Page 1

2015 Beretning for


INDHOLD: SIDE 3 

ET HELT SÆRLIGT STED

SIDE 4-5

KERNEYDELSER TIL FORENINGER I 2015

SIDE 6-7

NYE TENDENSER

SIDE 8-9

PRIVATE VIRKSOMHEDER KAN OGSÅ VÆRE FRIVILLIGE

SIDE 10-11

OM FINANSIERING VIA FONDE / KAN VI MÅLE VÆRDIEN

SIDE 12-13

HATTRICK TIL UNGDOMSFRIVILLIGHED

SIDE 14

EN SÆRLIG ROS TIL HANDELSGYMNASIETS HOLD FOR SOCIALT ENTREPRENØRSKAB

SIDE 15 SIDE 16-17

SYNLIGHED VIA SOCIALE MEDIER MÆND I FOKUS

SIDE 18 SAMMENHÆNGEN MED EN NATIONAL DISKURS OM RELATIONEL VELFÆRD SIDE 19

FINANSIERING


ET HELT

SÆRLIGT STED

Fra leder og bestyrelse skal der lyde en stor tak til alle medarbejdere i Frivilligcentret, samt vores lokalepartnere, Selvhjælp. Frivillige, praktikanter, ansatte og kommunale medarbejdere med kontorplads i Frivilligcentret; alle yder lige dét ekstra der gør, at borgere og foreninger bliver mødt og hjulpet videre. Hos os er det ikke ledelsen, der er kulturbærere af vores værdier om mangfoldighed og respekt, rummelighed og ligeværd. Det er medarbejderne og medlemsforeningerne, der skaber det fra bunden:

I har et helt særligt sted. Det er som om I altid har tid til at tage jer af de borgere, der kommer her. Også selvom de spørger efter noget, som I ikke kan give dem. Og når de så går ud ad døren igen, så er de lige pludselig blevet frivillige også. De fik måske ikke lige den form for hjælp, de havde forestillet sig. Men gik alligevel løftet hjem, fordi de fandt ud af, at de selv var dem, der kunne hjælpe. - Enten sig selv eller andre. Eller begge dele på samme tid”.*

*(udtalt af en kommunalt ansat, der var vidne til et matchmøde mellem en borger og ansat i Frivilligcentret).

03


KERNEYDELSER TIL Vores faste kerneydelser er opgjort nedenfor, og vi oplever stor søgning til os fra både brugere, frivillige og samarbejdspartnere. Et faktum, der ikke kun er forbeholdt Silkeborg; på landsplan har foreningerne fra 2012-2014 fordoblet sit antal af brugere1. Et meget signifikant forhold, som får betydning for, hvordan vi strukturerer og leder velfærdsløsninger i fremtiden.

Faciliteret 42 processer i kommunale afdelinger og selvejende institutioner, der vil arbejde med frivillig- eller brugerperspektivet.

Vi har givet større interviews til pressen 13 gange.

1333 gange har foreninger holdt møder, samtaler e ­ ller netværksgrupper i vores lokaler.

Vi har henvist 119 nye ­frivillige til medlems­ foreningerne.

Tovholder for Frivillig Fredag Vi har holdt 33 netværksmøder mellem minimum to foreninger.

Vi har holdt 13 temadage for medlemsforeninger

Vi har givet faglig konsulentbistand til eksisterende foreninger 27 gange.

Også i 2015 har vi holdt temadage for medlemsforeningerne. Emnerne er tilrettelagt efter medlemsforeningernes aktuelle udfordringer.Overskrifterne i 2015 lød: • Målrettet rekruttering, ledelse og fastholdelse af frivillige • Forandringsteori, synlighed og fundraising • Det professionelle bestyrelsesansvar • Strategisk kommunikation, samt konkret træning i formidling 1

04

Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014, Forfatter: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.


FORENINGER I 2015 Vi har hjulpet 38 nye initiativer eller foreninger i gang.

Samarbejdet med Landsorganisationen FriSe og andre Frivillig­centre 136 gan­ge.

