Issuu on Google+

N I L S A R N E SØR ENS E N

DEN STORE

KRIG e u ropæe r n e s f ø rs t e v e r d e n sk r i g


Den store krig.indd 2

06/12/13 10.06


Nils Arne Sørensen

DEN STORE

KRIG Europæernes Første Verdenskrig

Gads Forlag

Den store krig.indd 3

06/12/13 10.06


Den store krig Europæernes Første Verdenskrig © 2005, 2007, 2014 Nils Arne Sørensen og Gads Forlag Omslag: Harvey MaCaulay, Imperiet Omslagsfoto: Tyske soldater angriber franske positioner i Lorraine/Lothringen, maj/juni 1915. Ullstein bild. Kort: Inger Bjerg Poulsen Illustrationer: se billedtekster Prepress og tryk: Narayana Press, Gylling 3. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-12-04904-3 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Udgivet med støtte fra G.E.C. Gads Fond

Den store krig.indd 4

06/12/13 10.06


www.gad.dk

Indhold

Urkatastrofen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10

Vejen til krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søndag i Sarajevo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blokpolitik og krigsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nationalismen som lim og opløsningsmiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . Julikrisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En undgåelig krig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20 20 24 35 48 58

Hjem til jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigsbegejstring? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Illusionen om den korte krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

64 64 73

En krig – mange fronter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vestfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Verdun og Somme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Østfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den tredje Balkankrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigen i Alperne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Osmannerriget i krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Blokade og ubådskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Luftens helte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

88 89 100 107 118 121 127 134 138

Soldaternes krige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Til angreb! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skyttegravsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . “That’s the wrong way to tickle Mary” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dulce et decorum est . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . …

144 147 156 166 176 182

Den store krig.indd 5

06/12/13 10.06


Den store krig.indd 6

Hjemmefronter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den stærke stat og den organiserede økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . Mad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kvindens plads? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Propaganda og moral . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

198 199 207 215 228

Krigens vendinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . De russiske revolutioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mytterier og mudder på vestfronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Caporetto . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigen Tyskland vandt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . “Med vores rygge mod muren” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slutspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvorfor Tyskland tabte krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

240 243 250 257 263 268 274 280

Puslingelandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I krig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ove Rodes regimente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dyrtid og socialpolitik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gullaschbaroner, Minutmillionærer og alle de andre . . . . . . . . . . Revolutionen der blev væk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigen i kulturlivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Parentes og nybrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

288 289 294 299 302 309 312 317

Et nyt Europakort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Allierede krigsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sammenbrud og våbenhviler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Paris 1919 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Den tyske fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tabere og vindere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fortsættelseskrige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Freden der endte al fred? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

322 322 328 334 339 346 352 359

Krigen efter krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigens pris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et samfund for helte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigergrave og pilgrimsrejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mindekultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

374 374 383 392 397

06/12/13 10.06


Kampen om erindringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 411 Krigen fortrængt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 423 Krigen der ikke vil gå væk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 436 Udgangspunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 446 Litteraturorientering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ind i krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjem til jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . En krig – mange fronter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Soldaternes krige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjemmefronter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigens vendinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Puslingelandet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Et nyt Europakort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Krigen efter krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

450 451 453 455 457 458 460 461 462 464

Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 467 Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 497 Register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 513 Bogens kort og tabeller Antallet af mobiliserede og militære døde i Første Verdenskrig . . 145 De krigsførende stormagters materielle ressourcer (1913) . . . . . . 201 Europa 1914 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Europa 1923 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 Frontlinjer i Alpekrigen, 1915‑1918 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123 Krigens fronter i Østeuropa og på Balkan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 Tyskland efter Versailles-traktaten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326 Udviklingen i realindkomst 1914-18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 305 Vestfronten, 1914‑1918 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92‑93 Østrig-Ungarns vigtigste nationale grupper 1910 . . . . . . . . . . . . . . 42

