Page 1

Nr. 11, 15. december, 2016

PISA 2015: Overraskende fremgang Google-generationen mangler informationskompetencer Frie grundskoler ambassadører for børnerettigheder Skolehaver med gamle rødder og nye knopskud iz Juleqpurognørder Ollerupkursus 2017 for s Julen er tiden, hvor vi mindes


er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Ethvert afbræk fra den almindelige undervisning og dagligdag tager friskolerne altid imod med begejstring, om det er Grønt Flag-projekter, skrive-avis-konkurrencer, udflugter, teaterforestillinger, børnerettigheder, lejrskoler, skakturneringer – og er der noget tidspunkt, hvor mulighederne ligefrem står i kø, så er det julemåneden, december, som enhver ny friskole hurtigt får fyldt op til randen med traditioner og forventninger i en sammenblanding af nyt og gammelt, for julen er traditionernes fest, en iscenesættelse af et "gamle-dage", som aldrig var, men som vi kan skabe påny her og nu, og så gør det ikke så meget, at vi godt ved, det er en iscenesættelse, for teater er vi også vilde med, og vi elsker at klippe-klistre, bage, pynte op, fortælle og høre på og se de små optræde med krybbe- og nissespil og synge, mens der bliver tændt adventskrans, danset om juletræ, og rigtig mange af os slutter af i den lokale kirke, som ved denne lejlighed har børnene i centrum til forældrenes aldrig svigtende fornøjelse, men forventningerne kan blive overspændte, børnene trætte, lærere og forældre stressede, for kan man nu leve op til alle drømmene og skabe en autentisk stemning, som børnene til sin tid vil føre videre som deres familietradition, for vi ved jo godt, at en af de første prøvelser, et nyt parforhold kommer ud for, er at blive enige om, hvordan man forliger to forskellige juletraditioner, som man hver især kommer med hjemmefra, og oveni kommer alt det materielle, forbrugerræset, som vi kaster os ud i under dække af at fejre fødslen af et fattigt flygtningebarn for længe siden i et fjernt land, hvor de allesammen har brune øjne, og selv om vi godt ved, at der er ensomme og fattige derude, som ikke kan være med, så giver vi dem lige en skærv i forbifarten, og der er også dem, der er helt udenfor, men alt det vil jeg helt lade være og ikke udbrede mig om, for i stedet at overlade dét til de forargede og intellektuelle, for bare at byde jer velkommen til at tage jer rigtig godt for af retterne, så i stedet for på denne plads at lufte fortænkte meninger og utidige holdninger vil jeg nøjes med kort og godt at ønske alle Friskolebladets læsere en glædelig jul.

Claudi Clausen, redaktør Fotos: Colorbox: s. 1/forsiden, 7, 11 og 12. Gønt Flag Grøn Skole: s 4ø. Claudi Clausen: s. 4n og 28. Nr. Asmindrup Friskole: s. 5. Østerbro Lilleskole: s. 18 - 20. Christian Eriksen: s. 32.

2

Friskolebladet 11, 15. december 2016


or sp f z i u q e PS.: Jul

e 21 d i s r e d rognør

14 friskoler har fået Grønt Flag.............................4 Sidste jul på Nr. Asmindrup Friskole.....................5 PISA 2015: Overraskende fremgang............7 Tilbage på sporet..........................................8 Rudolf Steinerbørnehave uden IT....11

5 7

11

Google-generationen mangler informationskompetencer.......................12 Flere lærere forlader folkeskolen.................16 Nu kan man snart tage en Steiner-HF...........17 Frie grundskoler ambassadører for

12 34

børnerettighederne..........................................................................................................18

22 Julen er tiden, hvor vi mindes..............................................................................................26 Skolehaver med gamle rødder og nye knopskud......................................................

26

Friskolebladet 11, 15. december 2016

3


14 af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har fået det grønne flag i år I år har 14 af friskoleforeningens medlemsskoler fået Det Grønne Flag, og tre kan nå at få det endnu. De 14 friskoler, der har fået flaget i år, er: Bjerregrav Friskole, Druestrup Friskole, Den Grønne Friskole, Fænøsund Friskole, Hvilsom Friskole, Kildeskolen i Ringsted, Kildeskolen i Valby, Køge Lille Skole, Margrethelyst Friskole, Norddjurs Friskole, Ringsted Ny Friskole, Skolen for Livet, Viby Friskole og Vester Skerninge Friskole. 'Grønt Flag Grøn Skole' hører under Dansk Friluftsråd. Det er et miljøundervisningsprogram for bæredygtig udvikling. For at blive Grønt Flag-skole skal skolen tilmelde sig og gøre en miljøindsats, oprette et miljøråd, som skal lave en miljøhandleplan. Mindst 15% af eleverne skal gennemføre et undervisningsforløb i bæredygtighed, og til sidst skal miljørådet sende en rapport til Friluftsrådets sekretariat. Når rapporten er godkendt, sender rådet et grønt flag til kommunens borgmester, som kommer ud på skolen og hejser flaget. Skolen er nu Grønt Flag-skole i et år. Skolerne kan gentilmelde sig, men skal godkendes til flaget hvert år. Viby Friskole fik i begyndelsen af november det grønne flag, som blev rejst af borgmester Joy Mogensen fra Roskilde Kommune sammen med to elever, Anders fra 8. klasse og Sille fra 6. Eleverne har opnået flaget på en emneuge om affald. De lavede blandt andet en udstilling om affald for forældrene, besøgte genbrugsstation og forbrænding, arrangerede byttemarked og deltog i Danmarks 4

Friskolebladet 11, 15. december 2016

Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. De ældste elever arbejdede med elektronik ”fra vugge til grav” og skabte covers ud af genbrugsmaterialer.

Hvilsom Bjerregrav

Svaneke

Norddjurs

Margrethelyst

Nr. Asmindrup

Østjyllands

Vester Skerninge FriFænøsund skole har i efterhånden mange år arbejdet med miljø, bæredygtighed Vester Skerninge Askelæ og genplantning, men først her i december fik skolens miljøråd, skolens børn, voksne og forældre overrakt Det Grønne Flag af borgmester Lars Erik Hornemann. I godkendelsen fra Friluftsrådet står der bl.a.: "Vi har hermed den glæde at kunne tildele jer Det Grønne Flag for jeres arbejde med temaet Affald i Grønt Flag-programmet. I har ret til at flage med Det Grønne Flag i 12 måneder." Mange af friskolerne har genindmeldt sig igen for 2017, også Vester Skerninge Friskole, som satser på at holde fanen højt på det grønne område i mange år fremover. CC

Møn

CC CC CC CC

Det Grønne Flag hejses ved Viby Friskole.

Svaneke Friskole får 2 spor Skolepladserne på Svaneke Friskole er så eftertragtede, at skolebestyrelsen har besluttet at oprette et ekstra klassespor fra 2017, således at der starter to børnehaveklasser i august 2017. Det er godt for både byen og skolen, udtaler skolens bestyrelsesformand Rune Holm.

Kildesk. Østerbro Den Grønne Kildesk. Ringsted Ny Viby Køge Lille Druestrup


Rundt omkring Sidste jul på samme sted, men efter jul sluttes ringen for Nr. Asmindrup Friskole

Dans om juletræet udendørs, for skolen har ikke plads indendøre.

Med december er der som på andre friskoler gået godt og grundigt jul i den på Nr. Asmindrup Friskole. Traditionen tro blev julemåneden indledt med den årlige bedsteforældredag, hvor der pyntes op, hyggespises og danses om juletræ. Langt over 100 bedsteforældre og 'reservebedsteforældre' deltog. Hjemmesiden fortæller: "I klasserne blev der klippet julepynt, lavet kravlenisser og hygget med julemusik, kaffe og julekager. I teltet lavede elever og bedsteforældre juledekorationer, mens andre hjalp til med at få sat fod på skolens juletræ og få det pyntet. Det flotte julehjerte med kæde fra Odsherred Maskinhandel blev ligeledes hængt op. 0. klasse og 1. klasse havde ugerne forinden øvet krybbespil, lavet kulisser og syet kostumer, og det var en flok stolte elever, som gik på scenen i et fyldt Nr. Asmindrup Forsamlingshus, og fremførte årets krybbespil for bedsteforældre og elever. I bålhuset blev der varmet gløgg, og i SFO’en duftede der af jul og æbleskiver. Bedsteforældredagen blev afsluttet

Frivillige sætter den kommende, nye skolebygning i stand.

med fælles dans om juletræet og den årlige kædedans rundt på skolen til tonerne fra ”Nu det jul igen …”. Igen i år i et tempo, hvor både unge og ældre havde svært ved at følge med."

i brug efter nytår. Nr. Asmindrup Friskole flytter fra 900m2 til 2.800m2, så det bliver helt andre forhold. Grunden beholder friskolen, men de lejede pavilloner bliver fjernet. Flere af eleverne fra 7. klasse og opefter vender dermed tilbage til den skolebygning, de i 2010 forlod, da folkeskolen blev nedlagt. 9. klasse vender således tilbage til præcist samme klasselokale, de var i, da de gik i børnehaveklasse, og her afslutter de til sommer grundskolen.

Men lidt vemodigt var det, at det samtidig var sidste gang, der blevholdt jul her, hvor friskolen har holdt til siden 2010, hvor Nr. Asmindrup Skole lukkede. Friskolen måtte dengang købe jord på den anden side af vejen og indrette sig med lejede pavilloner og et telt. Ringen er efter seks år sluttet. Efter nytår CC flytter friskolen så over vejen til den tidligere folkeskole, som friskolen nu har købt og er ved at renovere med en imponerende arbejdsindsats fra forældrene. Friskolen regner med at kunne taDen tidligere folkeskole, som Nr. Asmindrup Friskole ge den nye skole flytter ind i i det nye år.

Friskolebladet 11, 15. december 2016

5


Clio Online

Trump, brexit og grænsekontrol Verden ændrer sig hele tiden. Det gør vi også ...

