75 år med alletiders friluftsliv

Page 1

75 ÅR MED ALLETIDERS FRILUFTSLIV Friluftsrådet 1942 – 2017


INDLEDNING

INDHOLD

Friluftsliv er alletiders! . . . . . . . . . . 3 En fri og lige adgang til naturen . . . . . . 4 God opførsel giver bedre naturoplevelser . . 8 Kampagner der virker . . . . . . . . . .

9

Politisk dialog er rykket ud af korridorerne . 12 Friluftsliv skaber værdi i kommunerne . . . 16 Friluftslivets frivillige ildsjæle

. . . . . . . 18

Friluftsrådet som paraply . . . . . . . . 22 Friluftslivet blomstrer i byerne, hvis bare der er plads . . . . . . . . . . 26

Friluftsrådets bestyrelse, marts 2017: Flemming Larsen, Merete Ettrup, Leif Nielsen, Mogens Kirkeby, Kirsten Skovsby, Helle Stuart, Preben Schmidt, Flemming Torp, Lars Mortensen (formand), Thomas Bach og Torben Kaas (næstformand).

Friluftsliv for børn . . . . . . . . . . . . 28 Faciliteter får flere ud i naturen . . . . . . 30 Millioner af støttekroner til friluftsliv . . . 34 Vi stemmer ikke – vi diskuterer . . . . . . 37 Interne konflikter gennem tiden . . . . . 38 Friluftslivet er den store vinder . . . . . . 40 En dag som naturvejleder . . . . . . . . 44 Bæredygtighed går over grænserne . . . . 46 Fra syreregn til skybrud . . . . . . . . . 48 Fakta om friluftsliv . . . . . . . . . . . . 50

’75 år med Alletiders Friluftsliv’ Udgivet af Friluftsrådet i anledning af Friluftsrådets 75 års jubilæum april 2017 Redaktion: Astrid Bjørg Mortensen og Lene Bidstrup Jubilæumsudvalg: Flemming Larsen, Flemming Torp, Jan Ejlsted og Anker Madsen Diverse billeder: Colourbox.com og Friluftsrådets billedarkiv Oplag: 1.000 Layout: kindly.dk Tryk: Clausen Grafisk Elektronisk version: www.friluftsraadet.dk/jubilæum75aar

FRILUFTSLIV ER ALLETIDERS! Friluftsrådet fejrer i år 75 år som paraplyorganisation for friluftslivets foreninger og talerør for danskernes muligheder for at dyrke friluftsliv.

D

ER ER GRUND TIL AT FEJRE, at 85 foreninger med til sammen 5,2 millioner medlemmer kan finde og holde sammen om at forbedre mulighederne for at dyrke friluftsliv på havet, i luften og på landjorden. Der er grund til at fejre, at hundredvis af frivillige ildsjæle i Friluftsrådets kredse, arbejder sammen om at forbedre de lokale rammer for friluftsliv i hele landet. Der er grund til at fejre, at friluftslivet er populært i befolkningen, og at så mange mennesker får glæde af naturen i deres fritid.

Bestyrelsen har ønsket at bruge jubilæet som en anledning til ikke alene at fejre Friluftsrådet før og nu, men også til at sætte fokus på friluftslivets udvikling og rolle i samfundet. Derfor rummer dette magasin både de store linjer og de små detaljer, nøgletal og nøgleord, aha- og haha-oplevelser. Sådan kommer vi rundt om friluftslivet, både fortiden, nutiden og fremtiden. På tværs af forskellige interesser og prioriteter er der ingen i tvivl om, at friluftslivet er alletiders. God læselyst!

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

3


FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAG

FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAG

EN FRI OG LIGE ADGANG TIL NATUREN

Friluftsrådets formand siden 2002, Lars Mortensen, ser tilbage på arbejdet – og frem mod nye udfordringer. Befolkningens adgang til naturen er en ret, der aldrig kan tages for givet i et lille land som Danmark.

En fri og lige adgang til naturen er en mærkesag for Friluftsrådet. Hvad er grunden til det? – Fem år før Friluftsrådet blev stiftet, blev det skrevet i indledningsparagraffen til naturfredningsloven, at der skulle tages hensyn til befolkningens friluftsliv. Loven udmøntede det ved at åbne strandbredder og offentlige skove for almenheden. Det blev på en måde grundlaget for, at Friluftsrådet blev til. – Jeg vil sige, at For Friluftsrådet er adgang til naturen konstant på dagsordenen. Det er den bare, fordi adgang til natur er hele forudsætningen for det, vi laver. Det er den interesse, der forener alle Friluftsrådets medlemsorganisationer, og de aktiviteter de laver: Det foregår i naturen. Derfor skal der være adgang. Nogle vil kalde det en iboende dobbelthed: Vi skal have natur, og den skal være rig, så der er gode oplevelser. Naturen skal være der, og den skal bruges.

Mens Friluftsrådet fejrer 75 års jubilæum kan befolkningen fejre, at det er præcis 80 år siden, det blev muligt at færdes langs kyster og i private skove med en Naturfredningslov fra 1937. Den frie og lige adgang har været en forudsætning for friluftslivet og en rød tråd gennem Friluftsrådets arbejde.

Hvordan oplever du, at adgang har været en rød tråd i Friluftsrådets virke gennem årene? – Adgang er en rød tråd på flere måder. Vi arbejder for at forbedre adgangen gennem regelændringer. Men vi beskæftiger os jo også med, at danskerne gør brug af de muligheder, der er. Altså, vi opmuntrer til friluftsliv, og minder om, at vi skal bruge naturen på en ordentlig måde, så vi fortsat kan have adgang. – Tilbage i 1990’erne arbejdede vi på at forbedre reglerne. Vi ville have adgang langs ledelinjer i landskabet og mulighed for at færdes i skovbunden i private skove. Men vi kan konstatere, at den tilgang har fået lodsejerne op af stolene – det har skabt stor modstand. Og det har nok ikke nødvendigvis været et behov, som den brede befolkning har givet udtryk for. Har Friluftsrådet så tabt kampen for at give danskerne bedre adgang til naturen?

Foto: Johanne Leth Nielsen

– Nej. Men man vinder ikke kun gennem kamp. Også dialogens vej kan føre resultater med sig. Friluftsrådet har nok nedtonet fokus på at ændre reglerne og i stedet valgt at arbejde for adgangen ved at vise de muligheder, der er inden for de gældende regler. Det har vi gjort ved at skabe rekreative faciliteter og en infrastruktur, der fokuserer på oplevelserne i naturen. Danske Naturparker, Margueritruten, Kløverstierne og arbejdet med stier generelt er eksempler på, at vi faktisk forbedrer adgangsmulighederne i naturen. Jeg synes, at den tilgang er god. Ikke mindst fordi det har skabt noget konkret, som mange mennesker kan se værdien af og har lyst til at bruge. Men det har også skabt et godt fundament for Friluftsrådets arbejde, at vi bidrager med løsninger på den måde. Hvordan har spørgsmålet om adgang tegnet Friluftsrådets politiske profil? – Friluftsrådet er alene med den sag, selvfølgelig sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Der er ikke andre, der har både naturen og mulighederne for at bruge naturen, som kernen i det, de gør og mener. Ideen om

4

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

5


FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAG

fælles natur med fri adgang har været båret af velfærdspartierne. Centrum-venstrepartierne har været optaget af at give noget til befolkningen, altså retten til at færdes i en fælles natur. Naturen er et velfærdsgode. Men samtidig ligger der dybt i rødderne en nationalkonservativ opfattelse om, at det er godt at kende de danske naturværdier og bevare naturen. Så også politisk er der to vinkler på Friluftsrådets mærkesag, og de har gået hånd i hånd, måske med skiftende fokus. Retten til at komme ud i naturen følges med ansvaret for at passe på den – så er der hele tiden en dobbelthed i Friluftsrådets virke. Dobbeltheden der er samlende, men den giver ikke nødvendigvis organisationen en skarp politisk profil. Dialogen mellem modsatrettede interesser er en del af profilen for Friluftsrådet som politisk aktør – på godt og ondt. Hvor ligger de aktuelle udfordringer i forhold til at sikre adgang til naturen? – Der er flere udfordringer. I dag er det en opgave bare at bevare de muligheder, vi historisk set har fået. Der er en tendens til, at vi vil bygge mere. Det ødelægger oplevelsen af landskabet, men endnu værre: Det indskrænker folks adgangsmuligheder. Et eksempel er boligbyggeri tæt på kysten eller i havneområder, her vil beboerne have naturmulighederne for sig selv og lukker af for offentlig adgang. Det er en glidebane, som jeg tror, bliver en stor politisk udfordring. – Urbaniseringen er en anden udfordring. Der er rift om de bynære naturområder og mange brugere af dem. Vi tager ikke længere på søndagstur ud i landet, sådan som Friluftsrådet tænkte og planlagde efter for 40 år siden. Vi skal have adgang til natur i hverdagen – samtidig med, at vi klumper os sammen i storbyerne. – Endelig er det også en udfordring – men en god en af slagsen – at friluftslivet er populært, og at det udvikler sig. Vi vil ikke bare vandre ud med rygsæk og ligge i telt som i gamle dage. Der er mere adventure og adrenalin over det. Vi gerne vil opleve i naturen i dag, og vi har en udfordring i forhold til at give plads til alle former for aktiviteter og lære at vise hensyn til hinanden. Hvor går grænserne for Friluftsrådets ønsker om adgang til naturen? – Vi erkender, at vi bor i tæt befolket land, og den uindskrænkede adgangsret er ikke mulig. Og det er slet ikke ønskeligt. Allemandsretten, som vi kender fra vores nordiske naboer, passer ikke til det danske landskab. Vi skal ikke have adgang til alt, altid og alle vegne, men stadig sikre at befolkningen har mange muligheder for gode oplevelser i naturen. Og at de rettigheder, folk har nu, på ingen måde forringes, eller at mulighederne forsvinder. – Jeg frygter, at vi bevæger os mod et landskab, der er opdelt i produktionslandskab og natur. Det vil gøre store produktionsarealer til lukket land og utrolig kedeligt at opleve og bo i – det er der ingen, der vil. Derfor er det ikke i nogens interesse, at mulighederne for at færdes i naturen forsvinder i små landsbyer og samfund på landet. Den tendens ser vi med markveje og stier, der bliver nedlagt, og det er en ærgerlig udvikling.

Slaget om adgang til naturen

6

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

1993 Friluftsrådets medlemsorganisationer ved­tager en række rekommandationer blandt andet ”Friluftsrådet skal arbejde for forbedring af befolkningens adgang til naturen med repsekt for flora og fauna, lokalbefolkning og erhvervsliv”.

1997 1872 Lov om mark- og vejfred indskrænker ”den danske allemandsret” med bestemmelse om menneskers færdsel på private jorder og i fredede klitter. Loven er imidlertid meget uklar og debatteres de følgende 80 år.

1929 Spørgsmålet om almenhedens adgang til skove drøftes i skovlovskommission, der er nedsat af Landbrugsministeriet.

1937 Lov om naturfredning af 7. maj giver almenheden adgang til staten og kommuners udyrkede arealer. Alle ”for græsvækst blottede strandbredder” åbnes for færdsel til fods. Skove og plantager, der ejes af staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige stiftelser åbnes ligeledes for offentlig færdsel til fods.

1941 Daværende statsminister Thorvald Stauning ”Statsministeriets udvalg vedrørende befolkningens friluftsliv” med departementschef, Andreas Møller i spidsen. Hensigten med udvalget var at styrke de nationale følelser og aktiviteter i forbindelse med kultur og natur i krigsårene.

1942 Friluftsrådet stiftes af 32 organisationer.

1953 Mark- og Vejfredsloven ændres, så det er klart, at offentligheden ikke har adgang til at færdes i de privatejede skove.

1969 Naturfredningsloven ændres og begrænser offentlighedens adgang til de private skove.

Er der nogle adgangsspørgsmål, du ærgrer dig over? – Jeg synes på nogle punkter, at debatten om adgang langs vandløb og søer, hvor der ikke dyrkes, alene har handlet om følelser i forhold ejendomsretten. Der er affald i naturen, ja, men det er ikke friluftsfolket, der smider affald. Problemet er et andet sted. Vi har respekt for privatlivets fred og afgrøder på markerne. Men jeg synes, at det er trist, at modstanden mod adgangen på bræmmerne og diskussionen om randzoner var så følelsesbetonet. Det har ikke været en diskussion med et sagligt og fagligt udgangspunkt i forhold til de konkrete konsekvenser af at give folk adgang til naturen.

FRILUFTSRÅDETS MÆRKESAG

1992 De hidtidige regler fra Naturfredningsloven lægges over i Naturbeskyttelsesloven. Det bliver tilladt for alle at cykle på anlagte veje og befæstede stier i private skove og der åbnes for færdsel til fods og på cykel på samme slags veje i det åbne land.

Friluftsrådets medlemsorganisationer vedtager enstemmigt Friluftspolitisk Handlingsprogram på generalforsamlingen. Friluftsrådet arbejder for at forbedre og forenkle reglerne for offentlighedens ophold og færdsel i naturen, så adgang til privatejede naturarealer ligestilles med reglerne i offentligt ejede naturarealer, hvor det er tilladt at færdes i skovbunden og færdes hele døgnet. Friluftsrådet arbejder også for lovændringer, så uskadelig færdsel til fods i det åbne land langs vandløb, diger, hegn m.m. og på udyrkede arealer tillades.

2000 Efter en fælles henvendelse fra Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet udarbejder Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med øvrige ministerier en redegørelse for de rekreative færdselsmuligheder i det åbne land. Der holdes Adgangskonference under overskriften ”Er lovgivningen om offentlighedens adgang til naturen i pagt med tiden?”. Miljø- og energiministeren nedsætter Adgangsudvalget, der skal undersøge offentlighedens adgang til naturen.

2001 Adgangsudvalget afgiver betænkningen ”Adgangen til Naturen”. Den indeholder en række generelle overvejelser om adgangen til naturen og gennemgår systematisk de fleste adgangsbestemmelser. Betænkningen førte ikke til ændringer i lovgivningen, idet der er regeringsskift få dage efter, at betænkningen er afgivet. Den nye Miljøminister Hans Christian Schmidt (Venstre) erklærer ”at Adgangsudvalgets anbefalinger ikke er en blomst, der er groet i min have”. Lodsejerorganisationerne frafalder også de anbefalinger, som de har støttet i Adgangsudvalgets betænkning.

2002 Miljøministeren, Landboforeningerne, Friluftsrådet, Dansk Skovforening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Familielandbrug indgår en ”adgangsaftale”. Af aftalen fremgår det, at offentlighedens ret til at færdes i naturen skal revideres i af naturbeskyttelsesloven, der agtes fremsat i folketingssamlingen 2003/04.

Foto: Morten Asbjørn Jensen

2004

2009

Naturbeskyttelsesloven ændres og der indføres blandt andet regler for at nedlægge rekreative veje og stier i det åbne land. Alle egnede veje og stier åbnes for færdsel til fods og på cykel, og det præciseres, at ridning er tilladt på blandt andet private veje og stier i det åbne land. Tidspunktet for færdsel i private skove ændres fra kl. 7.00 til kl. 6.00, der gives adgang til hegnede, udyrkede arealer uden græssende husdyr gennem låger m.m. Ryttere sikres bedre adgang til at ride i vandkanten (hvilket ellers var indskrænket ved 1992-loven). Endelig sker der visse lempelser af reglerne for organiserede aktiviteter.

Friluftsrådets bestyrelse vedtager ”Adgangs­ politisk Handlingsplan 2009-2014”.

2007 Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer på Friluftsrådets generalforsamling til, at der sættes fokus på folks muligheder for at færdes i naturen. Der er behov for at opdatere og forbedre reglerne for rekreativ færdsel i det åbne land.

2012 Den socialdemokratiske fødevareminister Mette Gjerskov får vedtaget en ændring af Randzoneloven, som i princippet giver offentligheden adgang til de randzoner, der etableres langs en stor del af de danske vandløb og søer.

2014 Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vedtager en revision af Randzone­ loven, som indskrænker store dele af de forbedringer, som var opnået ved lovændringen to år tidligere.

2014 Friluftsrådets bestyrelse vedtager en ny ”Adgangspolitisk Handlingsplan 2014-2020”.

2008 Friluftsrådets bestyrelse får generalforsamlingens opbakning til tre adgangspolitiske ønsker: • Ret til fladefærdsel i privatejede skove, • Ret til stilfærdig færdsel langs ledelinjer, for eksempel diger, hegn, vandløb, markskel og bræmmer, i det åbne land • Ret til at færdes i privatejede skove døgnet rundt.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

7


ADFÆRD I NATUREN

ADFÆRD I NATUREN

KAMPAGNER DER VIRKER

GOD OPFØRSEL GIVER BEDRE NATUROPLEVELSER

Ram plet til målgruppen Kampagneeksperten anbefaler, at man altid kortlægger problemer og analyserer, hvad der sker på stedet, og hvor problemener opstår. Dermed får man mulighed for at forstå målgruppen. Det er en kæmpe fordel i kampagnerne, at Friluftsrådet involverer de relevante medlemsorganisationer. Både for at blive klogere på problemet, og hvordan det kan løses, og for at få kampagnens budskaber ud til den helt rigtige gruppe af naturbrugere. – Når hundeforeningerne sender budskabet ud, virker det som en god ven, man ser op til, der siger: Tag dig lige sammen og gør det, du ved er rigtigt” og de råd vil vi hellere følge, end råd fra nogen, der ikke forstår målgruppen, forklarer Morten Asbjørn Jensen.

Hvis kampagner skal ændre folks adfærd, skal der mere til end et skilt på en pæl. Ekspert i adfærdskampagner Morten Asbjørn Jensen giver sine bud på styrker og svagheder ved Friluftsrådets kampagner.

Friluftsrådet har helt fra begyndelsen haft fokus på at opfordre befolkningen til hensynsfuld adfærd – både over for naturen og andre naturbrugere. Det er blevet til en perlerække af kampagner med glimt i øjet og få løftede pegefingre.

Morten Asbjørn mener dog også, at miljø- og naturundervisning, som har været Friluftsrådets langsigtede strategi, formentlig er det bedste, man kan gøre for at ændre adfærd, fordi det giver os gode vaner fra barns ben.

Hahaha!

Helt fra Friluftsrådets begyndelse har ønsket om at opmuntre danskerne til mere friluftsliv gået hånd i hånd med ønsket om – eller nødvendig­ heden af – at opdrage folk til at passe på naturen. Det er en fælles interesse for alle Friluftsrådets medlemsorganisationer, at naturen er værd at opleve, og at dem, der bruger naturen til friluftsliv, også passer på den. Derfor har kampagner om at vise hensyn til naturen og begrænse affald efter ”forårssøndagens frokost i det fri” altid været en del af Friluftsrådets kerneaktiviteter. Oplysnings- og adfærdskampagner har gennem tiden antaget skiftende former og taget nye virkemidler i brug. Som statsskovrider Asger Tage Jensen bemærkede i 1982, da Friluftsrådet fylder 40 år, ”så er den menneskelige hukommelse desværre så kort, at sådanne fremstød må gentages igen og igen”. Og det bliver de! Altid med en humoristisk tone og appel til det gode i mennesket - og gerne i samarbejde med medlemsorganisationer og myndigheder.

