Page 1

Helle Kjærgård

Mit urolige barn – guide til en bedre hverdag

Frydenlund


Mit urolige barn – guide til en bedre hverdag 1. udgave, 1. oplag, 2014 © Forfatteren og Bogforlaget Frydenlund ISBN 978-87-7118-341-2 Forlagsredaktion: Vibe Skytte Korrektur: Bodil With Dahlin Grafisk tilrettelæggelse: Malte Trap Pedersen Grafisk produktion: Balto, Litauen Tegninger: Linda Gil Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copydan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på www.frydenlund.dk/nyhedsservice


INDHOLD Indledning........................................................... 9 Læsevejledning.......................................................11 De enkelte kapitler..................................................12 Kapitel 1 Børn, der farer rundt...........................................15 At føle sig utilstrækkelige som forældre.........................16 Diagnoser..............................................................17 At være i ro er noget, man skal lære.............................20 Hvorfor er børn urolige?...........................................22 Når stimulering og struktur ikke passer til barnet.............32 Uro og søvn..........................................................37 Uro og sund kost.....................................................38 Andre årsager til uro................................................40 Uro kan også være positivt.........................................41 Kapitel 2 Uro og udvikling.................................................44 Hvor er det let at være i ro?........................................47 Børns udviklingsopgaver...........................................49 Hvad virker?..........................................................61 Kapitel 3 Samvær – det første S...........................................62 Samvær med andre giver selvtillid...............................64 Samvær i familien....................................................67 At lære de sociale spilleregler.....................................68 At efterligne andre..................................................71 5


Kærlig rollemodel...................................................72 Sociale vanskeligheder...............................................73 Børn i vanskeligheder med andre børn..........................75 Børn i vanskeligheder i familien..................................79 Børns almindelige genvordigheder...............................89 Det urolige barns særlige kriser..................................92 Forebyggelse af konflikter..........................................93 Kapitel 4 Struktur – det andet S.........................................96 Struktur er som en opskrift........................................97 Struktur i forskellige grader.......................................98 Automatisering.......................................................99 Struktur på tiden.................................................. 100 Struktur på aktiviteter............................................ 104 Struktur i rummet................................................. 108 Hvad er struktur mere?........................................... 109 Struktur som konfliktforebyggelse............................. 111 Opblødning af struktur........................................... 112 Kapitel 5 Stimulering – det tredje S................................... 113 Kognitiv stimulering............................................... 114 Hjælp eller læring?................................................ 116 Kognitive funktioner.............................................. 117 Motorisk stimulering............................................. 119 Sansestimulering................................................... 124 Opmærksomhedsstimulering.................................... 125 Hukommelsesstimulering........................................ 129 Sproglig stimulering............................................... 131 Social stimulering.................................................. 135 Stimulering til at bruge viden................................... 139 For meget og for lidt.............................................. 141

6


Kapitel 6 Søvn – det fjerde S............................................. 143 Søvnens faser....................................................... 145 Søvnproblemer kan ikke altid ses............................... 146 Hvad sker der under søvn?....................................... 147 Hvordan styres søvnen?.......................................... 148 Søvnbehov........................................................... 149 Søvnproblemer.................................................... 150 Gode vaner.......................................................... 151 Mareridt og andre søvnforstyrrelser........................... 153 Når barnet slet ikke kan sove.................................... 156 Kapitel 7 Sund kost – det femte S...................................... 159 Måltidet............................................................. 161 Indkøb og tilberedning............................................ 165 Mad og uro.......................................................... 168 Det kræsne barn................................................... 172 Allergi og intolerance............................................. 174 Farvestoffer og tilsætningsstoffer............................... 175 Olie og kosttilskud................................................ 177 Kapitel 8 Hvis intet virker................................................ 179 Når alt er prøvet................................................... 180 Børnepsykiatrisk undersøgelse.................................. 181 Medicin – for og imod............................................ 184 Familiebehandling og andre behandlingsmuligheder......... 188 Og hvad vil fremtiden bringe?................................... 191 Opskrifter......................................................... 193 Pizza................................................................. 194 Fiskefrikadeller med kartofler og råkostsalat................. 195

