Page 1

BOLIGEN BL – DANMARKS ALMENE BOLIGER | NR. 2 · FEBRUAR 2016 83. ÅRGANG

Op og ned ad Ryesgade

Hold fingrene væk

Et markant flertal af den danske befolkning mener ikke, at enlige forældre på kontanthjælp skal have deres indkomst reduceret.

Affyring af bomber er ikke nok

Affyring af krysantemumbomber i ejendommen er ikke nok til, at retten vil sætte beboere ud af deres bolig.

Der blev studeret almene boliger og almene boformer i den store målestok, da Inger Støjberg den 15. januar besøgte boligafdelinger på Østerbro og Nørrebro.


Foto: Anna-Lene Riber

LEDER

DEN DOMINERENDE DAGSORDEN Af Bent Madsen |

” 

Den onde cirkel kender vi alt for godt til i nogle af vores udsatte boligområder, hvor vi gør et stort arbejde for, at børnene skal få uddannelse og senere en plads på arbejdsmarkedet.“

BOLIGEN

Februar 2016 83. årgang ISSN 0108-2590 Udgiver:

bl BL – Danmarks Almene Boliger Studiestræde 50, 1554 København V Tlf.: 3376 2000, Fax.: 3376 2001 E-mail: bl@bl.dk Internet: www.bl.dk

2

REDAKTION

Bent Madsen, direktør i BL, (ansvarsh.), bma@bl.dk Redaktør: Regnar Nielsen, DJ, rn@bl.dk Michael Thorberg, DJ, mith@bl.dk Jørn Nyvang, DJ, jn@bl.dk Samina Usman, DJ, sau@bl.dk Heidi Andersen, DJ, hea@bl.dk Kristoffer Friis Sørensen, DJ, kfs@bl.dk Ole Ellekrog, DJ, ole@bl.dk

FORSIDEFOTO

Stefan Kai Nielsen

BOLIGEN | februar 2016

@madsenbent

LIGE NU synes der kun at være en dominerende dagsorden i dansk ­politik: ”Flygtninge”. Første fase i den debat handlede om antallet. Forventeligt handler anden fase om bosætning og integration. Og det er en meget vigtig debat, for den vil sætte retningen – ikke alene for ­arbejdet i de kommende år, men også have en langsigtet betydning. For de flygtninge, som kommer til at opholde sig permanent i Danmark, er det helt afgørende, både for den enkelte flygtning, dennes evt. børn, lokalsamfundet og i sidste ende samfundsøkonomien, at de får ­tilknytning til arbejdsmarkedet og kommer ind i en positiv social ­cirkel. Lykkes det ikke, risikerer vi ikke alene, at de enkelte flygtninge får et liv som marginaliserede, men det vil også smitte af på deres børn som negativ social arv. Den onde cirkel kender vi alt for godt til i nogle af vores udsatte bo­ ligområder, hvor vi gør et stort ar­ bejde for, at børnene skal få uddan­ nelse og senere en plads på arbejds­ markedet. Den positive historie er, at det rent faktisk lykkes i ganske stort omfang. Spejlbilledet er, at det samme desværre ikke er lykkedes for deres forældre. Vi skal bruge LAYOUT

Hanne Frost, DJ, haf@bl.dk Henrik Hansen, DJ, hmh@bl.dk

EKSPEDITION

Anja R. Andersen, presse@bl.dk

ANNONCESALG

Media-Partners Tel.: 2089 1848 E-mail: mette@media-partners.dk Internet: www.media-partners.dk

MEDLEM AF

Dansk Fagpresse

disse dyrt købte erfaringer, til at dette svigt ikke gentager sig. I kommunerne er der et tæt sam­ arbejde imellem de almene bolig­ organisationer omkring bosætning af flygtninge, der har fået asyl. I nogle kommuner sker en god op­ følgning, så de nye beboere får lagt en vej ind i uddannelse og/eller ar­ bejde. Men vi har desværre også ­eksempler på, at den lokale bolig­ afdeling og boligorganisation kom­ mer til at stå alene og efter bedste evne må sikre det, som vi kan kalde en hverdagsintegration. Det er simpelthen ikke godt nok – hverken for lokalområdet eller sam­ fundet som helhed. Boligorganisa­ tionerne kan bidrage med mange gode erfaringer, og lokalt er der også en stor vilje til at gøre en ind­ sats. Det er vigtigt, at alle parter ­tager deres ansvar. Det fik UIBM helt konkrete ek­ sempler på, da hun for kort tid siden besøgte Mjølnerparken, som det også er beskrevet i artiklerne på side 10-12. Her er det på afgørende vis lykkedes at vende udviklingen i et af de boligområder, der nærmest var et ikon for betegnelsen ”udsat boligområde”. Formanden for Le­ jerbo København fortalte ministe­ ren: ”Der går heller ikke lang tid, så behøver vi slet ikke en boligsocial indsats mere.” Tingene kan lykkes – lad os nu gøre det rigtige fra starten. ¢

OPLAG

31.492 ekspl.

KONTROLLERET AF

Fagpressens Medie Kontrol

TRYK

Stibo Graphic A/S

SIDSTE FRIST

Sidste frist for indlevering af stof er den 1. i måneden før udgivelsen. Boligen udsendes med 11 numre årligt til alle aktive boligfolk i den almene bolig­sektor, til bestyrelserne, de ansatte i

­administrationerne, inspektører, varme­mestre, afdelingsbestyrelser, redaktions­udvalg, fritidsudvalg m.fl. Gengivelse af Boligens artikler i uddrag er tilladt, men kilde skal angives. Alle ar­tikler fremsættes for forfatterens eget ansvar. BL – Danmarks Almene Boliger udgiver desuden 4 numre af Beboerbladet til hele beboerkredsen. Abonnement for begge blade kr. 125 p.a. inkl. moms.


8

INDHOLD 4

8

10

14

BOMBER ER IKKE NOK

Boligen har samlet fire sager, hvor lejere enten har sprængt eller på særdeles farlig vis opbevaret krysantemumbomber i den ejen­ dom, hvor de bor. På trods af at bomberne har en sprængkraft, der svarer til en hånd­ granat, så er det ikke nok til at blive sat ud af boligen.

PÅ MÆNDENES PRÆMISSER

Et australsk koncept, hvor mænd mødes for at være aktive sammen og skabe netværk, er fundet til Danmark.

MINISTERIELT BESØG

Ministeren for udlændinge, integration og boliger har besøgt almene boliger i Køben­ havn. Boligen var med.

30 24

26

28

30

DET BEHØVER IKKE AT VÆRE SVÆRT

I Viborg løser kommune og boligselskaber i tæt samarbejde med lokalsamfundet de ud­ fordringer, der kommer med flygtninge­ strømmen.

18 INDBLIK

14

32

32 STOP FOR OVERFYLDTE LEJLIGHEDER

Århusianske boligorganisationer slår ned på overfyldte lejligheder. Det virker. Siden 2013 er antallet faldet med 69 procent.

GOD HISTORIE, MEN SAVNER NUTIDEN

Boligen anmelder ny bog om Bellahøj.

STOP FOR NEDRIVNINGER KOSTER DYRT

Boligorganisationer og i sidste ende beboerne kommer til at tabe mange penge på stoppet for nedrivninger af almene boliger, der er dik­ teret af Ministeriet for Udlændinge, Integra­ tion og Boliger.

DEN NÆSTE HELHEDSPLAN

Den nuværende sociale helhedsplan for Gellerup løber i endnu to år. Men Brabrand Boligforening er allerede ved at forberede ansøgningen til den næste.

KOMMENTAR OG ANALYSE

Boligens arkitekturanmelder, Nathan Romero Muelas, anmelder ungdomsboliger på Aarhus Havn.

DET ER PRØVET FØR, OG DET VIRKER IKKE

Et kontanthjælpsloft, svarende til det der aktuelt er stillet forslag om, blev indført i 2004. Det bragte ikke flere i arbejde, men satte gang i udsættelserne.

BOLIGEN | februar 2016

3


Når en bombe ikke er nok til at blive sat ud Hvor meget skal der egentlig til, for at man kan opsige et lejemål? Det spørgsmål er blevet aktuelt efter sager om krysantemumbomber. Af Michael Thorberg | mith@bl.dk

11. januar 2015, Vollsmose:

En søndag midt i måneden kommer Rullemarie helt fra EOD (Explosive Ordnance Disposal) i Skive for at fjerne en krysantemumbombe på størrelse med en håndbold. Det er politiet, som under en ransagning finder bomben i en udestue i Bøgeparken.

11. marts 2015, Odense ret:

Beboeren fra Bøgeparken dømmes blandt andet for at have haft en del forskellige ulovlige våben – kasteøkse, samuraisværd, ammunition – og en 6 tommer krysantemumbombe opbevaret i boligen.

4. maj 2015:

Boligorganisationen Civicas advokat skriver til beboeren, at man i Civica ikke vil tolerere den slags fra en beboer, og at lejemålet derfor ophæves. Beboeren accepterer ikke at fraflytte, og sagen går videre.

23. oktober 2015, Odense ret:

Civica taber sagen og skal betale 15.000 til beboeren. Det svarer til vedkommendes omkostninger i sagen. I dommen begrundes kendelsen blandt andet med, at retten ikke finder, at der er ført bevis for, at bomben var tilstrækkelig farlig til at opfylde almenlejelovens § 81, stykke 1 og 2 (se boks). Civica anker sagen. 4

BOLIGEN | februar 2016

For let eller for svært?

I de seneste måneder har der været de­ bat i medierne, om det var blevet for let for boligorganisationer at sætte krimi­ nelle lejere ud. Anledningen er de ny regler, som giver politiet mulighed for at tippe en boligorganisation om domme for alvorlig kriminalitet udført af beboere i et alment i boligområde. Boligen skrev også om sagen og un­ dersøgte sammen med Dagbladet Poli­ tiken, hvor udbredt brugen af de ny regler er. Svaret var: Ikke særlig ud­ bredt. Flere boligorganisationer kommen­ terede problemstillingen over for Boli­ gen. De vendte spørgsmålet om, så det lød: Er det for svært at sætte beboere ud, som udviser en adfærd, der er til fare for både ejendom og naboer. Må man fx opbevare en krysantemum­ bombe i sin bolig? Er den overhovedet særlig farlig? Til det sidste spørgsmål er svaret i hvert fald ja. Major Søren Kyrval er chef for EOD i Skive og regnes for den førende eks­ pert i Danmark i spørgsmål om sprængstoffer. Han siger: ”En krysantemumbombe har en sprængkraft, der svarer til en hånd­ granat. Den må derfor kun håndteres af uddannede fyrværkere, og der er krav til både transport og opbevaring. Hvis en krysantemumbombe får fugt, risikerer den at blive ustabil og der­ med ekstremt farlig.” Vurderingen fra Kyrval bekræfter

Jens Pilholm, direktør i Civica, i, at det var rigtigt at anke dommen fra Odense ret: ”Den afgørelse var efter vores me­ ning helt hen i vejret. Bomben lå netop i en udestue, hvor der naturligvis er svingende luftfugtighed. Og skal man have Rullemarie til at fjerne den, siger det jo en del om, at den slags er alvor­ ligt.”

En bombe på reposen

Men kigger man på retspraksis i for­ hold til at sætte beboere ud i forbin­ delse med krysantemumbomber i bo­ ligområderne, så tyder noget på, at der skal endog ganske meget til, før man må opsige et lejemål. Det kan Bo-Vest tale med om. ALMENLEJELOVEN § 81. En lejer kan pålægges retsfølger efter § 82, når lejeren i følgende tilfælde udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen: 1. ­Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer. 2. Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.


i kl. 01. gle få sekunder 95, nytårsnat no ng d. ga ne op e en ld fa rk pa or lader indenf fra Gersager r og de hvide tagp Videoovervågning te ef ve gi r fo en nget ud Man kan se udhæ

Opgangspartiet blev raseret i Gersagerparken 95 nytårsnat. Fotos: Polfoto

For nogle år siden havde man en sag, hvor en beboer i Tranemosegård i Brøndby blev vred over, at en underbo spillede høj musik. Han skred derfor til handling og tog elevatoren ned til den repos, hvor beboeren med den høje mu­ sik boede. Med sig bragte han en kry­ santemumbombe, som han bragte til sprængning uden for den pågældendes hoveddør. Døren gik i to stykker og fløj ind i lejligheden. De to andre hoved­ døre på reposen blev også blæst ind. Sagen blev fuldt opklaret, fordi der var videoovervågning i elevatoren. Be­ boeren erkendte, hvad han havde gjort, men retten i Glostrup ville ikke anerkende Bo-Vests ret til at opsige le­

jemålet. Begrundelse: Boligorganisa­ tionen havde ikke tidligere haft pro­ blemer med den pågældende.

Et nytårsknald i Greve

1. januar 2006, Gersagerparken i Greve: Cirka en time efter midnat – mens der danses til tv’s ABBA-koncert i de små stuer, og familier med små børn er på vej hjem fra nytårsfest – lyder der et brag, som kan høres i mange kilometers omkreds. En bombe, der antages at være en krysantemumbombe, bringes til sprængning i et indhak ud for en opgang. Skaderne er omfattende. Udhæng på både den ene og anden side af bygningen falder ned. Opgangens

glasfacade trykkes ind, og loftspladerne falder ned. Døren til kælderen trykkes ligeledes ind. I blokken over for – 50 meter væk – blæses 40 vinduer ind, og vinduesrammerne bliver skæve. I opgangen, hvor bomben sprænges, er en familie på fire på vej op ad trapperne. Den mindste er en pige på fire år. Ifølge direktør Per Feldby fra BS61 var det rent held, at ingen mennesker kom til skade ved eksplosionen. Sagen efterforskes nu af politiet, og opklares den, og viser det sig, at det er en beboer i området, som står bag for­ brydelsen, vil man i BS61 også forsøge at opsige lejemålet. ¢ BOLIGEN | februar 2016

5


KORT NYT

STOR FÆLLES

SJÆLLANDSK VENTELISTE

ALMENT TALENT AKADEMI

HAR DEBUTERET

Deltagerne på uddannelsen ”Alment Talent Akademi”, udbudt af BL, har været samlet for første gang. Det skete på Hotel Scandic i København den 11. januar, hvor deltagerne og deres chefer var mødt op til første modul om forandringsledelse. Uddannelsen er en ambitiøs efteruddannelse for boligselskaber og medarbejdere i den almene sektor, der står over for nye udfordringer og vil have ekstra vitaminer ind i organisationen. Uddannelsen strækker sig over ét år og 11 undervisningsgange.

Boligselskabet Sjælland har fra nytår etableret en fælles venteliste sammen med to af de boligorganisationer, der administrerer Hvalsø Boligselskab og BoliGrøn i Køge Kommune. Samarbejdet omfatter næsten 13.000 boliger. ”Med den nye fælles venteliste kan du søge boliger i alle tre selskaber mere enkelt,” udtaler boligrådgiver Christina Björnvad, Boligselskabet Sjælland, på dets hjemmeside. Den årlige pris for at være aktivt boligsøgende på ventelisten er 265 kroner og 120 kroner, hvis man er i bero. NEW

KFS

KAN BLIVE SAT UD FOR

MOLOTOVCOCKTAILS

Foto: Yilmaz Polat

Civica og Fyns Almennyttige Boligselskab vil benytte sig af retten til at sætte stenkastere og deres familier ud af deres lejligheder i Vollsmose. I begyndelsen af januar blev ni unge mænd idømt fængsel og betingede udvisningsdomme for en episode i august ved afdelingen Bøgeparken. Dommene er anket, men stadfæstes dommene, vil de to boligselskaber ikke tøve med at sætte otte af dem ud. De bor i deres afdelinger.

