Page 1

¿FUNKTION? #09 vinter/forår 2012


2


Et velstøbt

¿FUNKTION? Det er altid en stor dag for ¿FUNKTION?s redaktion, når et nyt blad udkommer. I tiden mellem hver udgivelse holder vi utallige møder, hvor vi debatterer artikler i timevis, vi skriver uendeligt mange beskeder via Firstclass, og vi sveder dagene op til en deadline for at nå det sidste i tide. Men uventede faktorer og proppede kalendere har altid udskudt vores deadlines i varierende grad, og vi har måttet bukke under for tidspresset og trække ventetiden ud. Indtil dette blad. Denne gang lå alle artiklerne klar på dagen, parat til udformning hos vores layouter og en tur i trykken. Og hvilket blad, du sidder med i hænderne! Efter (indrømmet) en lidt spinkel opstart med os som den nye,

helstøbte redaktion, har vi gjort et comeback uden lige. Dette blad balancerer godt mellem de debatterende og indholdsrige artikler og de skæve og billedligt omfangsrige. Måske skyldes forbedringen, at vi er vokset med opgaven? Øvelse gør som sagt mester! En anden og måske mere væsentlig grund kan være, at vi har fået to kompetente hoveder mere iblandt os på redaktionen. De går i 1.g og er startet rigtig stærkt ud på trods af, at dette er deres første blad. Sonja, Alexander og alle os andre kan du møde i præsentationen på næste side. På nuværende tidspunkt satser jeg på, at 1.g’erne er faldet godt til rette her på Stats. Det er i hvert fald det indtryk, jeg har fået rundt omkring. Der var rigtig mange 1.g’ere med i musicalen, som løb af stablen d.

1. februar – tillykke med et vellykket og formfuldendt projekt til alle medvirkende! Jeg har også hørt, at elevrådets medlemsantal ligger og vipper på omkring de hundrede nu, primært takket være virkelystne 1.g’ere. Vi har sat fokus på en helt specifik og arbejdsom gruppe af slagsen, som du kan høre mere om i den lille solstrålehistorie Hverdagens Helte. AASG GOT STYLE har vi endnu engang revurderet, og en splinterny og mere tankefuld udgave styrker dette blad yderligere. ¿FUNKTION? har desuden valgt at genoptage debatten om en velkendt og veldiskuteret problematik. Den er relevant for jer alle, så tag et kig på den. Den udformer sig i artiklen Det konkurrenceprægede gymnasium.

En anden form for uddannelse, der også er præget af konkurrence, men i særdeleshed også af mange andre faktorer, beskrives i artiklen United World College. Her fortæller to drenge om deres oplevelser med uddannelse i henholdsvis Indien og England. Det nævnte og mange flere tankevækkende, morsomme, kontroversielle og skæve ord udfolder sig på de næste sider i det dugfriske ¿FUNKTION? Vi har glædet os til udgivelsen må du have rigtig god læsning! /Maria Emilie Halse Gravesen

3


4

Asta Aaholm

Alexander Julin

Malthe Thorshøj

Sigrid Groth

Mie Pilborg Johansen


5

Astrid Hellemann

Julia Jørgensen

Matias Gulvad Jørgensen

Sonja Morell Lundorff

Anne Troensegaard

Maria Emilie Halse


6


INDHOLD 3 4 7 8 10 16 20 22 24 26 28 30 32

ET VELSTØBT ¿FUNKTION?

- Chefredaktørens stemme giver dig en åbning til dette nummer af ¿FUNKTION?

PRÆSENTATION AF REDAKTIONEN

- Se de garvede OG nytilkomne ansigter med nye briller…

INDHOLDSFORTEGNELSEN - Her er du nu!

HVERDAGENS HELTE

- En lille solstrålehistorie at varme sig på!

UNITED WORLD COLLEGE

- Bliv grebet af et helt andet uddannelsesunivers.

AASG GOT GLASSES

- Nu får du meget mere ud af det, der før var ÅSG GOT STYLE.

DET KONKURRENCEPRÆGEDE GYMNASIUM

- Nogle aldeles relevante overvejelser om fravær, motivation og karakterer!

LÆRERBATTLE

- Står i naturens tegn, når to biologilærer dyster.

15 MINUTES OF FAME

- En provokerende artikel, du bør tage et kig på!

ÅRSTIDENS SINGLER

- Der er fuglefløjt, forår og forelskelse i luften.

OPSLAGSTAVLEN - Det er dit talerør!

HOROSKOPER

- Din fremtid kan læses i en bog – Se hvilken og hvorfor!

BAGSIDEN

- Overdrages i denne omgang til både tegning og tekst.

7


Har du lagt mærke til nisserne, der delte pebernødder ud i december? Nu er de ikke iført nissehuer, men funktionen er den samme – vi har en gruppe mennesker på Århus Statsgymnasium, der gør hverdagen lidt sødere. 2OQDC &NC 2SDLMHMF FQTOODMDQ@JS‘QDQMDA@FROŽMCDMCDOQNIDJSDQNFkMTQKHFD tiltag, der siden oktober er spiret frem på gymnasiet. Få her øjnene op for de ivrige 1.g’ere, hvis ypperste formål er at sprede smil på Stats’ gange.

hverdagens

HELTE Tekst: Sonja Morell Lundorff, Maria Emilie Halse Gravesen Foto: Lyuba Halacheva

HVEM ER DE?

HJÆLP TIL SELVHJÆLP

Gruppen så dagens lys på den berømte og berygtede elevrådshyttetur i september 2011. Den tog form i oktober, og første tiltag kunne opleves i november, hvor en efterårsmandag blev oplyst af brunkager og kaffe.

På månedsmødet i januar blev valentinskassen introduceret. En munter kasse, der skulle fyldes med kærlighed. Med et glimt i øjet gav Spred-God-Stemning-gruppen alle mulighed for at sende en valentinshilsen til en, de holder af. Modtageren af det sødeste og mest kreative kort bliver i nær fremtid præmieret… Umiddelbart er det en lille pudsig idé, men i et større perspektiv indbyder det til hjælp til selvhjælp – SGS-gruppen spiller bolden op, og det er op til eleverne at gribe den og sende den videre. Og gruppen har mange flere bolde i luften; valentinskassen er kun et af mange underfundige projekter. Så hold udkig!

Aktørerne bag samles i snit blot to gange i måneden, men mandagstrøsten og lignende arrangementer spreder glæde langt ud over det. Gruppen kommunikerer og korriger som så mange andre på Facebook, og det, der får det til at køre rundt, er initiativ. Et medlem tager initiativet til mandagstrøst og et par stykker slutter sig til – Og så er mandagstrøsten stablet på benene. Som nævnt består gruppen kun af elever fra første årgang, men på trods af, at de er ”de nye”, varetager de alle elevers velbefindende og tager aktivt del i det sociale skolemiljø. De kan opfattes som frisk blod i årene og har dermed pustet liv i gløderne af den mandagstrøst, der før har været. Spred-God-Stemning-gruppen er en undergruppe i elevrådet, og ligesom de omtrent 10 specifikke 1.g’ere er energiske i selve SGS (Spred God Stemning), er 1.g’erne generelt dette år virkelystne. Det ses tydeligt i den markante stigning af medlemmer i Elevrådet. 8

Hverdagens helt er typen, man sender et valentinskort. Men selvom netop den konkurrence er slut, er det aldrig for sent at værdsætte dine helte, ej heller for sent at være en lille helt selv. Følg Spred-God-Stemning-gruppens eksempel og giv et stykke lykke mellem tysk, kemi og idræt. Det er de små ting, der gør forskellen, så husk, at glæden også kan komme i form af en kompliment på en pink post it.


