Issuu on Google+


Johanne og William leger sygehus

„Så! Nu er jeg allerede blevet rask. Nu det din tur til at være syg!“ siger Johanne og rejser sig op. „Skulle vi ikke sige, at du har brækket benet?“ William og Johanne leger nede bag ribsbuskene i Johannes have. Det er eftermiddag, og solen skinner. Luften er næsten varm, og græsset er blevet helt tørt. De leger sygehus. „Fordi jeg blev kørt over af en bil,“ siger William. „Der var en masse blod!“ „Ja,“ siger Johanne, „og nu skal du have forbinding rundt om benet.“ „Men det har vi jo ikke?“ William kigger rundt efter noget, der kan bruges. „Vi kan bare bruge wc–papir. Jeg ved godt, hvor det er.“ Johanne løber op til huset og er hurtigt tilbage. William kigger efter hende. Hun slår vejrmøller hen over plænen. Det gør hun altid.

2


3


„Nu skal du lægge dig ned og få forbinding på. Men først skal du have bukserne af.“ „Narj, det vil jeg ikke!“ „Ellers kan forbindingen jo ikke være der! Kom nu,“ Johanne lyder utålmodig. „Jamen, jeg har ingen underdrenge på!“ Johanne fniser. „Underdrenge! Hvorfor har du ingen på?“ „Fordi.“ William vil ikke fortælle, at han kom til at tisse lidt i sine underbukser, og så tog han dem bare af. „Og så kan du se min tissemand.“ „Min lillebror har også en tissemand. Det har alle drenge. Kom nu!“ Johanne vifter utålmodigt med wc–rullen. William tøver et øjeblik. Så vender han ryggen til Johanne og begynder at hive sine bukser af. Han vikler dem rundt om numsen og lægger sig ned på bænken. Nu kan hun ikke se hans tissemand. 4


Johanne går i gang med at rulle wc–papir rundt om Williams ene ben. Hun skubber hans bukser til side for at komme helt øverst op på låret med papiret. Det kilder, og William griner og kan næsten ikke ligge stille, men Johanne er helt alvorlig. „Så,“ siger hun, da hun har brugt alt papiret. „Nu skal du have tempetur.“ „Det hedder tempratur,“ retter William. „Det vil jeg ikke.“ „Det bliver du nødt til!“ siger Johanne strengt. „Ellers ved jeg ikke, om du er syg!“ Hun kigger sig omkring. Der er ikke noget, hun kan bruge til at måle temperatur med. „Jeg skal lige hente noget. Husk at ligge helt stille, ellers falder dit ben måske af.“

5


William skal have taget temperatur

Johanne styrter igen op igennem haven og vender tilbage med en blyant. „Her!“ siger hun. William kigger på blyanten. „Hvad skal du med den?“ siger han. „Lave tempratur, selvfølgelig,“ siger Johanne. „Du skal ligge på maven nu.“ „Hvorfor det?“ siger William. „Det vil jeg ikke.“ Johanne stamper i jorden. „Du skal! Ellers kan jeg ikke få den ind i din numse.“ „Det skal du heller ikke!“ råber William. „Du skal ikke putte noget ind i min numse!“ „Jo! Tempraturen skal! Det gør min mor altid!“ „Nå. Men jeg vil ikke.“ William rejser sig op og begynder at hive wc–papiret af sit ben. Johanne kigger på ham. Der kunne hun se hans tissemand. Og det der andet, bagved. „Nu så jeg den,“ sagde hun. „Din tissemand.“ „Og hva’ så!“ råber William og bliver varm på kinderne. „Du har en tissekone!“ „Det har alle piger,“ oplyser Johanne. „Og kvinder. Vil du nu ikke lege sygehus mere?“

6


Side 1 Det kilder!

„Ikke hvis jeg skal have noget ind i numsen,“ mumler William. „Jamen, så kan jeg bare være syg igen,“ siger Johanne. „Så skal jeg få tempratur.“ „Vil du måske godt have noget puttet ind i numsen?“ William har smalle øjne og nikker hele tiden, mens han siger det. „Nej,“ fniser Johanne, „jeg vil aldrig, når jeg rigtig er syg, men kunne vi ikke bare lege, at jeg får det?“ William kigger på hende. Han har fået sine bukser helt på nu. „Så skal du også have dine bukser af.“

7


Johanne får en hale

Johanne nikker. Hun rækker ham blyanten og begynder at tage sine lange bukser og trusser af. Hun smider dem på bænken og lægger sig selv på maven ovenpå. William kigger på Johannes bare numse. Så sætter han blyanten fast imellem hendes balder. Den vipper lidt. „Det kilder!“ siger hun med fnise-stemme. „Nu har du en hale,“ griner William. Johanne drejer hovedet og kigger ned ad sig selv. Hun griner også og vipper så meget med numsen, at blyanten falder ud og ned på jorden.

8


9


„Hov,“ siger hun og sĂŚtter sig op. Det er let at se hendes tissekone nu, men hun er vist helt ligeglad og kigger bare op pĂĽ William.

10


„Skal vi ikke være kærester?“ „Hvorfor det?“ spørger William. „For nu har jeg jo set din tissemand.“ „O.K.,“ siger William. „Men vi skal altså ikke være sådan nogen kysse-kærester. Jeg hader at kysse!“ Han skærer ansigt. Johanne griner ad ham og begynder at tage sine trusser på igen. William kigger på hendes tissekone, mens hun gør det. Der er jo slet ingenting, bare sådan en revne midt i. Heldigvis, at han ikke er en pige.

11


Det kilder!