Frie Skoler 5, 2021

Page 8

M E DLE M S U N DE R SØG E L S E

ARBEJDSGLÆDEN LIDER UNDER PANDEMIEN

Knap to ud af tre lærere i medlemsundersøgelsen angiver, at arbejdsglæden er faldet efter et år med corona, retningslinjer og onlineundervisning. Arbejdsglæden har sværest vilkår på grundskolerne, mens efterskolelærerne og højskolelærerne trives lidt bedre.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK INFOGRAFIK CHRISTINA ANN SYDOW

H

vis du hænger lidt med hovedet og ikke synes, det er helt så sjovt at gå på arbejde, som det plejer at være, så er du langt fra

den eneste. Næsten to ud af tre medlemmer svarer nemlig i en ny medlemsundersøgelse, Frie Skoler har lavet, at arbejdsglæden er lidt mindre eller meget mindre, end den var før den første coronanedlukning 11. marts sidste år. 63 procent af lærerne på grundskoleområdet svarer, at de har fået mindre arbejdsglæde det seneste år, mens det gælder for 55 procent af efterskolelærerne. Fire ud af ti højskolelærere angiver også, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end sidste år. Det er særligt de mange omstillinger, skiftende skemaer og planer, usikkerheden om nye retningslinjer, usikkerhed om, hvor man skal møde, der har kostet på arbejdsglæden. 76 procent af dem, der har mistet noget af arbejdsglæden, nævner de høje krav til omstilling som den primære årsag i deres kommentarer. »Jeg er gået fra corona-træthed til corona-udmattelse. Jeg orker ikke flere ændringer, og jeg er så træt af, at der ikke er en overordnet plan frem mod sommerferien. Jeg orker

08

ikke længere, at jeg kun kan se en uge eller to frem i tiden. Jeg mister motivationen og tænker, at det kan være lidt ligegyldigt, hvad jeg finder på undervisningsmæssigt«, skriver en lærer som kommentar i undersøgelsen. En anden lærer skriver: »Den trinvise tilbagekomst til skolen, hvor vi hele tiden skifter mellem fjernundervisning og klassevisning, slider hårdt. Det kræver én meget hele tiden at skulle omstille sig både med hensyn til selve undervisningen og planlægningen af undervisningen. De mange udmeldinger og ændringer suger efterhånden også kræfterne ud af en«. Politi i stedet for lærer Næsten halvdelen af dem med mindre arbejdsglæde end normalt beskriver, at de føler sig trætte, nedslidte, udmattede eller stressede i deres arbejdsliv som følge af corona. Næsten hver tredje har savnet samværet og fællesskabet med både elever, kolleger og ledelse så meget, at det har kostet på arbejdsglæden. Hver fjerde nævner specifikt samværet med eleverne som en årsag, mens mere end hver femte er kørt sur i onlineundervisningen. »Det er svært at have efterskole-værdier, når man ikke må være sammen og dyrke fæl-

lesskabet. Det påvirker hele hverdagen«, skriver et medlem i spørgeskemaet. Direkte adspurgt i et andet spørgsmål svarer 84 procent af samtlige 2.094 medlemmer, der har svaret på undersøgelsen, at corona-restriktioner påvirker arbejdsglæden i en negativ retning. »Min drøm er at være efterskolelærer, men nu har jeg været politimand i et år«, skriver en lærer, mens en anden skriver: »Det at omstille sig konstant og være politimand i stedet for lærer har været meget stressende, og jeg endte med en sygemelding«. De yngste er mest påvirkede Arbejdsglæden ser især ud til at være blevet påvirket mest hos de yngste lærere. Af dem under 30 år svarer 66 procent, at arbejdsglæden er lidt eller meget mindre end før første nedlukning, mens lærerne på 60 år eller derover har bevaret lidt mere af arbejdsglæden. Her svarer 53 procent, at arbejdsglæden er blevet mindre. Til gengæld er der ikke forskel på, hvordan kønnene er ramt på arbejdsglæden. For alle gælder det, at næsten to ud af tre har en forringet arbejdsglæde. Arbejdsglæden ser ikke ud til at være næv-