Issuu on Google+

N R . 1 febr u ar 2 0 1 0

Venstreposten IND

KA

LD

ELS Ven E TIL Ven stre GE N Ven stre p i Køb ERAL stre å Fr enh FO i Ka eder avn: RSAM stru iksb side LIN p/T erg GE årn : si 2 R: by: de 4 sid e4

TEMA:

Den danske drøm og 10 konkrete mål Side 5, 7, 8, 10, 11 og 12

Interview med Lykke Friis:

Energipolitikken er den nye sikkerhedspolitik Side 8-9

Frank Jensen:

Ole Birk Olsen:

Jens Henrik Højbjerg:

Growinghagen

Danskerne længe leve?

Borgernært politi i En kompleks verden

Side 2

Side 10

Side 12


www.venstreposten.dk Forsidefoto: Anders Birch Layout Kommunikationshuset SP3 Tryk Capitol Copenhagen Oplag 2.000 Signerede artikler udtrykker ikke nødvendigvis Venstres eller redaktionens synspunkter

Udgivere Venstre i København, Venstre på Frederiksberg, Venstre i Tårnby og Venstre i Dragør. Bladets adresse Venstreposten, Jens Frimand, Oehlenschlægersgade 27, 3. tv, 1663 Kbh. V E-mail venstreposten@gmail.com

k olofon Ven s tr ep os t en 2 2. Årg A ng nr . 1 2 0 10

Adresseændringer til Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte, tlf. 45 80 22 33 Ansvarshavende redaktør Jens Frimand Redaktion Preben Falk Rangård, Ulrik E. Fink, Per Lautrup-Nissen 2

København, den 29. januar 2010

Generalforsamling Venstre i København indkalder hermed til ordinær generalforsamling tirsdag den 2. marts 2010 kl. 19.00 på Norlandia Richmond Hotel, Vester Farimagsgade 33, 1606 København V.

Dagsorden: 1.

Valg af stemmetællere

2.

Valg af dirigent

3.

Beretning og drøftelse af organisationens forhold

4.

Behandling af regnskab

5. 6.

Behandling af indkomne forslag Fremlæggelse af budget og beslutning om kontingenter for 2012

7.

Valg af formand

8.

Valg af næstformand

9.

Valg af 5 medlemmer af bestyrelsen og 2 suppleanter Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter

10. 12.

Valg af 1 medlem til Venstre i Region Hovedstadens bestyrelse Valg af 6 delegerede til landsmødet

13.

Eventuelt

14.

Politisk forhandling

11.

er, der har betalt kontingent til en vælgerStemmeret og valgbarhed på generalforsamlingen har æresmedlemmer og medlemm forening i København senest 7 dage før generalforsamlingen. og valgbarhed 7 dage efter, at de har tilmeldt sig en Medlemmer af Venstres Ungdom, der ikke er fyldt 30 år, kan opnå stemmeret Sekretariat. vælgerforening i København eller ved en tilmelding fra VUs Sekretariat til Venstres Dokumentation for betalt kontingent skal forevises på forlangende.

Med venlig hilsen Vagn Svendsen Fg. formand


af jens frimand

leder

Trange kår for det frie valg Den udskældte madpakke-ordning er desværre et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, nå politikere lader gode intentioner tynge i gulvet de små poder et dagligt sundt måltid mad i institutionen , er i nogen kommuner endt som en økonomisk katastrofe for de forældre, der skal betale for børnenes institutionsplads. Kærneproblemet er, at forældrene ikke kan fravælge ordningen, og at kommunen derfor kan vælge at være ligeglad med om regningen for det enkelte barn skal hæves med kr. 250 eller kr. 5.000 om måneden. Fraværet af valgfrihed betyder også, at børn og forældre reelt ikke kan påvirke kvaliteten af maden, og det bliver helt

Growinghagen – vækst og livskvalitet hånd i hånd

speakers c orner

af planøkonomiens tunge åg. Den ordning, der har som formål at sikre

grotesk, når man generelt vil forbyde børnene, at spise deres medbragte

Af overborgmester Frank Jensen

mad, uanset at denne måtte være sundere og mere nærende.

Growinghagen – en hovedstad, hvor vækst og livskvalitet går hånd i hånd. Det må

Som forældre kan man altså uforskyldt lande i en situation, hvor man

og skal være målet for Danmarks hovedstad i en tid, som nok er præget af mathed

tvinges til at betale en urealistisk høj pris for noget mad, der er af dårligere

på grund af den internationale økonomiske krise, men som samtidig er præget af

kvalitet end det hjemmelavede mad, som barnet ellers ville havde spist.

håb og tro på bedre konjunkturer, hvis vi som beslutningstagere træffer de rigtige

Det er, for at bruge Thor Pedersens ord om ordningen, rendyrket social-

beslutninger.

isme. Og det er et problem, som en borgerlig regering må se at finde en fornuftig og mere fleksibel løsning på. En løsning, der sætter mennesket

Behovet for at sætte hovedstadens vækst på dagsordnen er akut. OECD konklu-

frem for systemet, og giver de enkelte forældre reelt valgfrihed.

derede i deres seneste rapport, at Københavns vækstrate er det halve af væksten i f.eks. Stockholm, Amsterdam og Helsinki. Det er ikke blot et problem for hoved-

Målforvirring i Region Hovedstaden

staden – men for hele Danmark, fordi vækst i København skaber arbejdspladser i

VK-regeringen har længe arbejdet for at nedbringe hospitalernes ven-

resten af landet. Rent faktisk giver 100 nye arbejdspladser i Hovedstaden 20 jobs

teliste. På Herlev Hospital har man haft succes med at øge effektiv-

i resten af landet.

iteten, og skåret ned på ventelisterne. Læger og sygeplejerske har, helt i overensstemmelse med regeringens politik, knoklet for at Region

Politikere på tværs af sundet og stat, region og kommune har derfor en indlysende

Hovedstaden kunne overholde regeringens behandlingsgaranti. Derfor

interesse i at arbejde sammen for at forbedre vækstraterne. Heldigvis har vi lige nu

virker det grotesk og ualmindelig kortsigtet, når regionen vælger at skære

en unik mulighed: Toneangivende internationale analyseinstitutter og magasiner

ned på Herlev Hospital, hvor effektiviteten er høj. Hvis det sundhedsfag-

har enten udnævnt København som ’the place to visit’ eller placeret os på en

lige personale i Region Hovedstaden, skulle havde fået det indtryk, at

førsteplads som klimaby.

regionen har samme mål som regeringen, så har de nu fået anskue-

Verden vil lære af København – og det er platformen for Growinghagen, hvor vi

lighedsundervisning i, hvordan man håndtere medarbejdere, der er for

skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft og innovative investeringer, der bidrager

effektive. Forhåbentlig kan andre regioner og privathospitaler se fornuft

til at udvikle livskvaliteten i vores hovedstad. F.eks. skal vi evne at tiltrække

i, at beskæftige de effektive operationsteams, der åbenbart er uønskede

greentech-investeringer, som lige nu søger attraktive og progressive byudviklings-

i Region Hovedstaden.

projekter, hvor nye teknologier kan prøves af. Sådan et projekt har vi med

Ud over den utilstrækkelige økonomistyring i Region Hovedstaden, så er

Nordhavnsprojektet, hvor vi vil lave verdens første CO2-neutrale bydel.

det et grundlæggende problem, at ekstra patienter ikke udløser ekstra betaling. Efter samme system som allerede anvendes mellem regionerne

