Page 1

Ă…rgang 13

Vinter 2016

Nr. 4

Foto: Anders Clausen


Medlemsbladet skal tjene kommunikationen mellem Foreningens ledelse og medlemmerne, samt medlemmerne imellem. Dette blad skal tillige være den platform, hvor Foreningens synspunkter og holdninger kommer til medlemmernes og offentlighedens kundskab. Redaktionen modtager indlæg fra alle parter også fra dem, der ikke måtte være enige med os. Eftertryk og anvendelse af bladets stof - er tilladt med angivelse af kilde og skribentens navn når bladstoffet anvendes i et ikke kommercielt øjemed. I modsat fald kan der forhandles med en af redaktørerne om eventuelle betingelser.

Ansvarshavende redaktør: Hans Jørgen Nygaard Bladredaktører: Anders Clausen og Karen Olesen Hjemmesideredaktør: Tanja Pedersen. www.levende-land.dk Facebookredaktør: Tanja Pedersen. www.facebook.com/levendeland

Indholdsfortegnelse Side 2 ................... Bladets formål og vilkår, deadline til næste blad samt indholdsfortegnelse Side 3-4……………………………………………..Formandsreplik v/ Hans Jørgen Nygaard Side 5-6 …………………….….... …… …Frie Bønder på Folkemødet v/ Anders Hedegaard Side 7-8……………………….……………………………..Små og store dyder v/ Birgit Bak Side 9-10 .. ...................... …...For at ændre fremtiden, må man kende fortiden v/ Finn Jensen Side 10-12…………...Høsten på et husmandsbrug i 1980`erne. Del 2 v/ Henrik Kuske Schou Side 12-14 ....................................................................... GMO eller ej v/ Gunnar O. Schmidt Side 15-18 .................................................................... Hvor der er vilje…..v/ Tanja Pedersen Side 18 .............................................................. Overdrevets suppekøkken v/ Tanja Pedersen Side 19 .......................................................................................................... Bestyrelsen m.fl.

Deadline for næste blad er 1. marts 2017


Formandsreplik Så er det igen tid til at evaluere året i foreningen. Fik vi leveret vores budskab om vore visioner for fremtidens landbrug i Danmark – slut med det natur- dyreog menneskefjendske industrilandbrug. Jeg tror det er lykkedes ganske godt og det bedste ved at arbejde med processen er, at der mærkes en helt klar trend i samfundet for vores ideer for fremtidens landbrug. Vores indsats har været deltagelse i adskillige konferencer / møder, og udgivelse af kronikker, læserbreve og pressemeddelelser i dagbladene, alt sammen bragt i nærværende blad eller på vores hjemmeside. Vi har i årets løb haft møder med fødevareordførerne fra Alternativet, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og vi vil fortsætte møderækken med andre relevante politikere på området. Vi har i år deltaget i Folkemødet på Bornholm, hvor vi havde en fin plads på Havnen i Allinge sammen med JAK Danmark og foreningen Gode Penge. Det var gode samarbejdspartnere, der trak mange folk til vores stand. Vi fik uddelt rigtig meget af vores kampagnemateriale og fik rigtig mange gode snakke med interesserede mennesker, der sympatiserede

med vores ideer og værdier. Vi var to fra Frie Bønder - Levende Land der deltog, Anders Hedegaard og undertegnede. Vi fornemmede, at deltagelsen i Folkemødet øgede kendskabet til foreningen betragtelig, vi har dog fravalgt at deltage i 2017, mest på grund af omkostningerne, men også fordi det er vanskeligt at finde tid til rejsen. Vi vil i stedet forsøge at få en stand på Naturmødet i Hirtshals, der som noget nyt fandt sted for første gang i år og var en stor succes. Vi havde et gårdbesøg i juli på Vester Hedegaard i Pandrup, hvor Anders og Mogens Hedegaard driver et utraditionelt landbrug med planteavl. De avler gamle kornsorter som formales og sælges som brødkorn – der er også skovdrift med eget savværk. I bedste forstand et naturvenligt landbrug. Vores medlemskab af den internationale organisation for små landbrug La via Campesina har Ole Færgeman på bedste vis taget sig af og deltaget i møder i udlandet, som omtalt i det forrige blad. Det helt store spørgsmål i tiden, som vi måsom vi må forholde os til, er den verserende krise – vel 3


værste i mere end 100 år – som dansk landbrug befinder sig i. Den kræver gennemgribende reformer, men ikke af den slags som regeringen barslede med i foråret, i form af en uduelig landbrugspakke, der ikke redder noget som helst og ikke dæmmer op for den galoperende struktur – amok – udvikling. Vi må nødvendigvis se på hvordan vi klarer det fremtidige generationsskifte og finder alternative ejerformer – så vores vision om mere jord på flere hænder kan gå i opfyldelse. Heldigvis ser vi nu for tiden tiltag i denne retning. Det har også været foruroligende at være vidne til alle de usandheder og manipulationer med kendt viden, der har fundet sted, og hvordan forskere på området fik mundkurv på – sådanne forhold er helt uhørte i et demokrati.

