Issuu on Google+

29. oktober 2010 LĂŚs om: computerspil som moderne legekultur, Harry Potter, Duke Nukem og om lĂĽn af spil via nettet.

&


06 / FREDAG 29. OKTOBER 2010

aoa-familie .

COMPUTERSPIL ER MODERNE LEGE Børnene får ikke bare spil med Mario eller tvprogrammer med Hannah Montana men også bøger, tøj, legetøj og musik med de samme figurer Af Stine Liv Johansen Mere@stiften.dk

Børn, der vokser op i dag, tager computeren, computerspil og internettet fuldstændig for givet. De kender ikke til en verden uden digitale medier og de opfatter derfor heller ikke computeren som noget særligt sammenlignet med andre medier, kommunikationsmidler eller legetøj. For dem er computeren – og mere specifikt computerspil – blot en af flere veje til at komme i leg og til at udleve fortællinger, kropslige udtryk og identitetsdannelse. Kendetegnende for børns lege- og mediekultur i dag er, at den på forskellig vis er hægtet op på større medie- og forbrugskredsløb. Succesfulde, verdensomspændende brands lige fra Mario Bros, Byggemand Bob, Pokémon og High School Musical spiller på en mængde forskellige platforme, hvorfor en film, et computerspil eller et tv-program kun yderst sjældent står alene. Tværtimod følges den skærmbaserede tekst op af legetøj, bøger, tøj, musik og andre former for merchandise. Det betyder, at børns mediekultur i høj grad er bygget op om universer, og at de forskellige produkter inden for universet understøtter forskellige aspekter af børns leg. Således tilbydes børn og unge hele »pakker« bestående af fortællinger at lege ud fra og ikke mindst rekvisitter og artefakter at lege med. Når vi vil forstå betydningen af computerspil i børns liv skal vi derfor holde os for øje, at de indgår som en – betydningsfuld – del af børns samlede lege- og mediekultur. Ligeledes er det nødvendigt at

forstå at computerspil er en praksis, der finder sted på en række platforme, fra pc over stationære spillekonsoller (Playstation, Wii, X-box) til i stigende grad mobile konsoller (Nintendo DS, PSP) og ikke mindst telefoner, Iphones, Ipods og Ipads. Spillekultur er altså andet og mere end teenagedrenge, der sidder dage og nætter involverede i komplicerede online spilleuniverser, det er i særdeleshed også en aktivitet, vi (børn såvel som voksne) bærer med os og bruger til at udfylde hverdagens pauser og mellemrum med. Og endelig er computerspil i stigende grad i bevægelse, fra kælderen og børneværelset til skolegården, skoven og byens rum, hvor spil kobles med fysisk aktivitet. Eksempelvis kobles spilleelementer på klatrestativet, der lægges GPS skattejagter ud i skoven og eksperimenteres med koblingen af fysiske og virtuelle spilleuniverser. Computerspil er altså ikke til at komme udenom – og er nok kommet for at blive. Og at spille computerspil er som sagt meget andet end at ’nørde’ foran skærmen. For langt de fleste børn og unge er spil en aktivitet, de foretager sig sammen med andre. Enten konkret, ved at de sidder sammen omkring skærmen, udveksler tips og tricks og lærer af hinandens kompetencer i forhold til at gennemføre spillets baner. Eller i en gruppe af kammerater hvor snakken går om computerspil og forskellige børn anerkendes for deres forskellige kompetencer og viden om spillet. For en nuanceret forståelse af computerspil må man nødvendigvis også forholde sig til hvad det er for spil, børnene spiller. Genrerne er mange og udbuddet bliver stadig bredere. De senere år har der særligt været fokus på at udvikle spil, der tilgodeser piger, der ikke har lyst til action og vold, når de spiller. Ligeledes er markedet for lærings- og undervisningsspil bugnet, med en lang række titler af svingende kvalitet. Problemet med disse kan være at de ikke tager spilelementet alvorligt – at de simpelthen ikke er sjove nok. Når computerspil virker taler de til fantasien, til kroppen og til den sociale interaktion mellem børn – og mellem børn og voksne.

