Page 1

Ă…rgang 14

Sommer 2017

Nr. 2


Medlemsbladet skal tjene kommunikationen mellem Foreningens ledelse og medlemmerne, samt medlemmerne imellem. Dette blad skal tillige være den platform, hvor Foreningens synspunkter og holdninger kommer til medlemmernes og offentlighedens kundskab. Redaktionen modtager indlæg fra alle parter også fra dem, der ikke måtte være enige med os. Eftertryk og anvendelse af bladets stof - er tilladt med angivelse af kilde og skribentens navn når bladstoffet anvendes i et ikke kommercielt øjemed. I modsat fald kan der forhandles med en af redaktørerne om eventuelle betingelser.

Ansvarshavende redaktør: Hans Jørgen Nygaard Bladredaktører: Anders Clausen og Karen Olesen Hjemmesideredaktør: Tanja Pedersen. www.levende-land.dk Facebookredaktør: Tanja Pedersen. www.facebook.com/levendeland

Indholdsfortegnelse Side 2 ...... ............ Bladets formål og vilkår, deadline til næste blad samt indholdsfortegnelse Side 3-4……………………………………………..Formandsreplik v/ Hans Jørgen Nygaard Side 4-10 … ”Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv”, artikel om Ole og Annette Side 11-12………….. ....................................................Andreas Åbling Pedersen spørger…? Side 12-13Mørklægning af udenlandske selskabers opkøb af landbrug v/ O. Færgeman m. fl. Side 14-15……………”Hvem er vi - og hvem vil vi gerne være?” v/ Ole Kjærulff Davidsen Side 15-16 .............................................................. Hvor finder vi balancen? v/ Karen Olesen Side 16-18 ............................................. Ny forening for Frit fjerkræ stiftet v/ Tanja Pedersen Side 19 ..... Sommertræf ved Ravnsø i det midtjyske højland v/ Annette og Ole, Ardie og Per Side 24 ...........................................................................................................Bestyrelsen m.fl.

Deadline for næste blad er 1. september 2017


Formandsreplik Sommer 2017 Sommer og ferietid betyder også en vis stilstand i foreningsarbejdet. Juli måned holdes gerne mødefri, men den 6. august har vi planlagt en udflugt til det skønne Midtjylland, også kaldet ”Søhøjlandet”, nærmere bestemt området ved Ravnsø, se annoncen side 19 i bladet og sæt gerne kryds i kalenderen ved datoen, 6. august. Vi har i Frie Bønder-Levende Land ikke, som de to foregående år, deltaget i årets folkemøde på Bornholm. Vi fravalgte det på grund af de store omkostninger ved deltagelse og vanskeligheder ved at dække det mandskabsmæssigt. I stedet havde vi overvejelser omkring deltagelse i Naturmødet i Hirtshals. Det lod sig dog ikke gøre at bemande en stand i de 3 dage mødet varer. Men Anders Hedegaard og jeg besøgte Naturmødet fredag den 19. maj, hvor vi var i dialog med politikere og andre fra organisationer, vi i øvrigt er enige med! - Det kom der så ikke meget debat ud af! Vi har deltaget i en konference den 3. maj på Christiansborg. Den var arrangeret af Noah, - La via

Campesina, - Levende Hav, - Frie Bønder-Levende Land med flere. I den forbindelse har vi udgivet et hæfte om madsuverænitet i DK. Det kan I læse mere om på: www.levende-land.dk Vi har også arbejdet på at få oprettet et register over, hvilke udenlandske pengemænd/kapitalfonde det er, der opkøber danske landbrug. Vi er bekendt med, at Lone Andersen fra Familielandbruget også er interesseret i oprettelse af et sådant register. Jeg har talt med hende, og vi vil sammen tage et møde med socialdemokraternes landbrugsordfører, Simon Kollerup. For hvis vi kan overbevise socialdemokraterne om det nødvendige i at oprette et sådan register, vil der være flertal for det i folketinget. I den forbindelse har vi indsendt et indlæg til Landbrugsavisen, som vi bringer side 12her i bladet. Det mødte åbenbart modstand hos Landbrugsavisens redaktører, der krævede afkortning, og da de så endelig valgte at bringe indlægget, kom det ikke synligt frem blandt avisens øvrige artikler, og blev dermed ikke læst af dem, vi ville bringe budskabet til. Landbrugsavisen er derfor ikke et


Landbrugsavisen er derfor ikke et medie, vi fremover vil bruge kræfter på. (Artiklen kan også findes ved at skrive Ole Færgemans navn i avisens søgefeldt. Red.)

