Page 1

Nr. 1, 26. januar, 2017

Nr. 1, 26. januar, 2017

Hjælp at hente hos

Dansk Sprognævn

Komma – og nørdet julequiz

"Vi vil genskabe den demokratiske samtale" Kommunalreformen har givet flere friskoler Frie skoler vigtig del af skoletraditionen


er et abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har ansvaret for bladets indhold. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Hermed en invitation til dialog...

Dannelsesfag på læreruddannelsen bliver systematisk undermineret I 2013 blev læreruddannelsen reformeret, men alle partier var enige om at dannelsesperspektivet i læreruddannelsen skulle fastholdes. Oven i købet var der bred enighed om at faget KLM skulle styrkes. KLM står for Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab. Det er et almendannende fag i begyndelsen af læreruddannelse. Faget skal forberede de kommende lærere til selvstændig stillingtagen til almene og eksistentielle spørgsmål om samfund, etik, religion, herunder folkeskolens værdier og formål. Et rammefag omkring alle fag. Men efterhånden lød kritikken: timetallet for KLM blev skåret ned på mange UC'er (professionshøjskoler). Politikerne kunne bare ikke få vished om det. Kun snak. Så satte de Teknolokisk Institut til at undersøge det. Før reformen var faget sat til 17 ECTS. (ECTS er et europæisk mål for et studies omfang hvor 60 ECTS er et årsværk (1.500 - 1.800 timer), 30 et semester (halvt studieår) og 20 et kvart.) Og ganske rigtigt: Rapporten viste at KLM på 12 professionsskoler var sat ned til 10 - 15 ECTS, og kun fire havde hævet det til 20. Dannelsesfaget blev m.a.o. administrativt rundbarberet – mod politikernes ønske. 32 undervisere og censorer ved professionshøjskolerne har underskrevet en kronik som blev bragt i Kristeligt Dagblad 9. januar:

"Vi havde desværre ret: KLM-sagen viser reformens skyggeside" (Den kan ses på http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/ vi-fik-desvaerre-ret-klm-sag-viser-reformens-skyggeside (for abonnenter) eller på Friskolebladets Facebookside).

timere gennem centrale detaljemål, såkaldt ”læringsmålsstyret undervisning”: Neutralt, målbart, videnskabeligt og billigt. Ligesom New Public Management. Men ”læringsmålsstyret undervisning” er overhovedet ikke økonomisk. Den er heller ikke værdifri, – den er ikke engang videnskabelig. Vi ved i dag, at den er opfundet i Undervisningsministeriet under ledelse af centrale embedsmænd og rådgivere og promoveret i tæt samarbejde med dyre konsulentfirmaer og styringsinstitutter, – som regel de samme få, faktisk." Konsekvensen er blevet at: "i stedet har politikerne fået en skole, der sander til i ufattelige mængder målbeskrivelser og kontroller: Elevflugt, lærerflugt, faldende inklusion mellem ny- og gammeldanskere og mellem sociale klasser, dårligere faglighed, kontroltyranni, meningsløs registrering, demotiverede og stressede lærere, stressede elever, økonomisk spild, manglende engagement og dermed udvikling af skolen, undertrykkelse af kritik – og deraf følgende faglig stilstand." De 36 underskrivere har syv forslag: 1. Drop de uendelige kontroller (Pisa, nationale tests, akkreditering, EVA, ”kvalitetssikring”, etc.). 2. Drop alle konsulentfirmaer. 3. Indfør eksamen med høje krav – det er ægte kvalitetssikring. 4. Genindfør Centrale Kundskabs- og Færdighedsmål – og mål på dem til eksamen. 5. Genindfør fagdidaktisk forskning i alle fag på DPU. 6. Én fagdidaktisk professor pr. fag ville styrke fagdidaktikken, som politikerne ønsker. 7. Beslut politisk, at 60% af alle ansatte i centraladministrationen har faglig baggrund i deres område.

Forslagsstillernes ønske til politikerne er at KLM i det mindste får en minimumsnormering på 20 ECTS-point, svarende til et tredjedels årsværk – for at forhindre professionshøjskolerne i systematisk og administrativt at afskaffe et centralt dannelsesfag i læreruddannelsen – med katastrofale konsekvenser for hele grundskolen og dermed for hele uddannelsessystemet i Danmark. Claudi Clausen, redaktør Fotos: Colourbox: s. 1/forsiden, 19ø, 20ø og 30. Nr. Asmindrup Friskole: s. 4. Mette Brinch: s. 6 - 8ø. Klaus Holsting: s. 10, 12 og 13. Claudi Clausen: s. 25. Steen Brogaard: s. 26. CPH:DOX: s. 27.

Kronikken indledes sådan: "Politikerne har ikke fået den almene dannelse, de har bestilt, viser ny rapport. Administrationslaget vildledte i stedet Folketinget. Men sagen er større end det: Skolen segner under tvillingerne New Public Management og ”læringsmålsstyret undervisning”. Videre skriver de: "I praksis gjorde reformen op med ”fortidens” fagtraditioner og dannelsestanke: Nu skulle læreren læringsop-

2

Friskolebladet 1, 26. januar 2017


Permakultur på Langsø Friskole..............................6 "Vi vil genskabe den demokratiske samtale"....10 62.000 elever forbereder sig til valg.........15 Svar på julequizzen.......................................17 Det er ulovligt at sætte forkerte kommaer i skolen..............................18 Den vigtigste funktion på sproget.dk er søgefunktionen, hvor man søger i de største sprogdatabaser på internettet, bl.a. Retskrivningsordbogen og Den Danske Ordbog.

Kender du sproget.dk? Sproget.dk er en gratis hjemmeside som er nyttig for alle der bruger det danske sprog. Her kan du læse lidt om hvordan du kan bruge sproget.dk.

6

Søgefunktionen er effektiv hvis man har brug for hurtig afklaring om en stavemåde eller en regel.

• Søger man på hans, vises et link med typis problemer med hans og sin. • Søger man på gjordt, vises følgende tekst: ”Mente du: gjort”.

Siden TEMAER indeholder artikler om forskellige sproglige temaer. Disse kan bruges i undervisningen — fx i forbindelse med forløb om ungdomssprog i rapmusik, nye ord, dialekter mv.

På LEG OG LÆR-siden findes et stort antal quizzer om sprog, derudover kan man lære grammatik i 6 små sjove videoer med Thomas Skov eller gå en tur på ordmuseum.

RÅD OG REGLER indeholder de gældende retskrivningsregler, ordlister (fx grammatiske betegnelser på latin og dansk) og meget andet. Siden kan bruges til at få styr på de lidt mere kringlede regler, samtidig med at man fx kan finde en række ’huskesedler’, som også kan downloades som appen ”Sproghjælp” til iPhone og Android.

10

18

Dette infoark kan hentes på http://sproget.dk/infoa

Kommunalreformen har betydet flere friskoler................................................24 Frie skoler en del af dansk skoletradition..26 Dokumentarfilm for børn...................................27 Giv os tid til at favne forskelligheden.................28

26 34

30 Kære Merete Riisager.....................................................................................................33 Ømtålelig historieundervisning................................................................................

30 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

3


Rundt omkring Japansk professor studerer bornholmske skoler Professor Toshiro Yokoi er på et syv måneders ophold i Danmark, hvor han er gæsteforsker på Aarhus Universitet. Han vil bl.a. undersøge, hvorfor fraværet blandt danske elever er så meget mindre end i Japan, hvor der er elever, der har et fravær på over 30 dage om året. På initiativ af Sydbornholms Privatskole besøgte han Bornholm, hvor han blev guidet rundt af skoleleder Matilde Lissau i hendes sidste måned på posten (se side 8). Udover Sydbornholms Privatskole besøgte Toshiro Yokoi også htx, stx og UU-vejledningen, og der blev også til besøg på Østerlars Friskole, Hans Rømer Skolen og Bornholms Efterskole. En af de forskelle, Yokoi lagde mærke til, var, at der blev grebet ind meget tidligere i Danmark, og at det skete i et samarbejde mellem eleven, forældrene og lærerne. En anden ting, han bemærkede, var, at de danske friskoler, privatskoler og efterskoler får så stort et statsligt tilskud, at de ikke kun er for de

rige, som det ellers er i de fleste andre lande, også Japan. Yokoi fortalte (til Østerlars Bornholms Tidende 13. Svaneke Ejsing januar): Sydbornholms "Så jeg ser, at jeres Sahl uddannelsessystem Galten er meget lige. Og så Helsingør er der mere frihed, Nr. Asmindrup når man underviser. Vartov Privatskolerne i Japan er meget konkurrenceprægede, for det skal de være for at kunne overleve på uddannelsesmarkedet. Så I har både lighed og frihed." Om to måneder forlader Toshiro Yokoi Danmark igen og vender tilbage til Hokkaido University, hvor han vil bruge de næste 10 år på at underGalten Friskole har i en periode haft søge andre landes uddannelsessyfaldende børnetal og er nu under stemer. konkursbehandling. Den lukkede 1. januar 2017. Kilde: Bornholms Tidende. Sahl Friskole er ophørt som friskole ligeledes p.g.a. svigtende elevtilgang, men børnehaven fortsætter i bedste velgående. Den har 24 børn.

To friskoler lukket

Nr. Asmindrup Friskole er flyttet over vejen Efter at have holdt skole siden 2010 i barakker lige overfor den tidlige, men nedlagte folkeskole, kunne Nr. Asmindrup Friskole i det nye år rykke ind i de gamle skolebygninger, som kommunen nu havde rømmet – og solgt til friskolen. Friskolen havde renoveret og istandsat lokalerne med en stor indsats fra forældre og venner, så den nu er i bedre stand, end da nogle af de største elever forlod den i 2010. 4

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

CC

CC


Avis på engelsk

The School Times Højre, frem

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 7-8 klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster kun Dkr 624,- (ekskl. moms) Abonnementet løber fra jan-dec og inkluderer: Teacher og Student login til undervisningsportalen School Times artikler online som audiotekster i MP3 format Opgaver, øvelser, ordforklaringer og ‘Worksheets’ Adgang til School Times Archive, alle numre & audiotekster udgivet siden 2004 Aktuelle og kommende emner: Trump Inauguration, Dakota Pipeline, X Games Derudover film news, environment, music news, sport, og mange andre emner For at bestille online, hente mere information, eller finde pøveartikler & audio, besøg The School Times webside på:

schooltimes.eu

The School Times, Box 137, 3480 Fredensborg  +45 49133394  email: st@schooltimes.com

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

5


Lærer Mette Brinch og 2.-3. klasse på Langsø Friskole.

Permakultur-skole-skovhave i Vammen ved Viborg Af Anna Pattis og Mette Brinch Medlemmer af Permakultur Danmark På Langsø Friskole i Vammen i Tjele Kommune ved Viborg er vi i 2.-3. klasse begyndt at anlægge en permakultur-skole-skovhave i efteråret 2016. Haven er designet af Anna Pattis, som Mette kender privat, sammen med Signe Engelhardt Christensen og Arendse Gulløv på deres Permakultur Design Certifikatkursus hos Karoline og Tycho Rosehip fra Permakulturhaven Myrrhis på Friland (permakulturhaven.dk). Der er mange pædagogiske muligheder i både skolehave og udeskole. Udeskole bruger vi hele året og handler i bund og grund om at komme op af stolen og ud at bruge kroppen og omgivelserne i læringen. 6

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

Ved at lade børnene lære om, hvordan fremtidens dyrkning af afgrøder kan gøres anderledes, end man traditionelt har gjort det det sidste halve århundrede, tænker jeg, at de kan være med til at præge en mere bæredygtig fremtid. Det er vigtigt, at børnene ser sammenhængene i naturen, oplever hvordan planter og dyr støtter hinanden i et naturligt system, og lærer, at vi mennesker kan drage nytte af dette system, og at vi lærer hvilken rolle, vi skal spille for at støtte naturens system frem for at ødelægge det.