Borgmestertopmødet i december, hvor verdens mest betydningsfulde byer besøgte

og privathospitaler, bør en del af midlerne til regionerne være afhængig

København, har gødet jorden for, at ideen om København som internationalt green-

af de faktiske udførte behandlinger. Ved at lade pengene følge patienten

tech laboratorium i bl.a. Nordhavn, ikke er drømme, men seriøse forhandlinger.

bliver det også lettere at tage det næste skridt: Lad hospitaler blive selvejende institutioner. Hvis et veldrevet selvejende hospital er bedre

Målet om at tiltrække greentech-investeringer er blot ét eksempel på, hvordan vi i

til at tilbyde borgerne hurtig behandling, end når det er underkastet

København vil gøre Growinghagen til virkelighed. Vi vil også forsøge at kombinere

regionalpolitik kassetænkning, så bør man tilbyde patienterne den bedste

vækst og sundhed eller vækst og nye internationale events. Målet når vi kun ved

løsning.

at samarbejde på tværs af landegrænser, og offentlige og private sektorer. Uden samarbejde, ingen Growinghagen. Jeg inviterer til, at vi i fællesskab tager arbejdshandskerne på, så vi kan gøre drømme og håb til handling til gavn for hele landet. 3


Frederiksberg, den 29. januar 2010

Tårnby, den 29. januar 2010

Generalforsamling

Generalforsamling

Der indkaldes til Generalforsamling i Vælgerforeningen Venstre på Frederiksberg

Du indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i vælgerforeningen i Venstre Kastrup/Tårnby

Onsdag den 17. februar 2010, kl. 19.30 I Byggeriets hus, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg C

Torsdag 25. februar 2010 kl. 19.00 Foreningscentret lokale 1+2, Amager Landevej 71, 2770 Kastrup

Dagsorden:

Dagsorden:

1

Valg af stemmetællere

1.

Valg af stemmetællere

2.

Valg af dirigent

2.

Valg af dirigent

3.

Formandsberetning og drøftelse af foreningens forhold

3.

Valg af referent

4.

Behandling af regnskab for 2009

4.

Formandsberetning

5.

Behandling af indkomne forslag

5.

Kassererens regnskabsaflæggelse

I henhold til vedtægterne § 4, stk. 4, kan forslag til behandling på

6.

Indkomne forslag

generalforsamlingen indsendes af medlemmer til vælgerforeningens

7.

Fastsættelse af kontingent og fremlæggelse af budget.

formand inden 1. januar

8.

Valg af formand.

Fremlæggelse af budget, herunder beslutning om medlemskontin-

9.

Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter

gent for det kommende år

10.

Valg af 4 medlemmer til kandidatbestyrelsen

7.

Valg af formand

11.

Valg af 1 medlem til regionsbestyrelsen

8.

Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

12.

Valg af 1 delegerede til Venstres Landsmøde

9.

Valg af formænd for kandidatbestyrelser

13.

Valg af 2 revisorer / 1 Suppleanter

10.

Valg af kandidatbestyrelser

14.

Evt.

11.

Valg af suppleanter til kandidatbestyrelser

12.

Valg af repræsentant til Regionsbestyrelsen

I forlængelse af generalforsamlingen vil der være en politisk debat med

13.

Valg af to revisorer og suppleant(er)

Venstres næstformand Kristian Jensen.

14.

Valg af delegerede til landsmødet

15.

Eventuelt

6.

Stemmeret samt valgbarhed på generalforsamlingen har medlemmer, der har betalt kontingent, senest 7 dage før generalforsamlingen ifølge

Politisk drøftelse

Venstres vedtægter, hvilket skal kunne dokumenteres.

Stemmeret og valgbarhed ved generalforsamlinger har alle medlemmer, der har betalt kontingent senest 7 dage før generalforsamlingen.

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Ole Holm Petersen, Vælgerforeningsformand Kastrup / Tårnby

Søren Sørensen, Formand for Venstre på Frederiksberg

4


Den danske drøm og ti konkrete mål Venstres formAnd, stAtsminister lArs løkke rAsmussens bud pÅ den dAnske drøm

Den danske drøm er en drøm om

Den danske drøm er en drøm om tryghed

rigdom og rimelighed

Den tryghed, der ligger i, at vi kan have tillid til vores

En drøm om velstand, der kommer alle til gode. En

medmennesker. Den tryghed, der ligger i tilliden til,

drøm om at sætte os store mål og nå dem - sammen

at myndighederne ikke er vores undertrykkere, men

med andre. Så de andre også nyder godt af vores

vores tjenere. Den tryghed, der ligger i, at forbrydere

succes. Så ingen bliver ladt i stikken, men tværtimod

vil blive holdt i skak. Den tryghed, der ligger i, at vi ikke

glæder sig med dem, der gør det godt.

skal bekymre os om dagen i morgen - fordi vi har haft mulighed for at spare op, eller fordi vi ved, at der er et

Den danske drøm er en drøm om muligheder

sikkerhedsnet under os. Det er ikke en falsk tryghed,

Det er ikke Harvard til nogen og Community College til

hvor vi bliver klienter og deponerer vores handlemu-

andre. Den danske drøm lever på, at Harvard - eller det

ligheder hos staten - men en reel tryghed, hvor vi er

tætteste vi kan komme på det i Danmark - skal være

myndige borgere, der hjælper hinanden.

en mulighed for enhver, der med flid og uddannelse hiver sig selv op ved støvlernes snørebånd.

Den danske drøm er en drøm om ansvar Det ansvar, der kommer af at kunne forsørge sig selv.

Den danske drøm er en drøm om frihed,

Det ansvar, der kommer af at kunne tage sig godt af

men på et fundament af den særlige vestlige tradition

sin familie. Det ansvar, der kommer af at være noget

for lighed, der handler om ligeværd. Alle skal have en

for sit lokalsamfund. Det ansvar, der kommer af at

reel chance for at søge lykken. Det betyder ikke, at

vide, at der også skal være nogen her på kloden efter

alle skal have alting serveret i mundrette bidder og

os. Det er ikke et abstrakt ansvar - men et konkret

parallel-fordres på samlebånd, så alle får præcis det

ansvar. Det er ikke et ansvar, vi kan tørre af på andre

samme.

- men et ansvar, vi selv er stærke nok til at påtage os.

Danmark, vi kender i dag. Venstre har ikke patent på

Det ansvar, der kommer af, at vi ikke har en spæn-

drømmen, men vi har i den grad præget og formet den

detrøje på.

gennem mere end 100 år. Og som regeringsbærende

Nej, det betyder, at vi giver plads til forskellighed - men

parti har vi et særligt ansvar for at holde den i live. Vi

hjælper alle med at udligne de forskelle, der sætter ét menneske tilbage i forhold til de andre. Vi skal

Drømmen

har et særligt ansvar for at udvikle den kobling mellem

have alle talenter i spil, og give alle mulighed for at

- den danske drøm - er vokset i takt med udviklin-

marked og stat - mellem individ og fællesskab - der

udfolde sig.

gen af det åbne, frie, socialt retfærdige og liberale

gør Danmark til noget helt særligt.