7


Kylling med krydderurter....................................... 196 Grønsagslasagne ................................................... 197 Knasende sprød mysli............................................. 198 Grove kiks........................................................... 199 Smoothie............................................................ 200 Ordliste............................................................ 201 Stikord............................................................. 205

8


INDLEDNING Børn er skønne, og børn er besværlige. Børn giver forældre vidunderlige oplevelser og kærlige stunder, men giver også grå hår og kan drive os ud i desperate handlinger. Sådan er det at være forælder – det dejlige, det kærlige, det svære og det smertefulde blandes i en særlig cocktail, som vi kalder forældrekærlighed. Forældrekærlighed er det, der binder det hele sammen – det, der gør det hele værd, men nogle gange er kærlighed ikke nok. Nogle gange er det så udfordrende at være forælder, at man har brug for hjælp. Hjælp til at få tingene i perspektiv. Hjælp til at finde ud af, hvad der er normalt. Hjælp til at finde nye handlemuligheder. Det har alle forældre brug for, men nogle børn udfordrer deres omgivelser og deres forældre mere end andre: Kristoffer på 8 år piller ved alting, han har svært ved at sidde stille, rejser sig hele tiden op – tilsyneladende uden grund, og nogle gange farer han omkring. Far siger, han har krudt i røven. Han har svært ved at modtage en kollektiv besked, svært ved at vente på, at det bliver hans tur, og han svarer ofte, før et spørgsmål er stillet færdigt. Læreren siger, han er impulsiv og umoden. Han er nogle gange flagrende, og alting roder omkring ham. Mor kalder ham et rodehoved. Det virker ikke, som om han lærer af sine erfaringer. Men han er også en kærlig dreng, som bliver rigtig ked af det, når hans uro og kaotiske adfærd har gjort

9


andre vrede på ham. Han har en nær ven, som han har kendt fra sin tidlige barndom, men ellers skifter kammeratskaberne tit. Kristoffer udfordrer sine omgivelser. Han er et af de mange børn, jeg har mødt som børneneuropsykolog. Denne bog er skrevet til Kristoffer og hans familie – i håbet om at hans og andre urolige børns hverdag kan blive lidt lettere. Vendingen uroligt barn betyder her børn, der har uro i kroppen eller uro indeni. Uro i kroppen er let at se – børnene farer rundt, snakker og er konstant i gang med noget. Indre uro er, når tankerne kører rundt, og barnet ikke kan koncentrere sig. Denne bog handler om fem vigtige temaer i børneopdragelse: 1. Samvær 2. Struktur 3. Stimulering 4. Søvn 5. Sund kost De fem store S’er i al børneopdragelse! Bogen handler også om, hvordan de fem temaer kan give et barn mere ro og bedre udviklingsmuligheder. Bogen handler især om børn i alderen 5-12 år, men forældre til både yngre og ældre børn kan også hente inspiration til, hvordan de kan udvide deres handlemuligheder som forældre. Formålet med bogen er at bringe viden fra neuropsykologien og neuropædagogikken ind i børns og forældres almindelige hverdag. Neuropsykologi handler om at forstå, hvordan læring og udvikling sker. Neuropædagogik handler om, hvordan vi i praksis skaber de bedste rammer for læring og udvikling – også for de børn, der udfordrer deres forældre og omgivelser. Fokus er på, hvordan man i hverdagen kan give sine børn bedre muligheder for at fungere ved se på de fem S’er: Samværet med barnet, hverdagens Struktur, Stimulering, Søvn og Sund kost. Bogen bygger bro fra moderne hjerneforskning og børneneuropsykologi til familiens praktiske hverdag.