Havearbejde

Målet og drømmen er, at ”skolehave” kommer på skemaet fremover,

Pænt stor jordbærplante.

hvor alle børnene skal have skolehaven fra jul til jul, så de når en hel vækstsæson i løbet af deres skoletid. Børnene i 2.-3. klasse er selvfølge-


Vi planter i fællesskab.

lig med til det hele her i opstarten og er rigtig glade for arbejdet, og vi har mange gode samtaler om, hvordan vi behandler og lever med naturen. Det er en fest at være i haven, når man får lov til at slæbe hestemøg, høballer med kattelort og hoppe i en kæmpe bunke flis og også er med til at etablere bedene med flerårige, spiselige planter som sankthansurt, hosta, krydderurter, jordbær, rabarber, havesyre, hindbær og solbær mm. Nogle børn er så glade for arbejdet, at de gerne vil arbejde videre, selv om der er pause.

Hvorfor permakultur?

Permakultur betyder vedvarende kulturer, det vil sige, at man i en permakultur primært har flerårige planter i et system, der har skoven som forbillede. Man udnytter rummet i højden ved at sætte høje og lave træer tæt på hinanden sammen med buske. Rummet udnyttes også i bredden ved at samplante forskellige arter, der udnytter jorden og sollyset uden at konkurrere hinanden ud. En permakulturhave består altså primært af flerårige spiselige planter, og til foråret skal børnene tilså høj-

bede og resten af området med både fler- og etårige, spiselige planter. Der skal blandt andet sås flerårige bladkål og broccoli, purpurgrønkål, krydderurter, forskellige salater og beder, flerårige løg og etårige løg, gulerødder, rødbeder og nogle af de gamle, glemte flerårige som stolthenriks gåsefod, anisisop, sødskærm og bronzefennikel, som alle tre smager af lakrids, og som børnene smagte på et besøg i Mettes egen permakulturhave. Alle børnene var enige om, at dem vil de rigtig gerne have i deres egen have. Etableringen kommer til at tage os et helt skoleår, mindst, da vi ikke har et stort budget at arbejde med, og vi derfor må vente på de donationer, der kommer undervejs. I skrivende stund har vi dog fået tilsagn fra en

Regnormesnak.

enkelt fond, så vi kan lave højbede og pergolaer i lærketræ. Højbedene skal børnene bruge i makkerpar, hvor de skal samarbejde om at dyrke de fler- og etårige afgrøder.

Insekthoteller og fuglekasser

I dette skoleår har vi haft mange oplevelser, der har med vores forhold til naturen at gøre. Således har vi en aftale med Morten Vissing fra Aqua Akvarium og Dyrepark (visitaqua. dk) i Silkeborg, som vi besøgte i Friskolebladet 1, 26. januar 2017

7


august, hvor vi er blevet undervist i, hvad biodiversitet er, og hvordan vi kan bevare og forbedre den. I den forbindelse laver børnene insekthoteller og fuglekasser i matematik og billedkunst, og efter jul skal de til at beskrive forskellige biotopers biodiversitet og holde små foredrag for Morten fra Aqua om det. Målet her er, at deres skriftlige produkter skal udstilles på Aqua som ”børn formidler for børn”.

Genplant planeten

I november besøgte klassen Lis og Leif Rasmussen i deres skov, Lislund Skov, hvor vi var med til at plante 100 træer – og fik kage, saft og gode historier i deres hyggelige skovhus efterfølgende. I Lislund Skov har Leif plantet omkring 500 forskellige slags træer, både spiselige for mennesker og dyr, og Leif har sat ikke mindre

end 400 fuglekasser op i forskellige størrelser, så der er et rigt fugle- og dyreliv i skoven. I Lis og Leif har klassen nærmest fået et par bedsteforældre, for vi har en aftale om, at de kommer på besøg hos os til foråret, når vi skal plante frugt- og nøddetræer. Vi satser også på at besøge Lis og Leif næste år, når der i november igen skal plantes træer hos dem.

Fællesskab

Projektet indtil nu har ikke kun vist børnene, at man kan dyrke afgrøder på en måde, der er i samspil med naturen, men også åbnet dørene til mange flere mennesker, som er blevet involveret i skole-skovhaven gennem plantedonationer (www. deljorden.dk), træplantning og vidensdeling gennem et voksende permakulturfællesskab.

Hø med kattelort. Med venlig hilsen Anna Pattis og Mette Brinch, begge medlemmer af Permakultur Danmark

Udskiftning på lederposterne Julie Pi Dilling-Jensen blev 1. december ansat som skoleleder ved Ejsing Friskole. Hun kommer fra en stilling som dansk- og musiklærer på Thorsgaard Efterskole ved Hobro. Hun er læreruddannet fra Den frie Lærerskole i Ollerup. Ejsing Friskole blev oprettet i 2012 og har 57 elever til og med 5. klasse, men i løbet af de kommende to år vil skolen udvide med 6. og 7. klasse. Julie bliver boende med sin familie i Hobro og har en times kørsel hver vej.

8

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

1. januar blev Christine Kofoed Sørensen ansat som skoleleder ved Helsingør Lilleskole. Hun har været lærer på skolen i otte år og har været konstitueret leder siden juli 2016. Skolen er kendt for sine mange udadvendte projekter. Skolens 10. klasser har tradition for at besøge Ghana, hvor eleverne bor et par uger hos ghanesiske familier Skolen har 230 elever fra 0. til 10. klasse. Skolen har et loft på 22 elever i klasserne.

Efter fire et halvt år som skoleleder på Sydbornholms Privatskole tiltræder Matilde Lissau 1. februar som skoleleder på Svaneke Friskole. Den har siden starten i 2015 haft vækst. Den har nu 175 elever, mens Sydbornholms Privatskole fra 2004 har 88. Den tidligere leder, Jesper Jørgensen, forlod Svaneke Friskole for at blive skoleleder på Rønne Privatskole. Tidligere har Matilde arbejdet i en it-virksomhed, er uddannet typograf og lærer og har diplom i naturvidenskab.


Walkabout Voices Halvor Heger Højre, frem

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

9


Frie skoler i fælles front:

Vi vil genskabe den demokratiske samtale Med traditionen til fælles og fire millioner fra Tryg-fonden i ryggen stiller højskolerne, friskolerne og efterskolerne sig i spidsen for Frirummet, et initiativ der skal forbedre den demokratiske samtale. Vi har mødt formændene for de tre foreninger, der tilsammen repræsenterer mere end 800 skoler over hele landet. Af Andreas Harbsmeier (Højskolebladet), Claudi Clausen (Friskolebladet) og Torben Elsig-Pedersen (Bladet Efterskolen) Fotos: Klaus Holsting

Peter Bendix Pedersen, Lisbeth Trinskjær og Troels Borring.

Samtalen går lystigt mellem formændene for de tre frie skoleformer, friskolerne, højskolerne og efterskolerne. Det har den gjort lige siden valgkampen op til folketingsvalget forrige år. Da blev det tydeligt for de tre formænd, at der var noget galt med den måde, den demokratiske debat udspillede sig på i Danmark. Og her blev det tydeligt, at lige netop de tre skoleformer har en særlig forpligtelse til at handle og hæve stemmerne, når lige netop den demokratiske samtale er kuldsejlet. De tre formænd er bragt sammen i Vartov for at fortælle om det nye initiativ, Frirummet, en ny debatform, der skal lirke den fastlåste debatkultur op. Det er Lisbeth Trinskjær fra højskolerne, Peter Bendix Pedersen fra friskolerne og Troels Borring fra efterskolerne, der har taget plads omkring bordet. Med godt 800 skoler tilsammen i 10 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

ryggen kan de tre tale med en vis vægt. TrygFonden har med fire millioner kroner også ydet et væsentligt bidrag til, at ressourcerne også er der til at realisere Frirummet. Konkret er Frirummet en ny debatform, der følger nogle klare spilleregler med forudbestemte elementer. Ved at følge formatet for en Frirumsdebat kommer man på to timer gennem de tre faser, der er nødvendige for at have en konstruktiv debat: Først trækker man fronterne op, så man ved, hvor man er uenige. Så reflekterer man sammen over, hvad man har til fælles, og hvad man selv er usikker på. Til sidst forpligter debattører og deltagere sig til at forsøge at finde frem til initiativer, der kan bringe os videre til fælles bedste. Det er såkaldte debatpiloter, der initierer og faciliterer


Frirumsdebatter. Frirummet tilbyder en gratis to-dages debatpilotuddannelse til lærere, forstandere eller andre fra de frie skolers bagland.

Den demokratiske debat er konkurrenceunderholdning

Det var ikke givet fra starten, at de tre formænd kunne blive enige om, hvad der skulle til for at lave et fælles initiativ. Og hvad det så skulle munde ud i. Men nu er det talt igennem, og de tre formænd er enige om grundpræmisserne. ”Vi har som foreninger en forpligtelse til at komme op med noget, der ligger ud over vores egen hverdag. Vi har en fælles historie, og vi er berammet af det samme DNA. Vi skal prøve at komme et skridt videre end at tale om, at vi er et historisk fællesskab. Vi har også ewn forpligtelse rent samfundsmæssigt. Vi skal være dygtige til det, vi hver især arbejder med i dagligdagen, men vi skal også byde ind med noget på den rent folkeoplysende bane,” indleder Troels Borring, efterskolernes formand, og der nikkes fra de to andre. Den udfordring, skolerne skal byde ind på, er den måde, det demokratiske samfund fungerer på i dag – ikke mindst i medierne. ”Al form for samtale – i hvert fald uden for vores egne kredse – er bygget op om en vinder og en taber, og det er konfliktfyldt. Det er underholdning, og det er noget, hvor man skal sidde og tænke: Hvem vandt denne gang? Man sidder tilbage som menig borger med en fornemmelse af, at det eneste, man i hvert fald ikke blev, det var oplyst. Man kan godt være i konflikt, men man skal være det på en ordentlig måde,” siger Borring. Lisbeth Trinskjær, højskolernes formand, tager over: ”Megen debat lige nu kører over en formel, hvor konflikten skal være så markant, at der bliver skabt to tydelige grøfter. Og alt det, der er der imellem, er ikke særlig interessant. Men hvis vi kigger på den folkeoplysende tradition og den måde, vi tænker på, så er det netop alt det, der er imellem grøfterne, der er allermest spændende. Fordi det er det, der er med til at bygge broerne.” Og Peter Bendix Pedersen fra friskolerne supplerer: ”Ét er måden, vi taler sammen på. Noget andet er, at vi også mister nuancerne. Og når vi mister nuancerne, så mister vi også forståelsen og fordybelsen. Vi mister evnen til at gennemskue nogle ting. Dermed går vi også

glip af fællesskabet. Og fællesskabet er noget af det, vi allermest kerer os om – vi tre skoleforeninger. Da vi kom frem til sætningen ’Det Danmark, der taler sammen, hænger sammen’ kom vendepunktet. Den rammer rigtig godt ind, hvorfor vi gør det her.”