61 borgere har fået hjælp til særligt tunge problemstillinger.

Vi har haft 3636 unikke besøgende på vores hjemmeside.

620 kommunale sagsbehandlere har henvendt sig på vegne af en borger, der har haft brug for et særligt tilrettelagt hjælpetilbud. Dette er en stigning på 196 % målt ift. til sidste år.

Vi har holdt 70 større synliggørelsesaktiviteter for og om vores medlemsforeninger.

Tovholder for Sindets Dag 10./10

Derudover tilbydes individuelle supervisionssamtaler for ledere af frivillige, hvor emnerne kan spænde fra ledelse, egenomsorg, vilkår i arbejdet, konflikthåndtering, og til sparring på screeningsamtaler af frivillige. Stadigt flere foreninger og borgerinitiativer henvender sig med ønsket om at få strategisk rådgivning og konsulentbistand og det er en fornøjelse at opleve, hvor proaktivt det lokale civilsamfund rejser sig med de stadigt større velfærdsudfordringer.

05


NYE TENDENSER

06


BORGERDREVNE FÆLLESSKABER Flere strukturelle forhold på landsplan har gjort, at brugere organiserer sig mere med ønsket om at få indflydelse på eget tilbud (læs evt. mere nedenfor om relationel velfærd, hvis du vil vide mere om teorierne bag).

En netværksgruppe, som udelukkende drives af brugere af psykiatrien og som har til formål at bedre forstå og præge psykiatrien lokalt. Også en gruppe for borgere med bipolar lidelse, danner netværk og støtte for hinanden.

Og det har borgere også gjort i Silkeborg. I 2015 startede LAP, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, i Silkeborg.

BROBYGNING TIL FÆLLESSKAB Nyeste tværsektorielle samarbejde sker mellem Kommunens Støtte- og Vejledningsteam, hvor en medarbejder derfra gennemfører Selvhjælp Silkeborgs igangsætter-uddannelse. Hun faciliterer efterfølgende en netværksgrupper for borgere, der førhen har modtaget

bostøtte, med henblik på efterværn og forebyggelse. Vi ser meget gerne flere af den slags brobygger-forløb, hvor vi sammen udvikler viden og tilbud for og med borgerne.

DEMOKRATISKE FLYGTNINGE TAGER ANSVAR Endnu en målgruppe, der organiserer sig, er vores nytilkomne flygtninge. Flere af de etniske minoritetsgrupper har dannet en forening mhp. gensidig støtte og rådgivning, samt at tage imod de nye flygtninge vi kan forvente i 2016.

At organisere sig på demokratisk vis og tage ansvar lokalt er et fællestræk for mange af vores nye medborgere, og vi byder dem velkommen som medlemsforeninger.

07


PRIVATE VIRKSOMHEDER KAN OGSÅ VÆRE FRIVILLIGE: Frivilligcentret brugte det meste af 2015 på at rejse midler til at færdiggøre indretningen af vores nye lokaler. Det lykkedes kun, fordi vi havde mange frivillige til at hjælpe med praktiske opgaver, og fordi boligstylisten Betina Trangbæk har bidraget med en hel uges gratis bistand. Samarbejdet med Betina har været af stor værdi for os. Hun har skabt merværdi på etagen med sit blik for hvem vi ønsker at være som arbejdsplads og hvilket miljø vi har villet skabe for vores medlemsforeninger. Vi er endnu ikke helt færdige med alle rum, så forvent jer endnu mere miljø og stemning i 2016! Hvis din virksomhed vil sætte kompetencer i spil til et godt formål lokalt, kan vi hjælpe med at formidle bidraget i en intern eller ekstern CSR-strategi med henblik på en styrkelse af jeres værdiprofil. Det kan være interessant for de virksomheder, der

08

arbejder med employee branding eller virksomhedens sociale ansvar. Udover Betina Trangbæk, har endnu en iværksætter tilbudt sig som frivillig konsulent: Mette Frost, ejeren af virksomheden New View (http://newview1.dly.dk) , stiller sine kompetencer til rådighed for medlemsforeninger, der vil arbejde med organisatoriske problemstillinger. Vi hører gerne fra din virksomhed, hvis du ligesom Betina eller Mette vil give et bidrag lokalt.