Vi har i år besluttet, at alle medlemmer i foreningen får en bog i julegave. Det bliver journalist Kjeld Hansens nyeste bog ”Fra Mark og Stald”, som på bedste vis beskriver landbrugets krise og ikke mindst regeringens håndtering af den. Så jeg vil hermed ønske alle en god læselyst! Til slut vil jeg minde om at foreningen fortsat er afhængig af en flok trofaste medlemmer, som støtter op om foreningen og fornyer medlemskabet til nytår – og tak for jeres hidtidige støtte. Hermed vil jeg ønske alle en Glædelig jul og et godt nytår Venlig hilsen Hans Jørgen


Frie Bønder på Folkemødet Af Anders Hedegaard 22. juli 2016 Det var med spænding, at vi drog af sted, da jeg ikke har været på Bornholm i 28 år og jeg havde håbet, at der kunne være tid til en lille visit på Hammershus. Den idé blev dog hurtigt jordet af virkeligheden, da travlheden satte ind med tre heftige dage med samtaler om land, natur og landbrug. Vi fik virkelig at føle, at vi nu er en forening midt i det politiske brændpunkt, da disse emner var meget højt placeret på dagsordenen som følge af et halvt års polemik om landbrugspakken. I Folkemødebladet, der fortæller om samtlige arrangementer på folkemødet, kunne vi læse om adskillige arrangementer med dette emne i fokus. Derfor var det også vigtigt ikke blot at passe vores egen stand, men også at komme ud og opleve disse diskussioner ude omkring på pladsen. Hans Jørgen og jeg spiste derfor på skift og gik ud og oplevede og fremviste kasketten. Vi skulle helt frem til lørdag før vi spiste sammen på Allinge Røgeri. Torsdag fik Hans Jørgen fornøjelsen af at diskutere direkte med Formanden for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen i Retsforbundets telt. Udkommet var ikke så overraskende. Der er ganske langt

fra vores meninger til en organisation, der praler af at have 60% af landets landbrugsareal under deres vinger. Da medlemstallet ikke er overvældende - dog større end vores, er det også klart, at der er tale om de absolutte storbønder og industrilandbrug. Til gengæld oplevede vi hurtigt i vores egen stand, at mange mennesker deler vores visioner om et mindre landbrug og en større variation i både land og landskab og ligeledes i en større diversitet i udbuddet af de spiselige produkter, som landbruget leverer. Mange kom forbi til en god snak om landbrug og nogle endda med diverse projekter i søen, som passer som fod i hose til vores forening. Bla. forstanderen for en produktionsskole på Salling, der i samarbejde med Thise Mejeri og støttet af Veluxfonden, arbejder for at oprette et netværk af mindre økologiske kvægbrug på Salling. Lignende samtaler med flere andre både ved vores stand og ude på pladsen gav en fornemmelse for at en slags Dalbyplan flere steder i landet er ved at blive rullet ud i praksis - og det er jo glædeligt, at opleve, at en omstilling af landbruget er på vej og at vi bestemt ikke er ene om vores tanker i den retning. Vi fik også talt med politikere. Blandt andet da Simon Kollerup, landbrugsordfører fra socialdemokratiet var til et arrangement hos vores nabotelt NNF-fødevareforbundet 5


(der gerne ser flere slagtesvin, men som godt kan se logikken i at det ikke kan betale sig at producere dem). Vi fangede Simon Kollerup efter arrangementet og fik en kort snak med henblik på et senere møde enten på Christiansborg eller i Nordjylland, hvor han er valgt i Thy. Jeg har lovet Hans Jørgen, at jeg gerne stiller tag over hovedet til rådighed for et sådant møde, da jeg bor forholdsvist tæt på lufthavnen ved Aalborg. Højdepunktet indtraf lørdag eftermiddag ved en seance med Maria Reumert Gjerding og Karen Hækkerup i enhedslistens telt. I slutningen af arrangementet spurgte en mand, der præsenterede sig som chef i COOP for lokale produkter, Karen Hækkerup om det ikke ville være en god idé med nogle mindre enheder og dermed en langt større diversitet i produkter fra landbruget! Vi underdriver ikke, når vi fortæller, at det var vanskeligt at få armene ned igen... Jeg talte med Maria Reumert Gjerding efter arrangementet, hvor hun fortalte at hun er vild med Dalbyplanen, som jeg havde præsenteret for en mindre skare selvsamme formiddag. Jeg spurgte med alle de positive oplevelser i baghovedet om ikke det er muligt, at samle en større flok med interesse for emnet til et arrangement om en omstilling af dansk landbrug - evt. en konference på Christiansborg. Jeg håber, at tan-