Om at bringe folk sammen

Frirummet taler også direkte ind i aktuelle debatter og populisme og folk og elite, ifølge de tre formænd. Lisbeth Trinskjær forklarer: ”Populismen får magt, fordi de hurtige løsninger og de nemme svar virker super attraktive. Men så simpel er verden bare ikke. Vi vil gerne have unge og børn til at kunne håndtere den verden, som er virkeligheden. Ellers får vi bare mere og mere populisme. Det handler om at få et værn imod populismen. For udfordringerne er blevet mere komplekse.” Peter Bendix kommer med et eksempel: ”Tag bare debatten om bæredygtighed. Alle er bekymrede for klimaet. Men vi har alle svært ved at gøre noget ved det, fordi det er så megastort og yderst komplekst. På den ene side ved vi alt muligt – vi kunne faktisk løse det, hvis vi ville – vi har viden, og vi har også pengene. Men vi gør det ikke, fordi det er så uoverskueligt. Vi bliver nødt til at insistere på nuancerne – og også turde være uenige. Så kridter vi banen op – for der er masser af dynamik i forskellighederne,” siger han. Men det er ikke kun de store nationale og globale debatter, Frirummet skal sættes ind i forhold til. Også på lokalt plan er udfordringen til stede. Mange af de frie skoler ligger steder, hvor der er langt mellem husene. ”Det handler ikke kun om, hvordan vi taler sammen. Det handler om, at vi taler sammen. I Kalundborg, som er nærmeste by til min højskole, er der problemer med nogle af de unge. Men bare det at rekruttere disse unge, der er så frustrerede, at de brænder biler af, til sådan en debat sker ikke ved at indrykke en annonce i avisen. Det skal vi gøre en kæmpe stykke arbejde for. Vi skal ud og finde dem, der skal bygges bro imellem,” forklarer Lisbeth Trinskjær. Det peger på et andet problem, Frirummet retter sig mod, nemlig forestillingen om, at vi i stigende grad kun omgiver os med mennesker, der ligner os selv, og holdninger, der ligner vores egne. Vi kender ikke længere hinandens virkeligheder. ”I Danmark har vi gennem mange år haft den holdFriskolebladet 1, 26. januar 2017

11


ning, at hvis folk er socialt udsatte, er det kollektivets opgave at drage omsorg for dem. Der er ved at ske en ændring – også blandt unge – i retning af en holdning, der hedder, at det nok er en situation, man selv har bragt sig i. De unge er hverken dårligt begavede eller onde. De er bare kommet så langt væk fra den type udfordringer,” siger Lisbeth Trinskjær.

Har de frie skoler svigtet?

Ser man ud i landskabet, har det gennem mange år, med få væsentlige undtagelser, været vanskeligt at få øje på de frie skoler i den brede demokratiske samtale. Har de frie skoler svigtet? Troels Borring: ”Hvis man skal svare helt kort og præcist på det – så ja. Det er også en del af drivkraften bag Frirummet. Vi er forpligtede til at være den frie stemme i debatten.” Lisbeth Trinskjær: "Jo færre, der har reelle muligheder for at rejse en kritik, jo vigtigere er det, at vi gør det. Der er også den udfordring, at der er mange i vores skoleformer, der prøver at blande sig – også i den offentlige debat." Peter Bendix Pedersen: ”Det handler om at få civilsamfundet til at råbe op, så det ikke er staten og markedet, der løber med hele balladen. Der har vi muligvis sovet, og derfor har vi en forpligtelse. Det forsøger vi at leve op til ved på den ene side at rejse debatten om debatten. Og så kommer vi med et bud på, hvordan vi så rent faktisk skal føre den samtale.” Det bud indebærer ifølge formændene en ambition om, at der i løbet af tre år skal være gennemført lige så mange frirumsdebatter, som der er skoler. Det er 800 debatter. Den første frirumsdebat er allerede løbet af stablen på Tølløse Slots Efterskole før jul. Det gav nogle indikationer på, hvad formatet kan, men også på, hvad der kan forbedres.

”Al form for samtale – i hvert fald uden for vores egne kredse – er bygget op om en vinder og en taber, og det er konfliktfyldt. Det er underholdning, og det er noget, hvor man skal sidde og tænke: Hvem vandt denne gang?” Troels Borring

”Det handler om at få civilsamfundet til at råbe op, så det ikke er staten og markedet, der løber med hele balladen. Der har vi muligvis sovet, og derfor har vi en forpligtelse. Det forsøger vi at leve op til ved på den ene side at rejse debatten om debatten. Og så kommer vi med et bud på, hvordan vi så rent faktisk skal føre den samtale.” Peter Bendix Pedersen

Tillid til mennesker

Frirummet bliver stadig udviklet, og de forhåbentlig mange debatpiloter, der bliver uddannet den kommende tid, vil kunne være med til den proces. På længere sigt er det også tanken, at Frirummet kan udvikles til et pædagogisk værktøj, som også de yngre elever på efterskoler og friskoler direkte kan have gavn af, forklarer Troels Borring. ”Hvis vi kan lære børnene det her, så understøtter vi fremtidens debatkultur. Hvis ikke vi gør det, så tager de ved lære af de sociale medier,” siger Peter Bendix, og Lisbeth Trinskjær supplerer: ”De unge er loyale, de gør det, samfundet har brug for. Vi skal lære dem, at det ikke er altid, at samfundet har ret. Måske er der brug for 12 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

”Vi har tillid til, at mennesker vil hinanden det ordentligt. Hvis ikke vi tænkte sådan, hvem skulle så gøre det?” Lisbeth Trinskjær


Natur/Turisme

TÆT PÅ HAV

noget andet. Jeg tror, at mange politikere synes, at Frirummet er en god ide. Det politiske system har brug for borgere, der tager stilling og handler. Apatien er dyr.” Troels Borring mener, at det er helt afgørende, at vi lærer vores børn og unge at være i tvivl: ”Hvis man er demokrat og i øvrigt mener, at frisind er noget, der har betydning i praksis, så er man nødt til at lade de andre tale og tvinge sig selv til at lytte.”

– tag på lejrskole i Det Sydfynske Øhav

Alle formændene har både talt og lyttet sig gennem interviewet. Det har været en samtale. De forventer ikke, at alle vil hilse Frirummet velkommen. Tværtimod håber de, at initiativet i sig selv vil give anledning til en debat.

”Der vil være nogen, der siger, at det ikke noget nyt. Der vil være nogen, der siger: ”I prædiker for de frelste”. Der vil være nogen, der siger, at vi er bedrevidende. Men vi er nødt til at holde fast i, at intet af det er vores intention,” forklarer Trinskjær, der også får det sidste ord: ”Vi har tillid til, at mennesker vil hinanden det ordentligt. Hvis ikke vi tænkte sådan, hvem skulle så gøre det?”

Oplev det blå element helt tæt på i smakkejolle, havkajak eller på sælsafari. I Øhavets lave vand kan I få opfyldt læringsmål, mens I lever ø-livet på Strynø. Pakke eksempel: 6.-10. klasse, 3 dage med 2 overnatninger for 14.000 kr. v. 20 elever og 2 lærere. inkl. havkajak og kystsafari. Fag: Biologi / Natur og teknologi Fuld forplejning kan tilkøbes for kun 6.000 kr. Kontakt os for mere information og andre pakker på 5098 1306 eller info@smakkecenter.dk

Øhavets Smakke- og Naturcenter, Strynø Brovej 12, Strynø – 5900 Rudkøbing www.smakkecenter.dk

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

13


Balle kursus Balle Friskole, Balle Musik & &Idrætsefterskole læring BALLE Kursus & Læring tilbyder fagkurser og pædagogiske kurser på tværs af fag. På kurserne får du den seneste viden inden for dit område på et højt fagligt niveau.

Kurserne gennemføres af undervisere, der alle er nøglepersoner inden for deres fag eller pædagogiske område, og som har flere års erfaring med faglig og pædagogisk formidling. De fleste kurser er åbne kurser for lærere og undervisere på efterskoler, friskoler, privatskoler, realskoler, 10. klassecenter og folkeskoler.

Fagkurser i 1. HalVÅr 2017

TYsk - Tysk - Liv og engagement 6. - 7. apr. / Instruktør Mette Stange

ViggO – Skema og tid 26. jan. og 1. feb. / Instruktører Erik Vedel & Stig Buhl Popp-Kristensen

MaTeMaTik – De mundtlige prøver 2. - 3. maj / Instruktør Henrik Dagsberg

MaTeMaTik - CAS programmer i matematik 30. jan. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

naTurFag 1B – Samarbejde mellem fagene og få styr på årsplanen 15. – 16. maj / Instruktør Beth Werner Andersen

Dansk – Kvalitet i skriveprocessen 2. – 3. feb. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard

Dansk – Fra årsplan til succes med de afsluttende prøver 17. maj / Instruktør Birgitte Therkildsen

ViggO – Administrationskursus 8. feb. / Instruktører Erik Vedel & Stig Buhl Popp-Kristensen

TYsk – Få styr på årsplanen med nye ideer 22. - 23. maj / Instruktør Mette Stange

MaTeMaTik – Bevægelse i matematikundervisningen 23. feb. / Instruktør Rikke Teglskov Kristensen

naTurFag 1a – Samarbejde mellem fagene og få styr på årsplanen 23. – 24. maj / Instruktør Jens Hviid

MaTeMaTik – Geogebra 2 for fortsættere 27. – 28. feb. / Instruktør Bo Kristensen

PæDagOgiske kurser

Dansk – Prøverne i dansk – indspil – udspil - samspil 6. - 7. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen

sOCiale MeDier – De unges færden på de sociale medier 2. mar. / Instruktør Lykke Møller Kristensen

Dansk – Boost din danskundervisning nlP & krOPssPrOg – Skab bedre læringsmiljø 9. – 10. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen & Finn Bangsgaard 16. mar. / Instruktør Christel Seierø engelsk – Slå tre fluer med et smæk 13. – 14. mar. / Signe Schmidt Rye geOgeBra 3 – GeoGebra for eksperter 20. – 21. mar. / Instruktør Bo Kristensen Dansk – Spot på dansk i 10’ende 22. – 23. mar. / Instruktør Birgitte Therkildsen MaTeMaTik - De bedste mundtlige matematikprøver 28. – 29. mar. / Instruktør Mikael Skånstrøm engelsk – Lets get moving in English part 1 4. apr. / Instruktør Sarah Nakel

sTress & TriVsel – Trivselsguiden 3. apr. / Instruktør Anette Christensen

TeMa kurser elekTrOnisk Musik 2.0 – Komposition og udtryk 9. – 10. mar. / Instruktør Anders Ruby WeBsiTe & BlOgs – didaktisk bindemiddel og kreativ udtryksform 10. – 11. maj / Instruktør Ture Reimer-Mattesen

Yderligere oplysninger samt online tilmelding www.balle-kursus.dk Ballevej 57, 7182 Bredsten / Tel. 7588 1205 www.balle-efterskole.dk

14 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

information kontakt Afdelingsleder Lars Thomsen, mail: kursus@balle-mail.dk


62.000 elever forbereder sig på valg d. 2/2 8., 9. og 10. klasser fra mere end 650 grundskoler er ved at forberede sig til Skolevalg torsdag den 2. februar, hvor de får udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne som til et 'rigtigt' valg. De frie grundskoler er ofte ved den slags begivenheder rigt repræsenterede blandt de tilmeldte skoler, også mere end deres andel tilsiger. Siden den 15. januar har de alle været gennem et tre uger langt valgkampslignende undervisningsforløb, som er delt op i tre moduler I første uge orienterede de sig i 20 mærkesager og besluttede sig for, hvilke tre de vil kæmpe for. Som eksempler på mærkesager er: 'De rigeste skal betale mere i skat', Kor-

tere skoledage i folkeskolen', Styrk Danmarks militær', 'Legaliser peberspray' og 'Gratis psykologhjælp til unge under 25 år'. I anden uge skulle eleverne lave mindst en kampagne for en mærkesag og dele den på de sociale medier for at skaffe opmærksomhed og opbakning til den. Op til den sidste uge af undervisningsforløbet vælger de politiske partier også tre mærkesager, der herefter kommer til at udgøre grundpillen i deres partiprogram for Skolevalg. Elevernes opgave er her at vurdere, hvilket parti der bedst repræsenterer deres holdninger, og som de derfor vil stemme på. Det er muligt at bestille en debat med ungdomspartierne til afholdelse 30. januar til 1. februar 2017. Hensigten med Skolevalg er

Forlaget Andrico NYT TIL ENGELSK

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard “STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 64 kr. • Facithæfte, 44 sider, 29 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA

vænne de unge til at stemme. Valgdeltagelsen blandt unge ved kommunal- og folketingsvalg er nemlig lavere end i befolkningen som gennemsnit. Når stemmerne fra hele landet er talt op om aftenen den 2. februar, offentliggøres valgresultatet som del af en valgaften på DR3 kl. 19.00 til 21.00.