Historiefaget

Samfundsfaget

Prøv gratis på clioonline.dk 6

Friskolebladet 11, 15. december 2016


PISA 2015: Overraskende fremgang Så kom den længe ventede og frygtede PISA 2015, som mange på forhånd havde prøvet at neddrosle forventningerne til ved at indstille sig på, at vi nok lå, som vi plejede, d.v.s. som et middelpræsterende gennemsnitsland. Overraskelsen var så, at de danske 15-årige nu på alle de tre områder, der var målt på – matematik, læsning og naturfag – lå over gennemsnittet i OECD – og i matematik endda klart over. For første gang placerer Danmark sig over OECD-gennemsnittet på alle tre felter på en gang. Danmark klarede sig m.a.o. overraskende bedre, end nogle håbede, og andre frygtede. Hvad var der sket? Det siger PISA ingenting om. Resultaterne kan heller ikke relateres til folkeskolereformen. I matematik er de danske elever steget jævnt siden 2006 og er nu på en delt førsteplads i Norden sammen med Finland. Det er en markant stigning. • • • • • •

Resultaterne i læsning ligger også over gennemsnittet. Der er blevet færre med svage naturfagskompetencer. I naturfag er forskellen mellem drenge og piger blevet mindre. Drenge klarer sig signifikant bedre i matematik end piger. Piger klarer sig signifikant bedre end drenge i læsning. Betydningen af elevernes socioøkonomiske baggrund er blevet mindre i naturfag.

Uro i timerne har en negativ indvirkning på elevernes udbytte og motivation, fremgår det af undersøgelsen.

Det bekræftes af den store TIMMSundersøgelse af 4. klasseselever i matematik og natur/teknik, som blev offentliggjort først i december. 29% af lærerne blev i 2015 meget forstyrrede af uro og larm i timerne. Det gjorde kun 13% i 2011, så her er der et problem. Ikke desto mindre klarede de danske 4. klasser sig signifikant bedre i både matematik og natur/teknologi, men da undersøgelsen er en international sammenligning, så var Danmark samtidig rykket ned ad listen siden 2011, fordi flere lande har forbedret deres resultater mere end os. Sammenlignende undersøgelser er jo en kampsport. 72 lande og regioner har deltaget i PISA 2015, der har fokus på naturfag. I denne disciplin klarede vi os altså i år bedre og røg højere op på listen. Hvis vi sammenligner PISA 2000 med PISA 2015, flyttede vi os fra 22. pladsen til 15. pladsen i naturfag. I læsning steg vi fra 16. til 15. pladsen, og i matematik fra 12. til 7. pladsen, alle placeringerne i 2015 over gennemsnittet. Men som ved alle den slags sammenligninger er de relative. Vi kan være blevet dygtigere, eller de andre dårligere, eller vi kan være blevet dygtigere lidt hurtigere end de andre, for sammenligningsgrundlaget ændrer sig fra gang til gang afhængig af, hvor mange lande der deltager, og hvor det gennemsnitlige niveau har bevæget sig hen siden sidst. Derudover gælder sammenligningen kun de kompetencer, som er udvalgt til at blive målt, og som kan det. Det bedste ved PISA 2015 er, at det

PISA (Programme for International Student Assesment) er en international undersøgelse af 15-åroges kompetencer inden for matematik, læsning og naturfag. PISA gennemføres hvert tredje år siden år 2000. i Danmark deltog 7.161 unge fra 331 uddannelsesinstitutioner i PISA 2015. forhåbentligt kan give mere ro omkring skolen. Hidtil har resultater, der var lavere end ønskeligt, givet frit slag for forslag om, hvad der kunne være problemet i grundskolen, og som der skulle sættes ind overfor: var det lærerne, timetallet, metoderne, forældrene, børnene? Vi har ofte brugt PISA til at slå hinanden oven i hovedet med. Når det nu går bedre, kan vi måske tillade os at slappe lidt af og give skolen, hinanden og lærerne lidt friere rammer. CC

Bågø Naturcenter

Assens Kommune

Naturlejrskolen midt i Lillebælt

Masser af naturoplevelser – se sæler, fiskehejre, rør høg, havørne, harer og råvildt

www.assens.dk/naturcenter

Friskolebladet 11, 15. december 2016

7


Nyt fra

Tilbage på sporet Med finansloven for 2017 er friskolernes tilskud igen tilbage på 75% af udgifterne i folkeskolen. Det sker samtidig med, at en ny regering og en ny minister sætter positive pejlemærker for friskolernes muligheder for at løfte det sociale ansvar. Merete Riisager afløser Ellen Trane Nørby som undervisningsminister

Med dannelsen af den nye trekløverregering fik de fleste ministerier også nye ministre. Ellen Trane Nørby (V) afgik som minister for Børn, Undervisning og Ligestilling, og i stedet tiltrådte Merete Riisager (LA) som ny undervisningsminister. Der er god grund til at sige tak for meget fint samarbejde til Ellen Trane Nørby, som gennem hele sin ministertid har givet friskolerne opmærksomhed og netop brugt friskolerne som eksempel på, hvordan mere frihed kan give forældre mere ejerskab til skolen. Samtidig ønsker jeg også at byde varmt velkommen til Merete Riisager som ny minister for et område, hun er godt kendt med efter flere år som undervisningsordfører. Merete har vedholdende talt for både et øget økonomisk tilskud til friskolerne, så det frie skolevalg reelt er en mulighed, og et fokus på friskolernes mulighed for at løfte elever med særlige behov. I Dansk Friskoleforening kender vi Merete Riisager godt og sætter pris på hendes store engagement og tydelighed, om hvad hun mener, er godt for skolen.

Koblingsprocenten tilbage på sporet

Finansloven 2017 gav yderligere 135 mio. kr. til friskoler og private grundskoler, og dermed er den såkaldte koblingsprocent nu igen på 75, hvilket betyder, at friskolerne præcist modtager et statstilskud svarende til 2/3 af udgifterne i folkeskolerne. De 135 mio. kr. er udgiftsneutrale for kommunerne og lægges altså ind i puljen via staten. Det betyder godt 1.000 kr. mere pr elev i tilskud. To år i træk er der dermed truffet politisk aftale om at hæve tilskuddet til friskolerne, så det nu er tilbage på det niveau, som var gældende fra midten af 1990'erne til 2011, hvor »Genopretningspakken« betød en gradvis nedgang til 71% i 2015. Det lavere tilskud i årene fra 2011 – 2015 har betydet, at det har været svært at sikre en stabil drift for mange friskoler. Rigtig mange skoler har været nødt til at spa8

Friskolebladet 11, 15. december 2016

Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

re mere end godt er på læremidler, renoveringer og forbedringer af undervisningsfaciliteter, men har også været nødt til at prioritere hårdt i efteruddannelse og kompetenceløft af medarbejdere. Dertil kommer store vanskeligheder ved at håndtere ekstra udgifter til både inklusionsarbejdet og især til specialundervisning af børn med særlige behov. Derfor er det overordentligt glædeligt, at det er lykkedes at få koblingsprocenten tilbage på sporet, så friskolerne atter kan opnå økonomisk stabilitet og sikres reelle muligheder for at tage de sociale opgaver på sig, som både samfundet og skolerne selv er meget optagede af. Desværre vil 2017 også betyde, at dækningsprocenten for specialundervisningsopgaver i 2017 er sat under pres, idet flere skoler har søgt, hvorfor den samlede bevilling ikke rækker helt som forventet. De skoler, der har en høj andel af elever med særlige behov, vil derfor, på trods af forhøjet driftstilskud, alligevel opleve en nedgang, fordi der i 2017 bliver ringere dækning af specialundervisningsopgaver. Samlet set får disse skoler dermed færre midler at drive skole for. Det er beklageligt, fordi det er en meget vigtig opgave for mange friskoler, og netop dette udgør en økonomisk udfordring at finde de sidste penge til opgaven.

Skolepengene er steget for meget

I perioden fra 2011 til 2015 har det været nødvendigt for stort set alle skoler at lade skolepengene stige mere end godt er. Det er sket for at sikre indtægter til den daglige drift. Jeg ved, at det har været til stor frustration rundt omkring på friskolerne, og Dansk Friskoleforening har gentagne gange påpeget over for politikerne, at det frie skolevalg dermed risikerer at blive for de få. Det bør være sådan, at alle forældre uanset pengepungens størrelse har et reelt skolevalg. Dette argument har da også spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre friskolerne en øget koblingsprocent. Der er derfor nu


mulighed for at lade skolepengene stagnere eller endnu bedre falde til et lavere niveau. Derfor vil der, på trods af forhøjet statstilskud, fortsat være brug for stram prioritering af økonomien, da der er forskellige udfordringer, hvad enten det handler om at forbedre faciliteter, lærere og ansattes løn- og arbejdsforhold, indkøbe læremidler, bruge ekstra ressourcer på undervisning og her især på inklusion og specialundervisning eller undgå skolepengestigning. Der vil også være friskoler, der har hårdt brug for at konsolidere deres økonomi af hensyn til forpligtigelser over for banker og kreditforeninger. Jeg glæder mig over, at der nu foreligger et rimeligt økonomisk grundlag at drive skole på – i alle dele af landet! Det er, som altid, op til bestyrelserne og ledelserne på de enkelte friskoler at få lavet de rigtige prioriteringer. I Dansk Friskoleforenings styrelse har vi et klart politisk ønske om, at det vil lykkes at bruge den forbedrede økonomi til at løfte det sociale ansvar og stoppe forældrebetalingens himmelflugt.

Friskolerne står tydeligt i det nye regeringsgrundlag

De frie grundskoler fremhæves i regeringsgrundlaget som en vigtig del af det danske skolesystem. ”De er med til at skabe et mangfoldigt uddannelsessystem, hvor forældre kan vælge et skoletilbud med f.eks. et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, samtidig med at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.” Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker ”at hæve tilskuddet yderligere” og vil ved ”en målrettet forhøjelse af koblingsprocenten forbedre de frie grundskolers ressourcer til elever med særlige behov”. Der skal ikke være tvivl om, at styrelsen i Dansk Friskoleforening hilser dette budskab velkommen. En målrettet indsats vil betyde, at friskolerne får mulighed for at løfte endnu flere elever, end vi allerede gør. Friskolerne løfter forholdsmæssigt mindst lige så mange elever med

særlige behov som i folkeskolen. Friskolerne er typisk mindre skoler med dedikerede lærere, et stærk fællesskab båret af gode relationer mellem børn, forældre og lærere – forhold, der gør friskolerne gode til at håndtere opgaven. Der skal være ressourcer til denne opgave, og jeg er derfor glad for, at folkeskolen også tildeles økonomiske midler i de kommende år. Vi ønsker, at ressourcerne tildeles de skoler, der har børn med særlige behov. Det er en stærk prioritet af den nye regering, som jeg håber bliver til virkelighed.