Den store krig.indd 7

06/12/13 10.06


8

Den store krig.indd 8

06/12/13 10.06


9

urkatastrofen

Den store krig.indd 9

06/12/13 10.06


10

Urkatastrofen Den 1. juli 1934 strømmede tusindvis af mennesker til den sydlige udkant af Århus. De kom hverken for at nyde den smukke udsigt over bugten eller for at beundre Marselisborg Slot. De havde i stedet kursen sat mod Marselisborg Mindepark, som ligger foran slottet og var blevet indviet i 1925. Mindeparken var oprindelig tænkt som et monument over “Danske i Udlandet.” Det var især dansk-amerikanere, initiativtagerne til mindeparken havde i tankerne, men i parkens statutter hed det noget bredere, at parken bl.a. skulle bruges til “opstilling af mindesmærker for danske, der i det fremmede har gjort sig fortjent af deres fædreland, samt for de i verdenskrigen faldne danske”.1 Det var det sidste, der blev mindeparkens fokus. Allerede før parken var blevet indviet, nedsattes en komité, der udskrev en konkurrence om et monument for de danske faldne i Første Verdenskrig. Blandt 70 forslag endte komitéen i 1926 med at vælge et projekt udformet af billedhugger Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekberg. De følgende år stod en anden komité i spidsen for et omfattende indsamlingsarbejde – bl.a. i form af en landsdækkende husstands­ indsamling i 1930. Monumentet blev placeret i en hulning i Mindeparken (så det ikke forstyrrede udsigten fra slottet unødigt). Det havde form af en åben rotunde og var opført i kalksten fra et stenbrud nær den franske by Verdun, der havde fået mytisk status under krigen. Det var udsmykket med fire relieffer, der illustrerede krigens faser fra udmarch til hjemkomst, og et digt af den kendte Venstre-politiker J.C. Christensen, der i sine sidste leveår stod i spidsen for indsamlingsarbejdet. Både relieffer og digt betonede, at krigen havde været en broderkrig, hvor danskere havde kæmpet på begge sider. Monumentets vigtigste element var imidlertid, at der blev indhugget navnene på 4.140 danske, der var faldet i krigen. I 1934 var monumentet endelig klar til indvielse, og det var det, som folk valfartede til den 1. juli. Alt efter hvilken avis man læser, så var der samlet mellem 30.000 og 100.000 mennesker i Mindeparken den dag. Hvor stort tallet så end var, samledes disse tusindvis af mennesker med kongefamilien og 6.000 sønderjyder i spidsen omkring monumentet og hørte blandt andet taler af repræsentanter for de forskellige monument-komitéer og statsminister Stauning, der malmfuldt udtalte, at “hele det danske folk vil betragte det mindesmærke,

Urkatastrofen

Den store krig.indd 10

Side 8-9: Engelske soldater på vestfronten, 1917. Foto: Imperial War Museum, London (neg. Q3014).

06/12/13 10.06


som er skabt her, som nationens minde over gode sønner af vort land”. Vejret var pragtfuldt, stemningen højtidelig, og avislæserne rundt om i landet kunne dagen efter læse om, at dagen havde haft et “smukt og storslået forløb”, og at monumentet “gennem århundreder” eller “til sene tider” ville “minde os om danskerne, som faldt på alle fronter i den store krig.”2 Men mindesmærket over verdenskrigens faldne kom aldrig til at indtage en central plads i landskabet af vigtige danske steder. Det blev mere eller mindre glemt, ikke mindst under indtryk af den næste verdenskrig, der også kostede danske ofre, som skulle æres med andre mindesmærker. Det indtryk kan man i hvert fald få, hvis man slår op i Den Store Danske Encyklopædi, der vel må betegnes som den største kollektive nationale intellektuelle kraftanstrengelse i de sidste årtier. Her finder man en kort, men præcis artikel om Mindelunden i Ryvangen, der rummer grave og mindesten over 376 modstandsfolk, som blev henrettet eller døde i koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Men der er ingen tilsvarende artikel om monumentet i Århus med de 4.140 indhuggede navne. Det omtales kun med et par linjer i artiklen om Marselisborg. Forklaringen er sandsynligvis, at besættelsestiden er blevet forstået som en national eksistenskamp og derfor – sammen med nederlaget i 1864 – indtager en helt central plads i vores historiske selvbilleder. Den samme plads har Første Verdenskrig slet ikke, og resultatet er ikke overraskende blevet, at denne krig er mere eller mindre gledet ud af Danmarkshistorien (bortset fra spørgsmålet om Genforeningen, som jo er den gængse danske betegnelse for Slesvigs deling i 1920). Da Danmarkshistorien er den altdominerende historie her i landet, har det betydet, at Første Verdenskrig generelt er blevet marginaliseret. Det var krigen, “vi” undslap, og som “vi” derfor heller ikke behøver at tænke videre over. Helt anderledes er billedet hos mange af vores europæiske naboer. Her omtales krigen fortsat ofte med det navn, som samtiden hæftede på den: Den store Krig. Blandt historikere i lande som Frankrig, Italien, Storbritannien, Tyskland og USA har man gennem de sidste par årtier kunnet se en stadig større interesse for krigen. Det gælder, hvad enten man interesserer sig for kulturhistorie eller for sociale og økonomiske forhold, men det gælder ikke mindst blandt historikere, der især beskæftiger sig med politik. Den store interesse skyldes ikke mindst, at mange ser krigen som en afgørende brudflade i Europas og verdens historie. På godt, men ikke mindst ondt. En typisk repræsentant for denne opfattelse er den verdensberømte amerikanske diplomat og historiker George F. Kennan, der i 1979 kaldte Første Verdenskrig for “den første store holocaust” og karakteriserede den som “the great seminal catastrophe of the 20th Century” – den afgørende katastrofe

