__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

Tendai Frank Tagarira

HR. HØG OG DEN BLÅ GRIS

Oversat og illustreret af Lone Hedegaard


En landsby hvor beboerne ikke taler meget sammen. En grisefe der hjælper omstændighederne på vej. En blå gris ved navn Signe, der vil gøre noget godt for menneskeheden. Et mystisk tyveri en mørk nat, og meget, meget mere.


Der var engang en lille landsby i Danmark. Det var en dejlig lille landsby omgivet af grønne skove og store kornmarker. Husene dÊr var gule, og hvert hus havde et rødt tag.

Beboerne i landsbyen talte ikke meget med hinanden. De levede hver deres liv, selvom de boede i den samme by. De var alle mest interesseret i sig selv.


I landsbyen boede der en landmand, der hed Hr. Høg. Han avlede grise, og han var sü glad for alle sine grise.


En kold dansk vinternat, vågnede Hr. Høg i sin seng. Der kom en mærkelig lyd fra den anden side af døren.


Hurtigt kom han på benene, dog stadig halvt sovende og halvt vågen. Han tændte lyset, tog støvler på og snuppede frakken, som han havde lagt på stolen ved siden af sengen aftenen før. Han måtte hellere undersøge den mærkelige lyd. ”INGEN skal gøre mine bacongrise fortræd”, tænkte Hr. Høg.


Da grisene her levede et hippie liv med masser af frisk luft og kÌrlighed, smagte deres bacon helt vidunderligt, og derfor var Hr. Høgs grise kendte i hele Danmark.


Hr. Høg åbnede døren til køkkenet og troede ikke sine egne øjne. ”Jamen for pokker da” udbrød Hr. Høg. Halvt inde i køkkenet skulle hans favorit so, Polly, til at føde. Han kunne se, hun havde rigtigt ondt.


Derfor løftede han Polly op, bar hende ind i soveværelset og lagde hende forsigtigt på sengen. Hjælpeløs stod han og så på, at Polly langsomt blev svagere og svagere. Det eneste, han kunne, var at falde ned på knæ, folde hænderne og sende en lille bøn mod himmelen. Grisefeen lyttede med.


Da han var færdig med sin bøn, fik Polly 10 små pattegrise, og så sov hun stille ind.


Hr. Høg var rigtig ked af det, for han havde nu mistet sin allerbedste so.


Grisefeen tænkte: ”Jeg må gøre noget!” Hun fik en idé, og svingede sin tryllestav.


Grisefeen havde gjort en af grisene meget speciel. Hun var ikke mere lyserød som de andre. Nu var hun blå og havde de smukkeste brune øjne. Hr. Høg så på de 10 små pattegrise. Hvor var det dog en dejlig flok. Han fik øje på den blå gris med de brune øjne og sagde: ”Jeg tror du vil komme til at udrette noget stort. Jeg vil kalde dig Signe.”


Hr. Høg blev hurtigt lige så glad for Signe, som han havde været for Polly. Signe var ikke som de andre smågrise. Hun var i det hele taget ikke som nogen anden gris i hele Danmark. Hun voksede meget hurtigere end de andre.


Landmænd kom fra hele Danmark og tilbød Hr. Høg mange, mange penge for Signe. De ville lave opdræt på hende, da hun var den hurtigst voksende gris i hele landet.


”Jeg vil give dig 1.000.000 kr. for Signe”, sagde en nydelig mand fra Whisky-bæltet til Hr. Høg. ”Aldrig” sagde Hr. Høg, og bad manden om at forsvinde.


Hr. Høg måtte afslå det ene tilbud efter det andet. Han elskede Signe, som var hun hans egen. Selv havde han ingen børn. Han havde aldrig giftet sig. Måske fordi at de kvinder, der var i landsbyen, havde nok i sig selv, og han kom jo heller aldrig nogen steder.

Hr. Høgs grise var hans liv. De var hans familie, og Signe var den mest elskede af dem alle.


Signe var en meget, meget, meget klog gris. Under hendes opvækst på gården havde hun bemærket, at Hr. Høg var en ensom mand. En dag samlede hun alle grisene fra gården ude på en af markerne.

”Kære grisedamer og griseherrer” sagde hun. ”Jeg synes, at Hr. Høg er en meget ensom mand…” fortsatte Signe.


”Kom til sagen”, råbte en grov stor gris nede fra de bagerste rækker. ”Jeg synes, vi skal finde en smuk kone til Hr. Høg” sagde Signe. Alle grisene blev pludselig stille, da de opdagede hvad det var, Signe ville have dem til. ”Men de der folk holder sig jo for sig selv, og de snakker ikke sammen”, svarede den pessimistiske gris Gorm. ”Jeg synes det er en god idé!”, sagde den smarte gris Christa og kiggede vredt på Gorm. ”Jeg har en plan! Vi skal ha’ folkene i landsbyen til at snakke med hinanden” sagde Signe. ”Hvordan, hvordan?” råbte de andre grise i munden på hinanden. ”Det er nemt nok” sagde Signe. ”I nat når alle folk i byen sover, mødes vi her, så skal jeg vise jer hvordan.”


Den nat ventede alle grisene på, at Hr. Høg og resten af landsbyen skulle gå i seng. Da det var blevet sort nat, mødtes de alle og gik på en lang række, med Signe i spidsen, ind mod byen. Mission ”Snak sammen” var begyndt.


Den næste morgen var alt normalt for grisene, men for folk i byen var den alt andet end normal. Ak! Alle cykler i byen var forsvundet! Også Hr. Høgs gamle, rustne cykel var væk. Folk var målløse. Hvad pokker skulle de nu gøre uden deres cykler?