Plads til alle i naturen Hensynet til naturen er undervejs blevet suppleret med venlige vink om at vise hensyn over for andre brugere af naturen. Ind imellem tager Friluftsrådet rollen som den medierende part, der minder forskellige naturbrugere om at vise hensyn til hinanden og sikre, at der er plads til alle interesser i vores fælles natur. Interessemodsætninger mellem forskellige måder at bruge og opleve naturen på er en del af en paraplyorganisations dna på godt og ondt, men overskriften er altid, at der er plads til alle friluftsinteresser, hvis vi viser hensyn til hinanden. Friluftsrådet arbejder både på at dokumentere konflikter og gener, som folk oplever i naturen og på at udvikle værktøjer, der kan minimere konflikterne og opmuntre til dialog og gensidig forståelse mellem naturgæsterne. De seneste år er der blandt andet arbejdet med at afdække om fuglelivet forstyrres af for eksempel surfere og kitesurfere, og om naturgæster føler sig generet af mountainbikeryttere. Medierne elsker at fremstille sådanne konflikter, men Friluftsrådet er påpasselig med, at ingen hænges ud. Der skal være plads til alle i naturen, lyder det igen og igen fra Friluftsrådet i kampagnerne.

8

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

97 %

AF DANSKERNE HAR HAFT EN POSITIV OPLEVELSE PÅ DERES SENESTE TUR I NATUREN.

Friluftsrådets undersøgelse fra 2014 viser, at hver sjette dansker (18 procent) har følt sig generet af andre på deres seneste tur i naturen. For 12 procents vedkommende er det henkastet affald, der generer. Øvrige irritationsmomenter er hunde uden snor og deres efterladenskaber. (Danskernes brug af naturen, 2014)

Morten Asbjørn Jensen, kommunikationsrådgiver og ekspert i adfærds- og holdningsændrende kommunikation, ejer af virksomheden asbjørnjensen.

E

T SKILT PÅ EN PÆL gør ingen forskel. Det gør en annonce eller en 16 siders informationsbrochure heller ikke. Kampagner, som skal ændre folks adfærd skal indeholde aktiviteter, der gør det nemmere at gøre det rigtige. Sådan lyder det fra Morten Asbjørn Jensen, kommunikationsrådgiver og ekspert i adfærds- og holdningsændrende kampagner. Han har i mange år arbejdet med blandt andet at ændre danskernes skraldevaner, og hans erfaring er, at folk skal tages i hånden og hjælpes til at gøre det rigtige. Og endnu bedre er det, hvis man allierer sig med målgruppen og dens ildsjæle. Sådan som Friluftsrådet for eksempel gjorde det i Hundekampagnen, hvor der blev uddelt gratis hundeposer og klistermærker til skraldespande med teksten: Her må du gerne smide din hundepose. Folk skal nudges – puffes i den rigtige retning, få de rigtige værktøjer i hånden, og så skal kampagnen formidle viden, så folk kan forstå, hvorfor de skal ændre adfærd.

Ud over viden og værktøjer er der ingen universalopskrift på en kampagne. Men ifølge Morten Asbjørn Jensen hjælper det at formulere positive budskaber og appellere til den gode moral i stedet for den dårlige samvittighed. Humor og ironi afvæbner os og gør det nemmere for modtageren at tage et budskab til sig. – Hvis vi først har grinet, er det ok at indrømme, at ”det kunne være mig”, og den gode energi smitter. Den afvæbner vores naturlige forsvarsværk, så vi rent faktisk kan overveje, at tage budskabet til os. Derfor virker humor tit positivt i kampagner.

Venlige vink eller løftet pegefinger? Ud over en humoristisk tone har Friluftsrådets kampagner gennemgående været meget venlige og vejledende. Essensen af Friluftsrådets kampagner er at komme med gode råd til adfærd i naturen, og de gode råd er egentlig nemme at forstå. Men Morten Asbjørn Jensen ser en fare for at budskaberne også bliver en lille smule moraliserende: – Der er altid anvisninger til adfærd, der er bedre end den, Friluftsrådet går ud fra, at folk udviser. Hvis der bliver for meget løftet pegefinger, bliver det for nemt at pege videre på de andre: Det er alle de andre, der ikke gør det rigtige, forklarer Morten Asbjørn Jensen. Der er derfor en risiko for, at Friluftsrådet bliver en klub for dem, med de rigtige meninger og den gode adfærd. Og så kommer man til at tale forbi målgruppen, fordi man simpelthen ikke forstår, hvorfor der er nogen, der kan finde på at opføre sig sådan i naturen.

3 gode råd til kampagner

1 Lav en analyse af problemet – tal med dem, det handler om og analyser: Hvad går galt i situationerne. Udform budskaberne og vælg dine værktøjer på baggrund af det.

2 Lad være at moralisere; vi peger bare fingeren videre til sidemanden. Vi er måske nok enige om, at det er forkert adfærd, men det er de andre, der gør det! Brug humor og positive budskaber.

3 Design omgivelserne, så de på­virker os i positiv retning (nudging) og udvikl de værktøjer, der hjælper os til at gøre det rigtige. Så ændrer vi gerne vores adfærd.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

9


ADFÆRD I NATUREN

ADFÆRD I NATUREN

Selvom der igennem de mange års propaganda fra Friluftsrådets side absolut må konstateres en bedring i publikums adfærdsmønster ved færden i naturen, vil det dog, som tidligere anført, stadig være nødvendigt at gentage appellen til publikum om mere hensyntagen til vort fælles eje, den danske natur. Asger Tage-Jensen, Statskovrider Jægersborg Skovdistrikt, Dyrehaven i jubilæumshilsnen ved Friluftsrådets 40 års jubilæum

facebook.com/flinkafnatur FLINK AF NATUR #flinkafnatur 2013 Flink af natur er den seneste kampagneindsats, der skal opdrage danskerne til at vise hensyn til naturen, dem der ejer den og de andre, man møder derude. Den gode tone og humoren, der har været kendetegnet for de fleste af kampagnerne gennem årene, fortsættes, nu med baggrund i nudgingteori, der motiverer til at udvise den positive adfærd, vi selv ønsker. Flink af natur-universet har haft fokus på løse hunde, henkastet affald, mountainbikeres adfærd.

VÆR GOD MOD NATUREN 1952-1970 Friluftsrådets oblater udkom i en årrække fra 1952-1970. Ligesom frimærker kunne de sættes på kladdehæfter eller breve. De blev blandt andet delt ud til skolebørn, som et led i indsatsen for at opdrage kommende generationer af friluftsmennesker.

KLAP HESTEN – god adfærd på hesteryg og cykelsaddel

SKOVSVINENE

1996

1952 – 1972

Efter forespørgsler fra lodsejere og brugere af skovene satte Friluftsrådet fokus på rytteres adfærd – både dem på hesteryg og dem på cykel. Kampagnen blev gennemført sammen med Danmarks Cykle Union, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Islandshesteforening, Dansk Rideforbund samt Skovog Naturstyrelsen.

10

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Kampagnen mod ”skovsvinene” var den første egentlige indsats for at opdrage befolkningen. Med store papmachegrise, der blev afbrændt på Skt. Hans bålet på Staunings plæne ved Klampenborg, radiotransmission af båltalen, pressemøder og assistance fra en ”reklamekonsulent fra København” var kampagnen stort lagt an. Friluftsrådet fulgte Skovsvine-kampagnen de første mange år, som den primære indsats for at holde naturen ren.

”HUNDEKAMPAGNEN” – Rigtige venner viser hensyn 2000 Hold hunden i snor og saml dens efterladenskaber op. Det var hovedbudskaberne i en stort anlagt ”hundekampagne”, der blev formidlet gennem et stort udvalg af tidens kampagnematerialer fra bagrudestreamere, hjemmeside, TV-reklamer og kendisser. Kampagnen fik usædvanlig stor medieopmærksomhed og stort engagement fra medlemsorganisationer og lokale ”hundeførergrupper”. Kampagnen blev hjulpet godt på vej af et populært TV-program og resulterede i, at salget af ”hundeposer” steg markant.

HOLD DANMARK RENT 2008 Friluftsrådet var med til at stifte Hold Danmark Rent, der arbejder målrettet for at lære danskerne ikke at smide affald i naturen og i byerne. Da organisationen mistede tilskud fra Miljøministeriet, og stadig ikke var parat til at stå på egne ben, var der hurtigt enighed i Friluftsrådets bestyrelse om at overtage Hold Danmark Rents aktiviteter. I 2014-2016 var Hold Danmark Rent således et program under Friluftsrådet. Det lykkedes imidlertid heller ikke Friluftsrådet at sikre programmets overlevelse, hvorfor aktiviteterne blev tilpasset til at kunne drives gennem medlemsindtægter. På få år er det lykkedes Hold Danmark Rent at gennemføre en lang række kampagner og initiativer, blive alment kendt i befolkningen – og vigtigst af det hele: At gøre det socialt uacceptabelt at smide affald og anspore frivillige til at samle affald op. Dette hele under mottoet: Mindre skrald – mere glæde.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

11


POLITISK ARBEJDE

POLITISK DIALOG ER RYKKET UD AF KORRIDORERNE Organisationernes kamp om politisk indflydelse er blevet mere intens. Hvor Friluftsrådet tidligere koncentrerede sig om at søge indflydelse via embedsværket, så er det i dag nødvendigt at arbejde målrettet med at skabe dialog med politikerne og synlighed i medierne.

D

ER VAR ENGANG, hvor telefonen ofte ringede i Friluftsrådet. I røret var centrale embedsmænd, som var i gang med at forberede eller implementere politiske beslutninger, der havde konsekvenser for danskernes færden i og brug af naturen, og de ville gerne høre Friluftsrådets gode råd, ideer og holdninger. Leo Bjørnskov, der var departementschef i Miljøministeriet fra 1990-1999 og som tidligere havde arbejdet i Fredningsstyrelsen, fortæller, at der i styrelsen var meget tæt, nærmest daglig, kontakt til Friluftsrådet, og i Miljøministeriet anså man også Friluftsrådet som en helt central aktør på natur- og friluftsområdet. At Friluftsrådet i 1993 fik lov at overtage administrationen af Miljøministeriets Tips- og Lottomidler – nu Udlodningsmidler til friluftsliv – kan ses som et konkret udtryk for, hvor velanset Friluftsrådet dengang var i Miljøministeriet, fortæller Leo Bjørnskov. – Hvis man skulle lægge administrationen af tipsmidlerne ud til andre, så var Friluftsrådet det naturlige valg. Friluftsrådet repræsenterer en lang række organisationer på friluftsområdet. Det betyder, at man favner bredt og tegner en stor del af befolkningen. Derudover havde vi gennem lang tid haft stor respekt for det faglige arbejde, som Friluftsrådet lavede, siger Leo Bjørnskov.

Naturens parti Udover at Friluftsrådet leverede fagligt solide input til embedsmændene, så satte man i Miljøministeriet også stor pris på, at Friluftsrådet, som paraplyorganisation, kunne samle og afbalancere friluftslivets forskellige interesser.

12

– Friluftsrådet var meget dygtig til at argumentere for balancen mellem at beskytte og benytte naturen. Der er jo mange, og somme tider modstridende, interesser på natur og friluftsområdet, og Friluftsrådet var god til at finde balancen. Var der direkte konflikt, så tog man naturens parti, og det havde vi stor respekt for, fortæller Leo Bjørnskov. Kontakten til ministerier og styrelser har siden årtusindeskiftet været dalende. Friluftsrådet bliver ikke taget med på råd helt så ofte. Til gengæld har Friluftsrådet direkte kontakt til langt flere politikere, end man havde tidligere, og mediernes dagsorden er også kommet i fokus, fortæller Friluftsrådets formand Lars Mortensen. – Vi har været vant til at arbejde med embedsmænd i det skjulte. Møder med politikerne var en undtagelse, da jeg startede som formand. Nu har vi møder med politikerne hele tiden, og vi tager mediedagsordenen alvorligt. Hvis vi ikke er synlige, så bliver vi kørt over, siger Lars Mortensen.

For stramme bånd Udviklingen af Friluftsrådets politiske arbejde er langt fra unik for organisationen, forklarer Peter Munk Christiansen, der er professor i Statskundskab på Aarhus Universitet, og som i mange år har beskæftiget sig med interesseorganisationernes politiske indflydelse. I tiden efter 2. Verdenskrig og frem til 1970’erne får især de erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske interesseorganisationer et meget tæt forhold til staten med faste regler og normer for inddragelsen af dem. Parløbet mellem forvaltningerne og organisationerne bliver op igennem 1970’erne

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

og 1980’erne så tæt, at politikernes råderum bliver ret begrænset. Siden har man fra politisk side forsøgt at løsne båndene til organisationerne for at genvinde politisk autonomi, fortæller Peter Munk Christiansen. – Det gælder for alle organisationer, at der ikke længere er nogen statsgaranti for inddragelse. Man bruger jer og de andre organisationer meget mere strategisk og taktisk, end man gjorde tidligere. Nu kan I få adgang, når I er nyttige og kan levere en modydelse i form af enten viden eller opbakning. Hvis I ikke kan det, så er der ingen grund til at snakke med jer, siger Peter Munk Christiansen. At organisationerne ikke længere kan regne med at blive inddraget i forvaltningens arbejde betyder, at de fleste organisationer vender blikket mod politikerne og medierne for at skabe opmærksomhed omkring deres sag. – Interesseorganisationerne er nødt til at spille på flere kanaler for at få adgang til systemet. Det er helt tydeligt, at mediekanalen er kommet til at spille en langt mere betydningsfuld rolle i forhold til at få ørenlyd hos beslutningstagerne, siger Peter Munk Christiansen. I 1993 var Friluftsrådet repræsenteret i 17 forskellige udvalg, som var tilknyttet ministerier eller styrelser. Det tal er i 2017 faldet til omkring 12.

Mediernes langvarige effekt Der er flere grunde til, at interesseorganisa­ tionernes rolle har ændret sig. En af grundene er mediernes udvikling, fortæller Peter Munk Christiansen. Intensiveringen af nyhedsstrømmen betyder, at de politiske dagsordner udvikler sig hurtigere, og at den politiske debat i højere grad finder sted i offentligheden på elektroniske og sociale medier. Derfor er interesseorganisationerne nødt til at blande sig i den offentlige debat, hvis de skal have indflydelse på den politiske udvikling. – Man kan spørge, hvorfor en interesseorganisation skal interessere sig for medierne, for de træffer jo ikke beslutninger. Det skal man, fordi både politikere og befolkning er optagede af det, der er i medierne. Du er som interesseorganisation nødt til at være i medierne for at opretholde forestillingen om, at dit område er vigtigt, siger Peter Munk Christiansen. Den eksisterende forskning på området viser, at der er en pæn sammenhæng mellem organisationernes ressourcer og deres adgang til det det politiske system. Kort sagt skaber ressourcer adgang, og adgang skaber indflydelse.

Tre veje til politisk indflydelse

Vi har været vant til at arbejde med embedsmænd i det skjulte. Møder med politikerne var en undtagelse, da jeg startede som formand. Nu har vi møder med politikerne hele tiden, og vi tager mediedagsordenen alvorligt. Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet

1

2

3

ADMINISTRATIONEN

POLITIKERNE

MEDIERNE

For at få indflydelse på, hvordan de politiske tiltag skrues sammen i detaljer samt implementeres, så skal man have fat på embedsmændene i ministerier og styrelser. Embedsmændene vil gerne have konkrete løsningsforslag og viden om virkeligheden, inden for det område, som interesseorganisationerne beskæftiger sig med.

Vil man fange politikernes opmærksomhed, skal man som organisation sætte fokus på aktuelle problemer, som politikerne kan bruge i forhold udvikling af politiske dagsordner. Fordi det politiske stof ofte er meget komplekst, er politikerne ofte interesserede i interesseorganisationernes faglige viden og indsigt, som de kan bruge i forhandlinger.

Medierne giver mulighed for at sætte en dagsorden, som politikerne ikke kan sidde overhørigt. Offentlig debat skaber opmærksomhed og synlighed omkring organisationens sag både i befolkningen og blandt politikerne. Derfor er det vigtigt, at organisationen leverer nogle gode historier til medierne. Medieomtale stor effekt i forhold til at skabe generel politisk og folkelig opmærksomhed omkring organisationens sag på længere sigt.

Gamle løsninger på nye problemer Selvom det ikke altid har en direkte effekt, som kan aflæses i de politiske beslutninger, når organisationerne lykkes med at rejse debat om en politisk sag, så er debatten med til at

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

13


POLITISK ARBEJDE

forplante sig i de offentlige medier og fremme sagen på længere sigt. Derfor er det vigtigt, at organisationerne lægger ressourcer i det dagsordensættende arbejde i forhold til medierne og politikerne. De seneste år er der i Friluftsrådet kommet spirende opmærksomhed omkring politiske områder, såsom sundhed, uddannelse og andre mere bløde områder. Det er, efter Peter Munk Christiansens opfattelse, en helt rigtig strategi. – Det, der skaber forandringer i dagsordenen, er ikke nye løsninger. Det er nye problemer. Hvis du er smart, så skal du finde et nyt problem til den løsning, du altid har haft. Friluftsrådet skal gå ud og finde nye problemer til de løsninger, som I holder af. Hvis man for eksempel kunne forbinde det at komme ud i naturen med integration, så ville det være genialt, lyder det fra Peter Munk Christiansen.

Fra udbygning til reformer En anden grund til at organisationerne ikke længere kan se sig sikre på at blive inddraget er, at den politiske dagsorden har ændret sig fra at handle om udbygning til at handle om omprioriteringer. Der er kort sagt ikke flere penge til at udbygge med, og derfor vil stort set alle politiske tiltag have ofre. Og så bliver interesse-

POLITISK ARBEJDE

organisationerne pludselig besværlige at have med at gøre, forklarer Peter Munk Christiansen: – Det er svært at lave store reformer, uden at det kommer til at gå ud over andre. Hvis man skal have taget alle interesseorganisationerne i ed hver gang, så kan man pludselig ikke flytte sig ret meget. Så det kan ses som et spørgsmål om, at politikere og embedsmænd prøver at skabe sig mere autonomi ved at holde organisationerne stangen. Prisen for den øgede politiske autonomi er til gengæld, at det politiske arbejde er blevet mere lukket og uigennemskueligt – selv for politikerne, pointerer Peter Munk Christiansen. Derfor har interesseorganisationerne stadig deres berettigelse. De har nemlig faglig indsigt og kan levere viden og argumenter til politikerne om, hvad man kan ændre og justere i forhandlinger om komplekse sager. Det oplever man også i Friluftsrådet. – Vi bliver altid modtaget godt af politikerne. De lytter og ved, hvem vi er. Det er en gensidig relation – vi vil gerne af med nogle synspunkter, og de vil gerne have nogle synspunkter, som de kan bringe frem. Især oppositionspolitikerne kan hjælpe os med at føre vores sager frem. De skal jo ofte have noget med i en aftale for at gå med i et politisk forlig – og det kan måske være en af vores ting, siger Lars Mortensen.

Foto: LandbrugsAvisen

LARS HVIDTFELDT Næstformand, Landbrug & Fødevarer

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN Præsident, Danmarks Naturfredningsforening Hvordan ser du Friluftsrådets styrker og svagheder i forhold til politisk indflydelse? Styrken er, at Friluftsrådet favner bredt fra jægere til ornitologer og fra sejlere til mountainbikere. De mange medlemsorganisationer gør, at der kan skabes betydelig tyngde i Friluftsrådets budskaber af den slags, der får politikerne til at spidse ører. Men det er samtidig også svagheden, synes jeg. For når man har så bredt et bagland, som Friluftsrådet har, så kan det være sværere at blive helt skarpe, og derfor kan et budskab hurtigt blive udvasket. Hvordan opfatter I jeres position i forhold til Friluftsrådet? Vi er jo den største grønne organisation målt på direkte medlemmer, og det vil sige, uden at det kommer til at lyde forkert, at vi er storebroren, når vi samarbejder. Vores legiti-

Hvordan ser Landbrug & Fødevarer på Friluftsrådet? Friluftsrådet er for Landbrug & Fødevarer både en allieret, en samarbejdspartner – og til tider også en modstander – alt efter, hvilke områder, vi taler om. Som henholdsvis ejere og brugere af det åbne land har vi nogle helt klare interessesammenfald. Her er det oplagt, at vi bruger hinanden konstruktivt – både som samarbejdspartnere i konkrete projekter og som allierede i politiske sager, hvor vi kan stå meget stærkt, hvis vi supplerer hinanden. Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi også til tider har modsatrettede synspunkter, som vi skal varetage. Det er dog vigtigt at fremhæve, at det gode og tætte samarbejde på andre områder betyder, at vi også kan være konstruktive, når vi står på hver vores side en i sag.