Den store krig.indd 11

11

06/12/13 10.06


Det dominerende træk ved monumentet over verdenskrigens faldne i Marselisborg Mindepark er, at det skildrer krigen som broderstrid. Det gælder både J.C. Christensens digt og Axel Poulsens relieffer. Monumentet var også tænkt som et sted, hvor denne strid kunne sones, mere eller mindre åbent, ved at påkalde den fælles moder, Danmark. I avisernes referater af åbningshøjtideligheden fremhævede journalisten fra Berlingske Tidende, at monumentet i den forstand var lykkedes. Han havde nemlig set “mange smågrupper” “i fortrolig samtale …, af hvilke enkelte deltagere bar det tyske jernkors, andre franske eller engelske tapperhedsmedaljer.” © Axel Poulsen/COPY-DAN Billedkunst 20050289.

i det 20. århundrede. I tysk oversættelse er Kennans karakteristik blevet til “urkatastrofen”, og den er blevet overtaget af fremtrædende tyske historikere som Hans-Ulrich Wehler og Wolfgang J. Mommsen.3 Det er der meget gode grunde til, hvilket selvfølgelig også er forklaringen på, at jeg hår lånt Kennans betegnelse i den fortyskede form til overskrift her. Første Verdenskrig betød nemlig, at den bestående orden i ordets bredeste forstand brød sammen. Det er let at male rosenrøde billeder af fortiden, men det er ikke forkert at hævde, at den europæiske tidsånd i årtierne op til 1914 var præget af stor tillid til, at fremtiden ville blive bedre end nutiden. Den fremskridtsoptimisme, som oplysningstidens tænkere havde installeret i den

Urkatastrofen

Den store krig.indd 12

06/12/13 10.06


europæiske civilisation, var i årene omkring 1900 udbredt, selv om der langt fra var enighed om, hvad den lysere fremtid konkret skulle bestå af. Efter verdenskrigen var denne fremskridtstro for mange brudt sammen. Som Winston Churchill skrev i det første bind af sin store skildring af verdenskrigen, The World Crisis, fra 1923, så var “tortur og kannibalisme de eneste midler, som de civiliserede, videnskabeligt uddannede, kristne stater havde nægtet sig selv brugen af – og det var kun fordi de ville have haft en tvivlsom nytteværdi.” Da Churchill ti år senere omarbejdede sit seksbinds værk til “en form, der gør dem tilgængelige for en meget stor læsekreds”, skrev han i et nyt forord bl.a. om krigens virkninger:

13

“Grundlaget, hvorpå det nittende århundrede havde opbygget sin kultur, blev søndret og rystet. Verdensøkonomien kom i ulave og hele menneskeheden i en smeltedigel, på hvis overflade man hverken så mønster eller form. Så snart skydningen holdt inde, fandt endog sejrherrerne, de var styrtet i en afgrund, som kun var lidt mindre dyb end den, hvori de havde nedstyrtet deres besejrede fjender. Dette værk fortæller derfor om den største katastrofe, der har ramt menneskeheden efter det gamle Roms forfald og tilintetgørelse.”4 Efter den næste verdenskrig skrev den tyske filosof Theodor Adorno, at “det er barbarisk at skrive et digt efter Auschwitz.”5 Churchill og mange med ham mente givetvis, at det var det allerede efter Den store Krig. En mere nøgtern historiker ville i stedet for påpege, at de to verdenskrige på mange måder kan ses i sammenhæng som en moderne Trediveårskrig, og at en af de iøjnefaldende og skræmmende sammenhænge kan ses i menneskers barbariske adfærd over for deres medmennesker. Ud fra et mere traditionelt politisk perspektiv må krigen også ses som en afgørende katastrofe i moderne europæisk historie. Den førte til fire imperiers sammenbrud. Hverken det tyske kejserrige, Østrig-Ungarn, Osmannerriget eller zarstyrets Rusland overlevede krigen. På deres ruiner rejste der sig nye stater og nye politiske styrer. Efter et demokratisk mellemspil skulle det vise sig, at de fleste af dem var modbydelige. Værst var nazismen og kommunismen, som begge blev præget af at være blevet født i og af krigen. Her kan man se en sammenhæng mellem ikke bare de to verdenskrige, men også med Europas historie frem til den europæiske kommunismes sammenbrud 1989-91. Som en anden af 1900-tallets store intellektuelle, Hannah Arendt, formulerede det i 1950’erne i sin analyse af totalitarismen: “Den sorgens ro, der efter store katastrofer sænker sig over ulykkessteder, er indtil nu udeblevet. Den første

Den store krig.indd 13

06/12/13 10.06


14

eksplosion var som starten på en kædereaktion, som indtil nu ikke har kunnet bringes til standsning”.6 Også på andre måder var krigen en katastrofe. Millioner af mænd blev dræbt og lemlæstet. Antallet af enker og faderløse børn voksede eksplosivt fra 1914 til 1918. I krigszonerne var de materielle ødelæggelser omfattende, og de store kraftanstrengelser, som de europæiske stater gjorde for at vinde krigen, betød, at de gik nedslidte, udmattede og forgældede ind i efterkrigstiden – hvad enten de havde vundet eller tabt. Krigens betydning skal dog ikke kun males i dystre farver. Krigen førte som så megen anden ødelæggelse også positive udviklinger med sig. Selv om nazismen og kommunismen er nogle af krigens iøjnefaldende børn, så resulterede krigen faktisk også i demokratiseringer af samfundslivet mange steder. Valgretten blev udvidet, og i en række lande fik kvinder både politiske og juridiske rettigheder i efterkrigsårene. På samme måde kom en række af de videnskabelige og teknologiske landvindinger, der var gjort i krigens tjeneste, også det civile samfund til gavn. Der er altså gode grunde nok til at interessere sig for Første Verdenskrig. I denne bog har jeg skrevet Den store Krigs historie fra mange forskellige synsvinkler. Bogen handler om både krigens årsager og konsekvenser i den store politiks verden, men også om hvordan krigen greb dramatisk ind og satte dybe spor i almindelige menneskers liv. Som de allerfleste andre bøger om krig forsøger den selvfølgelig at forklare, hvorfor krigen gik som den gjorde; hvorfor vinderne vandt, og taberne tabte. Den historie fortælles fra politikeres og generalers (og historikeres) perspektiv, men jeg har forsøgt at lægge lige så meget vægt på, hvordan krigen så ud fra soldaternes og deres familiers synsvinkler. Når jeg skriver om krigens resultater og virkninger, handler det om, hvordan Europakortet blev tegnet om, og hvordan politik blev præget af krigserfaringen. Men det handler også om, hvordan krigen blev husket, og hvordan man forsøgte at give krigen mening, efter freden havde sænket sig på slagmarkerne. Det er en historie, der først og fremmest udspiller sig i de årtier, som vi i dag har vænnet os til at kalde mellemkrigstiden, men det er også en historie, der mange steder fortsat er levende og fuld af betydning. Jeg har skrevet bogen ud fra et bevidst dansk ståsted. Derfor optræder der fx mange sønderjyder i skildringen af krigen, men til denne nye udgave af bogen har jeg også skrevet et kapitel, der behandler, hvordan krigen faktisk fik stor betydning for Danmark og danskere. Det danske ståsted skal imidlertid også forstås på en anden måde. Som indbygger i det, samfundsforskerne kalder en “småstat”, er jeg mange gange blevet irriteret over, hvordan “min” og andre