Ti nye konkrete og ambitiøse mål for Danmark De 10 mål sikrer velfærden for fremtidige generationer, men skal Danmark nå målene, stiller det store krav til politisk nytænkning, politisk ansvarlighed og politisk mod frem mod 2020. 1. I 2020 skal Danmark være blandt de 10 rigeste lande i verden målt på BNP pr. indbygger. Danmark er i øjeblikket (2008) nr. 11 på listen over rigeste OECD-lande. 2. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 lande i verden med flest vækstiværksættere. Danmark lå i 2006 (seneste tal) nr. 6 af 12 OECD-lande. 3. I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden. Danmark ligger (2008) på en 14.-plads blandt OECD-landene. 4. I 2020 skal danske skolebørn være i top 5 internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik, naturfag (PISA), samt engelsk for ikke-engelsktalende EU-lande.

Blandt 30 OECD-lande ligger Danmark (2006) nr. 15 i læsning, nr. 10 i matematik og nr. 18 i naturfag. 5. I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa. I dag er Københavns Universitet bedst placerede danske universitet på en 15. plads. Århus Universitet er nr. 20 og DTU er nr. 63. 6. I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden. Danmark er (2007) nr. 20 blandt 26 OECD-lande målt på middellevetid. 7. I 2020 skal Danmark være blandt de 3 mest energieffektive lande og blandt de 3 lande, som løfter andelen af vedvarende energi mest. Danmark var i 2006 nr. 4 målt på energieffektivitet. Og bortset fra UK er Danmark det land, som skal øge VE-andelen mest i perioden for at indfri vores aftalte målsætninger.

8. I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige indvandrere og efterkommere er fra ikke-vestlige lande er 57 pct. (2008). Gennemsnit i EU-27-landene er 66 pct. 9. I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa. Danmark er placeret (2005) som nr. 5 på listen over lande, hvor sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse er højst. 10. I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de 5 stærkeste i verden. Skal måles som et vejet gennemsnit af ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud. Danmark er placeret som nr. 4 ud af 25 OECD-lande.

5


Per Bisgaard, MF

Peter Skov-Jakobsen

Britta Schall Holberg, MF

Venstres ordfører i Kirkeudvalget

Biskop over København

Fmd., Folketingets i Kirkeudvalget

Debatmøde Lokalt netværk for Kirkepolitik i København indbyder Venstres medlemmer i København og Københavns Storkreds til debatmøde med Københavns nye biskop, Peter Skov-Jakobsen. Britta Schall Holberg byder velkommen og Per Bisgaard får ordet for et kortere indlæg, inden vi giver ordet til biskop Peter Skov-Jakobsen med efterfølgende debat.

Tirsdag 17. marts 2010 kl. 15.30 - 17.00 i Grundlovsværelset på Christiansborg. Siden år 965, hvor kong Harald Blåtand havde gjort

tilflyttede danskere, og vil det i så fald være at

Forudgående tilmelding er nødvendig:

danerne til et kristent folk, har denne tro været

svigte vores efterkommere?

Senest 2. marts til Rita Meier, 3880 1204 / mobil: 2620 1204, mail: meiers@webspeed.dk

grundlaget for dansk lovgivning. Altså indtil i dag. De spørgsmål, samt spørgsmål fra mødedeltagerne, Men hvad med fremtiden? Er vores lovgivning parat

vil Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen forsøge

til at møde fremtiden, eller skal skal vi give køb på

at svare på.

vores kristne grundlag i respekt for minoriteter og

Generalforsamling Ordinær generalforsamling i Venstre i Dragør Kommune Mandag den 22. februar 2010 kl. 19.30 i Hollænderhallen, mødelokale 2. Indkaldelse med dagsorden er udsendt per brev.

6


Svært – men ikke umuligt Af Pia Allerslev, kultur- og fritidsborgmester i København Det er svært at være uenig i statsminister Lars Løkke

Den københavnske folkeskole befinder sig lige nu

Rasmussens ambitiøse 2020-målsætninger for

i en ond spiral. Antallet af tosprogede børn er på

Danmark. Og uanset hvor svære målene er at nå,

visse skoler massivt, fagligheden er i bund, og det er

bakker jeg helhjertet op bag tankerne om at have en

svært at bebrejde de forældre, der hellere satser på

række nationale pejlemærker, som gør det klart for

privatskolerne. Derfor er det af allervigtigste betydn-

os, i hvilken retning vi vil trække vores samfund og

ing af få bremset den københavnske folkeskoles

udvikling – ikke mindst på det lokale plan, fordi det

nedtur én gang for alle.

især er her arbejdet skal gøres, når målsætningerne skal føres ud i livet. Men det bliver svært. Meget

Profilskoler og inddragelse er svaret

svært.

Jeg håber, at vi nu kan udnytte, at partierne på venstrefløjen omsider er ved at lægge deres årelange,

”Hvis statsministerens ambitioner for folkeskolen

utålelige berøringsangst på hylden. Det er aldeles

skal realiseres, kræver det, at vi får bremset den

nødvendigt at iværksætte en fordeling af eleverne på

københavnske folkeskoles negative spiral”

byens skoler efter sprogtest. Vi ved fra andre kommuner, at det virker.

Kriseramt københavnsk folkeskole Tag nu skolebørnene, for eksempel. De skal op i top

Vi skal også i langt højere grad tænke IT og efterud-

5 internationalt, siger statsministeren.

dannelse af lærere ind. Vi skal have flere profilskoler

Se, det er jo en udfordring, der er til at tage og føle på

– som fx idrætsskoler og kreative skoler – eller med

– især for en kriseramt københavnsk folkeskole, der i

et fagligt eller håndværksmæssigt fokus.

forberedte børn og en skole, der garanterer seriøs

stigende grad sender skoleelever ud på en vanskelig

Samtidig er det uhyre vigtigt, at vi i langt højere grad

undervisning, holddeling efter niveau, interesser, køn

færd i verden uden helt basale evner, som at kunne

får inddraget forældrene, som indgår en slags kon-

eller andet, ingen aflyste timer og ressourcelærere til

regne, læse og skrive.

trakt med skolen. Kravene går begge veje: Udhvilede,

både stærke og svage elever. 7


Energipolitikken er den nye sikkerhedspolitik Interview med Lykke Friis, klima- og energiminister

Et af statsministerens ti mål er, at Danmark i 2020 skal være et af verdens 3 mest energieffektive lande, og vi skal være et af de tre lande, der løfter sin vedvarende energi-andel mest frem mod 2020. Hvordan når vi de mål?

drastisk de kommende år, samtidig med at kineserne,

gen og den slags. Men når det er sagt, gælder det også, at

Vi er allerede i dag blandt verdens mest energieffektive

inderne osv. også vil køre bil eller bare have elektricitet.

vi alle sammen skal tage et medansvar for at behandle

lande efter Japan, Schweiz og Irland. Da olie-krisen

Alt det gør energi til en mangelvare – og det udløser et

kloden ordentligt og efterlade den i ordentlig stand til

indtraf i 1973, var Danmark et af de vestlige lande, der

intenst energikapløb. Tag bare EU, hvor Kommissionen

børn og børnebørn. Hvis man skal ændre på folks vaner

var mest afhængig af importeret olie fra Mellemøsten.

forventer, at Europa om 25 år skal dække over 90 pct. af

og levevis, skal man både forklare hvorfor, og samtidig

Men udbygningen med kraftvarme og den store indsats,

sit oliebehov og 80 pct. af sit gasforbrug gennem import.