Friluftsrådets eksistensberettigelse er, at de arbejder med nogle helt grundlæggende ting i vores samfund: Det rige danske foreningsliv kombineret

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Har du et godt råd til, hvordan Friluftsrådet kan styrke sin position? Jeg fornemmer, at der er en intern kamp om, hvorvidt Friluftsrådet er en benytter- eller en beskytterorganisation. Vi vil selvfølgelig anbefale, at I bliver ved med at være en stærk grøn spiller, og at benytterorganisationerne også forstår, at deres ”idrætsplads” – naturen – ikke er en selvfølge. Den forståelse er vigtigere nu end nogensinde før.

KLAUS BONDAM Direktør, Cyklistforbundet Hvordan oplever du Friluftsrådets styrker og svagheder? Jeg oplever Friluftsrådet som en meget stærk og mangfoldig organisation, men éns største styrke kan også være éns største svaghed. For mangfoldigheden betyder også, at der er virkelig mange forskellige holdninger til, hvad friluftsliv er, og hvad det indebærer. Det er en styrke at så mange mennesker, der er optagede af friluftslivet, er samlet under en overordnet paraply, men det kræver også en enorm koordinering i og med, at mange af medlemsorganisationerne også selv har en aktiv politisk dialog. Hvordan ser Cyklistforbundet på Friluftsrådet?

Hvad er Friluftsrådets eksistensberettigelse efter din mening?

14

mitet er de direkte medlemmer, og vi er meget opmærksomme på at have god direkte kontakt til medlemmerne. Vores politiske indflydelse er meget afhængig af, om der er politikere, som vi kan tale med. I øjeblikket, hvor dialogen med regeringen er udfordrende, er det vigtigt, at vi kan gå sammen med andre, for eksempel Friluftsrådet, men også dele vores viden og kontakter. Tilgangen er, at vi går sammen om de emner, vi er enige om, og lader dem ligge, hvor uenigheden er for stor. Samtidig har Friluftsrådet jo en bred samfundstilgang og en faglighed omkring planlægning og natur, som vi deler.

med glæden ved oplevelser og samvær i vores omgivelser – både i byerne, i det åbne land, i skovene og ved havet. Friluftsrådets koordinerer og repræsenterer en lang række meget forskellige organisationer med hver sin dagsorden og passion. Ved at kunne samle disse opnår Friluftsrådet en indflydelse, som de enkelte organisationer aldrig ville kunne nå hver for sig. Har du et godt råd til, hvordan Friluftsrådet kan styrke sin position? Hvis Friluftsrådet skal stå endnu stærkere politisk, skal det arbejde med at blive lidt mere synligt i medierne, så den brede befolkning får kendskab til organisationen. For selvom Friluftsrådet gennem sine medlemsorganisationer repræsenterer et stort udsnit af Danmarks foreningsaktive befolkning, kan jeg være i tvivl om, hvor mange der rent faktisk ved, hvad Friluftsrådet står for og arbejder med. Samtidig kunne der måske opnås en større gennemslagskraft hos politikere ved – gennem ord og tal – i endnu højere grad at synliggøre de værdier, som Friluftsrådet repræsenterer, både for den enkelte borger og for samfundet. Sundhed, trivsel, livskvalitet og socialt sammenhold er argumenter, som politikerne kan forstå, og sager, som alle gerne vil være med til at fremme.

Jeg ser Friluftsrådet som en god samarbejdspartner og en vigtig allieret. Den årlige tildeling af driftsstøtte, vi får, betyder meget for det arbejde, som vi er i stand til at lave. Jeg har også været glad for nogle af de møder, som Friluftsrådet har taget initiativ til, for eksempel omkring børns adgang til friluftsliv i skolen, og jeg så gerne, at man havde mere af den slags. Vi har selv en meget stærk politisk dialog med beslutningstagerne, men man kunne godt gøre mere brug af fælles udmeldinger. Har du et godt råd til, hvordan Friluftsrådet kan styrke sin position? Jeg synes, at Friluftsrådet fortsat skal styrke sin kommunikation i offentligheden. Man skal ikke være bange for at tage nogle kontroversielle synspunkter en gang imellem. Jeg kan godt savne, at Friluftsrådet slår lidt til søren på nogle af de dagsordener, der for eksempel handler om folkesundhed, for friluftlivet har jo en rigtig stor effekt på nogle af de udfordringer, som vi kæmper med i det moderne samfund. Man skal også være åbne overfor, at der sker nogle nye former for organisering i vores samfund, og at der kan være behov for at agere på nye måder med nogle andre aktører.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

15


LOKALE INDSATSER

LOKALE INDSATSER

FRILUFTSLIV SKABER VÆRDI I KOMMUNERNE

Vejle Kommune vandt prisen Danmarks Friluftskommune for anden gang i 2016. Kommunen arbejder blandt andet for at gøre det attraktivt at cykle - både i byen, på landevejen og i skoven.

De nye kommuner blev født ind i ”det fattige årtusinde”, men det til trods er friluftsliv blevet et vigtigt og højt prioriteret område i kommunerne. Friluftsliv kan understøtte andre velfærdsområder, som sundhed og uddannelse, og gøre de lokale samfund attraktive for borgerne.

D

ER GIK IKKE LANGT TID fra, at kommunerne overtog ansvaret for naturforvaltning fra amterne i 2007, til finanskrisen ramte. Finanskrisen skærperede den allerede skarpe økonomiske prioritering af, hvad kommunerne skulle bruge penge på, men alligevel er natur og friluftsliv blevet et højt prioriteret område for mange kommuner. Det vurderer Troels Garde Rasmussen, der er vicekontorchef i afdelingen for Teknik og Miljø i KL. Der er flere grunde til, at friluftsliv bliver prioriteret i kommunerne, men en af de afgørende grunde er, at friluftsliv let kan skabe synergi med andre kommunale velfærdsområder. Et friluftsprojekt kan for eksempel skabe gevinster i forhold til sundhed, genoptræning, integration eller undervisning, og disse synergieffekter er vigtige, når de knappe kommunale midler skal fordeles, fortæller Troels Garde Rasmussen. – De nye kommuner blev født ind i det fattige årtusinde, og det betød, at man lige siden kommunalreformen har været underlagt smalhalsvilkår rent økonomisk og en meget markant styring, blandt andet båret af new public management. Derfor har det været et givent vilkår fra starten, at hvis et område eller projekt skulle prioriteres, så skulle det skabe merværdi, siger Troels Garde Rasmussen.

Friluftsrådets koncepter Den nye kommunale struktur blev i Friluftsrådet modsvaret af en ny kredsstruktur, som afløste de tidligere amtsrepræsentationer, og der blev igangsat et ambitiøst arbejde for at give de nye kommuner en god start på friluftsområdet.

16

Friluftsrådet udarbejdede blandt andet lokale friluftsoplæg til de enkelte kommuner med visioner og idéer til, hvilke projekter de nye kommuner kunne tage fat i, og gjore et effektivt lobbyarbejde for at oprette grønne råd. Hvor amterne havde været forpligtet til at have grønne råd, så var det frivilligt, om kommunerne ville oprette dem. Efter få år var der grønne råd i 91 af landets 98 kommuner. – Friluftsrådet har bidraget enormt konstruktivt til udviklingen af friluftslivet i kommunerne. For eksempel inspirerede Friluftsrådet til oprettelsen af grønne råd, og markedsføringen af mærkningsordningen Danske Naturparker har også bidraget til kommunernes udvikling, siger Troels Garde Rasmussen.

Fokus på pragmatiske løsninger I kommunerne kan Friluftsrådet være en god samarbejdspartner, fordi det er en del af kommuners dna at finde konstruktive, borgernære løsninger, forklarer Troels Garde Rasmussen. Derudover er samarbejder og partnerskaber med civilsamfund og private en basal nødvendighed i udvikling af natur og friluftsliv. Kommunerne ejer nemlig sjældent store naturarealer. – Der er ingen tvivl om, at man på natur- og friluftsområdet i kommunalt regi føler sig meget nært beslægtet med Friluftsrådet, og det giver udslag i flere ting, for eksempel en del partnerskaber. Kommunerne og Friluftsrådet har nogle fælles interesser i forhold til at finde de gode løsninger på en pragmatisk måde, som er tilpasset de lokale borgere, siger Troels Garde Rasmussen. Troels Garde Rasmussen mener overordnet,

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådets lokale arbejde Kredsstruktur

at kommunerne er gode til at samarbejde på tværs – både med andre kommuner og internt på tværs af forvaltninger. Der er selvfølgelig nogle, som er bedre end andre, men man kan ikke sige noget generelt om, hvilken type kommuner der er gode til at arbejde med natur og friluftsliv. – Der er nogen, som er rigtig gode til én ting, og nogle andre, der er gode til andre ting. Det er lidt ligesom at have børn. Man kan ikke forvente, at de alle sammen er gode til håndbold, men de kan noget forskelligt. Det gælder om at se, hvilke muligheder og udfordringer de har hver især, siger Troels Garde Rasmussen.

En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kommunernes samlede udgifter til naturforvaltning er steget fra 46,2 mio. kr. i 2007 til

95,2 mio. kr. i 2013. Siden har beløbet været nogenlunde stabilt. De kommuner, der bruger flest penge på naturforvaltning er Viborg, Bornholm, Randers, Kolding og Silkeborg.

De 23 lokale kredse er Friluftsrådets lokale ansigt. Kredsbestyrelserne er i løbende dialog med kommuner, lokale foreninger og andre lokale aktører, og de er dermed centrale for Friluftsrådets politiske indflydelse på lokalt niveau. Gennemsnitligt dækker hver kreds 3-4 kommuner. Kredsbestyrelsen består af lokale, frivillige repræsentanter fra Friluftsrådets medlemsorganisationer, og bestyrelsen vælges én gang om året. Hver kreds vælger 1-2 personer til Friluftsrådets Regionsudvalg, som er bindeleddet mellem kredsene og bestyrelsen. Kredsene blev oprettet i 2006 i anledning af kommunalreformen, hvor amterne blev nedlagt. Tidligere havde Friluftsrådet haft 15 amtsrepræsentationer rundt omkring i landet, der havde eksisteret siden 1981.

De grønne råd Friluftsrådet lagde efter kommunalreformen pres på de nye kommuner for at oprette grønne råd eller fora, hvor kommunerne kunne rådføre sig med relevante aktører på natur- og friluftsområdet, heriblandt Friluftsrådets kredsrepræsentanter. I løbet af 2007 blev der oprettet grønne råd i langt de fleste af de 98 kommuner, og der er i dag kun syv kommuner, hvor der ikke er et grønt råd. En opgørelse som KL lavede i 2012 viser, at 71 procent af kommunerne inddrager de grønne råd i beslutningsfasen.

Danmarks Frilufts­ kommune

Vinder 2015: Gladsaxe Kommunes

Friluftsrådet har hvert år siden 2009 kåret Danmarks Friluftskommune. Prisen går til en kommune, der gør en særlig indsats for at fremme friluftslivet, og vinderen får en præmie på 250.000 kroner til nye frilufts­ faciliteter i kommunen. Hvert år er et nyt tema omdrejningspunkt for konkurrencen. Temaet for 2017 er ’Friluftsliv på tværs- samarbejde og partnerskaber’.

Vinder 2016 og 2009: Vejle Kommune De kommunale friluftsoplæg Kommunalreformen gav Friluftsrådet en unik mulighed for at komme med visioner og forslag til, hvordan friluftslivet kunne udvikle sig i de nye kommuner. Friluftsrådets lokale kredse udarbejdede i samarbejde med sekretariatet oplæg til de enkelte kommuner med masser af ideer og konkrete ønsker til friluftsforbedringer i kommunerne. Friluftsoplæggene var dermed også med til at sætte retning Friluftsrådets fremtidige lokale arbejde i kredsbestyrelserne, og mange af forslagene er i dag realiseret.

Foto: Mads Fjeldsø Christensen

– Vejle er to gange blevet kåret som Årets Friluftskommune – senest i 2016. Det er vi meget stolte over, og det kan hjælpe os til at få endnu flere til at bruge naturen. Vejle har fået støtte til mange fine friluftsprojekter fra Udlodningsmidler til friluftsliv. Vi har en fantastisk natur, men det er ikke nok. Det er vigtigt, at der også foregår en masse gode aktiviteter, som trækker borgerne ud i naturen. Pengene er med til at skabe nye muligheder for foreninger og borgere, siger borgmester Jens Ejner Christensen.

– Det har givet ny energi at få den anerkendelse, det er, at blive kåret til friluftskommune. Jeg er især glad for, at vi fik anerkendelsen for vores måde at tænke klimatiltag sammen med bykvalitet og rekreative elementer. Det understreger, at vores tankegang om at integrere klimaindsatsen som et rekreativt element i byudvikling er vigtig, og det giver os blod på tanden til at arbejde videre i den retning, siger borgmester Karin Søjberg Holst.

Vinder 2014: Kolding Kommune – For Kolding Kommune betød udnævnelsen som Danmarks Friluftskommune i 2014 først og fremmest en anerkendelse af den tværfaglige tilgang, som vi har valgt: Natur og landskab rummer store potentialer for rekreative oplevelser, leg, læring, fællesskaber, genoptræning, fordybelse – eller blot ro, hvis det er det, man har brug for. I Kolding mener vi, at disse muligheder skal sættes i spil for alle kommunens borgere og for de mange turister, der besøger os hvert år, siger borgmester Jørn Pedersen.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

17


LOKALE INDSATSER

Fire medlemmer af Friluftsrådets lokale kredse giver deres bud på værdien af det lokale arbejde, motivationen for frivilligt arbejde og friluftslivets udfordringer.

LOKALE INDSATSER

Det gælder om at få bolden til at rulle Søren Larsen blev som nyt medlem i kredsbestyrelsen valgt til formand i Kreds Fyn-nord, da kredsene blev oprettet i forbindelse med strukturreformen. Her var han formand i ni år, inden han gav stafetten videre. Han er repræsentant for Naturvejlederforeningen og er i dag menigt medlem i kredsbestyrelsen. DA DER KOM GANG I DEN NYE KOMMUNE­

FRILUFTSLIVETS FRIVILLIGE ILDSJÆLE – Friluftsliv er kernen i alt, jeg beskæftiger mig med, lyder det fra Søren Larsen, der som suppleant i kreds Fyn-nord er en af Friluftsrådets lokale ildsjæle.

18

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

STRUKTUR, havde Friluftsrådet været forudseende at lave en ny struktur i kredsene. Jeg var med til et godt møde om Nordfyns kreds og blev udpeget som formand. Jeg er med i Naturvejlederforeningen og dyrker et væld af friluftsaktiviteter – jeg dykker, cykler og sejler kajak og båd. Så jeg er meget bredt funderet og vant til at formidle. Det har været en kæmpe fordel, især som formand. – Efter at kredsene var blevet stiftet, udarbejdede vi nogle friluftsoplæg for de enkelte kommuner som var en vision og strategi for, hvad vi ville arbejde med. I de to kommuner, jeg har arbejdet med, har vi gennemført alle de ideer og strategier, der blev lavet.

Ros politikerne – Det er hammervigtigt, at vi får skabt nogle gode netværk til politikere og fagpersonerne i kommunerne. Min erfaring er, at man kommer langt med at rose politikerne for nogle tiltag. Det har jeg oplevet flere gange. – Vi skal gøre opmærksom på de ting, vi får gennemført, frem for at bruge tid på at brokke os. Tag fat i den lokale avis og giv dem tre gode historier om ting, vi har fået gennemført. Det er faktisk ret enkelt, og det virker godt. Hvis man gør det, så bliver det også meget lettere at få nye folk med. Jeg oplever ofte, at man i Friluftsrådet graver sig ned i nogle tunge sager, hvor man kan bruge rigtig meget tid. Det er surt arbejde. I vores kreds bruger vi tiden der, hvor det er sjovest, og hvor vi kan få bolden til at rulle. Det er det, der giver nye kræfter.

Fokusér på de 95 procent – Tidligere har der været meget diskussion mellem Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Friluftsrådet. Det synes jeg er lidt underligt, for der er jo enighed om 95 procent af tingene. Hvis vi bliver ved med at diskutere de sidste fem procent, så risikerer man, at de andre aktører tager styring. Min pointe i Friluftsrådet har været, at vi skulle blive enige om de ting, som vi kunne blive enige om, og melde det ud. – Da jeg blev valgt ind, ville jeg gerne være med til at skabe nogle gode naturoplevelser for folk. Dengang var naturparker ikke på dagsordenen i vores område, men det har jeg været med til at fremme, blandt andet med pilot-naturpark Lillebælt. Det har stor værdi, at folk får adgang til naturen, som i naturparkerne. Det betyder, at de får en holdning til naturen og vil være med til at beskytte den. Jeg har et mål om at få færdiggjort arbejdet med Naturpark Lillebælt og et par andre projekter, som vi har sat i gang for år tilbage.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

19


LOKALE INDSATSER

LOKALE INDSATSER

Man skal ikke være helt grøn

En naturlig vej til indflydelse

Der skal kæmpes om natur og adgang

Anni Juhl Jørgensen er formand for Region Midtjylland og Kreds Limfjord Syd. Hun har været med i Friluftsrådets lokale arbejde siden 1999 og er opstillet af Det Danske Spejderkorps.

Per Brunsgaard stillede op til Friluftsrådets amtsudvalg i 1993, som repræsentant for Dansk LandRover Klub. I dag er han formand for Kreds Sydfyn.

Helle Jessen har været engageret i Friluftsrådets lokale arbejde siden starten af 1990’erne. Hun har tidligere været næstformand i bestyrelsen i Kreds Sydvestsjælland, som repræsentant for Dansk Islandshesteforening. Efter at hun i 2013 blev valgt ind i Næstved Kommunes byråd, er hun blevet suppleant i kredsbestyrelsen.

– Da vi skulle oprette kredsene, havde vi et opstillingsmøde i Skive, hvor der kom rigtig mange, 60-70 stykker, tror jeg. Jeg var en af dem, der var heldige at komme med på holdet i kredsbestyrelsen. Efterfølgende blev der peget på mig som kredsformand. – Vi har en kredsbestyrelse, som fungerer godt. Vi arbejder godt sammen, og vi har alle sammen ansvar. Vi uddelegerer alt, og vi har været så heldige at have kredsbestyrelsesmedlemmer, som er bosiddende i alle de kommuner, vi dækker. De personer er så hovedkontakten til de respektive kommuner. – Det har taget tid at få friluftslivet ind i kommunerne, men jeg tror, at det er en fordel at være mere lokalt forankret, end dengang Friluftsrådet havde amtsbestyrelser. Jeg vil mene, at vi kender de lokale politikere bedre, end man gjorde i amtet. – Vi arbejder for at værne om naturen og skabe adgang. Jeg synes, at det er meget inspirerende arbejde. Man får en ny viden om nogle ting, og så længe man brænder for det, er alting godt. Resultaterne kommer, men det kan godt trække tænder ud. Det er ikke noget, der kommer på en dag, men når man mærker, at man får noget ud af det, så kan man lidt igen.

