Page 1

Dorthe Skovborg og Karina Rohrberg Jessen

Tidlig indsats ved omsorgssvigt

Frydenlund


Tidlig indsats ved omsorgssvigt © Forfatterne og Frydenlund 1. udgave 1. oplag 2011 ISBN 978-87-7887-964-6 Forlagsredaktion: Charlotte Lind Grafisk tilrettelæggelse: Urte Katrine Andersen Grafisk produktion: Pozkal, Polen

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og CopyDan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK – 1826 Frederiksberg C Tlf. 33932212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk


Indhold Indledning  7 Underretningspligt og berøringsangst...8 Holdninger til underretning.....................9 Bogens formål...............................................9 Bogens opbygning..................................... 10

Mary Ainsworth, Strange Situation Test............................. 34 Opdragerens tilknytningsmønster....... 36 Daniel Sterns udviklingsteori................ 40 Følelsesmæssigt skadede børn............... 45 Pædagogisk praksis og Stern.................. 45 Opsummering............................................ 47

1  Omsorgssvigt – definition og teoretisk grundlag  12

2  Lovgivning og tidlig indsats  48

Omfanget af omsorgssvigt i Danmark..................... 12

Procedure ved omsorgssvigt................... 49 Underretninger.......................................... 49

Kendetegn hos det omsorgssvigtede barn....................... 15

Myndighedernes handlemuligheder.... 52

Anbringelser uden for hjemmet............ 16

Børn- og ungeudvalg................................ 55

Sene anbringelser og manglende underretninger............... 17

Ankestyrelsen............................................. 56

Stigning i antallet af underretninger..................... 19

Forældrepålæg........................................... 58

Paragraf 50-undersøgelse........................ 53

Barnets medbestemmelse........................ 57

Kari Killén, definition af omsorgssvigt...................... 20

Netværksanbringelser.............................. 59

Fysiske overgreb......................................... 21

Underretningspligt for alle..................... 63

Vanrøgt........................................................ 22

Opsummering............................................ 64

Psykiske overgreb...................................... 23 Seksuelle overgreb..................................... 24 Forældreskab og forældrefunktioner............................. 25

Barnets Reform.......................................... 60

3  Den svære samtale  66 Planlægning af en bekymringssamtale......................... 67

Tilknytningsmønstre............................... 27

Forældresamarbejde og konflikthåndtering.............................. 68

Omsorgssvigt og tilknytning................. 28

Bekymringer skal ikke bevises................ 71

John Bowlbys tilknytningsteori . .......... 28

Ligeværd i samtalen.................................. 72

Forskellige tilknytningsmønstre........... 30

Opsummering............................................ 73


4  Cases  74 5  Underretningskulturen i småbørnsinstitutioner  111 Den svære vej fra viden til handling... 111 Underretningskulturen i dag............... 112 Tid til at underrette i tide .................... 114 Uvished, usikkerhed og bekymringer om underretning....... 115 Institutionskultur og underretningspligt............................ 116 Professionsuddannelse og underretningskultur......................... 118 Gode råd til fagpersonale og deres ledere.......................................... 118 Opsummering.......................................... 119

6 Tidlig indsats for udsatte børn – hvad skal der til?  121 Bedre lovgivning...................................... 121 Bedre uddannelse.................................... 122 Tværprofessionelt samarbejde............. 123 Mere viden................................................. 123 Slutreplik................................................... 124

Litteratur  125 Link  126 Noter  127 Stikord  128 Bilag A  130 Bilag B  133 Bilag C  134


Indledning

case afsluttes med en række spørgsmål til diskussion og er således velegnet til brug i et undervisningsforløb. Kapitel 5 giver et billede af den eksisterede underretningskultur, som den tager sig ud i langt de fleste institutioner i dag, og forsøger at give et svar på, hvorfor det, trods stor viden og enighed på området, fortsat er så svært at gribe ind i familiers autonomi. Kapitel 6 giver afslutningsvis nogle bud på, hvad der skal til for at ændre underretningskulturen og dermed sikre, at udsatte børn og unge får den bedste hjælp – en tidlig indsats. Karina Rohrberg Jessen og Dorthe Skovborg København, januar 2011

11


Kapitel 1 Omsorgssvigt – definition og teoretisk grundlag Børn skal være omgivet af af tilgængelige og omsorgsfulde voksne for at kunne udvikle en tryg tilknytning. Børn, som vokser op hos forældre eller andre omsorgsgivere, som ikke magter denne opgave, skades og vil derfor have behov for støttende foranstaltninger langt op i barndommen. Vores tilgang til omsorgssvigt tager udgangspunkt i Kari Killéns forskning i omsorgssvigt, og i Daniel Sterns og John Bowlbys udviklings- og tilknytningsteorier. Vi vil kort præsentere teorierne, så læseren får en grundlæggende forståelse for den betydning, omsorgssvigt har for et barns udvikling, og derved bliver fortrolig med de tegn på omsorgssvigt vedkommende skal afkode og reagere på. Det er også vores håb, at præsentationen vil inspirere til yderligere fordybelse i de teorier og begreber, vi præsenterer.