6

ken kan få noget luft under vingerne, ved at jeg nu har sagt og skrevet det. Lørdag eftermiddag var i det hele taget fuld af arrangementer med vores interesse, så vi spenderede hele eftermiddagen på at gå rundt til disse arrangementer og tale med folk. Jeg har endnu ikke pakket tasken ud og fået styr på alle de forskellige visitkort og brochurer, som jeg fik undervejs. Måske det lykkes efter høst.

Det samlede indtryk er, at der er liv i undergrunden for at skabe nogle mindre landbrug og derved sikre en større diversitet i udbuddet af produkter. Det er rart at vide!


Små og store dyder Af Birgit Bak, Økologisk Bonde Lever vi stadig i et ”falde på halen samfund”, hvor stort er mantraet, og begrebet ”småt er godt” dybest set er noget forbandet romantisk sludder, eller er vi ofre for, at det, som vi kan læse i nyhederne, ikke stemmer overens med det, som befolkningen reelt ønsker? For hvad er det, at vi ønsker, udover følelsen af glæde og lykke? Ønsker vi ikke at leve et sundt og meningsfuldt liv, og at kunne give noget værdifuldt videre til kommende generationer? Er det ikke vores fornemmeste opgave? Hvorfor bliver ”hverdagens helte” glemt i overskrifterne? Kan vi skabe vores egne overskrifter- omskrive historien? Nej, det her handler ikke om partipolitik eller til højre- eller venstre for den politiske midterskala. Det handler om hverdagen for mange af os, for vores familier og vores venner. Det handler om identitet og en enorm krise for samme. Som mindre og diverse landbrug, der lever i pagt med vores dyr, afgrøder og den natur, der omgiver os, er vi (de fleste af os ☺) , måske ikke de mest højtråbende omkring alle de fine ting, som vi går og foretager os i vores hverdag. Vi er derfor heller ikke de mest spændende, der findes,

medmindre en forbarmende journalist tænker, at den fortravlede byboer har brug for lidt 50-’er romantik til søndagskrydderen. I den situation får vi lidt spalteplads under ”kultur” og ”fritid”, ikke som bønder, men som nogen, der ”bare” hygger os med at få jord under neglene på vores ”fritids-landbrug” eller ”hobbylandbrug”. FRITIDSLANDBRUG?! HOBBYLANDBRUG !!!!!? Det lader vi lige stå………………… Hvor kommer de ord dog fra? Der, hvor de hyppigst bruges, er i industrilandbrugets presse, når der skal beskrives en forskel på ”rigtige landmænd” og så os småbønder, der iflg. disse mastedonter, alene gør det her for sjov…………………………….. Man bliver så trist…………ikke? Vi små brug kan nemlig noget, som de store ikke kan. Vi kan snakke sammen, vi kan holde sammen, vi kan lære af hinanden, vi kan omstille og tilpasse os, uden at det koster en pokkers masse penge, men derimod giver gensidig glæde og inspiration. Det kan vi, fordi at vi har valgt at drive en type landbrug, hvor vi ikke er afhængige af enorme investeringer i store produktionsanlæg og maskiner. Vi har fravalgt industritanken, tanken om storhed i form af kæmpearealer, store 7


bygninger enorme horde af stressede dyr, og i stedet valgt den frugtbare og kreative måde, at fremstille mad til mennesker på, til. Vi kan levere varen, når kunderne opsøger os. Problemet er, at vi bliver gjort til nogen, der ikke har noget på spil, i medierne; og det er faktisk over en ret bred kam. Både hos de, der ellers gerne vil have sunde fødevarer, og hos de, der helst så, at vi lukkede hurtigst muligt. Hvorfor er det, at godsejeren, der lægger om til økologi og gør noget for naturen, får så meget mediebevågenhed, selvom det, som gøres, er det, som vi andre tilsammen har gjort i mange år? Misforstå nu ikke, for jeg synes, at det er dejligt, at godsejerne OGSÅ er begyndt at interessere sig for sunde fødevarer og vores efterkommeres eksistensgrundlag…………………….. MEN for syv sytten da, hvis vi mindre og diverse småbrug, hvoraf rigtig mange af os har været økologer i årtier, tilsammen havde fået den samme bevågenhed, som bevægelse, der skulle tages alvorligt, så havde vi pokkerme været solidt plantet i befolkningens bevidsthed i dag. Er det fordi, at pressekorpset ikke mener, at man som små sætter ”noget særligt” på spil i forhold til de store? Er det fortsat ideen om, at man er noget mere, hvis man har mange penge, 8

