Page 1

¿FUNK TION? e f ter år/ v i nter 2011 #8

1


E n ny be g y n d e lse … Når du bladrer i dette nummer af ¿FUNKTION? vil du lynhurtigt spotte dets tema. Vi har nemlig ladet dette blad kredse om emnet Ny begyndelse. ¿FUNKTION? er begyndt på ny – Vi er anden generation af ivrige skribenter, snarrådige fotografer og kreative idémagere. ¿FUNKTION?s mødre og fædre blev studenter i foråret – Stort tillykke med det! Nu står vi så alene med glæden, men også ansvaret for at få ¿FUNKTION? til at fungere. Det er første gang for os her på redaktionen, at ingen erfarne 3.g’ere holder hånden over os og guider vores artikler i den rigtige retning, og det er første gang jeg står på egne ben med en leder. Det bliver vores nye begyndelse. Der er utrolig mange, der har fået deres debut som gymnasieelever her på Århus Statsgymnasium. Velkommen til! I er blevet introduceret til AP og NV og får snart lov at påbegynde en ny studieretning. Trods vi må stuve os yderligere sammen og nu benytte kælder- og billedkunstlokaler til normal undervisning, er det skønt at se så mange nye ansigter afløse dem, der nu er studenter og har indledt noget nyt et helt andet sted. Dette år er vores rektor Dorte Fristrups første hele skoleår. Ligeså er der kommet mange nye, spændende lærere til. ¿FUNKTION? efterstræber at afspejle skolens aktiviteter. Derfor har du mulighed for at komme alle disse nye begyndelser nærmere. Du kan møde den debuterende, men dog ikke uprøvede redaktion i vores Præsentation af redaktionen og finde ud af, hvem der står bag dette og følgende blade. Du kan se nogle af alle de nye ansigter, både blandt elever og lærere, ved at slå op på henholdsvis Lærerbattlen, ÅSG GOT STYLE og Årstidens Singler. Du kan stifte bekendtskab med og tage stilling til rygepolitikkens nye form ved at læse debatartiklen Rygning er sundt – for fællesskabet. Og så kan du læse om omverdenens nye begyndelser på bagsiden, hvor du finder det tankevækkende essay Velkommen tilbage – Her har du tusinde ting at huske. På falderebet vil jeg nævne et par småting mere, der ser dagens lys: Fra nu af vil I kunne finde forrige og fremtidige udgaver af ¿FUNKTION? i studieområdet blandt aviserne! Og fordi vi nu mangler dem, som var med til at skabe ¿FUNKTION? før de blev studenter, ser vi os så småt om efter nogle, der kunne tænke sig at blive en del af ¿FUNKTION?s redaktion. Så er du 1.g’er, der har mod på ikke kun at begynde på gymnasiet, men også på skolebladet, så hiv fat i os eller send os en mail via Firstclass til ASG_Skoleblad. Og begynd nu at læse resten af bladet!

/ Maria Emilie Halse Gravesen

2


3


IN D H O LD S F O R TE G N E L S E

4


02. En ny begyndelse

18. Lærerbattle

Læs chefredaktørens første leder og få et præg om, hvad ¿FUNKTION? byder på denne gang.

Se to nye lærer battle på livet løs! Måske er det din lærer, der vinder?

03. Præsentation af redaktionen Se og læs hvem vi er!

04. Indholdsfortegnelse 06. ¿FUNKTION? tester kaffe Følg med når ¿FUNKTION? koldt og kontant tester kantinens kaffe, og erklær dig enig eller uenig.

10. Årstidens singler Du behøver ikke lede efter den eneste ene mere - Tjek den kolde tids hotte singler ud!

14. Notatets menneske – Et interview med Jørgen Leth Læs det medrivende, tankevækkende interview med den interessante mand.

20. ÅSG GOT STYLE Tag et kig på den nye udgave af ÅSG GOT STYLE!

24. Horoskoper Tør du blive oplyst om din fremtid?

26. Rygning er sundt – for fællesskabet Læs debatartiklen om rygepolitik set fra både elever og ledelsens synsfelt.

30. Opslagstavlen Hov, hvad er det? Skynd dig at finde ud af, hvordan du kan bruge opslagstavlen!

32. Nyt skoleår Slut af med det bemærkelsesværdige bagsideessay, der binder sløjfen om dette ¿FUNKTION?

5


Tekst: Anne Steem Troensgaard Foto: Maria Emilie Halse Gravesen Smagsdommere: ¿FUNKTION?’s kyndige redaktion

6

TES TER KAFFE ¿FUNK TION?


F øle r du dig of te f o r vir r et, når du skal v ælge kaf f e i kaf f eautomaten? F ø l e r du , at d e r e r e t uover s kuelig t a nt al af m ulig heder? E l l e r e r du t y pe n de r altid d r ik ker kantinens s o r te kaf f e, m e n t ræ n g e r t i l e n f o r a nd r ing ? S å k ig her, f o r ¿ F UNK T ION? h ar s at s i g f o r at f i n de s ko lens beds te var iant.

7


N a vn: Caf f e L atte ¿FUNKTION?’s bedømmelse: Caffe latten dufter kvalmende sødt og virker så frastødende, at man simpelthen mister lysten til at drikke den. Farven er underlig brun, men til gengæld trækker kaffens lækre hvide skum helhedsindtrykket op. Latten smager meget af mælk, og eftersmagen af fløde hænger ved i halsen. Det er tydeligt, at kaffen er fabrikeret uden kærlighed. Øv for en ommer! Stjerner: 2,5

¿¿¿¿¿

N a vn: Cappuc ino ¿FUNKTION?’s bedømmelse: Kaffen dufter sukret som karameller fra Werthers Ægte og man får klart lyst til at drikke den. Desværre lever duften ikke op til smagen, som må beskrives som meget syntetisk og uinspirerende, men dog med en lækker eftersmag af kakao. Stjerner: 2,5

¿¿¿¿¿

N a vn: Choc oc ino: ¿FUNKTION?s bedømmelse: Navnet emmer af sexappeal, og man får bare lyst til at sige det igen og igen. Smagen er en rigtig lækker blanding af kaffe og kakao, dog med en tendens til at smage lidt af vand. For dem der normalt ikke drikker kaffe, er denne drik helt sikkert et godt valg, for smagen af kaffe er så mild, at alle kan være med. Vi kan konkludere at kaffe med kakao er et hit! Stjerner: 3,5

¿¿¿¿¿

8


N a vn: Sor t kaf f e fr a automaten ¿FUNKTION?s bedømmelse: Denne kaffe afgiver samme duft som en daggammel termokandekaffe. Bitterhed er beskrivende for smagen, og den får redaktionen til at bruge gloaser som ”Syreregn” ”Tis” og ”Sur jord” Den er simpelthen absurd dårlig og ryger direkte ind på testens sidsteplads. Stjerner: 1

¿

N a vn: Sor t kaf f e fr a kantinen ¿FUNKTION?s bedøammelse: Endelig en kaffe, der bare dufter af kaffe. Det gode ved at købe den er, at du selv bestemmer mængden af mælk, og det adskiller denne kaffe fra de andre. Kaffen koster 6 kroner og er dermed en krone dyrere end de andre varianter vi tester. Denne krone er dog det hele værd, hvis man bare er til traditionel kaffe uden nogen dikkedarer. Dette er også grunden til at kaffen næsten når til tops i vores test. Stjerner: 4,5

¿¿¿¿¿ N a v n: W i e ne r M e l ang e ¿FUNKTION?s bedømmelse:

TES

R E D T VIN

Du er helt sikkert stødt på navnet af denne drik. Wiener Melange er en kaffe, som ingen kender til. Men allerede ved duften bliver vi positivt overrasket. Denne er sofistikeret og sød på en lækker måde. Kaffen er ren forkælelse, og smagen er til topkarakterer, da kaffen har en twist af kakao, mens smagen af kaffe stadigvæk er til stede. Wiener Melange bliver testens vinder både på grund af den fortryllende smag, men også på grund af dens frække og eksotiske navn. Prøv den! Stjerner: 5

¿¿¿¿¿ 9


ÅRS TIDENS SINGLER Mød to af d e sm æ k r e singler he r!