6

BOLIGEN | februar 2016

”Vi er helt klar til at tage de nødvendige skridt til at sætte familierne ud af deres lejligheder, også selv om vi ikke har prøvet det før,” siger Bent Bøllingtoft, der er direktør i FAB, til Fyens Stiftstidende. De unge er dømt for optøjer i bydelen den 9. juni 2015, hvor der blandt andet blev kastet molotovcocktails efter politiet. OLE


Markus Sørensen tv. og Niklas Jarnit bag de 56 årgangsbøger med Boligen, de har læst. Foto: Stefan Kai Nielsen

EKSPERTER I

BOLIGEN

Boligen udkommer 11 gange om året. I perioden januar 1958 til december 2014 er bladet udkommet 638 gange med i alt godt 25.000 sider. Niklas Jarnit og Markus Sørensen, der læser Plan, By & Proces på Roskilde Universitet har i løbet af det sidste halve år læst samtlige sider i de 638 numre. Anstrengelsen er et led i udarbejdelsen af deres fælles speciale, der handler om udviklingen af beboernes trivsel i de store almene boligområder, der blev opført i 60’erne og 70’erne. ”Vi har valgt Boligen som kilde, fordi den igennem perioden har henvendt sig til alle aktører, der spiller en rolle for udviklingen… Beboere, ansatte i boligorganisationer, entreprenører m.fl.,” siger Markus Sørensen. ”Og ikke mindst fordi den har været åben i forhold til at skrive om nye tiltag, og fordi den – på trods af at det er sektorens eget blad – også har været kritisk,” fortsætter Niklas Jarnit. Boligen er udkommet siden januar 1933. RMN

GRÆNSEKONTROL FØRTE TIL

STOP AF UDSÆTTELSER

Da Danmark i begyndelsen af januar indførte grænsekontrol, havde det indirekte og uventede konsekvenser for boligselskaber, der havde planlagt udsættelser af beboere på Frederiksberg. Poltiet måtte nemlig oplyse Frederiksberg retskreds, at man ikke havde mandskab til at deltage i udsættelsesforretninger. Blandt de ramte var boligorganisationen fsb, der fik aflyst et enkelt fogedbesøg. Ifølge fogedchef ved Retten på Frederiksberg, Tine Hammershøj Madsen, drejede det sig om syv udsættelser, der alle skulle have været fortaget mandag den 4. januar. Retten havde ikke planlagt udsættelser resten af ugen. OLE

BOLIGORGA­NISATION

VÆLGER EL FOR BEBOERNE

For at skabe konkurrence og sikre bedre priser har det siden 2003 været lejernes eget ansvar at til- og afmelde strøm i forbindelse med flytninger. Hos Boligkontoret Århus har man dog oplevet, at nogle beboere helt glemmer at tilmelde sig og derfor midt i papkasser og flytterod står uden strøm i kontakterne. Derfor har boligorganisationen besluttet at træffe el-valget for beboerne og for at afmelde strømmen, når en beboer flytter ud. Skulle beboerne være uenige i valget, kan de altid vælge en anden udbyder, oplyser Boligkontoret Århus i sit medlemsblad Kvarteret. OLE

BOLIGEN | februar 2016

7


Mødesteder for mænd spirer frem i almene boligområder i Aarhus Et australsk koncept, hvor mænd mødes for at være aktive sammen og skabe netværk, har fundet vej til Aarhus. Her er Det Boligsociale Fællessekretariat gået sammen med boligforeninger om at skabe åbne mødesteder for mænd i fire boligområder. Af Ivan Mynster | redaktion@bl.dk Foto: Jesper Balleby

E

n mørk efterårsaften i et kælderlo­ kale i Trigeparken i Aarhus er syv mænd dukket op til Mænds Møde­ steds møde for at planlægge, hvad der

skal på programmet i den kommende tid. Her er det mændene selv, som be­ stemmer, og det sætter også sit præg på indretningen af kælderlokalet. Fire kuglerunde wc-lamper oplyser det lille lokale. En slidt beigefarvet sofa, der for længst har udtjent sin værnepligt, og et stort firkantet lyst

egetræsbord fylder godt halvdelen af rummet. På bordet er der dækket op med friskbrygget kaffe, småkager og kiks, som bliver fortæret, mens mæn­ dene snakker om, hvem der fik flest point, da de for nylig var på besøg i den lokale skydeklub. ”Hvis det skal være mændenes sted, så skal tingene foregå på deres præ­ misser. Alle skal være ligeværdige og føle, at de har indflydelse og medbe­ stemmelse,” fastslår projektarbejder Kari Østerø, som er ansvarlig for den daglige drift af Mænds Mødested i Trige og Herredsvang.

En plusoplevelse

For en af deltagerne, Poul Horn, har

Mændene er samlet rundt om bordet, mens de snakker om den seneste fisketur, hvor projektarbejder Kari Østerø både glemte fiskeknive og bøffer til grillen.

8

BOLIGEN | februar 2016


mødestedet været ”et skridt på vejen til at komme videre i livet”. Han var i foråret ramt af en mindre depression og isolerede sig i sin lejlighed efter ar­ bejde på det lokale forbrændingsan­ læg for at undgå kontakt med andre mennesker. ”Det er de små plus-oplevelser, der gavner, når man har det dårligt. Man skal ikke have for store plus-oplevel­ ser, for så bliver man tudefrans, og det duer heller ikke. Men med en lille posi­ tiv dosis føler man sig igen klar til at komme ud blandt andre,” siger Poul Horn. Mænds Mødested er stadig i sin ind­ ledende fase. Derfor må mændene ind­ til videre tage til takke med kælderlo­ kalet, men de har allerede søgt om til­ ladelse hos kommunen til at få tre skurvogne. Mens de afventer tilladel­ sen, har de fået lov til at leje lokalet af boligforeningen i Trigeparken for et symbolsk beløb på 200 kroner om må­ neden.

Konceptet stammer fra Australien

Det australske fænomen ”Men’s Shed” er gået fra at være et lille lokalt initia­ tiv til at blive en verdensomspæn­ dende bevægelse. I dag er der flere end 1.000 ”Sheds” fordelt over lande som Australien og New Zealand, Ir­ land, Finland, England og Græken­ land. Senest er konceptet kommet til Dan­ mark, hvor det går under navnet Mænds Mødested. Det Boligsociale Fællessekretariat er tovholdere på pro­ jektet i Aarhus, som sker i samarbejde med de lokale boligforeninger.

”Vi har ofte fået henvendelser fra mænd, som spurgte, om det ikke snart var deres tur til at få nogle aktiviteter. Der er mange aktiviteter for kvinder og begge køn, men altså også en efter­ spørgsel på aktiviteter kun for mænd,” siger projektleder Helle Dybdal.

Bliver landsdækkende

Indtil videre er etableret ni mødeste­ der i landet, mens yderligere tre er i støbeskeen. Mænds Mødested er finansieret af midler fra Satspuljen, Sundhedsmini­ steriet og Landdistrikspuljen, som i ja­ nuar 2015 afsatte 10 millioner kroner til Forum for Mænds Sundhed. Pen­ gene skal blandt andet finansiere drif­ ten af mødesteder for mænd i Billund, Aarhus og Aalborg og på Bornholm og Stevns. I foråret 2015 blev der etab­ leret mødesteder i Aarhus i boligområ­ derne Herredsvang, Frydenlund, Vandtårnsområdet og Trige. Det Boligsociale Fællessekretariat har ifølge Helle Dybdal tidligere for­

t Poul Horn har fået lettere ved at møde nye mennesker, siden han begyndte at komme på mødestedet. Stedet giver ham også et pusterum efter en lang arbejdsdag.

søgt at støtte opstart af mandeaktivi­ teter i boligområder. Hun peger på, at ”de ofte er stoppet igen efter kort tid”. Derfor tog sekretariatet imod invita­ tionen om at være med i Mænds Mø­ dested med åbne arme. Helle Dybdal forudser, at initiativet på længere sigt kan blive en stor ge­ vinst for boligområderne. Der er også en række sundhedsmæssige fordele at høste, hvis projektet går som planlagt, forklarer hun. ”Hvis man har et netværk i sit lokal­ område, er der større chance for, at man trives i sit liv. Der er også større chance for, at man bliver boende i om­ rådet. På den måde er der også en dyb interesse fra boligorganisationernes side i, at det bliver en succes for mæn­ dene,” siger Helle Dybdal og fastslår, at det er et velkendt faktum, at mænd i mindre grad end kvinder opsøger sundhedssystemet. I Australien har man igennem en un­ dersøgelse kortlagt de gavnlige effek­ ter for deltagernes fysiske og mentale helbred. På flere parametre kan man se, at de klarer sig bedre end sammen­ lignelige grupper af mænd, der er min­ dre socialt aktive. Det fremgår af samme undersøgelse, at deltagere i ”Men’s Shed” er mere opmærksomme på mentale lidelser som depression og angst. De er også mere villige til at søge hjælp hos læge, psykolog, coach, familie, præst eller socialrådgiver, hvis de bliver psykisk syge. ¢

Annonce

FØR

RENOVERING AF 547 ALMENNYTTIGE LEJLIGHEDER. AREAL: 50.000 M 2

LØGET BY, VEJLE Vidste du, at Dansk Boligbyg a/s siden 2010 har renoveret 100.000 m2 – fordelt på almene boliger, institutioner og plejehjem med en entreprisesum på 600 mill. kr.? EFTER

Kontakt os på telefon 76 27 50 00, via mail på info@dbb.as – eller besøg os på dbb.as

BOLIGEN | februar 2016

9


Afvæbning Ministeren for udlændinge, integration og boliger besøgte Mjølner­parken og afdelinger på Østerbro. Af Regnar M. Nielsen | rn@bl.dk Foto: Stefan Kai Nielsen

D

er er trangt i foyeren til ”Møde­ stedet” i Mjølnerparken først på eftermiddagen fredag den 15. januar. Repræsentanter fra værtsorganisatio­ nen, Lejerbo, andre boligorganisatio­ ner, BL, kommune, det lokale politi og ministeriet lytter til afdelingsformand, Søren Dalsgaard, der med akkompag­ nement fra en powerpoint-serie redegør for den kommende fysiske renovering af afdelingen. Centreret i lokalet står Inger Støjberg og lytter interesseret. Pludselig rives der i døren. Et par unge mænd vil ind. Sekretariatslede­ ren, Eskild Dahl Pedersen, stikker ho­ vedet ud og fortæller, at de ikke kan komme ind nu. Endnu et par unge mænd kommer til. De kigger nysgerrigt ind igennem vinduet. To af dem har ivrigt gang i deres telefoner.. 10 BOLIGEN | februar 2016

Få minutter senere er de få unge mænd blevet til flere, og endnu en for­ søger at komme ind, mens de nytil­ komne også skal kigge ind ad vinduet. Endnu engang siger sekretariats­ chefen, at det ikke kan lade sig gøre. Afdelingsformanden er nu færdig med sit indlæg. Ministeren bliver bedt om at forlade lokalet, hvor en ikke ubety­ delig usikkerhed har bredt sig grundet opbuddet uden for vinduerne. Hun skal følge med op på næste etage, hvor hun i øvrigt i overensstemmelse med programmet skal møde en gruppe ­lokale kvinder. ”Øjeblik!,” siger hun. ”Jeg går lige ud,” fortsætter hun, mens hun kaster et blik på manden fra PET, der tilsyneladende er den, der er ansvarlig for hendes sikkerhed. ”Det afgør du selv,” siger han uden at udtrykke større overraskelse. Han har dog – trods den korte sæt­ ning – ikke talt færdigt, før Inger Støj­ berg har åbnet døren, er trådt ud og er

i gang med smilende at hilse på de ­forsamlede unge mænd. ”Vi vil bare se, hvad her foregår,” ­siger en af dem. Ministeren forklarer, at hun er in­ viteret til at se på deres kvarter. ”Må jeg ikke tage et foto af dig?” spørger en. ”Jo! Naturligvis. Meget gerne.” I de efterfølgende sekunder tages der mange selfies, hvor ministeren står tæt sammen med de forsamlede.

Attraktivt og tæt ved søerne

Et improviseret øjeblik i et ellers stramt program, hvor ministeren to en halv time tidligere indledte besøgs­ turen i en helt anden slags almene bo­ ligafdelinger i Ryesgade på Østerbro. Små afdelinger, der blandet med andre boligtyper, ligger med suveræn god beliggenhed i det centrale København med halvandet stenkast ned til søerne. Her blev hun blandt andet af AAB’s ­direktør, Christian Høgsbro, præsen­ teret for en afdeling, der er bygget på grunden, som en gang var legepladsen ”Byggeren”. Et diskret, men stort, opbud af politi er spredt ned ad gaden. Betjentene hol­


Boligens fotograf var i hård konkurrence, da Inger Støjberg besøgte Mjølnerparken. Til venstre diskuterer ministeren en selfie, som en af områdets unge mænd har taget, hvor han poserer sammen med ministeren. Til højre møder ministeren en større gruppe kvinder, der er bosat i Mjølner­parken. Mødet gik så godt, at ­Inger Støjberg har inviteret dem til snarest at besøge hende i ministeriet, så de kan tale videre.

der årvågent øje med selskabet, mens det efter historien om besværlighe­ derne og navnlig urolighederne, der i 80’erne var forbundet med byggeriet på den tidligere legeplads, bevæger sig ned ad Ryesgade. Endnu et kort stop – denne gang ved en Lejerbo-­ afdeling, som får et par ord med på ­vejen af BL’s formand, Palle Adamsen – inden følget når en af 3B’s afdelinger. Her byder organisationens næstfor­ mand, Iris Gausbo, velkommen. Under besøget fortæller hun blandt andet om variationen, der er i de almene boliger. ”Det er også os, der har Egedals­ vænge… afdelingen med juletræet,” forklarer hun blandt andet ministeren, efter denne har besøgt Berit Liberti, der har boet hele sit liv i den attraktive afdeling på skellet imellem Østerbro og Nørrebro.

Kvindemøde

I Mjølnerparken gav de begejstrede unge mænd slip på ministeren, som så kunne gå til sit lukkede møde med en gruppe stærke lokale kvinder, der blandt andet har sat sig tungt på det lokale beboerdemokrati. En gruppe kvinder, der i væsentlig grad må til­ skrives en ­betydelig del af æren for, at ikke kun beboerdemokratiet fungerer, men også skal have en del af æren for de betydelige sociale fremskridt, der igennem de seneste år er sket i byde­ len. Efter mødet med kvinderne slutter Inger Støjberg sig igen til sit følge, der begiver sig ud på en spadseretur igen­ nem afdelingen. Der er godt med po­ liti, der passer på ministeren. Om det længere er nødvendigt, er tvivlsomt. Foran og bag ministerens følge går

­ oligområdets unge mænd og vogter b påpasseligt over deres nye veninde.

