Page 30

bryder sin livslange hemmelighed og beretter om den uambitiøse jurist, hun fik barnet med. Og ikke ville gifte sig med, trods pres fra begge familier.25 Det mest fascinerende ved at være med som lytter er dog, at man er i første parket, når Asta Nielsen sætter fart på sit erotiske spil. Fredes benovethed over at have den store die Asta på tomandshånd giver hende nok kommunikative fordele, men han leger glad med. Som da de – tilsyneladende – taler om mad. Asta har nældefeber, er helt smurt ind i talkum og har ikke lyst til ret meget, men hun har kogt en høne, det er det eneste, hun for tiden kan tåle at spise – og så har hun mad til flere dage:

Udsyn. I dette vindue har Asta Nielsen også fået plads – her ved siden af filminstruktøren Erich von Stroheim.

an: Jeg har jo ikke meget appetit, men jeg sidder nu og nyder dens kød. Ha, ha. Så smukt, det er, sådan et stort, hvidt bryst. Men De kan vel bedst lide lårene, for de fleste mænd kan bedst lide bagkødet? fs: (tydeligt befippet) Nej, jeg holder nu meget af brystkødet. an: Ja, det synes jeg jo også er godt. fs: Ja, ja, men der er jo desværre kun to bryster på en høne, ikke sandt? an: Ja, det er der ganske vist, men de her var skam store. fs: Nå, var de det? an: Ja, og nu har jeg jo hele bagkroppen tilbage. Det smager jo også godt, i mangel af bedre. fs: Ja, hi, hi. Nå, nu må jeg vist se at få bukser på og blive barberet. an: Guud, er De ikke påklædt endnu? Ja, jeg ligger også stadig i sengen.26 I en af de båndoptagelser fra 1957, der ikke er en samtale med Asta Nielsen, har Frede fem-seks gæster hjemme i sin meget lille Frederiksberg-lejlighed, hvor Asta Nielsens barokseng fra Berlin optager en del af pladsen, og gæsterne derfor må sidde i den eller rundt om sofabordet og spise. Der er en del tumult på båndet, alle taler i munden på hinanden, og pludselig lyder et brag og splintren af glas efterfulgt af Fredes: ”Gud! Der faldt Fruen ned.”27 Nu var det jo nok hendes billede, der faldt ned – Frede ejede flere af hendes selvportrætter – men personifikationen peger også på, at hun altid er med ham, så at sige. Fredes forskrækkede udbrud og associationsrækken – forbudte båndoptagelser, Asta Nielsens seng invaderet og Vor Frues knytnæve – trækker imidlertid linjer til en anden forskrækket (og skyldbevidst) mands reaktion, Antonio i H.C. Andersens italienske kunstnerroman

28

110288_asta nielsen_cc19_.indd 28

M A S K E O G M E N N E S K E – A S TA N I E L S E N OG H E N D E S T I D

25/03/2019 15.00

Profile for Gads Forlag

Maske og menneske  

Maske og menneske  

Advertisement