gøre det nemt og fornuftigt for dem, at ændre vaner. Vi

vi har gjort for at spare på energien i virksomhederne

Og se på Kina, der pisker rundt i Afrika for at sikre sig olie,

skal derfor i høj grad tænke i kommunikation, i at hjælpe

og vores bygninger har betydet, at Danmark står i en

f.eks. i Sudan. Det bevirker - udover at priserne stiger - at

med at træffe de energirigtige valg og med at skabe

langt mere gunstig position i dag. Sagen er jo, at danske

vi får en ny bipolaritet – ikke mellem USA og Sovjet, som

de rette incitamenter. Og jeg vil gerne understrege, at

virksomheder i dag bliver mere konkurrencedygtige, når

vi kender det fra den kolde krig – men mellem de lande,

mange veje fører til Rom: Det er absolut prisværdigt,

energipriserne stiger. Regeringen arbejder for, at energi-

der er nettoenergieksportører og nettoenergiimportører.

hvis folk sparer energi for at redde klimaet; men det er

forbruget i 2020 – trods økonomisk vækst – skal være 4

Dem der har og dem, der ikke har. 2012 bliver en milepæl

mindst lige så fint, hvis man sparer på energi, fordi man

pct. lavere end i 2006. Det er en stor udfordring, som vil

i dansk energipolitik på linje med 1973, fordi vi til den tid

hellere vil bruge pengene på noget andet, lige fra bedre

kræve, at vi høster noget af det store besparelsespoten-

ikke længere er selvforsynende med fossil energi. Jeg tror

mad til mere kvalitetsfritid.

tiale, der stadig er i vores bygninger og derudover ser på

ikke, det er gået op for alle endnu, at det vil ske, og at det

hele kæden: Energiproduktionen, transporten, strøm- og

vil få ganske store konsekvenser, hvis ikke vi selv sørger

Og for erhvervslivet?

varmeforbruget. Der er stadig meget at hente. Der er

for at håndtere den situation offensivt. Som det ser ud nu,

Dansk erhvervsliv er i forvejen dygtige til at pro-

ingen tvivl om, at vi har gode forudsætninger for at blive

vil vi i Danmark stadig være selvforsynende med olie indtil

ducere klimavenlige løsninger. Danske virksomheder

blandt verdens 3 mest energieffektive lande, men det

2017 og med naturgas indtil 2018, men vi skal have en

eksporterede i 2008 energiteknologi for 64 mia. kr., og

kræver et sejt træk.

strategi for, hvordan vi forholder os til den nye situation.

omkring 2/3 heraf var grøn teknologi. Så vi har et godt

Både du og statsministeren har kaldt energi-

Er det derfor, at regeringen har som mål, at vi skal

udvikle grønne produkter, grøn IT, grøn energi osv. Men

politikken for den nye sikkerhedspolitik. Kan du

være uafhængigt af fossile brændsler? Og er det

på globalt plan er det ”grønne kapløb” for alvor skudt

uddybe det?

overhovedet realistisk?

i gang, og her gælder det, som for Alice i eventyrland:

Condoleeza Rice sagde det meget præcist, da hun

Ikke kun derfor. Vores mål om at blive uafhængige af

”You have to run as fast as you can just to stand still, if

stoppede som udenrigsminister:

fossile brændsler er klogt, både af hensyn til klimaet, af

you want to get anywhere else you must run twice as

”…intet har overrasket mig så meget, som udenrigsmi-

hensyn til forsyningssikkerheden og af hensyn til sam-

fast as that”.

nister, som den måde, hvorpå energipolitikken forvrider

fundsøkonomien. Det er realistisk, men det bliver ikke

verdenspolitikken. Den har givet ekstraordinær magt til

nemt, og det kommer til at tage mange år. Men det kan

stater, som bruger den på en ikke særlig hensigtsmæssig

og skal gøres.

fundament for at skabe vækst og beskæftigelse ved at

måde, og som ellers kun ville have beskeden magt”. Knap 60 pct. af de kendte reserver af olie findes i landene

Hvad kommer det til at betyde for almindelige borgere?

omkring den persiske golf, og mere end halvdelen af de

Min ambition er, at vi skal blive uafhængige af fossile

kendte gasreserver ligger i kun tre lande: Rusland, Iran

brændsler, uden at det indebærer, at vi kun må køre bil to

og Qatar. Læg der til, at verdens befolkning vil vokse

gange om ugen, at vi ikke må tænde ovnen om manda-

8

Faktaboks: I dag dækker vedvarende energi omkring 19 pct. af Danmarks energiforbrug. Det er 60 pct. mere end da regeringen trådte til i 2001 [fra en andel på 11,7 til 18,7 pct.]. I 2020 vil 30 pct. komme fra vedvarende energi. Det vil især ske ved, at vi bygger flere havvindmølleparker, og at vi anvender mere halm, træflis og biogas i kraftvarmeværkerne.


Citat: Lykke Friis

9

Foto: Anders Birch

2012 bliver en milepæl i dansk energipolitik på linje med 1973, fordi vi til den tid ikke længere er selvforsynende med fossil energi. Jeg tror ikke, det er gået op for alle endnu, at det vil ske, og at det vil få ganske store konsekvenser, hvis ikke vi selv sørger for at håndtere den situation offensivt.


I Lars Løkke Rasmussens 10 punkts-drøm er der kun ét punkt, som jeg

Hvorfor? Fordi den danske underklasse ikke kun er uintegreret på

kan have noget imod. Eller rettere: Jeg har noget imod de midler, som

arbejdsmarkedet, men også uintegreret i mange af de kulturelle

jeg frygter, at regeringen vil bruge for at nå målet. Det handler om punkt

ændringer, som finder sted i samfundet. Færre danskere ryger f.eks., og

6 om den danske middellevetid.

mange stopper med at ryge, fordi de taler med deres kolleger om, hvor

Det er jo svært at være modstander af den drøm, når man som jeg værd-

dumt det er, hvis man vil bevare sit helbred, og fordi det ikke længere er

sætter livet. Jo mere af livet, des bedre, ikke sandt? Men ikke for enhver

trendy at ryge.

pris, og det er prisen, jeg er bekymret for. Afgifter er frihedstab En måde at hæve danskernes middellevetid kunne jo være at lægge skat på fødevarer, der er usunde, hvis man spiser for meget af dem i lang tid. Slik, chips, piskefløde, øl og den slags. Det er sådan, de plejer at tænke inde på Christiansborg, når de skal beskytte danskernes sundhed. Regeringen har selv gjort det ved at vedtage en fedtskat for fødevarer i forbindelse med skattereformen. Og ved for nogle år siden at finde på

AF OLE BIRK OLESEN, REDAKTØR AF NETAVISEN 180GRADER.DK

Danskerne længe leve?

DRØM NR. 6: I 2010 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

en ekstra skat på alkoholsodavand, fordi man mente, at de unge drak

Imens sidder førtidspensionister og dagpenge- og kontanthjælpsmod-

for mange af dem.

tagere imidlertid derhjemme og ryger, som de altid har gjort. Det gælder

Man kunne også gøre det enormt svært for danskerne at komme i

for rygevaner, men også for spise- og motionsvaner. Sofaen, grillkyllingen

nærheden af tobak og spiritus ved at forbyde salg i andet end nogle få og

og de hjemmerullede trækker!

afsidesliggende statslige butikker. En tanke, som i hvert fald ikke ligger

Problemet er bare, at der kun er én måde at få flere danskere i arbejde,

Forebyggelseskommissionen fjern.

og det er ved at lukke eller sænke deres overførselsindkomster. Og

Omkostningen ved den slags forslag er tab af frihed. Frihed til at

sådan en politik har regeringen hidtil ikke vist den mindste lyst til at

disponere over vore egne midler og frihed til at handle vin og cigaretter

gennemføre.

i nærliggende butikker, som gerne vil sælge til os, men som ikke har lov til det længere. Og for mig er frihed bare vigtigere end danskernes

Vælg ikke den lette løsning

middellevetid.