Omfanget af omsorgssvigt i Danmark Det er svært at skaffe sig et reelt overblik over omfanget af omsorgssvigt i Danmark, og det er ikke muligt at sætte et præcist tal på, hvor mange børn der omsorgssvigtes i større eller mindre grad under deres opvækst. Både forældre og børn bidrager til at sløre svigtet, hvilket der er mange grunde til. For eksempel forsøger børn ofte at skjule, at de har det dårligt, fordi de helt grundlæggende er loyale over for deres forældre, og fordi mange børn føler sig medskyldige i det svigt, de udsættes for. For forældrenes vedkommende gælder det, at de i mange tilfælde ikke erkender, at de udsætter deres børn for omsorgssvigt.

12


Omsorgssvigt – definition og teoretisk grundlag

I en norsk undersøgelse fra 1980 hævdes det, at for hvert barn, der registreres som følge af omsorgssvigt, er der ni udsatte børn, der ikke registreres (Killén 2005:21). Ifølge samme undersøgelse er det i de store byer og i tæt bebyggede kommuner, man finder det største antal børnesager pr. indbygger, og de omsorgssvigtede børn kommer først og fremmest fra socialt og økonomisk dårligt stillede familier. Der er dog ingen grund til at antage, at det kun er i socialt belastede familier, der kan være problemer med omsorgen for børnene. Når børn fra økonomisk velstillede familier ikke så ofte optræder i statistikkerne, kan det skyldes, at både børnene og forældrene er bedre til at camouflere et omsorgssvigt, og at det professionelle personale er længere om at tolke et barns mistrivsel som et udtryk for omsorgssvigt, hvis barnet kommer fra en velstillet familie. Kari Killén skønner, på baggrund af norske undersøgelser, at 20–25 % af alle norske børn lever under forhold, hvor de udsættes for en eller anden form for omsorgssvigt (Killén 2005:26). Der er ikke gennemført lignende undersøgelser i Danmark, men Børns Vilkår vurderer, at ca.15 % af alle ”børn lever i et miljø, der ikke sikrer dem en tryg og udviklende barndom.”1 Antallet af anbringelser af børn uden for eget hjem kan bidrage til at belyse omfanget af omsorgssvigt. I Danmark anbringes der hvert år omkring 15.000 børn fordelt med ca. 12.300 under 18 år2 og ca. 2.700 er unge over 18 år. Anbringelsen kan enten være på døgninstitution eller anden form for anbringelsessted. For unge, der er fyldt 18 år, sker det i forbindelse med efterværn. Efterværn er en foranstaltning for unge, der er fyldt 18 år til og med det fyldte 22. år. Kommunen kan, hvis den unge er indforstået med det, og det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, yde fire typer af efterværn: •• •• •• ••

Opretholdelse af personlig rådgiver Opretholdelse af en fast kontaktperson Opretholdelse af døgnophold Etablering af udslusningsordning

13


Ifølge ankestyrelsen udgør 70 % af alle nye anbringelser teenagere, og samlet har anbringelserne gennem de seneste år fordelt sig nogenlunde således: •• 10 % er børn mellem 0 og 3 år •• 20 % er børn mellem 4 og 11 år •• 70 % er børn mellem 12 og 17 år Over halvdelen af teenageanbringelserne sker efter henvendelse fra forældrene, og 30 % efter at barnet eller den unge selv har henvendt sig til kommunen. I 2005 var der ifølge Danmarks Statistik 35.264 familier, som i årets løb modtog familierettet støtte. Børn og unge med forebyggende foranstaltning pr. 31. december efter alder og køn Forebyggelse i alt Hele landet 2005

Drenge

Piger

0 år

9

8

1 år

50

33

2 år

78

77

3 år

112

102

4 år

183

141

5 år

276

187

6 år

312

242

7 år

340

237

8 år

412

274

9 år

460

310

10 år

510

338

11 år

535

363

12 år

569

360

14


Omsorgssvigt – definition og teoretisk grundlag

13 år

641

382

14 år

789

538

15 år

1170

878

16 år

1144

934

17 år

1002

599

18 år

383

271

19 år

195

160

20+ år

168

122

Tabel 1.