9


81,7(':25 Tekst: Alexander Julin, Malthe Thorshøj og Astrid Hellemann

ăRPDWO  UH KDQGOHRJ LNNHDWNHGHVLJ 10


5/'&2//(*( OM AT BEGYNDE

FOR ET HALVT ÅR SIDEN TOG EMIL BULMAN OG JAKOB LITTAUER FRA ÅRHUS SPRINGET OG STARTEDE PÅ UWC (UNITED WORLD COLLEGE); EN TOÅRIG INTERNATIONAL UDDANNELSE. STATSGYMNASIET OG KATEDRALSKOLEN BLEV BYTTET UD MED INDIEN OG WALES OG ÅRHUS’ CAFÉLIV MED BRANDSLUKNINGER OG DYKKERCERTIFIKATER. I DECEMBER VAR EMIL TILBAGE PÅ STATSGYMNASIET FOR AT FORTÆLLE OM ORGANISATIONEN UWC. NU KAN DU LÆSE OM DE TO DRENGES PERSONLIGE OPLEVELSER.

Selvom Jakob og Emil ikke har gået på samme gymnasium i 1.g, kommer de fra samme omgangskreds her i Århus, og de understreger begge, at valget om at tage på UWC ikke var en flugt på nogen måde. De havde det godt herhjemme, men ville gerne prøve noget nyt, da muligheden bød sig. ”Jeg gik egentlig og kedede mig lidt i Århus og synes, tingene kørte i ring. Vi gjorde det samme igen og igen hver weekend. Men det var overhovedet ikke en længsel for at komme væk.” Emil fortæller: ”Jeg tænkte bare, at jeg gerne ville gøre noget lidt mere vildt med mit liv. Jeg var helt vildt klar på det der med, at det var folk fra alle mulige kulturer. Jeg havde en idé om, at det ville give mig en fuldstændig berigende hverdag.”. Organisationen fangede deres interesse, da det vækkede 11


ønsket om at opnå noget mere ved at gå i skole i udlandet. Et sted, hvor en masse forskellige mennesker er samlet, som både er engagerede og har lyst til at være lige præcis dér. OM MODNINGSPROCESSER Som så meget andet på UWCskolerne er det faglige en del anderledes, end hvad de to drenge har oplevet i Danmark. Generelt er det et hårdere og mere konkurrencepræget skolemiljø, og der er helt tydeligt et stort pres på mange af eleverne om at få topkarakterer. Hovedårsagen er, at man i de fleste andre lande betaler for sin uddannelse. På UWC går både elever med fulde eller halve stipendier, men der er

12

også mange, hvis forældre har betalt for, at de kan gå der. Det giver en anden motivation for at gå i skole, og det er vigtigt at få noget konkret ud af uddannelsen, som fx et godt eksamensbevis. For mange er det en mulighed for at kunne give deres familie et bedre liv, andre er bange for at skuffe deres forældre. Her har både Jakob og Emil det på en helt anden måde. De – som begge har fået fuldt stipendium – ser mere den alternative måde at gå i skole på som et udviklingsprojekt. Det er de færreste herhjemme, som drømmer om legat på store udenlandske universiteter og bruger al deres fritid på at studere. ”Vi skal ikke få det dårligt over det. Det er klart, at når vi i forvejen har så meget i Danmark og kan gå på alle mulige gratis skoler, så siger instinktet, at der ikke er så meget

at kæmpe for. I Danmark – og i Skandinavien generelt – behøver man ikke at studere hele tiden for at få topkarakterer. Her bruger vi måske mere tid på at modne os.” Til gengæld fortæller Jakob også, at det at være samlet så mange fra alle mulige forskellige kulturer gør, at man på mange punkter får en meget bedre forståelse af det faglige. Fordi der er mennesker fra hele verden, er det klart, at man kommer med vidt forskellige baggrunde og kan byde ind på forskellige områder. Jakob fortæller for eksempel, at hans værelseskammerat fra Yemen kan hjælpe ham med faget mellemøstlig historie. Det giver en meget bedre forståelse af de ting, som man i Danmark alene ville kunne forestille sig, da man kun får noget viden leveret i skolen af en lærer, som også har lært det. ”Når man snakker med nogen, der har oplevet det, og følt de konsekvenser, så bliver det meget mere livligt lige pludseligt, og så forstår man bedre sammenhængene.” OM AT LÆRE AT HANDLE I modsætning til en normal ungdomsuddannelse er en stor del af fritiden på UWC skemalagt. Udover den faglige uddannelse sættes der krav om, at eleverne deltager i aktiviteter og hjælpearbejde i lokalområdet. Aktiviteterne er vidt forskellige. I Wales bruger Jakob


to eftermiddage om ugen på at synge klassisk kor i en stor sal på slottet, der til forveksling ligner spisesalen fra Hogwarts. ”Selvom det er gammelt, kedeligt, klassisk musik, så er det fantastisk at stå sammen, fordi folk virkelig gerne vil det og synger igennem. Det er en helt anden motivation, end jeg kender herhjemmefra”. Ud over koret tager han til et ugentligt elevforedrag af en amerikansk andetårs-elev om tankerne bag forbrugerkultur og materialisme. En oplevelse, der har inspireret Jakob til at starte det, han kalder ”Rascals Loge”; en alternativ skole, hvor medlemmerne skiftes til vælge et spændende emne eller en personlig historie, som kan få sat en tankestrøm eller diskussion i gang blandt de andre. Tankerne bag denne form blev faktisk født sidste år på ÅSG under navnet ”Fuck skolen-Skolen” og fokuserer på at dele tanker og viden for at få mere ud af hinandens potentiale og interesser. I forbindelse med hjælpearbejde tager Emil hver onsdag hen på et børnehjem for aidsramte børn. Sammen med en håndfuld medstuderende leger han med børnene for at give dem nogle positive oplevelser. Derudover hjælper han indiske bønder med at pløje marken med håndkraft og deltager i et brandkorps, der slukker skovbrande i tørkeperioderne. Fordi Wales ligger i Europa, langt væk fra sultkatastrofer og skovbrande, har hjælpearbejdet en anden karakter her. Jakob har taget dykkercertifikat for at deltage i det elevstyrede projekt MEMS, der

skal forbedre havmiljøet ved Wales’ kyster. En opgave, der omfatter alt lige fra at samle skrald fra havbunden til at kontakte naturforskere og internationale miljøorganisationer. Begge er enige om, at hjælpearbejdet skaber en god kontakt til landet omkring dem og giver dem energi til at gøre en forskel: ”Måske gør det ikke noget i det store hele, men det vigtige er, at vi lærer at handle. Man tænker: fuck man, vi gjorde sgu noget der!”. Med hjælpearbejdet er UWC med til at skabe en ny side til det klassiske skolebillede. Det handler ikke kun om at ”lære at lære”, for at kunne komme videre i uddannelsessystemet, men også om at ”lære at handle”, så man kan tage ansvar og gøre en forskel.

