Page 12

Måske fordi det var en tid, hvor der i det hele taget døde mange af infektionssygdomme. “Allerede i juli havde influenzaen sine fortropper fremme, men i så ringe grad at man i almindelighed ikke har erkendt det,” skrev amtslæge Søren Damsgaard fra Nykøbing Falster i sin medicinalberetning for 1918. Så meget desto mere brutalt ramte anden bølge i oktober 1918. Sammenfatningen i amtslæge Struckmanns medicinalberetning for Præstø Amt var dækkende for hele landet: Epidemien optrådte i begyndelsen ret moderat og godartet, viste ikke stærk intensitet eller tilbøjelighed til komplikationer. Efter at have tiltaget jævnt fra midten af juli til midten af august aftog den atter jævnt til slutningen af september for så atter at blusse op i oktober, hvor den omkring midten af måneden antog en eksplosionsagtig karakter, først i købstæderne og derefter i landsognene. Epidemien rasede derefter med stor voldsomhed gennem hele november til ind i december, hvor den så aftog til hen imod jul, for derefter efter en ny opblussen ved nytår, forårsaget ved julefesterne, atter at aftage i løbet af januar.

Det var både antallet af tilfælde og hyppigheden af de livsfarlige lungekomplikationer, der var væsentlig større end under sommerbølgen. Og i befolkningen opstod en særdeles relevant frygt for, hvad epidemien kunne føre med sig. Den angreb hver en flække: mænd, kvinder og børn, rige som fattige. Kun folk over 50 år syntes at være beskyttet mod sygdommen. Det var en skrækkelig tid, hvor ingen vidste sig sikker. Sygdommen rev hele familier bort. Den gjorde foræl86

107718_Angst og engle_.indd 86

24/01/18 10:51

Angst og engle  
Angst og engle  
Advertisement