Vi vil i den kommende tid se på muligheder for ændringer i landbrugsstøttens tildeling og kigge frem mod den nye CAP fra EU, (den fælles europæiske landbrugspolitik-red.) og håbe på en mere retfærdig fordeling af landbrugsstøtten. Landbruget har fortsat behov for drastiske ændringer i fremtiden og de store landbrugsorganisationers bud på en løsning er fortsat, ”at mere af det, som har skabt problemet også vil kunne løse problemet”. Det har vi i Frie Bønder-Levende Land aldrig troet på, men det er dét, vi altid hører fra dem. Godt, at Frie Bønder-Levende Land har et andet bud på, hvad fremtiden skal bringe, og at vi har befolkningen med os, for et landbrug uden befolkningens opbakning har ingen fremtid. Hermed ønskes I en god sommer. Venlig hilsen Hans Jørgen

”Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv”… Den 3. maj 2017, bragte avisen, Information, denne artikel skrevet af journalist, Jørgen Steen Nielsen..., om Frie Bønders tidligere formand og nuværende bestyrelsesmedlem, Ole Kjærulff Davidsen og hans hustru, Annette og deres liv på gården Bækkelund.

Da de danske husmænds forening i 2003 kastede håndklædet i ringen og lod sig fusionere med de store bedrifter, sagde nogle af de små fra og dannede foreningen Bønder Levende Land. I landsbyen Jaungyde kæmper én af dem for at udvikle sin lille økologiske bedrift og samtidig bane vej for den større omstilling, der kan muliggøres ved at genskabe menneskers rodforbin-


delse til naturgrundlaget. 18 hektar. Stort for en københavner. Som 25 fodboldbaner. Grønne græsklædte bakker ned mod Ravnsø. Prikket med gråsorte gotlandsfår. Men af et landbrug at være er det småt. Som et pænt husmandssted for et halvt århundrede siden, men i dag kun godt en tiendedel af en gennemsnitlig heltidsbedrift. Det er her, Ole Kjærulff Davidsen, hans hustru Annette og det yngste af deres tre børn bor. På gården Bækkelund i det, man lokalt ynder at kalde Danmarks eneste bjerglandsby, Jaungyde,

diskret gemt for enden af et par hårnålesving i Søhøjlandet mellem Silkeborg og Skanderborg. Ole Davidsen er en af Danmarks tilbageværende frie bønder. Mere præcist: Han er medlem og bestyrelsesmedlem i foreningen Frie Bønder Levende Land, der blev stiftet i 2003, da de danske husmandsforeninger efter næsten 100 års eksistens kastede håndklædet i ringen og fusionerede med de større landbrug i Landboforeningerne. Det blev til Dansk Landbrug, der siden er blevet til Landbrug & Fødevarer via yderligere en fusion, så L&F i dag er »erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agro/-


industrien«, som det hedder på organisationens hjemmeside. Ikke alle bønder har følt sig hjemme og tilgodeset i den konstellation. Nogle af dem brød ud og dannede Frie Bønder Levende Land, der »ser sig selv som de rette arvtagere efter husmandsforeningerne«, som man siger. Ifølge formand Hans Jørgen Nygaard, økologisk landmand fra Frederikshavn, tæller foreningen heltids- og deltids/-bønder, økologer og konventionelle, fordelt over det ganske land. »Vi er omkring 150 medlemmer, og det vokser langsomt. Vi er i dag langt mere økologiske end i begyndelsen,« siger Hans Jørgen Nygaard. »Frie Bønder arbejder først og fremmest for at ændre landbrugspolitikken og - lovgivningen, som er gået helt galt med den deregulering, der i dag gør det muligt for f.eks. udenlandske kapitalfonde at opkøbe danske landbrug.« »Det kan blive en trussel mod vores madsuverænitet, dvs. muligheden for i Danmark at bevare kontrol med, hvad der produceres af fødevarer, og sikre, at det foregår bæredygtigt,« siger Hans Jørgen Nygaard og henviser til rapporten Madsuverænitet i Danmark, som foreningen netop har udgivet i samarbejde med fiskere og miljøfolk.

Centralt i foreningens arbejde indgår den såkaldte Dalby-model en vision for spredning af ejendomsretten på langt flere hænder via udstykning af store, urentable bedrifter i mindre brug, som gennem mere alsidig produktion kan give større robusthed og bæredygtighed, mindre klimabelastning og mere biodiversitet samt en god økonomi. »Vi taler de små og naturvenlige landbrugs sag, og vi arbejder for tættere relationer imellem land og by,« hedder det bl.a. i foreningens formålsparagraf.

Livet på Bækkelund Ole og Annette driver et af disse små, naturvenlige landbrug. På deltid. De købte Bækkelund i 2004 og har siden lagt mange kræfter i at restaurere og ombygge gården. Med en baggrund som cand.mag. i dansk og religion har Ole Davidsen måttet lære sig landbrug fra grunden, og i dag deler både han og hustruen tiden mellem


gymnasielærerjob og pasning af bedriften og dens gårdbutik. »Vi har betalt mange lærepenge, men vi har også fået megen hjælp fra forskellig side, ikke mindst fra venner i Frie Bønder, «fortæller Ole Davidsen. »Vi har ønsket at skabe et alsidigt, økologisk landbrug med både korn og grøntsager, køer og får. I øjeblikket har vi 35 gotlandske moderfår, som netop har givet os årets første fire lam. Vi har haft op til 12-15 stykker kødkvæg af den gamle franske race Salers, men p.t. er jeg i gang med en mastergrad i matematik, som tager tid, så i øjeblikket står der kun en kvie og en kalv i stalden,« fortæller Ole Davidsen. Ambitionen er at få flere dyr igen.