end hvis man ”jonglerer” med lidt færre finanser omsætningsmæssigt end de store? Tilsammen er vi stadig store. Iflg. Danmarks Statistik, så var der i 2015 24.890 landbrug under 75 ha., dvs. ca. 68 % af det samlede antal brug i dette land. Så hvorfor er vi så uinteressante, hvis ikke man kan romantisere os? Hvorfor kommer vi mest ”op til overfladen”, når man vil gøre os til ”prygelknabe” i forbindelse med fugleinfluenza og andre smitsomme sygdomme, som kan true landbrugsindustriens stressede dyreflokke? Som I nok fornemmer, er denne lille kronik ikke tænkt som en opskrift på, at nu gør vi bare sådan. Men, det er jo heller ikke traditionen i vores kredse. Den er mere et opråb om, at vi skal tydeliggøre, hvor stor en forskel, små og diverse brug, der fremstiller rene fødevarer, kan gøre i forhold til det, som vi gerne vil levere videre til vores børnebørn. VI KAN OG VI GØR DET!, Men, vi må kræve, at vi bliver taget alvorligt af vores omverden. Spørgsmålet er, hvordan vi gør det, når journalisten banker på døren, og har lyst til at udstille os hver især, som ”den lille søde solstrålehistorie”. SAMMEN ER VI STORE OGSTÆRKE! Det er den historie, vi skal have fortalt. ☺


For at ændre fremtiden, må man kende fortiden Af Finn Jensen Dansk Fjerkræ Forum En lille historie omkring Newcastle Disease og vaccination Tilbage før midten af 00’erne blev der ikke vaccineret mod den smitsomme hønsesygdom der hedder Newcastle Disease (ND) i Danmark. Det var ellers kutyme i stort set resten af Europa men Danmark og Sverige gjorde det ikke. Danmark havde nogle udbrud af ND op igennem 90’erne og et større udbrud af ND i 2002 hvor ND blev spredt fra en forhandler af æglægningsklare høner (hønniker) via mellemhandlere til mange små flokke. Bekæmpelsen af dette udbrud

trak temmelig store veksler på Fødevarestyrelsen og en del omkostninger til erstatninger og rengøring m.m. Fjerkræerhvervet var dengang af den overbevisning at det, at danske høns IKKE var vaccineret mod ND gav dem en fordel på eksportmarkeder i forhold til andre lande, og derfor var de ikke interesserede i at vaccinere mod ND. Men den daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel blev så træt af at udbetale erstatninger efter ND udbrud at hun slog i bordet og bad Fjerkrærådet om dokumentation for at Danmark havde en eksportfordel ved ikke at vaccinere mod ND. Det var ikke muligt at dokumentere, kunder i ind- og udland var faktiske bedøvende ligeglade om hønsene var vaccineret eller ikke, og i efteråret

Foto: Tanja Pedersen 9


2004 tog Mariann Fischer Boel derfor den beslutning, at i Danmark skulle der nu vaccineres mod ND. Hobbybesætninger er dog undtaget for dette krav om vaccination mod ND, dog skal der vaccineres hvis dyrene skal på udstilling eller sælges på markeder. Men har man høns hjemme i haven skal de ikke vaccineres. Siden har der ikke været udbrud af ND i Danmark, altså lige bortset fra 2005 i en helt indelukket besætning uden adgang til det fri, hvor der blev produceret rugeæg. Hønerne var blevet sat ind i besætningen inden der blev indført obligatorisk vaccination mod ND, og myndighederne skønnede ikke at det var nødvendigt, nu når hønsene gik inden døre. Læring I:Fjerkræerhvervet ændrer KUN holdning og praksis når de bliver pålagt det af myndigheder og politikere. Læring II:Regler for hobby- og erhvervsfjerkræ kan sagtens være forskellige, det kræver bare politisk vilje. Læring III:Indespærring af høns giver ingen sikkerhed mod smitte. Det er langt vigtigere at fokusere på ikke at slæbe smitte ind til dem. 10

Høsten på et husmandsbrug i 1980’erne. Del 2 Af Henrik Kuske Schou Det var nu blevet efterår. Dagene var kortere, og stubharven var 2-3 gange over stubmarken, mens køerne i begyndelsen af oktober blev sat på græsudlægget af italiensk rajgræs. I starten af oktober blev det nu tid at tage kartofler op. Med Ferguson´en og en enfuret plov blev kartoflerne pløjet op, og vi lå derefter alle på knæ og samlede op i spande som jævnligt blev tømt af i en meget lille gummivogn. Senere gik vi over til netsække, som lettede arbejdet en del. Kartoflerne blev læsset af i en meget sirlig kule og dækket med halm. Senere blev kulen dækket med jord, så den kunne holdes frostfri. Det var fast tradition, at når kartoflerne var taget op, bagte Mormor kartoffelpandekager. Det laves af revne kartofler blandet med æg, mel og krydderier, og som steges i palmin. Det smagte herligt.


