Page 13

Eller – det tror hun, at hun kan. Hendes erindringer er nemlig også meget selektive. Man kan sige, at hun, når det kommer til privatlivet, ofte kun antyder eller tegner op med et omrids; indholdet, ”farve­ lægningen”, bliver derfor overladt til læseren, til hendes publikum – selvom det vel ikke var hensigten. Men det har læsere og publikum været mere end villige til. Hendes store publikum og den enorme medieinteresse, der fulgte hende fra første færd – og som hun faktisk både frygtede og afskyede – ville have mere. Flere spektakulære øjeblik­ ke og fortællinger, mere drama. Man fyldte med andre ord hullerne ud, fordi man var blevet fodret med fortællinger om hendes spændende liv ved at have læst om det og især ved at se hendes film. Fortællinger­ ne om hende – for ikke at sige sladderen – kunne derfor også mutere i alle mulige retninger, og gør det faktisk stadig, om end i noget mindre format nu knap 50 år efter hendes død. I 1925 skrev en filmkritiker, der som mange andre var fascineret af Asta Nielsen og hendes særlige spillestil, at hvis hun havde levet i middel­ alderen, så var hun blevet brændt som heks. Det synspunkt tilslutter jeg mig; den særlige udstråling, hendes filmpublikum og hendes læse­ re oplevede, og som hun også skal have haft som privatperson, synes stadig virksom, både når man læser hende og ser hende på fotos eller i film. At blive trukket ind i Asta Nielsens univers er at stifte bekendt­ skab med det, hun selv kaldte ”atmosfære”, noget en skuespiller enten havde eller ikke havde. Asta Nielsen havde det så afgjort. Noget tyder på, at ”atmosfæren” stadig er virksom, nu en men­ neskealder efter hendes død. Eller som Poul Malmkjær formulerede det sommeren 2015, hvor jeg fortalte ham om mine planer: ”Ja, Fruen vil ikke ligge stille!” Lotte Thrane, marts 2019

11

110288_asta nielsen_cc19_.indd 11

25/03/2019 15.00

Profile for Gads Forlag

Maske og menneske  

Maske og menneske  

Advertisement