Page 1

Torben Jetsmark

Byg en himmelstige Det skabende element i kunst og ledelse

Frydenlund


Byg en himmelstige Det skabende element i kunst og ledelse © Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1. oplag, 2012 ISBN 978-87-7118-125-8 Grafisk tilrettelæggelse: Bogmager.dk Omslagslayout: Jan Gralle Forsidefoto: Hasse Ferrald Grafisk produktion: AKA-print. Danmark

Udgivet med støtte fra Dansk Artist Forbund

Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.

Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf. 3393 2212 • fax 3393 2412 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk Tilmeld dig forlagets nyhedsmail på http://www.frydenlund.dk/nyhedsservice


Indhold FORORD 9 DET SKABENDE ELEMENT 11 Flade forkundskaber 13 Janteloven – da capo 15 At have eller ikke have … talent 16 Mozart-syndromet17 Op over bjerget 22 Sådan jorder kinesiske forældre dine børn! 22 Disciplin = stædighedskraft 24 Når du er færdig med at øve dig, hva så? 26 Godt nok 29 VISIONEN 32 Er alle med? 33 Spørgsmålet: hvorfor 34 TO I ÉN 41 Ned på papiret 44 Stjæl, men gør det begavet 48 MED TEATRET SOM INDSATS 53 Når nogen siger: DU SKAL! 53 Kropsteater57 Vanens modstand 59 Kroppens viden 60 Den indre atlet 62 Gør det rigtige 64 Cirkulation65 Angsten68


DRAMAET 71 At være og ikke være 73 Det magiske HVIS 75 Klæder skaber kunst 76 Lorteleif77 En Leo i baghånden 78 Om et turde være kedelig  79 Politisk teater 80 Maskens magi 82 Improvisation  83 Flymekanikeren84 MUSIKKEN 88 Stemmens kraft 89 Den danske sang  90 Orkesteret91 Armsving92 Skabende kunstnere kontra udøvende 92 De fem dirigenttyper 94 Fake96 Solist i helheden 98 Musikalsk identitet 99 Musik skaber kunst 100 Hårdt eller blødt 100 RUMMET 102 Rugbrød for øjnene 103 Stort eller småt 104 Blæst  105 Kulturmonumenter106 Den medskabende sponsor 111 Fænomenet Flisebent 112


BILLEDET 114 Et billede siger mere en 1000 ord 115 Æstetik117 Billedkunstens opgave 117 Evighed i bestandigt opbrud 120 Jeg er ikke maler 122 Masken som skulptur 124 Necessity is the Mother of all Inventions 125 Det umulige 127 Hvis den, jeg spørger, er mig 131 Fordommene132 Bjerget og regnen 135 Stilkonventioner135 TILFÆLDETS GUDDOMMELIGHED 137 Benspænd140 FIASKO 145 Til premieren er det for sent 150 Broadway151 Salutkanonen153 DEN EVIGE MODSIGELSE 155 Spørg aldrig om hvorfor 157 Fuld kraft frem – og hold igen 160 Passion162 SKAB SÅ 165 Rødvin166


DET FØRSTE SKAL BLIVE DET SIDSTE 168 Den legende virksomhed 171 Virkeligheden er altings prøvesten 174 Problemmassage174 Blaimstorming175 Idésport176 Statslig idésport 177 Honning178 En gratis omgang 178 Farvede tandhjul 179 Andre generatorer 179 En tredje idémaskine er ordgeneratoren  181 Futurefilm181 Fremtidserindring184 Leg på bræen 184 Hatteleg185 Don’t tell me … 186 Vidya187 ISCENESÆTTELSEN AF FORNYELSENS ELEMENT  194 F.U.T.195 The bride side 196 Præstationsangst197 Hvad med dækningsbidraget? 198 Vive le stress 200 ORDFORKLARINGER 202 SELEKTIV LITTERATURLISTE 206 Bøger af Torben Jetsmark 208


FORORD Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det spørgsmål har affødt mange svar: Danmark skal være et eksperimentarium for innovationskulturer. Danmark skal leve af at producere oplevelser og oplevelsesbaseret service. Danmark skal leve af kreativitet og design! Hvis nogle af disse bud holder stik, så dukker et nærliggende spørgsmål op: Hvad kan kunstnerne bidrage med, når produktionen bevæger sig ind på immaterielle størrelser som følelser og fantasi? Det er der allerede sagt og skrevet en del om. De fleste bøger er imidlertid skrevet af akademikere, der gennem antropologiske briller har studeret kunstnerne og registreret deres tænkemåde, teknikker og arbejdsformer. Bogen her repræsenterer en anden tilgang: Jeg skriver ud fra en position som reflekterende praktiker, der kan berette om, hvad der foregår i ”maskinrummet”. Med baggrund i universitetsstudier og en klassisk skuespilleruddannelse har jeg bevæget mig rundt i de fleste af teaterkunstens discipliner, ligesom jeg som teaterleder har haft organisation og økonomistyring inde på livet. Min nysgerrighed har ført mig ind på beslægtede kunstarter, hvor jeg har haft held til at manifestere mig professionelt. De sidste 20 år har jeg delt min tid mellem det kunstneriske og arbejdet med ”Theatre in Business”, som i mit tilfælde har omfattet emner som: Branding, imageskabelse, innovation og idéudvikling, kommunikation og kropssprog, performativ retorik samt events og kreative virksomhedskonferencer. Min stil er bevidst essayistisk, idet jeg selv foretrækker bøger om management med en personlig stemme. Torben Jetsmark, 2012