Et stort løfte

Ministeren for udlændinge, integra­ tion og boliger slutter efter vandrin­ gen igennem området sit besøg i en af Mjølnerparkens prøvelejligheder. Her redegør chefen for Mjølnerparkens bo­ ligsociale indsats og lederen af det lo­ kale politi for succeserne med at ned­ bringe kriminaliteten i området. Der bliver ligeledes redegjort for succeser med organiseret lektiehjælp og indgå­ else af mere end 300 fritidsjob til by­ delens unge. Indsatser, som formentlig også er baggrund for, at Mjølnerpar­

ken efter mange års fast placering på regeringens liste over udsatte bolig­ områder nu er tæt på at komme af ­listen. Hvor boligområdet tidligere kunne sætte flueben ved alle fem kri­ terier, som kvalificerer et område til ­listen, så opfylder Mjølnerparken i dag kun tre. Formanden for Lejerbo i København, Jan Hüttel, og de øvrige lejerbo-repræ­ sentanter siger farvel til ministeren med et stort løfte: ”Der går ikke lang tid, så er Mjølner­ parken ikke længere på listen. Der går heller ikke lang tid, så behøver vi slet ikke en boligsocial indsats mere.” ¢

Annonce

Danmark - www.avant.dk

AVANT FINDES I 6 SERIER. 200-300-400-500-600-700 serie. RING FOR DEMO/TILBUD. Se film og billeder på vore hjemmeside. MANGE BRUGTE MASKINER PÅ LAGER. EN MULTIMASKINE MED OVER 100 FORSKELLIGE REDSKABER bl.a. valseudlægger, div. Skovle OG MANGE FLERE.

BOLIGEN | februar 2016

11

>>


Inger Støjberg fik mange oplevelser med hjem fra besigtigelsesturen i Mjølnerparken og afdelingerne i Ryesgade. Boligen talte med ministeren om indtrykkene, da de havde fået lov til at bundfælde sig.

”Fritidsjob, helhedsplaner, lokalt politi…” Der var mange indtryk, der efter besigtigelsesturen skulle bundfælde sig hos ministeren. Det synes at have gjort et godt indtryk. Af Regnar M. Nielsen | rn@bl.dk Foto: Stefan Kai Nielsen

F

å dage efter ministerens besøg i de københavnske almene boligafde­ linger deler ministeren sine indtryk med Boligen. ”Det har været dejligt at opleve, at man allerede er begyndt med de store udfordringer,” siger hun med henvis­ ning til de blandt andet fysiske og bo­ ligsociale indsatser i Mjølnerparken. ”Hjælpen til at udvikle og formidle fritidsjob til børn og unge er utroligt givende. Familier med udenlandsk baggrund kan af gode grunde ikke have det netværk, der ofte er nødven­ digt for at sikre job. Og det gælder både job til voksne og til børn,” siger Inger Støjberg. ”Det er også godt tænkt og begavet, at man belønner børn og unge, der op­

12 BOLIGEN | februar 2016

fører sig ordentligt med et fritidsjob,” fortsætter hun. Hun fastslår, at indsatserne over for børnene i boligområderne er utrolig vigtige og afgørende for fremtiden. Men understreger samtidig, at der også fortsat skal gøres store indsatser i forhold til de voksne. ”Forældrene er børnenes vigtigste rollemodeller. Man skal ikke vokse op med et billede af, at man kan komme igennem livet i passivitet,” siger hun.

Poltiindsatsen

Også den stærkt lokalt forankrede ­politiindsats har imponeret ministe­ ren. ”Her er et godt eksempel på, hvor meget det betyder, når borgerne ken­ der deres politi. Helt konkret i Mjøl­ nerparken betød det jo eksempelvis, at beboerne bragte kaffe og kage til be­ tjentene, mens de udførte deres

a­ rbejde efter terrorsagen sidste år. De gjorde det, fordi de kendte dem og havde tillid til dem,” siger Inger ­Støjberg. ”Det er resultatet af en lang indsats, der også har krævet mod. Det gjorde indtryk på mig, da politiet fortalte, at de under indsatser i forbindelse med uroligheder og lignende har afvist at benytte de masker, politiet ellers an­ vender for at sikre sig imod eventuelle senere repressalier. Det har krævet mod, som må udspringe af et stort ­engagement for opgaven,” fortsætter hun. Også helhedsplanen, der skal åbne boligområdet op for omverdenen, gjorde indtryk på ministeren. ”Forhåbentlig vil det også få alle ­beboerne i Mjølnerparken til at åbne sig imod omverdenen,” siger hun. ¢


Inspektør på Grønjordskollegiet, Steen Ryborg:

”Solceller på taget er en langt bedre forretning, end penge i banken.”

Solenergistrøm til fællesvaskeri, udsugningsanlæg, kælder- og trappebelysning

Eksemp

Inspektør på Grønjordskollegiet, Steen Ryborg, t.h. sammen med Københavns overborgmester Frank Jensen ved indvielsen af Danmarks største kollegie-solenergianlæg, som årligt sparer kollegiet for 1/2 mio. kr. på el-regningen.

Se her hvor meget I kan tjene… Forestil jer en tænkt boligforening - Solglimt – der har 100 lejemål. Solglimt får analysereret strømforbruget, og ud fra det investerer foreningen i et solcellanlæg på 25 kWp med en tilbagebetalingstid på ca. 8 år. Anlægget er designet, så foreningen kan bruge 90% af strømmen selv, og 10% skal sælges til el-nettet. Anlægget koster 300.000 kroner og kan ca. producere 20.000 kWh om året. Samlet set giver det 500.000 kWh i anlæggets garantiperiode på 25 år. (Forsikringspolice)

Vi vil gerne rette en misforståelse... Al den medie-virak, der har været omkring solcelleloven, tilskud, EU og energipriser har betydet, at nogle boligforeninger tror, at det er blevet en indviklet og umulig forretning med et solcelleanlæg. Vi vil gerne straks rette den misforståelse. Solceller på boligforeninger og kollegier er en bedre forretning end nogensinde! Enklere kan det ikke siges. En del har set lyset og er begyndt at gennemgå deres bygningsmasse for at se, hvor der med fordel kan investeres i solcelleanlæg. Vi oplever dog stadig at der er mange der tror solceller er en dårlig forretning og derfor ikke udnytter muligheden.

Solglimts økonomi: Indtægt på 1 år: 90% af 20.000 kWh á 2 kr. = 36.000 kr. 10% af 20.000 kWh á 60 øre = 1.200 kr. I alt årlig indtægt = 37.200 kr.

”Det er NU, I skal få et tilbud hjem på solceller, hvis I gerne vil spare kæmpesummer på elregningen. Boligforeningerne er nemlig lige nu i samme fordelagtige situation som de private boligejere var for nogle år siden, hvor der kom solceller på det ene parcelhus efter det andet.” Chefkonsulent Energi, Benny Birkholm, Bolind.

Indtægt på 25 år: 25 x 37.200 = 930.000 kr.

Udnyt fordelen

Den totale økonomi: Omkostning: -300.000 kr. Indtjening: 930.000 kr. Fortjeneste: 630.000 kr.

Fordelen er, at boligselskaberne kan udnytte nettomåler ordningen, så I kan modregne den strøm, I selv producerer 1-1 ved elselskabet. Strøm er dyr at købe, men billig at producere – og det kan I udnytte til jeres fordel. Strøm koster typisk ca. 2 kr. at købe pr. kWh. På et solanlæg kan I producere strøm til ca. 1/2 kr. pr. kWh.

Kontakt os for at få et tilbud Vil I også spare og tjene penge på strøm? Tror I heller ikke på, at prisen på strøm fra el-nettet bliver billigere de næste 10 år? Vil I ha’ en sikker løsning, hvor vi klarer det hele for jer? I kan kontakte Bolind/MUNK Energy – så kommer vi ud til jer, så vi kan skabe et overblik over, hvor meget I kan spare med solceller. Vi har en økonomimodel, som kan udregne jeres fortjeneste ud fra en teknisk rapport, og som tager hensyn til inflation, rente osv., den vil vi meget gerne vise jer.

Gratis

el

= solenergi til foreningens fælles forbrug og salg til el-selskab

= strøm fra el-selskab til beboernes individuelle forbrug

Kontakt Benny Birkholm Chefkonsulent Energi på bb@bolind.dk eller 40 34 99 63

Hvis I søger den nye 20 MW-pulje inden 1. maj 2016, tilbyder vi et gratis 55” smart-TV, så I kan følge el-produktionen direkte i jeres boligforening.


Tæt samarbejde skaber plads til flygtninge Boligselskaber og boligafdelinger samarbejder tæt med Viborg ­Kommune om integration og om at skaffe boliger til flygtninge fra blandt andet ­Syrien. Af Jan Kaare | redaktion@bl.dk Foto: Lars Holm

H

ver måned i 2015 har Viborg Kommune modtaget flygtninge, og hver gang, der er dukket en bus op fra flygtningecen­ trene, er det gået glat med at finde boliger til passage­ rerne. Forklaringen er et tæt samarbejde imellem kom­ munen og Boligselskabet Sct. Jørgen og Viborg Bolig­ selskab. ”Vi bruger også det pri­ vate boligmarked, men vi har navnlig et tæt samar­ bejde med de to boligselska­ ber om blandt andet at finde boliger,” siger Charlotte Burvil, der er arbejdsmar­ kedschef i Viborg Kom­ mune og dermed ansvarlig for flygtningemodtagelsen. Boligselskaberne har ifølge arbejdsmarkedsche­ fen været gode til at imøde­ komme de behov, som kom­ munen har på flygtninge­ området. ”Vi ved kun med en eller

14 BOLIGEN | februar 2016

Shukri Aref Khalbash, der får hjælp til plæneklipning af ejendomsfunktionær Hardy Mogensen, er netop startet i praktik i Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling i landsbyen Løgstrup.

to måneders varsel, hvor mange flygtninge der kom­ mer, og hvem de er. Men så snart oplysningen er i hus, kontakter vi boligselska­ berne. Så kommer de nye flygtninge ind på venteli­ sterne til de boliger, hvor der er plads, og hvor det passer med kommunens flygtningestrategi. Det er en

fantastisk hjælp og har ind­ til nu gjort det muligt at skaffe boliger til alle fra d ­ ag et.”

Også hjælp til ­beskæftigelse

Viborg Kommune har valgt at fordele nye flygtninge på så mange lokalsamfund som muligt. Det passer fint

med, at Boligselskabet Sct. Jørgen har afdelinger spredt ud over store dele af kommunen. Alligevel er det ikke helt ukompliceret at være med til at løse opgaven med at indkvartere flygtningene. ”Der er mindst to hurd­ ler,” siger Hans Erik Lund, direktør for Boligselskabet


Shukri Aref Khalbash flygtede til Danmark fra Syrien i slutningen af 2014. Han glæder sig meget til at få foden indenfor på det danske arbejdsmarked, mens han venter på at blive genforenet med sin familie. Shukri Aref Khalbash er til at begynde med i praktik to dage om ugen og går tre dage på sprogskole.

Sct. Jørgen. ”Flygtninge får i dag færre penge fra det of­ fentlige, og mange kan der­ for have svært ved at betale husleje, og en stor del af flygtningene er enlige, hvil­ ket kan gøre det svært at matche dem med de boliger, der bliver ledige.” Boligselskabet har valgt at tackle udfordringerne ved i nogle tilfælde i en pe­ riode at sænke huslejen en smule for at hjælpe flygtnin­ gen til en bolig. Boligselskabet Sct. Jør­ gen arbejder også med inte­ gration på anden vis. Man har netop indgået en aftale med kommunen om at be­ skæftige fem syriske flygt­ ninge i en periode på syv måneder. De skal assistere ejendomsfunktionærer og løse andre praktiske opga­ ver. ”Vi vil generelt gerne være med til at sørge for, at flygtninge bliver velinte­ greret, og det er ikke nok for dem at have en bolig. De skal også finde en plads på arbejdsmarkedet,” siger Hans Erik Lund. Viborg Kommune har si­ den januar modtaget 150 flygtninge, og man venter, at antallet vil stige frem­ over. ¢

Hele lokalsamfundet skal med I Rødkærparken satser man ­på at få hele byen med til at inte­grere boligafdelingens flygtninge. I Rødkærparken i Rødkærsbro sydøst for Viborg har man valgt at være proaktiv i for­ hold til flygtninge. Når der rykker flygtninge ind i ledige boli­ ger, bliver de med det samme kontaktet af frivillige og opfordret til at være med i akti­ viteter. Resultat: Næste gang, der skal være fællesspisning i Kvartershuset, er det fire syriske flygtninge, der står for madlav­ ningen, og 10-15 flygtninge er med i den lokale fodboldklub. ”I vores boligområde ved vi, hvilke kon­ sekvenser det har at være isoleret fra det omkringliggende samfund. Derfor har vi fra begyndelsen valgt at gå aktivt ind i integra­ tionen, så flygtningene hurtigst muligt kommer med i fællesskabet,” siger afde­ lingsformand formand Poul Bloksgaard. Gerne tolkehjælp Rødkærparken er en del af en social hel­ hedsplan, og der har tidligere været proble­ mer med ghettodannelse. Derfor er afde­ lingsbestyrelsen meget opmærksom på, at

integrationen kommer til at omfatte hele bysamfundet. ”Når man har været i et område, hvor folk helst flyttede fra, er det afgørende, at det ikke kun er hos os, flygtningene bliver integreret. De skal med i hele byens liv. Derfor har vi været med til at tage initiativ til at holde borgermøder for at skaffe frivil­ lige fra hele Rødkærsbro,” siger afdelings­ formanden. Det er samspillet imellem beboere, bolig­ selskab og kommune, der er krumtappen i en vellykket integrationsproces, og selvom det er gået godt indtil nu, vil Poul Bloks­ gaard gerne have, at kommunen kommer endnu mere på banen. ”Man kan lære hinanden at kende ved at spile fodbold sammen, men det går meget nemmere, hvis der til at begynde med er mulighed for at tale sammen. Derfor håber jeg, at kommunen vil stille tolke til rådig­ hed, når vi får behov for det. Rødkærparken består af 96 boliger.

Stor forskel på samarbejde Det er langt fra i alle kommuner, at samar­ bejdet imellem kommuner og boligselska­ ber fungerer optimalt, når det handler om at finde boliger til flygtninge. Det mener boligsocial konsulent i Kom­ munernes Landsforening, Kathrine Bek Ny­ boe. ”Det umiddelbare indtryk er, at der er stor forskel på, hvor godt samarbejdet fun­

gerer, men vi har ikke nogen samlet viden ­ på området. Det forsøger vi nu at skaffe,” siger konsulenten. Som en del af en større undersøgelse af integrationsarbejdet i kommunerne vil KL i løbet af de kommende måneder under­ søge, hvor det går godt med boligindsat­ sen, og hvor det går mindre godt.