Forholdet til folkeskolen

En forhøjet koblingsprocent, udsigt til yderligere midler og et øget antal friskoler og privatskoler har i den seneste tid givet anledning til flere historier i medierne om balancepunktet mellem folkeskolen på den ene side og friskoler og private grundskoler på den anden. Vi har en utrolig god grundskole i Danmark, hvor folkeskolen naturligt er den største godt suppleret af en række forskellige friskoler og privatskoler. Det giver forældre en unik mulighed for at vælge lige netop den skole, der passer bedst til deres børn og de værdier, som familierne føler sig tæt på. Rammebetingelserne er forskellige, ledelse og administration sker forskelligt, økonomien er forskellig, graden af frihed er forskellig, antallet af skoler er forskelligt … Men fælles for alle skoler er, at undervisningen er central. Det er her, vi uddanner og danner børn og unge til en fremtid som aktive medborgere. Det har vi brug for at mødes om og stå sammen om. Jeg håber, at folkeskolen kan få mere frihed, der kan være med til at involvere forældre, lærere, pædagoger og ledere i den enkelte skole. Det virker i friskolerne – og det vil være godt for vores fælles grundskole, så vi sammen kan løfte og give alle danske børn en solid grundskoleuddannelse. På trods af forskellighederne.

Dansk Friskoleforening ønsker alle en god jul Friskolebladet 11, 15. december 2016

9


_

Unitas TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER SKOLEREJSER

”Undervisningen bliver til virkelighed. Eleverne har fået rigtig meget ud af rejsen til Krakow. De er blevet mere oplyst og er mange gode oplevelser rigere”. Tysklærer Jane Axelsen, Friskolen Skallerup Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste skolerejse? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Prag

Berlin

Krakow

Paris

Firenze

Budapest

fra kr. 945

fra kr. 950

fra kr. 1.045

fra kr. 1.145

fra kr. 1.215

fra kr. 1.295

_

Vini Adriansen Skoleafdelingen

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ

REJSETYPER

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Vi er specialister i grupperejser for skoler, og vi tilbyder rejsetyper for enhver smag - både de klassiske og de anderledes! Vi hjælper gerne med planlægningen af skolerejsen, så I kan realisere jeres rejseplaner. Vi skræddersyr alle typer skolerejser, til de fleste rejsemål.

Aktiv- og træningsrejser Italien, Spanien, Tjekkiet, Østrig & Norge Skirejser Østrig, Norge & Sverige Storbyrejser Europa, USA & Kina Få et gratis rejseforslag på www.alfatravel.dk/tilbud

FX SKIREJSER: FRA KUN KR.

1.948,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

10 Friskolebladet 11, 15. december 2016


Rudolf Steinerbørnehave slipper for IT med tvang Svendborg Kommune vedtog i 2014 en "vision" for alle institutioner for børn og unge, som bl.a. betød, at børnene skulle arbejde med og introduceres til IT allerede fra børnehaven. Beslutningen blev truffet, uden at det udløste reaktioner. Det kom der imidlertid et lille år efter, da kommunen kom på tilsynsbesøg på den lille Rudolf Steinerbørnehave Askelæ i Svendborg. Børnehaven brugte hverken iPad eller computere og havde heller ikke tænkt sig at gøre det, da det stred mod børnehavens værdigrundlag. Børnehaven kunne derfor ikke leve op til tilsynet og stod i fare for ikke at blive godkendt, hvorved den ville miste sit kommunale tilskud. Fronterne stod stejlt overfor hinanden. Kommunen stod fast på sit krav om, at den private børnehave skulle følge de samme regler, som alle de andre daginstitutioner. Børnehaveleder Anette Kiilerich udtalte (til Fyn Nu): "Vi er slet ikke imod digitalisering i det hele taget, men det er vi på det her alderstrin. Børnene i førskolealderen skal have lov til at opleve og bruge deres sanser og motorik for at få den allerbed-

ste base til senere hen i livet, og der synes vi, de digitale medier er meget velkomne". Formanden for forældrebestyrelsen, Maria Iben Mathiesen, var af samme mening: "Vi har en enig forældregruppe, som siger, vi har valgt den her børnehave, fordi den har den profil, den har. At kommunen så vil gå ind og blande sig og ensrette institutionerne i kommunen, det synes jeg er en træls tendens. Det er hjerteblod i Steinerpædagogikken, at man venter med at introducere IT, til børnene er ældre." En overgang var fronterne frosset helt fast, ingen af parterne havde til sinds at give sig, og børnehaven var så stålsat på sine principper, at det så ud til at kunne ende med, at børnehaven måtte lukke eller flytte ud af kommunen. Det var selvfølgelig politisk uholdbart, hvis kommunen skulle forårsage lukning af en velfungerende børnehave, som forældrene var glade for. Derfor foretog byrådet sidst i november en taktisk tilbagetrækning uden at give Askelæ en priviligeret status i forhold til kommunens andre institutioner. Man gjorde det frivilligt

Modelfoto.

at inddrage IT, så det vil fremover være op til forældrebestyrelserne. En enig kommunalbestyrelse (med en enkelt undtagese) enedes om denne formulering: "Det er op til forældrebestyrelserne i Svendborg Kommunes institutioner for 0 til 6-årige selv at bestemme, om de vil udnytte digitalisering og informationsteknologiens læringsmuligheder og i så fald i hvilket omfang". Forældrene og Børnehaven Askelæ fik stadfæstet forældrenes ret til at have en anden holdning end kommunens. At børnehaven set i bagklogskabens skær kunne have reageret, allerede da kommunens visionsplan blev fremlagt, og at kommunen kunne have haft en bedre dialog med også de private institutioner, er forhold, som begge parter forhåbentligt kan lære af. CC

Insero

Friskolebladet 11, 15. december 2016 11


Google-generationen mangler informationskompetencer Google er skole- og gymnasieelevers foretrukne sted, når der skal søges information om faglige emner, men det halter med elevernes informationskompetencer. Ved den nye skriftlige prøve i dansk til folkeskolens afgangsprøver får eleverne nu adgang til internettet fra maj 2017. Det stiller krav til både elevers og læreres informations- og søgekompetencer. Af Claudi Clausen Ken Dolva er lærer ved Thomasskolen i København, it-vejleder og cand. pæd. i didaktik med særligt henblik på dansk og har skrevet specialet ”Googlegenerationen i klasserummet”. Han afholder sammen med Charlotte Rytter kurser for lærere, der skal klædes på til at lære eleverne at søge mere effektivt og kritisk på internettet, men også i forhold til hvad den nye I-Prøve indebærer. Hvilke ændringer vil det få, at eleverne nu får adgang til nettet ved afgangsprøverne? Hvad bliver anderledes? – Det betyder, at der formelt set nu bliver stillet krav til, at eleverne er i stand til at søge information på nettet på en kvalificeret måde, at de er i stand til kritisk at vurdere deres kilder samt udarbejde en kildeangivelse. Desuden stiller det helt nye krav i forhold til at vurdere webtekster som faglige tekster, hvilket vil sige at kunne vurdere sværhedsgrad, relevans m.m. De skal være i stand til at anvende den information, de finder på nettet, så det bliver til personlig viden, de skal vide, hvordan man anvender citater. Det, der er anderledes ved den nye prøve, er, at de i stedet for 6 skriftlige oplæg, nu kan vælge mellem 4, der ligger online, og hvoraf nogle vil stille krav om at indhente information fra nettet. Hvis eleverne ikke er klædt på til disse ting, så vil vi opleve, at de vælger de opgaver fra, der stiller krav til søgning på internettet og derfor står tilbage med et meget begrænset udvalg af opgaver. Det vil forringe deres muligheder for at få et godt resultat. Desuden er det vores erfaring, at man ikke kan vente, til eleverne kommer i udskolingen med at udvikle deres informationskompetencer. Skolerne er nødt til at have en plan for udvikling af disse kompetencer, der må starte allerede med de yngste klasser. Hvorfor skal der et særligt fokus på søgning på nettet? – Skoleelever er blanke, når det gælder at søge information på nettet, og nu stilles der med den nye I-prøve 12 Friskolebladet 11, 15. december 2016

i dansk fra 2017 helt formelle krav til, at eleverne både skal finde, vurdere og bruge information fra nettet. Det er bare ikke alle lærere og skoleledere, det er gået op for. Desuden ligger det ikke kun på dansklærerens bord, men på alle faglæreres bord at udvikle elevernes informationskompetencer. Eleverne” snyder”, de planker/kopierer direkte af fra nettet, fordi de ikke ved bedre. Vi skal lære dem at bruge nettet på den rigtige måde, når det handler om at søge information. Eleverne skal lære, hvordan informationer rent faktisk bliver til ny viden, at søgning kræver forberedelse. Men også at man stiller skarpt på, hvad det helt præcist er, man skal søge efter, og hvad man skal bruge det til. Jeg har selv som lærer oplevet overgangen fra at sende eleverne på skolebiblioteket for at låne en faglig bog, til at man nu sender eleverne ud foran en søgemaskine. Jeg oplevede et stik af dårlig samvittighed hver gang. For var eleverne nu overhovedet klædt ordentligt på til at søge information på denne måde? Hvilke søgekriterier skal læres ud over blot at skrive et eller to søgeord op i Google?