Jens Bi r k E nggr ob, 1.y:

Af Mie Pilgaard Johansen og Sigrid Rasch Foto: Maria Emilie Halse Gravensen

Det summer blandt 2.- og 3.g’erne, for nu er der kommet nye elever at tjekke ud på Stats.

Hvad er din seksuelle overbevisning? Målrettet, forhenværende munk! Hvilket stjernetegn er du? Tyren – det er vist noget med, at vi skulle være ret udholdende og have grønne fingre? Hvordan har det været at starte på Århus Statsgymnasium? Damerne ser vidunderlige ud, behøver jeg sige mere? Hvad er din yndlingsting ved efterår? De sidste solstråler, der bliver nydt i godt selskab og at løbe rundt i tordenvejr – kun iført mudder og hvide tennisstrømper. Er du typen, der synes regn kan være romantisk, eller er det bare en pestilens lige meget hvad? Det kan helt klart være romantisk, men det er ikke altid lige nemt at invitere piger til en gåtur i regnvejr. Det hænder dog engang imellem, at man er heldig med vejrguderne og man er nødt til at deles om én paraply.

Synes du huer er frække, eller hvad er dit forhold til dem?

Nu nærmer julen sig snart, så hvad er dit forhold til jul og alt juleræset egentlig?

Hvem plejer som regel at hente dig efter en vild nat i byen?

Så længe farmor har tarteletter i ovnen, skulle det vist ikke gå helt galt. Ja jeg er sku lidt træt af, at der altid er så fyldt i Fætter BR. Det er jo umuligt at komme ind og købe nye pokémon kort… Til lillebror altså (fnis) Hvad kunne en julegave til en eventuel kæreste bestå af? Noget som ikke er så materialistisk. Hmm… En lillejuleaften med noget Marvin Gaye i baggrunden og mig under juletræet – iført rød sløjfe, man kan jo godt gøre lidt ud af pakken! Når du er forkølet, er din kur så kamillete med honning og masser af søvn eller en sjus og en dertilhørende bytur? Kører ofte sådan en Sidney Lee menu. Starter op med et par Cult shakers, så lige en Jack D i den store frokostpause, og så er jeg vist kørende for den sidste NV time. (Selvfølgelig med et dertilhørende foruroligende forbrug af næsespray.) 10

Helt klart, de går jo i lige i trussen hver eneste gang!

Dumt spørgsmål, jeg går jo aldrig i byen… Hvis det så skulle ske, ringer jeg til påskeharen, og ber’ ham om at låne julemandens slæde og komme forbi hurtigst muligt. Hvilke tre ord synes du selv beskriver dig bedst? Åben, rar og dejlig – det siger min mor i hvert fald! Hvis du skulle tjekke ind på et hotel – skulle det så være Paradise Hotel eller Spøgelseshotellet? Paradise, uden tvivl! Gratis sprut og jeg kan gå letpåklædt uden at blive sendt hjem. Skal helt klart også flirte med hende værten der. Hvis du skulle invitere en eventuel kæreste på middag – hvad ville du så servere? Taco pg pølser


s n Je

k r i B

11


B Siw

12

s h c ro

t d te


S i w B r o c hstedt, 1 .w:

Hvad er din seksuelle overbevisning? 100 % hetro. Hvilket stjernetegn er du? Skorpion. Hvordan har det været at starte på Århus Statsgymnasium? Fantastisk, kan ikke engang beskrive det! Alle folk her er jo nogle dejlige og enestående skabninger. Hvad er din ynglings ting ved efterår? Efterårssol med en øl i hånden og vind i håret. Eller hygge på en af de små, snuskede cafeer i centrum med alle røvhullerne. Er du typen, der synes regn til tider kan være romantisk, eller er det bare en pestilens lige meget hvad? Når man sidder en aften på Station Allé med en kop kaffe i hånden og ser ud over byen, sætter regnen altså lige prikken over i’et. Ellers må jeg indrømme, at jeg mere er en ’sol og sommer-type’. Nu nærmer julen sig snart, så hvad er dit forhold til jul og det store juleræs egentlig? Når det er den 1. december og den allerførste sne lige er faldet, er jul det bedste i verden. Men lige så snart sneen smelter, og det bliver mere og mere koldt og gråt udenfor, glemmer folk at hygge og begynder at stresse over juleræset. Det er rimelig ærgerligt. Men hvad fanden, julen er egentlig cool nok!

Hvorfor har du lige netop valgt at have den frisure du har? For at prøve noget andet end det jeg altid har haft. Men egentlig var det en meget spontan idé, at få det klippet. Hvem plejer som regel at hente dig efter en vild nat i byen? Som regel bus nr. 100, ellers kommer det virkelig an på, hvor man er endt henne i byen og hvordan situationen lige ser ud.

Hvad kunne en julegave til en eventuel kæreste bestå af?

Hvilke tre ord synes du selv beskriver dig bedst?

En Alis T-shirt, hvis man da havde pengene til det. Ellers en hyggelig dag på café, med en god sort kop kaffe.

Fest, smil og glæde.

Når du er forkølet, er din kur så kamillete med honning og masser af søvn eller en sjus og en dertilhørende bytur? En sjus og dertilhørende bytur – simpelthen. Hvad er dit forhold til huer? De er da lidt frække/street. Eller… Det kommer da lige an på, om det er sådan en stor overlevelseshue fra Friluftsland med pels og flis klasket ud over det hele.

Hvis du skulle tjekke ind på et hotel – skulle det så være Paradise Hotel eller Spøgelseshotellet? PARADIS <333 10hihihihi… Not… Hvis du skulle invitere en eventuel kæreste på middag – Hvad ville du så servere? Uden tvivl McD! Ej… - Noget specielt, som ville gøre, at han huskede lige præcis denne aften. 13


N ot atets menneske – E t i n te r v iew m e d J ør ge n Let h Tekst: Astrid Hellemann og Julia Jørgensen Foto: Lærke Posselt (Polfoto) og Thomas Dyrholm

14


Jørgen Leth. Navnet starter en million tanker hos næsten alle: Haiti, Tour de France, filmkunst, mistænkelige forhold til meget unge kvinder, sportsdigte og journalistik. Man kan sige om manden, hvad man vil, men omdiskuteret – det er han. Feminister har afskyet ham, avantgarde-elskere tilbedt ham og andre har været i tvivl. Efter en aften i selskab med Jørgen Leth er det stadig svært at afgøre, hvad man skal mene. Længe havde vi set frem til foredraget om hans nyeste film ”Det Erotiske Menneske” på Katedralskolen d. 26. april – og ikke mindst samtalen derefter. Et projekt, vi ikke engang havde turdet håbe på, blev til virkelighed. Vi havde en lang proces at se frem til, på det

tidspunkt lykkeligt uvidende om dens omfang. En proces, der førte til en snak om notater, rammer, sprog, tilfældigheder og orden i kaos, med ham det hele handler om. ”Vil du have noget at drikke?” ”Et glas øl, hvis der stadig er nogle tilbage?” En mand haster ud af det klasselokale, vi er blevet henvist til, for at hente en øl til Jørgen Leth. Vi sidder over for ham, spændte og en smule nervøse – for pludselig er det hele meget tæt på. Han sidder lige foran os, i et lille klasselokale på Århus Katedralskole. Da han spørger ind til, hvor vi kommer fra, falder snakken på hans egen gymnasietid.

Du gik på Marselisborg Gymnasium, men var til samtale på Katedralen først. Var du i tvivl om, hvor du skulle gå? ”Altså, jeg kan huske, at jeg var til møde her på Katedralskolen med Aage Bertelsen (daværende rektor, red.), og jeg var meget imponeret over stedet, men jeg endte altså på Marselisborg. Jeg kan ikke huske det så godt. Jeg har prøvet at huske det, men … Det kan være fordi, at jeg var usikker på at komme ind på Marselisborg, og så havde jeg jo hørt, at der var gammelsproglig her, og det var jeg ikke så glad for, men der var en større chance for at komme ind end på nysproglig. Jeg kan ikke forklare det nærmere. Jeg kan ellers huske meget, men lige dét der…” Hukommelsen fejler ellers ikke meget – i selvbiografien ”Det Uperfekte Menneske” (2005) er begivenhederne i Jørgen Leths liv omhyggeligt beskrevet. Også erindringerne fra ungdommen, hvor Leth blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1957. Her var han chefredaktør på deres skoleblad og skrev mange politiske artikler, som han fik stor ros for. Skriften har hjulpet ham frem i livet og notatet har haft stor betydning for hans værker og erindringer og fylder en stor plads hos ham.

Notatet Dine erindringer fra ”Det Uperfekte Menneske” virker, som om de står lysende klart. Er det notatet, der har hjulpet dig? ”Ja, det kan man godt sige. Det er det. Men altså, barndommens erindringer har jo ikke stået som notat, jeg har ikke notater fra den tid. Jeg har kun notater fra de senere tiår. Jeg var ikke systematisk med notater dengang, det er noget, der er kommet til mig senere. Jeg tror også, at jeg kan komme i tanke om dét her, hvis jeg virkelig anstrenger mig i nogen tid, men de andre ting – de kom frem efterhånden som jeg rørte ved et område. Så var det, som om …” Vi bliver afbrudt kort, da manden fra tidligere kommer ind med øllen. ”Det var som om, at når jeg havde åbnet for én ting i min barndom, så kom der en dør op til noget andet, sådan var det. Det var ligesom det der kortspil, eller, hvad hedder det… Den der effekt…” Han leder lidt efter ordet, da det pludselig slår ham. ”Dominoeffekten! Altså, at en ting fører til en anden ting. Jeg vidste egentlig ikke i starten, hvad jeg overhovedet kunne huske. Det kom, efterhånden som jeg begyndte at skrive. Det var mystisk – fantastisk, faktisk.”

15


Tilfælde og orden Mens Leth betaget af notaterne beskriver, hvordan flere og flere erindringer kan vende tilbage i hans hukommelse gennem skrift og noter, sidder vi selv og tager notater til, hvad han fortæller. Lyden af skrabende kuglepenne høres nærmest konstant i det lille lokale. Notatet går igen på alle leder og kanter – hvor det for mange gymnasieelever er en uoverskuelig opgave at skrive notater, er det for Leth en inspirationskilde. Nogle ville mene at kunsten mister noget autenticitet ved sådan at blive ordnet. Nu nævner du selv, at du kun har taget notater det seneste tiår, og man kan også se en udvikling i dine film, som går fra tilfælde til noget mere kontrolleret – hvordan er din egen opfattelse? ”Ja, men det er kun gradsforskelle, synes jeg. Fordi metoden er sådan set stadigvæk den, at jeg laver en ramme, og så ser jeg, hvad der sker indenfor den ramme, og det gør jeg også i Det Erotiske Menneske. Den er jo meget let systematiseret, det hele kommer undervejs i 16

optagelserne. Historien bliver først til undervejs, den er ikke lagt til rette før. Jeg ved, hvor jeg skal hen, jeg ved, hvilken retning jeg skal i verden, og jeg arrangerer nogle ting; at jeg kan møde de og de personer, jeg får arrangeret noget med nogle produktionsfolk. Men jeg kender ikke deres historie, før de er der. Så det ligner meget Amerika-filmen, for eksempel. Der er det jo mere systematisk, der er det sådan, at de kun må sige nogle ganske få ord, ikke? Jeg næsten redigerer deres sætninger til dem. Jeg fortæller dem, at de skal sige: ”I’m a lawyer in New York City, I work there and there”, ikke? Altså, det er meget redigeret fra min side. Det er mindre redigeret i denne her film.” En fascination af tilfældet og en trang til at skabe orden i kaos virker som noget helt essentielt for Jørgen Leth. Er det dit kald at skabe orden i kaos? ”Nej, jeg tænker overhovedet ikke på sådan noget som kald. Jeg har ikke nogen moralistisk

målsætning for mig selv. Der er ikke noget jeg vil bevise overfor verden. Jeg har aldrig nogensinde været plaget af den slags ting, men for mig selv er det vigtigt at skabe orden, ellers kan jeg ikke leve. Jeg mærker det i mit eget privatliv, i måden jeg skal forberede en rejse på, det er meget kompliceret. Jeg er meget, meget afhængig af at få skabt en orden, for eksempel for at undgå stress. At arbejde mig frem mod at undgå stress.” Så det er nærmest en terapeutisk proces? ”Ja, ja, det er det. Altså, jeg rydder også op ved at skrive. Jeg er for eksempel ved at skrive et nyt bind erindringer, som i høj grad går ud fra det, jeg har oplevet sidste år, altså med jordskælvet (i Haiti i januar 2010, red.) og så videre. Det er vigtigt for mig at rydde op, at få orden på det fuldstændigt omstyrtende kaos, der kom dér, og den måde jeg kan rydde op på – den terapeutiske handling – er ved at beskrive det. Beskrive, hvad der skete. Nøje, meget nøje; prøve at give det det liv man har ved at skrive. At det bliver skrevet inspireret.


” Je g har ikke noge n m o r alis t is k m åls æt ning f o r m ig s e l v, de t har jeg ik ke . De r e r ikke noge t je g vil bevis e over f or ve r den.” Det skaber orden for mig. Og det tror jeg er en terapeutisk oprydning, der finder sted. Det er jeg sikker på. Hvis jeg skal efterrationalisere den proces, det er at beskrive de ting, der skete det år… Det har jeg sat for mig, og det er typisk en form for orden. Det mærker jeg også i mine nye digte, som jeg er ved at skrive. Enkeltheden og minimalismen bliver mere og mere udtalt. Det er også en form for oprydning; sproget bliver mere og mere minimalistisk, mere og mere enkelt. Man får ryddet en masse ting væk.”

Dansk - en gave for digtere

Jørgen Leth har ved flere lejligheder rost det danske sprog til himlen, og om man forstår den mand… Dansk har ry for at være et af de grimmeste sprog at høre på og et af de sværeste at lære. Gloserne er få og reglerne er af og til ret ulogiske. Men Leth er netop vild med manglerne i vort danske modersmål. ”Det er en stor gave, at dansk er glosefattigt, i forhold til for eksempel fransk. Det gør, at hvert ord har flere betydninger, skal bruges til flere ting, i stedet for at man på fransk har et ord for hver eneste lille nuance; det er meget bedre, det er meget egoistisk, altså at sige det, men det er fandeme rigtigt altså, dansk er en gave for digtere. Jeg synes ikke, det er en uretfærdig fordel man får, det er bare en tilfældighed, at dansk er så godt, fordi det rummer utroligt mange spillemuligheder. ” Men kommer der så ikke også mere betydning i ordene, når man skal bruge dem på forskellige måder? ”Jo, altså, så bliver det jo et spørgsmål om tonen, ikke? Altså, der bliver mere vægt på tonen i det danske end i det franske. I det franske har man de nøjagtige gloser, som kan beskrive hele skalaen af udtryk. På dansk har man den rigdom, at man kan bruge tonen til at give betydningen – det er en stor forskel. Det er fordi man har færre gloser, men til gengæld har man en tone. Man ved nøjagtigt, hvordan det skal lyde, for eksempel. Ikke? Er du med?

Fra observatør til aktør

Leths nyeste film ”Det Erotiske Menneske” har skabt vild debat, blandt andet på grund af de mange stillbilleder af unge smukke kvinder – gerne nøgne – samt Jørgen Leths egen deltagelse og beskrivelser af hans forhold til flere af kvinderne i filmen. Denne deltagelse i handlingen er også et nyt element i hans måde at lave film på. Vi spørger ham, hvad der skete med distancen og observatør-rollen, som han indtil nu har udfyldt? ”Det var et valg, jeg traf, fordi jeg syntes at det var overflødigt med en figur, der skulle fremstille antropologen (Jørgens egen rolle i Det Erotiske Menneske, red.) – altså en skuespiller. Der var noget løgn i det. Jeg ville gerne trække det ned til et minimum. Filmen skulle produceres så billigt som overhovedet muligt – det skulle være tættere på håndskrift. Det er jo mit ideal; at trække filmen til et håndskriftsniveau. Det blev mere og mere indlysende, og jeg tænkte, at jamen, så gør jeg det. Det er jo fordi filmen blev så personlig – pludselig så var det, som om forpligtelsen fulgte med. Jeg følte hele tiden, at jeg satte mig selv på spil i den her film, hvad enten jeg var i den eller ej. Og så tænkte jeg: ”nu tager jeg skridtet fuldt ud”. Jeg kan lige så godt være i filmen, når jeg nu alligevel sætter alt på spil. Sådan kan man sige det. Så kan jeg lige så godt rent korporligt også sætte mig selv, min krop, mit gamle skrog, på spil i filmen. Jeg kunne lige så godt være helt ærlig. Det bliver alligevel mit sprog – altså, de digte og den monolog jeg skrev til filmen – det er jo mine betragtninger. Så hvorfor ikke gå det skridt længere?” Man kunne undre sig over, hvorfor en mand med så stort et budget, ville minimere filmen så vidt muligt. Der er i grunden mange ting, man kan undre sig over i forbindelse med Leth. Men håndskriften og notatet går igen, også gennem hans film. Det hænger sammen med det enkle, det nedkogte og at nå frem til det minimalistiske. Det hænger sammen med hans personlige behov for at systematisere og ordne i virkelighedens kaos gennem sin kunst – og i sidste ende hænger det måske kun sammen for Jørgen Leth selv.

Overraskede over den lidt nedladende kommentar – og så midt i al denne snak om tone og ords betydning – svarer vi bare med vage stemmer ”Ja, ja det er vi”. 17


¿FUNK TION?s

L ÆRERB ATTLE Af Anne Steen Troensegaard og Julia Jørgensen

Beskriv din gymnasietid – hvordan var det at gå i gymnasiet? Hvor flittig var du? Hvordan var festerne? Henrik: Jeg tog en 2-årig studentereksamen på Århus Akademi i en ret sen alder. Vi var meget flittige i klassen, hvilket gav en fantastisk dynamik og gjorde timerne sjove og interessante. Festerne var vist mest noget med at finde balancen mellem at gå kold før 12 og drikke sig lige præcis så fuld, at man ikke var så genert, når man skulle gøre sig interessant overfor hende, man syntes var den søde. Studieturen gik til Prag, og den fortaber sig i tåger. Lena: Gymnasiet var en virkelig cool tid – virkelig forvirrende, virkelig fed. Jeg var selvfølgelig über-flittig, mens festerne… kunne lære noget af Solderne her. - Balancen mellem ”Kold før 12 og komme af med genertheden” kender vi alle sammen. 1 point til Henrik Hvorfor valgte du at blive ansat på Statsgymnasiet? Henrik: Fordi jeg i mit job har fået mulighed for at arbejde sammen med en række meget kompetente mennesker på en skole, som ikke uden grund har et rigtigt godt ry. Lena: Hvem ville ikke stræbe efter at blive en del af slænget på ”Stats”? Jeg mener: Skolen, stemningen og ikke mindst eleverne! - ”Slænget på Stats” er en klar vinder. 1 point til Lena for allerede at have mærket det! Har du en hobby, du er helt tosset med – eller hvad bruger du din fritid på? Henrik: Jeg er ret tosset med at læse sydøstasiatisk skønlitteratur. Og ikke blot Haruki Murakami, som desværre er en af de få forfattere, der har fået et publikum i Danmark. Lena: Hvis jeg helt selv kunne bestemme, ville min fritid gå med at klatre op af vilde bjergsider eller sejle verdenshavene tynde i kajak. Jeg skal bare lige have taget klatre-instruktør-uddannelsen – eller have købt mig en kajak… - Fedt med vilde drømme! Lena henter et point hjem. Hvad er det vildeste du har gjort efter din egen gymnasietid?

18

Her på ¿FUNK T ION? har v i e n t ilbagevendende tr adi ti on – ne m lig L æ r erbattl en. I denne omg ang s t år sl aget mel l em ol dti dsku nd skabsl æ r er Henr i k Rosl ef f o g i dræ tsl æ r er L ena Wor m, so m e r to af ÅSGs spr i tnye l æ r e r e . G ø r j er kl ar på en battl e fy l d t m e d spæ ndi ng i den i sr ael ske ø r ke n, l ås te toi l etdør e og pi s toldr am a i en r umæ nsk t axi !

Henrik: Det vildeste må jeg vist hellere holde for mig selv J… I sommer var jeg i Macau, hvilket ikke er særligt vildt, der var jeg på en skywalk i Macau Tower. Med andre ord gik jeg rundt om tårnet udenfor i 233 meters højde, det gav et pænt adrenalin-kick og bekræftede mig i, at jeg ikke bryder mig synderligt om højder. Lena: Jeeptur i den israelske ørken! Steghede dage på ladet af en jeep i fuldt firspring gennem ørkenlandskabet – kolde, stjerneklare nætter omkring et uddøende bål. JA TAK! - Støvet, steghedt og stilet. Jeepturen kører et point hjem til Lena! Hvad er din mest mærkværdige vane? Henrik: Jeg har ikke et tv. Og ser derfor kun sjældent tv. Det startede med, at jeg flyttede og ikke kunne finde min fjernbetjening i flytterodet. Da jeg endelig fandt den efter 1 måned, opdagede jeg, at jeg overhovedet ikke havde savnet mit tv. Så det gav jeg til en elev, som skulle flytte hjemme fra. Lena: Jeg tager altid en skålfuld af den eneste rigtige morgenmadsblanding (cornflakes, havregryn og rosiner), når jeg træder ind af døren efter dagens arbejdstjans. - Det er meget mærkværdigt at leve uden tv. Henrik får 1 point! Beskriv din idé om ”yndlingseleven”! Henrik: Jeg har ikke en yndlingselevtype. Det smukke ved at undervise er netop, at eleverne er forskellige og har forskellige behov, som skal tackles på forskellig vis. Når det er sagt, så skal han/hun være videbegærlig, respektere sine klassekammerater og have kage med! Lena: Yndlingseleven… Jeg går selvfølgelig ind for røde æbler og almindelig slesken for læreren, men ellers er jeg grundlæggende ret begejstret for elever, der (op)lever gymnasiet med alt, hvad det er! - Den var svær… Men vi elsker også kage, og den personlige besvarelse giver Henrik endnu et point til samlingen. Hvad er det mest vanvittige, du har oplevet? Henrik: Jeg ved ikke, om det er det mest vanvittige, men at blive truet med


dørkampen i et fremmed land! Hvor er du om 20 år? Henrik: Forhåbentligt på en strand med palmer og gin/tonic. Lena: Om 20 år… med lidt held har jeg vundet millionen og har købt mig min egen lille sydhavsø – som jeg selvfølgelig kun bruger i skolernes ferier!! Ellers sætter jeg stadig kække streger og mærkelige krusseduller på skoletavler, der til tid er spritnye og mega multimedie-agtige! Og så har jeg selvfølgelig lært kinesisk for at kunne forstå, hvad der foregår ude i verden! - Studietur til sydhavsø!! Det bliver et hit! Lena får 1 point. Hvis du skulle kaste dig ud i et helt andet, nyt job/en helt ny beskæftigelse, hvad skulle det så være? Henrik: Så ville jeg starte egen virksomhed eller en velgørenhedsorganisation. Jeg har tidligere haft et mindre konsulentfirma, men jeg kunne godt tænke mig at sælge fysiske produkter. Men jeg har pt. ingen idéer til hvilke, så det besværliggør jo processen en kende. Lena: Jeg går med den sociale samvittighed og siger ”nødhjælpsarbejder et sted i ude i den store verden”. Der er seriøst nok at tage fat på! - Vi giver ros for at begge vælger velgørenhed – men Henrik har flere idéer i ærmet og får 1 point! Giv Statsgymnasiet et nyt fag – hvad skal det handle om? Henrik: Det kunne være et fag, som jeg allerede er uddannet i - nemlig faget innovation - der kort fortalt handler om, at få, beskrive og udvikle en idé, som har værdi for et publikum. Lena: Sportsnørden. Klart det skulle handle om alternative idrætsgrene som kajak, træklatring, real life bordfodbold, kørestolsbasket – you name it. Noget alternativt med masser af udfordringer og høje grin. - Sporten lyder sjov – men fremtiden kalder på innovation, og vi lover at sidde på forreste række i Henriks innovationstimer! Henrik får 1 point. en pistol i en rumænsk taxi i Bukarest, og få valget mellem at hæve penge på mit visa-kort eller aflægge besøg hos en flok sigøjnere, er helt sikkert i top 10. Heldigvis endte situationen med en trafikprop, som jeg benyttede til at vælte ud af taxien, spurte over i den anden vejbane og tage en anden taxi væk.

Hvad er det bedste ved at være nyansat på Statsgymnasiet?

Lena: Kamel-væddeløb i det egyptiske sand: Hvirvlende støv, kjortler, der flagrer vildt i vinden, sammenbidte ryttere, kameler med fråde om munden, hujende tilskuere, sand i munden… That´s insane!

Lena: Man møder masser af søde elever – og bliver totalt nurset af kollegerne og de søde sekretærer.

- WOW, at blive truet med en pistol må virkelig være skræmmende, men det er samtidigt 1 point værd! Hvad er din yndlingsbeskæftigelse på en søndag eftermiddag? Henrik: Søndag er Game Day. Der ser jeg NFL, og når jeg har tid, ser jeg også gerne de amerikanske optaktsprogrammer til aftenens kampe, mens jeg venter på STEELERS-kampen. Lena: Noget med at hænge ud og slappe af, mens anlægget kører – medmindre vejret bare er så godt, at man bare MÅ ligge ud i solen og hænge og slappe af, mens anlægget kører. - Og der er mål til Henrik! 1 point for Game Day. Fortæl om noget pinligt, du engang har gjort.

Henrik: Der er en rigtig god stemning på skolen. Alle smiler og er søde og hjælpsomme.

- Sekretærerne henter 1 point hjem til Lena Er der noget der bliver anderledes ved ÅSG, efter du er blevet ansat? Henrik: Ja. Vi har allerede en god skole, men vi skal have den bedste. Det tror jeg, vi gør ved at betone vores særlige skolekultur og fællesskabet endnu mere. Og ved, at vi alle tager, og får ansvar - elever såvel som personale og ledelse. For eksempel bliver den gode time skabt i et samspil mellem lærere og elever. Derfor er der ikke noget mere frustrerende, når man som lærer har forberedt sig grundigt til en lektion, og eleverne kommer dryssende 5 minutter for sent, de er helt fraværende, uforberedte eller optaget af Facebook og at spille Tetris. Det siger jeg ikke for at være en sur gammel mand. Men jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor man kommer i skole for at gå på Facebook, når man i stedet kan få del i og udfordre al den viden ens lærer har akkumuleret gennem lange studier på Universitetet.

Henrik: Jeg har givetvis en lang række af pinlige episoder bag (og foran) mig. Men jeg har glemt dem - fortrængt dem? - jeg kan ikke komme i tanke om noget… Måske har jeg slet ikke opdaget, at jeg har været pinlig.

Lena: Tænker, der bliver indført ny, cool solbrille-tendens til idræt..!

Lena: Forestil jer: En rødkindet Lena på sit første seriøse udlandseventyr over Atlanten, som sidste station i andet fjumreår efter gymnasiet. Rygsækken klar på ryggen, og hun har netop overtalt en amerikansk tolder til at lukke hende ind i det forjættede land. Girlish som hun er, kalder toilettet ret hurtigt. Da hun skal ud igen, har låsen dog sat sig fast. Lena forsøger at dreje den ene vej, den anden vej – trækker døren indad og udad – kaster sig mod døren. Lige lidt hjælper det, og hun ender med at presse rygsækken ud under døren og derefter selv besværet kravle samme vej. Hvorefter døren stille og roligt svinger op, mens Lena rejser sig med al den værdighed, hun kan skrabe sammen. Velkommen til the States!

Hvorfor skal du vinde ¿FUNKTION?s Lærerbattle?

- Toiletdøren, der går i baglås… Man kender det. 1 point til Lena for

- Henrik har meget på hjerte. 1 point for det!

Henrik: For at give ny mening til citatet: veni, vidi, vici Lena: Fordi jeg stor-glad for at være blevet en del af slænget her på ÅSG – og rent faktisk ikke ville bytte for en sydhavsø! - ”Jeg kom, jeg så, jeg sejrede”… Det vil vise sig. Indtil videre får Lena 1 point! Løbet var tæt, men med 1 point må Lena se sig slået af Henrik, som nu kan kalde sig vinder af ¿FUNKTION?s Lærerbattle for denne gang. Mange gange tillykke med det!

19


ÅSG GO T S T YLE - På hove de t !

Lad d i g bl i ve i nspi r e r e t … D e nn e g an g s pot te r vi skæ p pe s k ø n h oved bek læd ning !

20

Af Asta Aaholm og Maria Emilie Halse Gravensen

ÅSG G O T S T Y L E h ar f åe t e n ny be g y n dels e. V i v il ik ke længe r e u dpe ge de n g o de s t i l , m e n f o kus er er nu på f ede de t al j e , de n s j ove i dé o g de n a l te r n at i ve lø s ning . D ette er be gy n de l s e n på f r e m t i di g e u d g a ve r m ed m er e s am m enhæ ng og pl a ds ti l s tø r r e di ve r si te t .


Blixa og Zenia fra 2.h er m ed på tørklæde -om-hovedet-b øl g en .

Julia fra 1.c b ruger et gu lt lommetørklæde so m st rå l ende kont rast til sit outfit! 21


22


F ir e frejdi ge 1.gâ&#x20AC;&#x2122;ere b ĂŚrer huen flot ! T ho r fra 1.y, Ande rs og Anton fra 1.q o g F r ederik (kla sse ukendt )

23


HOROSKOPERNE NOTE: I dette nummer sætter vi fokus på overemnet ”Ny begyndelse”; Vi vil se, hvad der venter jer af nye begyndelser!

Af Sigrid Rasch

VARSLER EN NY BEGYDEL SE

VÆD D ER EN:

T VI LLINGE N:

Nordstjernen og Vædderen er perlevenner for tiden. Nordstjernen har fortsat sin karriere med at lede folk hen til babyer; derfor vil du i den kommende tid have stor mulighed for at tjene penge ved at babysitte. Det er på flere måder en ny begyndelse – både for dig og babyen, der lige er begyndt at opdage verden.

Et sort hul har bevæget sig faretruende tæt på Tvillingen med den konsekvens, at du opsluges af et sort hul af lektier. Den eneste måde du kan mildne omstændighederne er ved at lave lektier konstant i din fritid. Det er slut med at slappe af – en ny tid har taget sin begyndelse.

T Y R EN :

K R E B SE N:

Dit månesyge stjernetegn har bevæget sig faretruende tæt på månen. Det har forskellige konsekvenser - for at nævne én, vil nymåne være din nat på måneden. Du skal vente til måneopgang og så lade månelyset lyse vejen for dig. Det kan være, du finder en månesten?

Det nye er, at der ingenting sker. Alle rumfænomener har tilsyneladende fuldstændig glemt Krebsens eksistens. Det kunne være værre! Udnyt tiden til at udforske livet uden indgriben fra stjernerne. Hvis du vil have chancen for at score i al ubemærkethed, skal du gøre det nu.

24


LØVEN :

SK Y TTE N:

Du træder ind i en ny fase af dit liv. Stjernebilledet Karlsvognen har kastet sit blik på Løven – så nu skal du satse på alt, hvad der har med biler at gøre. Du kan tage et kørekort, finde dine gamle legetøjsbiler frem, købe en bil eller køre ræs på motorvejen. Karlsvognen skal nok sørge for, at biler i alle afskygninger giver overskud på flere niveauer.

Hvor mange sprog kan du? Uanset hvad bør du nok tage dine forholdsregler – du kan eventuelt gå på opdagelse i studieområdet efter fremmedsprogsordbøger. Du vil blive udsat for en ny situation, hvor du skal bruge dine sprogkundskaber. Du kan få din første lektion på nettet! Følg linket: http://bit.ly/b8sYWA

JOMFRU EN :

S TE NB UK K E N:

Drikker du mælk? Spiser du mælkeprodukter? Hvis ikke, så er der garanteret en ny begyndelse for dig. Mælkevejen interfererer med dit stjernetegn med det resultat, at du oversvømmes af mælk. Mælkehvid hud vil erstatte den solbrune, mælkeskæg vil erstatte anden form for skæg og gule mælkebøtter vil skyde frem på din vej.

I den næste tid vil det nye bestå i, at du vil blive tilbudt en masse kage. Kager i alle former vil på magnetisk vis tiltrækkes af dig. Så hvis du elsker kage, bliver den næste tid et sandt paradis. Men du skal vare dig – nogle kan være forgiftet. Der er kager i omløb, som er ude på at forgifte lærerne, så eleverne får mere fri.

VÆG T EN :

VA NDB ÆR E R E N:

Du kommer til at opleve noget, du aldrig har oplevet før – at blive reddet af en gås. Stjernerne har bestemt, at du skal være i gæssenes gunst. Gæs kan antage mange former – og mon ikke du finder et eksemplar på skolen? Uanset situationen skal gæs i dit nærområde nok gøre alt for at redde dig.

Drik en masse vand. NU! Planeten Neptun bruger dit stjernetegn til at udbrede vand i verden. Planeten er sur over, at vand ikke er mere populært – derfor har Vandbæreren indvilliget i at støtte Neptuns sag for at blive begunstiget i anden retning. Så støt dit stjernetegn og drik vand! Det vil belønne sig i sidste ende med gode karakterer i for eksempel idræt på grund af fremragende præstationer i svømning.

S KOR PI ONE N :

F I SK E N:

SKORPIONEN: Efterårets blade hvirvler rundt udenfor, mens dine tanker kredser om nye ideer. Du er blevet gravid på ’oldsk’. Hvis du ikke ved, hvad dette betyder, må du spørge en 2.- eller 3.g’er - de har nemlig haft oldtidskundskab. Projekter vil blomstre omkring dig, og du vil løse enhver udfordring, der kunne spærre din vej.

Stjernebilledet Svanen har fået et godt øje til Fisken. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt den er sulten eller i et romantisk humør. Hvis det første er tilfældet, skal du passe på overfor nye ting, du ikke er tryg ved. Det kan godt give bagslag. Hvis det sidste er tilfældet, kan du være sikker på, at nye ting altid vil falde ud til din fordel.

25


R ygn i n g e r su n dt

– f or fællesskabet? Af Malthe Løngaard Thorshøj, Asta Aaholm Petersen og Matias Gulvad Jørgensen.

Da vi mødte ind første skoledag d. 9. august, var det til en ny begyndelse og ikke mindst en ny rygepolitik. Al rygning på skolens grund skulle nu foregå under halvtaget ved idræt. Hvor fortrappen før havde været samlingsstedet for rygere såvel som ikke-rygere, var banen nu blevet kridtet op og forskellen gjort tydelig. Den trygge og elskede trappe havde fået sig en rival. Her står vi omtrent to måneder senere og spørger os selv, hvad den nye politik har gjort for vores sundhed? Og måske endnu vigtigere, hvad den har gjort ved vores samvær på ÅSG?

N ye tide r Den nye rygepolitik betyder nye tider for ÅSG på godt og ondt. For at forstå ændringerne må vi starte med baggrunden for beslutningen. Derfor har vi aftalt et møde med uddannelsesleder Lars Nordam, der har været med gennem processen mod den nye politik. Da vi åbner døren til Lars’ kontor, bliver vi modtaget med et ”Fuck! Det havde glemt. Jeg henter lige noget mad.” Til vores lettelse er stemningen mere afslappet end til en fraværssamtale. Lars lægger ud med at forklare, hvorfor en ny rygepolitik er blevet en nødvendighed: ”Det primære argument er, at folk sundheds- og genemæssigt bliver påvirket af det, når de kommer gående op ad fortrappen, og der er tæt af røg”. I løbet af de sidste par år har han snakket med adskillige, der syntes den massive rygning på fortrappen var et problem. Både elever og lærere har udtrykt, at de var generet af røgen, når de skulle til og fra skolen eller bare ville trække noget frisk luft i frikvarteret. Derudover er der kommet en lang række nationale stramninger omkring rygning gennem de sidste fem år, så det nu er noget nær bandlyst på offentlige institutioner. Hvis der bliver røget på et sted, vil det automatisk blive anset som et rygerområde. I Lars’ optik kom fortrappen altså til at fremstå som et rygerområde snarere end som et socialt samlingssted. De gentagne klager har - sammen med stramningerne og billedet af fortrappen som et rygerområde - gjort et indgreb fra skolens side uundgåeligt: ”Vi er jo en statsinstitution som bedriver undervisning, og derfor er vi underlagt de love og regler der gælder generelt på området. Vi bliver nødt til at følge lovene i en balancegang, der passer med vores kultur på skolen. Den radikale løsning ville være at sige, at der slet ikke må finde rygning sted.” ÅSG har altså valgt ikke at gå i mange andre gymnasiers fodspor og indføre den yderste konsekvens: et fuldstændigt rygeforbud på skolens grund. I stedet understreger Lars, at den nye politik er et udtryk for, at skolen møder eleverne i et kompromis. I stedet for at sige enten-eller har man besluttet, at der skal være plads til rygning, men at det må finde en ny form. De nye regler skal ses som et forsøg på at afprøve en sådan ny form og ikke nødvendigvis som den endelige løsning. Det er et forsøg på at mindske den passive rygning og sørge for, at du som ikke-ryger har større chance for at forblive røgfri.

26

Et aktivt valg Problemet med den passive rygning på fortrappen synes løst med et effektivt forbud. Ingen behøver længere tage en dyb indånding, inden de begiver sig gennem tågerne for at komme til time. Men målsætningen er ifølge Lars større end det: ”Der findes ikke andet end argumenter for, at det er problematisk at ryge. Derfor skal skolen synes, at det er et problem, når så mange af eleverne ryger.” Han fastslår, at skolen som opdragelsesinstitution har pligt til at hjælpe eleverne til en sundere livsstil. Reglerne skal derfor gøre det mindre attraktivt at være ryger og gøre det nemmere at droppe smøgerne. ”Forhåbentligt vil det, at man skal gå lidt længere vej, og at man aktivt skal vælge at ryge, gøre at folk bliver mere opmærksomme på, at det er et aktivt valg.” Rygepolitikken skal have en forebyggende effekt. Rygningen skal være mindre synlig, og folk skal ikke færdes i fællesskaber, hvor rygning er en central del af det der foregår. Det lyder umiddelbart som fornuftige initiativer, men har de nogen effekt i virkeligheden?


27


I tilrøget selskab

Et nyt fællesskab?

For at teste om de nye regler har den ønskede effekt, må vi ud i blandt dem, det handler om: eleverne med og uden en smøg i hånden. Vi forhører os blandt menneskemængden på små hundrede elever, der er stuvet sammen ved idræt. Det står hurtigt klart, at rygerne i stor stil tager turen over til idræt næsten hvert frikvarter. Der bliver tilsyneladende røget ligeså meget som altid på trods af de nye omgivelser. ”Den eneste forskel er, at turen nu er en lille smule længere, så man risikerer at komme for sent tilbage til time,” udtaler en elev.

Tilbage på kontoret konfronterer vi Lars med de holdninger, vi har oplevet blandt eleverne. Han er enig i, at der er en stigende segmentering i grupper, men fastholder at det ikke er skolens intention at bryde sociale relationer op: ”Helt overordnet set laver skolen ikke reguleringer i rygereglerne for at spolere nogle sociale fællesskaber. Det er der ikke nogen, der har interesse i. På den anden side er vi heller ikke interesserede i at opretholde en politik, der grænser til det ulovlige.”

Røgen fra de mange tændte cigaretter samler sig under halvtaget og gør den passive rygning kraftigere, end den var tilbage i fortrappens storhedstid. Til vores overraskelse finder vi mange ikke-rygere, der har valgt at trodse røgskyerne. De har droppet det nye røgfrie alternativ på fortrappen for i stedet at følge flokken og blive en del af ”det nye fællesskab” ved idræt. En ikke-ryger udtaler: ”Næsten alle mine venner ryger, så jeg vil hellere have passiv røg end at sidde alene. Nu er det jo her frikvarteret foregår.” En holdning der tilsyneladende deles af mange her under halvtaget. På den halvtomme, men rene og pæne fortrappe møder vi to piger, der sidder med deres madpakker. Vi spørger dem, om de foretrækker det røgfrie alternativ: ”Passiv røg er ikke noget, jeg tænker så meget over, da jeg selv ryger til fester, men jeg synes princippet er godt, så ikke-rygere kan undgå røg, hvis de vil.” Pigerne er enige om, at opdelingen mellem rygere og ikke-rygere er blevet mere fysisk nu. De mener, det er ærgerligt, da mange af deres gode venner ikke sidder sammen med dem længere, men vælger at sætte sig under halvtaget hele frikvarteret. ”Det er som om, det er et mere ekskluderende fællesskab derovre, fordi det er forbeholdt rygerne. På fortrappen var det bare et individuelt valg, om man røg eller ej, men nu er vi blevet opdelt i grupper” Vores snakke har givet os et indtryk af, at opdelingen i grupper er blevet tydeligere. Ændringerne har gjort, at der er nogen vi ikke ser så ofte længere. Nu er det ikke-rygerne, der må komme til rygerne for at få det samme sociale frikvarter som fortrappen skabte rammen om førhen.