NYHED! Grammatik som animation

Ny indlæringsform af engelsk grammatik 18 animationer á 5 minutter, baseret på bogen “Stifinderen en differentieret engelsk grammatik”. Fremragende som forberedelse, i undervisningen eller til repetition. Giver større indlæring, idet nutidens elever er meget visuelle. Velegnet til “Flipped Classroom”. Se en gratis animation på www.andrico.dk Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

8660 Skanderborg

Tlf 86 57 92 19

forlaget@andrico.dk

www.andrico.dk

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

15


_

Unitas TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER STUDIETURE

Unitas Rejser tager sig af alt det praktiske, så I kan koncentrere jer om at opsøge, opleve og formidle vores fantastiske verden. Lige meget om I skal til Barcelona eller Beijing.

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Barcelona

Firenze/ Rom

Washington

Beijing/ Shanghai

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 1.650

fra kr. 2.595

fra kr. 4.195

fra kr. 6.295

_

Niels Peter Nielsen Skoleafdelingen

Alfa Travel

BLIV KLOG PÅ KLASSIKERNE

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Ønsker du, at skolerejsen skal være nem, prisbillig og med garanti for succes, så vælg et klassisk rejsemål! Herunder finder du 4 af vores klassikere til skolerejsen. HUSK - vi skræddersyr altid skolerejsen til netop din gruppes ønsker og budget.

BERLIN

fra kr. 698,-/pers.

HAMBORG

fra kr. 798,-/pers.

AMSTERDAM

fra kr. 1.098,-/pers.

LONDON

fra kr. 1.498,-/pers.

FX BERLIN: FRA KUN

Få et gratis tilbud på www.alfatravel.dk/tilbud

698,TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

16 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk


w

Svar på julequizzen med kommatering i Friskolebladets julenummer Friskolebladets ‘Julequiz for sprognørder’ (Friskolebladet nr. 11, 2016) var lige nørdet nok – eller også er der ikke ret mange der er fortrolig med Sprognævnets anbefalinger til kommatering. Bladet fik kun én besvarelse! Den var til gengæld korrekt – og indsendt af Kåre Wangel som nu skriver speciale i pædagogisk filosofi på DPU. Dansk Sprognævn anbefaler en grammatisk kommatering hvor man undlader komma før ledsætninger (med de undtagelser som er nævnt i § 47 og 49.3 i Retskrivningsordbogen). Kåre Wangel skriver at han lærte kommatering uden startkomma på Den frie Lærerskole i Ollerup:

“Ja, der er ikke meget fokus på grammatik på lærerskolen. Ikke den tid jeg var der i hvert fald. Men jeg var så heldig at have Simon Finnerup fra Ollerup Gymnastikhøjskole som timelærer i et semester. Og da lærte han os det nye komma. Han var fantastisk til at forklare det på en håndgribelig måde.” De to bind af Friskolehistorie – en antologi er nu afsendt til vinderen. Tillykke, Kåre!

Den urimeligt lange tekst (med et LIX-tal på næsten 400!), var selvfølgelig en julespøg og som sådan “ret langt fra at være en ægte velformet tekst til kommateringsformål”, som Ida Elisabeth Mørch, seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn, rigtignok svarede da jeg kontaktede hende. Alligevel var hun med på spøgen! Ida Mørch har derfor været “dommer” på opgaven og angiver den rette kommatering af teksten efter Sprognævnets anbefalinger sådan:

Ethvert afbræk fra den almindelige undervisning og dagligdag tager friskolerne altid imod med begejstring, om det er Grønt Flag-projekter, skrive-avis-konkurrencer, udflugter, teaterforestillinger, børnerettigheder, lejrskoler, skakturneringer – og er der noget tidspunkt hvor mulighederne ligefrem står i kø, så er det julemåneden december, som enhver ny friskole hurtigt får fyldt op til randen med traditioner og forventninger, i en sammenblanding af nyt og gammelt, for julen er traditionernes fest, en iscenesættelse af et "gamle-dage" som aldrig var, men som vi kan skabe på ny, her og nu, og så gør det ikke så meget at vi godt ved det er en iscenesættelse, for teater er vi også vilde med, og vi elsker at klippe-klistre, bage, pynte op, fortælle og høre på og se de små optræde med krybbe- og nissespil og synge mens der bliver tændt adventskrans, danset om juletræ, og rigtig mange af os slutter af i den lokale kirke, som ved denne lejlighed har børnene i centrum, til forældrenes aldrig svigtende fornøjelse, men forventningerne kan blive overspændte, børnene trætte, lærere og forældre stressede, for kan man nu leve op til alle drømmene og skabe en autentisk stemning som børnene til sin tid vil føre videre som deres familietradition, for vi ved jo godt at en af de første prøvelser et nyt parforhold kommer ud for, er at blive enige om hvordan man forliger to forskellige juletraditioner som man hver især kommer med hjemmefra, og oveni kommer alt det materielle, forbrugerræset som vi kaster os ud i under dække af at fejre fødslen af et fattigt flygtningebarn for længe siden i et fjernt land hvor de allesammen har brune øjne, og selv om vi godt ved at der er ensomme og fattige derude som ikke kan være med, så giver vi dem lige en skærv i forbifarten, og der er også dem der er helt udenfor, men alt det vil jeg helt lade være og ikke udbrede mig om, for i stedet at overlade dét til de forargede og intellektuelle, for bare at byde jer velkommen til at tage jer rigtig godt for af retterne, så i stedet for på denne plads at lufte fortænkte meninger og utidige holdninger vil jeg nøjes med kort og godt at ønske alle Friskolebladets læsere en glædelig jul.

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

17


Det er ulovligt at sætte forkerte kommaer i skolen, også i friskolen Af Claudi Clausen - i samarbejde med Dansk Sprognævn Det er Dansk Sprognævn der ud fra sprogbrugen officielt fastslår stavningen, ordenes bøjning og beskriver grammatikken. I Lov om dansk retskrivning fra 1997 står der nemlig: § 2. Dansk retskrivning skal følges af alle dele af den offentlige forvaltning, af Folketinget og myndigheder med tilknytning til Folketinget samt af domstolene. Det samme gælder ikkeoffentlige uddannelsesinstitutioner, som modtager dækning af driftsomkostningerne på halvdelen eller mere, og private og selvejende skoler, hvor børn opfylder undervisningspligten. Under retskrivningen hører også reglerne for kommatering som skolerne altså ved lov er forpligtet til at følge, og det gælder ikke kun dansklærere, men alle ansatte og hele institutionen. Men Dansk Sprognævn er ikke noget sprogpoliti og vil heller ikke være det, så Ida Mørch har denne kommentar: – Det er en fængende overskrift, men der er (heldigvis) ingen der kontrollerer lærere og elevers kommatering systematisk, og der er ikke indført sanktioner i forbindelse med retskrivningsloven. Hvad er dansklærernes særlige undervisningsforpligtelse i forhold til kommatering? – Her bevæger vi os væk fra Sprognævnets og over på Undervis18 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

ningsministeriets område, men der er selvfølgelig et samspil. Når man ser på de fælles mål som gælder i folkeskolen, kan man se at kommatering er en del af målene for 5. - 6. klasse og frem. Desuden skal man i 9. klasse ved afgangsprøvens tegnsætningsdel angive om man kommaterer med eller uden startkomma. For os at se betyder det at eleverne skal undervises i kommareglerne, inklusive den valgfrihed som er en del af regelsættet.

Danmark er landet med to kommasystemer Vi har siden 1918 som noget usædvanligt i international sammenhæng haft to officielle kommasystemer som man frit kunne vælge imellem: Det traditionelle kryds-og-bollekomma – og så ‘et andet et’.

Først var ‘det andet’ Pausekommaet , så kom Enhedskommaet, som blev omdøbt til Nyt Komma og siden 2004 ’komma uden startkomma’ (de tre sidstnævnte følger stort set de samme regler). Det er det sidste Sprognævnet anbefaler. Det traditionelle kryds-og-bolle-komma sættes i begge ender af ledsætningerne, mens Sprognævnet siden 1996 har anbefalet at undlade det i begyndelsen af ledsætninger, men stadig sætte dem efter ledsætninger. Begge kommavarianter er grammatiske og forudsætter sætningsanalyse, så grammatikken er ikke til at komme udenom når der skal sættes kommaer. Hvorfor anbefaler Dansk Sprognævn kommatering uden startkomma? Ida Mørch: – Formålet med kommareglerne – og med at anbefale den variant af reglerne med færrest kommaer – er at mindske antallet af kommaer. Det letter læsningen, og desuden er der mange der mener de sætter helt almindeligt kryds-ogbolle-komma, men de udelader i praksis mange af de kommaer som vi anbefaler at udelade. I norsk, svensk og engelsk har man udviklet en kommapraksis som ligner de anbefalede danske regler. Dansk Sprognævn holder fast i anbefalingen fordi vi vurderer at det vil tage flere generationer at få den reducerede kommasætning til at slå igennem. Man kunne desuden håbe på at diskussionen om kommatering med tiden vil blive så fraværende at


Forskningsinstitution med serviceforpligtelser Dansk Sprognævn er en statslig forskningsinstitution under Kulturministeriet. Det blev oprettet i 1955.

Ida Elisabeth Mørch. Seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn.

man uden at gøre et stort nummer ud af det kunne udelade flere og flere startkommaer – det er sådan det er gået i Sverige. Og hvad er udsigterne til at det lykkes? – Det er svært at sige noget sikkert om. Men vi oplever at mange er interesserede i at forstå grammatikken bag reglerne, og på sproget. dk kan man i sidens besøgsstatistik se at kommagrammatik og de uddybede kommaregler besøges flittigt. Endvidere er der jævnligt spørgsmål i Sprognævnets spørgetelefon om kommareglerne – også dem uden startkomma. Er det gennem skolerne det anbefalede komma ad åre skal brede sig til resten af samfundet? – Det er Sprognævnets håb. Og derfor har Sprognævnet oprustet sin informationsindsats overfor skoleverdenen ved at oprette en skoletjeneste og tilbyde forskellige materialer og hjælpemidler.

Nævnet har tre hovedopgaver: 1. Det skal følge det danske sprogs udvikling og løbende registrere nye ord og tendenser. 2. Det har en vigtig servicefunktion overfor befolkningen ved at besvare spørgsmål og oplyse om sprog og sprogbrug. 3. Det fastlægger den danske retskrivning (herunder kommateringen) og udgiver den officielle retskrivningsordbog. Det er alt sammen bestemt i Lov om Dansk Sprognævn.

Der er ”Sproghjælp” at hente – hos Dansk Sprognævn

Som sprogbruger er der i det daglige god hjælp at hente på nævnets to hjemmesider: dsn.dk og sproget. dk. (Siden sproget.dk driver Dansk Sprognævn i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab). Installerer man appen ”Sproghjælp” på sin smartphone eller tablet har man adgang til det hele da man kan komme til begge hjemmesider fra appen via pilen øverst i højre hjørne. Derudover rummer ”Sproghjælp” mange huskesedler om alt fra kommatering (med og uden startkomma), ordklasser til hjælp med de typiske sproglige fejl, fx ligge eller lægge, får eller for og hans eller sin. Friskolebladet 1, 26. januar 2017

19


Kært barn – har mange grafiske udtryk... til tidens politik, kultur og samfund

Og så har man det hele i sin hule hånd: hurtig adgang til Retskrivningsordbogen hvis man vil have kontrolleret stavningen eller genopfriske grammatikken, og på dsn.dk får man alle de officielle regler, lovgivningen, artikler, nyheder og meget mere. På sproget.dk kan man se seks videoer med Thomas Skov der gennemgår grammatikken ”for dummies”, og den er rigtig god og overskuelig, der er nyheder, quizzer og links til danske og fremmedsproglige ordbøger, leksika og elektronisk oversættelse. Appen ”Sproghjælp” som både findes til Android og IOS, giver m.a.o. adgang til det hele hvis man er online, og selv om den ser lidt gammeldags ud, så fungerer den faktisk godt og kan være et godt værktøj i danskundervisningen og ved skriftlige opgaver. Den er netop blevet opdateret og er blevet downloadet mere end 190.000 gange. Appen kan hentes ved at følge direkte links til app-butikkerne på sproget.dk.