BOLIGEN | februar 2016

15


KORT NYT TINGBJERG RYKKER FOR DE

HJEMLØSE

Frostgraderne går hårdt udover de hjemløse herhjemme. Nødherbergene er fyldt op, og særligt hjemløse uden identitetspapirer kan blive nødt til at sove under åben himmel. Men flere steder rykker civilsamfundet nu for at hjælpe og lave nødherberg. Blandt andet i boligområdet Tingbjerg ved København, hvor der er stillet en opvarmet hal til rådighed. Initiativet blev taget af journalist Signe Wenneberg og i Tingbjerg tog lokalpolitikeren og ildsjælen Sheikh Saleem ideen op. Flere andre steder i hovedstadsområdet har private skabt rum med varme og lidt mad og drikke, til de frysende hjemløse. KFS

INGEN GRUND TIL RADON-FRYGT I ETAGEBOLIGER Radon er en radioaktiv gasart, som trænger ind i boliger igennem utætheder i bygningens konstruktion imod jorden. Og nu har en undersøgelse fra Statens Byggeforskningsinstitut slået fast, at der er meget ringe risiko for et for højt radon-indhold i luften, hvis man bor i en etagebolig. Der er mest radon i boliger, som ligger i stueetagen i huse med terrændæk. Risikoen for et for højt indhold af radon falder markant, når der er kælder under boligen, eller når boligen ligger på 1. sal og højere. Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som dannes af radium, der findes i jorden. Det kan hverken lugtes, smages eller ses – men det kan måles i boligens inde-luft. Hvert år dør cirka 300 danskere af lungekræft, som skønnes at stamme fra radon. MITH

HOTSPOT GIVER

Behovet for en omfattende renovering af gårdhavehusene er stort. Beboerne genhuses under arbejdet. Foto: Bo-Vest

HALV MILLIARD TIL RENOVERING I ALBERTSLUND SYD Til maj går første etape af den meget omfattende renovering af gårdhusene i Albertslund i gang. Det er NCC, der har fået opgaven med at renovere 493 gårdhavehuse. Kontraktsummen er på 490 millioner – altså næsten en halv milliard. Bag renoveringen står Albertslund Boligselskabs afdeling 3702 syd, administreret af Bo-Vest. Når renoveringsarbejdet er ved at være slut, udbydes de næste etaper af den omfattende opgave. MITH

16 BOLIGEN | februar 2016

LAVERE UNGDOMSKRIMINALITET

De kommuner, som har en hotspot-indsats, har oplevet et markant fald i ungdomskriminaliteten, viser en ny evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU). Metoden er blevet testet i otte udsatte boligområder i danske kommuner med høj kriminalitet blandt unge. Her har kommunerne udnævnt en hotspot-chef som ansvarlig for at styre og koordinere det kriminalpræventive arbejde i boligområderne på tværs af boligorganisation, politi, civilsamfund og internt imellem kommunens forskellige forvaltninger. Samtidig rummer hotspot-indsatsen også en opsøgende indsats på gadeplansniveau. Resultaterne har udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjbergs opmærksomhed: ”Det er utroligt positivt, at evalueringen af hotspot-indsatsen nu giver os viden om, hvordan kommunerne sikrer det i praksis. Og derfor vil jeg stærkt opfordre landets kommuner til at lære af disse indsatser,” siger hun. MITH


Annoncer

T

E R E

N

ST A

AN

ANNE

LM L A N D SK

ITE KT

O SH

R

ANNE STA U

R

S

KITEK SAR TE ABKTER

Landskabsarkitekter

E

ANKABSA

AB

L OLM AND SH DSKARBKSARKI SK

UDVIDET SAMARBEJDE

ANNE ST

A AUSHOLM U ST OLM LA L E USHSARKITEKTND

I SILKEBORG

Siden nytår har 85 procent af de almene boliger i Silkeborg Kommune kunnet findes på en fælles venteliste. Boligportalen BoligSilkeborg er vokset. Nu er Silkeborg Boligselskab kommet med i samarbejdet, som i forvejen har omfattet AAB Silkeborg og Arbejdernes Byggeforening. Udvidelsen af samarbejdet medfører, at de lokale boligsøgende får valgmuligheder i et større geo­ grafisk område, da Silkeborg Boligselskab er stærkt repræsenteret i oplandsbyerne. Samtidig er hjemmesiden BoligSilkeborg.dk blevet fornyet. Desuden er det blevet nemmere at søge bolig og tjekke sine boligtilbud på computer, tablet og mobil.

LANDSKAB

RENOVERING, NYANLÆG, KLIMATILPASNING, PLEJE- OG DRIFTSPLANER OG KONCEPTUDVIKLING Udarbejdelse af opgaver inden for • Bygherrerådgivning • Projektering- og projektledelse • Borgerinddragelse • Myndighedsbehandling • Udbud af driftsopgaver Vores anlæg er kendetegnet ved at danne robuste rammer for gode friarealer til alle aldersgrupper og med en hensigtsmæssig og økonomisk fordelagtig drift. Vi sammensætter opgaven efter det aktuelle behov og den givne økonomi. Vi tilbyder løsninger i samarbejde med andre professionelle aktører inden for landmåling, arkitekter og rådgivende ingeniører med specialer i bl.a. kloak og regnvandshåndtering. Kontakt os gerne for en uforpligtende samtale. Herslevvej 49, Herslev, 4000 Roskilde, Tlf. 46402771 afs@annestausholm.dk - www.annestausholm.dk

NEW

REGULERING AF HUSLEJER MØDER

SKEPSIS PÅ CHRISTIANSBORG Kort før nytår kortlagde DR huslejepriserne i den almene sektor og lagde dermed op til debat om huslejeforskellene rundt omkring i landet. Prisforskellene gør indtryk på Christiansborg, men partierne er skeptiske over for forslag om at udjævne priserne. Venstres boligordfører, Britt Bager, siger til DR: ”En udjævning af huslejeniveauerne ville kræve, at vi satte beboerdemokratiet ud af kraft, og det er jeg og Venstre ikke umiddelbart tilhængere af. Men vi vil gerne se forslag.” Også i DF vil man gerne diskutere udligningsordninger, mens Socialdemokraterne ikke er meget for at hæve de billigste huslejer for at sætte de dyreste ned. Alternativet og Enhedslisten vil heller ikke flytte penge fra den ene afdeling til den anden.

 Nænsom tørring af vasketøj  Affugtningsanlæg til vaskekælder  Tørret næsten som i den friske luft  Energiklasse A1 Se mere på  Skåner tøj og bygningen anderbergklima.dk  Ingen mug og skimmel eller ring 43 999 888

KFS

BOLIGEN | februar 2016

17


DANMARKS BEFOLKNING:

HOLD FINGRENE FRA ENLIGE FORÆLDRES BOLIGSIKRING Indblik af Samina Usman & Regnar M. Nielsen | sau@bl.dk | rn@bl.dk

I

december fremlagde regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti et lovforslag om et nyt kontanthjælpsloft – Et forslag, der ifølge regeringens egne beregninger især vil ramme enlige forældre med børn. Opinionsinstituttet A&B Analyse har for Boligen spurgt Danmarks befolkning om, hvor meget det er acceptabelt at reducere enlige forsørgeres indkomst for at øge deres incitament til at arbejde. 57 procent af befolkningen siger 0 procent. Der skal ikke tages penge fra enlige forældre på kontanthjælp. 20 procent af befolkningen svarer, at der kan tages 10 procent. Og resten mener, at der kan tages mere fra dem. Skal der tages penge fra enlige forældre på kontanthjælp, er 80 procent af befolkningen enige om, at reduktionen af indkomsten skal ske gradvist, så man eksempelvis kan undgå udsættelser.

Foto: Scanpix

Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse i dagene fra den 11. til den 15. december 2015. I alt deltog 1.103 personer i alderen fra 18 og opefter i undersøgelsen. ¢

18 BOLIGEN | februar 2016

I


INDBLIK > BEBUDET LOFT OVER KONTANTHJÆLP

Hvor meget er det acceptabelt at reducere indkomsten for enlige forsørgere på kontanthjælp for at øge incitamentet til at arbejde?

7,7,2 % 4,1 % 10,5 % 20,5 %

Over 30 % 30 % 20 % 10 %

Undersøgelsen med oplysninger om, hvad eksempelvis kvinder i forhold til mænd, jyder i forhold til københavnere mener om spørgsmålene, kan ses på blboligen.dk. Samme sted kan der læses flere artikler, som uddyber indhold og konsekvens af regeringens forslag.

57,2 %

0%

17,1%

Boliger

58,8%

opsamlingslandsbyer

24,1%

I teltlejre Andet

0

10

20

30

40

50

60

>> BOLIGEN | februar 2016

19


KONTANTHJÆLPSLOFTET ER PRØVET FØR:

IKKE FLERE I ARBEJDE, MEN MANGE FLERE UDSÆTTELSER Antallet af udsættelser efter blandt andet indførelsen af det første kontanthjælpsloft i 2004 steg så voldsomt, at Domstolsstyrelsen skulle ændre sine beregningsmetoder.

I

2003 vedtog et flertal i det daværende Folketing et loft over, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kunne modtage i kontanthjælp, boligsikring og særlig støtte. Dengang – som med det nye kontanthjælpsloft – var formålet, at det skulle motivere personer på kontanthjælp til i højere grad at søge arbejdsmarkedet. Loftet, der typisk betød imellem 700 og 2.000 kroner mindre i indkomst, trådte i kraft den 1. januar 2004. Halvandet år senere præsenterede SFI en større undersøgelse, der hed ”Loft over ydelser”. Den målte den beskæftigelsesmæssige effekt af loftet over kontanthjælpen. ”Loftet synes ikke at have fået flere kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse i løbet af den betragtede periode. Der er således ikke kommet flere i arbejde blandt de respondenter, der berøres af loftet, end blandt de respondenter, der ikke berøres.” Sådan lød den overordnede konklusion i undersøgelsen, der var baseret på to tidsmæssigt adskilte interviews med 1.000 kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsen viste videre, at kontanthjælpsmodtagere generelt ikke havde problemer med motivationen i forhold til at arbejde. I stedet var de i vid udstrækning afskåret fra at arbejde på grund af dårligt helbred, sprogproblemer med mere. FLERE UDSÆTTELSER Mens kontanthjælpsloftet, der trådte i kraft i 2004, ikke

20 BOLIGEN | februar 2016

bragte nævneværdigt flere kontanthjælpsmodtagere i job, så blev der i 2004 og de efterfølgende år sat langt flere ud af deres lejligheder, fordi de ikke kunne betale deres husleje. Mens der ifølge Domstolsstyrelsens tal i 2003 blev udsat godt 3.800, så steg det tal i de efterfølgende år støt, således at der i 2007 blev udsat 4.600. En stigning på 21 procent. Det skal i denne sammenhæng retfærdigvis nævnes, at antallet af udsættelser allerede var begyndt at stige i 2003, altså før kontanthjælpsloftets indførelse. HOKUS POKUS For regeringen var stigningen i antallet af udsættelser blevet et så voldsomt problem, at Socialforskningsinstituttet blev pålagt at gennemføre en grundig årsagsanalyse. Den blev præsenteret i april 2008 af social- og boligminister Karen Jespersen. Tilhørerne blev her præsenteret for langt lavere tal i udviklingen af udsættelser, end de tal, man ellers kendte fra de foregående år. Forklaringen var, at Domstolsstyrelsen, der udgiver de årlige tal over fogedretternes udsættelser, pludselig havde ændret måden, beregningerne blev foretaget på. Pludselig måtte udsættelser, hvor lejeren efter domsafsigelse var nået at flytte, inden fogeden kom, ikke længere tælle med. Også selvom selve fogedforretningen i realiteten ofte var gennemført, ved at foged, flyttebil, politi og kommunale repræsentanter var mødt op på bopælen. På den måde


INDBLIK > BEBUDET LOFT OVER KONTANTHJÆLP Udvikling i udsættelser 2002-2012 Antal udsættelser 5000

4000

3000

2000

1000

0

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

År

Tallene i figuren stammer fra Domstolsstyrelsen, der har udarbejdet statistikken siden 2002. Tal for udsættelser efter 2012 kan findes på Domstolsstyrelsens hjemmeside.

blev det samlede udsættelsestal for 2007 barberet fra 4.600 udsættelser ned til cirka 3.400. På trods af at Domstolsstyrelsen fremadrettet benyttede den nye beregningsmodel, der altså ikke længere talte de udsættelser med, hvor beboerne havde nået at flytte, steg dette tal dog støt frem til og med 2011, hvor der blev udsat 4.400 husstande, fordi de ikke havde betalt deres husleje. NYT LOFT PÅ VEJ Da den stigende kurve over udsættelser knækkede først i 2012, var kontanthjælpsloftet sammen med en række andre beskæringer – herunder også en 225-timersregel – blevet afskaffet den 1. januar samme år. I 2014 – der er det seneste tal – blev der udsat 3.300. Nu har regeringen foreslået at genindføre både kontanthjælpsloft og 350-timersregel. Cirka 30.000 kontanthjælpsmodtagere ventes at blive ramt af det nye loft og den nye timeregel. Beregninger foretaget til regeringens eget lovforslag viser eksempelvis, at enlige kontanthjælpsmodtagere med børn vil miste godt 2.000 kroner (cirka 20 procent af rådighedsbeløbet) om måneden. Af lovforslaget fremgår det videre, at forventningen er, at indførelsen af et nyt kontanthjælpsloft vil bringe cirka 650 af de berørte 30.000 kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. ¢

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SÆRLIGT UDSATTE Af den store undersøgelse om udsættelser, som Socialforskningsinstituttet gennem­ førte i 2007, fremgik det, at kontanthjælps­ modtagere er stærkt overrepræsenterede blandt beboerne i husstande, der udsæt­ tes, fordi de ikke har betalt husleje. I alt var 30 procent af de udsatte på kontanthjælp.

>> BOLIGEN | februar 2016

21


INDBLIK > BEBUDET LOFT OVER KONTANTHJÆLP

Historien er ikke ene om at pege på muligheden for, at et nyt kontanthjælpsloft kan sætte gang i udsættelsesforretningerne. Bl.a. Kommunernes Landsforening og Forælder Fonden frygter, at det vil få alvorlige konsekvenser for de cirka 30.000 kontanthjælpsmodtagere, som loftet vil ramme.

KOMMUNERNES LANDSFORENING:

FORÆLDER FONDEN:

Antallet af hjemløse stiger

Vi er dybt bekymrede

I et høringssvar fra KL er budskabet klart. Det svarer til et selvmål, hvis regeringen indfører sin bebudede kontanthjælpsreform. Med lovforslaget vil antallet af udsættelser forventeligt stige, hvilket er i strid med regeringens egen 2020-målsætning på det sociale område, der netop går ud på at nedbringe antallet af hjemløse. Stiger antallet af udsættelser, betyder det, at der bliver lagt et yderligere pres på kommunerne, som skal hjælpe med at finde nye billige boliger. Og den opgave er urealistisk, fordi der allerede står 17.000 flygtninge, som venter på en bolig. Således uddyber ny næstformand i KL, Jacob Bundsgaard: ”Vi befinder os i en situation, hvor der er et enormt stort pres på at finde billige boliger, og det gælder stort set alle kommuner. Scenariet er, at det bliver meget vanskeligt for de her borgere at få råd til at betale en helt almindelig bolig, og bekymringen er også, at en række af de her borgere vil være henvist til forsorgshjem, som igen betyder, at kommunen får en opgave skubbet over på deres bord.” Jacob Bundsgaard peger desuden på, at kontanthjælpsreformen skal ses i sammenhæng med, at man samtidig har indført en integrationsydelse, der betyder, at kampen om de billige boliger er ”ganske massiv”, hvilket gør, at det bliver yderligere vanskeligt at finde en passende bolig. KL opfordrer på det kraftigste Folketinget til, at der bygges flere billige boliger.

