Page 10

Masken over for mennesket, die Asta versus Asta Nielsen, er det overordnede tema i denne bog, som derfor heller ikke er en klassisk fortalt, kronologisk fremadskridende biografi om en person, der engang var verdensberømt og en levende legende, siden næsten blev glemt, og som døde i 1972, 91 år gammel. Det er i stedet en række essays, tematiske nedslag i hendes liv, karriere og tid, der også kan læses hver for sig som afsluttede historier. Min modvilje mod at skrive en fra fødsel til død-biografi, at fortælle om Asta Nielsen traditionelt-kronologisk, har med det at fortælle at gøre, med narration. Der er et element af overgreb eller vold i al narration. Når man fortæller en person, har man allerede begrænset sig til noget bestemt; forfatteren har jo skrive- og fortælleretten, og den valgte fortælleform styrer, selvom intentionen bare var at fremskrive et fravær. Den risiko er størst i en kronologisk fortalt biografi. Min løsning har været at gå sidelæns eller tematisk til min hovedperson, overraske hende, nogle gange komme bagfra, når mindst hun det venter, til tider bevæge mig rundt om hende højt oppefra, andre gange flyve så tæt som muligt på hende. Nogle gange se hende gennem andres øjne. Måske lyder dette også uvenligt eller ligefrem voldeligt og bekræfter derfor påstanden om, at al fortælling har elementer af vold i sig. Til beroligelse kan jeg sige, at kampen har været nogenlunde lige, for Asta Nielsen gjorde modstand. Selvom hun har været død i snart et halvt århundrede, har jeg tydeligt kunnet mærke, hvordan hun strittede imod at blive beskrevet, fortolket, udlagt; hun ville beholde nogle hemmeligheder. Og det selvom jeg har forsøgt at gøre hende så hel som muligt – jeg har ikke villet nøjes med at beskrive hende som filmstjernen eller som divaen, som drømmebilledet, som fattigbarnet, der blev ufattelig rig, som karrierekvinden, elskerinden, billedkunstneren eller skribenten, som den tidlige feminist, som nazivenlig (eller det modsatte) og slet ikke som offeret, der ikke fik anerkendelse i Danmark. Min fremgangsmåde, i det mindste som den ytrer sig i min skrift, kunne kaldes kalejdoskopisk. Den er mangefarvet, broget, bestemt ikke altid flatterende for min hovedperson – og den skifter, alt efter hvordan jeg drejer det rør, jeg ser igennem. Den er stærkt inspireret af Asta Nielsen selv, af hendes mangfoldighed, af hendes mange ansigter eller roller, af det, jeg kalder hendes performative ageren, og af, at hun ikke er til at sætte på én enkelt formel. Nok blev hun bedst og først berømt som stumfilmstjerne, men hun viste sig også at have talenter som forfatter, som fortæller og som billedkunstner. Men først og fremmest var hun performer, og det var hun 8

110288_asta nielsen_cc19_.indd 8

M A S K E O G M E N N E S K E – A S TA N I E L S E N OG H E N D E S T I D

25/03/2019 15.00

Profile for Gads Forlag

Maske og menneske  

Maske og menneske  

Advertisement