– Grunden til, at jeg gik ind i Friluftsrådet, var at Fyns Amt dengang havde meldt ud, at visse aktiviteter ikke burde finde sted, for eksempel dem, der havde med motorsport at gøre, og dem, der kunne sige bang. Det var i hvert fald, sådan vi opfattede det, for der blev lukket mange skydebaner og motorbaner. Friluftsrådet var en naturlig vej til at kunne påvirke denne negative udvikling. – Dansk Land-Rover Klub er en forholdsvis ny organisation i Friluftsrådet. Vi kom med i 1980’erne, for vi kunne godt se, at hvis vi skulle have lov til at lave de ting, som vi gerne ville, f.eks. køre på de militære øvelsesterræn, så var vi nødt til at være med der, hvor tingene blev drøftet. Det havde stor betydning, at vi kunne snakke med for eksempel dem fra Danmarks Naturfredningsforening og ornitologerne. Det gjorde, at de fik navn og ansigt på, hvem det var, der kørte i de forbandede firehjulstrækkere, og at vi kunne snakke sammen, hvis der var problemer. Det har givet ro på bagsmækken.

’Vi alene vide, Det kræver rygrad – Som nyt medlem af Friluftsrådet er man nødt til selv at være opsøgende. Friluftsrådet skal selvfølgelig klæde os på til arbejdet, men det kan være svært at vide, hvad de enkelte personer har behov for. Hvis man går ind i et arbejde, så må man også have interesse i at sætte sig ind i reglerne og finde ud af, hvordan man kan påvirke. – Jeg vil ikke sige, at det har været svært at finde nye til kredsbe­ styrelsen, men det er ikke det store fremmøde. De aktive i organisationerne interesserer sig jo primært for deres eget område. Der er ikke særligt mange, der insisterer på, at de også skal til at gøre et stort arbejde for Friluftsrådet. – Skal man være med i Friluftsrådet, så skal man ikke være helt grøn. Man skal have en vis rygrad. Men i nogle tilfælde synes jeg også, at Friluftsrådets medlemmer er lidt for langt oppe i alderen.

20 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

– Samarbejdet med kommunerne har virkelig ændret sig med årene. I de gamle kommuner længe før kommunesammenlægningen var det politiske system karakteriseret af en ’vi alene vide’-mentalitet, og det skabte nogle problemer. Det har heldigvis ændret sig. – Friluftsrådet har presset på i forhold til at få grønne råd i alle kommuner, og det er stort set lykkedes. Det er et kanongodt sted at mødes med kommunens administration, politikere og andre organisationer. Jeg kan også se og høre, at Friluftsrådet centralt går over til at satse mere på kommunerne end de statslige myndigheder. Jeg synes generelt, at kommunerne er gode til at inddrage os og lytter til os. – Hvis vi ikke havde haft et sekretariat at trække på med den besætning og betjening, som vi har haft, så havde det været utrolig svært at opnå de resultater, vi har. Vi havde

ikke haft grønne råd, og vi havde ikke haft de muligheder for adgang i naturen, som vi har. Vi har haft utrolig stor glæde af, at sekretariatet har kunnet køre klagesager. Det er heldigvis sjældent, at der er behov for klagesager, men det er vigtigt, at vi har mulighed for at markere, hvad vi mener, og at vi har ret i det, vi mener.

Kage til kaffen? – Det er hårdt arbejde at tiltrække nye medlemmer til kredsbestyrelsen. Vi kunne godt tænke os at have nogle flere kredsrepræsentanter, ingen tvivl om det. Men når man er i den erhvervsaktive alder, har familie og er med i en organisation, så er det altså svært også at skulle sætte sig ind i Friluftsrådets arbejde, hvis du ikke har akut behov for det. – Det at sidde i kredsbestyrelsen er tidskrævende, og det at være formand i kredsbestyrelsen er ekstra tidskrævende. Det forventes, at man kan være til stede til møder i dagtimerne. Det kan være en bremseklods for at få folk ind i Friluftsrådets arbejde. – Vi har altid vores suppleanter med til møderne i kredsbestyrelsen. De har ikke stemmeret, men jeg kan kun huske en enkelt gang for mange år siden, hvor vi har stemt. Jeg erindrer, at vi stemte om, hvorvidt der skulle være kage til kaffen, for så havde vi dog afprøvet stemmeprocessen. Hvis der er uenighed, finder vi altid et kompromis.

– Efter kommunalreformen kom vi tættere på der, hvor tingene sker, hvilket er godt. Men det kan også være svært for en kredsbestyrelse at dække, som i vores tilfælde, tre kommuner. Politikerne i kommunerne anede ikke, hvad friluftsliv og naturpolitik var ved kommunesammenlægningen. Det er kommet ind på dagsordenen nu. Vi har en god mulighed for at øve indflydelse, men det afhænger meget af det politiske flertal, der er i den pågældende kommune.

Umærkelige indhug – Friluftsrådet er gået fra at være mere uskyldigt til at blive mere skarp i nogle af adgangssagerne. Men jeg kunne godt tænke mig, at man i Friluftsrådet tog det mere alvorligt, at der skal kæmpes fra hus til hus, for adgang til naturen kommer ikke af sig selv. Tværtimod, så kan jeg se, at der i de år, hvor jeg har været med, er blevet gjort indhug i borgernes mulighed for at færdes i naturen. Ganske umærkeligt, næsten uden at man opdager det, så bliver der lige taget lidt her og lidt der. – Hvis man går ind i Friluftsrådets politiske arbejde, så skal man have rigtig, rigtig god tålmodighed. Det flytter sig, men det går langsomt, og man skal være med i mange år for at kunne se, at det flytter sig. – Friluftsrådets helt store problem er, at man har så svært ved at rekruttere yngre kræfter i kredsbestyrelserne, og jeg kan ikke helt forstå hvorfor. Jeg tror, at de yngre har

svært ved at se, hvad de skal bruge det til. Vi er jo ikke de eneste med det problem, men vi har måske især et problem med at vise, hvad det er for nogle kampe, der skal kæmpes.

Startskud til politisk karriere – Da jeg blev mere aktiv i det naturpolitiske felt, valgte jeg at stille op til byrådet i Næstved Kommune. Arbejdet i Friluftsrådet havde givet mig viden og indsigt i, hvordan man kan argumentere og påvirke beslutninger, og fordi jeg havde stor viden på området, fik jeg mulighed for at komme ind i Teknik- og Miljøudvalget i Næstved Kommune. Hvis man gerne vil være med til at påvirke de beslutninger, der bliver taget i vores samfund, så er Friluftsrådet et rigtig godt startsted. – Da jeg kom ind i Friluftsrådet for 20 år siden, var der nogle tanker om at lave en vandrerute fra Sorø Skovene og over Suså, og det krævede, at man lavede en bro over åen. I forrige byrådsperiode gik Næstved Kommune og Sorø Kommune med til, at den skulle laves, men den nye ejer af grunden på den anden side af åen ville bestemt ikke have en bro på sin grund. Sagen blev indklaget til Naturklagenævnet, og den kørte i årevis. Kommunen vandt sagen og fik grønt lys til at lave broen, men i mellemtiden var der flyttet en isfugl ind. Derfor måtte kommunen først gå i gang med broen, når isfuglen var flyttet. Så nu er der gået lidt politik i, hvem der har set en isfugl, hvornår og hvorfor. Den var der stadig sidste år.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

21


MEDLEMMER

MEDLEMMER

Medlemsorganisationer

30

Udvikling og antal

Friluftsaktiviteter på og ved vandet har udviklet sig meget gennem tiden, og det samme har Friluftsrådets engagement i det blå friluftsliv. Op til 1990’erne koncentrerede Friluftsrådets arbejde sig meget omkring retten til at dyrke friluftsaktiviteter på vandløb og søer. Særligt mulighederne for sejlads på Gudenåen og Susåen var centrale mærkesager for Friluftsrådet. For eksempel sejlede Friluftsrådets bestyrelse i 1940’erne ned af Susåen. I spidsen var daværende formand Mogens Lichtenberg og den lokale politimester med en stor boltsaks, og de klippede alle hegns-og pigtråde over for at sikre den fri sejlads på vandløbet. I 1982 lavede Friluftsrådet også en lysbilledserie med titlen ”Er du kano-go?”, som skulle oplyse om hensynsfuld kanosejlads. Og i 1991 blev rapporten ”Sejlads på større vandløb” udarbejdet af Friluftsrådets arbejdsgruppe, som sejlede ned af Mølleåen ved Rådvad under præsentationen. Rapporten indeholdt anbefalinger til myndighederne om forvaltning af vandløb og brug af vandløb til friluftsliv, og den blev fulgt op med en erfaringsindsamling i 1998 og ny rapport i 2001. Sejlbåde, træskibe og tursejlere er først kommet til senere mens Dansk Forening for Rosport og Kano- og Kajakforbundet var med til at stifte Friluftsrådet i 1942. – De første år, hvor jeg var med, havde vi fokus på overhovedet at få lov til at sejle der, hvor vi syntes, at det var godt, relevant og forsvarligt at sejle. Vi brugte meget krudt på at sikre sejlads ved vandløb og søer, og det er i vidt omfang lykkedes at komme igennem med det med Friluftsrådets hjælp, fortæller Jeppe Jørgensen, bestyrelsesmedlem i Kano- og Kajakforbundet og tidligere næstformand i Friluftsrådet. Medlemstallet i Kano- og Kajakforbundet er vokset betydeligt de sidste 5-10 år, fortæller Jeppe Jørgensen, og der er kommet mange flere selvorganiserede brugere. Derudover er der også kommet mange nye vandaktiviteter til, for eksempel Stand Up Paddle, wakeboard og surfing. Selvom mulighederne for at dyrke aktiviteter på vandet er bedre, end de har været, så skal man ikke fristes til at hvile på laurbærrene, understreger Jeppe Jørgensen. – Aktuelt er vi udfordret af ændringer i miljøbeskyttelsesloven, der vil give mulighed for flere kystnære havdambrug samt muslinge- og tangfarme. Det vil have stor betydning, især for havkajakroerne, som færdes meget i de indre farvande. Der mener jeg klart, at Friluftsrådet skal spille en synlig rolle, for det kan vi ikke løfte alene. Friluftsrådet har nogle muligheder og nogle forpligtelser, som vi andre ikke har, og jeg håber, at vi kan få en endnu tættere dialog fremover, siger Jeppe Jørgensen.

20

Medlemmer indmeldt i perioden 1998-2017

47

Medlemmer indmeldt i perioden 1983-1997

45 31

Medlemmer indmeldt i perioden 1943-1982

32

Medlemmer fra 1942

… medlemmer til vands …

17

1942

22

1982

18

15

1997

2017

FRILUFTSRÅDET SOM PARAPLY for medlemmer til lands ... Friluftsrådet har i 75 år været paraply for en række meget forskellige organisationer, der alle har det til fælles, at de ønsker at fremme mulighederne for friluftsliv.

I

STARTEN var det ungdommens friluftsliv, der var det fælles fokus, og senere er det mere generelt blevet danskernes muligheder for at komme ud i naturen og få viden om naturen. Gennem tiden har der været en jævn strøm af ind- og udmeldinger i Friluftsrådet. De første mange år kunne særligt udvalgte personer blive optaget som personlige medlemmer. Det var personer som havde en særlig tilknytning til Friluftsrådet eller havde en særlig

22

position i samfundet. Alt i alt er kredsen af medlemsorganisationer vokset betydeligt fra 32 medlemsorganisationer i 1942 til 84 i 2017. Til gengæld er kun 15 af de stiftende organisationer medlem i dag. Blandt de medlemsorganisationer, der er udmeldt gennem årene, er organisationer, der er nedlagt eller som i dag eksisterer med meget få medlemmer, for eksempel Dansk March­forbund eller Danske Studenterlejre. Nogle organisationer har slået sig sammen til større forbund, som for eksempel De Danske Gymnastik- og Ungdomsforeninger og De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger, der i dag er slået sammen til DGI. Turist- og campingorganisationerne var oprindeligt centrale spillere i stiftelsen af Friluftsrådet, men flere af organisationerne har meldt sig ud de senere år. Det gælder både Dansk Camping Union, Samvirkende danske Turistforeninger (nedlagt), Dansk Caravan Club, Danmarks Turistråd/VisitDenmark, Camping Club Danmark og DK Camping Club. Til gengæld er der de senere år kommet en række nye friluftsaktiviteter til, som

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

har organiseret sig og er blevet optaget som medlemmer i Friluftsrådet. Det er blandt andet Havkajakroerne, rollespilsforeningen BIFROST, Dansk Hanggliding og Paragliding Union og Dansk Surf & Rafting Forbund, der alle er kommet til de seneste fem år. En del af de stiftende organisationer, der ikke direkte lavede friluftsaktiviteter, har meldt sig ud. Det er organisationer som Danmarks Lærerforening og Dansk Afholds Ungdoms Fællesraad, der i 1942 bakkede op om, at ungdommen skulle have muligheder for et sundt friluftsliv. Derimod har blandt andet spejderorganisationerne, Cyklistforbundet, Dansk Vandrelaug og ro-, kano- og kajakforbundene været medlemmer i alle 75 år. Fire politiske ungdomspartier var med blandt de stiftende organisationer. I 1982 var der dog kun Danmarks Socialdemokratiske Ungdom tilbage, som til gengæld i en periode havde fået selskab af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har meldt sig ud i 2017.

… og i luften! Friluftsliv er ikke kun noget, der foregår på landjorden og på vandet. Også luftrummet tages i brug af friluftslivets organisationer. Dansk Faldskærms Union og Kongelig Dansk Aeroklub var blandt de første luftorienterede organisationer, der kom med i Friluftsrådet i 1980’erne, og efterfølgende har også Dansk Svæveflyver Union, Modelflyvning Danmark og senest Dansk Hanggliding og Paragliding meldt sig ind. – Man kan opleve friluftslivet i Danmark på mange forskellige måder. For os handler det både om den store naturoplevelse og om den frihed, flyvning giver, men det handler også om at forstå og udnytte naturens kræfter – det er dem, der holder os oppe i luften, siger Christopher Furlan, udviklingskonsulent i Dansk Hanggliding og Paragliding, som blev optaget i Friluftsrådet i 2016. At være medlem af Friluftsrådet er en måde for de luftorienterede organisationer at sikre, at luftrummet ikke bliver overset i den politiske debat. – Ud over skyerne, er luftrummet meget usynligt, og folk glemmer derfor ofte luften, når de taler om naturen og friluftsoplevelser eller laver planer og love om adgang til naturen. Derfor er det vigtigt for vores organisation at være medlem i Friluftsrådet. Her arbejder vi på at sikre, at luftrummet ikke bliver glemt, når der tales om friluftsaktiviteter, siger Christopher Furlan.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

23



BYFRILUFTSLIV

FRILUFTSLIVET BLOMSTRER I BYERNE, HVIS BARE DER ER PLADS Hvis bare der tilstrækkeligt med arealer og fri luft i byerne, så skal friluftslivet nok flytte ind mellem boligblokke og bygninger. Derfor skal Friluftsrådet fokusere meget mere på at sikre frie og grønne arealer i arbejdet med byfriluftsliv, mener stadsgartner og formand for Natur- og Parkforvalterne Kirsten Lund Andersen.

F

RILUFTSLIV kræver først og fremmest et underlag. Det kan være asfalt til rulleskøjteløb, græs til solbadning eller vand til en kajaktur. I byerne er arealet, den mest basale forudsætning for friluftsliv, den største udfordring. Der er nemlig kamp om pladsen. Derfor bør Friluftsrådet koncentrere sin indsats omkring byfriluftsliv på, at frie, grønne arealer bliver prioriteret i planlægningen, mener stadsgartner Kirsten Lund Andersen, der er stadsgartner i Aalborg Kommune og formand for Natur- og Parkforvalterne. Ofte bliver grønne områder i byen nedprioriteret, fordi det koster penge at etablere og vedligeholde dem. Hvis man dertil lægger de indtægter, som man kunne få ved at udlægge arealerne til boliger eller erhvervsbyggeri, så begynder regnestykket for alvor at veje imod bevarelse af grønne områder. Men de grønne områder skal ses i et større samfundsmæssigt perspektiv, mener Kirsten Lund Andersen. De grønne områder bidrager nemlig til befolkningens sundhed, indlæring og livsglæde. – Det er en fuldstændig vanvittig prioritering at sælge en grund, fordi kommunen kan få 10 mio. ekstra i kassen et år, hvis man kigger på, hvad den kunne tjene ind i mindskede sundsudgifter, hvis det blev udlagt, som grønt område. Det er ligesom at tisse i bukserne for at holde varmen, siger Kirsten Lund Andersen. Kirsten Lund Andersen opfordrer Friluftsrådet til at arbejde på, at såvel nationale, kommunale og private aktører prioritere forbundne grønne områder. Hvis blot rammerne er til stede, så skal livet nok komme.

Plads til quidditch og krolf

begyndte at hoppe rundt på nogle hockeystave, efter at de havde set Harry Potter, siger Kirsten Lund Andersen.

Ret til fritidsaktiviteter Friluftsrådet bør insistere på, at selvom man bor i byen, så skal man have ret til at dyrke friluftsliv i hverdagen – både de rolige aktiviteter og de mere pladskrævende aktiviteter, der får pulsen op. – Selvom jeg er lystfisker og to gange om ugen tager ud til min yndlingså, så skal jeg også i min hverdag kunne tage ud og drikke en kop kaffe i solen ved en legeplads, og når jeg henter mit barnebarn fra daginstitutionen, så skal vi kunne gå over i parken og se på den dødssyge tamdue, der er ved at blive kvalt i brødkrummer fra velmenende borgere, siger Kirsten Lund Andersen.

BYFRILUFTSLIV

Friluftsrådet og byens friluftsliv Urbanisering, byudvikling og friluftsliv i byerne har været et aktuelt emne siden Friluftsrådets første år. Men fokus har skiftet fra, at friluftsliv var noget man tog ud af byen for at dyrke i ferier og fritid til at det handlede om at skabe faciliteter tilpasset bymiljøer og sikre at der er natur i byerne.

På udflugt i det grønne Efter 2. Verdenskrig blev Danmarks infrastruktur udbygget markant, og de nye transportmulighede gjorde det hurtigt og nemt for byens borgere at slippe væk fra byens os og mas for en stund. Friluftsrådet bakkede op om de nye udflugtsmuligheder ved at informere og inspirere befolkningen.

Lokale kampe om byudvikling Op igennem 1980’erne havde Friluftsrådet – især de lokale amtsrepræsentationer i de store byer – fokus på, at byernes udvikling kunne komme til at koste dyrt i forhold til befolkningens adgang til natur og grønne områder. Både i København, Aarhus og Aalborg arbejdede Friluftsrådet for, at der blev bevaret grønne arealer til rekreative formål, når byerne udvikles.

Byens grønne steder – grønne glæder I 1996 startede Friluftsrådet en ny kampagne kaldet ”Byens grønne steder”. Friluftsrådet præmierede de næste 8 år eksisterende grønne områder i byerne med bronzeplaketter med titlen ”Byens grønne blad” med det formål at øge områdernes synlighed og rekreative kvalitet. I 2004 blev kampagnen lukket, da Friluftsrådet fandt, at kampagnen aldrig havde fået den nødvendige opbakning eller effekt.