10

Indledning


Bogens målgruppe er forældre og andre, der er sammen med børn i hverdagen. Bogen er en slags opdragelsesguide til alle forældre, men især til dem, der har et barn, der er uroligt og svært at opdrage. Nogle af de urolige børn har en diagnose, men flertallet har det ikke og får det heller aldrig. Særligt til de forældre er denne bog skrevet i håbet om at kunne inspirere og vejlede i forhold til, hvordan man kan hjælpe sit barn til en bedre hverdag. Bogen kan også læses af pædagoger og andre, der arbejder med børn – især de urolige af slagsen. Jeg er børneneuropsykolog og medforfatter til bl.a. Barnets lærende hjerne (Frydenlund, 2012). Jeg har i mere end 25 år arbejdet med børn og unge, der har udfordret deres omgivelser. Den bedste og mest varige måde at få børn til at trives og udvikle sig på er ved at få de voksne til at se børnene. Når vi voksne virkelig åbner vores øjne og ser hele barnet, opdager vi nemlig, at barnets måde at opføre sig på har en årsag og en sammenhæng med de livsvilkår, barnet er i. Når vi får øje på dette, bliver forandring mulig. Lærere og pædagoger er selvfølgelig vigtige i dette samspil, men de vigtigste er forældrene. Forældre har de vigtigste handlemuligheder i forhold til barnet, fordi forældrekærlighed giver en vilje og en kraft til handling som intet andet. Men ofte skal forældre vejledes og støttes for at få øje på egne handlemuligheder. Det har jeg arbejdet med gennem mange år i form af forældrekurser og forældrevejledning. Det er erfaringerne fra møderne med de mange børn og familier, jeg gerne vil give videre til en større kreds af forældre.

Læsevejledning

Bogen er en brugsbog, som kan anvendes som opslagsbog, hvor man kan læse om et enkelt emne. Læst i sammenhæng giver den et overblik, som kan gøre det lettere at vælge, hvad man vil arbejde med som forælder. Bogen kan med fordel læses sammen med andre, så man kan diskutere og prøve at se tingene fra mange sider. Læser kun den ene forælder bogen, kan tekstafsnittene fremhævet med blå tekst bruges som udgangspunkt for at tale

Indledning

11


med den anden forælder om, hvad det er, man ser, og hvad man har lyst til at prøve at ændre i sin forælderrolle. Til bogen er udarbejdet en ordliste som kort forklarer nogle af de vigtigste begreber. Stikordsregistret bagerst i bogen kan bruges til et hurtigt opslag.

De enkelte kapitler Her er et kort overblik over de enkelte kapitlers hovedindhold: Kapitel 1: Børn, der farer rundt Kapitlet handler om det urolige barn og de opgivende forældre. Det er en oversigt over hele bogen og giver svar på spørgsmål som: Hvornår er barnet for uroligt? Hvorfor er barnet uroligt? Hvorfor bider almindelig opdragelse ikke på mit barn? Har mit barn ADHD? Kapitlet vil beskrive urolig adfærd og sætte det ind i en sammenhæng med børns adfærd i almindelighed.Jeg beskriver i dette kapitel fem typer af urolig adfærd, ligesom jeg forklarer de almindeligste årsager til den urolige adfærd. Jeg præsenterer også de fem S’er: Samvær, Struktur, Stimulering, Søvn og Sund kost. Kapitel 2: Uro og udvikling Hvorfor er uro et problem? Og hvordan lærer man at være i ro? Der er her i kapitlet fokus på nogle af barnets grundlæggende udviklingsopgaver, som er at lære at kontrollere sig selv, sin tænkning og sin opmærksomhed. Kapitel 3: Samvær – det første S Hvorfor er samvær vigtigt? Hvad betyder samvær følelsesmæssigt, socialt og indlæringsmæssigt for børn? Hvordan er man sammen på en måde, der udvikler barnet? Kan man være for meget sammen? Og skal det altid være på barnets præmisser? Jeg vil her præsentere en ramme for, hvordan man kan se samvær ud fra de enkelte familiemedlemmers forskellige behov og ud fra barnets alder og udviklingsniveau.

