Page 1

Tema:

01 · 2011 FRIE Funktionærer www.f-f.dk

Globalisering Side 17-30

10

Frie Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

GODE råd Til at smile

mere Jens Oddershede til virksomhederne:

Vis tydeligere, at international erfaring betyder noget

Andre spilleregler: Når chefen er fra et andet land

Peter Mygind:

Tag ansvar for din arbejdsglæde  +

FLEX Lønsikring, din livline til økonomisk tryghed

·

10 vigtige ting om arbejdsglæde

·

Konference

Lønstatistik 2011 · Lotte fyret, mens hun var på barsel · Ny håndbog mod mobning · Konkurrencer


TIP en ven – og få et SuperGavekort

Når du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort. På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør.

FRIE Funktionærer Frie Funktionærer

Hos FRIE Funktionærer arbejder vi for din frihed


Indhold

Vær klar til at sætte dig ind i nye ting og prøve kræfter med ting, du ikke har prøvet før – vær omstillingsparat! Niels B. Christiansen, CEO, Danfoss, side 18

3

5 A-kasse eller FLEX Lønsikring?

Flere faktorer spiller ind, men hvis efterlønsordningen forsvinder, bringer det alternativer til a-kassen endnu mere i spil.

15 Unge redaktører er trukket i arbejdstøjet

Mød Thomas, Ina og Vibeke, der har indtaget redaktionen. De sætter i næste magasin fokus på emner, der optager dem om arbejdsmarkedet.

20 Vi kan ikke være globale og selvtilstrækkelige på én gang

Rektor på Syddansk Universitet, Jens Oddershede opfor- drer os til at vende blikket ud og til, at vi tager os sammen, ellers ryger arbejdspladserne.

Lige nu Bruxelles, næste gang ... 25

10

Peter Mygind om arbejdsglæde: “Vi har selv et stort ansvar for at skabe et godt arbejdsliv, men vi kan ikke løfte opgaven alene. Indimellem har vi brug for at blive bakket op og få et klap på skulderen – og få at vide, at man er på rette vej.”

36 Lønstatistik 2011

Du finder lønstatistikken på www.f-f.dk under karriererådgivning – se hvad de indsamlede data også viser.

Torsten arbejder lige nu i Europarlamentet. Selvom han kan savne København, trækker arbejdet og mødet med andre kulturer mere.

38 Flex Lønsikring – en livline til økonomisk tryghed

Men ordningen er mere end det – den indeholder også et aktivt genplaceringsforløb for alle forsikrede.

Hver gang

4 6 31 32 32 35 44

Formandens leder Kort & godt Fagligt talt Her finder du os Faglige noter Johns klumme Hjernebrud


4

Leder

kære

læser Globaliseringen har mange forskellige ansigter, der har indflydelse på både vores liv og vores hverdag. Globalisering giver os en mere åben verden, som giver vores fædreland Danmark nye muligheder. Med en stærk økonomi og et fleksibelt arbejdsmarked er forudsætningerne til stede for at udnytte disse muligheder gode. Også de kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere. Vi handler og kommunikerer med næsten alle lande og oplever også, at ikke kun staterne, men også fx virksomheder, medier og forskningsinstitutioner, får nye muligheder for kulturel og politisk indflydelse på den internationale scene.

Udgives af: FRIE Funktionærer Postboks 925 Paghs Gård Overstræde 2B 5100 Odense C Tlf.: 6313 8550 Fax: 6313 8555 E-mail: fifu@f-f.dk www.f-f.dk Medlem af Dansk Fagpresseforening ISSN 1903-0088 Redaktion: Randi Laursen, formand (ansvarshavende) Bente B. Bærentzen, redaktør, bbb@f-f.dk John Hansen, direktør

Vi skal gøre uddannelsessystemet så fleksibelt, at danske unge får uddannelser, der er ægte tidssvarende, og som stiller dem stærkt i en stadig hårdere

I fremtidens globaliserede arbejdsmarked dukker nye og anderledes udfordringer, end dem vi kender i dag, hele tiden op. I dag ligner ikke i går – og i morgen bliver helt sikkert heller ikke som i dag. Det er for mange allerede i dag – og vil blive for endnu flere – normalt i perioder at studere og arbejde i udlandet.