OM AT MØDE RESTEN AF VERDEN Jakob og Emil studerer sammen med 200 – 350 andre fra hele verden. De vidt forskellige kulturelle baggrunde gør, at processen med at komme ind på livet af et andet menneske er længere end normalt. Det kan godt være, at man måske kun får snakket med halvdelen af sine medstuderende, men hvert enkelt venskab er utroligt givende: ”Selvom man er kommet ind på en person, bliver man stadig overrasket hele tiden. Man udvider sin horisont, hver gang man kommer tæt på et nyt menneske”. En af de helt store overraskelser for de to drenge er de forskel-

13


lige kulturers kompromis med vesten. På trods af den meget mangfoldige samling af mennesker, er det lidt som om, at alle føler sig knyttet til den vestlige verden på den ene eller den anden måde – selv de elever som kommer fra helt andre kulturer. ”Det er som om, at de højere samfundslag i alle lande ser den vestlige kultur som vejen frem. Det er lidt uhyggeligt, men det tror jeg egentlig. Den vestlige verden er lidt et ideal,, hvis du vil blive til noget inden for den materielle verden. Hvis du vil tjene penge, så skal du lade dig inspirere af Europa og Amerika frem for din egen kultur. Ikke at de ikke kender deres egen kultur, men det er sådan, at de har en vestlig hat i baglommen, som de kan tage på.” Det har derfor ikke været det store kulturchok som man skulle tro, men Jakob fortæller, at forskellene mest af alt kommer til udtryk i hverdagens tilfældige samtaler. Som under en opvask med to venner fra henholdsvis Sydafrika og Hongkong, hvor samtalen mellem Jakobs to venner faldt på emnet om, 14

hvordan deres forældre slår dem, som var dét det mest naturlige overhovedet. Jakob blev selvfølgelig chokeret og havde svært ved at forstå, at vold var en integreret del af deres opvækst. Men da han forklarede, at der i Danmark findes love, som beskytter børn mod vold fra deres forældre, blev han selv mødt med samme forbløffelse. Konfrontationen med de nye kulturer blev langt mere nuanceret, og drengene opdagede hen ad vejen, at vi i vesten er ligeså uforstående som vores udbredte fordom om Mellemøsten. ”Når man sidder i Danmark, og der er en eller anden lærer, der siger, ”Jamen, de slår altså deres børn over hele verden”, så tænker man bare, at de fatter det ikke. De forstår ikke helt, hvad de har gang i. Men det gør de bare – på en anden måde.”. OM TILVÆNNING Selvom mange ting har ændret sig for både Jakob og Emil, så kan det hele ikke være nyt og

spændende for altid, og hverdagen har også efterhånden sneget sig ind på de to drenge. Det er mindst ligeså hårdt at kæmpe sig op af sengen, som de husker det fra 1.g, og lektierne fylder stadig en del af den fritid, der ellers kunne bruges på en tur i poolen, et slag bordfodbold eller dybe snakke på udendørsarealerne. Men bare fordi en form for rutine har indfundet sig, og de smukke udsigter ikke længere virker fremmede, kan der alligevel opstå situationer, som aldrig kunne have fundet sted herhjemme. Emil fortæller for eksempel om en ellers helt almindelig søndag i Indien, hvor han og nogle kammerater stod tidligt op og løb ned til landsbyen, hvor de købte en levende høne, som de senere slagtede, plukkede og stegte over bål. Eller en aften, hvor Emil og hans ven Will havde trodset forbuddet om at forlade deres wadda [red.: hus] og var klatret op i et højt signaltårn på skolens grund for at nyde fuldmånen over dalen. På vej ned opdagede de to vagter med lommelygter komme i deres retning. I panik stormede de ind i junglen, hvor de faldt ned i en skjult grøft. Her lå de musestille oven i hinanden, mens vagterne gennemsøgte skoven omkring dem. Først klokken fire om natten kunne de stille liste tilbage til deres senge, ømme og trætte efter at have tilbragt en lang nat skjult i junglen. OM ALTING At gå på en international skole som UWC er en meget blandet oplevelse. Det er utroligt berigende, men samtidig enormt krævende at leve i en så intenst anderledes verden. Det kan drengene mærke på deres egne såvel som de andre elevers hyppige humørsvingninger. Der er ikke langt fra eufori til frustration. Men ifølge Jakob er det netop denne dobbelthed, der gør, at det hele giver mening. ”Det fede er, at man aldrig keder sig. Fordi jeg synes bare, det er vigtigt i livet at have det godt eller have det nedern, være lykkelig eller have det ad helvedes til, bare man ikke keder sig!”.


15


AASG GOT STYLE Tekst: Malthe Thorshøj, Mie Pilborg og Astrid Hellemann Billeder: Astrid Hellemann Medvirkende: Alexander 1.h, Marie 3.a, Jørn - lærer, Johan 2.u, Amanda 2.m

HIPSTERBRILLEN Du tænker måske: ”Hvor er brillen?”, når du ser dette billede. Denne gennemsigtige brille er et sjældent syn og kan umiddelbart forvirre beskueren, men ved grundigere analyse vil man opdage et futuristisk plasticstel. Brillen vil give alting et skær af moderne undergrund. Hvis du har heldet med dig, vil du kunne spotte denne brille på LynFabrikken, til Raw Power-arrangementer eller på Katedralskolen. Går godt sammen med en Mac.

DEN INTELLEKTUELLE BRILLE Hornbrillen er et pragteksemplar på elegance. Skildpaddemønstret og den feminine form emmer af mystik. Denne sofistikerede brille passer perfekt til klassisk violinspil, læsekredse og andre intellektuelle sammenhænge. Er også fremragende til at sende diskrete blikke mod diverse nøgne grækere på antikmuseet. Ses ofte til forelæsninger på uni.

16

er du også træt af smagsdommeri og stilpoliti? ¿FUNKTION? har valgt at redefinere åsg got style, så nu er modebloggeren væk, og antropologen har sat sig i førersædet. vi vil fra nu af forsøge at belyse mangfoldigheden afspejlet i tøj-kulturen på åsg. i dette nummer er briller i fokus.


17


OLD-SCHOOL MACHO-BRILLEN Enkel, praktisk, god. Denne stålbrille er i sin simple konstruktion et sandt mesterværk. Umulige at slide ned. En trofast brille, som har fulgt sin ejer i mere end 30 år! Evighedsbrillen giver enhver eyes of steel. Den har fungeret som målmandsbrille og forsyner dig med et falkeblik. Intet undslipper brillens opmærksomhed. Denne brille ses KUN på ÅSG, da den stolte ejer er i besiddelse af de absolut sidste reservedele.

MAGT-BRILLEN Rene linjer og geometrisk stabilitet dominerer denne brille. Et markant, sort stel, der fanger opmærksomheden og bringer enhver forsamling til tavshed. Denne brille er alvorlig, men kæk. Den udstråler autoritet og er bevidst om sit image. Brillen stråler af glæde, når Børsen er inden for synsvidde og gør dig i stand til at stirre på valutakurser i timevis. Ses ofte i banker eller på TV2-NEWS.

MORMOR-BRILLEN Denne særdeles fine brille ligner mest af alt et arvestykke. Det tynde guldstel præges af et sirligt mønster, og der er rigtig kælet for detaljerne. Elsker royalt sladder og kryds og tværs. Hvis du anskaffer dig denne brille, garanterer vi, at du vil kunne se ALLE tallene til bingo. Inde bag brilleglassene er alting lidt hyggeligere og der dufter altid af nybagte småkager. Du ser oftest mormor-brillen bag disken i den lokale genbrugsbutik eller til diverse strikkemesser.