»Der bliver sparet og intensiveret

i gymnasiesektoren hvert år, og mange af vores kolleger går ned med stress. Det bliver stadig vanskeligere at nå det hele, så vi har måttet renoncere på nogle ønsker.« Til gengæld har landmandsparret holdt gården åben for andre. »Man kan ikke så godt rejse, når man bor, som vi gør, men i stedet kan man invitere folk, der kan komme og hjælpe. Vi har haft landbrugselever og økofrivillige, og om sommeren har arbejdssproget typisk været engelsk. På den måde har vi alligevel lært meget om verden,« siger Ole Davidsen. Stockholm-syndromet Det, de to har lært om dansk landbrug, er tvetydigt. »Vi blev ret bestyrtede over, hvordan der var ude på landet, da vi blev gårdejere. Vi så de sidste rester af en kultur, der blev ødelagt. Det allermeste landbrug blev drevet på en facon, som vi syntes var meget ubehagelig.« Ole Davidsen registrerer, at mange landmænd tager del i en ubønhørlig strukturudvikling, som ikke tjener deres egne interesser. Han drager en parallel til det såkaldte Stockholm-syndrom med henvisning til bankrøveriet i Stockholm i 1973, hvor gidsler under det langvarige drama endte med at solidarisere sig med den bankrø-


ver, der tog deres frihed. »I det, der er tilbage af landbrugskulturen, har vi nærmest set Stockholm-syndromet udfolde sig i kolossal størrelse: Bønder der identificerer sig med de finansinstitutioner og den forarbejdningsindustri, som er ved at overtage deres ejerskab, og med organisationer, der har det som deres fremmeste formål at nedlægge deres egne medlemmer,« siger han med henvisning til Landbrug & Fødevarer, som støtter den strukturudvikling, der har udslettet tre ud af fire heltidsbedrifter på bare 30 år. »Man kan virkelig undre sig over en sådan stærk identifikation med aggressoren. Hvis man prøver at fortælle, hvad der foregår, bliver de vrede. Så det er ikke nemt at ændre på.« At være rodfæstet »Jeg tror ikke, man i København er klar over, hvor vrede folk er rundt omkring. For det er folk. Brede lag i samfundet oplever, at de er sat uden for enhver indflydelse. Når vi ser på de valgkredse i Sønderjylland, hvor 40 procent stemmer på Dansk Folkeparti, så er det jo ikke bønder alle sammen, men det er mennesker, der føler sig hægtet af.« Når mange vælgere i de vestlige lande i disse år stemmer på højrepopulister, så udlægges det ifølge Ole Davidsen typisk på én af to

måder. »Den ene forklaring lyder, at folk er nogle håbløse idioter med stort behov for genopdragelse. Den anden siger, at folk stemmer på f.eks. Donald Trump for at råbe de ledende lag op, som ikke vil høre efter, hvad folk siger. Den sidste forklaring kan jeg tilslutte mig et godt stykke ad vejen.« Ole Davidsen henviser til den franske filosof, politiske aktivist og modstandskvinde under 2. verdenskrig, Simone Weil, der i bogen L-Enracinement, Rodfæstelsen, forfattet i 1943, beskrev menneskers rodløshed som datidens største problem. »Weil argumenterer for, at de voldsomme ændringer i samtiden indebar, at folk fik skåret deres rødder over og mistede deres historie og identitet. Det sker også nu. Jeg mener, vi skal arbejde aktivt på at skabe en rodfæstelse.« ´At være rodfæstet er måske det vigtigste og mindst anerkendte behov ved den Menneske-lige sjæl-´, skrev Weil og påpegede, at rodfæstede mennesker f.eks. ikke har behov for at gøre andre rodløse ved at indlede krige mod dem. Tidens rodløshed skyldes også, at de sammenhænge, man indgår i, bliver stadig mere komplekse. »Tag traktoren, der kører på majs