Layout: Tine Schaumburg Vester Tryk: Clausen Grafisk Annoncer: DG Media

Alt det skal uddannelsessystemet indrettes efter. Uddannelse, sprogkundskaber og adgangen til moderne informationsteknologi er i denne forbindelse af central betydning. Vi skal sikre, at de unge står godt rus­ tet til at møde en fremtid, der bliver langt mere global. Samlet skal vi gøre uddannelsessystemet så fleksibelt, at danske unge får uddannelser, der er ægte tidssvarende, og som stiller dem stærkt i en stadig hårdere konkurrence i en global tidsalder.

Kontakt: Niels Hass Tlf.: 7027 1155 E-mail: niels.h@dgmedia.dk www.dgmedia.dk Oplag: Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol, kontrolleret oplag 16.647 Forside: Peter Mygind Foto:

konkurrence i en global

Bo Nymann

tidsalder. Randi Laursen, formand


5

Lønsikring

K a n de t

beds t be

ta l

es ig a-k asse e l lge ler væ lø at

A-kasse eller Lønsikring? Kan det bedst betale sig at vælge a-kasse eller lønsikring, når økonomien skal sikres mod ledighed? Flere faktorer spiller ind, men hvis efterlønnen forsvinder, vil det være muligt for dem, der før var bundet til a-kassen at tænke

n ri ik ns

g?

i nye alternativer. Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

A-kassen har hidtil været lønmodtagernes foretrukne valg af arbejdsløshedsforsikring. Ikke mindst, fordi man – udover at være sikret dagpenge ved ledighed – også kan tilmelde sig efterlønsordningen og få mulighed for at trække sig tilbage allerede som 60-årig, hvis man måtte ønske det. Men hvis efterlønsordningen forsvinder, bliver konkurrencen om at kunne tilbyde den bedste service og det bedste forsikringsprodukt endnu større. I det tilfælde bliver lønsikring, som alternativ til forsikring gennem a-kasse, særligt interessant. En forsikringsordning, som ofte har været udskældt for at være for dyr. Men med FLEX Lønsikring, som FRIE Funktionærer tilbyder, kan man sikre sin løn på individuelle vilkår, alt efter indtægt og tryghedsbehov til en pris, der godt kan konkurrere med a-kassen. Med lønsikring kan man for 2 kr. oveni kontingentet for a-kasse (432 kr.) få stort set samme dækning, ca. 16.000 kr., plus et gratis medlemskab af den faglige organisation. Desuden har lønsikring den fordel, at man undgår den kommunale jobkø og får mere målrettet hjælp, allerede fra man

er opsagt. Som medlem af både den faglige organisation og a-kassen er prisen 594 kr. pr. måned. For ca. samme beløb kan man blive dækket for 25.000 kr. pr. måned med fuld FLEX Lønsikring, inkl. medlemskab af fagforeningen. Dog giver lønsikring blot et års udbetaling. n

Her får du et overblik over fordelene ved de to forsikringsmuligheder, FRIE Funktionærer tilbyder:

FORDELE A-kassen

FLEX Lønsikring

Sikret dagpengeudbetaling (max. 16.596 kr./måned) i op til 2 år.

Mulighed for dækning af op til 80 % af lønnen (max. 32.000 kr./måned).

Du kan blive optaget i a-kassen som nyuddannet.

Op til 1 års udbetaling pr. arbejdsløshedsperiode, i alt 3 perioder.

Indtil videre mulighed for opsparing til efterløn.

Nul bureaukrati og ingen meningsløs aktivering. Du er sikret professionel hjælp fra 1. ledighedsdag.


6

Kort & godt

Om arbejdsglæde Her er de 10 vigtigste ting, du skal vide om arbejdsglæde:

Personlighedstest Mange jobsamtaler bliver i dag suppleret med personlighedstest. Virksomhederne anvender personprofilerne for at undgå fejlansættelser, men personlighedstest kan samtidig være en fordel for jobansøgerne. Man kan som ansøger godt sige nej til at tage en personlighedstest med risiko for at afskrive sig selv fra jobbet. Stil i stedet krav forud for testen.