– For det første er det vigtigt at forstå, hvad der ligger i begrebet fuldtekstsøgning. Hvis man skal låne en bog på biblioteket om et fagligt emne, så vil man opleve, at teksterne er kategoriseret i alfabetisk orden efter emne. Men når man søger efter information på nettet, så søger man i praksis i hele (web)tekster. Her handler det om at forestille sig, hvad der kan stå i sådan en tekst. Det vil sige, at man i stedet for at bruge emneord bruger nøgleord og gerne en kombination af relevante nøgleord, så man begrænser sin søgning. Det er altså en helt anden måde at søge information på, end vi ellers har været vant til, og det skal eleverne lære. De skal lære både at begrænse og præcisere deres søgning ved hjælp af søgeoperatorer. Jo flere ”hits” man får på Googles søgeresultatside, desto sværere bliver det at finde den relevante information. Derfor må man heller ikke som lærer bare sende sine elever ud foran en søgemaskine for at begynde at søge. Søgeprocessen skal stilladseres, og det kan den blive ved, at man lærer at forberede sin søgning. Fx kan man starte med at brainstorme på relevante søgeord. Man er nødt til at klargøre præcis, hvad man søger viden om, og sidst, men ikke mindst, er man nødt til på forhånd at vide noget om det emne, man søger noget om. Jeg har set elever gå helt galt i byen, fordi de ikke vidste nok om det emne, de skulle finde information om og derfor endte med at konstruere fejlagtig viden. Charlotte og jeg har i forbindelse med et søgekursus, vi har lavet til mellemtrinnet på Gyldendals danskportal, udarbejdet et skema, som kan udfyldes som en del af forberedelsen til søgeprocessen. Skemaet lægger både op til, at man brainstormer på gode søgeord/nøgleord klargør, hvad man vil søge viden om, og skriver alt det ned, man i forvejen ved om emnet. Altså en form for udvidet VØL-skema. Hvis du spørger unge mennesker i dag, hvor de synes, det er lettest at finde information – på nettet eller på biblioteket? – er jeg sikker på, at de fleste vil svare internettet. De er bare ikke klar over, at det reelt kræver meget mere af dem at søge viden på dén måde, end det gjorde, da det var den faglige bog, der var omdrejningspunktet. Unge mennesker er blevet deres egne ”gatekeepere”. Hvor en faglig tekst før gennemgik en række led – fra forfatter til forlag, til redaktør, lektør, bibliotekar, læringsvejleder og lærer, som undervejs har foretaget en række vigtige valg, der sikrer en god faglig tekst – så er alle disse led i dag forsvundet. Det er nu op til eleven

selv at foretage alle disse vurderinger, hvilket, jeg tænker, er en næsten umulig opgave.

Den typiske fuldtekstsøger (uerfaren søger) er blandt andet kendetegnet ved, at han/hun • ikke forbereder sin søgning • søger med ét eller to søgeord • vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere • Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af • Ikke forholder sig til producentens forudsætninger, interesser og mål. Hvad skal eleverne kunne, for at man som lærer kan se, de har forholdt sig kritisk til informationerne på nettet? – Det viser sig, at eleverne pga. teksters multimodalitet er nødt til at beherske en række nye læsestrategier. Det er ikke nok at kunne nærlæse, skimmelæse, punktlæse osv. Fx skal man både kunne fragmentlæse og overblikslæse fragmenter. Google er sat til at vise 10 hits eller fragmenter ad gangen, og man er nødt til at vide, hvilke informationer et sådan fragment indeholder, så man kan vurdere, hvilken bagvedliggende webside der er relevant. Når man så har valgt at klikke på et link/fragment, træder en en række nye læsestrategier i kraft. Man skal hurtigt kunne vurdere og overblikslæse en webside i forhold til relevans, troværdighed, sværhedsgrad osv., og det kræver en række læsestrategier, som groft kan inddeles i indholdslæsestrategier og overblikslæsestrategier. Når elever behersker sådanne strategier og er i stand til at vurdere kilden bag, samt redegøre for sin kilde, vil jeg mene, at de har vist, at de har forholdt sig kritisk til informationerne på nettet. Desuden skal de også have kendskab til de typiske tekstgenrer, internettet består af. Man kan skelne mellem informerende tekster, som jo er det, vi gerne vil finde, opfordrende tekster, som vil have os til at købe noget (dem skal vi holde os fra), vurderende tekster, som fx kan indeholde religiøse eller politiske budskaber samt underholdende tekster. Mht. til de vurderende tekster havde jeg engang et par elever, der gik galt i byen. De skulle finde viden om ”Gandhi” på nettet. De gik ind på en hjemmeside, der hed noget i retning af ”www.Gandhi-astro-service.dk.” Det første, der tonede frem på denne hjemmeside, var Gandhis horoskop. Der Friskolebladet 11, 15. december 2016 13


Fra Læsningens Dag i Roskilde med Charlotte Rytter og Ken Dolva med fokus på iPrøven, informationssøgning på nettet og det at tage temperaturen på Google-generationen.

var altså tale om en hjemmeside lavet af en astrologisk forening. Det ænsede eleverne ikke, men de scrollede frejdigt forbi horoskopet og brugte flittigt af de oplysninger, de fandt på denne hjemmeside. Hvordan er lærernes egne informationskompetencer i forhold til internettet – de fleste har jo ikke haft det på seminariet? – Undersøgelser af både skoleelever/gymnasieelever og lærere foretaget af en gruppe bibliotekarer i London for 7-8 år siden viste, at lærerne faktisk var informationskompetente. Men at der af en eller anden grund ikke fandt en overførsel af deres informationskompetencer sted til eleverne, som ikke var informationskompetente. Det, tror jeg, også gør sig gældende i skolerne i dag i Danmark. Selvom vi er forpligtede af Forenklede Fælles Mål til indenfor alle fag at udvikle elevernes informationskompetencer, sker det efter min mening ikke. Dels tror jeg, lærerne mangler nogle værktøjer til dette, og dels så har vi i mange år været så benovede over elevernes uformelle kunnen og færdigheder, når det gælder it (som ofte langt overgår lærerens egne færdigheder), at vi har overset, at de faktisk er helt blanke, når det gælder informationskompetencer på nettet. Det med at eleverne er blanke, bygger jeg dels på de engelske bibliotekarers rapport og undersøgelse, men også på nogle undersøgelser foretaget af professor Jeppe Bundsgaard. Nu holder du kurser i informationssøgning på nettet sammen med Charlotte Rytter. Hvordan kom det i stand? – Jeg skrev en artikel i ’Folkeskolen’, Googlegenerationen søger i blinde, og kom ad den vej i kontakt med 14 Friskolebladet 11, 15. december 2016

Charlotte Rytter over nettet. Hun er lærer, tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet, lærebogsforfatter og medlem af opgavekommissionen i dansk skriftlig fremstilling. Sammen har vi udviklet et kursus i Googlegenerationen & iPrøven og et om informationssøgning for mellemtrinnet. I det nye år udgiver vi også et undervisningsforløb om det sidste. Med de nye prøvekrav og internettets kolossale betydning i de unges liv er det vigtigt at udvikle en kvalificeret og kritisk informationssøgning tidligt i skoleforløbet. Det går ikke, at man venter, til eleverne kommer i udskolingen, for så kan dårlige vaner have bidt sig fast. Vi har også på det seneste set, hvordan løgnagtige påstande kan florere og blive delt på nettet uden kritisk distance. Her er virkelig noget for skolerne at tage sig af. Ken Dolva og Charlotte Rytter har to onsdagskurser á 4 – 6 timers varighed klar fra januar 2017: 1. Googlegenerationen & iPrøven (Googlegenerationen i klasseværelset/ iPrøven i form og praksis). Målgruppe: Dansklærere i udskolingen (og på mellemtrinnet). 2. Søg og du skal finde (Informationskompetence og Googlegenerationen/ Undervisning/ Brug af nettet i egen undervisning). Målgruppe: Lærere der underviser i dansk, historie, kristendom og samfundsfag på mellemtrinnet. Få mere at vide om de to kurser på: http://www.danskkonsulenter.dk under ”kurser”. Ken Dolva kan kontaktes på mail eller telefon vedr. kurser: Mobil: 20448446. E-mail:ken.dolva@mac.com


Christen Kold

OM BØRNESKOLEN Let forkortet og sprogligt bearbejdet af Lars Skriver Svendsen Illustrationer af Fritz Jürgensen (1818 - 1863) Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

Aktiv Leg

Christen Kold FORTÆLLER Udvalgt, bearbejdet og kommenteret af Lars Skriver Svendsen Illustreret af danske friskoleelever Friskolebladet/Dansk Friskoleforening

1

Ny legeplads på en weekend med monteringshjælp Stil med en gruppe frivillige i en weekend eller to og opnå store besparelser på montering.

Sammentapning for mindre revnedannelse

Kun én leverandør til projektet

Vi medbringer værktøj og maskiner. Fleksibel produktion i høj kvalitet

Legeplads, multihus, borde, montering, afgravning, faldunderlag, ansøgning og legepladsinspektion. Vi hjælper jer med det hele.