marken derovre«, siger Ole Davidsen og peger på arealerne hinsides Bækkelund. »Engang vidste man jo, hvem nabobonden var. I dag kan vi ikke være sikre på, hvem der egentlig kontrollerer jorden. Engang kendte man dem, der bestemte i sognet. Nu er det meget svært at gennemskue, hvor beslutninger tages. Vores erfaringsbase er ikke længere umiddelbar, man må orientere sig indirekte via medier, skærme og tal. Det tilgodeser symbolanalytikerne, men gør andre hjælpeløse.« Grøde i tingene Ole Davidsen mener, at kraften til at skabe rodfæstelse bl.a. kan komme fra det såkaldte småborgerskab. »Hvis man ser sociologisk på husmanden, så er det et agrart småborgerskab, men det er et småborgerskab, som historisk har ageret progressivt. Det gjorde det, indtil husmændene blev sat ud af spillet, og deres politiske partier glemte dem. Det Radikale Venstres ledere har ikke længere begreb om deres egen historie, og socialisterne har ofte ageret som nyttige idioter for industri- og finanskapital ved at tro, at man ved at fremskynde småborgerskabets udslettelse kunne fremskynde den bevægelse, som historien med nødvendighed måtte tage.« »Når de mennesker, som denne

proces er gået ud over, opdager, hvad der er sket, går de i hvert fald ikke til socialisterne med deres stemmer. De marginaliserede stemmer ikke på Enhedslisten, fordi partiet ikke har et perspektiv for dem«, siger Ole Davidsen. Han bebrejder den kreative, kloge klasse, at den fæster så stor lid til staten. »Velfærdsstaten er blevet formynderisk i den forstand, at folk ikke tror, de kan foretage sig noget, uden at den er inde over. Baggrunden for at vi fik en bred folkelig dannelse, var jo initiativer, som ikke involverede statsmagten. Det var noget, man gennemførte selv. Man led de afsavn, der skulle til for at kunne bygge højskoler, danne fagforeninger, lønne fagforeningsfunktionærer etc. I dag vil man tilsyneladende ikke foretage sig noget uafhængigt af staten, og man mener hele tiden man kan stille krav til staten.« »Staten optræder i dag også i en rolle, der kan komme velfærden på tværs. Staten kan måske sørge for, at der bliver tjent flere penge, men den økonomiske vækst er ikke det mest interessante i øjeblikket. Det er, hvordan vi omstiller vort samfund.« ”Men er en reel omstilling på vej, eller repræsenterer I bare nogle små lommer, hvor de adfærdsvanskelige kan søge egne løsninger?”


»Både og. Der er virkelig grøde i tingene. Sammenlignet med for 10 år siden er der rigtig mange meningsfulde og perspektivrige initiativer i gang af meget forskellig art. Men der er også en stor fare for, at det går hen og bliver nicheproduktion og nicheforetagender i værste fald en legeplads, hvor de frelste kan frelse hinanden, mens resten går ad helvede til. Det er faktisk det, man ønsker, når vi taler landbrug: En zonering af det danske areal med lidt legeplads, lidt natur, lidt by og så resten, hvor der skal være store landbrugsmaskiner og uorganiseret udenlandsk arbejdskraft. Det bør vi for enhver pris forhindre.« »Så der består en stor opgave i at få målrettet de nye initiativer til at kunne op-skaleres og brede sig ud i hele samfundet.« The point of no return Hvad skal der til, for at nicherne overskrider sig selv? »Gode viljer og legitime krav er ikke nok«, siger Ole Davidsen. »Man kommer ikke uden om den symbolanalyserende middelklasse, hvis man skal nå nogen vegne, men symbolanalytikerne må lægge symbolerne fra sig og få lort og jord på hænderne. De kreative, de kloge og de admi-

nistrative må lære substanserne at kende. Byernes mennesker må flytte sig for at møde livet, hvor livet er.« »Min personlige erfaring er, at flytningen til Bækkelund har ændret mig i bund og grund. Det at have med dyr, planter og jord at gøre rummer nogle kvaliteter, som jeg kunne unde alle at få del i. Der er en elementær værdi i at opholde sig i frisk luft, i at have med andre levende væsener at gøre og i at bevæge sig i et landbrug, der mimer de naturlige økosystemer så meget som muligt. Det her er alle tiders chance for at få et bedre liv«, understreger cand.mag., gymnasielærer og bondemand Ole Davidsen. »Jeg troede, min lykke ville være gjort ved at flytte herud, og det har den sådan set også været. Men samtidig er det blevet klart, hvad der foregår herude, og den indsigt har stillet en fordring, som kan være tung at løfte. Vi har ofte følt os som fåtallige myrer i kamp mod en hel flok elefanter. Men vi ved også, at vi med flytningen mentalt har bevæget os hinsides the point of no return.«


Fra Frie Bønders medlem nr. 1, Andreas Åbling Pedersen har foreningen modtaget dette, som han beder os viderebringe.

å, som på et stykke har 2 løb. Brede å er ca. 2 km herfra, resten af jorden ligger rundt om gårdens bygninger. Her er en staldbygning bygget i 70erne med plads til 40 kreaturer i løsdrift og et maskinhus med plads til ret mange maskiner. Stuehuset, som nærmest var en ruin, da jeg købte gården, har jeg restaureret, udvidet og ført tilbage til den oprindelige sønderjydske stil.