Senere købte jeg en kartoffelfrilægger, og i øvrigt også en kartoffellægger samt hyppeplov. Det lettede arbejdet betydeligt. Og vi har et par år præsteret at være 4 generationer i kartoffelmarken, hvilket nok de færreste i landbruget oplever i dag. Jeg er glad for, at mine egne har haft mulighed for at opleve dette, også

selvom de ikke kommer til at arbejde i landbruget. I de sidste uger af oktober stod roehøsten for døren. Morfar dyrkede både fodersukkerroer og kålroer. Allerede som 9-årig gik jeg sammen med Morfar og Mormor i marken med et aftopper-jern. Det er et halvmåneformet skarpt blad på et skaft, så man med en skubbende bevægelse kan fjerne toppen fra roen lige der, hvor toppen slutter og selve roen starter. Vi var iført gummibukser, varmt tøj og gummistøvler. Du undrer dig sikkert over, hvorfor vi ikke bare tog grønthøsteren og fik hugget toppen med den. Men Morfar mente (og han havde ret) at for meget af roen gik tabt, og at de blev svære at holde friske i kulen. Derfor denne gammeldags

metode. Der blev smidt fire rækker top sammen, så to rækker roer stod tilbage aftoppet. Så tog vi roeslæden efterspændt Ferguson´en, som tog roerne op og samlede to rækker i en streng. Om eftermiddagen læssede Morfar og mormor roerne på den store gummivogn fra hver sin side med roegreb, mens jeg sad på Ferguson´en og kørte frem. Når der var læs, kørte jeg traktoren hjem til kulen, og vi læssede af. Når vi havde taget de frilagte køregange, flyttede vi toppen og tog de sidste roer op og kørte dem hjem til kulen og i roehuset. Til sidst tog Morfar eller Morbror grønthøsteren, som knuste toppen og blæste den op i gummivognen. Når vognen var fuld, blev den kørt hjem til ensilagebeholderen og læsset af med håndkraft. Når vi var færdige, blev toppen bredt ud i beholderen og der blev lagt plastic oven på og til sidst et lille læs roer til at tynge med. Efter ca. 2-3 uger kunne vi pumpe saft over i ajletønden, som jeg kørte ud på marken med Ferguson´en. Og senere blev roerne fodret op og nu


var der både friske roer og roetopensilage at fodre med henover vinteren. Flere gange hen over vinteren blev roehuset fyldt op med roer fra roekulen. Det kunne både være en kold og besværlig opgave, Nogen gange måtte vi bruge hakke for at få løsnet den frosne jord, som kulen var dækket med. Herefter fjernede vi halm og læssede roerne på en lille vogn efter Ferguson´en. Det kunne godt tage 4-5 dage at få roerne hjem fra marken og det meste af en dag at få fyldt roehuset, men det var hyggeligt og der var tid til både pauser og snak om alt muligt. Noget man som bonde nogen gange savner i dag, når man er mere ensom i marken.

- men, Henrik, -husk at også en lille grå Ferguson kan føle sig ensom! (Red.)

12

GMO eller ej. Af Gunnar O. Schmidt I århundreder, ja årtusinder, har mennesker haft blik for fordelene ved udvælgelse af særligt gode og udbytterige planter og husdyr og videre avl heraf. Det sidste er netop det, der adskiller os fra dyrene, og uden den evne og forstand var der ikke plads til så mange eksemplarer af os. Ja, for mange forekommer de udbytter vi høster i dag fuldkommen unaturlige, nærmest skadelige, og sandt er det selvfølgelig, at de gigantiske udbytter for vækster, – dyr eller planter,- er forbundet med store omkostninger. En ko der leverer op mod 20 ts. kg. mælk på et år, holder næppe længe, og kunne koen tale, ville den nok ønske sig lidt flere oplevelser i sit korte liv end kun stort set at omsætte foder til mælk, hvis den ellers kendte et andet liv. Godt den ikke ved, hvad den går glip af... Og intensiv planteavlsdyrkning ved enhver, hvad betyder: Mindre biodiversitet ( har den for øvrigt,overalt vel at mærke, - en værdi i sig selv, kunne man lidt filosofisk spørge, set fra et menneskesynspunkt), skader, – kendte og ukendte på mennesker og dyr, forårsaget af vækst- tilsætningsstoffer osv. Så fordele og ulemper fortsætter ufortrødent fremover ved produktionen af fødevarer, eftersom vi alle vil leve og over-