Aktiv Leg ApS - www.aktiv-leg.dk - Tlf. 75 33 60 10 Friskolebladet 11, 15. december 2016 15


Flere lærere forlader folkeskolen For tredje år i træk forlader flere lærere folkeskolen end inden folkeskolereformen blev indført i 2014. Det svarer til hver tiende, nærmere bestemt 5.180 i skoleåret 2015/2016. Det viser tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor ifølge TV2. Flere kommuner melder om problemer med at rekruttere lærere. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, udtaler til TV 2, at det skyldes folkeskolereformen og de ændrede arbejdstidsregler, og det er et alvorligt problem for de kommende generationers grunduddannelse. Flere har også rejst kritik af, at folkeskolereformen fra begyndelsen har været underfinansieret, hvilket har gjort det umuligt for lærerne at få tingene til at hænge sammen. Arbejdsmiljøet har fået mange til at søge bort af den grund. Debattør og forfatter Lars Olsen mener også, at kommunerne har et ansvar for udviklingen. Der er blevet centraliseret overalt på skoleområdet. 300 skoler er lukkede gennem de seneste 10 år, og endnu flere skolebestyrelser er nedlagt i forbindelse med, at mange små

Ans Rejser

skoler er blevet afdelinger under større skoler. Mette With-Hagensen, der er formand for Skole og Forældre, siger (ifølge Jyllands-Posten), at det ikke er lærerne, der flygter fra folkeskolen, men derimod folkeskolen, der flygter fra forældrene. Skolerne forsvinder fra lokalsamfundene, de centraliseres, bliver større og kommer på længere afstand af forældrene, og det får flere til at vælge alternativer, friskoler og privatskoler. Fælles for kritikerne af udviklingen er, at de indirekte anklager politikerne for at have forringet folkeskolens konkurrenceevne i forhold til de frie grundskoler. Folkeskolen er kommet i en spændetrøje af topstyring og forringede arbejdsforhold, som de frie grundskoler ikke er underlagt i samme grad. Umiddelbart synes det indlysende, hvad der skal tages fat i for at få vendt udviklingen, men desværre virker det, som om man har investeret og satset så meget på folkeskolereformen og omlægningen af lærernes arbejdstid, at man har bidt sig fast i at holde ud og insistere på gøre mere og mere af det samme i en blind tro på, at man på et tidspunkt kan øjne lys og komme ud af tunnelen. CC

DATAMARKED Datamarked ApS IT-RESERVEDELE & TILBEHØR

Brugt Bærbar Brugt iMac Brugt iPad Brugt iPhone Reservedele

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

FÅ BUDGETTET TIL AT RÆKKE LÆNGERE! Billig og hurtig reparations service Bedste kvalitet og service, altid med prisgaranti

Stationær fra 199,-

iMac fra 4995,-

Lenovo thinkpad fra 795-

Macbook air fra 3995,-

iPad fra 858,-

iPhone fra 695,-

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

16 Friskolebladet 11, 15. december 2016

www.datamarked.dk / Tlf.:70400010 / salg@datamarked.dk


Nu kan man snart tage en Steiner HF Skolernens elever vil også fremover skulle søge optaDen netop vedtagne gymnasiereform har åbnet for, at gelse via kvote 2 til videregående uddannelser. Med et Rudolf Steinerskolernes 11. og 12. klasse nu kan godkendes som ”Steiner HF”, samtidig med at de forbliver godt vidnesbyrd vil mange således i lighed med i dag prøve- og eksamensfri. kunne komme direkte ind på det studie, de ønsker. Steinerskolerne vil modtage støtte til undervisningen, Skoleleder på Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård, Jan Magog eleverne kan søge SU og få de særlige ungdomskort nussen, er overbevist om, at de fleste af hans kommende til transport. elever vil glæde sig over fraværet af eksaminer. Steinerskolernes såkaldte '11.-12.-Udvalg' skriver: - Der er forskellige holdninger til, om eksaminer og – Der ligger et længere forberedelsesarbejde foran os, karakterer overhovedet er til gavn for læringen. Og fakvi forventer derfor, at det tidligst kan gennemføres fra tum er, at mange unge mennesker gerne ville være forsommeren 2017 eller 2018. Annonce tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: uden. De bliver for nervøse, når de skal til eksamen, og Skolerne vil skulle tilpasse sig regelsættet for HF på resultatet bliver ikke som forventet. en række områder. Sammenslutningen formoder ikke, I stedet for de sædvanlige karakterer afsluttes en Steiat dette vil blive problematisk, da det faglige indhold og niveau i Steinerskolernes undervisning på mange ner HF med en skriftlig udtalelse – et såkaldt vidnesbyrd. Rudolffrie Steiner skolen er det faglige indhold områder ligger på et højere niveau end det, der kræves de Påfrie de skolers skolers advokat advokat ® af under® s. 12 s.s.12 12 visningen en kombination af boglige, kunstneriske og på den nye toårige HF. Dette er også bekræftet i de forhåndværksmæssige fag. handlinger, der har foregået med de politiske ordførere - De boglige fag er på samme niveau som den alminog ministeriet. 185 frie skoler 185 frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tageen fejl fejl delige HF,185 ogfrie derudover har eleverne også række kreVores ungdomsuddannelse vil fortsat være karakterative fag som for eksempel musik, bevægelse og tegning, og eksamensfri, og vidnesbyrdet vil fortsat være afgangssiger Jan Magnussen. bevis også på den kommende Steiner HF. CC

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

BRANDT revision & rådgivning Brandt af frie skoler i hele Danmark statsautoriseret Revisionsselskab

Fredericia Advokaterne

Annonce tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

Mette Hjorth

Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

de frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

Birger Hansen Registreret revisor

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

januar 2010

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

januar januar2010 2010

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 11, 15. december 2016 17


Frie grundskoler er ambassadører for børnerettighederne Af Claudi Clausen Red Barnet markerer hvert år FN's børnerettighedskonvention, der blev vedtaget den 20. november 1989. Indsatsen er i stor udstrækning rettet mod skolerne for at gøre børnene opmærksomme på, at de har rettigheder. Børnerettighedskonventionen forpligter landene på børns rettigheder, som bl.a. betyder, at børn har ret til overlevelse og udvikling, har ret til beskyttelse mod vold og diskrimination, ret til medbestemmelse, og at beslutninger om barnet altid skal tage udgangspunkt i, hvad der er bedst for barnet. Fra 2015 blev børnerettigheder en del af FN's ambitiøse 17 verdensmål. Red Barnet har arbejdet målrettet på at få engageret skolerne i børnerettighederne ved at afholde en årligt tilbagevendende børnerettighedsdag. Til det tilbyder Red Barnet skolerne kampagnematerialer, balloner, bannere, undervisningsmaterialer og ideer til aktiviteter. Temaet i år var "Stop vold mod børn". Antallet af skoler, der deltager, er steget støt år for år. I år deltog 250 grundskoler: folkeskoler, fri-, privatog lilleskoler og efterskoler. De forskellige skoleformer deltager nogenlunde med den andel, de udgør, d.v.s. med omtrent samme vægt.

Østerbro Lilleskole inden afgang.

sig på hvert år at markere børnerettighedsdagen, og at børnerettighederne bliver et fokuspunkt på skolerne. Her viser det sig, at de frie grundskoler fylder langt mere end deres antal berettiger. 40% af alle ambassadørskoler er frie grundskoler (28), og 22% af alle ambassadørskoler er friskoler (15) (medlemmer af Dansk Friskoleforening). De frie grundskoler har mao. i

større udstrækning, end deres antal tilsiger, taget børnerettighedsdagen til sig og forpligtet sig på at gøre børnerettighederne til et tilbagevendende fokuspunkt. Men dermed hører lighederne også op, for skolerne markerer dagen på hver sin måde. Friskolebladet har set på en jysk friskole og en københavnsk lilleskole.

De frie grundskoler overrepræsenterede blandt ambassadørskolerne

Ud over at skolerne kan tage imod tilbuddet og deltage, når og hvis de vil, så tilbyder Red Barnet skolerne et mere forpligtende engagement. Skolerne kan melde sig til som ambassadørskoler. Det betyder, at de forpligter 18 Friskolebladet 11, 15. december 2016

Østerbro Lilleskole på Kultorvet.


Kultorvet.

Østerbro Lilleskole

Skoleleder Jasmin Heide fortæller, hvordan lilleskolen markerede Børnerettighedsdagen den 18. november på Kultorvet i København: På Østerbro Lilleskole har vi brugt en del tid på at forberede Børnerettighedsdagen. Tovholderne (en lærer og en pædagog) havde fremlagt eventen på vores personalemøde til diskussion og kvalificering allerede 5 uger før selve dagen. Der var søgt tilladelse hos politiet, og tovholderne havde været inde på pladsen forudgående for at forberede opstilling. Efterfølgende havde alle lærere og pædagoger forpligtet sig til at øve og forberede med børnene. Vi skulle synge sangen "Vi er verdens største hjerter" i en kæmpe cirkel på Kultorvet i København. Sangen blev øvet både i klasser og afdelinger og til vores ugentlige fællesamling. Derudover havde en stor gruppe klubbørn gennem flere uger trænet akrobatik, som skulle vises, mens der blev sunget. En elev fra 8. klasse havde skrevet

og øvet en tale om børns vilkår og rettigheder rundt omkring i verden, og alle elever havde trykt Red Barnets logo på en T-shirt, som de havde på, hvilket var et godt udgangspunkt for snakke i klasserne om, hvorfor vi fejrer børnekonventionsdagen. På selve dagen øvede hele skolen om formiddagen, inden vi optrådte om eftermiddagen. Så vi var velforberedte i år, og forberedelserne blev en fin

del af den øvrige undervisning. Østerbro Lilleskole har været ambassadørskole siden 2013. En af lærerne var blevet opmærksom på, at det var en mulighed, og så syntes vi, at det passede rigtig godt med skolens værdier og menneskesyn – og en god måde at inddrage eleverne i social ansvarlighed fra de er helt små. Det er blevet en del af skolens traditioner og noget, vi fortsætter med i fremtiden. Ud over det er Østerbro Lilleskole jo en gammel (og oprindeligt politisk rød) skole fra 1970, så det ligger i vores rødder, at vi gerne vil vise eleverne, at de kan gøre en forskel ved at gøre deres stemme gældende f.eks. ved at gå i optog og fylde en plads. Der opstod på turen derind f.eks. tidspunkter, hvor alle råbte "Red barnet, red barnet!"; det var rigtig sjovt og gav en masse god energi.

Optog ved søerne.

Friskolebladet 11, 15. december 2016 19


As Friskole: Trivselstræet får blade på.

As Friskole

På As Friskole indgår børnerettighedsdagen på linie med andre i årsplanen som en anderledes dag. På skolen omtales den oftest som FN-dag. Friskolen havde også valgt et andet tema, end det Red Barnet havde foreslået, "fordi det havde en negativ klang", fortalte skoleleder Søren Suurballe. Red Barnet fokuserer meget på vold og mobning, men friskolen ville hellere have en positiv vinkel og valgte derfor temaet "Trivsel". Derfor brugte friskolen heller ikke Red Barnets undervisningsmaterialer, men arrangerede en dag med mange forskellige aktiviteter. Der blev lavet avis om dagens gøremål, lavet plancher og arbejdet med bladene til et samlende trivselstræ med alle de positive værdier, som er en forudsætning for trivsel. Sidst på dagen blev de mange forslag til, hvordan man skaber en god hverdag, præsenteret i gymnastiksalen. Forslagene var i form af tegninger, mundtlige præsentationer, plancher og små filmklip. 20 Friskolebladet 11, 15. december 2016

FN's børnekonvention.