9


VISIONEN Visioner eller visionen er drivkraften bag al kunstnerisk skaben: Det er den der ”lægger skinnerne ud”. I eventyret ”Alice i Eventyrland” møder Alice haren, der spørger: ”Hvor skal du hen?” ”Det ved jeg ikke”, svarer hun. ”Jamen, så er alle veje lige gode!”. Det skabende menneske har altid en retning for sit arbejde, selv om den kun er en foreløbig antagelse. Konturen af en endelig form begynder at manifestere sig, når man har valgt retning. Underbevidstheden arbejder, hjernen ser muligheder, formuleringer, udsagn og kærnesætninger, som breder vejen for visionens udfoldelse. Da vi i Købehavn fejrede Kulturår i 1996, havde alle de landsdækkende aviser citater af store kunstnere eller tænkere: Citater der blev trykt med jævne mellemrum. Da jeg nogle år efter viste citaterne på kurser i kreativitet, var der ingen af de tilstedeværende, der huskede at have set dem på trods af, at de læste de pågældende aviser. Men fordi min bevidsthed var sporet ind på citaternes emnekreds, så jeg dem, skrev dem ned og husker dem, fordi de handler om den skabende proces. Citaterne lød: Nogle drømmer om tingene, som de eksisterer og siger HVORFOR? Jeg drømmer om ting, der aldrig har eksisteret og siger HVORFOR IKKE Robert Kennedy*) ”En idé som ikke er farlig er ikke værd at kalde en Oscar Wilde*) ”Det vi søger, finder os” Sam Besekow*) 32

byg en himmelstige •


På mine kurser bruger jeg et lille eksperiment: Jeg beder folk spotte den røde farve i rummet: Virkelig indprente sig alle nuancer af rødt. Derefter bliver personerne bragt ind i et andet rum, hvor jeg spørger: Hvilken farve så I først herinde: Den røde naturligvis! Benny Andersens motto var ”unik”. Han havde ubevidst denne ”matrice” installeret i bevidstheden, når han læste. I skoletiden, i gymnasietiden og i de frie timer mellem sine pianistjob. Dermed fandt han det unikke. Overraskende citater, paradokser, vise ord og ord, der smagte ”krydret”: Alle verbale byggeklodser, der senere blev brugt i forfatterskabet. Alle seriøse forfattere har en stor samling af citater! Direktør Knud W. Jensen*) mente, at ethvert menneskes personlighed består af en mosaik af citater. Nogle hører man som barn, andre vælger men selv senere i livet. Gode velformulerede citater og fyndord huskes lettere end abstrakte formuleringer og taltunge fakta. Jeg husker fra min barndom min mormor gentage et kraftord som, ”den der giver til han tigger, han skal slås til han ligger”. Eller morfars ”det er billigt… hvis det er mere værd”. ”Kraftord” der på en eller anden måde var typiske for deres livssyn og aktuelle situation. De citater, man gennem livet vælger at tage til sig, har stor betydning for den skabende proces. Den bliver imidlertid hæmmet, hvis man for tidligt finder en komfortabel virkelighedsopfattelse og etablerer sig i den. Det er med komfortable opfattelser som med komfortable citater: De er ikke forkerte, men de holder sandheden på afstand.

Er alle med? I et effektivt samarbejde er det nødvendigt, at alle forstår visionen, som altså ikke er eller skal være et målbart produkt eller en finanstilstand, men mere en forsigtig skitse. Eksempelvis husker jeg, hvordan familien hjalp mig, da jeg havde fået bestilling på en separatudstilling, • visionen

33


der skulle fylde hele Gl. Holtegaard*). Titlen var ”Magiske Masker”. I et af udstillingsrummene skulle der stå en stor skulptur, som forestillede en jordklode, der ”gylpede” en flod af affald og forurening ud i verdensrummet. På vejen ud transformerede affaldet sig til besynderlige mareridtsmasker og monstre. Disse objekter havde jeg en idé om skulle fremstilles af kasserede materialer: Flamingo, pap, træemballage, plastflasker, dåser etc. Da jeg havde forklaret ideen hjemme, kom familiens medlemmer med materialer til mig. Det gik så vidt, at de, når de var på indkøb, spottede sære flasker, mærkelige beholdere og andre emballagetyper, som de købte hjem til mig… alene for formernes skyld. Arbejder man som iscenesætter, dirigent eller organisator, kommer man ikke uden om at skulle italesætte sin vision. Og i kunstnerisk sammenhæng har den meget sjældent en kommerciel dimension. Den kan være et vidtløftigt projekt, der i logikkens og realiteternes klarlys kan forekomme naiv, men forjættende som illusion. Penge er dejlige at have, men når det drejer sig om kreativ skaben, så er det bedst at glemme pengeperspektivet. Det stopper hele processen Stephen King *)