Stadebjerggård, Ellum, Grænsevej 1, 6240 Løgumkloster. telf: 74743117. e-mail: aablingpetersen@gmail.com

Jeg har i tidens løb plantet læbælter omkring alle gårdens marker. Jeg er 77 år og har ikke mere så megen energi, så jeg har nu kun 4 simmentaler ammekøer.

Jeg lader maskinstationen gøre alt markarbejdet, og lejer en del af Så langt tilbage i tiden, som jeg har markerne ud til afgræsning. – Jeg kunnet finde oplysning derom, har sørger så for, at hegnet er i orden, mine forfædre været bønder, jeg er og at kreaturerne har vand. vokset op på en gård, jeg har arbejDa Landboforeningen og Husdet som bondekarl, og jeg har jeg mandsforeningen for ca. 14 år siden været elev på Gråsten Landbrugsskole. fusionerede, var jeg med til at starte Fra 1966 til 1971 tog jeg lærerud"Frie Bønder", hvor jeg er medlem dannelse på Den frie Lærerskole i nr. 1. Ollerup. I 1973 købte jeg Stadebjerggård i Jeg er meget interesseret i, at StadeEllum ved Løgumkloster, en gård bjerggård ikke bliver overtaget af en på ca. 40 hektar, som jeg har drevet økologisk hele tiden. – Gården er nu konventionel storbonde, som vil ødelægge alt, hvad jeg har opbygget gældfri. i ca. 40 år, men at gården vil blive I de 40 hektar er der ca. 4 hektar skov, og en ø på ca. 4 hektar i Brede Til "Frie Bønder".


drevet videre som en økologisk gård, med respekt for naturen. Jeg har ingen arvinger, som er interesseret i at føre gården videre på den måde, så hvis der blandt Frie Bønders medlemmer eller bekendtskabskreds er en seriøs ikkerygende person, som ikke har stordriftsdrømme, og som er interesseret i på sigt at overtage Stadebjerggård og drive den videre i samme ånd, så vil jeg gerne kontaktes af vedkommende, så vi, hvis vi kan kommunikere godt, kan snakke om et ejerskifte på meget lempelige vilkår, eventuelt i form af arv. Andreas Åbling Petersen 23. januar 2017

Ole Færgeman Sibirien 19 8420 Knebel tlf. 7527 9072 Mørklægning af udenlandske selskabers opkøb af landbrugsjord i Danmark. Torsdag 8. juni 2017 Ole Færgeman, Ole Davidsen og Tonny Hansen Bestyrelsesmedlemmer, Frie Bønder Levende Land Er landmænd ligeglade med, hvem som ejer landbrugsjorden? I østeuropæiske lande, eksempelvis Rumænien, hvor vesteuropæiske landbrugsindustrier, herunder danske, har opkøbt landbrugsjord, er landmænd ikke ligeglade, og i Danmark tegner der sig nu et skel mellem de landmænd, som ikke er ligeglade, og dem, som er det. De små landmænd, i skikkelse af Frie Bønder Levende Land (FBLL) og Familielandbruget er ikke ligeglade, mens de store landmænd, og med dem Landbrug & Fødevarer (L&F) og Miljø- og fødevareministeren, ønsker i det skjulte at fremme udenlandsk køb af landbrugsjord i Danmark. FBLL har i mere end 7 år gentagne gange argumenteret for, at dansk landbrugsjord skal forblive


på danske hænder, og at salg af jord til udlændinge, især udenlandske aktieselskaber, i det mindste skal registreres. FBLL støtter derfor helhjertet Familielandbrugets formands ønske om, at registrering sker, i øvrigt som i sin tid lovet af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Henrik Høegh. I en replik til FBLL i 2010 sagde han nemlig, at ”jeg kan ikke love, at udenlandske fonde ikke vil købe jord op i Danmark. Men det er prisen for at få tilført nyt kapital til landbruget. Men vi kan jo holde øje med ejendomsforholdene i landbruget via Tinglysningsregisteret. Vi kan ikke tage jorden tilbage, når den først er solgt. Men vi kan bremse udviklingen igen, hvis den løber helt af sporet.” At holde øje med udviklingen er imidlertid det, som Staten netop ikke har gjort, og ingen ved, om udviklingen nu er løbet af sporet. Landbrugs- og fiskeristyrelsen kender simpelthen ikke til omfanget af udenlandske selskabers opkøb af dansk landbrugsjord. Det nye og rystende er dog, at både en ny Venstreminister for landbruget og L&F, med undtagelse af Familielandbruget, slet ikke ønsker denne udvikling belyst. En sådan mørklægning af salget af den danske muld til udenland-

ske kapitalejere er, for nu at sige det pænt, ikke forenelig med grundlaget for et demokratisk Danmark. Den er derimod fuldt forenelig med en ulyst til at indrømme, at rent private interesser, især i form af transnationale virksomheder, er blevet vigtigere for ledelsen af L&F og Venstre end det, vi har til fælles som danskere, nemlig de 4,3 millioner hektar, vi kalder Danmark. Det er selve den jord vi står på, dyrker og lever af, som er gjort til en international handelsvare. Også af hensyn til landbrugserhvervets anseelse bør vi kræve, at jorden forbliver på danske – det vil sige på vore – hænder. Før eller siden finder den øvrige befolkning ud af, hvad der sker. Lad det ikke blive for sent. Læserbrevet har været bragt i Landbrugsavisen, den 8. juni 2017