Foto: Colourbox

Opvarmning til Harry Potter — på tværs af medier Af Steen Nielsen og Mette Kirkegaard Jensen mere@stiften.dk

Så er det den 18. november, at filmen Harry Potter og Dødsregalierne (første del) har premiere. Men hvordan kommer man i den rette magiske stemning, før man ser den? Skal man læse hele serien igen? Eller er det mere stemningsfyldt at høre musikken? Måske vil en lille filmmaraton med de foregående film fungere for nogle, mens spillene for andre kan være den bedste vej ind i Potter-universet. Spilbibliotekarerne anbefaler opvarmning til den nye film ved hjælp af den sidste Har-

ry Potter, der gik på tværs af medierne: Harry Potter og Halvblodsprinsen.

Bogen En af de mere action prægede bøger i serien, den store overordnede fortælling om Voldemort tager fart og både fjender og venner bliver langsomt bragt i stilling til det ventede opgør. Bogen slutter med et storslået og trist farvel til en af Harrys største støtter. Bogen (og de andre i serien) er fremragende underholdning og helt oplagt som opvarmning, inden man skal ind og se filmen.

Spillet Har du altid drømt om selv at spille

Quidditch eller svinge tryllestaven i en rask lille duel, så er spillet muligvis lige det du leder efter. Spillet er en af de bedre i serien af Harry Potter spil, men der mangler noget, før man virkelig oplever den magiske stemning der er over hogwarts og potter universet. God opvarmning til de mindre børn.

Filmen Den sjette film er en af de absolut bedre i serien. Her er gensyn med alle de gamle bekendtskaber og nye karakter, som Horace Slughorn (Horatio Schnobbevom) spillet af Jim Broadbent. Filmen er som de andre i serien li-

ge dele komik, ung og magi. Som opva film kan en samlet maraton varmt an

Musikken

Musikken til Harr blodsprinsen er sk las Hooper. Han in John Williams ken Theme), som er gå ne. Men ellers er de sang, der adskiller sik fra de andre i s godt baggrundstap bogen.


EKULTUR

rne

FREDAG 29. OKTOBER 2010 / 07

GAMING SIDERNE HER ER ET SAMARBEJDE MELLEM HOVEDBIBLIOTEKET OG ÅRHUS STIFTSTIDENDE OM FORMIDLING AF GAMING OG COMPUTERSPIL. Bibliotekets gamingeksperter står klar med gode råd og svarer på spørgsmål på stiften.dk, mens det her på siden handler om anbefalinger, nyheder, klassikere, interviews med interessante gamingaktører og spændende vinkler på gaming.

Fra venstre: Lisbeth Overgaard Nielsen, projektleder, Steen Nielsen, spilbibliotekar og Mette Jensen, spilbibliotekar.

Holdet bag gaming-siderne Billedet viser holdet bag projektet Gaming – når biblioteket spiller med, hvor vi arbejder med formidling af (computer)spil og spilkultur i biblioteksregi. Lisbeth Overgaard Nielsen har en tværgående baggrund fra Medievidenskab og Æstetik & Kultur fra Aarhus Universitet, mens Steen Nielsen

og Mette Kirkegaard Jensen er uddannet bibliotekarer med speciale i computerspil og spilkultur. Vi vil skrive om gaming her i avisen, hvor vi ofte inviterer gæsteskribenter ind fra spilverdenen - fra professionelle gamere til spilforskere, spiludviklere eller passsionerede aktører fra den danske spilscene.