Som privat, social hjælpeorganisation, arbejder Forælder Fonden (tidligere Fonden for Enlige Mødre og Fædre) for at forbedre enliges livsvilkår. Fonden råder over 42 midlertidige akutboliger og har igennem længere tid kunnet mærke et pres på behovet for enlige, der søger billige boliger. Leder Kirstine Sørensen fortæller, at en stor andel af de personer, der søger hjælp hos Forælder Fonden, typisk er på kontanthjælp. ”Vi er dybt bekymrede over regeringens kontanthjælpsreform, og vi frygter klart en stigning i udsættelser. De fleste ved jo, at huslejen er det vigtigste at få betalt, og det skaber nogle forhutlede hverdagsliv med få penge til mad og børnefødselsdage. Vores officielle melding er, at vi forstår det politiske budskab om, at folk skal have et incitament til at tage et arbejde. Men som boligaktør for enlige forældre, der har det økonomisk vanskeligt, er vi stærkt foruroligede,” lyder det fra lederen.

MØDREHJÆLPEN ”Skal vi ikke prøve at gøre noget andet end at straffe børnene til de kontanthjælpsmodtagere, som ikke er i stand til at tage et job? Måske er det på tide, vi prøver at løse nogle af de bagvedliggende problemer, så de faktisk bliver i stand til at tage et arbejde. Det kan betale sig for samfundet, og det kan gøre en forskel i rigtig mange børns liv.” Fra debatindlæg bragt på Altinget.dk 19/11/15 af Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen.

22 BOLIGEN | februar 2016


KORT NYT

LEJLIGHEDEN SKRUMPER

LIGE EFTER INDFLYTNING

Lea Jørgensen og Johan Carlsgart fik deres datter, efter at de underskrev lejekontrakten i september.

Lea Jørgensen og Johan Carlsgart samt deres lille datter Erica må indstille sig på, at deres nye almene bolig snart bliver mindre, end hvad der står på lejekontrakten. Parret flyttede den 1. december i Niverødgård hos Fredensborg Boligselskab. 14 dage senere godkendte Fredensborg byråd en renovering, som betyder reducerede arealer i nogle af afdelingens lejligheder, oplyser Frederiksborg Amts Avis. Da parret i september skrev under på lejekontrakten, blev de ikke informeret om, at en renovering var på vej igennem beboerdemokratiet. Det føler de sig bondefanget over. Direktør Jens Elmelund, forretningsførerselskabet KAB, forklarer til avisen, at man ikke orienterer nye lejere om eventuelle ændringer, før kommunen har godkendt projektet. Men en anden gang vil han ikke udelukke, at der tages et forbehold ved udlejning, når et projekt er tæt på. NEW

Arkivfoto: Allan Nørregaard

HÅNDSRÆKNING TIL BEBOERDEMOKRATERNE Håndbog for beboervalgte / Forord

GUID E TIL

BEBOERVALGTE

– rettigheder og pligter, muligheder og begrænsninger.

1

”Sammen gør vi en forskel”, hedder det i forordet til en guide, Sundby-Hvorup Boligselskab har udgivet til sine beboerdemokrater. Her får medlemmer af afdelingsbestyrelser, repræsentantskabet og organisationsbestyrelsen på 44 sider information om deres rettigheder og pligter. Guiden er bygget op om korte, klare tekster og kan bruges som opslagsværk til de folkevalgte i det nordjyske boligselskab.

NED MED SYGEPLEJEBOLIGER

OP MED ALMENE Hvor der før lå tre blokke med sygeplejeboliger, opfører Domea Odder nu tre punkthuse med 36 boliger. Projektet er en udløber af, at Odder Sygehus blev nedlagt i 2009, og at området indrettes med en række sundheds-, erhvervs- og kulturaktiviteter under navnet Vita Park. I yderkanten af området lå sygeplejeboligerne, som var fra 1952 og ikke blev betragtet som værd at bevare. De blev nedrevet, og i stedet begyndte Domea Odder i november at opføre sit nybyggeri i tre etager, tegnet af Ginnerup Arkitekter. Læs mere på bl.dk NEW

NEW

HORSENS-BOLIGER

I TAGETAGEN

I forbindelse med en helhedsplan vil Horsens Sociale Boligselskab indrette lejligheder i uudnyttede tagetager. Det sker i afdeling Østerled. Der indrettes fire tagboliger fordelt på fire boligblokke, hvor der etableres elevatorer i forbindelse med projektet. Helhedsplanen omfatter syv blokke fra 1956-62. Horsens Byråd har netop godkendt projektet. NEW

BOLIGEN | februar 2016 23


Effektiv kamp imod overfyldte lejligheder i Aarhus Århusianske boligforeninger slår ned på overbefolkede lejligheder med succes. Siden 2013 er antallet faldet med 69 procent. Af Signe Schlichtkrull | redaktion@bl.dk Foto: Simon Jeppesen

E

n etværelses lejlighed med otte b ­ eboere. Det er et grelt eksempel på over­ befolkede lejligheder, som år­husianske boligforenin­ ger bekæmper med succes. Siden 2013 er antallet af overbefolkede lejligheder faldet fra 601 til 186. Faldet er resultatet af et tæt samarbejde med Aarhus Kommune og startede som et forsøg på at bekæmpe de såkaldte ”fædrehoteller”, proforma-adresser og so­ cialt bedrageri. Eksemplet med de otte beboere i den lille lejlighed stammer fra Boligkontoret Århus, der har 5.600 boli­ ger. Foreningen har bragt beboertallet ned i omkring 100 overfyldte lejemål. ”Vi blev overraskede over, hvor mange der var. Der var et stort oprydningsarbejde,” fortæller udlejningschef Jette Bøttern Laursen, Bo­ ligkontoret Århus. Som udgangspunkt må der ikke bo flere voksne i en lejlighed, end der er op­ holdsrum. Det siger almen­

24 BOLIGEN | februar 2016

lejeloven. I dag er det da også kun en enkelt beboer, der har adresse i den etvæ­ relses lejlighed.

Dyre dækadresser

Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig deltog som de første i forsøget, og i 2014 kom de andre århusianske boligforeninger på nær en enkelt til. Forsøget er i dag gjort permanent og omfat­ ter cirka 48.000 boliger. Omkring en procent af boligerne viste sig at være overbefolkede. En del af dem er brugt til socialt be­ drageri. ”Der er typisk tale om sa­ ger, hvor en mand har en dækadresse et sted, men re­ elt bor hos ægtefællen eller kæresten,” fortæller Carsten Jepsen, leder af Aarhus Kommunes Kontrolgruppe. Sådan en sag koster i gen­ nemsnit kommunen 100.000 kroner om året, fordi familien får flere so­ ciale ydelser, end den er ­berettiget til, for eksempel børnetilskud, børnebidrag,

økonomisk friplads og ­boligsikring.

Gen for retfærdighed

”Vi bakker op om det, fordi vi er interesserede i ordnede forhold i vores leje­ mål,” siger Anders Rønne­ bro, formand for de århu­ sianske boligforeninger. ”Hele vores DNA er, at der skal være orden i tin­ gene. Der er også en retfær­ dighedsbetragtning i for­ hold til vores øvrige bebo­ ere, der følger gældende ­lovgivning,” siger Anders Rønnebro, som til daglig er direktør i AAB med 8.500 boliger. Nogle overbefolkede boli­ ger er det kun på papiret, mens andre rent faktisk hu­ ser for mange mennesker. ”Det kan også give uro og utryghed i afdelingen, hvis der er for mange beboere, og det kan give larm og tra­ fik,” siger Anders Rønnebro.

Råd og vejledning først

Kommunens Kontrolgruppe giver den enkelte boligfor­

ening besked, hver gang en bolig bliver overbefolket. ”Vi har en dialog med le­ jeren, hvor vi forsøger at finde en løsning. Omkring halvdelen har helt uskyldigt tilmeldt flere, end de må,” siger Jette Bøttern Laursen, Boligkontoret Århus. ”Vi tager os tid til at lytte, men vi forklarer også, at det skal bringes i orden, og at vi i sidste ende kan ophæve le­ jemålet,” siger hun. Udlejningschefen og hen­ des med­arbejdere forsøger at hjælpe, for eksempel med at komme på venteliste e­ ller ved at lave en fremlejekon­ trakt, men helt konfliktløst er det ikke. ”Vi har nogle beboere, som er vrede, fordi de ikke forstår, hvorfor vi skal blande os i det. De har må­ ske deres forældre boende og er ellers stille og rolige lejere, der hverken generer eller snyder nogen,” siger Jette Bøttern Laursen. Der går omkring en må­ ned, fra hun får besked fra Kontrolgruppen, til bebo­


Annonce

Udlejningschef Jette Bøttern Laursen.

erne er afmeldt på folkeregi­ steret. Hver måned dukker der cirka tre nye tilfælde op.

Svært at ophæve l­ ejemål

Boligkontoret Århus har ikke ophævet lejemål på grund af overbefolkede lej­ ligheder. Det har AAB i Aar­ hus til gengæld forsøgt i en enkelt sag, men uden held, fortæller udlejningschef i AAB, Betina Højmark. ”Lejeren gik på Borgerser­ vice og frameldte de over­ tallige beboere med tilbage­ virkende kraft, så de var fra­ flyttet, før han fik ophævel­ sen. Det betød, at vi ikke gik videre med den sag, fordi vi vurderede, at vi ikke ville vinde den,” siger Be­ tina Højmark. Lejeren blev altså boende, og selv om det i praksis kan vise sig svært at ophæve le­ jemål, mener Betina Høj­ mark alligevel, samarbejdet med kommunen har stor ef­ fekt. Hvor AAB i 2014 havde 32 overbefolkede bo­ liger, så er det i dag nede på 18.

Vi blev overraskede over, hvor mange der var. Der var et stort ­oprydningsarbejde.” JETTE BØTTERN LAURSEN UDLEJNINGSCHEF, BOLIGKONTORET ÅRHUS

De overfyldte lejligheder forsvinder ikke helt i Aar­ hus. Der er nemlig undta­ gelser, som er helt i orden, forklarer Carsten Jepsen fra Kontrolgruppen. For eksem­

pel må et kærestepar godt have en etværelses lejlig­ hed, og en ­familie med fire børn må gerne bo i en tre­ værelses. ¢

SÅDAN GØR DE Hver gang der flytter en ny beboer ind i en ­almen bolig, tjekker Aarhus Kommunes ­Kontrolgruppe, om boligen er stor nok. Hvis lejligheden er for lille, sender Kontrolgruppen en lo­ giværts-erklæring til den of­ficielle lejer. Vælger lejeren at stå ved tilmeldingen, får boligforeningen besked om, at ­lejligheden er overbefolket. Boligforeningen tager kontakt til lejeren med et stan­ dardbrev lavet i samarbejde med Kontrolgruppen. Hvis for­ holdet ikke bringes i orden inden 14 dage, kan lejemålet ophæves.

BOLIGEN | februar 2016 25


Anmeldelse: Ny bog om Bella­høj giver indsigt i byggeriet som bidrag til den moderne kulturhistorie, men savner lidt af ­virkeligheden i dag.

KLOG COFFEE TABLE-BOG OM BELLAHØJ Af Kristoffer Friis | kfs@bl.dk

B

ogen ”Bellahøj – fortæl­ linger om en bebyg­ gelse” lander på mit skrive­ bord, samme dag som en anden historie fra Bellahøj er i de lokale nyheder; Kø­ benhavns Kommune har fået to millioner kroner af ministeriet til at øge fælles­ skabet i Bellahøj, står der i avisen. Pengene skal gå til at skabe mere tryghed og nedbringe kriminalitet, hærværk og skolefravær i området. Historien er – anno 2016 – ude på bakketoppen i den nordvestlige del af Køben­ havn, imellem husene, der hvor udsigten over byen er fantastisk, lyset er godt, huslejen rimelig og bygnin­ gerne ikoniske, at det ikke går helt så godt. Sammen­ hængskraften imellem be­ boerne i de høje huse er da­ lende, og boligorganisatio­ ner, politi, SSP og lokale virksomheder og foreninger skal sammen sætte ind. Historien om Bellahøj – som er 28 højhuse og fire forskellige boligselskaber – er ikke én historie. Der er mange. I en ny fin coffee ­table-bog om højhusene 26 BOLIGEN | februar 2016

møder vi især én. Den an­ den er i nyhederne. Histori­ erne krydser ikke rigtigt hinanden i bogen. Det er både forståeligt og lidt ær­ gerligt, da der faktisk gøres tilløb til at fortælle begge si­ der af mønten, nemlig i form af otte interviews med beboere. I kapitler med overskrifter som ”Her har jeg ikke tænkt mig at flytte fra” og ”Tænk, at se solen stå op ved mor­ genmaden” og ”En dag op­ dagede vi, at der er forskel på bygningerne” er det inte­ ressant at læse beboernes egne ord om, hvordan det er at bo i husene. Men man kan godt stille spørgsmåls­ tegn ved, om valget af ud­ sagn og personer i bogen er repræsentative for, hvordan det også er at bo derude i dag? Da husene blev byg­ get, var det den bedre mid­ delklasse, der boede her. I dag er beboersammensæt­ ningen meget blandet, og det er så som så med fælles­ skabet.

Mange detaljer i ­ flot layout

Der er mange detaljer i ­beskrivelserne af byggeriet. Måske for mange og lidt for langt, afhængig af hvem

Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse. Af Jannie R. Bendsen, Birgitte Kleis ­og Mogens A. Morgen. Foto: Laura Stamer og Helga Theilgaard. Strandberg Publishing, 296 sider, 349,95 kr.

man ser som målgruppen, som ikke står krystalklar. Uden tvivl er bogen interes­ sant for byggenørder. Bo­ gen er rigt illustreret og flot layoutet med plantegninger, historiske fotos og nye arki­ tekturbilleder af Laura Sta­ mer. På den måde er bogen spændende at bladre og lave nedslag i for historisk interesserede og beboere – hvem der bare havde så grundig en beskrivelse af sit eget hjem – men der er altså fare for at drukne i de udpenslede historier om byggeprocesbeskrivelser, landskab, arkitektur, pro­ jektkonkurrence, industria­ lisering og boligpolitik. Bogen om de progressive højhuse er skrevet af to ar­ kitekter og en arkitekturfor­ sker. Den er interessant, for den fortæller om den ny­ tænkning, der ligger i bolig­ byggeriet dengang i 1950’erne og koblingen til velfærdsstaten; Samfundet blev mere moderne, og troen på fremtiden voksede, og danskerne fik bedre le­

vestandarder og højere ind­ komster. Selve bygningerne derude er meget forskellige, og det er tydeligt, når man nærmer sig byggeriet. Flere arkitekter har tegnet. Alta­ ner, facader og vinduer vari­ erer i udtryk, selvom husene består af to parallelt for­ skudte blokke med glastrap­ per imellem. Flotte bebyg­ gelser og stærkt innovative. Der var lys, luft og grønt. Forbilledet, den franskschweiziske modernistiske arkitekt, Le Corbusier, ville have nydt at ryge en pibe tobak i skyggen fra højhu­ sene. I dag har husene behov for en ”extreme makeover”. Nogle facader mere end an­ dre – nogle lejligheder mere end andre. Men der er en aura om de funktionelle høj­ huse, det må man indrømme. Fremtiden er her, og den er god, synes betonen stadig at fortælle. Og dét er bogens vigtigste funktion og værdi. At være et vindue, vi kan se Bellahøjs bidrag til kultur­ historien igennem. ¢


Vores brede sortiment sikrer, at du aldrig går forgæves 799,-

29,VED 6 PAR

Brother labelmaskine PTE550WSP inkl. 4 tape

Ninja Ice strikhandske Hpt

Håndværker udgave med Wifi, computer-tilslutning og smartphone label-app. Print fra PC eller smartphone/tablet. Til 3.5-24 mm labels. Inkl. tape sort/hvid og sort/gul. 38351045

Termoforet og vandafvisende. Str. 8-11. 62341508

499,-

379,-

JASA låsekasse 13057

Askebæger væghængt

Til oval cylinder. Erstatter Ruko. 245/250 og Rex 35. 40521210

Sort, med brandsikker metal inderbeholder. Kun på centrallager. 46705215

549,-

549,-

Elma datalogger DT 171 Føler for både temperatur og luftfugtighed. Hukommelse: 16.000 målinger. Findes kun i udvalgte engroscentre. 33925060

Juvelvask BK480B1-R02 Rustfri vask med strainer, bagplade med hanehul. Mål LxB: 480x340 mm. Kun på lager i udvalgte butikker. 46102056

Tilbuddende er ekskl. moms og afgifter og er gældende fra mandag d. 18. januar til 6. marts 2016. N sten h nbhåarr fro ostefrosten har Når frNår !idt sig fast! ar st fa g – harfast! bidt sig vir de rig 9,bidt si ge tige 79 e løsnin skine Brother labelma inkl. 4 tape PTE550WSP med udgave Håndværker r-tilslutning Wifi, compute label-app. og smartphone eller Print fra PC t. smartphone/table m labels. Til 3.5-24 m Inkl. tape sort/hvid og sort/gul.