På morgensamlinger var der blevet fortalt om børnerettighederne og om, at de i nogle lande ikke blev respekteret. Børnerettighedsdagen blev brugt som ramme om et emne, som skolen

kunne have valgt at arbejde med uden den særlige anledning. Sidste år var det FN's verdensmål, der var temaet, og skolen havde været i forbindelse med Mogens Lykketoft via en Skype-forbindelse. CC

Fælles præsentation af dagens arbejde på As Friskole.


w

Julequiz for sprognørder Kan du sætte korrekt komma, sådan som Dansk Sprognævn anbefaler det? Friskolebladet sætter selv "gammeldags" grammatisk komma, det såkaldte 'startkomma', men Dansk Sprognævn anbefaler at sætte 'slutkomma', som også er grammatisk, men hvor der kun sættes komma efter ledsætninger, ikke før. De andre kommaregler er fælles og skal også overholdes. De nærmere regler for kommatering kan ses i Redskrivningsordbogen § 45 - 51, eller på dsn.dk: > Grammatik og komma. Hvis du kan sætte korrekt komma efter sprognævnets anbefaling om slutkomma i nedenstående, kan du deltage i lodtrækningen blandt de rigtige om to eksemplarer af det nye tobindsværk Friskolehistorie – en antologi. Bedømmelserne vil blive afstemt med Dansk Sprognævn. Prøv! – Det er trods alt kun én sætning:

Kopiér, klip eller scan teksten i rammen til højre og sæt de korrekte kommaer ind efter sprognævnets anbefalinger (slutkommaer m.v.!) og send eller mail det, så de er redaktionen i hænde senest fredag den 16. januar 2017. Sendes besvarelsen med post, skal den sendes senest onsdag den 11. januar inden kl. 9.00 om morgenen (hvis posten ellers arter sig). Teksten er lagt på Friskolebladets Facebookside, så man kan også wkopiere den elektronisk. Postadressen er: Friskolebladet, Ærtebjergvej 18, 4230 Skælskør. E-mail: cc@friskolebladet.dk CC

Ethvert afbræk fra den almindelige undervisning og dagligdag tager friskolerne altid imod med begejstring om det er Grønt Flag-projekter skrive-avis-konkurrencer udflugter teaterforestillinger børnerettigheder lejrskoler skakturneringer – og er der noget tidspunkt hvor mulighederne ligefrem står i kø så er det julemåneden december som enhver ny friskole hurtigt får fyldt op til randen med traditioner og forventninger i en sammenblanding af nyt og gammelt for julen er traditionernes fest en iscenesættelse af et "gamle-dage" som aldrig var men som vi kan skabe påny her og nu og så gør det ikke så meget at vi godt ved det er en iscenesættelse for teater er vi også vilde med og vi elsker at klippe-klistre bage pynte op fortælle og høre på og se de små optræde med krybbe- og nissespil og synge mens der bliver tændt adventskrans danset om juletræ og rigtig mange af os slutter af i den lokale kirke som ved denne lejlighed har børnene i centrum til forældrenes aldrig svigtende fornøjelse men forventningerne kan blive overspændte børnene trætte lærere og forældre stressede for kan man nu leve op til alle drømmene og skabe en autentisk stemning som børnene til sin tid vil føre videre som deres familietradition for vi ved jo godt at en af de første prøvelser et nyt parforhold kommer ud for er at blive enige om hvordan man forliger to forskellige juletraditioner som man hver især kommer med hjemmefra og oveni kommer alt det materielle forbrugerræset som vi kaster os ud i under dække af at fejre fødslen af et fattigt flygtningebarn for længe siden i et fjernt land hvor de allesammen har brune øjne og selv om vi godt ved at der er ensomme og fattige derude som ikke kan være med så giver vi dem lige en skærv i forbifarten og der er også dem der er helt udenfor men alt det vil jeg helt lade være og ikke udbrede mig om for i stedet at t til de forargede og intellektuelle for bare at byde jer velkommen til at tage jer rigtig godt for af retterne så i stedet for på denne plads at lufte fortænkte meninger og utidige holdninger vil jeg nøjes med kort og godt at ønske alle Friskolebladets læsere en glædelig jul.

Friskolebladet 11, 15. december 2016 21


Skolehaver – skolekultur med gamle rødder og nye knopskud Af Claudi Clausen

Havearbejde som del af hverdagen

Det var i 1800-tallet ikke usædvanligt, at skolebørnene udførte havearbejde som en del af skolegangen. Ved landsbyskolerne og fra midten af århundredet også ved friskolerne var der haver og ofte også et lille dyrehold, som skulle supplere lærerens beskedne løn. Derfor blev havearbejde ind imellem en del af undervisningen, men nok lige så meget af nødvendighed som af pædagogiske årsager.

De første skolehaver

De egentlige skolehaver med et pædagogisk sigte opstod med byernes vækst og industrialiseringen. Med tilflytningen til byerne mistede børnene kontakt til bondekulturen, og havebrug ophørte med at være en del af hverdagen. I 1903 stiftede lærer P.W. Lindholm Skolehaveforeningen (som senere blev til Københavns Skolehaver) for at få de blege bybørn ud af de trange lejligheder med deres dårlige indeklima. Skolehaverne var pædagogiske læringsrum og ikke en nødvendig del af husholdningen. Havebrug blev en skoleaktivitet, som skulle give eleverne jord under neglene, oplevelser, frisk luft og fysiske aktiviteter i et iscenesat rum som kompensation for manglerne i bymiljøet. Antallet af skolehaver steg. I 1934 var der 16 skolehaver i København og hen mod 150 i resten af landet. Haverne kulminerede i 1950'erne. I 1956 var der således 31 skolehaver i København og omkring 200 i resten af landet.

Fra jord til bord

I 60'erne og 70'erne blev mange skolehaver imidlertid nedlagt. Byerne 22 Friskolebladet 11, 15. december 2016

Odenses skolehaver i Holluf Pile.

voksede, jordpriserne steg, og der var penge i at sælge jord. Mange skoler nedlagde skolehaverne for selv at bygge ud. Samtidig kom der mange andre og nyere undervisningsformer til, og det lidt gammeldags, 'bondske' havearbejde mistede prestige. Helt op til 1980'erne var der dog 28 tilbage i København. I dag er der seks, men interessen for skolehaver er igen stigende, men nu med et andet pædagogisk sigte. Den praktisk-sanselige dimension er stadig vigtig, men nu lægges vægten på at skabe oplevelse af afgrødernes vej fra jord til bord. Økologi og miljø er kommet i centrum. I tidens ånd tænkes der kompetencer ind i havearbejdet. Den almene forening, Haver til Maver, som blev stiftet af den økologiske internetvirksomhed Aarstiderne i 2006, har et samarbejde med 30 skolehaver i Danmark. Haver til Maver vil gøre det at

så, dyrke, høste, tilberede og spise grøntsager til læringsaktiviteter for skolens fag. “Vi har på 10 år været med til at udvikle et undervisningstilbud, der kan lege læring ind i livet, og vi har erfaret, hvordan lokale initiativer i hele landet tager det til sig og udbreder det til flere børn. I 2016 stod Haver til Maver på 10.000 elevers skoleskemaer, og vi tror på, at endnu flere børn vil have glæde af og lyst til at mærke naturen, haven og maden som en platform for fag som natur/ teknologi og madkundskab, men også for dansk og matematik,” siger leder af foreningen Haver til Maver, Tove Preisler. Haver til Maver vil udvikle tilbud til lærerne, så arbejdet i skolehaverne bliver fagligt rettet mod folkeskolens mål, og foreningen vil tilbyde digitale læringsforløb. Foreningen formulerer sig m.a.o. ind i læringspædagogikkens og folkeskolereformens retorik.


Det økologiske landbrug Nørremadegård på Fyn debuterede i 2015 som Haver til Maver-vært med 150 elever fra to folkeskoler og en friskole.

Sæsonafslutning Københavns Skolehaver 1927 med præmieoverrækkelse: flotte blomsterbuketter og store kålhoveder. Om skolehaverne fortælles: "Man skal først meldes ind, herefter lærer man at grave, skuffe, rive, luge osv. Der undervises i frugttræets forædling og barkpodning, samt såning af ærter. Pigerne plukker blomsterbuketter. Der prikles tomater, potteplanter omplantes, kål udplantes, gulerødder tyndes ud. Skolehaverne har også bistader. Kartofler luges, vandes og hyppes. Endelig skal der høstes afgrøder, og der er så meget, at forældrene må hjælpe med transporten. Fra dokumentarfilmen Danmarks Skolehaver 1903-1928, 1929.

Morgensamling i Haver til Maver-skolehave.

Haven i skolen

Den pædagogiske begrundelse for havearbejdet har ændret sig fra bondesamfundet til industrisamfundet og gør det fra industrisamfundet til konkurrencesamfundet – men selv det får næppe den elementære glæde ved at rode i jorden, smage, opleve og komme ud sammen til at forsvinde hos børnene. Det regner Haver til Maver heller ikke med. Foreningen satser på, at der skal være 40 Haver til Maver-skolehaver i 2019. Københavns

Skolehavers seks skolehaver har også oplevet en stigende interesse, og det gør flere af landets øvrige skolehaver også. Men en opblomstring som i 50'erne får de næppe. Skolehaverne har fået konkurrence fra bl.a. udeskoleaktiviteter og friluftsliv, den vilde natur overfor den kultiverede.