18


19


Det konkurrenceprægede gymnasium Tekst: Mie Pilborg, Alexander Julin og Maria Emilie Halse. Billeder: Alexander Julin

Debatter om svimlende højt fravær, manglende motivation og national og international konkurrenceevne inden for faglig dygtighed fyger om ørene på os gymnasieelever. Vi har set og hørt meget om disse diskussioner, men det er en kendsgerning, at fraværet stadig er højt, og at mange elever mister incitamentet i løbet af de tre gymnasieår. ¿FUNKTION? befinder sig midt i debatstormen og tager i denne artikel både elever, lærere og Børne- og Undervisningsministeriet med.

MOTIVATIONEN GENNEM SOCIALE BRILLEGLAS ’Flyvsk’ og ’lettere utilregnelig’ er de ord, der dukker op, hvis samtaleemnet falder på gymnasieelevers motivation og koncentration i undervisningen. For findes der nogen elev, der går igennem gymnasiet uden på ét eneste tidspunkt at føle sig fuldkommen udmattet og nytteløs? Århus Statsgymnasium gør sit for at imødekomme problematikken med alternative tiltag, men hvordan skal der tages fat i problemet? Og i hvor høj grad? Hvis det er et spørgsmål om, at undervisningen ikke interesserer eleverne, kan det overvejes, om det er en sund og virkningsfuld løsning, at der skal være en godbid til dem, som udmærker sig. For ÅSG’s vedkommende har der gennem de sidste par år både været tiltag som pengepræmier i form af julestilskonkurrencen, biografbilletter til elever med 0% fravær og Fraværsbussen, der kører klassen med det laveste fravær til et konditori – alt sammen for at formindske fraværet. Men ifølge et spørgeskema udformet af ¿FUNKTION? og besvaret af elever fra alle årgange på ÅSG, synes det ikke umiddelbart at 20

være tanken om materialistiske fristelser, der får dem op om morgenen. Det er nærmere trygge og varme rammer i undervisningen: “Det, der motiverer mig mest, er en studentereksamen, men jeg ville ikke kunne gøre det, hvis jeg ikke havde nogle dejlige klassekammerater og et godt forhold til lærerne. Hvis man vågner op om morgenen, og ens hoved sprænges af negativitet, ville jeg ikke kunne gå i skole næsten hver dag i tre år.” - Morten Frederiksen, 1.h. Det sociale samvær i klassen lader til at spille en stor rolle i kampen om studenterhuen. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor fagligt dygtig og pligtskyldig, man er, men lige så meget om, hvor tryg man er i sine omgivelser. Det faglige aspekt af gymnasiet er i sig selv en kamp for den almene elev, og derfor kræver det nogle givende, sociale rammer at gå igennem gymnasiet med overskud. Og det bringer os tilbage til spørgsmålet om, hvad der kan gøres for at forøge elevernes motivation i undervisningen og nedbringe fraværet. Ét af de nøgleord der går igen, når snakken falder på emnet motivation, er ‘elev-lærer-kom-

munikationen’. Hvis en elev ikke forstår kritikken af en rettet opgave eller ikke er enig i en given karakter, bliver det svært at finde vejen til forbedring. Det er med til at begrænse mængden af energi og entusiasme, man føler, det kan betale sig at lægge i skolearbejdet. Ligeledes slår flere af eleverne også ned på, at lærerens rolle som en del af klassen har kæmpe relevans. ”En god lærer er en lærer, der forstår at balancere mellem at være en ven og en autoritet”, forklarer Victor Hansen fra 3.U. ER GYMNASIET EN KONKURRENCE? Selvom Danmark skal kunne konkurrere om viden på internationalt plan, kan konkurrencen også være demotiverende og vildledende. Men hvis trangen til at komme på førstepladsen vendes indad mod individerne i de enkelte klasser, kan der opstå sociale komplikationer, jalousi og en ikke særlig konstruktiv uddannelsesatmosfære. Det er en studiemæssig udfordring at forbedre egen faglig dygtighed, da det let bliver en konkurrence mod klassekammeraterne. Eksempelvis føler mange, at deres personlige fremgang i et fag blegner, hvis andre fra klassen giver udtryk for væsentligt bedre resultater, f.eks. ved terminskaraktergivningen. Pludselig vil man blot opnå en bedre karakter end sine klassekammerater eller i det mindste følge niveauet, hvor den personlige fremdrift i stedet burde være i fokus. Således skabes en fastlåst idé om, hvad niveauet burde være, og det bliver det, man selv vil stille sig tilfreds med. Til komplekset med konkurrencen på både nationalt og internationalt plan mener Børne- og Undervisningsordfører Troels Ravn følgende: ”Gymnasiet er først og fremmest uddannelse, hvor det handler om at den enkelte skal få det maksimale udbytte og tilegne sig så mange kompetencer som muligt…” Men samtidig kan vi ikke bare lade stå og se til, mener han: ”Generelt har vi en udfordring i forhold til at forbedre Danmarks samlede konkurrenceevne. Derfor vil regeringen naturligvis også kigge på uddannelsesområdet, for vi mener, at Danmark skal konkurrere på viden og uddannelse i verdensklasse.”. FRAVÆR ELLER NÆRVÆR? Vi har brug for kritik og korrektioner for at komme videre i uddan-


nelsessystemet og blive bedre, men vi har også brug for at få at vide, hvad vi gør godt. En opgave fuld af røde streger er en stor mundfuld at konsumere, og det, der skulle være en rettesnor for den næste opgave, bliver et uoverskueligt og ubehageligt stykke papir bagerst i skabet. På samme måde har der været debat om fraværet – Ludus skriger din fraværsprocent ud af computerskærmen, og på gangene lyder snakken om skriftlige advarsler og eksamen med fuldt pensum. Fokusset ligger som regel på de negative procenter, men på det sidste har der været snak om at vende den om og tale om de positive, nemlig nærværsprocenten. Forestil dig at starte efter sommerferien med 100 % nærvær - Hvordan ville det føles, når du pludselig kun er

Meningen er, at man kan søge penge til projekter, der kan være med til at nedbringe fraværet.” Formålet er, at institutionerne selv skal skabe tiltagene, alt efter hvad de enkelte mener det mest effektive er. Tilbagemeldingerne fra gymnasiet såvel som folkeskoler vurderes, og de gode erfaringer og resultater, der gerne skulle komme ud af initiativerne, kan benyttes i større omfang på nationalt plan. Man eksperimenterer altså nu med forskellige tilgange til det voksende problem.

93 % nærværende? Værre end at være 7 % fraværende? Eller er det ét fedt? Pointen er i hvert fald at vende de negative kritikpunkter til positive problematikker, vi kan løse i fællesskab.

catwalk og poserede med en hvid t-shirt med en rød prik og påskriften ”Jeg står her – er du der?”. Prikken og teksten kan tolkes på flere måder, men betydningen er den samme. Prikken er en positionsprik, fordi lærerne står her foran tavlen, og undervisningen foregår her foran tavlen. Det er udover en positionsprik også en bold, som Lars Nordam beskrev det. En bold, der er taget op fra sidste år, hvor debatten om fravær og nærvær begyndte at tage sin form både på månedsmøder, i klasserne og her i ¿FUNKTION?. Undervisningen blev til dette månedsmøde sammenlignet med et modeshow – du viser dig frem, og du er her, og derfor lægges der også mærke til dem, der ikke er til stede.

