Page 13

Politologerne kunne her henvise til briten Richard Titmuss, der i sine analyser har påpeget, at fattigydelser skaber fattigvelfærd (”services specifically for the poor tends to be poor services”). Målrettede ydelser vil stigmatisere modtagerne, sætte skel mellem dem og os og skabe mistillid til det sociale system.2

Den universalistiske models virkninger Også når det gælder virkninger af den nordiske model, møder vi modsatrettede vurderinger. Olli Kangas og Joakim Palme har i en undersøgelse fra 2005 fremhævet, at den universalistiske model i Norden har resulteret i tre slidstærke virkninger: Den har styrket demokratiseringsprocessen i samfundet ved at give borgerne ressourcer til at deltage i samfundslivet, den har reduceret fattigdommen, og den har sikret velfærd og vækst på et og samme tidspunkt. Vi får her fremmanet billedet af den nordiske velfærdsstat som en ren succes. De sociale udgifter har haft karakter af sociale investeringer, der har forbundet tryghed med bred erhvervsaktivitet.3 Hos den danske økonom Gunnar Viby Mogensen lyder en ganske anden melodi. Her fremdrages et langt mere dystert billede af den danske velfærdsstats indflydelse på samfundsudviklingen. I velfærdsstatens guldalder fra 1956 til 1970 blev der ifølge Viby Mogensen skabt ustyrlige forventninger til sociale forbedringer, som skabte uhæmmet vækst i velfærd. Socialøkonomen Jørgen S. Dich trækkes her frem som en af de få, der manede til besindelse. Dich virkede som embedsmand i 1930’erne for en udbygning af den offentlige velfærd, men advarede i 1973 i bogen Den herskende klasse mod en fortsat udbygning af den fælles velfærd. Velfærdsstaten havde skabt en voksende gruppe af velfærdseksperter, der hele tiden advokerede for bedre ydelser til flere. Viby Mogensen konstaterer i tråd med Dichs standpunkt, at der blev skabt et konstant pres på de offentlige udgifter, som fik skattetrykket til at eksplodere. Udlændingelovens lempelse i 1983 og øget indvandring af uuddannede blev en dyr fornøjelse for statskassen. Ondt blev værre. Antallet af nydende voksede, mens de ydende svandt ind. Situationen skærpes yderligere ifølge Viby Mogensen, når man betænker, at gruppen af aldrende vokser på bekostning af personer i den arbejdsdygtige alder. Behovet for reformer er

15

Uddrag af Den danske velfærdsmodel 1891-2011  
Advertisement