Kolonihaverne reddes Kolonihaverne er en central kilde til friluftsliv for byens beboere. Derfor var det en stor sejr for Friluftsrådet, at man var med til at fremtidssikre kolonihaverne, da Kolonihaveloven blev vedtaget i 2001. Loven sikrede 87 procent af landets kolonihaver mod tilfældig nedlæggelse og spekulation.

Idékataloger om byens blå og grønne områder Friluftsrådet besluttede i 2007 at oprette tre indsatsområder, som om byens friluftsliv. Efter et års arbejde udgav Friluftsrådet tre inspirationskataloger om henholdsvis byens mødesteder, byens blå områder og byens grønne områder. Målet var at inspirere myndigheder, planlæggere og klubber til at skabe nye faciliteter og initiativer, der styrker byens friluftsliv.

Tilskud til byfriluftsliv Friluftsrådet afsatte i 2016 fem millioner kr. fra Udlodningsmidler til friluftsliv til en støtteordning til friluftsaktiviteter i byen. Ordningen skulle udvide byboernes adgang til naturoplevelser og friluftsaktiviteter samt skabe mere liv i byens grønne og blå områder.

Get Out Festival Get Out Friluftsfestival løber for første gang af stablen september 2017. Festivallen har til formål at promovere friluftsliv for byens borgere og give de lokale foreninger mulighed for at vise deres aktiviteter frem. Konceptet er udviklet af Friluftsrådet, og festivalen bliver første gang afholdt af Kolding Kommune.

BYBOERE KOMMER MINDST I NATUREN Halvdelen af dem, der bor på landet og en tredjedel af dem, der bor i en by med under 5000 indbyggere, bruger naturen dagligt. Det gør kun mellem 18 procent og 25 procent af de, der bor i en storby eller en større by.

Det er nemlig ikke, fordi byboerne mangler interesse for friluftsliv. Ej heller er det manglen på faciliteter eller mangelfuld indretning af byens rum, der sætter begrænsninger. Tværtimod, mener Kirsten Lund Andersen, jo mindre definerede byens rum er, jo mere kreativt og effektivt bliver de brugt. Dog skal rummene have kvalitet i form af træer og planter, og der skal være sol og læ. – Folk er utrolig kreative i deres skabertrang. Der blev engang lavet en undersøgelse om, hvad folk brugte de grønne arealer til, og meget vidste vi selvfølgelig på forhånd, men der var alligevel nogle ting, som vi overhovedet ikke havde tænkt på. For eksempel var der nogen der begyndte at spille krolf, og andre

26

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

27


BØRN OG UNGE

BØRN OG UNGE

FRILUFTSLIV FOR BØRN

NATURENS DAG

Børn og unge har altid været en vigtig målgruppe i Friluftsrådets arbejde.

M

LEJRSKOLER – EN VEJ UD I NATUREN

En af de kampagner, hvor Friluftsrådet henvender sig direkte til børnene og deres familier, er den årlige mærkedag for frilufts- og naturoplevelser, Naturens Dag, som Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening har været fælles om siden 2010. Her inviterer Friluftsrådets medlemsorganisationer, naturvejledere og andre de danske familier på oplevelse i naturen. Hvert år er flere end 100.000 børn ude i naturen med deres børnehave, dagplejer eller skole i anledningen af Naturens Dag.

I løbet af 1980’erne var det Frilufts­ rådets overbevisning, at lejrskoler og udflugter var vejen til at lære børn og unge om naturen og give dem en større miljøbevidsthed. I 1987 holdt Friluftsrådet konference om lejr­skolens udvikling og tog initiativer til at forbedre vilkårene for at tage på lejrskole.

ENS MANGE AF MEDLEMSORGANISATIONERNE HAR TILBUDT

AKTIVITETER og konkrete friluftsoplevelser til børn og unge, har Friluftsrådet i højere grad set sin rolle, som den der opdrager generation efter generation til at passe på naturen og kende til alt det derude. Skolerne har været en vigtig samarbejdspartner især i forhold til at udbrede miljøundervisningen, men også programmer og projekter med daginstitutioner og dagplejere, som målgruppe, har været afsæt for at få børn mere ud i naturen. Særligt siden årtusindskiftet har der været medvind for både udeskole og miljøundervisning, og med folkeskolereformen i 2013 blev friluftsliv sat på skoleskemaet med både faglige mål og samarbejde med foreningerne. Derfor har Friluftsrådet de seneste år satset på at understøtte friluftsliv på skoleskemaet ud fra de kompetencer, som stærke friluftsoplevelser giver eleverne.

GRØNT FLAG GRØN SKOLE

Hvis børn og unge skal have et forhold til naturen, så skal de ikke bare kende arter. De skal have oplevelser i naturen med hele kroppen, føle naturen med alle sanser i spil. Tænk hvis alle børn i en alder af 5 år har brændt sig på en brændenælde, spist en blomst og fået våde sokker i en bæk!

Selvom fokus senere er flyttet over på at integrere natur og friluftsliv mere i børnenes dagligdag gennem undervisning i skolerne og daglige udeaktiviteter i dagtilbuddene har lejrskole-arbejdet nok lagt grunden til en erfaringsbaseret, problemorienteret og tværfaglig pædagogik, der blev videreført i Grønt Flag Grøn Skole og udeskole-ideen.

Gennem 10 temaer, lokale miljøråd og omfattende undervisningsmateriale sætter programmet Grønt Flag Grøn Skole miljø og bæredygtighed på skoleskemaet for elever i både grundskolen, på gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og på læreruddannelsen. Grøn Flag-programmet blev oprettet i begyndelsen og 1990’erne og kørte indtil 2009 med cirka 30 medlemsskoler. Siden er der kommet mange skoler til. I skoleåret 2016/2017 er der 171 medlemmer af Grønt Flag Grøn Skole, mens yderligere 213 skoler er tilknyttet Grønt Flag-netværket.

Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet

GRØNNE SPIRER

Vidste du at…

42 %

af forældrene til børn mellem 5-12 år synes, at deres børn kommer for lidt ud i naturen. Undersøgelser gentaget over flere år viser, at børn er mindre ude end deres bedsteforældre var, da de var børn. Det skyldes ifølge forældrene både andre hobbyer og elektronisk legetøj.

Programmet Grønne Spirer giver dag­ plejere, vuggestuer og børnehaver mulighed for at få Det Grønne Flag for at tilbyde børnene oplevelser og viden om naturen. Der udvikles løbende materialer med naturaktiviteter og viden om børns udvikling i naturen. Derudover afholder Grønne Spirer kurser, konferencer og udviklingsnetværk for dagplejere og pædagoger. Grønne Spirer hejste de første 30 Flag i 30 Grønne Spirer institutioner i 2006. 10 år senere i 2016 blev der hejst Flag hos 200 institutioner og 900 dagplejere.

Vi skulle ud og se på bænkebidere under træstubben. Men vi fandt ikke nogen. Det er nok, fordi det blæser sådan i dag, og de har jo ikke noget tøj på. Hørt i Grønne Spirer-børnehave

28 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

14

ære ørn

: Sp Pro ring jekt e t bør ud ns b satte i na fok evæ bru tur u s på gels gen små en ein af n dag atu atu inst ren ren itut og som ion er. lege pla ds i

ehø d Pro jde ygtig jekt e hed t bl del ev g se m i e ed U n ”Ud dan nde nemfø rt i nel Frilu se f rvisnin f ft or b gsm orbinidee srådet ære i n i ste udg r riet av o dygtig dyg til at a s udv gså rbe tigh iklin j de m en b ed f g or d o ”. e g dm me em iljø ind og b d ste ære bør 20 n -

førs g bl te g ev a Dag ang arra fho me nge ldt d me fler sko for nte e ler hun r, o og i dre gm nst de ate itut r ion er s iale til end 201 es u 3: B d. b

ure

Nat

201

0: N atu ren ns D s a

det rted r 80 t fø e il min rste år meldte som p ilot . Ak ds pilo pro tiv tins mæ te bør titu n ud iteter rkn n tion ing v e i k f sor o l e e r r s d dni der nge efte e n. rir egi af

Grø

200 5: G røn nne ne Spi jekt Spi rer me sta re d

nne nte bog r fo mfø en me r fa rt m d Po Famili mil ed e i er, litik nin me udg en o d in atu ivel ren g po spir se s atio rtal n ti en n amme l fa n a t mil ieop urnet.d k leve 200 lser . 5 : OB Enk eltp Sna erso i ov tur ner erv ågn og f på j i a nge ag n af milier frøe t efter del n atu tog r og som ren me sala o g gi r fug ma k le, s ndr e. neg le,

200 nat 1: Fam u i Kam ren å lien i pag ret n arra run en b nge l dt e v ge me af

200

0

: Be Pro jekt væ et b gel me lev d 25 se i afv me i sko klet dle i sa len ms­o ma rga rbe nisa jde tion er.

get sier mm til 1 del et, 3i1 tog var ant 998 væ i rt fo , og allet b lev r en Dan ma kon rk fere nce .

199 for 5: You n the Syv Env g Rep dan iron orte ske F EE r gym me -pro na nt s gra ø

lag Fla som Grø g mil n Sk jøu gra ole n mo der s tart visn g ble ede ing v fla i skole s å p g nr ret ro. 10 199 0 ud 6/9 7 del t.

199 4: G røn nt F t Grø

199 3

Frilu : Sm åkr ftsr åde me t sa avl dn og m aturve marbe jled jde ate d ern ri om e om e ude ale for akt k p ste urs æ ivite dag bør oge er ter n. for r de m ind -

træ t læ er b re s bet lev ydn kole pla ing bør nte for no t mt mil jø o ræe g na rs tur.

199 pla 0: Bør nt o n Tus g læ & Træ ind v er – r is a for f a

198 7

Frilu : Bør n& ft og u srådet mil hol dst jø dt k illin visn onf g er o ing e ren mm i No cer rde iljøu n. nde r-

FRILUFTSRÅDETS ARBEJDE FOR BØRN OG UNGE

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

29


MULIGHEDER FOR FRILUFTSLIV

FACILITETER FÅR FLERE UD I NATUREN En ting er at have lov til at færdes i naturen. En anden ting er at have mulighed for det. Derfor går Friluftsrådets politiske arbejde med at skabe adgang til naturen hånd i hånd med arbejdet med at forbedre de helt konkrete muligheder for at dyrke friluftsliv.

MULIGHEDER FOR FRILUFTSLIV

F

ACILITETER TIL FRILUFTSLIV er et helt centralt begreber for Friluftsrådet. Koncepter som Kløverstierne, der formidler en rute med oplevelser undervejs, eller fysiske faciliteter, som bålhuse og sheltere, har gennem årene skabt en rekreativ infrastruktur, der gør friluftsoplevelsen bedre eller nemmere for foreningerne og især for friluftsudøvere, der tager ud på egen hånd. – Man kan sige, at det har været en bevidst strategi at skabe konkrete muligheder for at opleve naturen. Også for at tilgodese de uorganiserede friluftsmennesker, der gerne vil gå en tur på en sti eller tage frokosten med til borde og bænke i skoven, siger Flemming Larsen, der er medlem af Friluftsrådets bestyrelse og formand for Udlodningsudvalget, der sætter rammerne for Friluftsrådets uddeling af Udlodningsmidler. Friluftsrådet har gennem Udlodningsmidler til friluftsliv støttet et hav af sheltere, stiforløb, bålhuse, naturcentre, kajakbroer, men også fugletårne, dykkerstier og flydende saunaer. – Faciliteterne med til at øge adgangen til friluftsoplevelser for alle, både ved at gøre nogle ting mulige, som ellers ikke ville være det, men også ved at inspirere folk til oplevelser. Dermed bidrager Friluftsrådet til at øge befolkningens generelle forståelse og interesse for naturen og muligheder for at opleve den, siger Flemming Larsen.

Jan Arvidsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet forsker blandt andet i, hvilke faciliteter der får unge til at være udendørs. Han er enig i, at faciliteter gør naturen tilgængelig for flere. – Faciliteter er med til at give lige adgang til naturen. Det er både adgang til særlige arealer, og det er adgang til at dyrke særlige friluftsaktiviteter og åbne naturen for mange flere. Faciliteter strukturerer aktiviteterne, enten fordi de er en destination, eller fordi de i sig selv driver os ud. Samtidig er de et godt middel til at styre færdslen, hvis der for eksempel skal tages hensyn til at beskytte særlige områder eller til at skille forskellige brugertyper ad, siger Jan Arvidsen, og nævner som eksempel naturlegepladsen, der er familiens mål for at komme ud og gå en tur. Jakob Færch, der er udviklingskonsulent i Lokale- og Anlægsfonden, mener også, at faciliteter er afgørende for at lokke folk ud i naturen: – Vi ser faktisk, at de strukturelle ting vinder over kampagn­ erne. Faciliteter, det kan være naturlegepladser eller motionsanlæg, får oftere folk til at tage ud i naturen end kampagner med samme budskab, siger Jakob Færch.

Foto: Lokale- og Anlægsfonden

30 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

31


MULIGHEDER FOR FRILUFTSLIV

Designede naturoplevelser eller en åben dør? Friluftslivet udvikler sig, og det gør faciliteterne også. Når Frilufts­ rådet taler om faciliteter, er det typisk som punkter, for eksempel en shelter, stiforløb eller ruteformidling. Men der er også faciliteter, der skal give et andet perspektiv på naturen. De skal snarere skabe forundring og give rum for anderledes naturoplevelser. Jan Arvidsen ser en generel tendens til, at faciliteter i dag er mere udbyggede og mere specialiserede til bestemte aktiviteter. – Der skal være en grad af åbenhed og en fortolkningsmulighed af faciliteten. Mange faciliteter, der laves i dag, er i højere grad designet til at blive brugt på en specifik måde. Faciliteter kan jo både åbne muligheder og inspirere til en bestemt aktivitet, men det kan også give en fattigere oplevelse uden plads til fantasi. For eksempel en ny legeplads i byen, hvor der er tænkt et bestemt et forløb på forhånd, og den kun kan bruges på én måde, siger han. Et godt eksempel på anderledes faciliteter med plads til fantasien er Friluftsrådets projekt Naturrum, der netop skal opmuntre brugerne til at se noget andet, end det, de er vant til i naturen. Naturrum opmuntrer til naturophold på en anden måde med rum til fantasi, fordybelse og refleksion. Netop det, er der mange unge, der søger. Ifølge Jan Arvidsen vil for eksempel unge gerne have steder, hvor de kan være alene og fri for krav og voksenplanlægning. – Det betyder noget, hvis faciliteten er designet anderledes og pirrer nysgerrigheden, og måske gør det muligt at dyrke friluftsaktiviteter på alle årstider, siger Jakob Færch.

Hvor skal vi hen du? De seneste årtier har der fra flere sider været fokus på at udvikle vandreruter, cykelstier og andre ruteforløb, der inspirerer til ture og nye oplevelser. Vestkystruten, Fjordruten, Hærvejen, Gudernes stræde og Sjællandsleden er bare få eksempler på stier og ruteforløb, der dækker hele landet.

Margueritruten

Kløverstier

De muligheder, som privatbilsmen medførte for at komme ud i det fri og opleve landet var udgangspunktet for en 3.600 kilometer lang rute der forbinder Danmarks smukkeste steder. Margueritruten blev indviet af Dronning Margrethe II få dage efter dronningens fødselsdag i 1991. Margueritruten formidles i bogform, på nettet og er senest opdateret med en app til smartphones af Friluftsrådet i 2010.

I 2011 åbnede den første Kløversti, og siden har konceptet bredt sig til 60 byer. En Kløversti består af fire ruter med en bestemt længde, som er markeret med forskellige farver. Undervejs på ruterne formidles historier fra lokalområdet – det kan være fortællinger om ruiner, et kloster, et kunstværk eller måske et ældgammelt sagn. På den måde oplever man et lokalområde, får motion og frisk luft på Kløverstierne.

Fremtiden er multifunktionel og virtuel Fremtiden byder også på faciliteter, der er designet, så de kan bruges af mange forskellige friluftsbrugere. I stedet for at opføre en bådebro, en fiskebro og en kajakbro skal funktionerne tænkes sammen. – Sådanne multifunktionelle faciliteter matcher godt med, at friluftslivet er afhængigt af en rig natur, som ikke skal plastres til med byggerier. Selvom faciliteter understøtter og skaber bedre muligheder for friluftsliv, må naturen ikke bliver et ’tivoli’ af forskellige faciliteter, siger Flemming Larsen. Den multifunktionelle tilgang er Jakob Færch enig i. Det så være et havnebad med badebroer og bassiner, der samtidig rummer surfklubbens udstyr, en kajakplatform, vinterbadernes sauna og udstyr til krabbefangst og naturformidling. – Fremtidens facilitet skal være funktionel og nem at komme til og bruge. Den skal være åben, så mange får opfyldt deres behov og bliver inspireret til friluftsliv. Og så skal det skal være steder for sociale fællesskaber, så folk kan mødes også på tværs af interesser og blive fastholdt i aktiviteterne. Det sociale er vigtigt, siger Jakob Færch, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden. En anden tendens er de virtuelle faciliteter, som for eksempel geocaching, orienteringskonceptet ”Find vej i” eller spilfænomenet Pokemon Go, som i sommeren 2016 fik millioner af børn til at vandre rundt på gader og stræder. Sådanne virtuelle faciliteter er dog kun et medie, krop og sanser er stadig en central del af selve friluftsoplevelsen. Fordelen ved den virtuelle facilitet eller formidlingskoncept er, at de ikke fylder i det fysiske rum, og at der er uendelig mange muligheder. – Elektroniske medier er så integreret i børn og unges liv og på den måde ligger det lige for at tænke i de medier for at åbne døren og lokke brugerne ud i naturen. Der er helt klart uudnyttet potentiale i virtuelle faciliteter, siger Jan Arvidsen, hvis han skal spå om fremtidens udvikling.

32

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Hvor skal vi sove i nat? Siden 1980’erne har Friluftsrådet medvirket til at skabe et landsdækkende netværk af primitive overnatningspladser og sheltere, der gør det muligt at tage på flerdagesture til fods eller på cykel.

Sheltere og overnatning i det fri Udlodningsmidler til friluftsliv har støttet flere end 2000 sheltere og gennem projektet Overnatning i det fri i samarbejde med en række medlemsorganisationer, KL og Naturstyrelsen er der godt 1.000 primitive lejrpladser med offentlig adgang.

Lejrpladser og friluftsgårde Tilbage i 1950’erne, hvor camping og spejderliv næsten var lig med friluftsliv,

arbejdede Friluftsrådet målrettet på at etablere lejrpladser og campingpladser. I årene derefter indstillede Friluftsrådet, at Tipsmidler til Ungdommens friluftsliv støttede herberger, som vandrerhjem hed dengang, og lejrbygninger for ungdomskorpsene. I løbet af 1970’erne, hvor privatbilismen vandt frem samtidig med, at fritiden i 1980’erne voksede med lavere ugentlig arbejdstid og flere ferieuger, opstod ideen om at oprette Friluftsgårde, hvor den almindelige dansker kunne køre ud på søndagstur og opleve friluftslivet i alle afskygninger. Da Friluftsrådet fyldte 40 år i 1982, var Kongskilde Friluftsgård en realitet

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

33


UDLODNINGSMIDLER TIL FRILUFTSLIV

UDLODNINGSMIDLER TIL FRILUFTSLIV

FORDELING EN TI-ÅRIG PERIODE

AKTIVITETER I NATUREN

24

KRONER FRA 2004-2016

MILLIONER AF STØTTEKRONER TIL FRILUFTSLIV Danskernes spillelyst har siden 1948 bidraget til udviklingen af friluftslivet. I tidens løb er der blevet givet støtte fra alt fra weekendhytter til snorkelstier.