Jeg frygter, at regeringen vil gøre det lette, som er at gå efter os alle, selv-

Men det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at regeringen vil lægge en

om den største hindring for, at danskerne kan blive blandt de 10 længst

anden kurs for at nå det nye mål. For det er faktisk muligt uden at ind-

levende folkeslag i verden, er at vi har en førsteplads i verden, når det

skrænke danskernes frihed.

handler om flest offentligt forsørgede i den arbejdsdygtige alder. Selv når vi sammenligner os med Sverige, er den helt gal på det område.

Arbejde er sundt

200.000 danskere ville være i arbejde i stedet for at modtage overfør-

Man kunne gøre en større indsats for at nedbringe antallet af offentligt

selsindkomst, hvis vi havde svenske tilstande i Danmark. Der er 200.000

forsørgede danskere i den arbejdsdygtige alder. Det ikke at have et

danskere, som ville leve et sundere liv, hvis de var tvunget til at komme

arbejde er noget af det mest usunde, der findes, og det ved de godt i

ud af fjerene om morgenen.

regeringen: Danskere i arbejde lever sundere og længere. Men hos dem,

”Der er 200.000 danskere, som ville leve et sundere liv, hvis de var

der ikke er i arbejde, sker der ikke rigtigt noget.

tvunget til at komme ud af fjerene om morgenen”

Diskutér liberale visioner og politiske ideer på www.ulrikfink.venstre.dk Der er desuden mulighed for at kommentere på diverse artikler, blogs og video klip.

10


THE CHINESE WAY AF PER LAUTRUP-NISSEN, VENSTREPOSTEN

DRØM NR. 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Hvorfor introduceres begrebet integration først efter

Blandt fællestrækkene er, at kineserne bor spredt ud

tyrkiske gæstearbejderes ankomst i 1970'erne og ikke

over hele København og ikke isoleret i enkelte bydele.

ved de første kinesiske buddhistiske indvandreres

Mange første generationskinesere arbejder i restau-

bosættelse for ca. 100 år siden, ved modtagelsen af

rationsbranchen, mens efterkommerne har valgt helt

katolske ungarske flygtninge i 1956 eller af de polske

andre karriereveje. De fleste kinesiske børn går i almin-

jøder i 1968? Hvorfor forandredes begrebet ret hurtigt

delig folkeskole, så i alt adskiller kinesernes levevis sig

til “manglende integration”, da Danmark derefter gav

ikke meget fra de etniske danskere.

asyl til flygtninge fra Irak, statsløse palæstinensere, libanesere og somaliere?

Lav kriminalitet Det har hidtil været god latin at forklare høj kriminalitet

Fordi de medbragte en anden kultur - altså andre for-

blandt indvandrere med krigstraumer m.v. En ny under-

ventninger og normer - end gruppen af ikke-integrerede

søgelse viser dog ingen sammenhæng. Og efterkom-

immigranter. Og “kulturen i hovedet” svarer vel at

mere, som er født og opvokset i Danmark, har endda

mærke ikke til værdierne i det danske samfund, de

dobbelt så højt kriminalitetsindeks som 1. generation-

havnede i.

sindvandrere. Det fremgår endvidere, at indvandrere og

Det vigtigste er, at mine børn får en god uddannelse og et godt job. Det er vejen til integration, men det kommer jo ikke af sig selv. Det kræver flid.

Flid fremmer integrationen

efterkommere med høj kriminalitetsrate typisk kommer

Kineserne er tilsyneladende havnet i en for dem

fra lande med fortrinsvis muslimsk kultur.

velkendt kultur, for de betragtes alment som velintegrerede. Formanden for Den Kinesiske Forening i

Mange kinesere er også kommet hertil fra krigshærgede

Danmark, restauratør Yanbiao Lin, er ikke meget for

områder. F.eks. er mange etnisk kinesere blevet for-

at gå ind i en dialog om forskelle mellem indvandrere.

drevet fra Vietnam sidst i 70’erne, fordi Kina havde

Den der lever stille, lever godt. I al beskedenhed er

været på Cambodias side i de to landes opgør. Men

han, som så mange andre kinesere, blot optaget af

dette har ikke gjort de danske kinesere kriminelle. Når

at drive sin restaurant og selv sørge for forsørgelses-

medierne beskriver gerningsmænd som ”af anden

grundlaget for sin familie. ”Det vigtigste er, at mine

etnisk herkomst”, hvem ser så lige en kineser for sig?

børn får en god uddannelse og et godt job. Det er vejen til integration, men det kommer jo ikke af sig

Selektiv indvandring

selv. Det kræver flid.”

Svaret på drømmen er nok, at den kan opfyldes, hvis indvandringen målrettes mod folkeslag, der har samme

Så ud over almindelig skolegang har hans børn også

kultur og værdier, som vor egen.

i restauranten. Den ældste datter er nu cand. merc.

Start gerne med at åbne grænserne for kokke, der har

og bor sammen med sin etnisk danske kæreste i

specialiseret sig i Dim Sum - den fantastiske kinesiske

andelslejlighed på Amager. Det kan næsten ikke blive

tapas-variant -, som kun uddannes i Hong Kong, og som

mere dansk på kun én generation!

der er stor efterspørgsel på i Danmark !

Foto: Tivoli

gået i kinesisk skole om lørdagen og dertil hjulpet til

11


Organi s at i ons ny t

Borgernært politi i en kompleks verden Af Jens Henrik Højbjerg, rigspolitichef, Rigspolitiet

Formand fratrådt Formand for Venstre i København Niels M. Knudsen valgte i december at trække sig tilbage. Foreningens ledelse varetages frem til den ordinære generalforsamling af næstformand Vagn Svendsen.

Valgte kommunalpolitikere Ved kommunal- og regionsrådsvalget den 17. november 2009 opnåede følgende valg:

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har en vision

Og endelig har vi oplevet en øget eksponering af

for Danmark. En vision om, at Danmark i 2020 skal

Danmark og danskere, flere bevogtningsopgaver

Til Københavns Borgerrepræsentation:

være et af de mest trygge samfund i Europa.

og mere omfangsrige internationale topmøder som

Pia Allerslev

Som øverst ansvarlig for dansk politi deler jeg

konsekvens af globaliseringen og som resultat af den

Flemming Steen Munch

naturligvis ambitionen om at skabe et så trygt

aktive udenrigspolitik, Danmark har ført.

Lars Berg Dueholm

samfund som overhovedet muligt. Det er der ingen

Politiets hovedopgave er i går, i dag og i morgen at

Heidi Wang

i dansk politi, som vil være uenige i. Det er en

skabe sikkerhed og tryghed for samfundet og borg-

Cecilia Lonning

ambition, vi vil gøre alt for at virkeliggøre inden for

erne. Vi er til fulde opmærksomme på, at borgernes

Leslie Arentoft

de rammer, den til enhver tid siddende regering og

forventninger har ændret sig – også til politiet. Vi kan

Folketing udstikker for os.

ikke længere alene basere os på lovgivningsmæs-

Til Frederiksberg Kommunalbestyrelse:

Dansk politi er under forandring – under indtryk af

sig legitimitet og regelbaseret myndighedsudøvelse,

Jan E. Jørgensen

politireformen, af samfundets generelle udvikling,

men må i højere grad indrette os på at kunne ser-

af borgernes ændrede forventninger til offentlige

vicere borgerne og møde dem i øjenhøjde.