38351045

rigtig – har vi de– har vi de rigtige løsninger 2640

229,-H 229,HUSK! HUSK! USK! lås Ruko hænge

stift. Med Smæklås. 6 nøgler. 40711020 279,Pris pr. stk.

2

VED 5 STK.

Hos VED 5 STK. Ca om virl ras ti læg nøg lfiler Hos Carl ras Hos Carl ra tilfiom ler vi nø s tilfiler ger cy ler og omlæ vi nøgler og lind lægg gler og gger cy er cy ere lindere linde re

Brother labelmaskine PTE550WSP inkl. 4 tape Håndværker udgave med Wifi, computer-tilslutning og smartphone label-app. Print fra PC eller smartphone/tablet. Til 3.5-24 mm labels. Inkl. tape sort/hvid og sort/gul. 38351045

løsninge

Brother labelmask PTE550W SP inkl. ine

Håndværker 4 tape Wifi, compu udgave med og smart ter-tilslutnin phone label-a g Print fra pp. PC smartphone eller Til 3.5-24 /tablet. Inkl. tape mm labels. og sort/g sort/hvid ul. 383510

r 799,-

45

Ruko hængelås 2640

229,-

Smæklås. 6 stift. Med 2 nøgler. 40711020 Pris pr. stk. 279,-

VED 5

STK.

Ruko hæng

elås

2640 Smæklås. 6 stift. nøgler. Med 2 407110 20 Pris pr. stk. 279,-

799,-

OG ION NKT KULLØS SLAGFU MED

FRA

OG KULLØSFUNKTION MED SLAG

KULLØS OG N MED SLAGFUNKTIO

FRA

- 1.1 1.100, 00 1.100,1.59,-9,1.599,1.599,FRA

Vejsalt Strada

15 kg pose

Vejsalt 66 poser. 499491161.485,Strada 1:1 palle kg pose Vejsalt Strada 15 15 kg pose 1:1 palle 1.345,ne Pris pr. palle ved 3 paller 49949116 66 poser. 499491 - 66 poser.Pris 1:1 palle e-/skruemaski r 1.300,pr. palle V XR slagbor Pris pr. palle 16 ved 6 paller 18 1.485,Pris pr. palle Pris 71 dele tilbehø DeWALT pr. palle inkl. Pris pr. palle 1.485 ved– 3kulløs D2T 1.345,paller Pris pr. palle ved 3Pris paller 15 pos.,-moment. LED-lys. pr. palle DCK795 og 1.345,ved26gear pose palle ved 6 paller 1.300,HSS-bor kg pr. paller 15Pris 10,8-18 V, direkte Metal gearhus, 2,0 Ah., lader 1.300 Tx 20Vejsalt Strada 49949126 ,25 bits Inkl. levering dør 4-10 mm slagbore-/skruemaskine V, XR 18 DeWALT Inkl.lt2 batterier og murbor Vejsa 1.400,Strad træbor fra leveran 1:1 palle - 40 poser. Vejsalt mm, inkl. 71 dele tilbehør auffert. kg pose Strada 151-10 DCK795D2T – kulløs 15 kg39056373 te DeWALT 1.200,- 1:1 pallei TSTAK-k pose Pris pr. palle e 25 - 40 poser. ved 2 paller LED-lys. pos.Vmoment. gear og 1518 Pris49949126 direkr Metal gearhus, 2 DCK7 1:1 palle - 40 poser. XR slagb 499491 pr. palle Pris pr. palle g direkt paller 1.100,5 ing 26 95D2 ved erin ore-/skrue r V, HSS-bor 1.400,Inkl. 2 batterier 2,0 Ah., lader 10,8-18 Pris pr. palle Pris pr. T – kullø Pris pr. palle palle ved l. levdenderandø lever andø Tilbud Metal gearh4-10 mm, maskine 1.400 s inkl. 20Tx 71 25 bits Pris 1.200,2 paller mm,,-træbor og murbor Pris pr. palle ved 2 pa 1-10 lev p nkl. ever Ink

Se den nye tilbudsavis ved at scanne QR koden, eller se den på carl-ras.dk

BOLIGEN | februar 2016 27


Bolig her, ­be blokken Kolstru lig gende i H ø p af dem ­i Aabenraa je , er e n ,­som Kols forenin g har v trup Bol­ig­ entet på at f å revet længe­ n e d. Foto: Ove St ahl Schmid t.

Nedrivningsstop koster boligselskaber dyrt I sidste ende falder omkostningerne tilbage på beboerne. Af Ole Ellekrog | ole@bl.dk

F

lere boligselskaber har den seneste tid haft mere end almindeligt svært ved at opnå godkendelse i Boligministeriet til nedriv­ ninger af almene boliger. Imellem jul og nytår be­ kræftede udlændinge-, inte­ grations- og boligminister Inger Støjberg, at nedriv­ ningsstoppet skyldes, at bo­ ligerne måske skal bruges til at huse flygtninge i frem­ tiden. I boligområdet Høje Kol­ strup i Aabenraa står 110 boliger klar til at blive revet ned. Boligerne har længe været tømt for beboere og har ikke været istandsat 28 BOLIGEN | februar 2016

s­ iden. Hvert år koster det seks-syv millioner kroner at have dem stående tomme. De mangler køleskabe, fry­ sere, tapetsering og maling og er på ingen måde ind­ flytningsklare. ”Hvis vi skal gøre disse boliger klar til indflytning igen, vil det blive en kæmpe omkostning for vores bolig­ forening, og den omkost­ ning falder i sidste ende til­ bage på vores beboere,” ­siger Ove Stahl Schmidt, formand for Kolstrup Bolig­ forening. Han håber derfor, at boli­ gerne i Høje Kolstrup snart kan blive revet ned. Nedriv­ ningen er en del af en hel­ hedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden, så

det eneste, der mangler, er en godkendelse fra Boligmi­ nisteriet. Men den godken­ delse lader vente på sig, for ministeriet godkender nem­ lig i øjeblikket kun meget få nedrivninger. ”Der kommer i øjeblikket rigtig mange flygtninge til Danmark, som skal have tag over hovedet. Ud fra en sam­fundsøkonomisk­ be­ tragtning må vi være til­ bageholdende med at give tilladelser til nedrivning, samtidig med at vi mangler indkvarteringsmuligheder og boliger til flygtninge. Vi skal være sikre på, at boli­ gerne rent faktisk er i over­ skud,” begrunder Inger Støj­ berg nedrivningsstoppet til Boligen.

Tre slags nedrivninger godkendes

I samme mail redegør hun for, hvilke nedrivningspro­ jekter der særligt vil få svæ­ rere ved at opnå godkendel­ ser. Boliger, der er blevet ubeboelige på grund af for eksempel skimmelsvamp, og boliger, der rives ned som en del af helhedspla­ ner, vil ikke få problemer med at opnå nedrivnings­ godkendelse. Derimod vil det blive sværere at få revet boliger ned, som mangler efter­ spørgsel på grund af befolk­ ningstilbagegang i områ­ det. ”De to første kategorier vil der blive givet tilladelse til som hidtil. Men den sid­


Jeg er fuldt ud opmærksom på, at tomme boliger koster boligorganisationerne penge hver eneste dag.” INGER STØJBERG UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTER

ste kategori vil vi gå noget mere ind i. Inden for det ­seneste år er mange af de almene boliger, der stod tomme, blevet beboet, og det er en positiv udvikling. Så vi må først være helt sikre på, at de pågældende boliger ikke kan bruges til at huse flygtninge,” siger Inger Støjberg.

Må lave planer om

Hvor de i Aabenraa stadig håber på en snarlig godken­ delse til nedrivning, har man i Tårs i Nordjylland været nødt til at lægge en plan B. Her har BoligHjør­ ring siden marts 2015 ven­ tet på godkendelse til at få revet 13 boliger ned, fordi de havde stået tomme længe. ”Nedrivningen er god­ kendt af Landsbyggefonden, af kommunen, af beboerne og har været i licitation. Derfor er det utroligt fru­ strerende, at vi ikke kan få den sidste godkendelse. Så­ fremt vi ikke snart får god­ kendelsen, har vi nu lavet

en plan B, hvor boligerne ­renoveres og får differentie­ ret husleje. Men det er langt fra en god løsning,” siger Johnny Jensen, direktør i BoligHjørring. Det koster BoligHjørring omkring 100.000 kroner om måneden at have de 13 boli­ ger stående tomme. Derud­ over vil der komme yderli­ gere omkostninger, fordi BoligHjørrings afdeling i Tårs ikke kan nå med i kom­ munens kloakeringsprojekt i byen. Så det må boligsel­ skabet selv betale for, når og hvis de får lov til at rive ned. ”Måske er det fair nok at sige, at vi skal tænke os eks­ tra godt om, inden vi river ned inde i selve Hjørring. Men i sådan nogle område­ byer som Tårs og Hirtshals, giver det ikke så meget me­ ning. Der er nok tomme bo­ liger i Hjørring Kommune alligevel,” siger Johnny Jensen.

s­ ekretariatschef i Lands­ byggefonden. Boligforeningerne må derfor acceptere en lignende situation et stykke tid endnu, vurderer han. ”Man må tage bestik af ­situationen lokalt, så man gør noget ud af at forklare, hvor man i stedet vil huse flygtninge. Hvis der så på længere sigt fortsat er tomme boliger i de yderligt liggende byer, kan det være, situationen bliver normali­ seret, og at det igen bliver lettere at få nedrivnings­

godkendelser,” siger Birger R. Kristensen. Og i ministeriet forsikrer man da også om, at vejled­ ning og gode råd fra dem med kendskab til de enkelte lokalområder vil blive lyttet til. ”Vi vil have en tæt dialog med kommunerne om disse forhold og inddrage deres lokalkendskab i vurderingen. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at tomme boliger koster boligorganisationerne penge hver eneste dag,” ­siger Inger Støjberg. ¢

Har altid været svært

I Landsbyggefonden, som er en af de instanser, der skal godkende en nedrivning, minder man om, at det altid har været svært at opnå godkendelse i ministeriet. ”Det har aldrig været nemt at få godkendt en ned­ rivning, det er der sikkert mange boligselskaber, der kan skrive under på. Men med den nuværende situa­ tion er det så nok blevet endnu sværere,” siger ­Birger R. Kristensen,

Sådan ser BoligHjørrings planer for afdelingen i Tårs ud. Som en del af planen skal de hvide boliger omgivet af stiplede linjer rives ned. Det eneste, der mangler, er en godkendelse fra Boligministeriet, men den lader vente på sig. Illustration: BoligHjørring.

BOLIGEN | februar 2016 29


Gellerup gearer op til ny helhedsplan Brabrand Boligforening er begyndt at forberede ansøgningen til den næste boligsociale helhedsplan. Den skal være fundamentet for helt at overflødiggøre sig selv i Gellerup – et af landets mest belastede områder. Optimistisk? Af Kristoffer Friis | kfs@bl.dk Foto: Simon Jeppesen

N

år man på en tåget vinterdag kig­ ger ud over Gellerupplanen i Aarhus fra en 6. sals lejlighed, så er udsigten ligeså grå, som den ser ud i statistikkerne for et af de mest udsatte boligområder i landet. Der er anlægsarbejde i gang imellem de lange blokke med de mange parabo­ ler. En ny vej skærer igennem området for at åbne det op, og flere blokke for­ svinder snart. Kigger man på arkitek­ ternes visualiseringer og de store visio­ ner, så ser fremtiden dog lysere og mere farverig ud. Danmarks største by­ fornyelsesprojekt er i gang i Gellerup og skal over de næste 10-12 år omdan­ nes. Sigtbarheden er måske ikke så god lige i dag, men leder af den bo­ ligsociale indsats i Brabrand Boligfor­ ening, Henning Winther, er optimi­ stisk – også på vegne af alt det, som man ikke kan se. Indsatser for at få beboerne i uddan­ nelse, beskæftigelse og få folk til selv at tage ansvar for at skabe et velfunge­

rende liv for sig selv og sine børn er i fuld gang. Den nuværende sociale hel­ hedsplan løber frem til 2017, men alle­ rede nu er boligforeningen i gang med at planlægge den næste, der skal føres ud i livet fra 2018-2021.

6 år endnu

”Den boligsociale indsats skal gøre sig selv overflødig på et tidspunkt. Vi skal ikke være her for evigt. Folk skal klare sig selv, og foreningslivet sprudler jo også herude. Det bliver ikke inden for de næste to år, at vi gør os selv over­ flødige, men inden for de næste seks år kan jeg godt forestille mig, at vi har flyttet så mange ting og skabt så me­ get stabilitet og bæredygtighed her­ ude, at vi kan trække os helt væk,” si­ ger Henning Winther. Startskuddet til udviklingen af den næste boligsociale helhedsplan blev taget i november, hvor boligforenin­ gen inviterede til stormøde. Så bebo­ ere, frivillige, foreninger, myndigheds­ personer og ansatte kunne kigge hin­ anden i øjnene. Der skal være en er­ kendelse hos den enkelte beboer, før forandringerne kan ske, er tesen. ”Vi kunne i sekretariatet selv skrive

Den boligsociale indsats skal gøre sig selv  overflødig på et tidspunkt. Vi skal ikke være her for evigt. Folk skal klare sig selv, og foreningslivet sprudler jo også herude.” HENNING WINTHER, LEDER AF DEN BOLIGSOCIALE INDSATS, BRABRAND BOLIGFORENING

30 BOLIGEN | februar 2016

den helhedsplan på meget kort tid, men vi kan ikke operere herude uden at have et mandat. Det er nyt med de her stormøder, men det er vigtigt for at spare tid. Her kan beboeren, for­ eningsrepræsentanten, beboerdemo­ kraten og direktøren sidde ved samme bord og få talt ud om problemerne. Dialogen er kvalificerende, og jeg vil jo heller ikke sidde her om tre år, hvor folk så siger, at det er noget skidt. Vi er fælles om det. Vi dikterer intet, men udfordrer og kvalificerer,” siger Hen­ ning Winther.


t ” Det er jo i virkeligheden fantastisk, at bare fordi man flytter ind i en boligforening, så får man hjælp til at finde fritidsjob, praktikplads og hjælp til foreningslivet. I 2022 skal beboerne selv kunne løse de her ting. Lige nu har forældrene ikke netværket til de her ting, som ellers er helt almindelige at ordne selv i det her samfund,” siger Henning Winther, leder af den boligsociale indsats i Gellerup.

ligsociale forsøger vi at samle op på en social skævvridning fra 80’erne og 90’erne, hvor man bare fyldte op. Vi har en tung målgruppe, der står uden for arbejdsmarkedet, er usunde og you name it. Vores indsatser skal i det dag­ lige motivere og understøtte livet her­ ude, og når vi så bliver mødt med et ’det fixer vi selv’, så er det jo faktisk det, vi gerne vil have. Folk skal jo kunne selv,” siger Henning Winther, som vurderer, at vi skal frem til 2030, før det sociale miks i Gellerup har de ressourcestærke beboere i overtal. Kernen i de sociale problemer i Gel­ lerup handler om engagement. Om de voksne, som ikke tager de ekstra skridt for deres børn, finder et lomme­ pengejob til dem, hjælper dem med uddannelse, men som heller ikke selv deltager i frivilligt arbejde eller mobi­ liserer sig, hvis der er udfordringer; Fordi de ikke har netværket, viljen el­ ler ganske simpelt ikke kan. ”Der er et stort hul hos forældrene herude i forhold til deres børn og unge. Det går helt tilbage til, at man ikke læser for dem fra etårsalderen. De får ikke et ordentligt sprog, og det kan betyde, at de så ikke får uddannelse senere hen. Et indsatsområde er frem­ over helt klar til den tidlige vejledning. Der fokuserer vi ikke nok lige nu,” si­ ger Henning Winther.