– en vej til glæde og udvikling


09


OM FINANSIERING VIA FONDE To undersøgelser i 2015 viste, at fonde finansierer en stadigt større del af foreningslivets aktiviteter2.

En tendens, der også ses i Silkeborg, hvor mange af Frivilligcentrets medlemsforeninger handler proaktivt på det forhold, at offentlige driftspuljer hører fortiden til. Det fortjener at blive fremhævet, at Silkeborgs civilsamfund lykkes med at rejse ekstern finansiering, både via fonde, offentlige puljer og lokale loger.

platform for et agilt og forandringsparat civilsamfund. Vi anerkender, at foreningslivet agerer professionelt, innovativt og fokuserer på at skabe indsatser, der imødekommer velfærdsudfordringer.

Det er især prisværdigt at dette karakteristika gør sig gældende, når det samtidigt sker i en tid med reduktion af offentlige driftstilskud OG en fordobling af brugerantal.

Det skaber merværdi i vores kommune, og danner

2

http://www.altinget.dk/artikel/foreninger-er-afhaengige-af-penge-fra-fonde

KAN VI MÅLE VÆRDIEN? Der gives en million frivilligtimer om dagen i Danmark3. Dette bidrag gives ikke vilkårligt eller uden retning. Vores oplevelse er, at selv den mindste brugerorganisering eller borgergruppe arbejder fokuseret på at nå sine mål. Der hvor civilsamfundet markant adskiller sig fra det offentlige, er på graden af dokumentation. Det offentlige har ressourcer til at drive projekter med større volumen og med kontrolgrupper, men det betyder ikke, at man ikke kan tilvejebringe ny viden med mindre indsats. 3

10

Dette forhold blev diskuteret på årets decemberkonference i Odense, den 8. december: ”Kan vi måle værdien”. Her var fokus på, hvordan civilsamfundet proaktivt kan tage ansvar for at drive vidensbaserede indsatser, selvom vi ikke nødvendigvis har ressourcer til at skabe videnskabeligt belæg og evidens. Hvis din forening ønsker at arbejde vidensbaseret, så husk at I altid kan få sparring til dette i Frivilligcentret.

Den frivillige sociale indsats - Frivilligrapport 2014, Forfatter: Center for Frivilligt Socialt Arbejde.


11


HATTRICK TIL UNGDOMSFRIVILLIGHED: Tre gange kom ungdomsfrivillighed på dagsordenen i 2015.

Mie Skaalum fra SOSU-skolen i Silkeborg fik hædersprisen for at være landets bedste projekt frivillig-vejleder. Et stort og velfortjent tillykke til Mie for sin ekstraordinære indsats.

Silkeborg Kommunes frivilligpris blev traditionen tro uddelt på Frivillig Fredag. Et stort tillykke til Sind Ungdom, der var årets prismodtager.

Vi giver anerkendelsen videre til de unge selv samt de foreninger, der tager imod unge som nye frivillige.

Vi bakker kommunen op i sin anerkendelse af jeres indsats; fordi I går forrest i jeres generation ved at sætte fokus på svære emner som ensomhed og psykisk sårbare unge.

12


Særligt specielt for Frivilligcenter Silkeborg var da årets Frivilligcenter under Projekt Frivillig skulle kåres på årets Decemberkonference i Odense. Det var første gang prisen blev uddelt og vi er stolte af at være det første center til at modtage anerkendelsen.

13


EN SÆRLIG ROS TIL HANDELSGYMNASIETS HOLD FOR SOCIALT ENTREPRENØRSKAB Det kræver ikke nødvendigvis en større fundraisingproces at rejse midler til en forening.

eller at hjælpe foreningen med at lave en målrettet synlighedskampagne.

Et helt lokalt samarbejde kan også gøre det. I slutningen af 2015 underviste Frivilligcenter Silkeborg på et modul ved Handelsgymnasiet.