For første gang i mange år samledes indbyggerne i byen, for at snakke sammen, selv Hr. Høg deltog. ”Hvad i alverden er der sket med vores cykler?”, spurgte de hinanden.


”Vi skal vist ud på den store detektiv cykeljagt!” kom det fra Line. En nydelig dame med langt blondt hår og blå øjne.

Hun havde en hønsefarm og elskede sine høns ganske på samme måde, som Hr. Høg elskede sine grise.


”Jeg har lidt færdigheder fra militæret” sagde Hr. Høg. ”Måske kan de bruges til at finde frem til cyklerne.”

”Har du været ved militæret? Det vidste jeg ikke” svarede Line. ”Det er nok fordi, du aldrig har spurgt” sagde Hr. Høg. ”Eller også er det fordi, du aldrig har fortalt om det” svarede Line. De to så på hinanden, og det gik op for dem, at der måske var noget, de havde savnet i deres liv. Det man også kan kalde et ”vi”.


Line og Hr. Høg blev i det øjeblik forelsket og glemte alt om de forsvundne cykler. De vidste ikke, at det ikke var skæbnen, men en blå gris med brune øjne, der havde ført dem sammen. Signe og de andre grise kunne på afstand se Hr. Høg kysse Line.


FĂĽ timer senere ringede en betjent fra politistationen i den nĂŚrliggende by Aarhus, og fortalte, de havde fundet alle cyklerne lige udenfor landsbyen.


Cyklerne var stablet op som om nogen havde gemt dem vĂŚk. Hvem mon det kunne vĂŚre?


Den aften samledes alle beboere, omkring et kæmpe bål og fejrede ordet ”vi”. Siden den dag har ord som ”privat” og ”mig selv” været ilde set.

Grisen Signe havde fået det ud af det, som hun ville.


Få måneder efter begivenheden ”De forsvundne cykler”, sagde Line og Hr. Høg ”ja” til hinanden og holdt et kæmpebryllup, hvor alle i landsbyen deltog. Det var en fantastisk fest.


Dagen efter brylluppet tog Signe og hendes ni brødre og søstre bussen ind til rådhuset i Aarhus. De ville overtale borgmesteren til at skrive ”vi” ind i loven. Den lov der gjaldt for hele Danmark.


Men før Signe og de andre grise nåede borgmesterens kontor, blev de tryllet om til en stor stenskulptur af en so med pattegrise.

”Du har gjort nok for menneskeheden, kære Signe. Mon ikke de nu har lært af historien fra landsbyen. Nemlig at man med et ”vi”, er meget stærkere, og at livet er meget sjovere end med et ”jeg”, sagde grisefeen, mens hun svingede sin magiske tryllestav.

Hvis du ikke tror på denne historie, kan du selv tage ind og se grisefeens skulptur, der stadig står foran Rådhuset i Aarhus.


Tendai Frank Tagarira Født 27. oktober 1983, Marondera i Zimbabwe Tendai var den første forfulgte forfatter, der blev invitereret til Danmark, under ICORN programmet. Hans værtsby blev Aarhus og ”Hr. Høg og den blå gris” var den første historie han skrev efter sin ankomst. Tendai er forfatter til 20 bøger. Han er klumme-skribent for Copenhagen Post samt adskillige afrikanske og internationale publikationer. Hans første animationsfilm ”A Can of Worms”, vandt ved den prestigefyldte franske Nice Film Festival. Filmen var også nominereret til Cannes Film Festival i 2012 og cirkulerer nu rundt til de forskellige internationale filmfestivaler. Tendai er humanist og aktivist af hjertet. Han elsker kultur og kunst. God humor er det bedste han ved, jo skævere jo bedre. Tendai: Måske skal jeg bare stjæle alle danskernes cykler, så begynder de måske at snakke med hinanden og med fremmede …..hehehehehe! www.tendaitagarira.com

Lone Hedegaard Født 13. Februar 1962 Fuldtids billedkunstner. Lones malerier er ’skruet’ sammen på forunderlig vis, i et væld af stærke og glade farver, og gerne med et lille strøg af humor. Åbnede Galleri på Djursland i 2009. I 2011 opstod muligheden for at flytte galleriet til Gammel Munkegade 21, Aarhus C og få fælles butik/ arbejdsplads med hendes bedre halvdel Mads Bischoff. Bogudgivelsen ”Hr. Høg og den blå gris” falder sammen med, at deres galleri kan fejre et års fødselsdag. Lone: Jeg mødte Tendai kort efter han var kommet til Aarhus. Hans fantastiske historie om Hr. Høg og den blå gris, havde jeg bare lyst til at illustrere, lige fra første gang jeg læste den …nu har jeg endeligt fået lov! www.lonehedegaard.dk


Produktion og opsætning: Mads Bischoff, Safi.dk

HR. HØG OG DEN BLÅ GRIS © Tendai Frank Tagarira & Lone Hedegaard 2012 Udgivet af Lone Hedegaard og Mads Bischoff, Gammel Munkegade 21, 8000 Aarhus C.

Profile for Galleri Lone Hedegaard

HR. HØG OG DEN BLÅ GRIS  

En børnebog af Tendai Frank Tagarira, oversat og illustreret af Lone Hedegaard. En landsby hvor beboerne ikke taler meget sammen. En grisefe...

HR. HØG OG DEN BLÅ GRIS  

En børnebog af Tendai Frank Tagarira, oversat og illustreret af Lone Hedegaard. En landsby hvor beboerne ikke taler meget sammen. En grisefe...

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded