Talerstolen
Ved et arrangement for efterskoler på Halvorsminde Efterskole holdt songepræst i Jelling, Kristian Bøcker, et oplæg med overskriften Fremtidens efterskole og efterskolelærer. Her er et uddrag af talen.
Foto Jelling Kirke
Kom ud af efterskoleboblen
»
”Demokrati er samtale”, skrev Hal Koch – og vi har hørt det så mange gange, at det næsten er blevet ligegyldigt. Men der er jo noget om snakken: Demokrati er at tale sammen – om væsentlige emner af fælles betydning. Og med blik for andet og mere end egne interesser. Derfor er det altså også rigtig dårlig karma, når man stort set kun hører til efterskolerne i den offentlige debat, når efterskolernes egne vilkår eller interesser er truet. Så er man på banen – fra aviser til de sociale medier, der pludselig vrimler med opdateringer, hver gang nogen nævner, at 10. klasse måske ikke er den fedeste ide rent samfundsøkonomisk. Eller statsstøtten går lidt ned, og I må sætte egenbetalingen op. Er der virkelig ikke andet, der ligger efterskolefolk på sinde? Jeg kender det fra højskolen. Det bliver så let en lille og
42
F R I E S KO L E R N R . 10 · 23 . N OV E M B E R 2 016
måske lidt selvtilstrækkelig verden, som samfundet kun hører til, når den føler sig truet. Men hvis det, I som efterskole har, er så godt, hvorfor skal vi andre så ikke have del i det? Og hvis samfundsengagement er så vigtigt, hvorfor viser så få efterskolefolk det så? Hvor er man henne i debatten? Når højskolerne har det så sølle, som det ofte er tilfældet – og ikke spiller nogen betydningsfuld rolle i samfundsdebatten – så var det vel netop, fordi man lukkede sig om sig selv? Og holdt op med at bidrage til samfundsdebatten. Og kun lod høre fra sig, når det handlede om en selv. Jeg har som nævnt selv været højskolelærer – og i perioder timelærer på en efterskole. Så jeg ved godt, hvor altopslugende det er. Men det er ikke sundt – og heller ikke et godt forbillede for eleverne og altså ikke samfundssindet – at lade sig opsluge helt af dette parallelsamfund, den ghetto, som også en efterskole så let bliver. Man skal ud af busken, ud af skolen – ud i samfundet, lokalsamfundet. Der er I sikkert allerede, men jeg siger det for en sikkerheds skyld alligevel. Men som sagt: hvor er samfundssindet egentlig, når man kun hører fra efterskolefolk, når egne interesser er truet? Jeg ved godt, at 10. klasse måske i sidste ende også samfundsøkonomisk er den bedste model. Og jeg ved også godt, at det er et fantastisk år for de unge. Jeg har selv prøvet det. Men alligevel: 9. klasse var også god, skulle jeg hilse og sige. Man kunne vel også lave anderledes, alternativ 9.klasse – og nogen gør det måske allerede. Og for nogen var 8. klasse simpelthen redningen. Måske efterskolerne skulle tænke i angreb i stedet for altid i forsvar. Det er vel ikke helt utænkeligt, at der kan laves god efterskole, selvom man ikke har 10. klasse. Og for nu lige at tvære lidt i det: Hvorfor har så få efterskoler 8. klasse? Når jeg ser ud i landskabet – blandt børn og unge – så tror jeg, at rigtigt mange ville have godt af at komme på efterskole allerede i 8. klasse. Og jeg begriber ikke, at en skoleform, der ønsker at være hele Danmarks efterskole – og som ovenikøbet i det hæfte, man har udarbejdet om dette, skriver, at ”desværre ser vi også flere unge – fra alle samfundslag – der mistrives” – ikke samme åndedrag skriver, at man vil opfordre skolerne til at overveje 8. klasse? Til gengæld foreslår man – og jeg citerer igen: ”et socialt taxameter, hvor skoler får ekstra tilskud i forhold til antallet af lavindkomstfamilier”. Er det virkelig, hvad man formår – mere statsstøtte? Og for nu at blive ved det med pengene og den stigende egenbetaling. Jeg ved godt, det ikke er pænt at sige: Men jeres generelle standard hvad angår udstyr – haller, sceneudstyr, musikinstrumenter og veludstyrede klasselokaler, elevværelser og så videre: Måske kunne man spare lidt der? Og sætte elevbetalingen lidt ned? Jeg ved selvfølgelig ikke, om det rent teknisk er muligt. Men moralsk var det måske meget passende«.