Dansk Sprognævn: dsn.dk.

Lindhardt og Ringhof (Alinea)), kan bruges elektronisk på dsn.dk, som man også kan komme til via appen ”Sproghjælp”, eller man kan købe Retskrivningsordbogen Plus til alle elektroniske platforme på Forlaget Systimes webshop.

Skoletjenesten bliver udvidet

Dansk Sprognævn har også en skoletjeneste, hvor klasser kan komme på besøg og blive vist rundt i lokalerne på Frederiksberg og få fortalt om Sprognævnets arbejde.

Spørg løs!

Sprognævnet har en spørgetelefon som man kan ringe til hvis man vil vide hvordan et ord staves, hvordan en sætning skal forstås, hvor der skal være komma, eller hvad et ord kommer af. Nummeret er 33 74 74 74. Alle er velkomne til at ringe, og det er gratis. Jeg har selv brugt den flere gange og altid kommet hurtigt igennem og fået brugbare svar.

Retskrivningsordbogen skal være ved hånden Retskrivningsordbogen som er fra 2012, kan fås som bog (Forlaget 20 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

Sproget.dk.


ningsregler. Den er også skrevet af Ida Elisabeth Mørch.

Hvem bestemmer over retskrivningen? Hvornår bliver låneord danske? Hvordan kan man bruge dsn.dk og sproget.dk? Besøget koster 600 kr. Man kan også få en medarbejder fra Sprognævnet ud til at holde foredrag for en eller flere klasser.

den del beskriver de vigtigste kommaregler, drilske ordpar og almindelige bøjningsproblemer. Den er skrevet af Ida Elisabeth Mørch. Denne købes via Dafolos webshop.

Undervisningsmateriale

Sprognævnet er også i gang med at lave undervisningsmateriale til skolerne. Der er allerede udviklet materiale om at bruge Retskrivningsordbogen bedst muligt: dsn.dk > Skoletjenesten > Undervisningsforløb – eller > Inspirationsmateriale.

”Den der skriver d i gjort” (Dansk Sprognævn, 2016) beskriver resultaterne af en større undersøgelse af stavefærdigheder i folkeskolens ældste klasser og sætter tal på omfanget af stavefejl og sammenligner med tidligere. Bogen er skrevet af Anita Ågerup Jervelund, seniorkonsulent i Dansk Sprognævn, og Jørgen Schack, seniorforsker i Dansk Sprognævn.

”Korrekt stavning: Underviserens håndbog i dansk retskrivning” (Dafolo, 2014) er en hjælp til undervisere i dansk. Første del beskriver forudsætningerne for den danske retskrivning. An-

Bøger fra Dansk Sprognævn

Sprognævnet står også bag udgivelsen af en række bøger, hvoraf de nyeste kan købes på webshoppen: dsn. dk > Udgivelser > Gå til webshoppen – eller direkte på dsn-webshop. dk. Der kan man bl.a. finde:

”Korrekt stavning. Den lille hjælper” (Dafolo, 2016) er målrettet grundskolens udskolingselever, studerende på ungdomsuddannelserne og andre der vil vide mere om de vigtige retskriv-

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

21


Spritnyt elektronisk kommakursus til det hele! I (tilfældig) forlængelse af Friskolebladets kommajulequiz har Dansk Sprognævn netop stillet et nyt, elektronisk kommakursus til rådighed i samarbejde med e-learningsproducenten Edutasia. Et kursus der både kan gennemføres med kommatering med startkomma (det traditionelle grammatiske komma) eller uden (Sprognævnets anbefalede).

Kurset er ret overskueligt, og uanset hvilket komma man vælger, så bygger de på den samme grammatik og er faktisk til at forstå og kan gennemføres i løbet af en til to timer. Derefter har man forhåbentligt fået lagt lidt af usikkerheden bag sig hvis det med kommaer var svært, og kan derefter udfolde sig sprogligt mere frimodigt – om sager som er langt vigtigere end komma, f.eks. om det liv vi har med hinanden. Jeg har selv gennemført kurset med begge kommaversioner og kan anbefale det, både privat og til skolebrug. Sitet hedder danskkomma.dk. Man kan komme til kurset via dsn.dk og Edutasias hjemmeside. Det nye kommakursus går i luften den 24. januar! Det vil derfor være tilgængeligt når dette nummer af Friskolebladet udkommer. 22 Friskolebladet 1, 26. januar 2017


Landsmøde den 22. - 23. april i Aarhus Sæt kryds i kalenderen nu! Dansk Friskoleforenings landsmødet afholdes den 22. - 23. april på Radisson i Aarhus – byen som i 2017 er udnævnt til europæisk kulturhovedstad.

Ændrede regler for tilsynet De nye valgregler for certificerede tilsynsførende rammer enkelte skoler i de kommende måneder. Men alle skoler bør være opmærksomme på, hvornår reglerne får betydning for skolens tilsynsførende. Man kan højest være tilsynsførende ved den samme skole i 6 år indenfor en periode på 11 år. Reglen træder i kraft 1. januar 2018. De nye habilitetsregler betyder, at den tilsynsførende ikke må have været forælder eller ansat på skolen inden for de seneste fem år. Endvidere er der sket betydelige og meget omdiskuterede ændringer i bekendtgørelsen vedrørende det skærpede tilsyn, som kan iværksættes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Undervisningsministeriet.

Det er i denne bekendtgørelse, man finder de nye bestemmelser om, at styrelsen kan deltage som observatør på bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og forældremøder som led i det skærpede tilsyn. De ajourførte bekendtgørelser er trådt i kraft den 6. januar 2017. Se mere på Dansk Friskoleforenings hjemmeside, hvor alt relevant lovstof er samlet et sted: friskoler.dk > Menu > Hvad er en friskole > Love og vejledninger. Her kan man se mere om f.eks. tilsynsbestemmelserne, som det er godt at kende, inden friskolerne skal foretage valg af tilsynsførende på generalforsamlingerne i foråret.

Mercurius Danmark Mercurius har i mere end 25 år leveret sanseplejende kvalitetsprodukter til skoler og børnehaver over hele verden, som prioriterer miljø og social ansvarlighed.

!

Vi tilbyder modellerbivoks, voksfarver, farveblyanter samt akvarelmaling fra det tyske firma Stockmar samt produkter til håndarbejde, musik, male- og tegnepapir, traditionel skoleforsyning, legetøj og skolemøbler.

!

Fælles for vores produkter er, at de alle er af høj kvalitet og at de er fremstillet med stort fokus på vores sociale og miljømæssige ansvar. 


Rekvirer gratis katalog eller se mere på:

www.mercurius.dk Mercurius Danmark ApS • Elbosvinget 10 • 7000 Fredericia Telefon 60 14 83 31 • Mail: mercurius@mercurius.dk

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

23


Nyt fra

Kommunalreformen har betydet flere friskoler Af Peter Bendix Pedersen Formand for Dansk Friskoleforening.

Kommunalreformen har professionaliseret kommunerne, men mistet forankringen til borgeren. Friskoler er et tydeligt modsvar til udviklingen.

Mange kommuner arbejder derfor målrettet med etablering af lokalråd og fokus på aktivt medborgerskab. Formålet er at styrke nærdemokratiet og give borgerne bedre muligheder for at blive inddraget i udviklingen af kommunen.

Friskoler i stedet for folkeskoler

Borgernær velfærd hører til i kommunerne

Sammenlægning af kommuner til større enheder har betydet, at det kommunale selvstyre er bevaret. Alternativet ville have været at styrke amterne eller lade staten overtage opgaver og institutioner. For eksempel ansvaret for børnepasning, ældrepleje, skole, veje m.v. Dermed ville den borgernære velfærd være forsvundet ud af kommunalt regi og dermed også ud af nærdemokratiet. Men lokale problemstillinger kan stadig få borgerne op af stolene. For eksempel skolelukninger, hvor lokalsamfund og borgere bruger deres demokratiske ret og indgår i en debat med de lokale politikere. Desværre viser det sig, at netop den nærdemokratiske proces er meget svær at håndtere og ofte ender med at være skueprocesser, hvor politikere og borgere ikke formår at lytte og tale sig frem til en fælles forståelse. Mødet mellem borger og politiker er forsvundet og sker stort set kun ved formelle politiske møder, og dermed bliver lokalpolitik ofte institutionaliseret til at ske på en bestemt måde – med bestemte folk – for bestemte folk. Kommunalreformen har medført øget professionalisme og dermed skabt bedre muligheder for politisk og forvaltningsmæssigt at varetage den borgernære velfærd. Udfordringerne har været at etablere konkrete og bæredygtige samarbejder mellem kommune og borgere. Anklagepunkterne har været, at det nære og den fælles identitet er forsvundet med de større kommuner, ligesom der ofte er beskyldninger om, at reformen har medført øget bureaukrati, besparelser og centralisering – blandt andet med sammenlægninger og lukning af skoler.

24 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

I de 10 år, der er gået siden kommunalreformen blev realiseret, er antallet af folkeskoler reduceret med knap 300, hvilket dækker over enten sammenlægninger af skoler eller helt lukkede skoler. I samme periode er der opstået ca. 60 nye friskoler eller private grundskoler. Det er altså langt fra, hver gang en folkeskole lukkes, at der opstår en friskole. Det skyldes selvfølgelig, at det er en stor opgave at løbe en friskole i gang. Der skal være et børnegrundlag, økonomi, bygninger, og der kræves stort engagement fra skolekredsen for, at det kan lykkes. Desværre er der også eksempler på en lang række kommunale benspænd, der kun har til formål at forhindre en friskole i at opstå, hvor en folkeskole lukker. Ifølge tænketanken CEPOS er der således kommet 23.000 flere elever på fri- og privatskolerne, der samlet har knap 18% af alle danske skolebørn, mens der altså er lidt mere end 80% i folkeskolen. Folkeskolerne har i gennemsnit 430 elever per skole, og kun 7% af disse er små folkeskoler på op til 200 elever. Der er kommet flere helt store skoler med mere end 800 elever, ligesom andelen af folkeskoler med over 600 elever er vokset. Til sammenligning har medlemsskolerne i Dansk Friskoleforening i gennemsnit 140 elever. Jeg bliver i øjeblikket ofte spurgt, om kommunalreformen har været medvirkende til, at flere friskoler er blevet etableret? Det korte svar er ja. Her bruger forældre deres grundlovssikrede ret til at etablere en (lokal) friskole, som ramme for deres børns undervisning og dannelse.


Der plantes et træ på første skoledag for den nye friskole, som er blevet til på lokalt initiativ. Vestermose Friskole ved Slagelse, 2012.

Men friskolers opståen er et synligt og tydeligt tegn på, at fællesskabet omkring en friskole netop er et svar på den manglende demokratiske lydhørhed fra politikere.