Det er også det, der lægges vægt på fra Børne- og Undervisningsministeriets side med kampagnen ’Godt du kom’. Her roses de elever, der er til stede, i stedet for at dadle dem, der jo i forvejen glimrer ved deres fravær. Man vil vende psyken omkring fravær og dårlige præstationer, og det er måske netop det, vi har brug for – positivitet og ros. En musikvideo kaldet ”Det er bedst, når alle er her” har floreret i klasserne for nogle måneder siden. Her ses den stereotype fagnørd i form af dansklæreren, idrætslæreren og billedkunstlæreren i passioneret sang om fravær. Bl.a. vises der en scene, hvor dansklæreren highfiver, smiler og krammer de elever, der kommer til hans time, og meningen er klar – det er bedst, når alle er her. Skolesystemet er simpelthen gået fra den sorte skole i Scherfigs forsømte forår med kæft, trit og retning til en moderne skole med highfives og fri debat. Derfor burde vi også være i stand til - skole, elev og regering i mellem - at kommunikere os frem til en løsning.

PÅ ÅRHUS STATSGYMNASIUM På et månedsmødet i januarvkunne de, som ikke var fraværende, se et modeshow. Både rektor Dorte Fristrup og flere fra lærerstaben gik

Der har, som det fremgår i denne artikel, været stor debat fra alle sider om motivation, konkurrencegymnasiet og fraværsproblematikker. Det er aktuelt så længe det er et problem. Lars Nordam sagde til månedsmødet: ”Små og store ting vil ramme jer som en fjer eller som en hammer i løbet af de næste måneder.” Og heraf fremgik det, at vi langt fra har fjernet fokusset fra fraværet og den manglende motivation, for skolen vil igangsætte flere projekter i den kommende tid. Spørgsmålet er så bare, om de fraværende vil blive ramt?

DE HØJERE MAGTERS SYN PÅ SAGEN Fraværets samfundsmæssige implikationer er ifølge Troels Ravn tydelige: ”Det høje fravær på ungdomsuddannelserne er et kæmpe problem. Det går ud over den enkelte, der ikke får en sammenhængende undervisning, og det går ud over samfundet fordi for meget fravær skader mulighederne for at få en videregående uddannelse.” Det høje fravær kan ende ud i dårlige gennemsnit og nedsat mulighed for videregående uddannelser. Men hvordan skal autoriteterne sikre det minimale fravær? Hvor stor skal indblandingen være, og hvordan skal den formidles? I denne forbindelse har Børne- og undervisningsminister Christine Antorini søsat en udviklingspulje, som spiller bolden videre til uddannelsesinstitutionerne. Om den forklarer Troels Ravn: ”Denne pulje er målrettet folkeskoler, erhvervsskoler og gymnasier.

Troels Ravn: Ordfører for Børne- og Undervisningsministeriet. Udtalelser via mailkorrespondance. 21


Tekst: Julia Jørgensen, Anne Steen Troensegaard

¿FUNKTION?S LÆRERBATTLE HAR I DENNE OMGANG SAMLET ET STÆRKT BIOLOGIHOLD I FORM AF DORTE NYHAGEN OG LISBETH HANSEN. HØR OM STORMMÅGER, ET VILDT BRYLLUP MED TO KONER INVOLVERET SAMT ET PENISHEJSESYSTEM… Beskriv din gymnasietid – hvordan var det at gå i gymnasiet, hvor flittig var du, og hvordan var festerne? Dorte: Jeg var nok ikke altid vildt flittig, men jeg var altid engageret i timerne. Ellers var det simpelthen for kedeligt at være der (dengang var der ikke noget, der hed Facebook!). For at være med i timerne, var det for det meste nødvendigt at have forberedt sig. Lisbeth: Jeg kom til alle timer og afleverede alle opgaver til tiden. Festerne var nok som gymnasiefester er i dag bortset fra, at vi stort set kun drak øl og Gammel Dansk. Gammel Dansk. 1 point til Lisbeth! Hvorfor valgte du at blive ansat på Statsgymnasiet? Dorte: Hvorfor nøjes med noget, der er næstbedst?? Ej, seriøst, der var et element af tilfældighedernes spil – og jeg kendte ikke så meget til Statsgymnasiet, før jeg blev ansat. Men nu ved jeg, at det er det bedste sted at være, og at jeg var fantastisk heldig! Lisbeth: Jeg ville gerne undervise og havde hørt, at Statsgymnasiet havde sådan nogle søde elever. Vi er så søde, at Lisbeth får pointet. Har du en hobby, du er helt 22

tosset med – eller hvad går din fritid med? Dorte: Jeg elsker at dykke, fiske, danse, høre musik i byen, lave bål og grille i min kolonihave. Når jeg rigtig skal hygge mig, sidder jeg og pusler med mit flagermus-skelet-samlesæt. Lisbeth: Mange forskellige ting. Hvem har ikke mødt Dorte på Train og danset med hende til noget god rock? Pointet går til Dorte for både dansen og samlesættet! Hvad er det vildeste, du har gjort efter din egen gymnasietid? Dorte: Jeg var en gang fanget på en feltstation på Mauritius under en orkan. Før stormen kom regnen hårdt ned i stænger, og så gik jeg udenfor og tog et brusebad – og fik vasket hår og det hele! Men det vildeste (og fedeste) var nok, da jeg tilfældigvis rendte på en hvalhaj på 8 meter.. Lisbeth: At flyve low-pass i træhøjde med en faldskærmsflyver, efter at faldskærmsspringerne var hoppet ud. Orkan på feltstation og kæmpe hvalhaj… 1 point til Dorte. Hvad er din mest mærkværdige vane? Dorte: Når jeg finder døde dyr, skal jeg altid lige hen og kigge og pille lidt i dem med en pind. Er det et interessant dyr, tager

jeg kraniet og koger det rent. Jeg har faktisk en ganske pæn kraniesamling, heriblandt en macaqueabe og en flyvende hund. Lisbeth: ? Kranievanen er virkelig mærkværdig, og Lisbeth giver langt fra kamp til stregen… 1 point til Dorte. Beskriv din idé om ”yndlingseleven”! Dorte: Det er ham/hende, som er betænksom over for sine klassekammerater – og som altid er aktiv i timerne! Det er til gengæld de elever, som får mig til at smile og grine, der gør lærertjansen sjov og uimodståelig. Lisbeth: En der er interesseret og deltager aktivt i timerne. Den aktive elev er eftertragtet hos begge, men det er godt at høre at humor også er vigtigt – et point til Dorte! Hvad er det mest vanvittige, du har oplevet? Dorte: Jeg tror, at det var, da jeg tog til Comorerne lige efter Uni for at starte et projekt op på øen Moheli om Pteropus livingstonii (en art flyvende hund som er meget truet) som en del af en Ph.D. for Jersey Wildlife Trust. Min endestation var langt oppe i bjergene i en lille by der hed Ouallah, hvor folkene i landsbyen boede i hytter af kokager, og ingen havde toiletter (den slags sager blev ordnet på stranden). Kun én i landsbyen talte lidt engelsk. Det var et ret skørt sted, og jeg var f.eks. med til et bryllup, hvor gommen blev gift med sin anden brud (og den første var med til brylluppet). Jeg var med som en slags æresgæst, tror jeg, og endte i et skur med gommens far og begge brudes fædre, hvor vi fik te og kiks. Lisbeth: At sidde i en bus på vej hjem fra skiferie, hvor vi havde kørt hele vejen fra Østrig, da bremserne svigtede. Bussen kørte frontalt op i bagenden på en dobbeltdækker, heldigvis med lav fart, men det kunne lige så godt være sket på motorvejen. Bussen havde lige fået skiftet bremseskiver og nogle var forkert sat i.