1

Undersøgelser viser, at virksomheder med glade ansatte klarer sig op til dobbelt så godt som andre på bundlinjen.

2

Arbejdsglæde er en af de tre vigtigste kilder til livsglæde.

3

Arbejdsglæde er den bedste kur mod stress. Stress kommer ikke nødvendigvis af at arbejde for meget, men af at have det skidt, mens du arbejder.

4

Mere arbejdsglæde kan reducere sygefravær og personaleomsætning dramatisk.

5

De tre største kilder til manglende arbejdsglæde er a) travlhed b) forandringer i organisationen og c) den nærmeste leder.

6

Din arbejdsglæde er dit ansvar. Ikke chefens, ikke kollegernes og ikke samfundets. Dit.

7

Chefen og virksomheden har et ansvar for at skabe rammer, som gør det nemt at være glad.

8

Arbejdsglæde kommer ikke af en virksomheds politikker, strategier, planer eller hierarkier. Arbejdsglæde kommer af de ting, som du og jeg gør her og nu.

9

Arbejdsglæde kommer heller ikke af løn, bonus, fryns og goder. Det kommer af to ting: Resultater – dvs. at gøre et godt stykke arbejde, som man kan være stolt af og relationer – at have det godt med de mennesker, man arbejder sammen med.

10

Arbejdsglæde kommer ikke af sig selv, og det kræver en langsigtet, fokuseret indsats fra både ledelse og medarbejdere.

Krav du kan stille forud for en persontest:

• Spørg om processen i rekrutteringsforløbet, når du bliver indkaldt til samtale. Spørg om navnet på den test, der bliver anvendt – og søg på forhånd information om testen (kontakt evt. FRIE Funktionærers job- og karriereafdeling). Spørg hvad det er for kompetencer, man går efter, og om der er udarbejdet en kompetenceprofil. Forlang altid at få en personlig samtale efter persontesten, hvor du får resultatet på testen. Forlang, at testen behandles fortroligt bagefter og bliver destrueret efter 3 måneder.

Kilde: www.projektarbejdsglæde.dk


Kort & godt

7

10 gode grunde til at smile mere Et smil kan rent faktisk ændre din sindstilstand: Prøv at smile næste gang, du føler dig nedtrykt. Der er en god chance for, at dit humør vil skifte til det bedre.

✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓ ✓

Smil kan afhjælpe stress og få dig til at se friskere ud. Når du smiler, forbedrer dit immunsystem sig – formentlig, fordi du er mere afslappet. Smil sænker dit blodtryk og øger kroppens forsvar mod sygdomme. Smil er et naturligt drug. Forskning viser, at smil udløser endorfiner, serotonin og naturlige smertedræbere, der giver dig velvære. Smil løfter dit ansigt og får dig til at se yngre ud. Du kan faktisk spare en ansigtsløftning ved at smile lidt oftere, hvilket skyldes, at de muskler, vi bruger til at smile, løfter ansigtet! Smil får dig til at virke succesfuld. Smilende mennesker opfattes som selvsikre og som nogle, man gerne vil være i selskab med. Smil hjælper dig med at forblive positiv og tiltrækker mennesker, kapital og idéer. Smil hjælper dig til at skabe bedre resultater til møder ved at stille temperaturen for mødet. Smil hjælper dig med at skabe de bedst mulige kommunikationslinjer til andre. Smil indbyder til dialog og yderligere samtale.

Kilde: www.lederne.dk

ing sty n æ r T rke r Nu er det bevist.

Det viser en ny undersøgelse.

unfors v a imm r dit

Styrketræning styrker immunforsvaret.