Det viste sig at være en anderledes, kreativ, sjov og lærerig proces for eleverne, og perspektiver som dannelse og samarbejde kom i spil.

Herefter blev eleverne inddelt i hold, som hver valgte en forening, som de skulle finde ressourcer til.

En stor tak til de unge for at være modige og kaste sig ud i det, og en stor tak for de mange ressourcer de har indsamlet til gode formål.

Det kunne være i form af frivillige arbejdstimer, at stå for en event der kunne generere penge til foreningen,

14


SYNLIGHED VIA SOCIALE MEDIER:

Vi er nu nået et niveau af følgere på vores facebookside, at alle nyheder slåes op på fb-væggen og ikke på hjemmesidens nyhedsside.

nyhedsbreve, men henviser foreningerne til at sende os nyheder med henblik på deling på vores fb-væg.

Førhen var der både en nyhedsfeed på hjemmeside og facebook-væg, men i dag synes hjemmesider og nyhedsbreve forældede allerede dagen efter opdatering eller udsendelse.

På denne måde kan vi agere så fleksibelt som muligt, så hurtigt som muligt, og nå en specifik målgruppe så målrettet som muligt. Til eksempel kan vi nævne, at nogle af vores opslag har nået en rækkevidde på over 18.000 personer.

Derfor har Frivilligcentret ændret retning på sin PRstrategi, hvor vi ikke længere udsender samlede

Hvis ikke din forening ønsker synlighed via facebook, kan vi stadig sende nyheder ud på mail.

15


MÆND I 16


I FOKUS I 2015 skabte Frivilligcenter Silkeborg et nyt projekt, hvor målet er bedring af udsatte mænds vilkår gennem diverse tilbud.

netværk. Manden er ikke kun tænkt som modtager af et tilbud; med Frivilligcentrene som platform, får manden mulighed for at bidrage som frivillig.

Søren Kjærgaard er ansat som projektkoordinator, og sammen med eksisterende aktører i kommune, foreninger og andre offentlige institutioner skabes der synergi og kontinuitet i tilbud for udsatte mænd.

Det er derudover et fokus at nå mænd, hvis livsforhold indikerer ulighed i sundhed (uddannelsesniveau, samlivsstatus, sociale relationer, deltagelse i foreningsliv). Denne målgruppe vil ligeledes få direkte indflydelse på tilbuddene, som projektet skrider frem.

Mænd i Fokus øger muligheden for, at mænd i krise undgår en personlig og social deroute, kommer bedre gennem krisen, samt bevarer jobbet og kontakten til børnene. Det sekundære formål er at styrke netværket og samarbejdet mellem aktører i Region Midt, der har tilbud til mænd i krise, for derved at udnytte hinandens kompetencer og ressourcer bedst muligt. Mænd med dårlig mental sundhed i Region Midt får adgang til gratis krisehjælp, rådgivning og nye sociale

Ved udgangen af 2015 var der iværksat gruppeforløb i Kom Videre Mand, et 8 ugers forløb, hvor 8 mænd mødes en gang om ugen og snakker om et nyt emne hver gang. Endvidere er der i samarbejde med Idræt om Dagen i Silkeborg og Helhedsplanen for boligområdet Alderslyst i Silkeborg etableret et samarbejde med henblik på etablering af Mænds Mødesteder.