Friskolebladet 11, 15. december 2016 23


Ollerupkursus 2017 Mandag den 3. - fredag den 7. april

Faglighed • Fordybelse • Ny viden • Inspiration Ollerupkursets formål er: • • •

at udbyde en alsidig vifte af velbegrundede, faglige kurser med høj kvalitet i indholdet og i formidlingen at være et frit mødested for ansatte fra forskellige skoleformer og institutioner at fremme den levende dialog og stillingtagen til aktuelle pædagogiske, didaktiske, skolepolitiske, kulturelle og eksistentielle spørgsmål.

Ollerupkurset henvender sig til:

Lærere, ledere, pædagoger og andre interesserede med tilknytning til friskoler og alle øvrige private grundskoler, efterskoler, højskoler, frie fagskoler, landbrugsskoler, produktionsskoler, danske skoler i Sydslesvig, folkeskolen samt ansatte med tilknytning til de frie skoler i de nordiske lande og internationalt.

A Kursusoverskrifter og undervisere

24 Friskolebladet 11, 15. december 2016

Vælg én ud af fem tilgange:

A. Ét formiddags- og ét eftermiddagsfag med hver 16 undervisningstimer. B. Mindretalspædagogik. Et heldagskursus med 32 undervisningstimer og studiebesøg. C. An international course designed primarily for professionals, teachers and student teachers from other contries. D. I halvdelen af kursustiden er der skoleudvikling med udgangspunkt i egen skole. Derudover vælges ét fag. E. Forskningslaboratoriet: Centrale temaer og aktuelle udfordringer i de frie skoleformer.

Se udførligt program med detaljerede beskrivelser af de enkelte kurser på: dfl-ollerup.dk > Videreuddannelse > OLLERUPKURSER > Ollerupkursus 2017


B Mindretalspædagogik

Et heldagskursus, hvor der indgår studiebesøg hos mindretalsgrupper i Sydslesvig Ugen retter fokus på, at det bliver mere almindeligt, at der kommer mennesker til Danmark, der har flere sprog og kulturer. Hvordan integrerer vi dem bedst? Kan vi i behandlingen af de danske og tyske mindretal give inspiration til, hvordan vi som borgere, lærere eller i andre funktioner håndterer bindestregsidentitet henimod en danskhed, der rummer menneskets tilhørsforhold til flere kulturer og giver eleverne redskaber til at håndtere de fordele og ulemper, dette medfører? Få ny viden og konkrete ideer til undervisningsforløb. Kursusledere: Claus Jørn Jensen/sønderjyde, mangeårig altmuligmand & konsulent og Jonas Callesen/sydslesviger, mangeårig lærer og projektleder. Foredragsholdere: Alexander Von Oettingen, Lars Clausen, Jørgen Kühl, Astrid Danielsen, m.fl., der alle har et indgående kendskab til mindretalsspørgsmål.

C Togetherness, motivation and democracy in schools

An international course designed primarily for professionals, teachers and student teachers from other countries. It will explore core concepts of Danish educational theory and practice that are foreign to many outsiders such as togetherness, the cultivation of character (Bildung) and of democratic values, enlightenment for life and the living word. The course will also aim to assess how these core concepts might be applied in other contexts. It will also include visits to local free schools. The course will be held in English and is open for all. Note: For details of funding see the website. Course leader: John Mason, lecturer in English at the Independent Academy for Free School Teaching and International Co-ordinator.

D Skoleudvikling med udgangspunkt i egen skole

Skoleudvikling med udgangspunkt i egen skole. Den enkelte skoles medarbejdere eller en gruppe på skolen laver skoleudvikling i enten formiddags- eller eftermiddagsmodulerne. Derudover vælges ét fag i kategori A eller E.

E Forskningslaboratoriet – de frie skolers fremtid

Forskningslaboratoriet: Centrale temaer og aktuelle udfordringer til de frie skoleformer. På dette eftermiddagsfag kommer der ny viden og forståelser af de frie skoler. Mød forfattere og forskere til 3 nyere bøger om de frie skoleformer: 1.”Mere end en skole – De danske efterskolers historie” (2012) 2.”Højskolepædagogik – en fortælling om livsoplysning i praksis” (2015) 3.”Friskolehistorie – en antologi” (2016). Kurset inddrager bl.a. inspiration fra Grundtvig og Kold og det skole- og livssyn, deres tanker hviler på. Man kan deltage som kursist og endvidere søge om at deltage som PD-studerende og fortsætte studierne efter Ollerupkurset. Læs mere i web-udgaven.

Praktiske oplysninger om Ollerupkursus 2017 For yderligere praktiske oplysninger om nedenstående henvises til Den frie Lærerskoles hjemmeside Indkvartering Kursusdeltagerne indkvarteres så vidt muligt på Den frie Lærerskole. Priser Kursusprisen for undervisning (i alt 40 lektioner, incl. morgensamlinger, aftenarrangementer og fredag formiddag den 7. april) samt kost og logi er kr. 7.995. Rabatordninger, hvis skolen har en årspraktikant ansat fra Den frie Lærerskole, eller hvis der er flere deltagere

fra samme skole. Rabatten modregnes i kursusprisen. Kursustilmelding Tilmelding til Ollerupkurset: www.dfl-ollerup.dk Tilmeldingsfrist: 2. februar 2017 Framelding og afbestilling af værelse Ved framelding senere end 3. marts 2017 hæfter deltagerne for hele kursusprisen. Samme regel er gældende for afbestilling af værelse. Friskolebladet 11, 15. december 2016 25


Julen er tiden, hvor vi mindes Af Iben Benedikte Valentin Jensen Lektor, cand. pæd. og master Det er tid til jul og nytår. En svær tid for mig i år. Jeg har mistet. Der er en tom plads i mit hjerte. Og julen er tiden, hvor vi mindes. Folkeskolen døde i år! Den er nu kun en statsskole. Hvor der skrues på knapper. Alt efter regeringens nu&her-behov i det der nye konkurrencesamfund. Jeg ved ikke helt, hvad der menes med ”konkurrencesamfund”, men det gør en masse embedsmænd og politikere åbenbart. Alt skal i hvert fald udliciteres, individualiseres og privatiseres. Fællesskabet, fagligheden og friheden er blevet museumsfænomener. Fra dengang vi havde råd. Vi er nu angiveligt alene-individer, der konkurrerer med hinanden gennem tests, karakterer og cv'et. En for en, og alle mod alle. Mange flygter derfor over i de frie skoler. Som nærmest er blevet det, der ligner den salige Folkeskole mest. Her er stadig livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Kort sagt fællesskab og frihed. Og de frie skoler vokser i antal og får ventelister. Men indimellem kan den enkelte frie skole blive så succesivrig, at den kåd kaster sig ud i tests, karakterfix, rangeringer, målstyringer osv. Måske skyldes det, at de frie skolers økonomiske grundlag kommer fra staten. Måske er det forældrene, der efterspørger karakterer. Men så har skolerne glemt de frie skolers berettigelse. Som netop er at være frie. Frie til at finde egne pædagogiske mål, indhold og metoder. Til at være et alternativ. De frie skoler er aldrig frie fra, men frie på grund af, at vi har Folkeskolen og Folkestyret. Det hele hører uløseligt sammen. Men måske er Folkestyret også afgået ved døden? Der mangler mange rundt om kundskabens træ i år. For hos et folk hører ord og handling sammen. Nytte og moral. Individ og fællesskab. Tro og tvivl. I stedet er en akademisk abstrakt amerikaniseret ånd faret i de fleste politikere. Der er amerikansk ”style” med ”let the best man win”, ”you can do it” og ”keep smiling” over hele linjen. Og statens skoler er så sat til at producere fleksible og effektive borgere. Forestillingen om mennesket som et ”guddommeligt eksperiment” er endt som det stik modsatte, som ”evidensbaserede metoder-der-virker” På Københavns Universitets ydremure hænger faktisk i øjeblikket i julelysets skær fotos af forskere med mottoet: “I share knowledge…” I folkelige skoler gjorde vi det førhen kun sammen ”We shared…” Så hvis de, der bestemmer – hvem det så end er, det er uklart nu om dage, men det er nok ikke den nye undervisningsminister – læser dette sidste reelt frie skoleblad i Danmark, så har jeg følgende nytårsønsker:

26 Friskolebladet 11, 15. december 2016


REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

• • • • • • • • • •

Fjern ikke ”Folkeskolen”s formålsparagraf (Læreruddannelsens er fjernet). Den er en garant for demokratiet. Husk de frie skoler på, at det er formålsparagraffen, de skal stå mål med, ikke folkeskolereformen. Vid, at al aktivitet i skoler skal have det formål, der står i formålsparagraffen. Alle midler og mål i skolerne skal pege mod dette formål. Værn om, at der ikke skal tjenes penge på skoler. (Det sker nu i Sverige) Elever er ikke midler til noget som helst andet end egen selvbestemmelse. Hold fast ved, at i et oplyst land kan og skal alle skoler tolke forskrifter (derfor også reformer) - så længe der arbejdes pædagogisk! Forstå at begrebet ”pædagogik” betyder, at vi gennem konkret undervisning og opdragelse leder eleverne til myndighed. Udryd ikke pædagogik som fag og praksis. Det er sket på læreruddannelsen og sker på mange kommunale institutioner for børn&unge, handicappede og ældre. Respekter, at alle lærere er fagpersonligheder. Kun myndige mennesker kan lede andre til myndighed! Lær, at begreber som ”metoder-der-virker” og ”synlig læring” ikke er pædagogiske. Elever er frie, derfor må al god undervisning være eksperimenterende, og læring foregår frit i vores hoveder. Stop med at sætte skoleforskere til at producere abstrakte ”metoder-der-virker” og herefter forsøge at overføre dem i praksis ved at hjernevaske lærere på kommunale såkaldte ”opkvalificeringskurser”. Det er en hån mod uddannede og erfarne lærere/pædagoger. Hold op med at tro Amerika/Canada/New Zealand/Singapore er pædagogiske mekkaer. Vi har allerede en unik skandinavisk, pædagogisk praksis og vi taler dansk!