Stoffet CrP sladrer om kroppens belastningsgrad, og jo højere niveau man har af det i

blodet, jo mere er immunforsvaret under pres. Koncentrationen falder signifikant efter styrketræning. Så når du nu styrter rundt iført

løbesko, skulle du måske overveje at tilføre lidt styrketræning til din krops anstrengelser. Ikke

nok med, at du får stærkere knogler og muskler, et sundere kredsløb og mere energi, så beskytter du også dit immunforsvar. Kilde: Iform.dk


8

Kort & godt

NY

BOGANMELDELSE:

Hold op med at sabotere din karriere! Få succes på trods af dig selv

Forfatter: Lois P. Frankel, ph.d. • Forlag: Schultz Forlag

Selv den bedste arbejdsplads kan blive ramt af mobbe-problemer. Derfor er det en god idé at arbejde forebyggende med mobning. Det mener Annie Høgh, lektor på Københavns Universitet og erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen, CRECEA, der er forfattere til den nye håndbog “Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen”. Bogen peger på følgende 7 indsatsområder:

Vil du have mere i løn, flere frynsegoder eller forfremmes? Så hold op med at være din egen værste fjende! Fik du ikke den forfremmelse, du virkelig havde fortjent? Bliver du overset, selv om dine ideer er fremragende? Blev du snydt for den bonus, du havde sat næsen op efter? Lad være med at skyde skylden på systemet eller din chef! Det er sandsynligvis, fordi du har saboteret din egen karriere.

1

At indføre en mobningspolitik.

2

At minimere eller fjerne risikofaktorer for mobning i det psykiske arbejdsmiljø.

3

Hold op med at sabotere din karriere – Få succes på trods af dig selv giver dig de hemmelige strategier og psykologiske taktikker, du skal køre i stilling for at få succes i morgen. Lois P. Frankel viser dig, hvordan de kvaliteter, du troede, var dine stærke sider, i virkeligheden måske skader din karriere.

At sætte fokus på kommunikation og omgangstone.

4

At arbejde med at ændre en negativ kultur.

5

At øge lederes kompetence til at forebygge og håndtere problemer med mobning.

6

At rekruttere og forfremme de rigtige folk.

7

At håndtere sager om mobning, herunder indføring af mobbepolitik og forfremmelse af de rette medarbejdere.

Bogen downloades på www.arbejdsmiljoforskning.dk, hvor den også kan købes.

twodee-ds-11-47.png (PNG Billede, 370x370 pixels)

http://twodee.mobillos.dk/qrcode/temp/twodee-ds-11-47.png

1 af 1

01-03-2011 10:18

Læs bl.a. om: Hvordan du får øje på de skjulte regler og grænser, du ikke bør overskride. Hvorfor Skipper Skræk-filosofien “Jeg er den, jeg er” holder dig fast på nederste trin af stigen. Hvorfor faglig kunnen inden for dit område bare ikke er nok – og hvilke afgørende faktorer, der skruer op for din troværdighed og synlighed. Hvordan kommunikation kan sørge for, at du bliver bemærket, beundret og respekteret. Hvad de fremadstormende karrieremennesker ved – og du kan lære – som fremmer din karriere hurtigere.

SCAN 2D-koder – Nyt liv til papiret De sjove små mosaikker ligner mest af alt et forvirret skakbræt, men i virkeligheden er de avancerede stregkoder. 2D-koder kan scannes med din mobiltelefon, og med et hjælpeprogram, fx ScanLife, forbinder du det trykte medie med et link til fx traileren til en film, ekstra billeder til en artikel, en spændende madopskrift, en brugsanvisning eller yderligere oplysninger, der giver den trykte artikel merværdi og nytteværdi for dig som læser. Man kan let hoppe frem og tilbage mellem det trykte og det digitale univers.

twodee-ds-11-47.png (PNG Billede, 370x370 pixels)

http://twodee.mobillos.dk/qrcode/temp/twodee-ds-11-47.png

For første gang kan du afprøve mediet i Magasin Frie. Læs mere på side 15, hvor du også finder en guide til at hente app’en ScanLife (der er gratis) ind på din mobil, så du kan prøve at hente en lille film ind på din mobil.

SCAN KODEN >>

Rigtig god fornøjelse

Læs mere på side 15 om, hvordan du gør


Fra SEB Huset, hvor Anders Andersens Rengøring varetager den daglige rengøring og vinduespolering.