17


SAMMENHÆNGEN MED EN NATIONAL DISKURS OM RELATIONEL VELFÆRD Et vigtigt fokus for Frivilligcentret er at løse procesopgaver for kommunale afdelinger, med henblik på at brobygge til eksisterende civilsamfundstilbud, samt at forebygge paralleltilbud og ukoordineret kommunal frivillighed. Når antallet af brugere i de frivillige foreninger er fordoblet fra 2012-2014, er det endnu mere presserende, at vi sammen med kommunen finder løsninger. At imødekomme det fortsatte pres handler ikke kun om volumen, men også om strategisk fokus på organisationsudvikling i et tværsektorielt samspil. Der er flere anvendelige strategier og flere af dem handler ikke (kun) om økonomi. Vores forhåbning for udvikling af velfærden er, at vi kommer til at opleve et nationalt paradigmeskift, der endeligt gør op med new public management som ledelsesværktøj. Og som lykkes med at eksekvere perspektiverne for inklusion, mestring, empowerment, brugerindflydelse, relationel velfærd, samskabelse og mange af de andre buzz words, der har præget den nationale velfærdsdiskurs gennem de seneste fire år og som alle har samme grundlæggende budskab: Vi bliver nødt til at gøre noget andet, hvis vi vil opretholde et demokratisk og økonomisk bæredygtig velfærdssamfund. Og vi bliver nødt til at ændre vores mindset, når vi skal vurdere, hvad borgerne kan og ikke kan. Det får betydning for måden hvorpå vi leder, men også for måden hvorpå de tre sektorer indgår i et samspil med borgerne. Ét perspektiv er i særlig vækst, primært fordi dokumentationen af dets værdi og effekt har været

18

i fokus de seneste to år: “fra-bruger-til-frivillig”perspektivet. Det er for de sociale foreninger ikke noget nyt, psykiatriog patienforeninger har i mange år inkluderet og haft brugere på bestyrelsesniveau. Nu er vi bare blevet opmærksomme på at tale om og måle på det. Fra bruger-til-frivillig-perspektivet er dog blevet særligt relevant for alle foreninger, fordi det er nødvendigt at lave at strategisk fokusskifte, hvis foreningerne skal kunne rekruttere nok frivillige i fremtiden. Kun at overføre en bruger fra et kommunalt tilbud til et frivilligt i forholdet 1:1 løser ikke udfordringen med en presset økonomi, ej heller er det demokratisk bæredygtigt. Frivilligt arbejde er ikke gratis, og foreningerne vil ikke kunne rekruttere nok frivillige. Ligeledes risikerer vi at fastholde brugeren i en selvforståelse som modtager af et tilbud, i stedet for et bevidst strategisk fokus mod mere magt- og myndiggjorte borgere. Vi kan ikke som civilsamfund tage ovenstående velfærdsudfordring op alene, vi har brug for et tæt samarbejde med vores kommune, hvis vi skal skabe mest mulig værdi for flest muligt borgere. Derfor værdsætter vi Silkeborg Kommunes fortsatte prioritering af en frivilligkonsulent, der med sine faglige kompetencer og strategiske placering har stor betydning for vores mulighed for at skabe resultater. Det er en samarbejdsmodel, der fortsat fremhæves og anerkendes nationalt.  


FINANSIERING Statens regler om ”snorlige administration” betyder stadig længere svarfrister og udskydelse af puljer til udvikling. Disse vilkår kommer oveni det faktum, at der stadig fra kommune og stat reduceres i driftspuljer. For at imødekomme nogle af udfordringerne, har man i ministeriet valgt at se på en anden model for Grundfinansiering af Frivilligcentrene. Rambøll fik i slutningen af 2015 opgaven med at forestå evalueringen, og rapporten har deadline i foråret 2016. Vi venter spændt på resultaterne heraf og om eventuelle ændrede vilkår for hhv. drift og udvikling af et Frivilligcenter. FriSe som landsorganisation er en vigtig aktør i tidens udvikling mod nye finansieringsformer, og både Frivilligcenter Silkeborgs forkvinde Mona Gaarsdal, og leder Camilla Stenhaug Pedersen tager del i dette arbejde. Hhv. som forkvinde for FriSe og som medlem af det nationale frivilligcenterudvalg.

Camilla faciliterer en diskussion om kvalitet og ressourcer ved FriSes Generalforsamling 2015.

19


Årsberetning 2015. Š Frivillicenter Silkeborg.

Frivilligcenter Silkeborg - Estrupsgade 4, 1. sal. Tlf. 86820098 - www.frivilligcenter-silkeborg.dk.

Frivilligcenter Silkeborg Årsberetning 2015  

Velkommen til. Her kan du læse om året der gik i Frivilligcenter Silkeborg.

Advertisement