28

I manges øjne har reguleringerne netop spoleret ét socialt fællesskab, for i stedet at skabe et nyt, og mindre mangfoldigt et af slagsen. Måske er det en utilsigtet konsekvens fra skolens side, men ikke desto mindre er det en konsekvens. Det føles, som om det ”store” sammenhold er flyttet de halvtreds meter med cigaretterne. ”Sådan kan man godt udlægge det, men man kan også vende den om og sige, at så må man lade være med at ryge, og i stedet være mere ovre på fortrappen. Problemet er, at rygning helt generelt er forbundet med noget socialt. Hvis man vil komme det til livs, skal fællesskabet styrkes om noget andet end cigaretter”, udtaler Lars. Han opfordrer derfor eleverne til at blive bedre til at benytte de mange sociale fora, skolen stiller til rådighed. Men er rygerne villige til at droppe cigaretterne for det store fællesskab? Eller må vi acceptere en opdeling, hvor rygerne er sammen med hinanden i ét forum og ikke-rygerne i skolens andre røgfrie fora?


Fremtidsudsigter Hvad kan vi forvente os i fremtiden? Møder vi op næste år til nye stramninger, hvor rygning skal ske i separate glasbure på græsplænen? Eller ender det hele i et totalforbud? Ifølge Lars er reglerne stadigvæk under udvikling: ”Det er en balancegang, hvor vi har et politisk niveau med regelsæt og en opdragende funktion som institution, samtidig med at dem der er vigtigst for os selvfølgelig er skolens elever. Der er ikke nogen dynamik, der er ikke noget liv og ikke nogen udvikling, hvis eleverne ikke er med. Afhængigt af hvordan det går, og hvad folk siger, vil vi selvfølgelig tage det til evaluering. Det er dog helt sikkert, at det aldrig vil gå den anden vej, i hvert fald ikke sådan som lovgivningen er i øjeblikket”

Vi skal altså ikke forvente, at fortrappen nogensinde bliver for rygere igen, men spørgsmålet er så, om den kan blive for fællesskabet? Opvejer jagten på en skole med mindre røg de negative sociale konsekvenser for vores samvær? Og findes der en løsning, der kan rumme både sundheden og det sociale? Dette er en debat, der uden tvivl vil fylde skolen de næste år frem, både blandt de røgfri og de rygende.

29


Her på Funktion har vi besluttet at oprette en opslagstavle, som vil være at finde i de næste blade. Opslagstavlen er til dig, der gerne vil kommunikere med de andre elever på Statsgymnasiet. Hvis du f.eks. har nogle idéer til, hvordan skolen kan forbedres, har lyst til at dele tanker, kommentarer, tips og tricks eller skal have passet dit kæledyr, er dette stedet, hvor du kan skrive ind og komme til udtryk. Du kan skrive helt anonymt, men du kan også opgive dit navn, så de andre elever kan kontakte dig på First Class.

S e n d dit opslag ti l Ops l ags t a v le n . f u n k t io n@ gm ail.c om , s å v i l di t o pslag m åske v ær e at f inde i næ s te bla d!

30

Af Anne Steen Troensegaard og Julia Jørgensen

O P SL AG S TAVLEN


31


Ve l ko mm e n t ilbag e – h e r h ar du tit us inde t ing at hus ke Så er vi begyndt igen. Et nyt skoleår, et nyt klassetrin og for nogle en helt ny skole. Min hellige pause – pusterummet i den varmeste tid – sommerferien - er endnu engang afsluttet, på trods af stærke protester fra mit indre. Men tankens kraft har nu aldrig bevidst sin kunnen i at stoppe tiden, og selvfølgelig skal vi i gang igen. Og vi vil gerne i gang! For selvom vi har brug for sommerferien til at udtømme al stress og jag fra det foregående år, så har vi også brug for det kommende år til at sætte vore hjerner i gang for alvor. Sommerferien har for mig været stille og rolig, jeg har taget mig god tid til at forberede mig på at tage hul på mit 19. år og mit første skridt i den såkaldt voksne verden. Meget passende har Simon and Garfunkel konstant flydt fra mine højtalere og James Joyce har forsikret mig om, at jeg absolut intet har forstået. På trods af mange begivenheder har jeg også nægtet at tage stilling til noget som helst, hvilket nu må være slut. Første skoledag er måneder siden, ferien er forbi, og vi må igen tvinge os selv til at være bevidste om alle disse hændelser i denne begivenhedsrige verden, vi lever i. Denne sommer har på mange måder været særligt begivenhedsrig. Indenfor bare de sidste par måneder er der sket forandringer, som uden tvivl vil blive indskrevet i historien. Osama bin Laden er død – USA’s helt store sejr – og Harry Potter har for sidste gang åndet gennem sammenbidte tænder i verdens biografer. To betydningsfulde personer som har fulgt mig, og sikkert de fleste andre her på ÅSG, fra de helt tidlige år. Vi har nu vinket farvel til denne del af vor barndom med blandede følelser. Samtidig har Skandinavien for alvor sagt farvel til sin uskyld med massakren i Norge, som må siges at være det hidtil værste terrorangreb i det ellers så fredelige nord. Mange afskeder er blevet taget dette år, men det har samtidig budt på nye muligheder. For eksempel er der vores nye busnet, der måske kan virke lidt kryptisk, men som vi forhåbentligt bare skal vænne os til. Også en ny regering har vi fået, og mon ikke der også sker fornyelser på Christiansborg? Mange forandringer er sket, æraer afsluttet og nye tider budt velkommen. Dette gælder også her på Århus Statsgymnasium. Vores nye rektor er fuldt i gang med sit første hele skoleår her på stedet, 11 nye 1.g-klasser er startet, ¿FUNKTION?s redaktion er halveret, og jeg kan ikke længere tage en morgen-smøg på fortrappen. Noget som dog ikke har ændret sig er, at Statsgymnasiet stadig er et sted med plads til udvikling, udfoldelse og mangfoldighed. Et sted hvor alle disse forandringer vort samfund konstant gennemgår, kan blive diskuteret, forsøgt forstået og anvendt til fremskridt. Men alt i mens vi lærer at vokse, lærer at lære og lærer at huske både Sokrates og respirationsprocessen, må vi også lære at stille os kritiske til vores samfund, indenfor og udenfor gymnasiet. Jeg håber derfor, at dette skoleår byder på en masse debatter og initiativer både fra skolens og elevernes side, men også fra verdenen omkring os. Selvom jeg af og til ikke føler mig som meget andet end en simpel studerende, må vi huske på, at vi ikke bare lever i vores lille skolesamfund, men er del af en langt større sammenhæng, som har brug for vores deltagelse og engagement. Så velkommen medstuderende, til forøget hjerneaktivitet, til matematiske formler og engelsk grammatik og til bare en lille smule stress og jag.

Af Astrid Hellemann

32

¿FUNKTION?#8 efterår/vinter 2011  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you