“Jeg tror, vi gør mere end de fleste for at levere en høj kvalitet hver eneste dag” Anders Andersen, ejer og grundlægger af Anders Andersens Rengøring.

I Anders Andersens Rengøring har vi mere end 40 års erfaring med at levere kvalitetsbaseret rengøring og service til store og mellemstore danske virksomheder. Med over 800 dygtige medarbejdere er vi selv en af de store i rengøringsbranchen, hvor vi sætter en ære i at være leverandør af kvalitet og stabilitet inden for vores tre kerneområder:

• DAGLIG RENGØRING • VINDUESPOLERING • EJENDOMSSERVICE

VI ØNSKER HELD OG LYKKE I 2011 TIL F.C. KØBENHAVN, SOM VI HAR STØTTET OG VÆRET SPONSOR FOR SIDEN KLUBBENS GRUNDLÆGGELSE I 1992.

Vores mange markedsledende kunder har valgt os fordi vi har stærke kompetencer og konstant fokus på

KVALITET MILJØ UDDANNELSE INNOVATION RING 43 99 99 99 og hør, hvordan DIN virksomhed kan få miljørigtig kvalitetsrengøring, der udføres af stabile, veluddannede og tilfredse medarbejdere.

Sjælland: Rugvænget 40, 2630 Taastrup tlf. 43 99 99 99 Jylland: Ladegårdsvej 18, 7100 Vejle, tlf. 75 85 49 99 www.aaren.dk • info@aaren.dk


10

Arbejdsliv

En vigtig forudsÌtning for et godt arbejdsliv er, at man ogsü nogle gange tør sige fra.


Arbejdsliv

11

Arbejdsglæden

kommer, når vi ser hinanden Vi er selv ansvarlige for at

sørge for, at det bliver sjovt at gå på arbejde, mener Peter Mygind. Opskriften er positiv energi, klar kommunikation og mod til at sige fra. Af Maria Skovbjerg Henriksen, Kommunikationskonsulent • Foto: Bo Nymann

Skuespilleren Peter Mygind har inviteret Magasin Frie indenfor til en snak om arbejdsglæde. En samtale, der tager os vidt omkring, for arbejdsglæde handler ikke kun om at tage det store smil på om morgenen, det handler også om evnen til at turde vise sin sårbarhed og kunsten at rose andre.

Det betyder meget for mig at være sammen med nogle mennesker, der giver noget igen. Peter Mygind

Peter Mygind har prøvet lidt af hvert i sin karriere. Lige fra det store sus i maven, når noget bare lykkes, og selvtilliden er i top, til en hård chef, der stillede så urealistiske krav, at det endte med en depression til følge. Faktisk måtte han sygemeldes i tre måneder, før han var klar igen, og det er tydeligt at mærke, at den oplevelse har sat dybe spor hos den ellers så livsglade og positive entertainer. - Hvis man arbejder under en chef, der hele tiden stiller krav og bruger den hårde tone og presser en til at gøre tingene hurtigere og bedre, så ender man som en medarbejder, der ikke tør at tage beslutninger, fordi man har mistet modet. Derfor har jeg også besluttet, at der er nogle mennesker, jeg bare ikke vil arbejde sammen med, fordi livet simpelthen er for kort til at skulle gå og være ked af det. Når jeg får tilbudt en opgave, så spørger jeg tit, hvem skal ellers være med, for det går jeg mere op i, end hvad


12

Arbejdsliv

Vi har brug for ros og anerkendelse en gang imellem. Derfor skal vi som kolleger huske at rose hinanden.

min rolle er. Det betyder meget for mig at være sammen med nogle mennesker, der giver noget igen. Det er i det hele taget vigtigt for Peter Mygind at omgive sig med mennesker, der ikke suger al positiv energi ud af kroppen. Men når det er sagt, så slår han også fast, at vi ikke må glemme, at vi selv er ansvarlige for vores egen arbejdsglæde. - Mange mener, at det er ens omgangskreds, der er ansvarlig for, om man er glad eller ej. Det er ens kollegers ansvar, at det er sjovt at gå på arbejde, og det er konens opgave derhjemme at sørge for, at stemningen er god, og man er glad. Nej ... vi er selv ansvarlige for vores egen lykke, siger Peter bestemt. Hvis man ikke tager udgangspunkt i sig selv, men lægger sin skæbne i hænderne på andre, så er løbet kørt, for alle kender til at blive provokeret af en sur kollega eller dårlig chef, og så smitter det.