12

Indledning


Kapitel 4: Struktur – det andet S Hvad menes der egentlig, når man taler om struktur i en familie? Skal man altid gøre det samme? Bliver det ikke kedeligt? Der sker jo alligevel altid noget uforudset i vores familie! Vænner børnene sig ikke bare til, at alting er planlagt? Sådan er virkeligheden jo ikke! Skal vi virkelig leve efter et skema? Struktur og planlægning er blevet den moderne løsning på mange problemer, men i de fleste familier er virkeligheden, at det er rigtig svært at overholde de mange planer. Hvis man ved hvilke strukturer, der er vigtige, og hvilke, der er mindre vigtige, bliver det meget lettere. Kapitel 5: Stimulering – det tredje S Hvad er stimulering egentlig? Er det at spille ludo? Kan det ikke også blive for meget med den stimulering? Mit barn kører altid op, når vi skal lave noget sammen! Hvad er egentlig vigtigt af alle de ting, man burde gøre som forældre? Er det ikke skolen, der skal tage sig af det med at lære børn noget? Stimulering er et meget bredt begreb, som dækker over alt fra at lære børn at cykle og til at tale med dem om politik. Kapitlet giver ideer til stimulering i hverdagen samt mere målrettede aktiviteter. Og jeg fortæller også, hvornår det er, man ikke skal stimulere – her er derfor også forslag og ideer til at geare ned. Kapitel 6: Søvn – det fjerde S Mit barn sover simpelthen så uroligt. Han vågner mindst fire gange hver nat. Hvad gør jeg? Hun vil aldrig i seng! Hun er fuldstændig umulig at få op om morgenen! Vi skændes altid om sengetider! Hvor meget skal børn egentlige sove? og hvordan får vi dem til det? Søvn betyder meget for, hvordan vi fungerer om dagen. Et træt og uoplagt barn er mere uroligt og ukoncentreret end et udhvilet, men hvordan får man skabt gode vaner omkring søvn? Kapitlet giver forslag til rutiner og ritualer.

Indledning

13


Kapitel 7: Sund kost – det femte S Mit barn er så kræsent – er det ikke bedre, at han får det, han kan lide, end slet ingenting? Vores måltider er en kamp, hvad gør vi? Hvad betyder sukker egentlig for barnets aktivitetsniveau? Og hvad med farvestoffer? Mad spiller en stor rolle i enhver familie. Maden og måltidet samler familien, og det er ofte om maden, vi gerne vil være sammen og hygge os, men virkeligheden er ofte en anden. Samtidig har sund kost en vigtig rolle i forhold til at regulere urolige børns adfærd. I kapitlet giver jeg ideer til, hvordan måltidet og maden kan undgå at blive til en kampzone. Kapitel 8: Hvis intet virker Hvor henter man hjælp? og hvad er mulighederne for støtte, vejledning og udredning? Kapitlet giver en kort introduktion til, hvad psykologer, specialpædagoger og andre professionelle kan hjælpe med. Der diskuteres også for og imod medicin.

14

Indledning


Kapitel 1

BØRN, DER FARER RUNDT Case: Martin I supermarkedet løber 7-årige Martin rundt og råber højt: »Se! Se!«. Mor svarer: »Martin lad nu være med at løbe«. Martin stopper – i to sekunder, men får så øje på noget spændende et nyt sted og løber af sted. På vejen kommer han til at vælte en lille pige. »Hov« siger Martin, og væk er han. Den lille piges mor ser vred ud og ser ud til at tænke: »Hvorfor har hun ikke styr på den dreng – han er alt for stor til at løbe omkring på den måde«. Martins mor undskylder over for den lille piges mor og tænker for hundredtyvende gang: »Hvorfor pokker kan han ikke lære at høre efter …«.

Case: Matilde Matilde på 11 år kommer hjem fra skole. Døren smækker, tasken falder på gulvet, og skoene sparkes af. I køkkenet åbner hun køleskabet, tager mad ud og råber samtidig ad sin lillebror. Mælkekartonen vælter, og hun bander højt. Hun tørrer halvvejs op, men så ringer mobilen. Hun tager den og går op på sit værelse. Køleskabet står stadig åbent, maden er taget ud, og der er stadig mælk på bordet, da Matildes far 20 minutter senere kommer ud i køkkenet: »Åh nej, ikke nu igen!« sukker han og tænker: »Hvorfor kan hun dog ikke lære at rydde op efter sig? Hun er ikke engang teenager endnu!«.

