Det store svigt

Page 11

PROLOG 

PANDORAS ÆSKE Pandora (af pan-, se pan(to)-, og gr. doron ‘gave’), i græsk mytologi gift med Epimetheus. For at straffe menneskene (dvs. mændene), der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer, lod Zeus guderne skabe den første kvinde, et dårende dejligt væsen, som Hermes “indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner.” Hun fik navnet Pandora, fordi gaven kom fra alle guder, og med sig fik hun en krukke, ofte kaldet Pandoras æske, som under ingen omstændigheder måtte åbnes. Da hun trodsede forbuddet og åbnede krukken, fløj alverdens ulykker ud i verden, og kun håbet blev tilbage i krukken. Kilde: Gyldendals Den Store Encyklopædi.

Efter hundrede års indsats er der behandlet 5797 fredningssager i Danmark. Det fremgår af bundlinjen i det interne fredningsregister, som Miljøstyrelsen i Miljø- og Fødevareministeriet fører og har stillet til rådighed for forfatteren. Det er også denne database, der ligger til grund for Miljøportalen1, hjemmesiden for fredningsnævn2 og Danmarks Naturfredningsforenings guide3 til fredninger og for enhver anden præsentation af naturfredningens resultater i Danmark. Før vi går i gang med sagaen om naturfredningens første hundrede år her i landet, vil det være relevant at åbne registret og se nøjere på indholdet, uanset hvad der kan komme for en dag. Selvom de 5797 sager udgør en bruttoliste, så viser en nærmere gennemgang, at den reelle liste overraskende nok er betydeligt kortere end opgivelserne i de officielle fremstillinger. I Handlingsplan for fredning 20054 fra Miljøministeriet hedder det for eksempel: “Fredninger gennemføres for at sikre værdifulde landskaber og natur- og kulturhistoriske områder. Nedenstående figur 1 viser antallet af fredninger gennemført i perioden 1900‑2005, i alt 5034 fredninger. Heri er ikke medtaget de ca. 1100 kirkeomgivelsesfredninger, de såkaldte Provst Exner fredninger.” Altså 5034 fredninger plus 1100 kirkefredninger – men det giver jo 6134 sager. Denne angivelse stemmer ikke overens med de 5797 poster i databasen. Antallet af kirkefredninger er også ganske forkert. Læg dertil, at en konkret sammentælling af de elleve søjler i diagrammet (se næste side) kun giver ca. 3300 fredningssager, hvilket gør talforvirringen komplet. Hvad der er gået galt, er ikke umiddelbart til at gennemskue. Miljøstyrelsen ser sig ikke i stand til at forklare denne åbenlyse uoverensstemmelse. I den reviderede handlingsplan fra 20135 gentager ministeriet stort set samme tekst som i 2005. Planen · 11 ·

106667_det store svigt_.indb 11

22/08/2017 19.50.46


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.