leve så længe som muligt og vores afkom bliver mere og mere talrige på kloden. Meget tyder på, at vi ikke vil ændre meget på kulturen vi lever på, hvad fødevarer angår. I hvert fald ikke så hurtigt som påkrævet, hvis vi gerne vil have bedre balance i jordens økosystem, CO2 udslip, klimaforandringer osv. Vi vil have vores rigelige mængder kød, selv om meget kunne undværes i vores del af verden. Afrikaneren vil have sine alt for mange køer, der er hans banksystem og medgiftreserve til døtrene, selv om disse dyr ødelægger meget mere end de tilnærmelsesvis yder af mælk og kød, osv osv. Hvad der kunne være nogle svar til afhjælpning af omkostningerne ved fødevareproduktionen, er der naturligt mange der interesserer sig for. I nogle årtier har diskussionen her i Europa været meget for og imod GMO produktion. Diskussionen har ofte været ret følelsesladet, hvilket også er helt rimeligt, medmindre den bliver lidt religiøs. Senest har etisk råd herhjemme taget diskussionen op igen, og et flertal i rådet finder det nu rimeligt, - ud fra alle tænkelige sikkerhedsprincipper og offentlig kontrol, at støtte udviklingen og dyrkning af GMO planter, – ikke dyr, i erkendelse af, at den noget langsommere almindelige planteavlsforædling ikke kan følge med

behovet for nye planter og dyrkningsmetoder, der letter presset på kloden. Her tænkes på udvikling af mere tørke- og kulderesistente planter, planter, der bedre kan optage næringsstoffer, f. ex. kvælstof fra luften, flere ernæringsrigtige planter, især udviklingen af vitaminrige, udvikling af planter uden skadelige stoffer for mennesker (kartofler) etc. etc. Så vidt jeg har forstået er det ikke udviklingen af planteresistens mod visse pesticider, der interesserer rådet. Dette interesserer naturligvis især Monsanto, der nyder godt af, – og vi må gribe i egen barm,- også os. I hvert fald indirekte, idet vi jo hælder tonsvis af gmo-soya i vore husdyr og iklæder os dagligt underbukser dyrket på gmo- bomuld osv. Det vil føre for langt her at komme ind på de meget komplicerede teknikker, risici, dilemmaer, forhold til økologi osv. For dette blads læsere er emnet sikkert i øvrigt ret velkendt, og det har været foreningens holdning hidtil at afvise GMO ret så bastant. Det mener jeg både er en fejl og en umulighed. En fejl, idet alle dyrkere af jorden vist går ind for forædling og at det derfor må være værktøjet og brugen af dette, der er afgørende. Umuligheden af afvisningen ser jeg i det faktum, at asiaterne, – med Kina i spidsen er på vej i fuld fart. Nok med 13


mere fart, end vi kunne ønske os, men det er de vist ligeglade med. Kunne vi ikke i stedet bidrage med skepsis og deraf følgende godt bidrag til sikkerhed ? Vores forening, der består af både konventionelle, økologiske og dem imellem, jordbrugere, kunne måske sammen med etisk råd være med til at højne og udbrede debatten inden vi bliver kørt over af gmo-fundamentalister, – pro et contra. Lad os være åbne overfor nye muligheder, og tage debatten om dilemmaer og udfordringer til vores egen fordel, og ikke bidrage til den nemme afvisning i vores forspiste Danmark og Europa. Men det skal komme almindelige mennesker til gavn, – som en forsker fornylig sagde til Dagbladet Information, citeret nogenlunde efter hukommelsen: Jeg fortsætter min gmo-forskning i menneskehedens tjeneste, men finder jeg en metode der kan udløse et patent, ville det være over mit lig, at Monsanto fik rettigheden over den. Så derfor, – lad os genoptage debatten i lighed med etisk råd, og hjælpe hinanden til at blive lidt klogere. NB. Og her følger en lille “tegning” af en lille havreplante, jeg havde engang på en sandmark. Som spæd bredte den sine blade bredt ud, – ingen andre 14

planter kunne komme til.. Glad groede den sig høj og flot og satte kerne, nøjedes med de få dråber vand Vorherre havde tildelt den og glædede sig over dem, – han havde til gengæld givet den næring fra luften og hverken insekter eller svampe nænnede at spise af den, de kom kun på visit, for de mente, at han var sat der for menneskene... Det var godt nok en fantasi, men næsten ligeså god som den om “Grantræet” i det gamle eventyr af HCA ! Glædelig jul og godt nytår fra matriklen i Svinninge.