Hvem er vi - og hvem vil vi gerne være? Frem til sidste landsmøde udspandt der sig en længere diskussion om vores forenings navn. Efter mange overvejelser besluttede bestyrelsen sig for at bevare navnet, dog med den tilføjelse, at ”Frie Bønder” kun af praktiske grunde gik forud for ”Levende Land”. Det er netop en afgørende pointe, at de to led er sider af én og samme sag: Intet levende land uden frie bønder, og ingen frie bønder uden et levende land. Sidestillingen har for øvrigt den praktiske konsekvens, at vores logo kan udformes på to måder: ”Bønderne” for oven eller ”landet” for neden, eller ”landet” øverst og ”bønderne” nederst. Og så var der desuden nogle, der efterlyste en mere kamplysten bi! Nu er der fremsat ønske om, at vi skal fravige kravet om, at man for at være medlem hos os højst må besidde 70 ha landbrugsjord og højst 125 dyreenheder. Argumenterne for lyder på, at også de, der var store i går, er blevet små med dagens målestokke, samt at det er indstillingen og måden at drive sit brug på, der afgør, om man er ”fri” og/eller

”husmand”. Modargumenterne lyder, at det ikke er muligt at dømme om den rette tro eller de gode gerninger. Og sporene fra Familielandbruget skræmmer. Diskussionen er vanskelig, men nødvendig. Man kunne forestille sig følgende retningslinjer: Vi forventer, at vores medlemmer selv er eller har været involveret i alle dele af arbejdet. Hvis man selv sidder på kontoret, mens andre på gården skovler møg dagen lang, er det ikke hos os, man finder sine ligesindede. Det drejer sig om indstillingen til de forskellige arbejdsprocesser, og det har med frihed at gøre: Den, der er beskæftiget med ”rigtigt arbejde”, eller med andre ord umiddelbar produktion, skal også have retten til at råde over sin arbejdssammenhæng. Om det så er i form af individuelt selveje, kooperativ eller livslang, arvelig forpagtning, er ikke afgørende for os. Man kunne formulere ovenstående principielt på den måde, at vi ønsker, at alle skal være frie - i landbruget. Dette afspejles i øvrigt også i vores programpunkt om, at alle, der ønsker det, skal


have adgang til jord. Det skal således være frivilligt, om man lever af at sælge sin arbejdskraft. Dette betyder igen, at vi tager afstand fra enhver form for arbejdsforhold, som fastholder den ansatte i en situation uden valgmuligheder; der kan være tale om underbetaling, der umuliggør opsparing, eller arbejde som dekvalificerer i stedet for at udvikle evner og færdigheder og dermed fremtidsmuligheder. Princippet om frihed er i øvrigt tæt knyttet til ideen om folkestyre - og om madsuverænitet. Som det nok fremgår, kan man hurtigt bevæge sig fra nogle meget konkrete retningslinjer ( - så og så meget jord og så og så mange dyr) til nogle ganske højt ravende idealer. En anden mulighed var blot at justere vores vedtægter, sådan at bestemte antal hektar og dyreenheder udtrykkeligt kun blev vejledende, og at enhver, som mener at dele sine ideer med os, dermed kunne blive medlem. Men lad os nu få en drøftelse! Ole Kjærulff Davidsen

Hvor finder vi balancen? Landmænd og /–koner findes i mange modeller. Her kommer fordommene: 1) Industrilandmænd /aktieselskaber, som har overtaget en managementholdning: Mest, og størst muligt af alt, jord, dyr, penge, (som også kan vindes ved spekulation i aktier, valutaspekulation, lån, skattetænkning, udnyttelse af ansatte = arbejdstid uden grænser, løn og bolig så dårlig som mulig, husleje så høj som mulig). Bor måske slet ikke på gården(-ene) og har ingen menneskelig kontakt eller omsorg for dyrene. 2) Bønder i ordets bedste betydning, som holder af arbejdet med jord og dyr. Er fagligt dygtige, driver gården fornuftigt får et godt udbytte og en glæde ved arbejdet. 3) Producenter/ eks. B.L. Er ligeglade med om de overtræder loven. Føler sig forfulgt af alle der kritiserer og går til hårde modangreb. Hader især klima-/ og naturbeskyttere. 4) Optimister/ idealister Går op i at være midt i livet og nyder, at det gror rundt om. Får måske ikke arbejdet gjort til tiden og heller ikke helt godt.