15


Urolige, kaosprægede børn som Martin og Matilde farer rundt, kan ikke sidde stille, er i gang med flere ting på en gang, hører ikke, hvad man siger, er ukoncentrerede og efterlader alt i let kaos. Men er der noget i vejen med dem? Oftest nej. I perioder kan børn være meget urolige og i andre perioder knap så urolige. Det svinger og er afhængigt af mange ting: Familiens situation, barnets trivsel i skolen, kosten eller søvnen for bare at nævne nogle af tingene. De urolige piger og drenge har altid eksisteret – tænk bare på Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg – og har altid medført bekymringer hos forældrene. Bekymringer over, hvorfor barnet ikke opfører sig ordentligt, og om det lærer det, det skal i skolen, og om det kommer galt af sted. Adfærden og børnene er blevet kaldt meget forskelligt i tidens løb: umoralske, uopdragne, MBD, fumlere/tumlere, DAMP og i dag kaldes de hyperkinetiske, eller vi siger, de har ADHD. Vi har åbenbart brug for at kalde det noget – det der urolige omkringfarende barn. Når vi giver det et navn, bliver det lettere at tale om.

At føle sig utilstrækkelige som forældre

Når barnet farer uroligt omkring, føler man sig let som en utilstrækkelig forælder. En forælder som ikke kan finde ud af at styre sit barn, ikke kan sætte grænser eller ikke kan opdrage. Det er, som om ens opdragelse ikke rigtig bider på barnet. Hvis barnets adfærd har et navn, en diagnose, kan det lette på den følelse af utilstrækkelighed, man har som forælder. Man holder op med at være en dårlig forælder og bliver forælder til et barn med en diagnose. Problemet flytter fra at være forældrenes til, at der er noget galt med barnet. Men det ændrer egentlig ikke på situationen – Martin farer stadig rundt i supermarkedet, og Matilde efterlader fortsat et kaos bag sig. De eneste, der kan gøre noget ved barnets adfærd, er stadig forældrene. Forældrene er dem, der kan ændre på den hverdag, som barnet ikke fungerer i. Vil man ændre et barns adfærd, skal man ændre på tingene rundt om barnet.

16

Kapitel 1


Skolen

Familien

Fritiden Barnets adfærd

Børns adfærd er afhængig af situationen og påvirkes af mange ting i deres liv.

Et barn lever ikke udelukkende i en familie. Barnets adfærd udvikles og påvirkes i alle de forskellige sammenhænge, barnet indgår i. Livet i familien er dog stadig det vigtigste – det er i familien, barnets værdier og følelser af selvværd og selvtillid grundfæstes. At ændre på familiens måde at leve på vil ændre på barnets adfærd. Måden, man er sammen på i dagligdagen og hverdagens rytme, former på afgørende vis barnets adfærd. Det er de ting, man gør hver dag, der er vigtige. Glem alt om at være en utilstrækkelig forælder. Skyldfølelse og dårlig samvittighed har aldrig ført noget godt med sig. Børn er forskellige, ligesom voksne er det, og nogle gange passer barnets og de voksnes behov bare ikke umiddelbart til hinanden. Det er ikke nogens skyld, men en uventet udfordring. Og en udfordring som udfordrer de voksnes opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, men som kan give en ny og dybere viden om, hvad det vil sige at være menneske. Udfordringen kan forekomme stor og uoverskuelig. Men husk, udfordringer er altid størst, inden man forstår, hvad de går ud på – så første skridt til at hjælpe dit urolige barn er at forstå, hvad uro og kaotisk adfærd er og prøve at forstå lige præcis, hvordan dit barns behov er.

Diagnoser Diagnoser kan være hjælpsomme, fordi de giver os mulighed for bedre at forstå, hvad vi mener, når vi taler om urolig adfærd. Diagnoser gør, at vi kan afgrænse noget, vi kan forske i det og vi kan forholde os til det med distance. Ser vi på de forskellige betegnelser, der er sat på de urolige børn i tidens løb, er det dog tydeligvis klogt at forholde sig kritisk til diagnoser. Turen

Børn, der farer rundt

17

Uddrag af Mit urolige barn  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you