Kendetegn hos det omsorgssvigtede barn Der er mange tegn, som bør skærpe opmærksomheden hos pædagoger og andre faggrupper. Det begynder næsten altid som en bekymring for et barn, ofte uden at det er muligt præcis at sige, hvorfor bekymringen opstår. Konkrete og synlige tegn på begyndende eller eksisterende omsorgssvigt ses hos børn, som gentagne gange afleveres med våd ble, i nattøj og uden at have fået morgenmad, eller hos børn, der er meget apatiske, sover meget eller undgår øjenkontakt. Barnets samspil eller mangel på alderssvarende interaktion med pædagogerne kan give indikationer på omsorgssvigt. Desuden kan relationen mellem forældre og børn i afleverings- og afhentningssituationer være en indikator for barnets trivsel og tilknytning i familien. Det kommer vi nærmere ind på senere i dette kapitel. Når vi arbejder med omsorgssvigt, kommer vi ikke uden om at forholde os til den sociale arvs betydning. Social arv betyder i denne sammenhæng familiens socialklasseposition, der går i arv over generationer. Forskning bekræfter, at der er en tydelig sammenhæng mellem forældres og børns uddannelses-, beskæftigelses-, indkomst- og helbredsmæssige forhold (Jæger 2008). Omtrent halvdelen af de forældre, der forgriber sig på deres børn, har selv være udsat for fysiske overgreb (Killén 2005:126). Yderligere kan man se en sammenhæng mellem al-

15


koholmisbrug og omsorgssvigt, da mellem 75–90 % af alle sager involverer misbrug af alkohol (Killén 2005:47). Der findes ikke lignende opgørelser i Danmark, men en undersøgelse foretaget af Statens Institut for Folkesundhed i foråret 2002, viser dog signifikante sammenhænge mellem en række vanskelige familiære forhold, trivselsproblemer og seksuelle overgreb.3 I 2008 antog man, at omtrent 122.000 danske børn levede i familier med alkoholmisbrug, og samtidig lød konklusionen, at problemer med alkohol i børnefamilier er en af de væsentligste årsager til, at børn omsorgssvigtes i Danmark.4 Børn i familier med alkoholproblemer Blandt børn, der vokser op i familier med alkoholproblemer, har • 10 % en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn • 40 % symptomer på psykiske belastninger • 50 % klarer sig som andre børn Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, har børnene • 3 gange større risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling • 3 gange større risiko for at blive anbragt uden for hjemmet • 2,5 gange større risiko for at udføre et selvmordsforsøg I de fleste sager er forældrene dog godt klar over deres manglende kompetencer som forældre, og i 88 % af anbringelsessager bliver barnet eller den unge anbragt med samtykke fra forældrenes side. Forældrene træffer ofte dette valg, da det giver dem en oplevelse af fortsat at have medindflydelse på barnets fremtid, og derved oplever de, at anbringelsen giver større mening ikke bare for dem selv, men også for barnet.

Anbringelser uden for hjemmet På landsplan er der som nævnt omkring 15.000 anbragte børn, hvilket gør Danmark til det land i verden med flest børn anbragt uden for hjemmet. Der er stor uenighed blandt politikerne om, hvorvidt dette tal ønskes forhøjet eller sat ned, da der ikke er enighed om, hvorvidt de store økonomiske omkostninger forbundet med en anbringelse uden

16


Omsorgssvigt – definition og teoretisk grundlag

for hjemmet kan forsvares med de ofte manglende positive konsekvenser for barnet. Fakta om anbringelser • Ca. 70 % af alle anbringelser sker for børn over 12 år. Kun 10 % af de anbragte er under 3 år. • Halvdelen (47 %) af førstegangsindsatserne sker for unge over 15 år, mens kun 15 % sker for børn under 6 år. • Antallet af nye anbringelser falder drastisk i fjerde kvartal. I 2007 blev der foretaget knap 900 anbringelser i hvert af de første tre kvartaler. I fjerde kvartal blev der derimod kun foretaget 672 anbringelser. Mønstret er det samme i 2006 og 2005. • 30 % af de anbragte børn på 11 år har fået stillet en diagnose eller konstateret en langvarig sygdom (eksempelvis DAMP/ADHD), mens tallet er 7 % for de ikke-anbragte. • Hvert tredje anbragte barn indgår ikke i den almindelige klasseundervisning, men modtager en form for specialundervisning. • Hver 10. (9 %) af de anbragte 1etårige får beroligende medicin, mens kun 1 % af de jævnaldrende ikke-anbragte får denne type medicin. • I 2006 brugte det offentlige knap 15 milliarder kroner på anbringelser, hvilket er en stigning på 15 % i forhold til 2001. • Det næstvigtigste parameter for, om et barn senere bliver kriminel, er, om han eller hun har været anbragt. For dem, der har været anbragt uden for hjemmet under opvæksten, gælder, at 2 ud af 3 (62 %) sigtes for simpel vold senere i livet (af de 20-29 årige). Tallet er 13 % for dem i aldersgruppen, der ikke har været anbragt. • Hver anden socialrådgiver (44 %) har oplevet, at økonomi afgør indsatsen i børnesager, og at økonomiske forhold i kommunerne dermed forringer deres mulighed for at varetage barnets tarv.