i Om Peter Mygind • Peter Mygind er født 28. august 1963 og er søn af skuespiller og teaterdirektør Jytte Abildstrøm og direktør Søren Mygind. • Har bl.a. medvirket i tv-serierne “Nikolaj & Julie”, “Taxa”, “Anna Pihl”, “Riget” og “Borgen”, ligesom han har medvirket i en række spillefilm og teaterstykker. • Er ambassadør for Børns Vilkår, Børnehjælpsdagen og Folkekirkens Feriehjælp. • Privat er Peter Mygind gift med Lise Mühlhausen. Sammen har de sønnerne Valdemar og Julius.

- Som mennesker spejler vi os i hinanden. Hvis man fx arbejder i et team med negativ energi, så bliver selv humørbomberne negative. Det sker ubevidst, fordi vi gerne vil passe ind i teamet og accepteres. Når alle de andre gør sådan, så må jeg også hellere gøre sådan eller være sådan. Hvis ens kolleger har en negativ holdning til chefen, så har man en tendens til at begynde at tænke det samme – og det er det værste, der kan ske. Det er netop der, vi skal lære at turde tage ansvar og holde fast i vores holdninger. Sig i stedet: Jeg synes faktisk, chefen gør det godt. Hun har det måske bare lidt svært for tiden, fordi hun også kæmper med nogle ting. Tit handler dårlig kommunikation jo om, at vi ikke har overskud til at forstå, hvorfor modparten reagerer, som de gør. I det hele taget mener Peter Mygind, at forudsætningen for et godt arbejdsliv er, at man tør åbne sin mund og sige sin

ærlige mening – det betyder også, at man skal turde at sige fra nogle gange. - Alle vil gerne være en, chefen kan lide, og når man anstrenger sig for at være en, alle kan lide, så sker det, at man glemmer sig selv – at man ikke får sagt ordentlig fra. Det er fedt med ja-sigere, men det nytter ikke noget, hvis det ender med, at man ligger og græder om natten, fordi man påtager sig mere, end man kan magte. Derfor er det lige så vigtigt, at man siger fra på en ordentlig måde. Kunsten er at lære at kunne sige: Hvad er det, jeg har brug for, for at mit arbejde glider godt? En ting er sikkert, hvis ikke man åbner sin mund, så sker der ingenting, og så er der heller ikke noget, der bliver bedre, hvis man bare accepterer tingenes tilstand. - Er man stresset og kan mærke, at man ikke får løst opgaverne ordentligt, og man hele tiden er lidt bagefter, så går man ned. Lær at mærke efter i dig selv. Man kan mærke det i maven, hvis der er noget, man