Globaliseringen bør handle om mangfoldighed, ikke ensliggørelse. Som et folk, satte vi førhen lys på menneskelivet i alle skolefag, i alle skoleformer, samtalende, legende, drømmende, indøvende, tænkende, sansende, trænende, oplevende, opdagende… sammen. Det er lige det, der i dag bør være det innovative i den der konkurrencestat. God jul og godt nytår!

Friskolebladet 11, 15. december 2016 27


Friskolernes historie up to date – en milepæl i fortællingen om de danske friskoler blev fejret i Ringe

Lis Toelberg og Birte Fahnøe Lund fortæller om den nye friskolehistories tilblivelse. Den festlige dag sluttede med, at friskoleforeningens formand, Peter Bendix Pedersen, kunne fortælle, at nu var koblingsprocenten sat op fra 73 til 75!

Omkring 100 mennesker var mødt frem den 18. november på Ringe Fri- og Efterskole til præsentationen af tobindsværket Friskolehistorie – en antologi. Det var redaktører, forfattere, korrekturlæser, layouter, foreningsrepræsentanter, folk fra de 50 friskoler, som havde bidraget med præsentationer af deres skoler, og mennesker, som bare ville markere, at udgivelsen af Friskolehistorie – en antologi er en milepæl i fortællingen om de danske friskoler. Sidst det blev gjort i samme omfang var i 1946 - 49, hvor Anker Ankerstrøm udgav sin friskolehistorie i tre bind. Siden er der sket en del. Det er Friskolearkivet og Dansk Friskoleforening, der står som udgivere, og forlaget er Dansk Friskoleforenings Forlag. Redaktørerne er etnolog Mette Havsteen- Mikkelsen, Laust Riis-Søndergaard, Den frie Lærerskole, Birte Fahnøe Lund, Friskolearkivet og Lis Toelberg, også fra Friskolearkivet. Værket har været tre år undervejs, så der var noget at fejre den 18. november på Ringe Fri- og Efterskole. 28 Friskolebladet 11, 15. december 2016

Udgivelsen blev fejret med taler, fællessang, musikalske indslag – og bidragyderne kunne drage hjem efter en festlig og opløftende dag med et eksemplar af det store værk. Det kunne andre også, men mod betaling af 400 kr. for de to bind. Friskolehistorie – en antologi kan også købes af alle andre for 400 kr. ved henvendelse til Friskolernes Hus på www.friskoler.dk, på http://www. friskoler.dk/bogsalg/ eller på tlf.: 62 61 30 13. CC

Friskolehistorie – en antologi, bind 1 og 2.

Både Grundtvig og Kold var tilstede ved mødet. Skulpturerne er lavet af de to cubanske kunstnere Arcadio Tomas Capote og Ruben Pena Balmaseda.


Stillinger KORINTH EFTERSKOLE – SPEJDERSKOLEN

Korinth Efterskole – Spejderskolen søger forstander

Helle Dydensborg Korinth Efterskole – Spejderskolen søger ny forstander. En forstander, der engageret og inddragende, kan skabe et efterskolemiljø, der udvikler unge til at tage kompetent ansvar både i fælleskaber og i eget liv. Udeskolen er en ny spændende del af vores efterskoleår, dermed er skolens værdigrundlag om learning by doing, friluftsliv, unge leder unge og dannelse og demokrati for alvor kommet i spil. Vi forventer, at du • vil være en aktiv del efterskolelivet og være en betydningsfuld voksen for eleverne • er anerkendende, nærværende og dialogorienteret i din ledelsesstil • har ledelses- og skoleerfaring, gerne fra lignende stilling • er samarbejdsorienteret og kan forfølge visioner og nå mål sammen med skolens medarbejdere, elever, forældre og bestyrelse Vi tilbyder dig • en unik mulighed for at præge en enestående skole i en positiv udvikling • fagligt kompetente og engagerede ansatte

KORINTH EFTERSKOLE – Spejderskolen

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

• elever med lyst til de oplevelser og udfordringer, som efterskolelivet tilbyder • dialog og tæt sparring med viceforstander og bestyrelsen • en traditionsrig skole på Sydfyn med en historie, der går tilbage til 1922 Læs mere om skolen og stillingen på www.spejderskolen.dk Kontakt bestyrelsesformand Jørgen Svenstrup, 2128 1815 og/eller konsulent Morten Weber, 2992 8165 for mere information og aftal evt. et besøg på skolen. Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC. Aflønningsintervallet for små skoler er pt. kr. 36.107,83 - kr. 42.328,24. Mulighed for at bo på skolen. Ansættelse forventes at være pr. 1. april 2017 eller før. Send din ansøgning med CV og kopi af relevante bilag til bestyrelsesformand Jørgen Svenstrup på formand@spejderskolen.dk – senest mandag den 9. januar 2017 kl. 12:00

· KAJ LYKKESVEJ 9 · 5600 FAABORG · TLF. 6265 1067

Oplevelser for  livet   Nord-­‐Samsø  Efterskole   8.  –  9.  –  10.  Klasse   Billedkunst   Medie   Musik   Performance   Friluftsliv  og  sejlads  

Teateruge, fællesskab,  s proguge,  natur,   oplevelsestur,  s trandlejr,  udlandstur,   linjefagsuge,  s ol  og  vind.  

www.gfeskole.dk

Ring på  tlf:  86596500  efter  information  eller   klik  ind  på  www.n-­‐s-­‐e.dk    

Friskolebladet 11, 15. december 2016 29


Stillinger Lærerstilling ledig i 4. kl på RSS i København Rudolf Steiner skolen i København Vores 4. kl mangler akut en klasselærer. Du må gerne starte snarest. Temaet for året er Vikingetiden og derfor er det en flok af denne slags, der venter i spænding på deres nye Høvding. Vi rister runer, snitter vikingestave og ønsker at komme på Vikingelejrtur. Det centrale fortællestof i vores 4. kl er den nordiske mytologi, vikingetidens historie samt udvalgte heltesagn. Vi søger en lærer klasselærer, der er stabil og grundig. Rolig og styrende på samme tid, samt en der møder til tiden og er velforberedt. Vi mangler en frisk, energisk humorfyldt person, der kan lide friluftsliv og glade børn. Stillingen er for nuværende en ca. 50% stilling, men der kan tillægges timer så beskæf­ tigelsesgraden stiger. Gerne med tysk f.eks, men også andre fag/ idræt eller kreative fag... evt. i andre klasser. På Rudolf Steinerskolen i Kbh arbejder vi efter de frie skolers værdier, hvor ansvar og frihed går hånd i hånd med den medindflydelse man opnår ved dette. Vi forventer en tilstedetid på skolen udfra den ductus, der er behov for på en Steinerskole. Dvs. tilstedeværelse ved årstidsfester og skolelørdage samt deltagelse på den ugentlige konference/lærermøde. Der er desuden afsat tid til forberedelse efter opgave og sam­ arbejdsbehov med både kollegaer og en positiv og opbakkende forældrekreds og bestyrelse. Løn efter overenskomstmæssige vilkår og anciennitet Læs gerne om os inden på vores hjemmeside. Du må gerne være uddannet steinerlærer/ have kendskab til antroposofien, men hvis ikke, så “sender” vi dig på videre uddannelse både her og hisset. Skulle du ønske at komme og møde os, så vi kan se dig an, så skriv til vores leder på nedenstående mailadresse. Mvh. Susanne Mortensen, Skoleleder Rudolf Steiner Skolen København Engvej 139 2300 Kbh. S DK. Tlf: 5047 1248 sekretær 3295 8838 skoleleder@steinerskole.dk

Ollerup Efterskole forstander ollerup efterskole sang og musik Vores nye forstander skal kunne tage roret og fortsætte kursen, og vi vil glæde os til at skabe fremtidens Ollerup Efterskole sammen med en forstander, som: • Er et menneske, der naturligt placerer sig i midten af skolens hverdag. • Er et musikalsk og nysgerrigt menneske med et hjerte, der banker for den frie skoletradition. • Har relationer til både elever, forældre og medarbejdere, der er præget af tillid, god kommunikation og en naturlig sans for det gode samarbejde. • Med humor, intellekt og solid viden er i stand til at inspirere omverdenen. Vi tilbyder dig: • En dygtig og engageret personalegruppe. • En skole med højt aktivitetsniveau med fokus på elevernes trivsel og udvikling. • En arbejdsplads med højt til loftet og hvor musik, tillid, godt humør og engagement er nøgleord. • Indflydelse på skolens vision og udvikling. • Mulighed for at overtage 220 m2 fritliggende forstanderbolig Læs mere om os og stillingen på www.ollemus.dk. Henvendelse kan ske til skolens formand, Anne Kirstine Primdahl, 6226 1917 eller konstitueret forstander Poul Stenum, 2942 6334, som gerne aftaler besøg på skolen. Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Løninterval (456.110 - 528.589 kr.) Ansøgningen stiles til bestyrelsesformand Anne Kirstine Primdahl og sendes til mail: ps@ollemus.dk Ansøgningsfrist 10. januar - der vil være to ansættelsessamtaler. Første samtale finder sted den 24. januar og anden samtale den 31. januar. Tiltrædelse 1. april 2017.

30 Friskolebladet 11, 15. december 2016


Kalender

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

»Ledelse af fri skole 2017« 18.-20. januar 2017 Vingsted, Vejle »Filosofi med børn, vol.2« 20.-21. januar 2017 Den frie Lærerskole, Ollerup »Matematikvejledermodul 2« 23.-25. januar 2017 Brogården, Middelfart »Læsevejlederkursus modul 1« 6.-8. februar 2017 Thaisen Hus, Ringe »Certificeringsuddannelse« 2.-4. februar 2017 Brogården, Middelfart »Årskursus 2017« 1.-3. februar 2017 Den frie Lærerskole, Ollerup

Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16. Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 1 torsdag d. 26. januar 2017 Nr. 2 torsdag d. 16. februar 2017 Nr. 3 torsdag d. 16. marts 2017 Nr. 4 torsdag d. 21. april 2017 Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

Friskolebladet 11, 15. december 2016 31


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

Profile for Dansk Friskoleforening

Friskolebladet 11 2016  

Friskolebladet 11 2016  

Advertisement