Page 28

Tilståelse. På et af lydbåndene henvender Frede Schmidt sig øjensynlig til de af hans venner, han delte båndoptagelser med. Her lyder det: ”... og så er jeg desværre kommet til at tage en samtale med Asta Nielsen, og det var ikke beregnet for jer (...) hun vil selvfølgelig

Frede Schmidt besluttede tidligt i forløbet, i 1957, at optage disse samtaler på sin nyanskaffede spolebåndoptager – uden Asta Nielsens vidende. Han var meget bevidst om, at hun ville blive rasende, hvis hun fandt ud af det – det kan man høre i en metakommentar på båndene, der i dag befinder sig på Det Kongelige Bibliotek.22 Hans erklærede motiv til optagelserne var, at her var et stykke kulturarv, der ikke måtte gå tabt. Af originalbåndene fremgår det også, at Frede optog meget andet, tilsyneladende uden nogen særlig hensigt – andre telefonsamtaler, radioudsendelser, koncerter og sågar optagelser fra hans egne aftenselskaber i hjemmet på Maglekildevej. Nogle af disse optagelser cirkulerede mellem hans venner.23 De omkring 80 timers bånd med samtaler med Asta Nielsen fylder dog mest i arkivet. Og selvom Fredes officielle begrundelse for at optage var kulturhistorisk, har det givet også spillet en rolle, at han med denne handling kan have oplevet det som at komme tættere på en kvinde, han beundrede grænseløst. På en diva. En særlig form for nærhed, hvor han kunne indbilde sig, at hun var hans alene. Men reglen om afstand blev også respekteret her.

ikke slå mig ihjel, for jeg ville selvfølgelig ikke gøre sådan noget, for det kan man selvfølgelig ikke, men, nu er det på, og jeg vil heller ikke slette det, så I får det, og så må I love mig, I må sgu ikke sige det til nogen som helst, at I har haft hendes stemme nede hos jer.” (Disk 5, 1. fil, ANS_MD_003. Det Kongelige Bibliotek/Dramatisk Bibliotek, og Torben Skjødt Jensens Bånd h43, vinter 1957).

26

110288_asta nielsen_cc19_.indd 26

Er det etisk forsvarligt at bruge den slags kildemateriale? Jeg er i tvivl. Jeg skulle i hvert fald overkomme en del modvilje over at være med som tredjepart i noget, der egentlig kun angår to mennesker. Og var det det værd? Tilføjer båndoptagelserne noget afgørende til billedet af Asta Nielsen? Ja, det gør de! Når man har lyttet sig igennem de første timer af telefonsamtalerne, begynder det at blive interessant. På overfladen er samtalerne nok – i det mindste for Asta Nielsen – en erstatning for socialt liv, og det véd hendes meget yngre samtalepartner. Derfor fylder han hende med beretninger om middage og teaterbesøg, hvad hans festglade omgangskreds har bedrevet, og hvor sent han er kommet i seng. Asta Nielsen lever villigt med i dette og opfordrer ham til mere af samme slags med spørgsmål som: ”Hvordan går det med Dem i dag, det er jo altid med sus og dus, kan jeg forstå?” Selv kvitterer hun mestendels med beretninger om datteren og svigersønnen på Syvstensvej i Vanløse og om egne sygdomme og søvnbesvær. Hver samtale indledes næsten altid med, at Frede Schmidt spørger, hvordan fru Asta Nielsen har sovet, hvorpå vi får lange udredninger om dette, og hvilken slags piller hun har taget eller ikke taget. Det er imidlertid kun en optakt. Man må heller ikke lade sig snyde af Frede Schmidts underdanige (eller er det bare 1950’er-høflige?) facon. For selvfølgelig gør man ikke M A S K E O G M E N N E S K E – A S TA N I E L S E N OG H E N D E S T I D

25/03/2019 15.00

Profile for Gads Forlag

Maske og menneske  

Maske og menneske  

Advertisement