XXXXX

ikke bryder sig om – når det bliver for ubehageligt. Fortæl, hvad der går dig på. Som voksne føler vi, at vi bliver sårbare, når vi skal tale om, hvordan vi har det, og måske har Ingrid og Kasper aldrig sagt, at arbejdspresset var et problem for dem, men hvis det er et problem for dig, så luk munden op, opfordrer Peter Mygind. Han pointerer, at vi selv har et stort ansvar for at skabe et godt arbejdsliv, men vi kan ikke løfte opgaven helt alene. Ind imellem har vi også brug for at blive bakket op og få et klap på skulderen. - Jeg har selv brug for at vide, at jeg er på rette vej og jeg har brug for at få ros ind imellem. Der er mange, der kun lægger mærke til det negative – hvad der ikke fungerer, og hvis man altid kun får at vide, hvad der ikke fungerer, så bliver man altså frustreret. Vi har brug for ros og anerkendelse en gang imellem, for det er det, der motiverer os til at gøre det endnu bedre. Også her har vi muligheden for at tage sagen i egen hånd og gøre en forskel i hverdagen. Mange chefer glemmer nemlig at rose, og derfor skal vi som kolleger huske på at rose hinanden. - Det har aldrig faldet mig svært at rose mine kolleger – tværtimod er oplevelsen af, hvad ros giver af ekstra næring til arbejdsglæden så meningsfuld, varm og dejlig for mig, at det virker selvforstærkende og giver energi. Vi spejler os jo i hinanden, og vi har et fælles ansvar for at skabe arbejdsglæde og tryghed, så det sociale samvær ikke falder sammen. Jeg kan kun anbefale at gå i gang! – Vi kan sagtens starte i det små. Start med at sige hej, når du passerer dine kolleger. Det gør den store forskel på en arbejdsplads. Det er helt banalt, men der skal så lidt til at sprede god energi. At vi føler, vi bliver set, hørt og mærket. Der har vi et stort medansvar over for vores kolleger – ved at være aktive. Ofte glemmer vi jo, at vi faktisk er et team på arbejdspladsen. Vi er ikke bare små individuelle arbejdsbier, der hver især skal redde vores egen røv … Jo mere overskud vi har til at se hinanden, jo større er chancen for, at vi får et godt arbejdsliv, siger Peter og smiler, så det smitter. - Jeg er ikke specielt fuld af selvtillid, men med modermælken har jeg fået ind, at jeg ikke er bange for at kaste mig ud i noget nyt eller dumme mig – og jeg har virkelig dummet mig ind imellem, men jeg har også haft øjeblikke af stor glæde. Hvis man hele tiden tænker, at man ikke må gøre noget forkert, så lukker man af for en masse ting. Satser man noget, og tør man åbne sin mund, tage en beslutning og være modig, så når man også dertil, hvor man mærker suset i maven og tænker: Hold da helt kæft, det her er fedt! Du kan gøre rigtig meget selv, men du har også brug for, at dine omgivelser – chefen, kollegerne, familien – giver dig modet og siger: Jeg tror på dig! n Et ”hej” spreder positiv energi, fastslår Peter Mygind.

13


14

Arbejdsliv

Lisbeth G. Petersen

Peter Mygind

Karen-Marie Lillelund

Ernest Holm Svendsen

konferencer Trivsel og arbejdsglæde

Vi byder dig endnu engang indenfor til en af FRIE Funktionærers populære konferencer, hvor du garanteres inspiration og oplevelser, som du kan leve højt på i lang tid efter. Det bliver en morsom og medrivende dag, hvor du bliver bevidst om, hvordan du skaber trivsel og arbejdsglæde både i det private og i arbejdslivet. Vores super indlægsholdere er valgt med stor omhu. De har både faglig indsigt, er store personligheder og fremragende underholdere. Det bliver helt vildt ... – så kom med og få en uforglemmelig dag, hvor du kan pleje dig selv og dine kolleger/venner mentalt. For øvrigt må du tage 10 kolleger/venner med til medlemspris kr. 995 pr. person, hvis du er medlem af FRIE Funktionærer (normalpris kr. 1.200).

Ernest Holm Svendsen

Lisbeth G. Petersen

Peter Mygind

Karen-Marie Lillelund

Er knap så kendt som de tre øvrige foredragsholdere – men undervurder ham ikke.

Kvinden med Danmarks mest smittende latter.

Skuespiller – er bl.a. kendt fra film, teater, Tv (senest i Borgen). Super charmerende og underholdende.

En af Danmarks bedste oplægsholdere. Smittende begejstring og et drys humor.

Temaet er: “Nærvær – kunsten at være til stede i nuet!” Tilstedeværelse er den direkte vej til trivsel og glæde Tænk ikke altid i fremtid – tænk i nuet Slå autopiloten fra og tænd for spontaniteten

Temaet er: “Arbejdsglæde og begejstring”. Hvordan får vi skabt den gode arbejdsplads, hvor alle trives? Hvordan kan vi styre stress og bevare overblikket? Hvordan ser vi muligheder i stedet for begrænsning?

