KATEKISMUSKUPPET
Ester Rützou fortæller blandt andet om Svendborg-præsten Nils Pedersen med tilnavnet ”Den grå ulv”, som indædt bekæmpede de nye tanker fra Wittenberg. Vi hører også om den stakkels katolske præst i Tryggelev, der blev udsat for chikane fra en luthersk missionær fra Rudkøbing. Og ikke mindst berettes historien om biskoppens hjælpepræst i Odense, som lavede et vaskeægte kup – et katekismuskup – mens biskoppen var i Norge. Kupmageren hed Jørgen Sadolin. Han havde arbejdet sammen med reformatoren Hans Tausen i Viborg og var overbevist Lutheraner. I 1532 var biskoppen, som på det tidspunkt hed Gyldenstjerne, taget i krig i Norge, og derfor stod Sadolin for Landemodet, hvor præster fra hele stiftet mødtes i Odense. Her lavede han sit kup. Sadolin oversatte simpelthen Luthers lille katekismus fra tysk til dansk, og præsterne fik på landemodet besked på at bruge den nye katekismus i deres daglige arbejde. Sadolin havde kun ændret en enkelt detalje i sin oversættelse. Luthers navn var nemlig ikke nævnt med et ord, og i stedet stod biskop Gyldenstjerne som ophavsmand til den nye katekismus. Langt fra alle brød sig om Sadolins kup, og der blev planlagt et mordforsøg på ham. Men sammensværgelsen blev afsløret, Jørgen Sadolin reddede livet, og senere blev han Fyns første lutherske biskop. NÅR KVINDER BEGYNDER AT SYNGE
Ester Rützou fortæller om de bitre magtkampe, der udspilledes under reformationen, men også om religiøse drillerier. For eksempel brød en flok protestantiske gavtyve i Odense ind i Sankt Hans Kirke midt i messen og overdøvede det hele med luthersk salmesang – på dansk. Ester Rützou fortæller om episoden med et skævt smil og denne kommentar: ”Det er ikke bare det, at de kommer og afbryder! Nej
– der er kvinder med! Og det ved alle jo, at når kvinder begynder at synge, så er det helt umuligt for mænd at holde tankerne ved bønnen.” FAKTA ELLER FIKTION
Ester Rützou har researchet i månedsvis på den fynske reformationshistorie, og de hårde facts i hendes fortælling er korrekte. For eksempel findes Sadolins tale til præsterne ved Landemodet i 1532 endnu, så når hun fortæller, at præsterne fik tørt på, er der belæg for det. Men hun kan naturligvis ikke vide, hvordan ordene er faldet i en dialog mellem to mennesker på torvet i Assens for 500 år siden, og her benytter hun sig af et fortælleteknisk greb. ”Jeg iscenesætter dialogen, og på den måde leger jeg med stoffet, men alt, hvad jeg fortæller, er underbygget af kilder,” siger hun. JESUS GJORDE DET OGSÅ
Ester Rützou elsker at fortælle historier, og at se tilhørerne leve sig ind i fortællingen og danne deres egne billeder. ”Vi forstår gennem historier, og det, vi får ind gennem en fortælling, husker vi,” siger hun. Hun henviser til, at Jesus med sine lignelser også brugte grebet med at fortælle historier, når han ville have tilhørerne til at forstå sine pointer. Der blev klappet længe i Domkirken den aften i maj, hvor Ester Rützou havde premiere på fortællingen om reformationen på Fyn. Vi, der hørte fortællingen, forstod, at historien om reformationen ikke bare er beretningen om Christian den Tredje, der en dag i 1536, efter at borgerkrigen ”Grevens Fejde” var slut, besluttede sig for, at gøre den danske befolkning til lutheranere. Forud var gået teologiske diskussioner og bitre magtkampe med fine og ufine kneb overalt i landet. Også mellem ganske almindelige levende mennesker på Fyn.
Fortællingen ”Katekismuskuppet” kan høres mange steder i fynske kirker og sognegårde i reformationsåret blandt andet i Diernæs den 24. oktober, i Tved den 31. oktober, i Vejstrup Valgmenighed den 12. november og i Nr. Lyndelse den 21. november. Efter årsskiftet kan fortællingen høres på Ester Rützous podcast ”Provinshistorier.”
STÆ RKE RØ D D ER – N Y E SK U D | F O L K E K I R K E N P Å F Y N 2 0 1 7
27