Page 5

Vidt omkring

»I dag kan man ikke slå en prut på et Bilka-toilet uden at tage stilling til, om udsugningen bærer den godt nok ud. Alt skal evalueres: hotellet, sygehuset, undervisningen, kurset, betjeningen, campingpladsen, avisen, kaffemaskinen, badmintontræneren, håndsæbedispenseren … ja, selv evalueringsskemaet«. ANDERS HOUGAARD, LEKTOR, SYDDANSK UNIVERSITET. I INFORMATION

»Frihed handler om at være forpligtet på et fællesskab. I dag er det blevet alt for nemt at skifte ægtefælle, fodboldklub og vennekreds. Det lyder paradoksalt, men jeg mener, det er frisættende at blive vurderet på, hvad man kan, eller hvad man kan lide, i stedet for hvem man er«. MATTIAS TESFAYE, FOLKETINGSKANDIDAT FOR SOCIALDMOKRATERNE. I BERLINGSKE TIDENDE.

Fysisk afstraffelse er et opdragelsesredskab for nogle af familierne. Det tages især i brug efter en opringning fra skolen, hvilket sætter læreren i noget af et moralsk dilemma (…) Respekt er ikke noget, du får, den skal fortjenes. Som lærer er du tvunget til at fortjene den gennem konsekvens. Krydser børnene grænsen, bliver man nødt til at ramme dem hårdt – f.eks. gennem en opringning til far.

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER 22. MARTS Sluk for vandet, når du sæber dig ind, og kog ikke mere vand til te, end du skal bruge, for det er FN’s internationale Vanddag. 22. MARTS Barcelona tager imod Real Madrid i direkte duel om det spanske mesterskab, ære, spansk historie, catalansk løsrivelsestrang og selvfølgelig Messi vs. Ronaldo. 1. APRIL Otto von Bismarck, tysk statsmand og den første kansler i det tyske kejserrige, har 200-års fødselsdag. 2. APRIL Biografpremiere på den roste islandske film De små ting. 4. APRIL Muslingehøstfest i Løgstør. Kun det bedste ender på tallerknerne, for det lokale muslingelaugs oldermænd skal godkende de indbragte muslinger og østers. 9. APRIL 75-årsdagen for Operation Weserübung - det tyske kodeord for den militære besættelse af Danmark. De tysker tropper kom både til lands, til vands og i luften og mødte kun spredt modstand, og på regeringen og Kong Christian den tiendes ordre blev al dansk modstand hurtigt indstillet. 10. APRIL En ny sæson Fredagsrock starter i Tivoli i København med Outlandish og Ukendt Kunstner på scenen. 14. APRIL 150-årsdagen for attentatet på USA’s præsident Abraham Lincoln – fem dage efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig. Lincoln, der vidt og bredt ses som USA’s største præsident nogensinde, blev skudt i et teater og døde af sine kvæstelser den følgende morgen.

LÆRERSTUDERENDE SAMUEL DALSGAARD HUGHES, SOM HAR VÆRET I PRAKTIK PÅ EN SOCIALT BELASTET SKOLE. I INFORMATION

FRIE SKOLER NR. 3 · 18. MARTS 2015 

5

Frie Skoler 3, 2015  

Frie Skoler nummer 3, 2015, udgivet 18/3-2015

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you