Plukker en buket i stedet for at få sået, mens tid er. Tjener ikke ret mange penge – til tider ingen. Låner lidt. Går måske lige pludselig konkurs. Starter på en frisk osv. Kategori 1 og 3 har gjort, at ”landbruget”, som helhed har fået et dårligt ry og skaffet det kritikere og også direkte fjender, hvor begge parter ikke hører hinandens argumenter og i yderste konsekvens går til direkte fysiske cikaner og angreb. Hvordan i alverden skal disse sammen med resten af borgerne i landet finde ud af at sætte sig sammen og tale med hinanden, lytte og prøve at forstå hvorfor…? - og sammen komme videre med en plan for dansk landbrug fremover? Tænker den forhenværende husmandskone, Karen.

Ny forening for Frit Fjerkræ stiftet Af Tanja Pedersen, Undløse I vinter oplevede alle der holder fritgående høns, hvordan myndighederne holdt hånden over den tunge fjerkræindustri og helt og aldeles ignorerede hønseholdere, erhverv eller ej, med fritgående fjerkræ. På grund af fugleinfluenzaepedemien i Europa, valgte den danske Fødevarestyrelse midt i november at udstede straks-påbud for alle høns og kalkuner i Danmark: de måtte ikke længere gå udendørs pga. risikoen for at blive smittet med fugleinfluenza fra en vild fugl. ”En smittet havehøne kan koste hele den danske eksport af fjerkræ” lød advarslen fra fjerkræindustrien, som undlod at informere om, at størstedelen af alle ubrud i Europa var i lukkede industribesætninger.


Der var et utal af fejl og urimeligheder ved den næsten seks måneder lange staldpligt for vores høns. Fødevarestyrelsen trådte frem i pressen med den ene påstand efter den anden om, hvorfor vores høns og kalkuner skulle være inden-døre. Kun få af påstandene havde hold i virkeligheden, men det prellede af på vores politikere.

der fremadrettet skal arbejde for bedre vilkår for private hønsehold og for stalddørssælgerne.

Det mest opsigtsvækkende ved staldpligten var unægteligt, at Fødevarestyrelsen tillod ænder, gæs og opdrættet fjervildt inklusive hønsefugle som fasaner og stenhøns frie forhold. Det til trods for, at ænder er den tamfugl i Danmark der oftest rammes af fugleinfluenza. Ingen høns i Danmark har i mere end 10 år været fundet smittet.

Frit Fjerkræ vil fremover arbejde for bl.a.: At der ikke indføres staldpligt i Danmark hverken for høns i haven eller andet hobbyfjerkræ samt små fritgående erhvervsbesætninger i tilfælde af sygdomsudbrud på grund af aviær influenza.

Efter de seks måneders staldpligt var vi, hønseholderne, rent ud sagt temmelig oprørte og frustrerede. Vi følte at vi manglede en forening der støtter private hønseholdere og stalddørssælgere. Der er naturligvis Frie Bønder – Levende Land, som vi også er glade for, men der fandtes ingen decideret forening, der varetog fjerkræholdernes interesse. Derfor besluttede en gruppe mennesker bestående af både hobbyhønseholdere og stalddørssælgere at stifte en ny forening,

Den 21. maj stiftedes derfor Foreningen for Frit Fjerkræ, ved en generalforsamling hos Agger Vin på Sydfyn. Vedtægterne blev gennemgået og vedtaget og en arbejdsliste blev udarbejdet.

At der indføres segmentering efter OIE’s regler, så sygdomsudbrud i et segment ikke betyder noget for sundhedstilstanden i andre fjerkræsegmenter. Fremme brugen af racefjerkræ hos stalddørssælgere ved at det gøres lettere/billigere at sælge æg og kød fra racefjerkræ i den lokale produktion. Indføre en bagatelgrænse for slagtefjerkræ, som der er ved salg af æg fra små hønsehold. Fjerne krav om salmonellakontrol ved uåbnede kyllinger, som


det var før ændring af stalddørspakken. Undgå urimelige krav for fjerkræhold, eksempelvis i kommunale og andre regulativer. Hæve antalsgrænsen på salg af fjerkræ for stalddørssalg. Indføre en bagatelgrænse for forbud mod hold af svømmefugle og hønsefugle sammen. Indføre en bagatelgrænse for forbud mod kontakt mellem hønsefugle og andre husdyr. At indsamle videnskabelige data der underbygger foreningens formål og opbygge samarbejde med videnskabelige partnere. Interessen for foreningen er allerede stor og den valgte bestyrelse glæder sig til at komme i gang med arbejdet, og der er jo nok at tage fat på, som du kan læse i arbejdslisten. En af vores mærkesager er at få indført en bagatelgrænse for salg af æg fra racehøns/eget opdræt til stalddørssalg. Som det er i dag, må æg fra racehøns godt sælges til en kendt aftagerkreds, men uden skiltning ved vejen, og flokstørrelsen må ikke overstige 30 høner. Ønskes der salg af æg fra racehøns (eller blot høns af egen avl) ved en vejbod, og flok-