Hvis du ikke var blevet gymnasielærer, hvad var du så blevet? Dorte: Arkitekt. Så ville jeg tegne nogle skøre, festlige og miljøvenlige huse som et alternativ til de triste øjebæer, man ser så mange steder. Lisbeth: Tropebotaniker. Ingen ved noget om beskæftigelsen tropebotaniker – 1 point til Lisbeth for et meget kortfattet svar.

Dét der er for vanvittigt, Dorte! 1 point! Hvad er din yndlingsbeskæftigelse på en søndag eftermiddag? Dorte: At kigge på tøffeldyr i mikroskop. Det er virkelig undervurderet underholdning. Ellers, en strand-, kano-, fiske-, gå-, eller kælketur. Lisbeth: At gå en lang tur i naturen eller at læse en god bog. Næste søndag kommer afgjort til at gå med at kigge på tøffeldyr. 1 point til Dorte. Fortæl om noget pinligt, du engang har gjort Dorte: Jeg skulle til fest i matematisk kantine (på Uni), hvor temaet var ’seksuelle minoriteter’. Vi var 15 biologer, som mødtes til forfest, og jeg var klædt ud som blotter (der var både klokke og hejsesystem!). Nå, men vi var lidt af en broget samling af dragqueens, børnelokkere mm. som troppede op i matkant – og fandt så ret hurtigt ud af, at vi var de eneste, der havde hørt, at det var en temafest (eller, set i bakspejlet, var vi nok ofre for en god joke)! Men man er jo ikke sippet, når man er biolog, så vi blev selvfølgelig til festen – og fik en hel del opmærksomhed. Lisbeth: Alt sådan noget har jeg lykkeligt glemt. Upsan… Findes der et billede af hejsesystemet? Det scorer Dorte et point på!

Hvis du var et bløddyr, hvilket ville du så være? Dorte: Helt klart en blæksprutte, som er et ret intelligent og virkeligt fascinerende dyr; de kan skifte farve, sprøjte med blæk og lave jetfremdrift med deres kappehule! Jeg tror også, at det ville være sjovt at have fire par arme og et næb. Lisbeth: Så ville jeg nok være ligeglad, deres hjernekapacitet er ikke særlig stor. Blækspruttens forunderlige verden åbner sig for os med Dortes svar – det giver selvfølgelig et point!

Hvad er det bedste ved Statsgymnasiet? Dorte: Den gode atmosfære – både blandt lærere og elever. Lisbeth: Eleverne selvfølgelig. Kan vi være mere enige? 1 point til Lisbeth.

Hvilket organ ville du helst donere? Dorte: Levende? Så lidt af min næse – den kunne jeg sagtens undvære lidt af. Var jeg hjernedød, måtte man gerne tage det hele. Jeg kan godt lide tanken om at gøre en sidste heltegerning, og at noget af mig levede videre.. Lisbeth: En nyre, ellers ville jeg være død. Hårdt og kontant – et point til Lisbeth.

Hvor er du om 20 år? Dorte: Der er jeg på studietur på Galapagos sammen med Lisbeth! Lisbeth: På vej jorden rundt. Dorte vinder et point for god konkurrenceånd over for modstanderen!

Hvilken slags skov vil du helst gå tur i? Dorte: En tropisk, vild, uberørt jungle.

Lisbeth: En naturskov. Dorte finder et point i junglen! Hvis du skulle leve som en anden organisme for en dag, hvilken ville du så vælge? Dorte: Dorte Fristrup! Og så ville jeg bruge dagen på at arrangere en studietur for hele skolen til Tanzania. Lisbeth: En stormmåge. Hvorfor stormmågen er foretrukken hos Lisbeth vides ikke – men Lisbeth henter et point hjem for det brillante svar! Hvorfor skal du vinde ¿FUNKTION?s Lærerbattle? Dorte: Hvad kan man vinde??? Lisbeth: Tja, hvad kan man vinde? Æren samt titlen som vinder af ¿FUNKTION?s Lærerbattle, selvfølgelig…! Ingen point denne gang. En kommentar til eleverne? Dorte: Et godt råd? Så er det at være gode ved hinanden og især jeres klassekammerater. Senere hen er det så fedt at have tætte venner, som man har været sammen med helt fra gymnasiet! Lisbeth: Danmark har verdensrekord i alkoholforbrug blandt unge, ca. 25.000 klamydiatilfælde diagnosticeres hvert år og ca. 40 % af alle voksne danskere er overvægtige. Tænk lidt over det og pas på jer selv. Med sine fakta på plads og en løftet pegefinger går sidste point til Lisbeth! ¿FUNKTION?s biologilærerbattle har nået sin ende, og med en sikker sejr kan Dorte nu kalde sig vinder af ¿FUNKTION?s Lærerbattle for denne gang – stort tillykke herfra! 23


Har du udlevet dine 15 minutes of fame? Tekst: Asta Aaholm

ER DET NOK BARE AT KOMME UD MED HUEN PÅ SKRÅ OG PAPIRERNE I ORDEN, ELLER ER DET HELT ANDRE KVALIFIKATIONER, VI SKAL HAVE I DAG FOR AT BLIVE TIL NOGET? Vores generations samfund har udviklet sig til ét stort kommercielt reality-show. Du er ikke noget, før du er blevet hørt, set, snakket om, bagtalt, hvisket om og spyttet på bag hele Danmarks ryg. Det er nu ligeså normalt at være blevet kritiseret af Blachman, som det er at gennemføre et gymnasieforløb. Er der et pres på, at vi som gymnasieelever bliver set og hørt? Er det ikke nok at få passet lektionerne og skolen og gennemføre et program, der er stramt nok i forvejen? Vi bliver født ind i en generation, der lever under X-factor-loven. 24

X-factor-loven siger ”fuck janteloven”; du ér noget, du er bedre end alle andre, du skal ikke være ydmyg og tilbagelænet, du skal ud og vise, hvad du kan. Vi lever i en tid, hvor vi skal kunne rumme 1000 ting på én gang. En ting er at gå i gymnasiet, lave lektierne, passe skolen, men vi skal også bevise, at vi har X-factor og er noget ud over det sædvanlige. Er vi for naive og ukritiske, eller er det vejen frem at sælge os selv til medierne, sluge det hele råt og blive både brugt og hyldet af Danmarks befolkning? Og hvordan skal vi kunne kapere

både at erobre huen og at være på alles læber samtidig? En person, der har formået at opfylde alle disse krav, er den nye MGP-stjerne og gymnasieelev, Karen Wiuff. Karen går på Egå Gymnasium og udlevede for nylig sine 15 minutes of fame, da hun blev spottet på Youtube og valgt til at synge sangen ”Universe” i Melodi Grand Prix foran tusinder af mennesker. Siden Karen har deltaget i MGP, har hun fået rigtig mange kontakter og er nu ved at indspille en single. Hun fortæller, at hun ser denne oplevelse som en god start på

en karriere inden for musik. Er det ikke at springe over, hvor gærdet er lavest – igennem et kommercielt program? Du vil jo nu være kendt som MGP-Karen for evigt, er det ikke at misbruge dit talent? ”Nej, det synes jeg ikke. Det har været hårdt og krævende, men en god tilgang til at blive hørt og få dannet nogle gode kontakter. Det er jo bare starten på min karriere det her, og det har åbnet nogle døre. MGP var én aften, om noget tid vil det være glemt, og jeg vil stadig have mine kontakter inden for musikken. Det er jo ikke fordi,