Friskoler er forpligtede på at bidrage Vi ser fortsat, at der lukkes små og mindre folkeskoler, og altid med heftig debat, højlydte protester og store frustrationer til følge. Friskoler kritiseres for at være en del af problemet. Ofte handler argumenterne om effektivisering, højere faglighed og ikke mindst økonomi. Regnestykkerne er mange – men jeg har ikke set eller hørt om forskningsmæssigt belæg for, at der opnås bedre økonomi eller højere faglighed på større skoler. Friskolernes udgangspunkt i Grundtvigs ide om det folkelige samfund – også kaldet civilsamfundet – har gennem alle årene placeret friskolerne centralt i de lokale fællesskaber med familieliv, naborelationer, foreningsliv, kirke m.v. Det er med til at sikre nærhed og tillid båret på moralske værdier. I dag handler det også om at udvikle og skabe sammenhæng i lokalsamfund gennem kulturelle og demokratiske aktiviteter. De erfaringer og den motivation, som opstår hos den enkelte borger – hvad enten man er barn, ung eller voksen – i civilsamfundet, medvirker både til

at understøtte den folkelige og kritiske stemme, der giver mod til med opfindsomhed og kreativitet at udvikle samfundet. Men modet er samtidig også med til at afgrænse både statens og markedets omfang og indflydelse på den enkelte borgers frihed. Det er derfor vigtigt for mig, at friskolerne gør sig det klart, at de har friheden til at lave skole på en bestemt måde – og med den frihed følger forpligtigelsen til at bidrage med frisind (en fordomsfri, tolerant indstilling og tankegang med plads til alle) og nysgerrighed (en vilje til at opsøge viden om det, vi ikke ved) i et demokratisk samfund. De sidste 10 år har givet friskolerne mere plads og rum i lokalmiljøerne. Der er opstået nye friskoler båret på engagement, vilje og evne til at opbygge bæredygtige fællesskaber, der får ting til at ske. Det viser mig, at når borgere får friheden til at gøre det, de gerne vil, så tager de ansvaret! Det gælder for nye såvel som for etablerede friskoler, og det ser ikke ud til at være svækket – tværtimod oplever jeg utrolig gejst og lyst til at medvirke til at skabe sammenhæng og udvikling ud over friskolens egen matrikel. Det er et væsentligt og vigtigt bidrag til samfundet – og ikke mindst værd at glæde sig over. Friskolebladet 1, 26. januar 2017

25


Frie skoler er en vigtig del af dansk skoletradition – skriver undervisningsminister Merete Riisager (LA) på Altinget.dk den 11. januar 2017. "Vi har en bred palet af grundskoler i Danmark. Skoler, der med hver deres særpræg henvender sig til forskellige børn og familier. I Danmark har vi i mere end 100 år holdt fast i vores grundlovssikrede ret til, at enhver borger har frihed til selv at kunne oprette og vælge en skole ud fra egne idéer og idealer. Det skal vi være stolte af. Der er frit skolevalg, og om det er folkeskolen eller en fri grundskole, børnene skal gå i, er op til forældrene. Det er dem, der kender deres børn bedst, og det er forældrenes ansvar at træffe det valg på deres børns vegne.Valget skal være åbent, så familier med forskellig baggrund og økonomi kan tilvælge en fri grundskole, hvis det er det, de ønsker.

Tilskud sikrer frit valg

Grundskolen er ikke et luksusgode og skal heller ikke være det. Det kan reelt fratage forældre muligheden for at træffe et valg, hvis de statslige tilskud til de frie grundskoler sættes ned, som det tidligere er sket.Venstre-regeringen har med støtte fra LA de seneste år fået tilskuddet tilbage på niveauet inden 2011, og det er positivt. De, der ønsker

Ans Rejser/ Berlineksperten BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

26 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

en fri grundskole – fordi den ligger tættere på dér, hvor de bor, fordi skolen har et særligt pædagogisk eller værdimæssigt fokus, eller fordi skolen er lille og overskuelig – skal kunne vælge det. Det gælder også for forældre til børn med særlige behov. Med et mangfoldigt uddannelsessystem følger også en forpligtelse over for børn med særlige behov. Et yderligere løft til de frie skoler skal derfor være med til at sikre, at de frie skoler også har ressourcerne til at tilbyde netop disse elever en god skolegang.

Ikke på bekostning af folkeskolen

Der er jævnligt kritik af den øgede støtte til de frie grundskoler, og at det skulle ske på bekostning af vores folkeskoler. Her må jeg bare sige, at jeg er meget optaget af, at vi har gode folkeskoler. Men vi styrker ikke folkeskolen ved at straffe de frie skoler. Og uanset, at niveauet nu er tilbage på det gamle niveau, så gives der fortsat 25 procent færre skattekroner til et barn i en fri grundskole end til et barn i folkeskolen i gennemsnit. De frie skoler tager ikke noget fra folkeskolen. Vi har brug for forskellige skoler, fordi mennesker er forskellige. (...)" (forkortet).

Randers BUS TIL SALG Kommune

Volvo bus årgang 1997 med plads til 26 personer sælges. Bussen er indrettet med sæder/borde/skabe/ toilet – er i fin stand – løbende vedligeholdt. Særdeles velegnet til friskole/udebørnehave eller lign.

Pris: 70.000,Henvendelse: Jane Andersen, Dagtilbudsleder Randers Kommune – Dagtilbud Nordøst Tlf. 29 79 87 77 Mail: jane.andersen@randers.dk


Dokumentarfilm for børn fra CPH:DOX For første gang nogensinde viser CPH:DOX dokumentarfilm for børn.

CPH:DOX er den tredjestørste dokumentarfilmfestival i verden og er især kendt for at vise hårdtslående politiske film fra verdens brændpunkter – samt kunstneriske og eksperimentelle film, der kan være svære at forstå for selv den skarpeste filmekspert. Men for første gang åbner CPH:DOX nu op for et helt nyt program specifikt målrettet børn fra skolealderen og opefter. Når festice tilAnnonce januar-nr.: Annoncetil tiljanuar-nr.: januar-nr.: valen løber af stablen fra 16. - 26. marts, bliver det med godt 35 film i et børneprogram, der er målrettet børn og unge i alderen 6-18 år.

de

12 12

bruar, men en del af børneprogrammet er allerede fastlagt. De helt små kan muntre sig med Min Mosters Historier, der giver et både eventyrligt og realistisk billede af livet på havet, 1 minuts Natur med en flok fantasifulde børn i 7-9 års alderen, samt Kamelen Caramel, der handler om døve Kori, der bor i en flygtningelejr – og hvis bedste ven er den hvide kamel Caramel. De lidt ældre børn kan møde børn fra Nepal, Indien og Kazakhstan i kortfilmene Børnene på Silkevejen, frie de frie skolers skolers advokat advokat ® tage®på en coming-of-agefortælling med Che, som savner sin Politisk agenda familie efter forældrenes skilsmisse CPH:DOXs børneprogram bliver dog ellerfejl opleve, hvordan det er at have fortsat med den sociale og politiske 185 frie 185 skoler 185 frie frie ogskoler skoler børnehaver og og børnehaver børnehaver kan tage kan fejl kan tage tage fejl agenda, CPH:DOX er blevet kendt for. flere hundredetusinde instagramfølHele CPH:DOXs program bliver gere som 15-årig i The girl of 672K. først offentliggjort i slutningen af feFilmene fra børneprogrammet www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Brandt statsautoriseret Revisionsselskab frie de frie skolers skolers advokat advokat ® ®

e tilAnnonce resten: Annoncetil tilresten: resten:

de

The Way Things Go.

bliver også vist i et specielt skoleprogram, som tilbydes lærere i folkeskoler og gymnasier landet over. Her bliver visninger suppleret med undervisningsmaterialer, der er tilpasset læringsmålene for de forskellige klassetrin og udviklet i tæt samarbejde med de danske faglærerforeninger. Læs mere på www.cphdox.dk/ skoleprogram.

Fredericia BRANDT revision & rådgivning af frie skoler i hele Danmark Advokaterne Mette Hjorth Revisor cand.merc.aud.

Tina Dalsgaard Revisor

Birger Hansen Registreret revisor

Danmarks Danmarks førende Danmarksadvokatfirma førende førende advokatfirma advokatfirma når det gælder når når det det gælder gælder rådgivning rådgivning af af frie frie skoler skoler rådgivning af frie skoler Vi påtager aldrigos sager modsager frie mod skoler Vi Vios påtager påtager os aldrig aldrig sager mod frie frie skoler skoler

www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk www.frieskolerlaw.dk

Vi elsker frie skoler, og kærligheden må være gengældt, da vi reviderer og rådgiver mere end 60 skoler. Hos os får du: • • • •

Personlig kontakt Specialviden Engagement Mere end 50 års erfaring – og så løser vi opgaverne ude hos Jer!

januar januar2010 2010

Specialafd. | Limfjordsvej 42 | 7900 Nykøbing Mors | Tlf. 97 72 32 44

www.BrandtRevision.dk THISTED | HURUP THY | HANSTHOLM | NYKØBING MORS | FJERRITSLEV SKIVE | KOLDING | FREDERICIA | ESBJERG | AARHUS | KØBENHAVN

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

27


Lad os se, hvem der er bedst: Hvem kommer først op i

træet?

Giv os tid til at favne forskelligheden Af Ulrik Lind Friskoleleder på Broby Friskole Vi kender det alle sammen. Billedet af junglens dyr – elefanten, aben, slangen, guldfisken, sælen, ulven osv. Hvortil der spørges:”Hvilket dyr er bedst” – og det retoriske svar er :”Til hvad”? Netop det er pointen i denne kronik, da meget har været skrevet og sagt om skolereform, målstyret undervisning, nationale test og andre begreber, som naturligt følger med i slipstrømmen på New Public Management og konkurrencestatsmentaliteten. Jeg vil forsøge at give mit bidrag til diskussionen omkring fremtidens skole, dens børn og ikke mindst ledelsen. Lad os starte langt væk fra junglen og alle dens herligheder. Nemlig ved at se lidt nærmere på lærerjobbets kompleksitet. Lærerne er sat i verden for at lære andre noget – noget, som de andre ikke selv har valgt, de skal lære. Det, der skal læres, er centralt bestemt i trinmål, og børnenes alderstrin bestemmer trinmålene. Det er en kompleks proces, fordi læringsproccesen kræver en indre drivkraft i form af motivation, lyst, vilje og vedholdenhed og der28 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

for er individrettet. Læring finder altså ikke nødvendigvis sted, ved at nogen fortæller, at du skal. Tilmed kan det, som fremkalder lyst hos det ene barn, være væsentligt anderledes end sidemanden, og det kan skifte fra dag til dag afhængig af ”dagsformen”. Så vi står i en situation hvor kerneopgaven i lærerjobbet er komplekst og abstrakt, men måden, vi taler og anskuer det på, er reduktionistisk. Konkurrencestatsmentaliteten har sit teoretiske ophav i den naturvidenskabelige retning – hvor klare kausalitetsforhold og lineære tankegange er de styrende principper. Når kompleksiteten forsøges forenklet, tabes viden og indsigt. Der findes ikke enkle metoder til komplekse problemstillinger – når noget er komplekst, kan det ikke forceres! Det får konsekvenser for vores børn. Og i dag forceres kompleksisten for at tilfredstille konkurrencestatens diskurser og krav. Vi forsøger med andre ord at fortælle junglens dyr, at nu er det eneste, der tæller, hvor hurtigt de kan løbe! Konkurrence kan være sjovt og udviklende, især hvis man selv har valgt at deltage og endnu mere, hvis man fornemmer, man har gode chancer for at vinde. Aben vil


sætte stor pris på konkurrence i træklatring, men næppe elefanten. Så det er sjældent særlig udviklende for dem som taber eller er tvunget til at konkurrere – og derfor, er der en risiko for at tabe børn undervejs. Det eneste, taberne lærer, er, at de ikke er gode til at lære – og dermed bliver bekræftet i, at de ikke duer til at gå i skole. De vil opleve en fremmedgjorthed over for skolen og systemet og få følelsen af ikke at passe ind. De dyr, som ikke er gode til at løbe hurtigt eller kan trænes i det, vil opleve junglen som et usikkert sted at være. Vi taber mangfoldigheden, da vores skolesyn peger i retning af ensretning – og derfor ikke tager udgangspunkt i barnets udvikling og læringsparathed. Hvorfor er det f.eks alderen, der bestemmer, hvornår et barn er parat til at lære bestemte ting? – Og hvorfor er det lige nøjagtig vigtigt at lære på det pågældende tidspunkt? For megen fokus på ensretning og målbare resultater gør, at vi mister det eksperimenterende, det innovative, fordybelsen, det skæve, det alternative og den personlige udfoldelse. Hvem siger, at det er bedst at løbe hurtigt eller klatre i træer, hvis man skal klare sig godt i junglen? Hvem siger, at de områder, konkurrencestaten fremelsker, bliver nyttige for vores børn i fremtiden? Pædagogisk handlen i en moderne og foranderlig verden sker nemlig altid ud fra en horisont af ”ikke-viden”, som Leo Komischke-Konnerup skriver i sin bog ”Menneske eller borger” (2016). Børnene skal faktisk lære på forskud, og det vil sige over for en kommende og endnu ukendt fremtid. "I denne evidensbaserede verden, hvor alt skal dokumenteres og bevises, kan vi med rette spørge: Hvordan ved vi, om læringen vil være til fordel for barnet, når det bliver voksent? Og efterfølgende; hvad tager vores pædagogiske praksis udgangspunkt i, når vi ikke kan vide noget om den verden, barnet som voksen skal leve og handle i. Hvis vi endelig skal konkurrere, bør vi så ikke tale om, hvordan det vil være mest hensigtsmæssigt at konkurrere. Vi har i Danmark et højt uddannelsesniveau og rummer masser af kompetence og viden. Hvorfor ikke tænke konkurrence på en anden måde end vores ”konkurrenter” og blot gøre som dem. Kan vi virkelig ikke udfolde vores potentiale på en bedre og mere original måde? Det tror jeg på ! – og det til alles bedste – ikke mindst børnenes. Som friskoleleder er jeg bekendt med de frie