Til Tårnby Kommunalbestyrelse

myndigheder generelt og af Danmarks nye, mere

Politireformens hovedformål er som bekendt bedst

Louis Hjelmsø

markante rolle på den internationale scene.

og mest muligt politi for pengene. Det betyder bl.a.,

Ole Holm Petersen

Samfundets stigende kompleksitet påvirker os alle

at vi løbende – gennem effektivisering, moderniser-

og påvirker naturligvis også den opgaveportefølje

ing, digitalisering og bedre styring – skal sikre, at

Til Dragør Kommunalbestyrelse:

politiet varetager og dermed vores muligheder for at

borgerne får en korrekt og hurtig service, når de har

Annette Rahbek

give borgerne den tryghed, de forventer. Lad mig blot

behov for den, men det betyder også, at vi er nødt

Morten Juel Hansen

give nogle få eksempler på denne nye virkelighed:

til at prioritere vores indsatser og opgaveløsning.

Hanne Stockbridge

Globaliseringen og den større åbenhed, som følger

Tendensen er imidlertid tydelig i de seneste under-

med, har sammen med en større, generel velstand,

søgelser: Borgernes tilfredshed med politiets indsats

Til Region Hovedstaden:

næret den grænseoverskridende kriminalitet. Antallet

i forbindelse med behandling af konkrete sager er

Bent Larsen, Lyngby-Taarbæk

af indbrud og grove røverier har været stigende

stigende og er generelt tilbage på samme høje niveau

Knud Andersen, Bornholm

samtidig med, at de kriminelle er blevet mere profes-

som før reformen. Det glæder jeg mig naturligvis

Hans Andersen, Helsingør

sionelle og langt mere mobile.

over, men jeg er helt klar over, at det også forpligter.

Birgit Tystrup, Rudersdal

Vi har set en bandekrig, der først og fremmest næres

Vores ambition er at fortsætte dette arbejde og gøre

Per Roswall, Gribskov

af kampen for at dominere den organiserede krimi-

vores til at fastholde og udbygge det trygge samfund,

Michael Lange, København.

nalitet i landet, men som samtidig har ført skyderier

som vi alle ønsker.

og meningsløse drab ind i flere byområder. 12


som har glædet os til at få overstået 2009. Klima, klima og mere klima. Det var det folk talte om i 2009, og som året skred frem blev det bare værre og værre. Pressen kørte

set & sk et

Endelig blev det 2010. Jeg tror, vi er mange,

brok k eren

Klima-kvalme i selvsving og konkurrerede om at sige C02, COP15 og tograders-målsætning.   Klimakonferencen trak på mange ressourcer, men hvad værre er, så har det store

Ministre hjalp til i valgkampen

fokus på klimaforandringer betydet, at der

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og næstformand, skatte-

er blevet lagt mindre vægt på, at vi skal have gang i dansk økonomi, og at vi

minister Kristian Jensen lagde vejen forbi Amaliegade, da Venstre i

skal gøre verden til et mere sikkert sted. I stedet har man fokuseret på fanta-

København åbnede sin valgbutik. Lars Løkke Rasmussen var senere

siprojekter til at styre klodens klima.

på Den Blå Hund på Frederiksberg. Kristian Jensen hjalp med pje-

I 2010 skal vi derfor se på udfordringerne med friske øjne og være bedre til at

ceuddeling på Kongens Nytorv og fik også besøgt Frederiksberg,

prioritere. Dansk økonomi skal på fode igen, og det sker kun hvis Danmarks

Dragør og Tårnby.

konkurrenceevne forbedres. Der er derfor brug for klogskab i de kommende

 

overenskomstforhandlinger, for at sikre beskæftigelsen.

På Venstres Landsmøde i Odense, i weekenden efter kommunal-

 

valget, var alle enige om, at det var særdeles flot, at næstformand

Når vi taler om energi, så bør vores hovedprioritet være at tilvejebringe en sik-

Kristian Jensen havde nået at besøge alle landets 98 kommuner.

ker energiforsyning til Danmark. En energiforsyning, hvor vi ikke er afhængige

10 af dem endda flere gange. Alligevel  savnede nogle en større

af energi fra ustabile politiske regimer, og som kan levere den nødvendige

synlighed i valgkampen fra ledelsens side.

energi til et vækstsamfund.   Klimahysteri skal vendes til klimafornuft. Det er sund fornuft at spare på energien. Det er sund fornuft at finde energikilder, der ikke belaster miljøet. Og det er også sund fornuft at forklare og forstå, at Danmark ikke kan basere sig på vindmøller alene, men at hele paletten af energikilder skal udforskes og udvikles. Opgaven er at holde fokus på de reelle udfordringer for Danmark.

3-DOBLING I DRAGØR Venstre i Dragør Kommune leverede ved kommunalvalget den 17. november hovedstadens flotteste resultat, i det antallet af mandater til den nye kommunalbestyrelse blev ikke mindre end 3-doblet. De valgte er Annette Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge. Vælgerne har kvitteret for et visionært valgprogram, der bl.a. omfattede punkter om en udviklingsplan for Dragør Havn uden boligbyggeri, en ny svømmehal og forbedring af den kommunale service i skoler, i daginstitutioner, på genoptræningsområdet og overfor erhvervslivet. Venstre i Dragør Kommunalbestyrelse har valgt at indgå i en bred konstituering med Socialdemokraterne, Lokalliste T og SF. Aftalen giver Venstre de bedste muligheder for at få indflydelse og vil være med til at skabe udvikling og fremdrift i Dragør, som Venstre gik til valg på. 13


Nye udfordringer efter kommunalvalget NYT FRA FORENINGEN

AF VAGN SVENDSEN, Fungerende FORMAND FOR VENSTRE I KØBENHAVN sidst i forbindelse med solide ”fingeraftryk” på

I organisationen er der også gå-på-mod til at

budgetforliget for 2010. Venstre beholdt heldigvis en

gøre en indsats for at få ny fremgang. F.eks. har

borgmesterpost, så Pia Allerslev kan fortsætte som

Udviklingsudvalget og de politiske netværk startet

borgmester for kultur- og fritid.

drøftelserne af, hvilke aktiviteter der fremover skal tilbydes medlemmerne, så de sammen med vælger-

I Region Hovedstaden fik Venstre en mindre tilbage-

foreningernes lokale tilbud giver den størst mulige

gang, men fik valgt 6 regionsrådsmedlemmer, både nye

politisk debat og indflydelse. Herigennem skal vi

og erfarne kræfter, herunder genvalg af Michael Lange.

udbygge medlemstallet.

En stor tak til alle kandidater, tillidsfolk og andre

Vi har også et særdeles vigtigt folketingsvalg foran

medlemmer for en brav indsats under valgkampen,

os. Der er ingen tvivl om, at det bliver en meget kræv-

som nu er i gang med at blive evalueret, så vi er klar

ende valgkamp. Oppositionen vil være hård, men ”de

til indsatsen om 4 år.

kan bare komme an”, som det blev sagt flere gange på Venstres landsmøde den 21.-22. november.