Sene anbringelser og manglende underretninger Som det fremgår af tabel 1, stiger andelen af anbragte børn generelt med alderen. I 2006 vedrørte 42 % af sagerne børn og unge over 15 år, mens kun 10 % af sagerne vedrørte børn under 4 år (Servicestyrelsen 2007:96). Det kunne pege på en uheldig tendens til, at forældre får for

17


mange chancer, og at der i størstedelen af tilfældene ikke bliver grebet ind i tide. En forklaring på, hvorfor udsatte børn anbringes i en forholdsvis sen alder, kunne også være, at pædagogerne i daginstitutionerne er gode til at kompensere for børnenes problematikker i de tidlige år og derfor vurderer, at der ikke er behov for at underrette myndighederne. Når barnet kommer i skole, og der ikke længere er samme mulighed for at kompensere for barnets manglende ressourcer, melder behovet for anbringelse sig måske først. Mange af barnets problematikker kan rummes i hverdagen i en vuggestue eller børnehave, men i folkeskolen, hvor der er én lærer til 25–30 børn, er der ikke samme rummelighed, hvorfor barnets problemer bliver tydelige. Pædagoger uddannes til, og er gode til, at arbejde med børns almindelige trivsel og udvikling. Men de mangler ofte den helt nødvendige viden om omsorgssvigt og viden om, hvordan et omsorgssvigtet barn identificeres, og hvordan pædagogen kan og skal handle på en bekymring. Pædagogerne kan i hverdagen støtte barnet og afhjælpe mange af de problematikker det enkelte barn møder med, men de har ikke mulighed for at sætte ind med hjælp og støtte til barnets familie eller i barnets hjem. Netop familien er helt central, når der er tale om omsorgssvigt, og uden grundlæggende forandringer der vil svigtet fortsætte, så længe barnet opholder sig i familien. En anden forklaring kunne være, at der simpelthen ikke underrettes nok. At pædagogerne ikke løser den underretningsopgave, de er pålagt. Ankestyrelsen (se kap. 2) udarbejdede i begyndelsen af 2009 en rapport om de manglende underretninger.5 Af rapporten fremgår det, at hele 81 % af det frontpersonale, som har den daglige kontakt med børnene, ikke underretter! Ud over det store antal medarbejdere, der tilsyneladende ikke opfylder deres underretningspligt, er det bekymrende, at kun få pædagoger i undersøgelsen giver udtryk for, at de er bevidste om, at den skærpede underretningspligt er personlig, og at de kan straffes personligt, hvis de undlader at underrette. Undersøgelsen viser, at det er lærerne i folkeskolen, som står for den største del af underretningerne.

18


Omsorgssvigt – definition og teoretisk grundlag

Denne tendens er ikke ny. Tilbage i 2007 udarbejdede Ankestyrelsen en opgørelse over, hvilke grupper der underretter. Her fremgår det, at 74 % af dem, der underrettede i 2007, var personer med skærpet underretningspligt. Af dem var kun 7 % pædagoger i daginstitutioner og dagplejere. Underretning fra personer med skærpet underretningspligt Skole

18 %

Dagtilbud (dagpleje, daginstitution, fritidshjem)

7 %

Sundhedsplejersker

3 %

Sundhedsvæsen i øvrigt

11 %

Politi

8 %

Domstol

1 %

Anden kommune

4 %

Andre med særlig underretningspligt

21 %

I alt

73 %

Tabel 2. De resterende ca. 26 % var fordelt med 13 % på personer med generel underretningspligt og hele 13 % fra barnet selv eller fra forældremyndighedsindehaveren.6

Stigning i antallet af underretninger Trods det faktum at for få underretter de kommunale myndigheder, oplever Ankestyrelsen en stigning i antallet af underretninger på udsatte børn og unge. Det kan skyldes en stigende opmærksomhed på muligheden for at kontakte Ankestyrelsen, som i 2009 iværksatte kampagnen Tag signalerne alvorligt rettet mod fagfolk med det formål at gøre dem bedre rustet til at underrette. En stikprøve fra Ankestyrelsen tyder på, at der i forbindelse med kampagnen er flere, som henvender

19

Uddrag af Tidlig indsats ved omsorgssvigt