- og minsanten om ikke der var endnu en Ferguson. Nu med julelys! Stormgade i Herning.


Hvor der er vilje.. Historien om en dødsyg lille høne.

dem, når jeg i flere uger kun har set dem hver anden dag, eller sjældnere endnu.

Af Tanja Pedersen

En dag fik jeg et glimt af Skrat der havde været væk i mange dage, og jeg kunne se hun havde noget hængende ud af bagdelen, men hun smuttede fra mig, ind i buskadset og væk var hun. Jeg måtte derfor vente tålmodigt på, at den lille høne dukkede op for at få mad og vand dagen efter. Da jeg endelig fik fanget Skrat var hun værre medtaget end jeg havde frygtet. Et stykke af hendes tarm var skudt ud af enden på hende og hun havde tydeligvis feber og var meget dårlig. Jeg tog hende med ind. Vaskede nænsomt det lille stykke lyserøde tarm, og stoppede forsigtigt det hele ind i rumpen igen. Smurte med helende salve og fik medicin via dyrlægen til hendes feber. Udsigterne

Lille Skrat er en hollandsk dværghøne på bare 400 g. Hun kom til verden sidste år og er vokset op i hønsegården blandt store høns og den gamle hane Jokke. Modsat sin søster, Skritterit, er Skrat meget sky, og vil helst ikke hverken røres ved eller fodres af hånden. Hun vil bare have lov til at passe sig selv, og det har hun selvfølgelig fået lov til. Både Skritterit og Skrat har haft perioder hvor de har været væk i dagevis, fordi de har været skrukke på skift og har haft op til flere hemmelige reder rundt omkring, som kun de selv kender til. Derfor har jeg ikke været så nervøs for

15


for overlevelse var dårlig, og Skrat var helt passiv og lå for det meste og sov uden at indtage ret meget vand eller føde. Som den hønemor jeg er, fik Skrat lov til at blive indenfor, så hun ikke kom i kontakt med for mange jordbakterier, for hver gang den lille høne lagde en hønseklat, blev tarmen skudt ud af rumpen igen. På andendagen opdagede jeg hvorfor, for pludselig kom hullet fra en sprængt byld til syne. Der var gået forrådelse i sårskorpen og hullet var kæmpestort, og gik ind i selve tarmen. Det så håbløst ud, og dyrlægen som jeg havde en telefonkonsultation med, vurderede det samme uden at have set hende på klinikken. Jeg tog derfor den tunge be16

slutning, at lille Skrat ikke skulle lide mere, og gik ned og gravede et hul i skovbunden. Min mand måtte stå for den tunge del af arbejdet, det med øksen, men han fik ikke gjort noget ved det den aften. Det skulle blive lille Skrats held. Næste morgen tog vi den sædvanlige skrigetur, når den lille høne skulle vaskes og smøres, for selv om hun skulle aflives senere på dagen, skulle hun have renset sit sår og sin udskudte tarm. Det var ikke noget der passede den skrappe dame, at blive lagt på ryggen i en vask og blive gennemgået med svamp og vatpind flere gange om dagen. Det var her sårskorpen fra den sprængte byld faldt af! Det var


her, der pludselig kom fin, ophelet tarm til syne, og det var her jeg for sidste gang stoppede det lille stykke tarm på plads igen. Timerne og dagen gik, og Skrat lagde hønseklatter som en normal høne, og tarmen blev inde. Det var næsten for godt til at være sandt, men hvad ville der mon ske, når hun igen begyndte at lægge æg? Efter nogle yderligere dage indenfor, var hun så frisk, at hun begyndte at lave ballade. Feberen var også væk, og Skrat ville gerne ud igen. Det fik hun så lov til, under opsyn, for jeg ville gerne

holde øje med hende, hvis hun igen begyndte at lægge æg. Hun gik derfor i en ”hønsefræser” tæt ved hønsegården, så hun kunne se sin familie og havde grønt græs under fødderne. Efter en uges tid kom det første æg og det var normalt, og rumpehullet på Skrat det samme. Hun var rask! Hullet i skovbunden blev annulleret og jeg begyndte at tro på at mirakler kan ske. Fra den dag kom Skrat tilbage til sin hønsegård og har været der lige siden, uden nogen men fra den sprængte byld. Nu, et halvt år efter, er Skrat ble-

