Page 23

23

med megen Raskhed og Kraft og kastede de fjendtlige Skytter, Tyrolerjægere, tilbage paa deres endnu Syd for Skovene værende Afdeling, som forstærket med en Bataillon og med Kosaktroppe paa Fløjene nu trængte ind mellem Skovene. For denne Overmagt maatte de danske Kompagnier vige, men kun Skridt for Skridt. I mønsterværdig Orden fra Stilling til Stilling, beskydende Fjenden med Salveild, trak de sig tilbage til Forhugget. De fjendtlige Batailloner og Kosakker fulgte hidsigt efter og var i den indtrædende Aftenskumring komne Forhugget ganske nær, da en heftig Ild fra de i Løbegravene og paa højre Side af disse staaende Kompagnier bragte Forvirring i Rækkerne. Premierløjtnant J. Ewald, der med ½ 2. Eskadron og en Trop af 6. Eskadron under Broderen, Sekondløjtnant E. Ewald, holdt forrest i Husarkolonnen, bemærkede dette. Han bad Major v. Späth om Tilladelse til at maatte begynde Attake, og lynsnart fo'r Halveskadronen ud gennem Forhugget. Kaptajnerne Römeling og 1. Brigades Stab og v. Scholten af Korpsstaben deltog som Amatører i Attaken. Ved vore Husarers Ankomst tog Kosakkerne og de dem følgende Eskadroner af det grønne Husarregiment, v. d. Goltz, øjeblikkelig Flugten og overlod Infanteriet, der spredtes for alle Vinde, til dets Skæbne. Det vilde utvivlsomt have været helt fortabt, hvis Mørket ikke havde forhindret vore forfølgende Husarer i at faa det fulde Udbytte af deres raske Indhug og havde begunstiget Tilbagetoget. Fjenden led dog et stort Tab af Døde og Saarede, blandt de første en Bataillonskommandør, der blev hugget ned ved Attaken. 2 Officerer, 18 saarede og 34 usaarede Underofficerer og Menige blev tagne til Fange. Auxiliairkorpset havde paa sin Side kun 6 Saarede. Efter Fægtningen kamperede vore Tropper i første Linie, Husareskadronerne mellem Weisser Hirsch og Kogel. Major v. Späth udtaler i sin Rapport af 8. Oktober en særlig Ros over begge Løjtnanterne Ewald, Korporalerne Jancke, Nøcke og Gottschalk, Vicekorporal Barchmann og de menige Husarer Koch, Ecker, Bauer og Schnoor samt Eskadronskirurg Kirchner, alle af Husarerne, for deres Deltagelse i Træfningen ved Weisser Hirsch den 7. Oktober. I sin egen til Kongen indsendte Beretning udtaler Prinsen af Hessen: »Især har den yngste Husarløjtnant Ewald udmærket sig ved denne Affaire, og tør jeg anbefale ham Deres Majestæt som en kæk og dygtig Officer.« Efter dette slette Udfald af to Dages Kampe om Ratzeborg opgav General Wallmoden ethvert yderligere Forsøg paa at bryde igennem eller overhovedet at gaa angrebsvis til Værks mod det fransk-danske Hærkorps' stærke Stilling bag Delvenau og trak sig den 8. og 9. Oktober tilbage til en Observations- og Defensionsstilling over Rehna-Wittenburg. For Kong Frederik VI var Beretningerne om Auxiliairkorpsets gode Holdning en Kilde til stor Glæde. Efter at have modtaget Efterretningen om Træfningen ved Zarrentin lod Kongen den 24. September afholde en stor Parade i Kjøbenhavn og her ved Parolen oplæse Navnene paa de Troppeafdelinger, der særlig havde været i Ilden, hvornæst Kongen tilføjede: »Med særdeles Velbehag har Vi erfaret disse Vore tro Krigsmænds brave Forhold og uforsagte Mod, hvorved de troligt træder i deres Forfædres Fodspor, og Vi vil, at General Prins Frederik af Hessen skal tilkendegive samtlige Vedkommende af det danske Auxiliairkorps Vor allerhøjeste Tilfredshed og Tak.« Af en Parolbefaling af 10. Oktober fremgik endvidere følgende: Ved en af Major af Husarerne og Ridder v. Späth den 3. d. M. med 2 Husareskadroner og nogle Jægerkompagnier foretagen Fouragering har Premierløjtnant og Ridder Ewald med en Patrouille af 16

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

Profile for Danske Gardehusarforeninger

1805 - 1815  

Perioden fra 1805 til 1815

1805 - 1815  

Perioden fra 1805 til 1815

Advertisement