Urkatastrofen

Den store krig.indd 14

06/12/13 10.06


småstater og deres indbyggere forsvinder ud af de store historier. Derfor har jeg lagt vægt på at skildre krigen ikke bare på vestfronten – som normalt er altdominerende i brede værker om Første Verdenskrig – men også på krigens mange andre fronter i Europa. Til gengæld handler bogen ikke om krigen uden for Europa. Selv om vi normalt kalder krigen for Første Verdenskrig, så var den først og fremmest en krig mellem europæiske stater og deres befolkninger, og det var også i Europa, at krigens virkninger var størst. Derfor undertitlen: europæernes første verdenskrig. Bogen er skrevet for den historisk interesserede læser. Derfor har jeg ikke valgt den videnskabelige afhandlings form, hvor der først gøres nøje rede for forfatterens teoretiske og metodiske udgangspunkter, dernæst for hvilket materiale fremstillingen bygger på, og hvor alle oplysninger omhyggeligt dokumenteres i et omfangsrigt noteapparat. På den anden side er jeg ingen tilhænger af historiske fremstillinger, hvor forfatteren bare fremlægger sin udgave af et historisk emne uden at give læseren mulighed for at kigge historikeren efter i kortene. Da alle historiske fremstillinger er tolkninger af fortiden, skylder historikeren sin læser, at han eller hun i det mindste har chancen for at få en fornemmelse af, hvor velunderbygget fortolkningen nu engang er. Derfor har jeg valgt løbende at referere til historikere, hvis arbejde på markante områder har været med til at forme min opfattelse. Desuden giver jeg kildehenvisninger i forbindelse med alle bogens (mange) citater. Derfor er der faktisk ganske mange fodnoter, men de er uden undtagelse rene henvisningsnoter, og hvis man for eksempel er ligeglad med, hvor jeg har fundet det ovenstående citat fra Staunings tale, så er der ingen grund til at kontrollere, hvad der står i note 2. Dette begrænsede dokumentationsniveau har jeg suppleret ved at forsyne bogen med en udførlig litteraturorientering og en fortegnelse over det materiale, som jeg har brugt i forbindelse udarbejdelsen af bogen. Det har jeg alt sammen gemt af vejen bagest. Her kan interesserede også læse om de faghistoriske overvejelser af metodisk og teoretisk art, som ligger til grund for bogen. Dem håber jeg selvfølgelig, at mange vil ende med at læse i. Men forhåbentlig først undervejs i læsningen af selve fremstillingen, og når man undrer sig over, hvorfor i alverden ham der forfatteren har valgt at skrive, som han gør.

15

I forhold til første udgave fra 2005 er den mest iøjnefaldende ændring ud over det nye kapitel om Danmark, at bogen er blevet tilført register. Men forskningen om verdenskrigen har ikke stået stille i de mellemliggende år, og på centrale områder er der kommet ny viden til, som jeg har indarbejdet i bogen. Det gælder fx krigen på østfronten og på Balkan, hvor der ikke mindst er sat lys på

Den store krig.indd 15

06/12/13 10.06


16

krigens mange civile ofre. Det samme gælder krigens slutfase, men også krigens årsager diskuteres igen heftigt blandt historikere. Sidst, men ikke mindst gælder det erindringen om krigen, og hvordan krigen mindes. Nils Arne Sørensen Efteråret 2013

Urkatastrofen

Den store krig.indd 16

06/12/13 10.06


Den store krig - Europas Første Verdenskrig