“En ting er at gå i gymnasiet, lave lektierne, passe skolen, men vi skal også bevise, at vi har

factor og er noget

ud over det sædvanlige.”

at alt nu bliver serveret på et sølvfad for mig, men det er en start. Vi vil jo alle sammen gerne i rampelyset. Det lyder egoistisk, men ingen ville jo sige nej til sådan et tilbud.” Det er måske sandt, og måske er medierne den nye tilgang til succes. Men er vi virkelig så medie-liderlige? Er lykken at blive kendt, og i så fald, kan vi alle – talentløse som talentfulde – blive det i dag? Vi er villige til at bure os inde som dyr, have sex for åben skærm og dele alle vores inderste hemmeligheder med resten af Danmark for at opnå den status. Vi lider af

intimitetshunger, vi ønsker i høj grad at shoppe rundt i alle de supermarkeder af programmer, der findes, hvor vi kan iscenesætte og udstille os selv. Det er de talentløse, der bliver dyrket, amatørerne der bliver set, og de snotdumme, der får sendetid. Hvorfor? Hvis der ikke skal mere til end at sætte en sang på Youtube, er det da klart, at man bliver fristet til at gribe chancen. Se bare Nicholas Westwood – bedre kendt som ”Kidd” – han blev nærmest voldtaget af alle klubber, kun et halvt år efter han havde lagt en sang ind på Youtube. Alle kan synge med på

den simple tekst ”Det’ så svært at være så god”. Det er ikke dybt, men alligevel rager vi det til os, til kunstneren stiller sig op, misbrugt men flabet, på åben skærm, og tilstår, at det hele har været en stor joke.

andet end originale. Sangeren har ikke selv skrevet sangen og kan derfor højst sandsynligt ikke forholde sig personligt til teksten. Det bliver et kommercielt overfladisk program, der scorer høje seertal.

Det er ikke nødvendigvis det samme at deltage i MGP, som det er at melde sig til Xfactor, men lighederne er der: sangenes kvalitet er et eller andet sted ligegyldig. Det er sceneshowet, de flotte kjoler og de gode kommentarer og historier, der spiller en rolle. Det er iscenesættelsen af deltagerne, der har betydning. Sangene er alt

Måske har vi brug for tanken om 15 minutes of fame. Berømmelsen som et fænomen, vi behøver, som vi kan stræbe efter, indtil vores ego er blevet tilfredsstillet med et par minutter i rampelyset. Eller også kan vi vælge at sidde tilbagelænet og grine af deltagerne, der er stupide nok til at melde sig.

25


AMANDA MEYER (3.U)

Hvad er din seksuelle overbevisning? (hetero, homo eller winwin) Som udgangspunkt hetero, men hvis du har lige så meget swagger som Azealia Banks, så kan du nok godt lokke mig til det meste. Hvorfor er du single? Ja, hvorfor sover Dolly Parton ikke på maven? Hvad er helt specielt ved dig, som gør, at man skal bejle til dig? Gik i sin tid til bueskydning, så jeg er ret ferm med bue og pil. Og så ejer jeg også samtlige 500 Dragon Ball Z-bind. Hvis det ikke tiltaler dig, så ved jeg snart ikke. Hvad gør du, når solen titter frem på årets første forårsdag? Skynder mig hjem for at pudse min super lækre mountainbike GIANT ATX 803, smutter i cykelshortsene og de hurtige briller, og så står den ellers på ræs med drengene i Marselisskoven. Er du til skovtur, drive-in eller Noma? Skovtur! Skoven er kun et godt sted, og der er plads til alle. Skoven giver og giver uden at kræve noget som helst igen. Og hvis han så medbringer en liter skummetmælk, så er jeg good-to-go. Hvad er din mest mærkværdige vane? Jeg kan ikke døje dunkel belysning. Især timen mellem kl. 16 og 17 er slem på denne årstid. SKAL MAN TÆNDE LYSET ELLER LADE VÆRE?!?!? ARH HADER DET SÅ MEGET! ! WAAAAAAH! Hvad er de tre vigtigste ting for dig? Vinter-OL, æg og Rachel fra årgang 0.

26

Hvad er det pinligste, du har oplevet i en scoresituation, flirt eller lign.? Pinlig? Det er jeg alti’ alti’. Skud ud til folk der er pinlige. Hvis du var en busk, hvilken busk ville du så være? En classic ligusterhæk. Villa, volvo og vovse, det er bare lige mig! Hvad skal du nå at gøre, inden din tid på Statsgymnasiet er omme? Hæve lidt penge på min firmakonto, løbe ned og shoppe den bil jeg altid havde tænkt på, vinke når jeg så min nabo, hallo! Yo, bilen er ny og 24 tommer allo. Hvad skal man gøre for at nå at score dig, inden du går ud? Din underarm skal være præcis 34,5 cm lang. Så skal du have en solbrun nakke året rundt, men stadig ikke være typen, der går i solarium. Og intet fnuller i navlen! Ellers så kan du bare drikke dig piss’-fuld til næste sold og antaste mig. Hvor kan man få fat i dig efter gymnasiet? Du kan finde mig dansende med en masse letpåklædte negere under den bagende sol på Cuba. Ellers så sidder jeg hjemme og gamer Tekken på PS3’en. Beskriv hvilken betydning karse har haft for dit liv? Overvurderet krydderurt, der havde sin storhedstid i børnehaven. Personligt er jeg meget større fan af persille. Især på en god kartoffelmad.


ANDERS SKELDRUP (3.C)

Hvad er din seksuelle overbevisning? (hetero, homo eller winwin) Kommer an på, hvor sent det bliver torsdag på Sams. Hvorfor er du single? Det var satme et godt spørgsmål. Jeg vil umiddelbart blame mine træningsbukser. Hvad er helt specielt ved dig, som gør at man skal bejle til dig? Jeg kender Baldal. Hvad gør du, når solen titter frem på årets første forårsdag? Jeg sætter mig ud i min have med et tæppe, lytter til fuglesang og læser en god bog. Ellers tager vi en bajer i Kvickly. Er du til skovtur, drive-in eller Noma? Det må nok blive en Noma, men også kun fordi, at jeg har røven fuld af penge. Virkelig.

Hvis du var en busk, hvilken busk ville du så være? En spansk dusk... nå nej, busk. Hvad skal du nå at gøre, inden din tid på Statsgymnasiet er omme? Jeg skal nyde hvert eneste åndedrag, hvor de her tre år er de bedste i vores liv. Og kysse med en fra Baldal! Hvad skal man gøre for at nå at score dig, inden du går ud? Saml mig op fra gulvet til et sold eller en fredagscafé, og jeg er din. Hvor kan man få fat i dig efter gymnasiet? Hvis jeg har været sammen med dig, skal jeg rejse til månen på en tophemmelig mission for NASA. Ellers ses vi i byen. Beskriv hvilken betydning karse har haft for dit liv? Jeg er helt tosset med det.