I

STARTEN blev midlerne kaldt ”Tipsmidler til Ungdommens Friluftsliv”, og de blev administreret af Miljøministeriet med Friluftsrådet som rådgivere. Peng­ene gik blandt andet til vandrehjem, weekendhytter, friluftsorganisationernes uddannelse af ledere, kommunale friluftsbade, aktioner for bevarelse af naturen og stianlæg. Friluftsrådet fik overdraget administrationen af midlerne til Ungdommens Friluftsliv, da Tipsloven revideret i 1993. Puljen udgjorde 3,4 procent af overskuddet fra tips- og lottospillene. I starten af 1990’erne så skrabelodderne dagens lys, og det betød, at spiloverskuddet steg betydeligt. Fra 1992-1995 steg beløbet til Ungdommens Friluftsliv markant fra 15 mio. kr. til 48 mio. kr. Antallet af ansøgninger stiger næsten lige så markant fra 279 i 1992 til 951 i 1995. Fra

Grejbanker i Danmark

Friluftsrådet har gennem tiden holdt fast i at støtte naturformidlende aktiviteter drevet af frivillige i lokalsamfundene til glæde for både børn og voksne. Klassiske aktiviteter, som gåture i skoven og mad over bål, er og har altid været populært. I de senere år er især vinterbadning, overnatning i det fri, mountainbiking og stand-up-paddle vokset frem som nye højdespringere, der tiltrækker og samler danskerne.

FRILUFTSLIV I SKOLEN

206

millioner 206.178.490

Driftstilskud til foreninger

2004 til 2016 behandlede Friluftsrådet 14.000 ansøgninger, hvoraf 8.000 fik tilsagn om støtte.

Støtte til ildsjæle og frivillige Hvad enten puljen har heddet Tips- og Lottomidler til friluftsliv eller som nu Udlodningsmidler til friluftsliv, har Friluftsrådet lagt vægt på frivillighed og partnerskaber mellem forskellige aktører i ansøgning­erne. Det betyder, at en stor del af pengene er gået til projekter i foreninger, eller hvor lokale ildsjæle i for eksempel beboerråd eller landsbylaug har taget initiativ til at udvikle friluftsprojekter. Faciliteter og anlæg, der får støtte af Udlodningsmidler skal som hovedregel være åbne for offentligheden eller en større gruppe af brugere.

Fra klatrevægge til snorkelstier Friluftsrådets uddeling af midler er og har altid været meget bredspektret. Hvert år er der

141

millioner 140.532.770

Natur­ vejledning

364

107

millioner 364.493.587

millioner 107.070.250

Lokale projekter

Forskning og udvikling

blevet uddelt støtte til både forsknings- og udviklingsprojekter, konkrete aktiviteter, udstyr og faciliteter og naturvejledning. Det har været et mål at støtte friluftsliv på mange forskellige måder, lige fra en ladcykel til en gruppe dagplejemødre til naturcentre med moderne elektronisk formidling. Især inden for kategorien ’lokale projekter’ er der stor variation i projekternes størrelse og rækkevidde. Fordelingen af projektmidlerne afspejler samfundsudviklingen og de frilufts­ trends, som der har været i gennem tiden. I 1994-1995 gav Friluftsrådet blandt andet tilskud til en række klatrevægge og klatretårne, da klatring var en ny aktivitet, som Friluftsrådet ville være med til at udbrede. Havkajakker er et andet område, der har været støttet – også for at støtte alternativer til at sejle i kanoer på søer og åer, som har været problematisk adgangspolitisk.

Længe inden deleøkonomi blev populært, har rigtig mange skoler og foreninger over hele landet i de sidste 2o år delt kajakker, kanoer, våddragter, telte, klatregrej og meget andet udstyr gennem en lokal Grejbank. Udstyret gør det nemt og billigt for skolen at undervise børnene i friluftsliv, en interesse, der kun er øget efter folkeskolereformen. Derfor har Friluftsrådet udviklet læringskort til friluftsliv med konkrete ideer til undervisning i det fri.

UDVIKLING OG FORSKNING Friluftsrådet har i alle årene prioriteret at støtte udviklingsprojekter og forskning om friluftslivet i Danmark. Blandt andet har Friluftsrådet bidraget til den teknologiske udvikling inden for natur og friluftsliv. Geocaching er blevet en udbredt aktivitet, og apps om ruter, bjergbestigning og danske dyr er kommet til verden. Ikke mindst skoleklasser benytter sig af de nye, digitale tilbud. Friluftsrådet har også løbende stået bag ny viden om friluftslivets effekter for trivsel og sundhed. Seneste skud på stammen er en analyse af danskeres friluftsliv og oplevede fysiske, mentale og sociale effekter, der udkommer i 2017.

FÆLLESSKABER I NATUREN I vores moderne liv søger mange mennesker en tilknytning til naturen. Det ses tydeligt i de senere års stigende efterspørgsel på åbne skolehaver, urban gardening i boligområder, nye bigårde og kogræsserlaug. Friluftsrådet har igennem tilskud til etablering af grønne fællesskaber skabt rammerne for danskenes muligheder for at lære om og være i kontakt med naturen i hverdagen.

SÅRBARE GRUPPER BLOMSTRER OP I NATUREN Der er 24 Grejbanker i Danmark … og projektet er et samarbejde mellem Ungdomsringen, Efterskoleforeningen, Ungdomsskoleforeningen og Friluftsrådet. Grejbanker og læringskort er støttet af Udlodningsmidler til friluftsliv.

34

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådet har gennem mange år haft fokus på at understøtte adgangen til aktiviteter i naturen for mennesker med funktionsnedsættelser, fx med handicapvenlige badebroer og bålpladser. Flere sociale organisationer har også fået øje på naturens muligheder i arbejdet med socialt udsatte grupper. Friluftsrådet har blandt andet støttet grejkasser til naturundersøgelser med udsatte børnefamilier og håndbøger i natursocialt arbejde med marginaliserede børn og unge.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

35


UDLODNINGSMIDLER TIL FRILUFTSLIV

FORENINGER FÅR EN STOR DEL AF KAGEN 2010-2016

236

UDLODNINGS-­ MIDLER

Løntilskud til naturvejledere: 16.256.800 kr.

63

millioner

VI STEMMER IKKE – VI DISKUTERER

millioner

direkte til foreningerne

Naturvejledning: 10.810.213 kr. Driftstilskud: 116.919.000 kr.

• 2000 sheltere

Som paraply for en bred vifte organisationer, er det naturligt, at der opstår interne modsætninger og konflikter fra tid til anden. Man skal aldrig være bange for at tage en diskussion, mener Friluftsrådets formand Lars Mortensen.

• Flere kilometer både- og badebroer

I 2012 rundede Friluftsrådet 1 milliard uddelte støttekroner til friluftslivet siden Rådet overtog det fulde ansvar for at uddele og administrere Tips- og Lottomidler til Friluftslivet.

I 1997-1998 var det naturlegepladser, som havde Friluftsrådets opmærksomhed i uddelingen til tilskud, og i 2001 var det såkaldte ”IT-projekter”, der efter sigende kunne bidrage til naturformidling. I 2004 blev der brugt et stort beløb, 20 mio. kr., til etablering af nationalparker, og efter strukturreformen i 2006 blev der blandt andet givet tilskud til Friluftsrådets kommunale friluftsoplæg. De støttede friluftaktiviteter bliver mere og mere kreative. I 2012 gives der blandt andet tilskud til såkaldte snorkelstier, og der bliver i 2014 sat fokus på naturrum, der skaber anderledes rammer for ophold i naturen.

Udvikling og forskning: 8.236.173 kr.

Flere end 10.000 projekter fået tilskud. Heriblandt

EN MILLIARD KRONER I FRI LUFT

36

Lokale projekter: 28.037.968 kr.

Drift: 15.859.884 kr.

Projekttilskud: 103.084.390 kr.

Friluftsrådet uddelte i perioden 1. januar 2010 – 1. juli 2016 i alt 236 millioner direkte til foreningerne (driftstilskud, projekttilskud og løntilskud til naturvejledere). Det udgør godt 60 procent af de samlede uddelte puljemidler for perioden.

INTERNE AFFÆRER

• 1100 kajakker og kanoer • Fugletårne, der tilsammen, når en højde der er over dobbelt så højt som Danmarks højeste punkt.

Usikker fremtid for penge til friluftsprojekter I starten af 2017 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om fordelingen af udlodningsmidler. Aftalen var længe ventet af foreningslivet, fordi den sikrede driftstilskud til foreninger fremover. Det gælder også den tredjedel af Udlodningsmidler til friluftsliv, som fordeles i driftstilskud til friluftsforeninger. Aftalen indebærer dog også, at de midler, Friluftsrådet uddeler til projekter, går en usikker fremtid i møde. Puljen til friluftsprojekter bliver

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

A nemlig meget afhængig af, hvor stort overskuddet fra Danske Lotteri Spil og Klasse­lotteriet A/S bliver de kommende år. Som konsekvens af den politiske aftale besluttede Friluftsrådets bestyrelse i marts 2017 at indføre et midlertidigt stop for nye ansøgninger om tilskud for at overveje, hvordan midlerne skal prioriteres og administreres fremover, så de kommer friluftslivet til størst muligt glæde og gavn.

T FORMULERE ET SKARPT STANDPUNKT, som 85 organisationer er enige i, er ikke nogen let øvelse. Som regel bidrager uenigheder mellem medlemsorganisationerne til konstruktiv dialog, men fra tid til anden er konflikter uundgåelige. – Vi har relativt meget konsensus og dialog i bestyrelsen og blandt medlemsorganisationerne. Vi stemmer aldrig, vi diskuterer. Der er stor respekt for hinanden. Selvom man er uenige, så lytter man og retter ind. Jeg synes, at vi er gode til at finde fælles fodslag, siger Lars Mortensen, Friluftsrådets formand.

Falkejagt er et af de emner, som undertiden har givet anledning til følelses­ladede debatter mellem Frilufts­ rådets medlemmer.

Ingen konflikt-angst Ofte er det modsætningerne mellem de idrætsorienterede foreninger, som er aktive brugere af naturen, og de grønne, naturbevarende organisationer, der giver anledning til diskussionerne. Men hvis Friluftsrådet skal markere sig med skarpe holdninger, så kræver det også mod til at tage en konflikt i ny og næ. – Er vi grønne nok? Det kan man altid diskutere. Men vi er alle enige om det overordnede: At vi vil have gode naturoplevelser, og at vi skal opføre os ordentligt i naturen. Jeg mener ikke, at vi skal være så bange for konflikter. Man kan ikke være enige om alting hele tiden. Hvis vi er det, så vil det gå ud over Friluftsrådets skarphed, slutter Lars Mortensen. Gennem tiden er det dog ikke alle diskussioner, der er forløbet lige fredsommeligt. Konflikter i Friluftsrådets bestyrelse, udvalg og blandt medlemsorganisationerne har i tidens løb illustreret nogle af de udfordringer, en paraplyorganisation som Friluftsrådet har. Men konflikterne har også bidraget til en udvikling af Friluftsrådets profil, arbejdsform og holdninger.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

37


INTERNE AFFÆRER

Økonomien bag campingpasset var årsagen til, at Campingrådet løsrev sig fra Friluftsrådet og stiftede en selvstændig organisation.

INTERNE AFFÆRER

Interne konflikter gennem tiden Campinglivet var lige fra starten en central del af Friluftsrådets virke. For selvom camping gav gode muligheder for at nyde den danske natur, så var der også en del udfordringer. Mange campingpladser var primitive, og det var ikke på den charmerende og autentiske måde, men nærmere på den sundhedsskadelige måde. Der var kort sagt behov for regulering. Det Danske Lejrpladsudvalg, som tidligere havde været organiseret af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og Turistforeningen for Danmark, kom under Friluftsrådets vinger i 1955. Her var forskellige repræsentanter for campingbranchen og brugerorganisationerne repræsenteret. Udvalget fik blandt andet indført stjernemærkningen af campingpladser, nummerplader til fastliggende campingvogne, administrerede det danske og det internationale campingpas samt den voldsomt diskuterede ”danskerafgift”, som campingorganisationerne skulle betale til Lejrpladsudvalget for de pas, organisationerne selv solgte.

Fredag den 7. juli 1995 modtog Friluftsrådets daværende formand Jens Bilgrav Nielsen ”et ubehageligt brev”, som man senere beskrev det i et notat. I brevet skrev Svend Bichel som var præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), at organisationens forretningsudvalg var stærkt bekymret over Friluftsrådets villighed til at inddrage sine medlemsorganisationer. Anledningen var en sag om klippeklatring på Bornholm. Her havde Friluftsrådet bakket op om Dansk Bjergklubs ret til at klatre på Helligdomsklipperne. En holdning, som DN var lodret uenig i. Klippeklatrerne forstyrrede nemlig fuglene og ødelagde vegetationen, mente naturfredningsforeningen. Friluftsrådet derimod mente, at klippeklatring – så længe det foregik uden redskaber – var at betragte, som almindelig færdsel blot på alle fire. DN følte sig snigløbet, da Friluftsrådet uden at orientere medlemsorganisationerne bad Naturklagenævnet om at omstøde en afgørelse om forbud af klippeklatring ved Helligdomsklipperne. Jens Bilgrav Nielsen besvarede det ubehagelige brev. I brevet skrev han, at han opfattede DN’s udmeldinger som bombastiske og ude af proportioner med den konkrete sag, og at han ikke brød sig om brevets tone, dets ultimative karakter og de underliggende antydninger. Herefter var udmeldingen fra DN klar. Til det kommende repræsentantskabsmøde ville forretningsudvalg indstille, at DN udtrådte af Friluftsrådet.

Økonomi skabte splid

Organisationer i magtkamp

Tiltagene havde stor effekt og blev godt modtaget af myndighederne, men førte også til store uenigheder mellem Friluftsrådet og Lejrpladsudvalget. Særligt økonomien bag campingpasset gav anledning til diskussioner. Campingorganisationerne mente, at indtægterne skulle gå udelukkende til campingformål, og ikke til Friluftsrådets øvrige aktiviteter og udgifter. Uenigheden førte til, at Campingrådet i slutningen af 1980’erne løsrev sig fra Friluftsrådet. – I 1988 lavede jeg et udkast til vedtægterne for det selvstændige Campingråd, som jeg sendte til Lejrpladsudvalget. Friluftsrådet kunne godt se, at det ikke gik længere, så man holdt et stort fællesmøde i Billund, hvor man blev enige om, at Campingrådet købte rettighederne til campingpasset, og at vi ansatte vores egen direktør. På den måde blev man enige om at skilles, fortæller Jørn Rindum, tidligere formand for Campingrådet. Den tætte forbindelse mellem Friluftsrådet og Campingrådet blev dog hurtigt genoprettet efter bruddet. Campingrådet lejede lokaler i samme bygning som Friluftsrådet det første år, og Friluftsrådets daværende direktør Jan Eriksen fik en fremtrædende rolle i Campingrådets bestyrelse. Som tiden gik udviklede Campingrådet sig fra at være en paraplyorganisation for både ejere og brugere til i højere grad at blive en erhvervspolitisk brancheorganisation. Denne udvikling førte til, at Friluftsrådet meldte sig ud af Campingrådet i 2013.

I den efterfølgende årsberetning konstaterer Friluftsrådet, at klippeklatringssagen ”var dråben, der fik bægeret til at flyde over for DN”. – Klippeklatringssagen blev opfattet, som et påskud til at melde sig ud – ikke et reelt problem. Den reelle årsag var en magtkonkurrence mellem de to organisationer om, hvem der havde størst indflydelse på natur- og miljøpolitikken, siger Jane Lund Henriksen, der var medlem af Friluftsrådets bestyrelsen i 19842010 og repræsentant for først Natur & Ungdom, derefter DN og til sidst Dansk Cyklistforbund.

Strid om campingpasset

38 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Et ubehageligt brev

Følelser for falkejagt Optagelse af nye medlemmer i Friluftsrådet plejer normalt at være et udramatisk punkt på dagsordenen til generalforsamlingerne. Men optagelsen af Dansk Falkejagt Klub udløste en voldsom, følelsesladet debat med dundertaler for og imod fra henholdsvis Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Jægerforbund. Dansk Falkejagt Klub blev optaget som B-medlem efter en tæt afstemning i 1999. 36 stemte for, 27 stemte imod og 9 stemte blankt.

Klippeklatring på Bornholm var dråben, der fik bægeret til at flyde over for Danmarks Naturfredningsforening, som meldte sig ud af Friluftsrådet i 1995.

Magtkampen mellem de to organisationer var blandet andet tydelig i den såkaldte ”tipsmiddelsag” fra 1992, hvor Friluftsrådet foreslog regeringen at overtage administrationen med uddelingen af midler til friluftsliv – også de midler, som DN hidtil havde fået direkte fra henholdsvis Finansministeriet og Miljøministeriet. Det var DN ikke tilfredse med. Dialogen mellem Friluftsrådet og DN fik dog hurtigt efter bruddet en anden og mere konstruktiv tone.

– Efter udmeldelsen lagde bølgerne sig ret hurtigt, og man fandt ret hurtigt ud af at samarbejde. Nu havde man ofte to stemmer i stedet for én, så på sin vis var det en styrkelse, at man stod hver for sig. Der var heller ikke andre af medlemsorganisationerne der fulgte med i kølvandet, siger Jane Lund Henriksen.

Baggrunden for den følelsesladede debat var, at Dansk Falkejagt Klub arbejder for at få falkejagt gjort lovlig i Danmark, men det var der markant modstand mod fra andre af Friluftsrådets medlemsorganisationer. Årsagen til modstanden var, at vandrefalke og andre rovfuglene var udryddelsestruede i Danmark i 1970’erne på grund af miljøgifte, og der var bekymring for, at lovliggørelse af falkejagt ville udgøre en trussel mod de vilde bestande. – Konflikten var et udtryk for følelser, som bundede i at rovfuglene havde meget svære

betingelser i 1970’erne, og det gør jo ondt på ornitologer. Samtidig gik falkejægerne så inderligt meget op i, at de skulle have lov til at gå på jagt, siger Jane Lund Henriksen, tidligere næstformand i Friluftsrådet og Friluftsrådets daværende repræsentant i Vildforvaltningsrådet. Det er det stadig forbudt at dyrke falkejagt i Danmark, men Friluftsrådet støtter op om, at man indfører en 3-årig forsøgsordning, hvor man tillader falkejagt, i tråd med Dyreetisk Råds anbefalinger.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

39


NATUROMRÅDER

NATUROMRÅDER

B

Nationalparker og naturparker er mere end bare smuk natur. Det er også et organisationsform, som bringer de lokale og regionale aktører sammen, udvikler friluftslivet og naturoplevelser, skærper naturformidlingen og tiltrækker investeringer.