17


vet mere medgørlig. Hun har ikke glemt hvor de mange undulatfrø er, som hun fik som sygekost i sommer, så hun kommer ofte forbi havedøren og tigger om at blive lukket ind, for at få lidt guf. Hun finder sig også i, sådan da, at blive taget op og båret ud igen, når jeg synes det er ved at være tid for hende at vende tilbage til det rigtige hønsehus. Jo, jo, hvor der er vilje er der vej Skrat og Skritterit lever fortsat det gode hønseliv på Undløse Overdrev, og kæmper dagligt om pladsen foran havedøren sammen med deres tante, en tredje hollandsk dværghøne, som er fire år gammel. Skulle du gå og tænke over, om det kunne være hyggeligt med høns i haven, så kan jeg varmt anbefale denne lille, særdeles hårdføre, charmerende og smukke hønserace, men pas på! De har nemlig tendens til at blive så tamme, at de mener, det er deres ret at lægge æg i klæde- skabe og dinere i opvarmede stuer. Så er du advaret.

18

Tanjas suppe En opskrift fra Overdrevets suppekøkken, en slags minestrone, såen’ helt på slump og ud af fri fantasi. Nok til 2 pers. og en slat til 2-3 høns bagefter. 1 dl hvide bønner, udblødte eller fra glas/dåse 1 løg i små tern 3 fed hvidløg i små tern 2 gulerødder i små tern 2 kartofler uden skræl i små tern 2 stængler bladselleri i små stykker En kvart squash i små tern ½ dl suppepasta (bitte små pastaer) 150 g god bacon i tern ca. ½ - 1 dl rødvin ca. 7 dl hønseboullion (føl dig frem, jeg kan ikke huske præcist hvor meget jeg tilsatte) Suppevisk af frisk timian, persille og salvie Olivenolie og Peber Varm lidt olivenolie i en stor gryde. Steg baconen nogle minutter. Tag halvdelen op og sæt til side. Steg den resterende bacon sprød og tag den op og sæt til side. Hæld den første portion bacon tilbage i gryden og tilsæt hvidløg og løg. Svits et lille minuts tid og tilsæt derefter rødvin. Kog ind et par minutter. Tilsæt bouillon, grøntsager og suppevisk. Kog i ca. 30 min. Tilsæt pasta og kog yderligere små 10 min. Smag til med peber og salt, hvis der mangler noget. Tag suppevisken op. Server med den sprøde bacon drysset på toppen af hver portion.


Oversigt over bestyrelsen m. fl. Formand Hans Jørgen Nygaard Skævevej 86 9352 Dybvad Tlf. 98 86 45 09 / 24 41 07 45 hjnygaard@nordfiber.dk Næstformand Ole Færgeman Sibirien 19, Esby 8420 Knebel Tlf. 75 27 90 72 / 29 44 25 88 olefaergeman@gmail.com Jan Olesen Dyregårdsvej 19 5591 Gelsted Tlf. 64 49 15 54 / 51 76 99 77 janto@outlook.dk Karl Mørch Jensen Strandvejen 2 8600 Silkeborg Tlf. 20 33 76 93 info@danecofirm.dk Lone Vitus Knudsen Alrøvej 77 8300 Odder Tlf. 21 80 08 96 lone@brandbygegaard.dk Ole Kjærulff Davidsen Ravnsøvej 24 Jaungyde 8680 Ry Tlf.: 96 28 90 90/ 26 84 90 90 ole@davidsen.mail.dk

Henrik Kuske Schou Ingelstrupvej 5 4682 Tureby Tlf. 23 80 50 45 henrik.k.schou@post.cybercity.dk Kristian Stokholm Ringsebølle Kirkevej 7 Egeby, 4970 Rødby Lolland 22 11 69 42 stokholmkristian@yahoo.com Anders Hedegaard Lundergaardsvej 105b 9490 Pandrup 52 37 16 16 aajs.hedegaard@gmail.com Suppleant Jens Peter Olesen Rolundvej 26 5591 Gelsted Tlf. 64 49 26 65 / 50 94 93 54 jpolesen@gmail.com Suppleant & hjemmesideredaktør Martin Kristian Hansen Nyvangsvej 21, st. tv. 5000 Odense C Tlf. 22 19 94 63 martin_k_h@yahoo.dk Kasserer & bladredaktør Anders Clausen Tranevej 288,Hulsig 9990 Skagen Tlf. 98 48 71 18 / 22 33 88 50 tranestedet@email.dk

Læs mere: www.facebook.com/levendeland www.levende-land.dk

19


Foto: Karen Olesen 17.1.2016 20

Levende Land - Tidskrift for Frie Bønder - Vinter 2016  

Årgang 13, nr. 4

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you