skolers historiske baggrund, og netop den reformpædagogiske tilgang, som et oprør mod – dengang autoritære, disciplinære og teoretiske tilgange til pædagogikken bør genoverveje sig selv. Det bør være muligt at frigøre børnene fra det konkurrerende jerngreb og de slagsider, det medfører og lave skoler, der er virkelighedsnære, der giver børnene plads til at udvikle sig i sit eget tempo, og hvor samarbejdet mellem lærer, elev og forældre er baseret på tillid. Giv lærerne ro til at favne den mangfoldighed og originalitet, som findes i klasseværelserne. Det vil udfordre lærerne på en anden måde, og jeg er sikker på, mange lærere vil opleve det fokus som meningsfuldt og givende. De vil gøre sig didaktiske og pædagogiske overvejelser på et andet niveau og som tager hensyn til kompleksisteten, som er ufravigelig i det pædagogiske domæne. Vi må have mere ambitiøse og originale mål med barndommen end blot så hurtigt som muligt at blive klar til at være voksen. Alle junglens dyr har evner, der gavner netop dem i deres liv i junglen. Den pædagogiske ledelse skal tjene et højere formål og bør tage udgangspunkt i et ”hvorfor”. Inspireret af Bo Heimanns ”Bevidst ledelse” (2016) og eksemplet med den amerikanske forfatter Simon Sinek, som mener, vi alt for ofte tager udgangspunkt i hvad og hvordan. Vi har et mål med, hvad børnene skal lære og har også en plan for, hvordan de skal lære det. Men hvorfor og til hvilket formål i en ukendt fremtid? Ledelsen skal kende organisationens højere formål og engagere lærerne i den. Det handler om at se skolen i et større perspektiv og en større sammenhæng, hvorfra det vil give bedre mening at give børn mulighed for at leve barndommen i stedet for blot at gennemleve den. "Et ”hvorfor” stikker dybere end blot at uddanne konkurrencedygtige borgere, men bør klæde børnene på til et samfund, hvor de både er medskabere, men også ”skabes af samfundet” i en dualistisk vekselvirkning. Det moderne samfund kendetegnes ved fraværet af sikkerhed og ingen organisation eller begrundelser for det sociale liv (Komischke-Konnerup 2016). Derfor vil vores børns horisonter være ubestemte og åbne, og derfor kan der i realiteten ikke gives svar på, hvordan mennesket bør leve. Jeg mener, der findes et bedre svar end konkurrencestaten – bare spørg dyrene i junglen!

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

29


HistorieLabs årlige formidlingskonference den 8. februar:

Ømtålelig historieundervisning Hvordan griber man som lærer ømtålelige emner an på klassen? Og hvad gør historieundervisningen problematisk? Kan nogle emner blive for kontroversielle at behandle? Og hvad gør man, hvis man som lærer ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på? Som lærer kan du stå overfor emner eller temaer, der af den ene eller anden grund er udfordrende eller ligefrem problematiske set i forhold til eksempelvis elevernes forkundskaber, elevsammensætningen, egne faglige forudsætninger, holdninger eller grundlæggende værdier. I år har HistorieLab bygget formidlingskonferencen op omkring den ømtålelige historieundervisning. Kom og lad dig inspirere af blandt andet TV2’s udenrigskorrespondent, Simi Jan, der ikke går af vejen for at formidle de svære historier fra krigszonen. Tag på workshop i 'Konspirationsteorier’, ’Krig i børnehøjde’ eller ’Omtanke online og propagandafilm’. Med fokusområdet ’Ømtålelig historieundervisning’ kan det være aktuelle og politiserede emner såsom krig, terror, konspirationsteorier, indvandring eller emner, hvor der mangler gode læremidler. Det kan også være emner, der vedrører belastede dele af vores fortid, forbrydelser eller katastrofer, og som derfor kan være svære at tage op. Men behøver læreren overhovedet at inddrage emner, der på den måde udfordrer eleverne og har historielæreren (stadig) en vigtig rolle at spille i forhold til elevernes dannelse og demokratisk medborgerskab? Og hvad gør man i det hele taget, hvis man ikke føler sig til-

30 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

strækkelig klædt på til den opgave?

Foredrag:

Programmet rummer bl.a. to foredrag: "Folkedrab på Skoleskemaet – Når viden gør ondt" v/Sine Molbæk-Steensig og Solvej Berlau, DIIS. "Historierne bag om historien på TV" v/Simi Jan, udenrigskorrespondent, TV2.

Workshops:

Derudover kan der vælges mellem 6 workshops: Workshop 1: "Konspirationsteorier i historieundervisningen – hvorfor og hvordan?" v/Rikke L. A. Peters, HistorieLab. Workshop 2: "Undervisning af elever med en migrationsbaggrund" v/ Gro H. Jakobsen, UC Syd.

Workshop 3: "Omtanke online og propagandafilm" v/Hildegunn Johannesen, UC Syd. Workshop 4: "Krig i børnehøjde, hvorfor og hvordan?" v/Morten Schwarz Lausten, skoletjenesten i Røde Kors. Workshop 5: "Det pinlige i fortiden og læremidlernes fortællinger" v/ Jens Aage Poulsen, HistorieLab. Workshop 6: "Når skoler og museer vil hinanden" v/Steen C. Steensen, HistorieLab, m.fl.

Se hele programmet og tilmeld dig på historielab.dk Praktisk information: Tid: 9.00 - 15.15, 8. februar. Hvor: Stationsvej 14, 7300 Jelling. Konferencen er gratis. Tilmeldingsfrist: 30. januar 2017.

ERIKSMINDE EFTERSKOLE

www.eriksmindeefterskole.dk

VI

ER

IKSMINDE Kunst

Ligeværd

Menneskeliv

Bevægelse & kreativitet

EftErskolEn for musik og tEatEr www.vostrupefterskole.dk Tarmvej 73 | 6880 Tarm | Tlf. 97 37 41 88


Netværksdag for dagtilbud: Sæt kryds allerede nu ved onsdag den 8. marts! Dansk Friskoleforening inviterer til gratis netværksdag om dagtilbud i Odense. Se program og tilmeld dig på wwww.friskoler.dk

GFE

Glamsbjerg Efterskole

Efterskole medlivs stil

www.gfeskole.dk Friskolebladet 1, 26. januar 2017

31


Freelanceskribent Lars Lublau anmelder:

Tilblivelse og Tilsynekomst af Brian Degn Mårtensson. Fjordager 2016, 232 sider. 169 - 198 kr.

Der går et jerntæppe ned gennem det pædagogiske forskermiljø. På den ene side står en række forskere, som har to ting til fælles. De har let adgang til råd, nævn og bevillinger, og de læner sig overvejende op ad den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann. På den anden side står en række forskere, der er stærkt kritiske overfor luhmannismen, og som råber ret højt og af den grund har parkeret sine muligheder for at komme til det fad, hvor der serveres indflydelsesrige poster og bevillinger til forskningsprojekter. Sådan tegnes billedet af lektor Brian Degn Mårtensson, som i sin nye bog giver et fint indblik i, hvordan en tid med mange brydninger i den pædagogiske verden blev oplevet fra den ene side af jerntæppet. Bogen, Tilblivelse og Tilsynekomst, er en samling af tekster, der tidligere har været udgivet enten i Friskolebladet eller på folkeskolen.dk. De er udvalgt på grund af deres filosofiske betragtninger om den periode, hvori de blev skrevet. Teksterne er velvalgte og tager læseren med på en tur med flere dramatiske højdepunkter undervejs. Bogens mest interessante passager er dem, hvor vi får indblik i Mårtenssons oplevelse af sammenstødene mellem på den side det, som af lektor Thomas Aastrup Rømer er blevet kaldt Danmarks Pædagogiske Oligarki, og på den anden side blandt andre Rømer og Mårtensson selv. “Oligarkiet” sidder ifølge Rømer på en række tunge poster i råd og nævn og er en dominerende faktor i dansk pædagogik. Tilblivelse og Tilsynekomst er velredigeret i den forstand, at man som læser, der bare har en smule kendskab til de stridigheder, som er bogens omdrejningspunkt, får et klart overblik over kronologien og de forskellige positioner fra en kilde, som toner rent flag og tydeligt vedkender sig egen bias. Brian Degn Mårtensson er en fremragende skribent. Sproget er trukket skarpt op, og der lægges ikke fingre imellem, når “oligarkiet” kritiseres. Netop ”oligarkiets” opgør med dannelsesbegrebet står centralt i bogen, hvorfor det giver en god balance, at der er medtaget tekster, som hverken er polemiske eller kritiske, men blot viser, hvilke tanker Mårtensson selv gør sig om den dannelsestradition, der har skabt den danske folkeskole. Teksterne Om at oplive og Livs32 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

angsten, begge tidligere udgivet i Friskolebladet, er to glimrende eksempler. Den type tekster fremstår som en velkommen ekskurs midt i den dramatiske fortælling Jeg fanger Brian Degn Mårtensson på telefonen og spørger, om han kan præcisere, hvor skillelinjen mellem kritikere og “oligarkiet” går. Han er meget klar: ”Det er først og fremmest en modsætning mellem kultur og teknik. Hvor Thomas Rømer, jeg selv og andre fokuserer på pædagogik som afhængig af og i samspil med kultur, er den dominerende retning i den pædagogiske forskning optaget af at analysere pædagogik som teknik. Man fjerner mennesket fra analysen og ser pædagogikken isoleret fra mennesker og kultur.” Mårtenssons bog er en god, tæt argumentation for vigtigheden af at holde fast i vores dannelsestradition. Bogen tager os i hånden, når det forklares, hvori denne tradition består, og den giver et spændende indblik i, hvordan det føles at kæmpe en kamp mod en magtelite, der ikke selv vil anerkende, at den sidder på magten. Men der sidder de ifølge Mårtensson, og det er problematisk, hvis man værdsætter dannelse. Personkredsen fra “oligarkiet” kalder Peter Kemp således for 'de halvdannede'. Dannelsestabet i den del af den pædagogiske verden, som har politikernes opmærksomhed og gunst, har givet os folkeskolereformen, test og målstyring, Det har fjernet forståelsen af uddannelse som mødet mellem mennesker i givne kulturelt betingede kontekster. Mårtensson kender konsekvenserne af sin kritiske tilgang: ”Det er en beslutning, man tager, når man vælger at være åbenmundet. Så siger man nej tak til en karriere i systemet. Det er der ingen grund til at have ondt af”. Folk som Brian Degn Mårtensson, der kritiserer systemet indefra, kan heller ikke klage over manglende interesse fra medier, faglige organisationer og højskoler. Der er et stort publikum til den rebelske del af forskningsverdenen, og Mårtenssons nye bog vil givet være at finde på mange bogreoler blandt skolefolk. Tilblivelse og Tilsynekomst er velskrevet og ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå, hvorfor en gruppe forskere råber vagt i gevær og siger, at der er ved at ske et uopretteligt dannelsestab i den pædagogiske verden.