størrelsen overstiger 30 høner, kræver Fødevarestyrelsen et omfattende testprogram for at godkende besætningen. Et program der omfatter både blodprøvetagning og gødningsprøver, og kun ved brug af Fødevarestyrelsens egen dyrlæge og laboratorie. Efter godkendelse af hønsene selv, skal der tages almindelige salmonellaprøver af æggene. Alt i alt omkostninger på omkring 4000 kroner, for at kunne sælge æg fra egne høns ved vejen, hvilket er helt urimeligt. Pudsigt nok kan hønsene i flokken godt slagtes og sælges som grillkylling ved stalddøren efter et langt mindre krævende testprogram, mens æggene fra samme høner ikke må sælges før hønen har fået taget blodprøver og er blevet fuldstændig frifundet for baciller af enhver art, af Dr. Dyr fra Fødevarestyrelsen. Det er tåbeligheder som disse vi gerne ser ændret. Interesserede kan læse meget mere om den nye forening, der arbejder sammen med andre organisationer og foreninger, deriblandt Frie Bønder – Levende Land, på hjemmesiden www.fritfjerkrae.dk


Frie Bønder inviteres til: Sommertræf ved Ravnsø i det midtjydske højland 6. August 2017 Program: 1) Kl. 11-12 Ankomst 2) Kl. 12 er der grill-frokost ved Ravnsø. (Kør ned ad Hyllingvej, mødestedet finder du lidt før nr. 14. Her er der skov på venstre hånd og vi mødes ved søen på højre hånd). Der vil være skiltet i Javngyde og ved mødestedet. Spørg evt. efter vej i Ravnsøvej nr. 24, Jaungyde). 3) Når vi har spist fortæller Ole om hans og Annettes gård og om området ved Ravnsø. 4) Vandring i engene ved Skovbakkevej 12. Per Gullack Nielsen fortæller om gårdens historie og om naturnært kvæghold. 5) Kl. 15.00: Kaffe hos Per og Ardie, Skovbakkevej 12. 6) Kl. 16.00: Slutter vi, - men…, der kan overnattes i telt ved Ravnsø. (Kødet og pølserne til frokosten er lokalt produceret og betales af foreningen. - Annette og Ole vil lave boller og salat, mens Pers kone Ardie vil lave kaffe og hollandsk æbletærte). Obs! Råd om ”i engene” - tag gummistøvler på! Bemærk: (af hensyn til maden): Bindende tilmelding til Karen Olesen, tlf. 30 72 05 44 mkaren.a.olesen@gmail.com (Tilmelder du dig, som nyt medlem, er du også meget velkommen!)


Oversigt over bestyrelsen m. fl. Formand Hans Jørgen Nygaard Skævevej 86 9352 Dybvad Tlf. 98 86 45 09 / 24 41 07 45 hjnygaard@nordfiber.dk Næstformand Henrik Kuske Schou Ingelstrupvej 5 4682 Tureby Tlf. 23 80 50 45 henrik.k.schou@post.cybercity.dk Ole Færgeman Sibirien 19, Esby 8420 Knebel Tlf. 75 27 90 72 / 29 44 25 88 olefaergeman@gmail.com Jan Olesen Dyregårdsvej 19 5591 Gelsted Tlf. 64 49 15 54 / 51 76 99 77 janto@outlook.dk Ole Kjærulff Davidsen Ravnsøvej 24 Jaungyde 8680 Ry Tlf.: 96 28 90 90/ 26 84 90 90 ole@davidsen.mail.dk

Anders Hedegaard Lundergaardsvej 105b 9490 Pandrup 52 37 16 16 aajs.hedegaard@gmail.com Tonny Klinch Hansen Gauerslund Skovvej 104 7080 Børkop 75 86 14 86 / 20 21 94 21 skovdal@profibermail.dk Jens Peter Olesen Rolundvej 26 5591 Gelsted Tlf. 64 49 26 65 / 50 94 93 54 jpolesen@gmail.com Suppleant Martin Kristian Hansen Nyvangsvej 21, st. tv. 5000 Odense C Tlf. 22 19 94 63 martin_k_h@yahoo.dk Kasserer & bladredaktør Anders Clausen Tranevej 288, Hulsig 9990 Skagen Tlf. 98 48 71 18 / 22 33 88 50 tranestedet@email.dk

Kristian Stokholm Ringsebølle Kirkevej 7 Egeby, 4970 Rødby Lolland 22 11 69 43 stokholmkristian@yahoo.com

Læs mere: www.facebook.com/levendeland www.levende-land.dk

Levende Land - Tidsskrift for Frie Bønder  

Årgang 14 - Sommer 2017 - Nr. 2