Beboerne skal selv tage ansvar

Der har i 40 år været boligsociale ind­ satser i Gellerup, og den helhedsplan, som Henning Winther nu sidder med, er den tredje af sin slags. Så hvorfor har man ikke allerede gjort sig over­ flødig efter alle de år? ”En boligsocial helhedsplan gør det ikke alene. Udfordringerne i et område som Gellerup handler om strukturelle udfordringer, anvisningsret og om, at folk flytter, så snart de får ressour­ cerne. 30 procent flytter væk, når de kan eje deres egen bolig. I det bo­

Projekter skal blive selvbærende

En af opgaverne i det boligsociale har siden 2009 været Foreningernes Hus. Der er mere end 120 aktiviteter hver måned i området fra adskillige for­ eninger. Huset er et eksempel på en model, som går fra at være et projekt til at være på vej imod at hvile i sig selv. ”Det er jo bare et godt gammeldags forsamlingshus, men i flere boligområ­ der står de tomme hen. Det sker ikke her, hvor vi har satset på at udvikle medborgerskabet og den demokrati­ ske del først. Huset er et eksempel på

et projekt, som ser ud til at blive bære­ dygtigt i 2018-2019, hvor det så skal være selvfinansierende. Vi vil gerne lave rammer for, at folk selv kan drive ting. Vi er her for at sige, at det eksem­ pelvis er tosset at have seks fodbold­ klubber, når der er basis for én eller to. Det kan vi godt sige og argumentere for, men det er ligegyldigt, for folk er engageret med deres følelser og deres liv. Derfor tager tingene tid,” siger Henning Winther. Det næste stormøde i Gellerup er den 27. februar, hvor der samles op på projekterne, inden der kan arbejdes videre med planen, som skal godken­ des. ¢ FAKTA Gellerupplanen er en ”arkitektonisk enhed”, færdigbygget i 1972, komplet med svømmehal, forbrændingsanlæg, skoler, børnehaver, kulturhuse. Inspireret af funktionalisme, modernisme og Le Corbusier. Der har været løst boligsociale opgaver i Gellerup siden 1976. Den boligsociale helhedsplan fra 2018-2022 er den tredje helhedsplan, som skal vedtages. 6.000 beboere i dag. Over halvdelen uden for arbejdsmarkedet. Mange unge uden uddannelse. Mange lavindkomstfamilier. Dobbelt op på ungdomskriminalitet i forhold til resten af byen, men stort fald. Meget foreningsaktivitet i området. Cirka 70 foreninger (trossamfund, fodbold, håndbryggerlaug, billard osv.) Lige nu er der 2.200 boliger i Gellerup, flere nedlægges i forbindelse med den fysiske helhedsplan. Der bliver også privatbeboelse. Læs mere om den fysiske helhedsplan for området på helhedsplangellerup.dk Den boligsociale helhedsplan har et budget på 44 millioner kroner fordelt over fire år.

BOLIGEN | februar 2016

31


Panelets analyse og mening

Meget positiv anmeldelse af ”Ringgårdens” ungdomsboliger ved Aarhus Havn af Boligens arkitekturanmelder, Nathan Romero Muelas. Den har beliggenhed, arkitektur, anvendelse. Selv navnet synes at være gået op i en højere enhed til den beskedne pris, almene boliger kan opføres for.

På vulkaner i Aarhus Havn Nathan Romero Muelas | redaktion@bl.dk Foto: Jørgen Jørgensen

Med udviklingen af den nye bydel i Aarhus Havn er der også skabt plads til de studerende. Grundfos Kollegiet, Marina House og to tårne med almene ungdomsboliger udgør en klynge af fire tårne, placeret på havnens nord­ lige område. Deres tilstedeværelse er i sig selv gode nyheder, fordi alt for ofte ender byens indtagelse af de gamle havneområder med prangende hoved­ kvarterer for store virksomheder eller ejerboliger i den højere prisende. I dag anmelder vi Vulkanen, det mindste af de to almene ungdomsboligtårne ud­ viklet af boligselskabet Ringgaarden. Palle Jørgensen, selskabets direktør, er meget passioneret omkring nødven­ digheden af at skabe en balance imel­ lem det frie marked og de offentligt støttede, billige boliger, hvis vi er ude efter levende, mangfoldige kvarterer. At bygge på et privilegeret site er også en god start, men kun det. For selv i sådanne omgivelser kan arkitek­ ter alligevel misforstå det hele, hvilket nogle af de nye bygninger i Aarhus Havn kan bevidne. Skabelsen af en

Vulkanen set fra havnen.

god bygning kræver få velovervejede beslutninger og en masse omsorg og engagement fra alle de involverede parter. Ret enkelt og yderst vanskeligt. Og når budgetterne tilmed er meget begrænsede, som de er i de almene bo­ liger, er der en fare for, at økonomiske optimeringer overskygger andre hen­ syn, som for eksempel indbyggernes livskvalitet og – tør jeg næsten sige det – bygningens æstetiske udtryk.

Et spørgsmål om karakter

Vi opdager ret hurtigt, at der er noget særligt ved denne bygning, der er helt

32 BOLIGEN | februar 2016

sin egen, og som man ikke kan misse. Den er beskeden, koncis og til tider rå. Men også legesyg og endda luksuriøs – ikke på den dyre måde, men på den svære; rig på rummelighed, udsigter og muligheder. Karakteren, personlig­ heden, både i mennesker og bygnin­ ger, er måske skabt af attraktive mod­ sætninger, altså det at man på samme tid for eksempel finder styrke og øm­ hed. Fra landsiden fremstår bygningen med et skarpt, hårdt, næsten mine­ ralsk udtryk: en betonkube blandt blø­ dere og mere legende naboer. Om rå beton er smukt, er et spørgsmål om smag. Undertegnede synes det og øn­


Bettina Post

Nathan R. Muelas

Aydin Soei

SOCIALRÅDGIVER, DEBATTØR

ARKITEKT

JOURNALIST, FORFATTER

Flemming Balvig

Lene Andersen

Hans Engell

PROFESSOR, KRIMINOLOG

FILOSOF

POLITISK KOMMENTATOR

Indgangsparti.

Facadestruktur.

sker ofte, at mange nye bygninger ville have været standset før den sæd­ vanlige facadebeklædning endte med at maskere strukturen. I gode hænder kan beton være ligeså ærlig som sten. I byggeriet, vi besøger i dag, er vari­ ationer og nuancer i facaden skabt ved en vellykket støbning af betonen, der afslører panelernes trækonglomerat­ struktur. Og på tæt hold er der intet hårdt eller afvisende over bygningen.

Vulkanen.

Kuben løfter et hjørne for at byde os velkommen i en åben foyer, en farve­ rig overdækket piazzetta, møbleret med uformelle tribuner og bænke af træ. Derfra træder vi ind i kernen af bygningen, et åbent atrium, der med lethed guider os hen til trappe og ele­ vatorer og til den fælles spisestue, og som fortsætter ned i kælderen.

I atriummet er den barske betonkon­ struktion animeret af farverige glasaf­ skærmninger, rækværkernes alumi­ nium og en kaskade af lys, der strøm­ mer ned fra ovenlysvinduerne. Vi er i hjertet af bygningen, et hulrum, der organiserer livet indenfor, og som fremmer menneskelige relationer og tilfældige møder indbyggerne imel­ lem. Her er ingen tvungne passager el­ BOLIGEN BOLIGEN | februar | maj 2016 2014 33

>>


Panelets analyse og mening

ler mørke korridorer, kun en lysende brønd med studielejligheder omkring.

At kigge ud

Som nævnt åbner bygningen sig op til det offentlige rum på gadeplan, og det gør den igen på tredje og sjette etage, igennem fælles terrasser, der er cen­ trale elementer for livet inde i bygnin­ gen. Terrasserne er designet og place­ ret med forsæt: det omgivende Aarhus, marinaen, Risskov og bugten suges ind. Disponeret rundt om atriummet er de 50 lejligheder enkelt og funktionelt ind­ rettet. I hver af de 50 kvadratmeter store boliger er køkken og bad placeret ved bagvæggen, og opholdsrummene åbner sig imod byen og havnen. Skyde­ dørene og garderobeskabe på hjul faci­ literer en fleksibel indretning og brug.

Et bredere syn på bæredygtighed

Det er min opfattelse, at de vigtige be­ slutninger om bæredygtighed ikke er de tekniske beslutninger, men design­ mæssige overvejelser gjort tidligt i projektet. Således vil for eksempel en masse solpaneler ikke redde en forkert orientering. Nogle af de formelle karakteristika i denne bygning er faktisk dikteret efter energieffektive overvejelser. En kom­ pakt volumen reducerer naturligvis overfladearealet, som ellers er der, hvor byggeudgifterne øges. Og det op­ varmede atriums indre placering redu­ cerer også hele bygningens varmeud­ gift. Desuden vender et hjørne af byg­ ningen imod syd, hvilket jo faktisk skaber to sydvendte facader og ingen direkte nordvendt. Tagets dynamiske form er heller ikke et pudsigt indfald, men dens bøj­ 34 BOLIGEN | februar 2016

Atrium.

ninger skaber derimod forskellige tag­ flader, som udnytter solen bedst mu­ ligt igennem 170 kvadratmeter solcel­ ler. Bygningen er kategoriseret ”Stan­ dard 2025” med et energibehov på -0,2 kWh/m2/år, så den er ikke blot energi­ neutral, men genererer et energiover­ skud. Endvidere sikres det lave energi­ forbrug også via isolering og genvin­ ding af varmen fra brugt brusevand. Bæredygtigheden guider således ud­ formningen af denne ​​ bygning, på en naturlig måde og ikke som noget der er tilføjet bygningen. Og når man ser tekniske elementer som solcellepane­ lerne (meget synlige på taget) er de succesfuldt indbygget i det overord­ nede design.

FAKTA Bygherre: Boligforeningen Ringgården Areal: 2.500 m2 Arkitekt: Cubo arkitekter og Terroir Aps Ingeniør: A. J. Moe A/S Entreprenør: C.C. Contractor A/S Byggeår: 2013 Lavenergiklasse: 2025 Priser:
 Århus Kommunes Arkitekturpris 2013 "2015 Internationale Architecture Awards", uddelt af den australske arkitektforening


Interiør.

Tagterrasse.

Namedropping

”Bjerget”, ”Bølgen”, ”8-tallet”, ”Isbjer­ get” indtager vores byer. Og nu ”Vul­ kanen”. Navne på bygninger er en far­ lig leg, de objektiverer bygningen med henblik på at sælge den, gøre den unik, gøre den til en primadonna, mens de vigtige emner vedrørende by­ ens struktur, dens ”fabrik”, glemmes. Direktør Palle Jørgensen deler vores

bekymring og forklarer os, at navnet blev valgt af beboerne ved afstem­ ning, efter byggeriet var færdigt. Og mens der ikke er noget fjollet ikonisk over denne Vulkan, er det sandt, at dens indre udgyder farve, varme og liv. Da vi skal afsted, kaster vi et sidste blik over vandet fra Kystvejen. Byg­ ningen tilhører havnen. Kombinatio­

nen af små vinduer og terrassernes store åbninger skaber minder om de kæmpe skibe, men også om de gamle siloer – og udsigten fra terrassen over Risskov, og bugten dvæler stadig i vo­ res hukommelse. ¢

BOLIGEN | februar 2016 35


KURSER OG KALENDER

ALMENT SAMFUNDSANSVAR OG STRATEGIARBEJDE Hvordan kan I styrke ejerskabet, engagementet og sammenhængskraften imellem beboere såvel som ansatte i jeres boligorganisation? Hvordan kan I gøde jorden for boligorganisationens lokalpolitiske dagsorden? Og hvordan kan I markere jer som en interessant og attraktiv samarbejdspartner for kommunen, civilsamfundet og erhvervslivet? Alment samfundsansvar og strategiarbejde er et tilbud til alle organisationsbestyrelsesmedlemmer, der ønsker at arbejde med disse emner, og som dermed ønsker at styrke det strategiske arbejde i boligorganisationen. Almene boligorganisationer er verdensmestre i socialt ansvar. Med udgangspunkt i begrebet al-

ment samfundsansvar og de forskellige temaer, det dækker over. Vi arbejder fx med socialøkonomi, praktikpladser, gældsrådgivning, energi- og miljøtiltag, og hvordan I også kan bruge det strategisk til gavn for organisationen og dens beboere, når I engagerer jer i små og store samfundsgavnlige aktiviteter. Temaaftenen byder på en kombination af oplæg, debat og inspiration. Vi vil bl.a. arbejde med:  Kortlægning af samfundsansvar i jeres boligorganisation  Formidling af samfundsansvar – hvorfor er det vigtigt, og hvordan griber man det an? H  vorfor det kan give mening at prioritere i boligorganisatio-

nens samfundsgavnlige aktiviteter.  Inspiration og redskaber til at sætte samfundsansvar på dagsordenen i organisationsbestyrelsen. Dato: 30/3 2016 Tid: Onsdag kl. 16.30 til kl. 20.30 Sted: Scandic Hotel, Aalborg Kursusnr.: 2016-0228 Pris: 1.200 kr. Dato: 6/4 2016 Tid: Onsdag kl. 16.30 til kl. 20.30 Sted: Scandic Hotel, Ringsted Kursusnr.: 2016-0229 Pris: 1.200 kr. Dato: 20/4 2016 Tid: Onsdag kl. 16.30 til kl.20.30 Sted: Scandic Hotel, Kolding Kursusnr.: 2016-0230 Pris: 1.200 kr.

