Frie Skoler 1, 2021

Page 27

»R HVAD ER 'LÅS VERDEN OP'? 'Lås Verden Op' er en almendidaktisk metode til at få dannelse med ind i et undervisningsforløb. Metoden bruges i både planlægning og udførelse, når målet er at skabe større sammenhæng mellem undervisningen i skolen og den virkelighed, som eleverne møder i resten af verden. Centrum for metoden er huset, som også fungerer som en visualisering af undervisningsforløbet for eleverne.

etfærdighed. Hvad betyder det egentlig?« Spørgsmålet kommer fra lærer Ellen Mortensen, der står over for eleverne i sin 2. klasse på Vejle Friskole med rammen af et halv meter højt hus i hænderne. Huset hedder 'Lås Verden Op', og det er opfundet af den 29-årige lærer og nogle af hendes tidligere medstuderende på Den frie Lærerskole i Ollerup. Halvdelen af elevernes hænder ryger i vejret. Retfærdigheden er lidt svær at pege på, men flere af dem ved, hvad uretfærdighed er. »Hvis min storebror fik en Playstation, og jeg ikke fik en«, siger en af drengene, hvorefter flere andre følger op med varianter af samme søskende-scenarie. »Og hvad hvis vi kigger ud i Danmark: Ved I så, hvordan man sørger for retfærdighed?«, spørger Ellen Mortensen og får svar fra en af pigerne: »Man sørger for, at en kvinde kan få samme arbejde som en mand«. Eleverne og dansklæreren er ved at gennemgå de seneste ugers undervisningsforløb.

»Jeg oplever, at vi ofte kommer steder hen, som vi ellers aldrig ville være kommet. Pludselig sidder vi i 2. klasse og snakker om menneskerettigheder og ligeløn«. Lærer Ellen Mortensen Vejle Friskole

Øverst under husets tag står undervisningsforløbets tema 'Lighed & Ulighed' skrevet på en seddel, mens rummene længere nede i huset har sedler med forskellige tilgange til temaet. Sammen går de fra rum til rum og genopfrisker dengang, Ellen Mortensen fortalte 'Den lille pige med svovlstikkerne', og de diskuterede behov og tegnede i stearinlysets skær: Først deres egne behov, så klassekammeraternes behov og til sidst behov hos andre børn ude i verden. De taler også om, da de lærte om ulighed i det danske samfund,

27


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.