REPLIK

til tidens politik, kultur og samfund

Kære Merete Riisager – åbent brev til vores nye undervisningsminister Tak for dine kloge ord om, at skolens kerneopgave er undervisning og om, at du gerne ser, at der kommer en samtale om skolen, hvor lærerne spiller en større rolle (http://www.folkeskolen.dk/599033/folkeskolens-kerneopgave-er-god-undervisning). Jeg er selv lærer, men én af dem, der har valgt nye veje, fordi udviklingen med den nye lærings- og målingstendens, der i høj grad ligger bag den nye folkeskolelov, i mine øjne fører til en totalitær skole, som jeg ikke kan eller vil tage medansvar for. Jeg ser en mulig vending i uddannelsespolitikken, når du nu introducerer en ny sprogbrug: Undervisning og dialog. Jeg vil gerne fortælle dig om en bog, som jeg er med til at skrive og redigere, og som måske kan bruges i dialogen. Bogen, der udkommer 5. maj 2017 på Forlaget Klim, indeholder en række artikler om og et langt interview med den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta.

Hvem er Gert Biesta?

Gert Biesta hudfletter med sit forskningsværk om uddannelse og eksistens den verdensomspændende lærings-og målingstendens. Han gør op med troen på, at utallige tests og målinger sikrer kvalitet for børn og unge. Han afviser kvantificerbare læringsmål, test-tyranni og styring af lærernes tid. Undervisningens magiske muligheder skal ikke erstattes af et maskinelt produktionspres på små mennesker, skolebørn, mener han. I et interview, jeg fik med ham i februar 2015, udtrykker Gert Biesta sin holdning til lærings- og målingsskolen således: ”Det er for mig som den samme måde, hvorpå man opdrætter svin. Det er nærmest en latterlig opfattelse af, hvad uddannelse indebærer. Man glemmer at stille spørgsmålet: Hvad er måling godt for? Det er en enorm fejltagelse. Man vil forbedre læring, men læring er et meget upræcist begreb. Det er derfor, jeg altid synes, man skal have undervisning i fokus.” Gert Biesta mener, at lærere er nødt til at tage ejerskab til uddannelse og simpelthen kræve ejerskabet tilbage. Lærere skal ikke være en logrende hale til læringshunden, men i stedet tilslutte sig undervisningssproget. Skolen er for ham et sted, hvor man underviser i at kunne eksistere i verden; det er essentielt for børn og unge at lære at tænke selv og lære at overvinde modstand; hensigten med uddannelse er en fundamental, selvstændig og kritisk indsigt i og ansvarlighed for demokrati, miljø og omsorg.

Undervisning

Gert Biesta uddyber: ”For at kunne tale om, hvad undervisning indebærer, taler jeg om undervisningens tre domæner: Kvalifikation, subjektifikation og socialisation. Man kan tegne et billede af undervisning som et skakspil med tre borde. Disse tre skakborde, som jeg også kalder domæner, benævner jeg kvalifikation (om at få kundskaber), socialisation (om at kunne deltage i fællesskaber) og subjektifikation (om at personligheden dannes). De tre skakspil kan tegnes tredimensionalt oven over hinanden. Skakbrætterne er gennemsigtige, hvilket betyder, at hvis man som lærer har alle disse skakbrikker på hvert skakbræt, og hvis man foretager et træk i et spil, så har det konsekvenser lodret; sagt med andre ord har det betydning i alle tre dimensioner, hvis du som lærer foretager dig noget i fx kvalifikationsdomænet og så fremdeles i de andre to domæner. Billedet er tegnet for at vise kompleksiteten i undervisning. Læreren skal være den centrale, bedømmende person i dette komplicerede skakspil; det kan målingsinstrumenter eller andre redskaber og metoder ikke klare. Gert Biesta ser undervisning som en slags kunstart, hvor læreres centrale opgave er at afbalancere børnenes faglige, personlige og sociale udvikling; en betydningsfuld kunstart, som forskningen ikke på forhånd kan programmere eller regne ud. Hans værk giver en saltvandsindsprøjtning til uddannelse og samfund: At vi forstår, at hvert enkelt barn, der træder ind ad skoleporten, er et uerstatteligt menneske, som absolut ikke skal ses som et objekt, der med de 'rette' læringsmetoder, tests og målinger går ud ad skoleporten som en effektiv brik i samfundsmaskineriet. Jeg mødte den hollandske uddannelsesforsker Gert Biesta første gang til en konference i Vartov i København 2013, og jeg husker, at du, Merete Riisager også udviste interesse og deltog i konferencen. Nu kommer der altså en bog om og med denne betydningsfulde uddannelsesforsker, og jeg håber, du vil tage handsken op og bruge bogen i den vigtige dialog om fremtidens skole, hvor undervisning igen kan komme til at være kerneopgaven. Venlig hilsen Lærke Grandjean

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

33


Stillinger

Helms Skole SKOLELEDER SØGES TIL HELMS SKOLE I KORSØR Vores skoleleder gennem 30 år går på pension, og vi søger derfor en ny profil til at stå i spidsen for Helms Skole i Korsør. Vi er en velfungerende fri grundskole, hvor trivsel, dannelse og engagement går hånd i hånd med kreativitet og høj faglighed. Vi søger en leder, som med respekt for vores historie og tradition vil være med til at værne om og videreudvikle vores skole i samarbejde med personale, bestyrelse, forældre og elever. Du formår både at gå forrest, sidde iblandt og være en samlende skikkelse indadtil og udadtil. Du har en motiverende, uddelegerende og tydelig ledelsesstil, der tager udgangspunkt i frihed under ansvar. Dine faglige kvalifikationer: • Du har ledelseserfaring og indsigt i økonomistyring og skoledrift. • Du har en læreruddannelse suppleret med ledelse eller anden for stillingen relevant uddannelse/erfaring. • Du er sandsynligvis vant til at håndtere flere faggrupper. • Du har erfaring med interessentstyring og lægger vægt på rettidig handling og opfølgning. • Du er en dygtig kommunikator og konfliktløser – både i samspil med børn og voksne. • Du brænder for at videreføre og skabe fremtidens Helms Skole. Vi ser frem til at møde dig.

KORT OM HELMS SKOLE: • Etsporet fri grundskole med 220 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. • Pasningsordning med ca. 80 børn. • Samlet stab på ca. 30 medarbejdere. • Har eksisteret i 151 år. • Baseret på et Grundtvig-Koldsk værdigrundlag. • Vi prioriterer et højt fagligt niveau, det nære miljø, den gode trivsel samt den gode samtalekultur og arbejdsdisciplin. KORT OM STILLINGEN: • Tiltrædelse senest pr. 1. august 2017. • Stillingen aflønnes i intervallet kr. 415.746498.491 (pr. 1. april 2016) i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. • Ansøgningsfrist: 17. februar 2017. • Samtaler afholdes i uge 9. • Ansøgning sendes til: mt@misser.dk • For spørgsmål ang. stillingen kan bestyrelsesformand Marianne Misser kontaktes på tlf.: 60 88 46 82. • For fuld job- og kravprofil se venligst: www.helmsskole.dk – eller klik direkte på Helms Ny Skoleleder.

Branderup Friskole søger skoleleder pr. 1. august 2017 Vi søger en skoleleder, der med udgangspunkt i friskolens kultur og traditioner vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af vores friskole. Branderup Friskole blev oprettet i 2008 af en forældrekreds, som ønskede en Grundtvig/koldsk friskole.

TJEK VORES VALGFAG PÅ: BROBYSPORTSEFTERSKOLE.DK FODBOLD PIGEFODBOLD SPRING MOUNTAINBIKE SURF & SEJL GYMNASTIK ... OG MANGE FLERE.

DU GLEMMER ALDRIG DIN TID PÅ BROBY

BROBY SPORTSEFTERSKOLE - VESTERÅGADE 60 - 5672 BROBY - 62631458

34 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

Branderup Friskole har pt. 85 elever fra bh.kl. - 8. kl., en SFO og er nærmeste nabo til Børnehuset med vuggestue og børnehave. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. – Aflønning i intervallet kr. 379.300 - 451.247. Se mere om Branderup Friskole og se hele stillingsopslaget på: www.Branderup-friskole.dk Du er velkommen til at kontakte friskolens nuværende leder, Lisbeth Østergaard, 8993 4202 / 6093 3949 eller skolens formand, Henrik Solgaard Larsen, 4218 2099. Send din ansøgning med CV og relevante bilag senest d. 20. februar 2017 til skolens formand, Henrik Solgaard Larsen, Vester Terpvej 18, 6240 Løgumkloster / solgaard@dlgmail.dk


Kalender »Certificeringsuddannelse« 2.-4. februar 2017 Brogården, Middelfart fuldt booket!

Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er ansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer en gang om måneden. 113. årgang.

»Læsevejlederkursus modul 1« 6.-8. februar 2017 Thaisen Hus, Ringe fuldt booket!

Redaktør: Claudi Clausen. Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk Hjemmeside: www.friskoler.dk > Friskolebladet

»Netværksmøder: Inklusion i friskoler - hvad er det?« 6. februar, Vejle Friskole 7. februar, Hundige Lilleskole

Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk. Girokonto nr. 6 01 37 16.

»Skolens administration 1+2« 8.-9. februar 2017 Brogården, Strib »Ledertræf 2017« 3.-4. marts 2017 Gl. Avernæs, Ebberup »Pedelseminar 2017« 6.-7. marts 2017 Scandic Sydhavnen, København »Skolens administration 3« 15. marts 2017 Friskolernes Hus »Matematikkens dag 2017« 20. marts 2017 Brogården, Strib

Annoncer: AC-AMS Media Aps, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. E-mail: ac@ac-annoncer.dk Hjemmeside: www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21 72 59 39, 61 14 25 30 Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Kontrolleret oplag: 4.648 i perioden 1. juli 2015 - 30. juni 2016. ISSN: 0106-066X. ISSN:

0106-066X (trykt udgave) 2445-6780 (online)

Kommende numre: Nr. 2 torsdag d. 16. februar 2017 Nr. 3 torsdag d. 16. marts Nr. 4 torsdag d. 20. april Nr. 5 torsdag d. 18. maj Nr. 6 torsdag d. 15. juni Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Dansk Friskoleforening: Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, Båring, 5466 Asperup. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk Formand: Peter Bendix Pedersen. Tlf.: 40 42 20 27. E-mail: peter@friskoler.dk

Friskolebladet 1, 26. januar 2017

35


AL HENVENDELSE TIL: FRISKOLERNES HUS, MIDDELFARTVEJ 77, 5466 ASPERUP.

! De grundtvig-koldske friskoler fra bondesamfund til videnssamfund + 50 aktuelle friskolepræsentationer Friskolehistorie – en antologi skal kaste nyt lys over den tid, friskolerne opstod i, samt virkningshistorien frem til i dag, hvor frihedssynet er kommet under et voldsomt pres fra mange sider. Antologien stiller skarpt på de aktuelle forhold, der i dag presser det grundlovssikrede frihedssyn med bl.a. mindretalsbeskyttelsen til det yderste. Antologien henvender sig til lærere, ledere, studerende, forældre, politikere og andre interesserede, der ønsker ny viden og indsigt i friskolehistorien. Med de udvalgte fortællinger vil antologien søge at genfinde de kerneværdier, der prægede de grundtvig-koldske skoletanker i samtiden og virkningshistorien, for at transformere dem til det videnssamfund, som de frie skoler skal virke i.

Friskolehistorie – en antologi i 2 bind for kr. 400,– købes i Friskolernes Hus på tlf.: 62 61 30 13, e-mail: df@friskoler.dk eller via Dansk Friskoleforenings hjemmeside: www.friskoler.dk (bindene kan kun købes samlet)

36 Friskolebladet 1, 26. januar 2017

Friskolebladet 1 2017  
Friskolebladet 1 2017  
Advertisement