LOVGIVNING

RÅDERET

Love og regler møder man alle vegne i den almene sektor. Der er pt. 2 hovedlove, mere end 10 bekendtgørelser og et stort antal vejledninger. Mange føler, at det er svært at overskue, hvor man finder de regler, man skal bruge. BL tilbyder derfor et 2-dages kursus, der gør jer i stand til at finde rundt i de mange love og bekendtgørelser, der er i den almene sektor. Undervisningen vil være en bred indføring i de vigtigste principper i de 2 hovedlove, Almenboligloven og Almenlejeloven. Derudover giver kurset tips til at finde rundt i love og bekendtgørelser. En del af undervisningen tager udgangspunkt i cases, hvor deltagerne selv skal finde løsningerne i de konkrete love og bekendtgørelser. Kurset henvender sig både til nyansatte og til ansatte med længere tids ansættelse.

Reglerne om råderetten er forholdsvis enkle – men i praksis åbner råderetten for en lang række overvejelser for boligorganisationen om håndtering af fx uanmeldte forbedringer eller forandringer i boligen, udlejning af boliger med fjernede skillevægge m.v. Kurset vil med en praktisk tilgang give deltagerne indsigt i mulighederne for at forbedre eller ændre boligerne med særlig fokus på den praktiske administration af råderetten. Indholdet af kurset vil være en gennemgang af de forskellige typer af råderet, installationsretten, godtgørelse for forbedringer, uanmeldte arbejder m.m. Kurset vil blive afviklet med oplæg om de enkelte emner, hvorefter deltagerne ud fra cases og egne praktiske erfaringer vil diskutere råderetsreglerne og den praktiske udmøntning heraf. Kurset henvender sig til ansatte.

Dato: d. 15/3 til d. 16/3 2016 Tid: Tirsdag kl. 10.15 til onsdag kl. 17.15 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Kursusnr.: 2016-0169 Pris: 5.400 kr.

Dato: d. 31/3 2016 Tid: Torsdag kl. 10-16 Sted: Hotel Hesselet, Nyborg Kursusnr.: 2016-0244 Pris: 1.700 kr.

36 BOLIGEN | februar 2016


SE ALLE KURSERNE PÅ BL.DK

FEBRUAR ALMENT TALENT AKADEMI (MODUL 2) Onsdag d. 3. februar til torsdag d. 4. februar Kursusnr.: 2016-0005 Sted: Scandic Hotel Front, København Pris: 68.000 kr. (Alle moduler) GRUNDUDDANNELSEN FOR ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE (MODUL 3, 4 & 5) Onsdag d. 3., d. 10. og d. 24. februar Kursusnr.: 2016-0004 Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus Pris: 15.650 kr. (Alle moduler) BUDGET OG FORMIDLING Fredag d. 26. februar til lørdag d. 27. februar Kursusnr.: 2016-0140 Sted: Comwell, Roskilde Pris: 3.650 kr. BOLIGJURA (MODUL 5) Onsdag d. 24. februar til torsdag d. 25. februar Kursusnr.: 2015-0049 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 30.250 kr. (Alle moduler) KURSER FOR ANSATTE KURSER FOR VALGTE KURSER FOR ANSATTE OG VALGTE

MARTS GRUNDUDDANNELSEN FOR ADMINISTRATIVE MEDARBEJDERE (MODUL 6, 7 & 8) Onsdag d. 2., d. 9. og onsdag d. 16. til torsdag d. 17. marts (Internat) Kursusnr.: 2016-0004 Sted: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus Internat: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 15.650 kr. (Alle moduler) KONFLIKTHÅNDTERING FOR VALGTE Fredag d. 4. marts til lørdag d. 5. marts Kursusnr.: 2016-0163 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 4.700 kr. ORGANISATIONSBESTYRELSENS ANSVAR OG RETLIGE RAMMER Lørdag d. 5. marts Kursusnr.: 2015-0150 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 2.000 kr. INSPEKTØR- OG DRIFTSLEDERUDDANNELSEN (MODUL 1) Tirsdag d. 8. marts til torsdag d. 10. marts Kursusnr.: 2016-0133 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 30.900 kr. (alle moduler)

LOVGIVNING Tirsdag d. 15. marts til onsdag d. 16. marts Kursusnr.: 2015-0169 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 5.400 kr. ALMENT TALENT AKADEMI (MODUL 3) Onsdag d. 16. marts til torsdag d. 17. marts Kursusnr.: 2016-0005 Sted: Vartov, København Pris: 68.000 kr. (Alle moduler) ALMENT SAMFUNDSANSVAR OG STRATEGIARBEJDE Onsdag d. 30. marts Kursusnr.: 2015-0228 Sted: Scandic Hotel, Aalborg Pris: 1.200 kr. BOLIGJURA (MODUL 6) Onsdag d. 30. marts til torsdag d. 31. marts Kursusnr.: 2015-0049 Sted: Sinatur Hotel Haraldskær, Vejle Pris: 30.250 kr. (Alle moduler) RÅDERET FOR ANSATTE Torsdag d. 31. marts Kursusnr.: 2015-0244 Sted: Hotel Hesselet, Nyborg Pris: 1.700 kr.

Annonce

Følg dit forbrug på smartphone

Læs mere og download

Med istas app er det let at holde øje med dit energiforbrug Bliv bevidst om dit forbrug: 

Følg forbruget af koldt/varmt vand,

 Detailvisning varme og el af forbrug pr. måler 

Sammenligning af aktuelt forbrug med

 Sparer penge og skåner miljøet tidligere års forbrug

Kontakt din administrator og hør hvordan du får istas forbrugs-app.

ista Danmark A/S Brydehusvej 13  2750 Ballerup  Tlf.: 77 32 32 32  ista@ista.dk  www.ista.dk

BOLIGEN | februar 2016 37


NOTABENE OG KORT NYT DOMEA-SELSKABER ­FUSIONERER BSB Munkebo og Kerteminde Boligselskab er på vej til en fusion, oplyser Fyens Stifts­ tidende. Begge administreres af Domea.dk og har 277 boliger tilsammen. Fusionen ventes at træde i kraft den 1. april.

NY SPURV I FLOKKEN Det lille boligselskab Gulspurven i Solrød Kommune har valgt Boligselskabet Sjælland som sin administrator. Anledningen til skiftet er, at den tidligere administrator blev syg, oplyser Gulspurvens formand, Sonja Poulsen, på Boligselskabet Sjællands hjemmeside. Hun

forudser, at samarbejdet resulterer i en fusion. Gulspurven omfatter 49 boliger.

25 ÅR I BL Når man har tilbragt 25 år på samme arbejdsplads, så kan man ikke undgå at blive en institution. Det er også sket i tilfældet John Frese. På en venlig og underspillet måde er John Frese på mange områder BL’s biologiske encyklopædi – især når

det gælder beboerdemokra­ tiets kringelkroge, persongalleri og historie. En viden, han har hentet igennem arbejdet i kredsene og igennem sin plads i BL’s bestyrelse, hvor John Frese er medarbejderrepræsentant. Han startede i BL i 1990, hvor han kom fra en stilling som underviser på Teknisk Skole og blev ansat i en stilling som kursussekretær. Og nu vil enhver, der har fulgt med i regnetimerne sige, at fra 1990 til 2016 er der mere end 25 år! Det er også rigtigt, men John sneg sig på et tidspunkt væk i et år for at være udlånt af BL til at starte uddannelsen som ejendoms/servicefunktionær. Det blev han, fordi

han igennem flere år havde beskæftiget sig med netop ­undervisning i og udvikling af ejendomsfunk­tionær­ området. John har de sidste mange år været kredskonsulent for 2. 9. og 11. kreds og har ­således haft hele Sjælland som sit arbejdsområde. Også Bornholm, der hører under 2. kreds, har haft fornøjelsen af Johns service. BL’s biologiske encyklopædi, John Frese, fejres på dagen med en sammenkomst med alle kollegerne. Bent Madsen Adm. direktør, BL

Annonce

DOMEN

BEDDINGEN, NYBYGGERI MED 166 UNGDOMSBOLIGER

HAR FÅET ET BRUGERRÅD

Bygherre: Plusbolig

Når der ikke er folkemøde, fungerer BL’s Dome i Allinge som bornholmernes forsamlingshus. Og hvad kan de så bruge det til? For at samle de bedste ideer, har Bornholms Regionskommune fået sammensat et brugerråd. Det består af ”prominente navne fra primært fritids- og kulturlivet”, skriver Bornholms Tidende. Brugerrådets formand er Ole Ligaard, som er formand for Bornholms Kulturuge. Blandt medlemmerne er direktøren for Bornholms Kunstmuseum, Lars Kærulf Møller, Bornholms Kunstmuseum, og formanden for Kulturnatten i København, Ulla Didriksen. BL’s Dome har allerede været benyttet til blandt ­andet en strikkefestival, jazzfestival og virksomhedskonferencer, oplyser Bornholms Tidende.

KAAI er totalrådgiver, arkitekt og ingeniør Byggeriet er præmieret af Aalborg Kommune

Almene boliger er vores speciale

NEW

Vi kender den almene sektor rigtig godt og arbejder med alt fra mindre renoveringsopgaver til store helhedsplaner. Det er bygherrens sikkerhed for et godt forløb, uanset om det gælder arkitektur, teknik eller økonomi. Læs mere om os på KAAI.dk eller ring på 70 27 11 31 – vi er altid klar til en snak om jeres byggeri.

Aalborg / Aarhus / København

38 BOLIGEN | februar 2016

totalrådgivning ét sted


MIDLERTIDIG DIREKTØR BLIVER PERMANENT BoligKorsør har fra nytår fastansat Uffe Kjær som direktør, efter at han i nogle måneder har været konsti­ tueret i stillingen. Han trådte til, da BoligKorsør valgte at tage afsked med den hid­ tidige direktør. Uffe Kjær er uddannet jurist og har mange års erfaring inden for den almene boligsektor.

IT- OG DIGITALISERINGSCHEF Forretningsførerselskabet Domea.dk vil inden for de kommende to år implementere en offensiv digitaliseringsstrategi. I denne forbindelse er Claus Aastrand, 46 år, blevet ansat som ny it- og digitaliseringschef. Strategien indebærer, at Domea.dk investerer et to­ cifret millionbeløb i styrket digitalisering og automatisering af ejendomsdrift og bolig­administration for at styrke kvalitet og service over for beboerne og de ­almene boligorganisationer, selskabet administrerer.

direktør i boligorganisationen ALBOA i Aarhus, hvor han har været ansat i tre år. Han er uddannet cand. scient.pol. og var 2003-05 formidlingskonsulent inden for socialområdet i Århus Amt, 2005-06 konsulent i Randers Kommunes udviklingsafdeling, 2006-07 projektmedarbejder i EU-par­ lamentet samt fra 2007 til ­udgangen af 2012 chef for Det Boligsociale Fælles­ sekretariat i Aarhus Kommune. Han har således bred erfaring omkring den almene sektor og samarbejde med kommuner. Ansættelsen sker i forbindelse med, at den hidtidige leder af kredsafdelingen og Aarhus-kontoret, Niels ­Sørensen, 61 år, har ønsket at sikre et godt generationsskifte. Niels Sørensen er i stedet blevet ansat som chefkonsulent for BL’s direktionssekretariat for at varetage en bred vifte af opgaver.

4 10

6

5 91

7 3

BL – Danmarks Almene Boliger er opdelt i 11 geografiske kredse. Læs mere om dem på www.bl.dk. Vælg BL og derefter Kredse.

BL'S BESTYRELSE FORMAND Palle Adamsen NÆSTFORMAND Vinie Hansen 1. KREDS Kaare Vestermann, næstformand 2. KREDS Birte Flæng Møller, formand

Kursus: kursus@bl.dk Boligen: boligen@bl.dk

Helge Hansen, næstformand

Læs meget mere på www.bl.dk/selvbetjening

Erling Nielsen, formand

3. KREDS Jens Pilholm, næstformand 4. KREDS

NY CHEF FOR BL I AARHUS Den 1. februar tiltræder Jens Møller som leder af BL’s kredsafdeling og Aarhus-­ kontor. Samtidig overtager han ansvaret for Boligsocialt Net, der fremover får adresse samme sted. Jens Møller, 40 år, kommer fra en stilling som vice-

BL INFO

Nyhedsbrevet BL Informerer ­orienterer BL’s medlemmer om ny lovgivning, ny viden og nye initiativer inden for den almene boligsektor. Læs det på: www.bl.dk/bl-informerer.

INDLÆG SENDES TIL NB@BL.DK

11

8

Birthe Qasem, formand

BLIV BRUGER AF BL-SELVBETJENING

2

Bjarne Walentin, formand Jens Ole Jørgensen, næstformand 5. KREDS Anders Rønnebro, formand Anette Østerhaab, næstformand

8. KREDS Peter Nørkjær, formand Jimmy Povlsen, næstformand 9. KREDS Iris Gausbo, formand Allan Nielsen, næstformand 10. KREDS Anders Lisvad, formand Poul Meisler, næstformand 11. KREDS Axel Larsen, formand Karsten Krüger, næstformand SÆRLIGT VALGTE OG UDPEGEDE MEDLEMMER Jens Elmelund, KAB Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark Niels Olsen, DAB Christian Høgsbro, AAB København

6. KREDS

Bo Jørgensen,

Karsten R. Håkonsen, formand

Boligselskabet Sjælland

Ulla Kronbæk Holm, næstformand

John Frese, medarbejder-­

7. KREDS

repræsentant, BL

Per Nielsen, formand Karin Mortensen, næstformand

Er medlem af forretningsudvalget

BOLIGEN | februar 2016 39


Test af sensorstyret LED-belysning i kælder og opgang:

Boligblok reducerer el-forbrug med 80%! I to blokke ud af i alt 54 blokke har vi testet, hvad en boligforening sparer ved montering af sensorstyret LED-belysning i den ene blok i forhold til deres nuværende traditionelle løsning i den anden blok. Hver blok har 3 opgange.

TEST

Beregning af LED-belysning i prøveblokke

Tilbud på prøveopgang 5 lamper inkl. montering (Kælder/stuen/1./2./3. sal)

I ALT KUN

Beregningen er foretaget efter tal fra opsatte målere i 98 dage (3/3 – 2/6 2015) og udregnet efter antal lamper fordelt i opgange og kældre. Blok 1 21,86/dag x 365 = 7979 kwh/år

Indendørs sensorlampe RS PRO LED S1 monteret af autoriseret elektriker. Ekskl. moms

Blok 2 4,41/dag x 365 = 1610 kwh/år

Årlig besparelse: (80%)

Besparelse udskiftning af rør en gang årligt:

6369 kwh 14.012 kr./år

2.325 kr./år

(Udskiftning af spoler er ikke medregnet)

Årlig besparelse i alt:

16.337 kr.

Investering pr. blok: (overslag) CO2 tilskud Netto

42.980 kr. 1.100 kr. 41.880 kr.

(inkl. moms 52.350 kr.)

Tilbagebetalingstid:

3,2 år

Samlet investering: 54 blokke ca. 2,9 mill. inkl. moms (Nogle blokke har en etage mere + 1 lampe.)

Lampernes holdbarhed er mere end 25 år. 5 års garanti.

Samlet besparelse på 25 år fratrukket investering = ca. 18.526.158 kr. Beregnet ud fra el prisen d.d. 2,20/kw

Kontakt Benny Birkholm Chefkonsulent Energi på bb@bolind.dk eller 40 34 99 63

Tlf. 39 539 539

bolindwebshop.dk

6.475 SPAR 1.000

Boligen med artikel om Mænd Mødesteder i Aarhus  

Et australsk koncept, hvor mænd mødes for at være aktive sammen og skabe netværk, har fundet vej til Aarhus. Her er Det Boligsociale Fælless...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you