Blast from the Past Duke Nukem is back (måske)! Den grove, chauvinistiske, voldelige, men alligevel sært charmerende spilfigur, fik sit gennembrud i spillet Duke Nukem 3D (1996), men var allerede på banen i to tidligere spil Duke Nukem (1991) og Duke Nukem II (1993). Duke Nukem 3D adskilte sig fra andre af tidens skydespil ved at spilfiguren Duke havde en tydelig personlighed, en personlighed der var meget inspireret af 80’ernes mange actionhelte. Spillet var også grafisk meget flot og blev blandt andet rost højt i en anmeldelse i Troldspejlet, en anmeldelse der stadig kan ses, hvis man kigger forbi troldspejlets hjemmeside. Denne personlighed, med tilhørende grove sprog, sammen med spillets realistiske grafik og inklusionen af letpåklædte kvinder, gjorde at spillet løb ind i en voldsom kritik og mange steder kun udkom i censu-

rerede udgaver. På trods af de spilmæssige kvaliteter, censuren og Dukes personlighed huskes Duke Nukem måske bedst for al balladen om den efterfølger der skulle laves. En efterfølger der første gang blev annonceret i 1997 og så siden har levet en omtumlet tilværelse med skiftende spilstudier, sagsanlæg og en forsinkelse af så utrolige dimensioner, at de fleste havde opgivet håbet om nogensinde at se det udgivet. Men nu er der endnu engang håb forude, Gearbox Software skulle være i gang med efterfølgeren: Duke Nukem Forever, der forventes klart til næste år. Blast from the past håber at de mange år ikke har slidt alle kanterne af Dukes personlighed, og at spiloplevelsen også holder i det 21. århundrede.

Lån et spil via nettet Af Maria Sofie Aleberg Rousing

!VIL DU VIDE MERE { Hvis du vil vide mere om børn og computerspil, kan du fx finde information i:

gdomsfilm, action armning til den nye t Harry Potter filmnbefales.

{ Jessen, Carsten (2001): Børn, leg og computerspil. Odense Universitetsforlag

ry Potter og Halvkrevet af Nichonkorporerer dele af ndte tema (Hedwig’s ået igen i alle filme-

{ Stine Liv Johansen fortæller om børns medievaner i foredraget »Er børn holdt op med at lege?« på Hovedbiblioteket den 17. november kl. 16.30.

et brugen af korr denne films muserien. Kunne være pet til genlæsning af

. aoa-familie

{ Eller på: http://www.videnskab. dk/content/dk/blogs/leg_og_robotter

{ Stine Liv Johansen, ph.d., forsker i børns leg og mediebrug ved Aarhus Universitet. Hun er forfatter til afhandlingen ’Seere i bleer – når små børn møder medier’ og er tilknyttet projektet »Legende familier i biblioteket« samt Center for Playware.

mere@stiften.dk

Har du et lånerkort med pinkode til et bibliotek i Århus kommune, får du nu mulighed for at låne computerspil og sprogprogrammer via Internettet. Den nye service som Århus Kommunes Biblioteker tilbyder kommunens borgere fra den 1. november 2010 hedder Spilogmedier.dk. Tilbuddet er en udvidelse af Århus Kommunes Bibliotekers netmedier, som findes via linket http://www. aakb.dk/netmedier Lige nu indeholder Spilogmedier.dk ca. 70 spil og pc-programmer, som du kan downlåne til din egen pc. Men Spilogmedier.dk forventer at øge udbuddet med 50-200 spil og pc-programmer om året. Spilogmedier.dk stræber efter at tilbyde flest mulige typer af compu-

terspil og pc-programmer til både børn og voksne. Der er i øjeblikket flest spil til børn – og af de populære kan nævnes Hugo, Pixeline og Flunkerne. Spilogmedier.dk indeholder både kommercielle titler, mere nicheprægede titler og independent games. Spilogmedier.dk er let at bruge. Når man har downloadet spillet fungerer det i 7 dage, hvorefter det ophører med at virke - samme spil kan først lånes igen efter 30 dage. Ifølge redaktør Lone Hejlskov Munkebjerg er der flere interessante titler på vej bl.a. strategispil til den ældre målgruppe. Alle spil og programmer er krypteret og kopisikret, hvilket forhindrer uautoriseret kopiering af titlerne. Maria Sofie Aleberg Rousing er mediekonsulent ved ITK – Medier, Århus Kommune


Artikler i Aarhus Stiftstidende 29. oktober 2010