Der er behov for et liberalt København. Derfor var det

Tilbagegangen på Rådhuset har dog ikke slået

også ærgerligt, at Venstre i København gik tilbage

BR-gruppen ud. Med Pia Allerslev i spidsen er den

Der bliver derfor brug for alle gode kræfter i den

fra 8 til 6 mandater i Borgerrepræsentationen. Jeg

endnu mere stålsat på at gøre en stor indsats i de

kommende tid. Velkommen til arbejdet.

synes, det er aldeles ufortjent, efter en 4-årig

kommende 4 år, så Venstre kan få flere mandater og

valgperiode med mange gode Venstre initiativer,

dermed mere indflydelse.

Et rigtigt godt nytår skal lyde til alle, med ønsket om det bedste for 2010 AF OLE HOLM PETERSEN, FORMAND FOR VENSTRE I TÅRNBY Socialdemokraterne led det forventede nederlag

tier, samt at få flyttet den politiske magtbalance i

ved kommunalvalget 2009. Et nederlag der gjorde

kommunen.

en ende på 92 års socialdemokratisk flertal i Tårnby kommune. Fremover vil borgerne komme til at

Alle tre ting er nu nået, og vi skal som vælgerforening

mærke forandringer, for eksempel at beslutninger

se frem mod nye mål. De nye mål skal sikre frem-

nu skal tages af flere politiske partier end før. Det vil

gang for Venstre i Tårnby. Jeg er derfor af den

blive til gavn for Tårnbys borger.

overbevisning, at nye kræfter skal til, således at vælgerforeningen kan videreudvikle sig.

Vi i Venstre tror på, at den kommende kommunalpolitiske samling vil føre megen borgerlig politik med sig.

Jeg har gennem de sidste 12 år været en del af

Vi har, som bekendt, indgået en konstituering, med

bestyrelsen, de sidste 4 år som formand, og jeg har

de Konservative og Dansk Folkeparti, en konstituer-

derfor valgt at trække mig, og giver plads til nye

ing som vi i Venstre forventer os meget af, blandt

kræfter. De næste fire år vil jeg bruge mine kræfter

andet et troværdigt samarbejde og et fælles politisk

på det kommunalpolitiske arbejde.

projekt ud i fremtiden. Ned nye og driftige politiske kræfter er jeg sikker på,

14

Bestyrelsen satte i 2006 projektet Kommunevalg-2009

at Venstre Tårnby vil udvikle sig yderligere, således

i værk. Målene var, at skabe et mere synligt Venstre,

at vi også ved det kommende kommunevalg i 2013

at få indledt et samarbejde med de borgerlige par-

vil stå stærkt.


Kommunalvalget gav et godt afsæt for fremtiden AF ERIK SKOVGAARD NIELSEN, FORMAND FOR VENSTRE I DRAGØR KOMMUNE Venstre i Dragør Kommune nåede et særdeles godt

Rahbek, Morten Juel Hansen og Hanne Stockbridge.

af betydning i udgiftsrammerne for de kommende år.

resultat ved kommunalvalget i november. Resultatet

En stærk trio som repræsenterer en god kombination

Det handler derfor om at prioritere og finde nye og

blev opnået efter en velgennemført valgkamp, med

af ungdom og solid erfaring. Konstitueringen har med-

anderledes veje at gå, så vi sikrer flest mulige løsninger

fantastisk kampånd og initiativ hos alle kandidater, og

ført gode muligheder for at sætte et Venstre-præg på

indenfor snævrere rammer. Blandt de områder, som vi i

jeg vil godt benytte lejligheden her til at sige tak for

udviklingen de kommende år med en stærk repræsen-

Venstre vil prioritere højt, er en økonomisk politik som

indsatsen til alle involverede!

tation i udvalgene.

sikrer fortsat kommunal selvstændighed, men som også finder plads til stærkt nødvendige investeringer

Efter en ørkenvandring på 3 år uden repræsentation,

Nu forestår der et – eller nok snarere flere – års

i infrastruktur, idrætsfaciliteter og skole- og fritidsom-

kunne 3 nyvalgte Venstre-folk indtræde i kommu-

hårdt arbejde med at realisere Venstres valgløfter i en

rådet, så en kvalitativ god løsning af de kommunale

nalbestyrelsen. Det blev vores spidskanditat Annette

økonomisk situation, hvor der ikke kan forventes vækst

kerneopgaver fastholdes.

Valget på Frederiksberg var en gyser Af Jan E. Jørgensen, kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg, V Valget på Frederiksberg var en gyser. To partier fra

Jeg vil gerne takke alle, der har ydet en indsats i

det borgerlige valgforbund mistede et mandat -De

Venstres valgkamp. Det kræver en liberal overbe-

Radikale og De Konservative. Venstre fastholdt vores

visning af dimensioner at være Venstremand på

mandat - men gik ikke frem, som vi havde fortjent.

Frederiksberg, der er De Konservatives svar på Venstres højborg Herning. udvikling gennem læreplaner i daginstitutionerne og

I den nye kommunalbestyrelse er der udvalg, hvor De Konservative er eneste borgerlige parti sammen

Efter 12 som formand for Børne- og Undervisnings-

elevplaner og test i skolen. Resultaterne har været

med en socialistisk opposition, og det er langt fra

udvalget skal jeg i de næste fire år være formand for

fantastiske - intet mindre - både elevernes fremskridt

optimalt.

det nye By- og Miljøudvalg.

bl.a. i læsning, og forældrenes tilfredshed i skoler og daginstitutioner.

Venstres valg var godt - uden at være prangende

Jeg glæder mig til de nye udfordringer, som vil give

- ikke mindst i forhold til en landstendens, hvor

Venstre en ny platform, hvor vi kommer i berøring

Vi kan være stolte over vores skolevæsen og vores

vi gik lidt tilbage. Venstre har haft bedre kom-

med hele Frederiksberg - og ikke kun børnene og

tilbud til de mindste børn. Se bare København, hvor

munalvalg - helt præcist tre siden 2. verdenskrig.

deres forældre.

Frank Jensen nu går ud og lover, at han vil skaffe pasningsgaranti inden for 3-4 km fra bopælen - når

Det har Socialdemokraterne også - helt præcist samtlige kommunalvalg siden 2. verdenskrig. På

Alligevel er det med vemod, at jeg siger "farvel til

barnet er 12 måneder! - og hæve timetallet i dansk.

Frederiksberg gik de dog frem takket være en dygtig

børnene”. Det har været 12 fantastiske år, hvor der

Servicen på Frederiksberg er langt bedre end den

og effektiv valgkampagne, som dog kun i begrænset

er bygget nyt for mere end en milliard kroner, og hvor

service, som Københavnerne - måske - kan se frem

omfang forholdt sig til virkeligheden.

der er kommet langt mere fokus på den pædagogiske

til om fire år, og det har den været i årevis. 15


Returneres ved varig adresseændring.