Hvad er din mest mærkværdige vane? Jeg bliver irriteret over de særeste ting - f.eks. piger, der tror, de ved noget om fodbold. Hvad er de tre vigtigste ting for dig? Leverpostejsmadder, en fodbold og Jens Winthers ordsprog. Hvad er det pinligste, du har oplevet i en scoresituation, flirt eller lign.? Jeg kan som regel ikke huske dem… det må nok være de utallige gange, at jeg har skullet forklare Sigurd, at jeg synes, han er en god ven, men ikke mere end det. 27


28


Tekst: Anne Steen Troensegaard, Julia Jørgensen 29


30

I DETTE NUMMER KIGGER VI PÅ STJERNETEGNENES LÆSESTOF, FOR DE HAR OGSÅ BRUG FOR LIDT UNDERHOLDNING I DE LANGE VINTERMÅNEDER. DISSE BØGER ER PÅ VISSE OMRÅDER EN INSPIRATION FOR STJERNETEGNENE, OG I DETTE NUMMER VIL VI SE PÅ, HVAD DET BETYDER FOR JER.

Baggrund: Hubble Space Telescope. På billedet ses Den lille megalanske sky (højre top hjørne), samt supernovaresterne af E0102 (lille grønblå sky). Disse har stor indflydelse på læseevner samt tandbørstningsmotivation.

Tekst: Sigrid Rasch

TYREN: Tyrens spanske baggrund har været afgørende i valget af litteratur i denne måned. Den læser Kærlighed i koleraens tid af Gabriel García Márquez. Denne måned kan altså enten

VÆDDEREN: Den kommende tid kommer til at stå i kærlighedens tegn. Dette skyldes, at vædderen har givet sig i kast med kærlighedsromanerne Romeo og Julie samt Twilight. Du vil finde dig selv i midten af et trekantsdrama! Lad os bare håbe, at det ender bedre for dig, end det gjorde for Romeo og Julie, eller for den sags skyld Bella…

JOMFRUEN: Hvem er mere

LØVEN: Løven, heksen og garderobeskabet er lige løven. ”Løven” Aslan har virket inspirerende på dit stjernetegn. Det kan blandt andet resultere i mystiske garderobeskabe samt snedronninger, der skal smeltes. Du har verdens bedste undskyldning for at have en øget interesse for alt dit gamle tøj, der ligger gemt i dit garderobeskab. Og du bør absolut afprøve at gå ind i skabet, selvom det virker umuligt. Dit hår vil være som en uregerlig og gyldenbrun manke, og de fleste vil med garanti misunde dig dit gamle tøj, morgenhår og gyldne look...

SKYTTEN: Måske skulle du overtale din idrætslærer til at lave bueskydning i timerne, for Skytten holder meget af Robin Hood. Du vil føle en øget trang til retfærdighed, men pas på. Det er ikke særlig smart at stjæle karakterer fra rektor og dele dem ud til dine kammerater. Der kunne nemt blive sure miner. Du vil opleve, at det vil flyve om ørene på dig med pile. Ja, det er ganske vist kærlighedspile fra Amor, som vil resultere i, at du hovedkulds forelsker dig. Men det vil desværre ikke vare ved, hvis du falder for Robin Hood. Til gengæld vil lady Marian være en trofast kæreste, selvom hun indimellem er lidt kedelig.


31

KREBSEN: Krebsen møder sin fætter krabben i Krabben med de gyldne kløer, og her møder Tintin kaptajn Haddock. Du kan gå to veje i den her måned. Hvis det bliver Tintin, vil du i den næste måned blive eventyrlysten, modig og en afholdsmand. Ellers kunne kaptajn Haddocks karakteregenskaber smitte af på dig, så alkohol og bandeord vil virke yderst appellerende på dig. Haddocks og Tintins venlige og loyale sind vil uden tvivl komme til udtryk, og du skal være på udkig efter et venskab for livet.

TVILLINGEN: Du vil i den kommende tid opleve at være blevet genfødt. Dette kommer sig af, at dit stjernetegn har taget forskud på påsken og er begyndt at kigge en gammel, støvet bibel igennem. Du vil være fyldt med ny energi… Der er dog en betydelig chance for, at du kommer til at bruge din energi på at feste lille fredag og resten af weekenden, selvom du måske burde bruge tiden på at få skrevet din engelske stil færdig.

byde på kærlighed, kolera eller begge dele. Du bør derfor sørge for at tage din vaccine mod kolera hos lægen. Hvis du alligevel føler dig syg, bør du ikke bekymre dig. Udødelig kærlighed kan også være årsagen til dit ubehag, ligesom hovedpersonen Florentino i Kærlighed i koleraens tid oplever.

SKORPIONEN: Skorpionens giftbrod leder tankerne hen på Spiderman, som blev forgiftet af et insekt. Så vær på vagt over for grumme insekter, mens du nyder din nyfundne styrke og smidighed. Du vil føle dig meget hemmelighedsfuld i denne måned, og det kan være over de mærkeligste ting. Selvom du føler dig stærk og uovervindelig, er det ikke tilrådeligt at klatre rundt på skolens vægge. Desuden vil andre mennesker sikkert ikke synes om din nye kærlighed til edderkopper.

VÆGTEN: Vægten er som Borte med blæsten og føler sig vægtløs i denne måned. Den smukke Scarlett O’Hara virker inspirerende på vægten. Du vil blive festers midtpunkt, og dine charmerende smil vil hjælpe dig i enhver situation. Dine lederevner og overlevelsesinstinkter vil hjælpe dig igennem skolens lange dage og mange afleveringer. Selvom det ser sort ud, vil kærligheden finde vej til dig.

uskyldig end Peter Plys? Jomfruen føler sig i hvert fald især beslægtet med bjørnen i denne måned. Dette vil give sig udslag i en øget kærlighed til honning. I skolen vil din nye hobby ikke genere dig – undtagen i spisefrikvarteret. Hold dig væk fra Kvickly, hvis din pengepung skal overleve. Du bør også holde dig væk fra bistader og bier, uanset hvor stærk en trang til honning du har.

FISKEN: Fisken sluger bogen Moby Dick, og den store hval er allerede blevet et forbillede for den. Hvalernes triste skæbne i bogen bør bekymre dig, og du skal være på vagt over for griske og hævngerrige mennesker. Men Moby Dicks snuhed og overlevelsesevner vil også hjælpe dig i den næste tid, hvor du vil føle dig jaget og forfulgt. Du vil føle dig draget af havet og dets mysterier på trods af frostgrader og tang. Læbestift er ikke noget, du skal afprøve i denne måned, da dette som bekendt er lavet af hvalfedt.

VANDBÆREREN: Skatteøens vilde pirater virker appellerende på vandbæreren, der altid har drømt om at få en karriere som pirat. Forbered dig på en begivenhedsrig måned, hvor øjnene vil krydse klinger, og søslagene vil udspille sig blandt elever og lærere. Selvom det ser sejt ud med klap for øjet, så overvej alligevel dit stilskift grundigt. Det ser ud til, at der ligger en skat gemt i skolens kælder. Hold øjnene åbne, for fjender og frænder er svære at skelne fra hinanden.

STENBUKKEN: Stenbukken er ikke normalvis en læsehest og har derfor en ret tom reol. Det har betydet, at den har skullet ty til en brugsvejledning til mikrobølgeovne for at få lidt underholdning i vintertidens kulde. Du vil derfor i den kommende tid opleve, at du vil være fantastisk god til indstille mikroovnen for at få perfekte popcorn og endelig fundet ud af, hvordan man indstiller det satans vækkeur.


32

¿FUNKTION?#9 forår 2012  

Skolebladet på Staten

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you