Spørgsmålet: hvorfor Det, der rykker, er altid den omstændighed, at nogen føler noget, forstår noget og bringes til at handle i etisk retning. Blandt topledere er det elementært, at man fremhæver virksomhedens mission, altså berettigelsen for at være på markedet eller i en offentlig funktion. Det er væsentligt at fortælle omgivelserne, hvem man er, og hvad man arbejder for. Men hvor skal virksomheden hen? Hvad er fremtidsvisionen? Der findes de banale visioner som: ”Vi skal være de bedste på mar34

byg en himmelstige •


kedet”. ”Vi vil have den største markedsandel”. ”Vi vil have de bedste medarbejdere”. ”Vi skal være en troværdig samarbejdspartner og have en vækst på x procent om året og en markedsandel på y procent i løbet af z år”. Opstiller man sådan en ”vision”, vil menige medarbejdere berettiget kunne spørge: Hvorfor det? Hvad vedkommer det mig? Anderledes med f.eks.: ”Vi vil forbedre handikappedes vilkår”. ”Vi vil gøre mennesker trygge”. ”Vi vil få mennesker til at se verden på en mere optimistisk måde”. Den slags udsagn er straks mere engagerende. For nogle år siden havde et af ministerierne iscenesat en kampagne, der skulle skabe en fælles vision, som kunne ”brande” Danmark i udlandet. Der var mange bud, og de lignede i forbløffende grad det, vi i forvejen tror, gør os interessante for folk i udlandet. To britiske eksperter blev sat til at evaluere kampagnen, og de fandt den latterlig absurd. ”Danmark bliver af udlandet betragtet som et eller andet ubestemmeligt landområde nordpå i nærheden af Sverige”, sagde de. ”Næ, hvis I virkelig ville skille jer ud som nation, så skulle i påtage jer ”at frelse verden”. Altså ikke bare Danmark, men hele verden”. Den vision blev ikke kommenteret. Men den er stadig for hånden – som vækstmotor. Med en så lille befolkning som Danmarks burde denne vision være realisabel. Kunstens drivkraft er at ville noget menneskeligt nødvendigt. Hvis vi går tilbage til Mozart, så bragte han udover smuk og velkomponeret musik provokerende budskaber i sine operaer. Da han og Lorenzo Da Ponte*) kreerede operaen Figaros Bryllup over Beaumachais skuespil, var værket så revolutionært, at kejser Joseph d. II i første omgang truede dem med fængsel, hvis de lod operaen opføre. Gutenberg havde på ingen måde masseforsendelser og ugeblade i tankerne, da han udviklede sine bevægelige typer: Han ville bare trykke en smuk bibel. Graham Bell havde ikke telefoniens store økonomiske potentiale i tankerne, da han opfandt telefonen. Han ville blot opfinde et høreappa• visionen

35


rat til sin døve kone, og Etienne-Juels Marey udviklede sit filmkamera for bedre at kunne studere dyrs bevægelser. I bogen The art of possibility opstiller forfatteren og orkesterdirigenten Benjamin Zander paradigmet for en vision, der kan skabe begejstring og fremdrift: Visionen flytter mennesker mentalt, når: • Visionen udtrykke en mulighed’. • Visionen opfylder et fundamentalt menneskeligt ønske, et ønske som skaber genklang i ethvert menneske. Det skal være en idé, som ingen logisk kan imødegå med spørgsmålet: Hvad så med mig? • Visionen refererer hverken til lokale moralsæt eller etiske regler. Den udsiger ikke, hvad der er rigtigt eller forkert. Den kan ikke fastslå, at noget er forkert. • Visionen er et etableret billede for det, der er konstant. Den bruger ikke tal, konkrete mål eller sammenligninger. Den indeholder ikke en specifik tid, et sted, et specifikt publikum eller produkt. • Visionen er fritstående: Den peger ikke frem imod en tilstundende fremtid eller tilbage imod fortiden for at skabe fremdrift. Den tilbyder sin belønning her og nu. Hvis visionen er ”fred på jord”, kommer muligheden med udtalelsen af visionen. • En vision er en lang række af muligheder, der åbner sig ud imod omgivelserne. Den inviterer til grænseløse udtryk, udvikling og udbredelse. • En vision forandrer den, der udtaler den. I det øjeblik visionen udtales, bliver den reelle verden et rum af muligheder, og forhindringerne for dens virkeliggørelse forsvinder. Visioner af denne art er altså nøglen til begejstring ifølge Benjamin Zander.

36

byg en himmelstige •

Byg en himmelstige (uddrag)  

Uddrag af: Byg en himmelstige

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you