ÅDE NATIONALPARKER OG DANSKE NATURPARKER sætter

fokus på naturværdier, bidrager til befolkningens friluftsliv og er udgangspunkt for regional udvikling. For dem, der arbejder i parkerne til hverdag og følger udviklingen på tæt hold, er der ingen tvivl om, at titlerne har værdi. Natur- og nationalparker skaber rammerne for et samlet fokus på udvikling i området. – Der er pludselig en ny spiller på banen, som samler forskellige aktører – det kan være om alt fra private shelterpladser, fødevareproduktion, besøgslandbrug, guidede ture eller andre oplevelser. Certificeringen giver en ramme som rigtig mange forskellige aktører kan se sig selv under og et afsæt for iværksætteri, som kan koordineres inden for den ramme natur- eller nationalparker er, siger Thomas Larsen Schmidt, naturvejleder og projektkonsulent fra Naturpark Åmosen. Natur- og nationalparker fungerer især som en ramme om formidling af naturen i det særlige område. Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy, fortæller, at naturformidlingen i området tidligere stort set var begrænset til Naturstyrelsens vandretursfoldere. – Formidling af natur og friluftsliv var ikke særligt udbredt i området, før nationalparken blev etableret. Nationalparken har virkelig gjort en forskel med blandt andet ugentlige udsendelser siden 2009 på Nationalpark TV, nye formidlingssteder, en app, bogudgivelser og meget andet. Vi har desuden uddannet et større korps af formidlere – både professionelle og frivillige – som kan guide på ture, siger Else Østergaard Andersen. På samme måde fortæller Thomas Larsen Schmidt, at Naturpark Åmosen har betydet, at natur, der før var utilgængelig for borgerne, nu har både stier og fugletårn.

ger viser, at besøgstallet er steget med ca. 15 procent fra 2015 til 2016 på alle årstider. – Naturpark Amager har skabt rammerne om en langt mere fokuseret formidling om det store grønne område midt i en storby. Kommunikationen om de mange herligheder i Naturpark Amager skal spredes på alle de relevante platforme, så mange flere får øjnene op for området. Lige nu har vi ca. en million besøgende og en ambition om at fordoble det tal over de næste 10 år, siger Jes Aagaard, som er ansat i Naturstyrelsen og naturvejleder i Naturpark Amager.

For vores børn og børnebørn Ud over en øget formidling af naturen og en større interesse for den, sker der også konkrete forbedringer af naturen i parkerne. Det er et erklæret formål både i nationalparklovgivningen og i Danske Naturparkers krav om naturparkplaner, og selvom naturprojekterne ofte er meget langsigtede, så er der bedre natur på vej. – Det er et arbejde, vi gør for vores børn og børnebørn. Det er dem, der om mange år, får glæde af det, men det er vigtigt, at vi gør det, siger Mika Leth Pedersen, sekretariatsleder i Nationalpark Mols Bjerge. Naturpark Åmosen skal eksempelvis i gang med et højmose-projekt til 21 millioner. I Nationalpark Mols Bjerge skal de genskabe en naturlig strandeng. I Nationalpark Thy, som er den park med flest år på bagen, er der indtil videre ryddet 277 ha klitplantage til fordel for lysåben klitnatur, der er genskabt naturlig hydrologi på ca. 173 ha, og der er ryddet 4,7 km læhegn, som var barrierer mellem åbne klitheder. Der er også plantet løvtræer i 295 ha nåleskov for at skabe nogle mere naturlige skove med hjemmehørende arter i stedet for klitplantagens nåletræer.

Kød, kildevand og honning med stolthed Flere besøger natur- og nationalparker Den samlede branding af et naturområde med særlige oplevelsesmuligheder ser ud til at lokke flere mennesker ud i naturen. I Nationalpark Thy har besøgstallet ikke været opgjort, men en undersøgelse fra 2013 anslår, at besøgstallet ligger på mellem 1,1 og 1,4 millioner mennesker årligt, og en ny undersøgelse fra VisitDenmark viser, at 52 procent af danskerne kender Nationalpark Thy. – Som attraktion er nationalparken blandt de bedst besøgte i Danmark. Alle heroppe oplever, at der kommer flere besøgende end tidligere, og det er både unge, gamle, danske og udenlandske turister, siger Else Østergaard Andersen. Også Naturpark Amager kan efter få år som naturpark konstatere, at besøgstallet stiger via de tællere, der er placeret rundt omkring i Naturparken. Tælleren ved Naturcenter Ama-

FRILUFTSLIVET ER DEN STORE VINDER I NATURPARKER OG NATIONALPARKER

For Danske Naturparker er det et mål, at naturparken skal forankres lokalt og skabe lokal udvikling, identitet og stolthed. Og det har hurtigt vist sig at lykkes: – Lodsejere og borgere præsenterer sig som bosiddende i Naturpark Åmosen, og vi har lokale produkter som folk kører langt efter. Der er stor stolthed forbundet med at bo i område, der er udmærket og anerkendt som et særligt naturområde – og ikke bare et sted i den rådne banan. Vi har efter få år set en stolthed forbundet med naturparken, siger Thomas Larsen Schmidt. Nationalparkerne genkender billedet: Lokale produkter, som kød, kildevand, øl og honning, får et helt særligt brand og i en undersøgelse i Nationalpark Mols Bjerge svarer to tredjedele af dem, der bor i nationalparken, at de er stolte over den, og at den gør området mere attraktivt at bo i.

Foto: Nationalpark Mols Bjerge

40 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

41


NATUROMRÅDER

Foto: Naturpark Åmosen

NATUROMRÅDER

Naturparker Pilotnaturparker Nationalparker Kommende nationalparker

National­ parker i Danmark – den ansvarlige storebror Friluftsrådet fremførte ideen om at oprette nationalparker i Danmark helt tilbage i Naturfredningskommissionen i 1960’erne. Men det var først efter anbefalinger fra det såkaldte Wilhjelm-udvalg i 2001, at ideen kom et skridt nærmere virkeligheden. Over for den daværende miljøminister Hans Christian Schmidt argumenterede Friluftsrådet for betegnelsen Nationalparker, der også dækker over kulturlandskab, friluftsliv og formidling af naturen. Friluftsrådet havde forberedt sig grundigt og udarbejdet en liste med 16 forslag til nationalpark-projekter og en pose penge, der kunne søges til undersøgelsesprojekter. Nationalparkloven blev vedtaget i Folke­tinget den 24. maj 2007, og siden er fem nationalparker åbnet. Friluftsrådets lokale kredse har brugt mange timer på nationalparkprojekter i deres lokalområde, ligesom Friluftsrådet på forskellig vis støtter og udvikler formidlingsaktiviteter, undervisning, faciliteter og friluftsprojekter i de fem parker.

Naturpark Åmosen var den første naturpark, der blev en del af Friluftsrådets mærkningsordning.

– Thyboerne er generelt blevet mere stolte af deres område, og der er kommet mange lokale nationalpark-produkter. Mange melder sig frivilligt til at gøre en indsats i nationalparken, og det ser ud til, lokalebefolkningen kommer meget mere ud i naturen end tidligere, fortæller Else Østergaard. Hun henviser til tal, der viser, at borgerne i Thisted Kommune besøger i gennemsnit nationalparken 20 gange på et år. Både i Thy og i Mols Bjerge oplever de, at de lokale borgere opdager værdien af den natur, de altid har boet i, og kommer mere i naturen. Mange mennesker, der bor i de naturskønne områder er interesserede i at gøre noget for naturen og flere melder sig også frivilligt til natur- eller formidlingsprojekter. – Nationalparken er den nye spiller, der betyder, at man kan sætte projekter i værk, invitere frivillige med i arbejdet og give dem faglig rådgivning, så der også bliver naturpleje på små private arealer, siger Mika Leth Pedersen.

Guldregn over natur- og nationalparker Blandt de fire natur- og nationalparker er der enighed om, at det er langt nemmere at søge penge fra fonde med en samlet plan for området.

42

I 2016 oplevede Naturpark Amager en sand millionregn med 5 millioner fra Udlodningsmidler til friluftsliv og 55 millioner fra Nordea-fonden, men den københavnske naturpark er ikke alene om at opleve bedre muligheder for at søge midler til natur og friluftsliv i parkerne. I Thy har Nationalparken medvirket til at tiltrække fondsmidler på cirka 50 millioner til at etablere cykelstier, fugletårne m.m. og EU-midler til et projekt om udvikling af cykelturisme langs Vestkystruten. En af de fonde, der har støttet udviklingen af naturparker er Nordea-fonden, og for fonden er det interessant med en fælles ”indpakning” af naturområder og en samlet formidling, der gør naturen tilgængelig for mange mennesker. – Nordea-fonden støtter det gode liv. Det gode liv er for os også at opleve naturen, både den nære i hverdagen, men også den store natur, som Danmark byder på, men som måske ikke er tilgængelig eller helt til at gå til. Natur- og nationalparker er interessante, fordi de gør det lettere og mere tilgængeligt for flere at komme ud i naturen og samtidig styrker og understøtter de oplevelsen gennem formidling. Det styrker den samlede indsats, og det gør indsatsen lettere at udbrede, og mere effektiv.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Alt i alt en god idé, lyder det Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden. Syv gange siden 2012 har Nordea-fonden har uddelt til naturpark-relaterede projekter med et samlet beløb på lidt under 100 mio. kr. – En naturpark er en klar markering af, at her er der vilje og baggrund for at gøre en særlig indsats. Samtidig indgår arealerne i et netværk, hvor der er stor erfaring at hente og gode muligheder for videndeling. Der sker en konkret udviklingsindsats omkring naturparkerne, siger Henrik Lehmann Andersen. Netop netværket mellem områderne og den koordinerende indsats er vigtig, mener Mika Leth Pedersen. Det giver mulighed for at udveksle viden og udvikle og afprøve initiativer på tværs. – Vi begynder at kunne se effekten af, at for eksempel Friluftsrådet bruger kræfter på at koordinere og skabe netværk, så vi bruger parkerne til at eksperimentere og udvikle koncepter. De erfaringer og den viden kan vi bruge andre steder og det har godt nok en stor værdi, mener Mika Leth Pedersen.

Danske naturparker – en charmerende og hurtigt voksende lillebror Der har eksisteret naturparker i Danmark over et halvt århundrede, men først med Friluftsrådets mærkningsordning Danske Naturparker er der sat et ensartet mærkat på, hvad det vil sige at være naturpark, og hvad besøgende kan forvente at finde i en naturpark. Helt tilbage i 1986 diskuterede Folketinget faktisk et forslag om naturparker. Der blev igangsat tre pilotprojekter, men erfaringerne fra disse var åbenbart ikke grundlag for at udvikle flere naturparker. Senere viste det sig, i forbindelse med nationalpark-arbejdet, at nogle af de foreslåede nationalparkområder ikke havde national betydning. Derfor arbejdede Friluftsrådet med betegnelsen naturparker for områder med lokal eller regional betydning i modsætning til nationalparkernes nationale fokus, altså som en charmerende lillebror til de store nationale parker. Efter at have testet og udviklet på en mærkningsordning siden 2009 blev det egentlige koncept lanceret i foråret 2013. Kvalitetsstemplet Danske Naturparker gives til sammenhængende naturområder af regional og lokal betydning. Der sættes fokus på friluftsliv, formidling, egnsudvikling og naturkvalitet. Indtil videre er der mærket syv, mens tre er ”pilotnaturparker” med forventning om at blive optaget i mærkningsordningen inden for kort tid, og endnu flere kommuner er i gang med at forberede en ansøgning om at blive optaget i Danske Naturparker.

De fem nationalparker omfatter nogle af Danmarks mest storslåede og unikke naturområder, som har både national og international betydning. NATIONALPARK THY udpeget i 2007, og det vestjyske klitlandskab blev Danmarks første nationalpark. I 2009 blev NATIONALPARK MOLS BJERGE åbnet. Af de 18.000 hektar østjysk istidslandskab er 14.000 hektar privatejet areal. NATIONALPARK VADEHAVET åbnede i 2010, som Danmarks største nationalpark med et areal på 1.459 kvadratkilometer, heraf kun en femtedel på land. I 2014 blev NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND med kulturminder, Roskilde og fjordlandskabet omkring Roskilde indviet. Senest blev NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND godkendt af Folketingets forligskreds i 2016. Den omfatter store nordsjællandske skove og søer samt flere middelalderborge og klostre.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

43


NATURVEJLEDNING

EN DAG SOM NATURVEJLEDER At være naturvejleder er mere end bare et arbejde – det er en livsstil. Karin Winther giver et indblik i sin hverdag, som naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune en kold dag i januar.

9.50 11.00

13.30

5.45

8.00

Vækkeuret ringer tirsdag den 17. januar. Jeg har kun været vågen et par gange i løbet af natten, så jeg er faktisk imponeret. Desværre sover jeg meget let, så selv et pindsvin, der pusler ude i bladene, plejer jeg at kunne vågne til. De sover heldigvis vintersøvn nu, så det hjælper også på min søvn.

Personalemøde i Kultur og Fritid i Vesthimmerlands Kommune. På dette møde skulle vi blandt andet fortælle om vores største succes i 2016. Min største succes i 2016 var, at Naturekspeditionen fik ny hjemmeside, hvilket har betydet, at der er 60 procent flere besøgende i forhold til 2015. Det er jeg ret stolt over.

6.00

9.50

12.15

15.30

Efter et hurtigt bad spiser jeg morgenmad, mens jeg bladrer Nordjyske Stiftstidende og Kristeligt Dagblad igennem. Jeg runder også lige Naturekspeditionens Facebook-side, og endelig tjekker jeg også mine mails, inden jeg kører.

Afsted til Ranum, hvor jeg skal besøge Anette Fragtrup, der er naturdagplejer og medlem af Grønne Spirer. I Vesthimmerland har jeg i 2016 haft alle dagplejere på naturkursus, og vi har i mange år haft 60-70 dagplejere tilmeldt Grønne Spirer. Jeg er meget stolt af vores naturdagplejere og bytter ofte gode naturideer med mange af dem. Anette har senest sendt fotos af flotte islamper og iskrystaller, hun har lavet sammen med dagplejebørnene. Det vil jeg gerne se og tage fotos af, som jeg kan lægge på hjemmeside og dele som aktivitet på Facebook og Instagram.

Jeg lander på mit kontor i Farsø. Jeg har lige en time til at tjekke mails og få lagt opslag op på Facebook og Instagram. Ofte lægger jeg også ting på de sociale medier ”ude i marken”, men i dag vil jeg gerne koble besøget hos naturdagplejeren sammen med ”Naturen for 0-6-årige” som er et emne, jeg har skrevet om på www.naturekspeditionen.dk. Som naturvejleder ønsker jeg, at mange kommer så meget ud, som muligt, så jeg må ty til inspiration, så man ikke kun kommer afsted, når vi som naturvejledere trækker foran. Opslaget generer vildt meget trafik!

Jeg er så heldig, at jeg har to islændere. I dag er det Bangsi, der kommer med på tur. Han er rutineret, og jeg kan lettere slappe af, når jeg rider ham. I det hele taget er rideturene fantastiske, for sådan en som mig, der hele tiden er på de sociale medier og får ideer konstant. Når jeg rider, kan jeg kun en ting, nemlig nyde at ride. Ud over at ride, morgensvømmer jeg også tre gange om ugen.

11.00

13.30

I Ranum ligger også Vilsted Sø, hvor jeg har en naturbase. Ved Vilsted Sø møder jeg Steen, der er opsynsmand på både naturbasen og stierne rundt om søen. Jeg sætter altid tid af til at ”bytte brikker” med Steen, for han gør et fantastisk stykke arbejde for, at mange naturelskere får en så optimal naturoplevelse som overhovedet mulig ved søen. Senest har vi fået en 300 meter lang bro over søen, og står man på den, så er det ofte muligt at se havørne.

Lidt forsinket haster jeg ud i bilen for at køre ud til Sneglehuset i Havbro. Det er en privat integreret institution, der har booket mig til et personalenaturkursus. I dag skal jeg lige afstemme forventningerne til kurset. Jeg kender godt området, da jeg har været ude i alle børnehaver for at udvikle naturekspeditionsruter, hvor de kan tage på tur med naturekspeditionsrygsække fyldt med grej og inspirationsmateriale. Det er dog flere år siden,

6.50 Afsted til personalemøde i Løgstør. Jeg er i kanon humør, for blandt dagens første mails var en tilmelding fra en familie, der gerne vil deltage i ”Smag på Livø” – et arrangement i juni, hvor der overnattes i hængekøje, og hvor vi indsamler ingredienser til maden i naturen. De seneste år er der flere og flere, der tilmelder sig tidligt, hvilket er meget nyt, da de jo endnu ikke kender vejrudsigten …

44

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

jeg sidst var i Havbro, så det er godt at genopleve området og lige få styr på kurset. Jeg er lidt tidligere færdig i Havbro og har modtaget en sms fra en rideveninde, der spørger om jeg vil med ud at ride kl. 15.30. Om jeg vil! Og heldigvis så har jeg en ansættelse med flextid, da jeg har mange arrangementer om aftenen og i weekenden.

17.00 Mens vi har været på tur, kan jeg se, at en journalist fra Nordjyske Stiftstidende har ringet. Da jeg kommer hjem, ringer jeg hende op. Hun vil bare lige høre, om jeg vil være med i en artikel om bæverne, der til vores store glæde er flyttet ind i de Vesthimmerlands åer. Jeg har rigtig gode kontakter til medierne og har rimelig let ved at få mine budskaber ud. Men jeg er heller ikke kommet sovende til det. Det kræver netværk, netværk, netværk, og at jeg altid er til at få fat i på den ene eller anden måde.

15.30

19.00 Efter aftensmaden sætter jeg mig en time ved computeren. I morgen har jeg endnu en dag med et heldagsmøde, der skal planlægges. Møder er der mange af i januar, da mange nye aktiviteter skal sættes i gang i både Vesthimmerland og i samarbejde med andre kommuner. Det er ikke kedeligt at være naturvejleder i Vesthimmerland. Opgaverne er meget forskellige, og målsætningen om at få så mange som muligt ud i naturen, synes jeg faktisk går rigtig godt i Vesthimmerland.

22.00 Min dag slutter efter et par timer i stolen foran brændeovnen med strikketøjet. Men jeg holder løbende øje med opslaget på naturekspeditionens Facebook-side. Det er der ingen, der siger jeg skal, men jeg kan ikke lade være.

Naturvejleder­ ordningen Tankerne om naturvejledere en del af Friluftsrådets arbejde i slutningen af 1970’erne efter inspiration af de amerikanske og skotske ’rangers’. I 1981 blev Friluftsrådet opfordret af Fredningsstyrelsen og Danmarks Turistråd til at belyse muligheder og problemer ved at indføre en lignende ordning i Danmark. De første 11 naturvejledere blev udklækket i 1986, som en forsøgsordning af Miljøministeriet og Fredningsstyrelsen. Det vise sig hurtigt, at efterspørgslen på naturvejledere var langt større end udbuddet, og antallet af naturvejledere voksede hurtigt. I 1989 blev ordningen blev gjort permanent.

I dag er der

411 aktive

naturvejledere i hele landet. Cirka 80 procent af den voksne befolkning har kendskab til naturvejlerne, og 15 procent har været i kontakt med en naturvejleder i løbet af de sidste 12 måneder. Kilde: Evaluering af Naturvejlederordningen 2017

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

45


INTERNATIONALE PROJEKTER

INTERNATIONALE PROJEKTER

BÆREDYGTIGHED GÅR OVER GRÆNSERNE

Bæredygtige miljøorganisationer i Østeuropa Da Østeuropa åbnede sig mod resten af verden i løbet i 1990’erne blev det klart, at der var behov for at øge befolkningens miljøbevidsthed. Fra statslig side blev der etableret miljøbistand til landene, og sammen med medlemsorganisationerne lykkedes det Friluftsrådet at få oprettet Småprojektpuljen til Østeuropa, som en del af Miljøstyrelsens øststøtteordning. Denne ordning administrerede Friluftsrådet, og gennem knapt 50 mindre projekter blev både medlemsorganisationer og lokale kredse involveret i projekter i Østeuropa. Friluftsrådet arbejder stadig i netværk, der støtter op om opbygningen af interesseorganisationer i Østeuropa.

I takt med erkendelsen af at natur- og miljøproblemer ikke alene løses ved at opdrage landets befolkning, har Friluftsrådet gennem årene opbygget og udvidet relationer, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser mod både øst, syd og nord.

