Page 1

1. JANUAR 1785 3. APRIL 1788 1. OG 2. HUSARKORPS

Frederiksborg Slot

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


2

1. OG 2. HUSARKORPS Ved en kongelig Haandskrivelse af 14. April 1784 blev det Guldbergske Ministerium styrtet af den 16-aarige Kronprins Frederik og hele Regeringsmyndighedens Udøvelse lagt i Statsraadets Hænder. Kronprinsen forbeholdt sig ikke nogen særlig Magtstilling ud over den, han som Statsraadsmedlem havde. Forordningen af 13. Februar 1772, der bestemte, at Statens »publique« Sager af Kollegierne skulde forelægges Statsraadet og dér afgøres ved Stemmeflerhed, blev atter sat i Kraft. For Hærens Vedkommende blev alle Sager altsaa først behandlede af Generalitets- og Kommissariats Kollegiet. Paavirket af Kronprinsen, der nærede levende Interesse for Arméen, lod Kollegiet udarbejde nye Reglementer for Eksercits og Felttjeneste, der den 24. December 1784 fik kongelig Approbation. Endvidere havde General Prins Carl af Hessen-Kassel udarbejdet en Plan til Forandringer og Forbedringer i Organisationen af den danske Arme. Denne Plan skulde for visse Punkters Vedkommende forelægges en Kommission, hvis Møder overværedes af Kronprinsen og Arveprinsen. Den 20. December 1784 afsluttede Kommissionen sin Betænkning, der den. 7. n. M. vandt Kongens Bifald. For de 2 Husarregimenter var den kongelige Resolution en Sorg; thi i Stedet for de 2 Regimenter traadte to Husarkorps à 2 Eskadroner, med andre Ord 6 Eskadroner gik tabt. Den ny Plan medførte inden for Afdelingerne ikke faa Forandringer. Gagen blev gennemgaaende forbedret for Officerer og Underofficerer. Det hjemforlovede nationale Mandskab tilligemed Heste skulde give Møde fra 1. til 28. Juni8, og naar det »kamperede«, indkvarteres i de nærmeste Byer ved Samlingspladsen. Rekrutterne maatte dog i det første Aar efter Hjemsendelsen indfinde sig 3 Uger9 tidligere til Eksercits, men uden Heste i nævnte Tidsrum. Munderingspengene blev anviste det militære Varemagasin, som maatte sørge for, at Regimenterne efter Rekvisition »bekom de behøvende Munderingssorter til rette Tid prøvemæssigt leverede«. Hestenes Minimumshøjde blev fastsat til 10 Kvarter 2 Tommer danske Anlægsmaal. Eskadronscheferne fik aarlig som Tillæg til Gagen 208 Rdl. 48 Skill.10 og skulde deraf bestride »alle ved en Eskadron forefaldende Udgifter, som ikke lader sig bestemme eller nævne og ej i Planen er særdeles anførte«. Mellem Udgifterne hørte dog ikke Hvervning af Mandskab, thi Eskadronernes Stamme bestod endnu af hvervede Folk, der ikke som det nationale Mandskab blev hjempermitterede til Lægderne. Den 1. Marts 1785 formeredes hvert af de to Husarkorps paa følgende Maade : Af 1. og 2. Eskadron dannedes den nye 1., af 3. og 4. den nye 2. Den 5. Eskadron skulde fordeles »rodevis« mellem de to nye Eskadroner. 1. Husarkorps, hvis Chef blev Oberstløjtnant Valentin von Berger, garnisonerede med Staben og Liveskadronen paa Jægersborg og med 2. Eskadron i Helsingør, Hillerød og Hørsholm. 2. Husarkorps, hvis Chef blev Oberst Caspar Frederik von Gæhler, var indtil den 28. August 1785 i Holsten, hvor Stab og Halvdelen af Liveskadronen laa i Ottensen, Resten i Wedel og 2. Eskadron i Oldesloe og Segeberg. I Slutningen af Oktober rykkede Korpset ind i de nye Garnisoner: Stab og Liveskadron i Roskilde, 2. Eskadron i Hillerød. Korpsene havde fælles Kvartermester, Læge og Auditør.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk


3

Berger var født i Hannover, hvor han havde tjent som Løjtnant, men traadte, 25 Aar gammel, 1764 i dansk Tjeneste som Dragonkaptajn og blev 2 Aar senere Fløjadjudant hos Christian VII, hos hvem Broderen var Livlæge. Gæhler var dansk født og havde som Sekondritmester staaet i Moltkes Husarer. Fra Oberst v. Gæhler indløb kun Klager. Han kunde ikke faa overladt Regimentskassen af Oberst v. Späth, naar han ikke indlod sig paa et Kompromis, som han ansaa for risikabelt. Desertionerne vedblev, og Desertørerne tog altid deres Munderings-, Ekvipage- og Armatursager med sig, saa at Eskadronscheferne »lettelig kunde komme til paa denne Post at tilsætte alt det, hvorfor de tjener«. Kollegiet maatte derfor, saalænge Eskadronscheferne havde Kvarterer i Holsten, befri dem for at erstatte de ved Desertioner »forkommede« Sager. Gæhler klagede ogsaa over den lange Marche, som skulde foretages til Sjælland med det kun daarligt dresserede Mandskab og med de mange Vogne, som udkrævedes dertil. Han foreslog, at Konerne og den Del af Bagagen, som ikke uomgængelig paa Marchen behøvedes, blev transporterede til Vands, og han udbad sig 1 Skib til Liveskadronen og Staben »her paa Elben«, og 1 til 2. Eskadron i Lübeck eller Kiel. Først den 23. September naaede Eskadronen - efter en Rapport - i en ynkelig Forfatning paa Grund af vedholdende stærk Regn og slemme Veje til Frederiksberg, hvor der blev holdt Kampement. De Ulykker, der syntes at forfølge Gæhler, var endnu ikke forbi; thi i Februar 1786 indberettede han til Kollegiet, at der i Roskilde grasserede en Forraadnelsesfeber, hvoraf 28 Husarer foruden Koner og Børn var »befaldne« og farligt syge. Eskadronsfeltskæren var af Sygdommen indlagt paa Hospitalet i Kjøbenhavn, og hans Stedfortræder var nu ogsaa »anstukken« af før omtalte Sygdom og sengeliggende. Korpset maatte derfor sikre sig en ny Feltskær, men han vilde paa ingen Maade paatage sig Tjenesten for mindre end 8 Rdl. om Maaneden. I August 1787 fik 2. Husarkorps nye og lettere Estandarter, da de gamle var i ubrugelig Tilstand. Der var kort efter Korpsenes Oprettelse truffen den Bestemmelse, at de skulde have den samme Uniform, nemlig den, som 1. Korps havde. Sabeltaskerne skulde fremtidig for begge Korps være mørkerøde og alt Ridetøj besættes med Snogepander. Ved de to Korps blev der aarlig holdt Øvelser, under hvilke de blev meget skrapt inspicerede af Kronprinsen.

Danske Gardehusarforeninger | www.danskegardehusarforeninger.dk

1. og 2. husarkorps  

Om oprettelsen af 1. og 2. husarkorps

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you