B

Venstre Søllerødvej 30 2840 Holte

www.venstreposten.dk

n yttii g gee A adresser nytt d r e sse r

VENSTRE PÅ FREDERIKSBERG www.frederiksberg.venstre.dk Formand: Søren Sørensen, 33 31 39 37 / 30 79 77 10, S.Soerensen@privat.dk Næstformand: Thomas Munch Andersen, Martin Gantzhorn, 35 32 24 14 17 87 88, 63, thomas.munch@ementor.dk mga@horten.dk VENSTRE I KØBENHAVN www.kobenhavn.venstre.dk Fungerende formand Vagn Svendsen, 23 30 16 60 Formand: Niels M. Knudsen vagnsvendsen@privat.dk 32 84 09 06, nmk@c.dk Næstformand: Vagn Svendsen, 23 30 16 60 Østerbro: vagnsvendsen@privat.dk Asser Olesen 72 20 05 60, venstre.osterbro@gmail.com Østerbro: Asser Olesen Sundbyvester: 72 20 05 60, venstre.osterbro@gmail.com Anders Bo Nielsen 61 69 33 51, abn@andersbonielsen.dk Sundbyvester: Anders Bo Nielsen Indre 61 69By: 33 51, abn@andersbonielsen.dk Jes Kjær Jessen 33 24By: 42 51 / 26 36 42 51, jkj@lyngby.nu Indre Jes Kjær Jessen Sundbyøster: 33 24 42 51 / 26 36 42 51, jkj@lyngby.nu Anders Hjorth 32 59 92 78 / 20 20 92 78, anders.h@ofir.dk Sundbyøster Per Lautrup-Nissen Nørrebro: Tlf. 25 40 00 97, lau@moe.dk Kasserer Vagn Bent Lauridsen 28 48 47 41, vbl@vbl.dk Nørrebro: Peter Regel Møller, Utterslev: 30 64 55 65, peterregel@gmail.com Steffen Poulsen 20 93 42 22, h.nording@mail.dk Utterslev Flemming Jensen Brønshøj: Tlf. 61 33 27 81, fljen@hotmail.com Rita Meier 26 20 12 04, meiers@webspeed.dk Brønshøj Sven Aage Schlosrich Valby: Tlf. 40 88 91 50, dukane.dk@get2net.dk Kristian Nielsen 36 30 53 76 / 27 11 17 05, krni@post9.tele.dk Valby: Kristian Nielsen Vesterbro: 36 30 53 76 / 27 11 17 05,krni@post9.tele.dk Lasse Grosbøl 40 61 90 06, lasse@grosboel.dk Vesterbro: Lasse Grosbøl Venstre i Tårnby Kommune 40 61 90 06, lasse@grosboel.dk Formand: Ole Holm Petersen 32 52 76 23 / 40 40 55KommuNE 34, VENSTRE I TÅRNBy oleholmpetersen@mail.tele.dk Formand: Ole Holm Petersen 32 52 76 23 / 40 40 55 34, Venstre i Dragør Kommune oleholmpetersen@mail.tele.dk Formand: Erik Skovgaard Nielsen 38 34 19 07, erik.skovgaard.nielsen@gmail.com VENSTRE I DRAGØR KommuNE Formand: Annette Rahbek VU KØBENHAVN 46 95 03 34, annette_rahbek@hotmail.com Peter Høher-Kristensen, 22 13 28, peterhk2000@hotmail.com Vu 39 KØBENHAVN Martin Lünell Christensen VU VALBY/VANLØSE Tlf. nr. 30 22 25 38, martinlunell@gmail.com Hans Christian Østerlind, 28 52 96, hans_1582@hotmail.com Vu 25 VALBy/VANLØSE Hans Christian Østerlind, VU Øresund 28 25 52 96, hans_1582@hotmail.com Anne Gæmelke, 40 85 71, gaemelke@vu.dk Vu 83 ØRESuND Anne Gæmelke, 40 83 85 71, gaemelke@vu.dk

sæt kry ds alenderen sÆt d s i kkA lenderen

2010 2009 torsdag 16.den april 2009 Onsdag 17. februar Kl 19.00 – 21.00 på Københavns Rådhus.

Kl. 19.30 i Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Frederiksberg Ordinær generalforsamling, Vælgerforeningen Venstre på Frederiksberg Tilmelding nødvendig. Se indkaldelse med dagsorden på side 4. Rundbordsmøde om stamcelleforskning. Se annoncen på side 12.

Mandag den 22. februar

tirsdag den 21. april 2009

Kl. 19.00 på Københavns Rådhus København: Vælgerforeningernes fælles generalforsamling. Mød din borgmester. Fælles oplæg ved Klima- og energiminister Lykke Friis. Se annoncen på side 7 Indkaldelse til de enkelte vælgerforeningers generalforsamlinger udsendes af vælgerforeningerne. onsdag 22. april 2009 Kl. 19.00-20.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.

Kl. 19.00 – 21.00 i festsalen på Tårnby Skole. Mandag den 22. februar Borgermøde om fremtidens Europa.

Kl.annoncen 19.30 i på Hollænderhallen, mødelokale Se side 9.

2. Ordinær generalforsamling i Venstre i Dragør Kommune, Indkaldelse med2009 dagsorden er udsendt per brev. mandag 27. april Kl. 19.30-21.30 Debatmøde om EU, på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87.

Torsdag den 25. februar Tilmelding senest den 22. april.

Kl.annoncen 19.00 i side Foreningscentret, lokale Se 11.

1+2, Amager Landevej 71, Kastrup Ordinær generalforsamling, Vælgerforeningen Venstre Kastrup/Tårnby mandag den 11. med maj 2009 Se indkaldelse dagsorden på side 4. Kl. 19.00 Opstillingsmøde til kommunalvalget, på Københavns Rådhus, festsalen

Tirsdag denpå2.side marts Se indkaldelsen 2 Kl. 19.00 på Norladia Richmond Hotel, Vestre Farimagsgade 33, København Ordinær generalforsamling, Venstre i København Kl. 18.30 Opstillingsmøde til Regionsrådsvalget, i FrederiksborgCentret, Hillerød Se indkaldelsen med dagsorden side 2.

tirsdag den 12. maj 2009 Se annoncen på side 10

Tirsdag den 17. marts

mandag den 18. maj 2009

Kl.17.50-21.30 15.30-17.00 i Grundlovsværelset Kl. på Københavns Rådhus, 1. sal, på vær.Christiansborg 86/87. Debatmøde omforkirkepolitik. Introduktionsmøde nye medlemmer.

Se annoncen side 6. Tilmelding senest den 2. marts.

Der udsendes personlig indbydelse.

onsdag den 27. maj 2009 Kl. 19.00 i Byggeriets hus, Godthåbsvej 33 Opstillingsmøde til kommunalvalget på Frederiksberg Se indkaldelsen på side 4.

onsdag den 27. maj 2009 Kl. 19.00-20.30 på Københavns Rådhus, 1. sal, vær. 86/87. Mød din borgmester. Se annoncen på side 7

fredag den 5. juni 2009 Kl. 14.00 på Landbohøjskolen, Frederiksberg. Grundlovsmøde med Pia Allerslev, Jan E. Jørgensen, Louise Feilberg og Hanne Severinsen. Kl. 14.00 på Edelgave Gods, Ledøje-Smørum. Grundlovsmøde med bl.a. Anders Fogh Rasmussen, Kathrine Winkel Holm og Kasper Elbjørn. Kl. 15.30 på på Carlsminde, Søllerødvej 30, grundlovsmøde med Erik Fabrin og Jens Rohde. Se annoncer på side 6.

søndag den 7. juni 2009 Valg til Europa-Parlamentet og afstemning om Tronfølgeloven.

torsdag den 17. september 2009 Deadline for Venstreposten nr. 3 – oktober 2009.

mandag den 5. oktober 2009 Omdeling af Venstreposten nr. 3 – oktober 2009 påbegyndes.


Venstreposten 2010 1 februar