Bæredygtig udvikling handler om et styrket alment hensyn: Hvad er godt for andre, et andet sted på et andet tidspunkt? Jeppe Læssøe, Professor, DPU, Aarhus Universitet

Nordisk samarbejde om friluftsliv

F

RILUFTSRÅDET har for eksempel både arbejdet med at skabe grønne parker i Sankt Petersborg og fungeret som miljøkonsulenter i Vietnam. Generelt har FNs konferencer om miljø og bæredygtighed været vigtige afsæt for Friluftsrådets internationale arbejde, særligt i forhold til miljøundervisning. Især 1990’ernes omfattende arbejde med Agenda 21 og 92-gruppen opstod i kølvandet på FNs bæredygtighedskonference i Rio 1992. De internationale projekter har kun delvist optaget og involveret medlemsorganisationerne, og indimellem er diskussionen om, hvorvidt Friluftsrådet skal operere ud over Danmarks grænser, da også dukket op i bestyrelsen. En af de gange bestyrelsen diskuterede emnet – i 1990’erne gav daværende departementchef i miljøministeriet Leo Bjørnskov bestyrelsen en opsang: En organisation som Friluftsrådet har pligt til at gøre en indsats for miljø og bæredygtighed på globalt plan. Derfor besluttede Friluftsrådet at opbygge en kapacitet som projektpartner på internationale projekter. Miljøundervisning var stadig omdrejnings­ punktet for mange af aktiviteterne. Men rollen som demokratisk paraplyorganisation og Friluftsrådets erfaringer med at samarbejde med lodsejere, myndigheder og medlemsorganisationer blev også en ”eksportvare” til især de østeuropæiske lande, der forberedte sig på at indtræde i EU. Opbygningen af bæredygtige civilsamfundsorganisationer er stadig et vigtigt element i Friluftsrådets internationale projekter. I dag er Friluftsrådet en anerkendt partner på udviklingsprojekter, og FNs 17 bæredygtighedsmål frem mod 2030 et vigtigt afsæt for arbejdet. Projekterne handler både

om at skabe kvalitet i uddannelsessystemer og styrke civilsamfund og derigennem bekæmpe fattigdom, ulighed og gøre en indsats for klima og miljø.

46 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Verdens­ omspændende miljøundervisning Friluftsrådet var et af de stiftende medlemmer i 1981 af den internationale miljøundervisningsorganisation, FEE (Foundation For Enviromental Educa­ tion). Det tætte bånd til FEE har været en vigtig del af Friluftsrådets arbejde og selvforståelse siden dengang, og er det stadig i 2017, hvor organisationen FEE fungerer helt selvstændigt, men lejer sig ind i Friluftsrådets sekretariat. FEE har i dag en medlemsorganisation i 66 forskellige lande og en række certifice­ rings- og undervisningsprogrammer, der alle handler om at formidle viden om miljø og bæredygtighed og øge miljø­ bevidstheden. Ud over de Blå Flag og Grønt Flag Grøn Skole, som Friluftsrådet selv varetager, er der i Danmark også Green Key, der varetages af HORESTA og programmerne, Learning about Forrest, der i Danmark blev til Skoven i Skolen sammen med Dansk Skovforening og Young Reporters for the Environment, som danske 10-20 gymnasier deltog aktivt i i slutningen af 1990’erne.

Blå Flag på alverdens kyster Blå Flag var det første internationale program Friluftsrådet tog til sig. I 1987 blev ideen om Blå Flag rullet ud i Danmark efter en fransk idé, der var afprøvet i Frankrig det foregående år. Den franske forbindelse blev cementeret af, at det var Prins Henrik, der åbnede Blå Flag-kampagnen i 1987 og samtidig fik overrakt Blå Flag til kongeskibet Dannebrog og sin egen sejlbåd.

Camping internationalt I 1958 blev Friluftsrådet medlem af F.I.C.C., Federation Internationale de Camping, Caravanning et Autocaravaning og i mange år formidlede Friluftsrådet salg af internationale campingpas i Danmark. Det har gennem årene været en stor indtægtskilde, men i 2013 var salget imidlertid dalet med lanceringen af et nyt campingpas. Interesserne i at deltage i den internationale campingorganisation faldt tilsvarende, og bestyrelsen besluttede at melde Friluftsrådet ud af F.I.C.C.

Det nordiske netværk blev startet af Norges og Danmarks friluftsparaplyer, og siden kom Sverige og Finland med. De nordiske befolkninger og friluftsorganisationer bindes sammen af en stærk friluftskultur med mange fællestræk på tværs af landegrænserne. Først og fremmest er der en helt grundlæggende forståelse af, at natur og friluftsliv har stor betydning for den enkelte og samfundets sundhed og trivsel. At alle skal have adgang til at nyde naturen og dyrke friluftsliv, og at den nordiske natur er en del af vores kultur og tilhører os alle sammen – allemandsret eller ej.

Udfordringer og tendenser i dansk friluftsliv er langt hen ad vejen de samme, som i de øvrige nordiske lande: Urbanisering, motorisering af friluftsliv, manglende politisk prioritering og børn og unges fremmedgørelse over for naturen. Netværket arbejder politisk med at dele viden og sætte fokus på udfordringer i landene og ved at gøre fælles sag i forhold til nordiske politikere gennem Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Netværket afholder årlige møder og konferencer, og der er fortsat en løbende erfaringsdeling og udveksling af projektideer, indflydelsesmuligheder og viden på tværs af landene.

Bæredygtighed på skoleskemaet i Afrika Siden 2005 har Friluftsrådets engagement i Eco-Schools-projekter i Kenya, Tanzania, Malawi og Uganda bidrager til flere af FNs bæredygtighedsmål end nogen andre af Friluftsrådets projekter. Projekterne omfatter hundredevis af skoler i de østafrikanske lande, der bidrager til FN-målet om kvalitetsuddannelse. Eleverne lærer i praksis om miljø, bæredygtig landbrugsproduktion og energi, men de lærer også at handle som borgere i et demokratisk samfund, tage kritisk stilling og løse problemer gennem nye undervisningsmetoder. Det bidrager til at skabe bæredygtige lokalsamfund i lille skala og tilpasser lokalbefolkningens liv til klimaforandringer. Alle projekterne køres i samarbejde

med nationale miljøundervisningsorganisationer, og derfor er det også et mål at opbygge kapaciteten i disse, så projekterne bliver bæredygtige og landenes organisationer og myndigheder kan arbejde videre på egen hånd med aktiviteterne. Eco-Schools programmet i de afrikanske lande giver vigtige resultater: Dels fastholdes flere, især piger, i skolesystemet længere tid. Flere elever gennemfører grundskolen, og eleverne på Eco-Schools får højere karakterer og klarer sig generelt bedre end gennemsnittet i landene.

Det har stor værdi, at Friluftsrådet gennem sine u-landsprojekter er med til at udbrede både ideer og praktiske færdigheder for at fremme bæredygtighedsmålene. Hvis målene skal nås kræver det en formidabel oplysningsvirksomhed og operative partnerskaber mellem regeringer, offentlige myndigheder, folkelige organisationer, virksomheder og finansielle institutioner. Mogens Lykketoft, Folketingsmedlem og formand for FN’s Generalforsamling 2015-2016

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

47


MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

MILJØ OG BÆREDYGTIGHED

FRA SYREREGN TIL SKYBRUD

Ole Løvig Simonsen, formand for Friluftsrådet i perioden 1984 til 1994 indstillet af Foreningen af Ungdomsskoleledere m.fl. Senere blev Ole Løvig Simonsen folketingsmedlem for Socialdemokratiet og blandt andet trafikminister.

I Friluftsrådets formål har det altid lydt, at rådet varetager friluftslivets interesser under hensyntagen til naturen. Men fokus i det miljøpolitiske arbejde har ændret sig – fra forureningsfrygt 1970’erne til klimakamp i det nye årtusinde.

N

ATUREN er i Friluftsrådets levetid blevet mere og mere presset, og efterhånden er Friluftsrådets opfordringer til at ikke at smide skrald i naturen blevet udvidet til egentlig miljøundervisning og engagement i miljøpolitikken gennem årene. Som en aktiv medspiller på den miljøpolitiske bane har Friluftsrådet forholdt sig til de dagsordener, der har præget miljøpolitikken de seneste årtier. Fra forurening i 1970’erne til 00’ernes klimaforandringer. I kølvandet på efterkrigstidens vækst og velstand opstod der i 1970’erne et stigende fokus på forurening. Syreregn, smog og drivhusgasser sneg sig ind i danskernes ordforråd og i årene, hvor Friluftsrådet fejrede 30 års fødselsdag blev nogle af Danmarks store miljøbevægelser født – organisationer som i de følgende år blev medlemmer af Friluftsrådet: Miljøbevægelsen NOAH, Greenpeace og WWF Danmark der blev stiftet i hhv. 1969, 1971 og 1972. – Forureningsproblemet var den gang ikke et så afgørende problem for Friluftsrådet. Selvfølgelig i den sammenhæng, hvor det var noget, der ødelagde naturen. Hvis der for eksempel var store områder med deponi eller områder, der var spærret af på grund af

forurening. For på den måde havde effekterne af forurening jo en betydning for friluftslivet, fortæller Ole Løvig Simonsen, der var formand for Friluftsrådet fra 1984 til 1994.

Kan undervisning i miljø redde verden? Op mod 1980’erne skiftede det politiske og offentlighedens fokus til miljøproblemer. Miljøundervisningen blev set som en løsning på krisen, og det passede som fod i hose til Friluftsrådets billede af sig selv, som formidler af naturen og hensynet til den som det centrale i kampagner og projekter. – Derfor kastede Friluftsrådet sig ind i arbejdet med miljøundervisningen med et engagement, der fik stor betydning for Friluftsrådets aktiviteter frem til i dag – og som i øvrigt også har været med til at definere mange af Friluftsrådets internationale relationer, husker Friluftsrådets tidligere direktør Jan Eriksen. – Ungdommen var opdraget med naturhistorie, men nu blev vi altså nødt til at højne deres viden og lære dem at handle aktivt i den verden, de voksede op i der var fyldt med miljøproblemer. Friluftsrådet var med til at bære miljøundervisningen frem i Danmark også til de ’uorganiserede’, fortæller Ole Løvig Simonsen.

48 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Aktiviteterne i den tid lagde grunden til Friluftsrådets mangeårige engagement i miljøundervisning med en naturfaglig profil og en tværfaglig, problemorienteret pædagogik, der bringer eleverne ud i virkeligheden. Et af de initiativer, Friluftsrådet satte i værk i midten var Plant et træ-kampagnen fra 1982, hvor børn plantede træer, som tegn på miljøbevidsthed og tro på fremtiden. I 2016 er Friluftsrådet stadig samarbejdspartner i initiativet Genplant Planeten. Aktiviteterne med miljøundervisning bestod i 1980’erne nu først og fremmest i udstillinger om emnet og deltagelse i konferencer. Friluftsrådet påtog sig opgaven med at ”folkeliggøre miljøundervisningen”, som det hed i Friluftsrådets årsberetning. På Miljø 89 – en fælles nordisk konference og udstilling om miljøundervisning i Norden – var Friluftsrådet tovholder på en stor teltudstilling i Fælledparken, hvor medlemsorganisationerne udstillede deres version af miljøundervisning. Friluftsrådet argumenterede for, at miljøundervisningen ikke kun skulle foregå i skolerne, men at friluftsaktiviteter med gode naturoplevelser i fritiden også kunne bidrage til øget miljøbevidsthed.

En bæredygtig klode I 1990’erne blev bæredygtig udvikling det helt store begreb startende med Brundtlands-rap-

portens perspektiv på overudnyttelse af jordens resurser. Den globale miljøkrise var så alvorlig og truende, at viden og holdninger ikke længere var nok – der skulle handling og ændring af vaner til. Så med afsæt i mantraet ”Tænk globalt handl lokalt” blev Friluftsrådet en central aktør i forhold til at udfolde Rio-konferencens Lokal Agenda 21 i en dansk sammenhæng. Friluftsrådet havde i disse år en medarbejder ansat til at arbejde med Lokal Agenda 21 i friluftssammenhænge og foreningerne blev opfordret til et grønt bæredygtigt virke. Der blev udviklet værktøjskasser med handlingsforslag og en folder med indsatser, der skulle ændre vaner i en bæredygtig retning – fra brug af miljøvenligt vaskepulver til opsætning af redekasser. – Friluftsrådet var på en måde med til at oversætte bæredygtighedsbegrebet til en dansk kontekst sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Agenda 21 var virkelig hot, og der var enorm stor efterspørgsel på det, Friluftsrådet lavede, fra både organisationer og myndigheder, fortæller Jan Eriksen. Lokal Agenda 21 og bæredygtig udvikling blev således i nogle år et gennemgående element i Friluftsrådets kampagner, som Blå Flag og i flere projekter om bæredygtig byudvikling.

Klimaet på dagsordenen Bæredygtig udvikling levede sideløbende med, at begrebet ’global opvarmning’ kom på alles læber. Klimaforandringer og klimatilpasning afløste i løbet af 00’erne snakken om miljø og bæredygtig udvikling. I mellemtiden var det politiske klima i Danmark skiftet, og der blev klart signaleret et opgør med det, som miljøminister Hans Christian Schmidt fra Venstre opfattede som ”miljøimperiet” og ”smagsdommeri”. Alligevel var der i årene et stigende og uundgåeligt fokus på forandringer i klimaet, og med den konservative Connie Hedegaard som miljøminister fra 2004 kom klimaproblematikken for alvor på den politiske dagsorden. Det handlede ikke om regulering af det danske miljø, men om global kamp mod forandringer i klimaet, og det blev italesat som et væsentligt politisk problem.

Skybrud giver nye arealer til friluftsliv Klimadagsordenen med det globale perspektiv var vanskeligere for Friluftsrådet at markere sig på. Miljøundervisningsprogrammet Grønt Flag Grøn Skole udbredes og udvikles stadig, men klimaforandringerne indebærer også fysiske forandringer i byer og landskaber. Der blev behov for at tilpasse vores land til andre klimafænomener.

Jan Eriksen blev ansat som konsulent i Friluftsrådet 1986 og var direktør i 1990 frem til 2014. Med Jan Eriksen som direktør blev sekretariatet, der flyttede til Københavns Sydhavn, udviklet til et stort og professionelt drevet sekretariat med 40 medarbejdere og en langt større projektportefølje.

– Klimaforandringerne og klimakonferencerne var umiddelbart sværere at koble til friluftslivet, Men løsningen for Friluftsrådet blev at opfordre til, at der blev tænkt i rekreative muligheder, når byer og boligområder alligevel skulle tilpasses til skybrud og voldsomt vejr, siger Jan Eriksen. Friluftsrådets årlige pris ’Danmarks Friluftskommune’ havde således i 2015 tema om at samtænke friluftsliv og rekreative arealer i kommunernes klimatilpasningsprojekter. I dag findes er der mange gode eksempler på, at der er skabt grønne – eller blå – friluftsområder for borgerne, når der alligevel er blevet lavet regnvandsbassiner og vandafledning i byerne. Der har også været mulighed for at søge tilskud fra Udlodningsmidler til rekreative faciliteter i forbindelse med klimaprojekter, og Friluftsrådet har sat som mål i strategierne, at 75 procent af alle kommuner skal tænke rekreative muligheder som en del af deres klimatilpasningsprojekter.

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

49


FAKTA OM FRILUFTSLIV

FAKTA OM FRILUFTSLIV Friluftsrådet har løbende arbejdet på samle viden om friluftslivets udbredelse, udvikling og effekter på så forskellige områder som naturen, samfundsøkonomien og den enkeltes psykiske trivsel.

Mountainbike til tops

Det bruger vi friluftskronerne på

MOUNTAINBIKECYKLING ER FRA 2010 OG FREM BLEVET MERE OG MERE POPULÆRT.

FORBRUG IALT: 29 MIO. KR. Udstyr

Antallet af mountainbikeryttere i statens skove og andre naturområder er i 2017 vokset med 15-20 procent om året siden 2013. For eksempel viser automatiske tællere på det 25 km lange mountainbikespor i Hareskoven ved København, at 90.500 mountainbikeryttere passerede tællerne i løbet af året. Det første mountainbikespor i statens skove og andre naturområder blev etableret i 2000. I dag er der i alt 540 km mountainbikespor fordelt på 54 spor i statsskovene.

11.029

Tøj og sko

3.477

Overnatninger

2.734

Restaurationer

1.756

Offentlig transport

979

Brændstof

2.689

Kontingent mv.

2.583

Repaerationer og reservedele Øvrige

860 2.989

FRILUFTSLIV SKABER 28.000 FULDTIDSJOBS Danske husstande bruger i gennemsnit 11.157 kroner årligt på friluftsaktiviteter her i landet. Det giver tilsammen 29 milliarder kroner, hvilket svarer til godt 28.000 fuldtidsjob. Der er registreret mere end 57.000 lystbåde i danske havne, hvoraf 57 procent var sejlbåde og 43 procent motor­både. Antallet af lystbåde er steget med cirka 20.000 siden 1986.

5,2

MILLIONER danskere er medlem af friluftsforeninger VI LØBER I NATUREN PÅ EGEN BEN 81 PROCENT AF DE DANSKE MOTIONSLØBERE LØBER FOR AT KOMME UD I NATUREN Motion bliver hyppigere motivationen til at tage ud i naturen. I alt løber 31 procent af danskerne regelmæssigt en tur, men kun hver tiende motionsløber er medlem af en forening.

Der er flere medlemmer i Frilufts­ rådets medlemsorganisationer, end der bor mennesker i Danmark. Det er, fordi der er flere paraplyorganisationer blandt medlemmerne, og fordi mange er medlem af mere end en idræts- eller friluftsforening. I 1951 repræsenterede Friluftsrådet 500.000 mennesker i foreningerne.

DANSKERNE ELSKER SKOV OG STRAND Friluftsliv foregår mere i hverdagene 53 PROCENT AF NATUR­ BESØGENE FOREGÅR I HVERDAGENE, OG 46 PROCENT I WEEKENDEN. 17procent havde ferie sidst de var ude i naturen. Sammenlignet med undersøgelser fra 1990’erne peger tendensen imod, at danskerne bruger naturen mere i hverdagene.

ANTAL ÅRLIGE BESØG Skov

70

Strand / kyst

43

Mark

36

24

Eng

22

Vandløb

18

Hav

15

Mose

12

Hede

7

Fortidsminde

7

Andet

7

millioner overnatninger

NATUREN ER SKÆVT FORDELT I LANDET I gennemsnit har hver dansker har 1.606 kvadratmeter natur, 956 kvadratmeter skov og 650 lysåben natur. Men mens en københavner har 57 kvadratmeter pr. person har en vestjyde hele 4.000 kvadratmeter natur at boltre sig på.

var der på de cirka 500 danske campingpladser i 2010. I 2016 anslog Naturstyrelsen at 160.000 mennesker overnattede i naturen – et tal der er steget med 40 procent på tre år. Der er mere end 1.000 primitive overnatningspladser og 200 skove med mulighed for ”fri teltning” i Danmark.

Kilder: (Danskernes brug af naturen. Friluftsrådet 2014. Fakta om friluftsliv i Danmark, Friluftsrådet 2013. Danboat 2010 og Dansk Sejlunion, Danmarks Statistik, Naturstyrelsen.dk

50 Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

Friluftsrådet · 75 år med alletiders friluftsliv

51


Friluftsrådet Scandiagade 13 · DK-2450 København SV Tlf. +45 33 79 00 · fr@friluftsraadet.dk www.friluftsraadet