Temaet er: “Arbejdsglæde og det gode liv”. Gå glad på arbejde næsten HVER dag Hvad er din tilgang til livet/arbejdslivet? Frihed til forskellighed og rummelighed

Temaet er: “Stress – hvor sjovt er det?” Brug humor til at forebygge stress Find humoren på arbejdspladsen Bryd de negative tankemønstre

Dato & Sted: 4. maj 2011 Tivoli Congress Center, K øbenhavn Dato & Sted: 21. september 2011 Aros, Århus Bemærk: Er du medlem af FRIE Funktionærer, kan du tage 10 kolleger /venner med til medlemspris kr. 995 pr. pers. Er du ikke medlem, er prisen kr. 1.200 pr. pers.


Magasin

Unge redaktører

twodee-ds-11-47.png (PNG Billede, 370x370 pixels)

i arbejdstøjet

1 af 1

15

http://twodee.mobillos.dk/qrcode/temp/twodee-ds-11-47.png

01-03-2011 10:18

twodee-ds-11-47.png (PNG Billede, 370x370 pixels)

http://twodee.mobillos.dk/qrcode/temp/twodee

Klar til at lave tema om “unge på arbejdsmarkedet” i næste nummer af Magasin Frie.

SCAN KODEN >>

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

Ingen er jo bedre end de unge, der lige præcis står overfor at afslutte uddannelse, eller er startet en karriere på arbejdsmarkedet, til at sætte fokus på de emner, der optager dem, når de skal starte et arbejdsliv og en karriere. Vi har sammensat et hold på tre ivrige, unge medredaktører, der sammen med den daglige redaktion vil sætte fokus på et arbejdsmarked set med unge øjne og målrettet de emner, der optager den nye generation på arbejdsmarkedet.

Mød Thomas

live

Så let er det: 1 Du skal have adgang til nettet på din mobil. 2 For at scanne koden skal du have et program, der kan hjælpe dig. 3 Find et program i din app-store – fx ScanLife, der er gratis. 4 Åbn programmet, hold mobilen op foran koden og vent. 5 Nu kan du se filmen med Thomas Appelquist. 6 Det koster alm. data- og SMStrafiktakst at hente scanneren og scanne koden.

1 af 1

Holdet består af: Ina Grønvig, 23 år. Ina er bachelor i dansk og læser nu journalistik på Syddansk Universitet og drømmer om at blive journalist. - Jeg glæder mig til at være med i redaktørteamet og være med til at lave et magasin med nogle gode artikler om os og det arbejdsmarked, der venter på os, siger Ina.

Vibeke Ingemann Pedersen, 28 år. Vibeke, der arbejder som kontorelev hos FRIE Funktionærer, fortæller: - I øjeblikket arbejder jeg i a-kassen. Næste stop i min oplæring er job- og karriereafdelingen. I min uddannelsesplan kommer jeg ikke til at arbejde med kommunikation, så det bliver rigtig sjovt at være med til at lave et magasin.

Thomas Appelquist, 25 år. Det bliver vildt spændende at være med til at lave magasinet. Jeg glæder mig til at prøve det, og jeg er helt sikker på, at jeg kan byde ind med emner, der interesserer vores aldersgruppe, siger Thomas. - Mød mig live – og hør lidt mere om, hvorfor jeg har sat mig i en af redaktørstolene til næste udgave af Magasin Frie, hvor temaet er “unge på arbejdsmarkedet”.

01-0


Henne Mølle Å Badehotel Velkommen ved det dejlige Vesterhav

Klik ind på

www.hennemoelleaa.dk

og se de spændende

Gourmet aften

Den 21. maj til den 22. maj

tilbud

Lørdag: 5 retters menu inkl. vin menu, hvor en vinkonsulent kommer og fortæller om de forskellige vine. Søndag: Morgenmad Pris pr. person Normalpris kr. 1.295,SFF-pris kr. 906,-

75 års fødselsdag

Den 17. juni til den 19. juni Fredag: 2 retters menu Lørdag: Morgenmad Frokost buffet. Under frokosten fordrag om PH Aften: 3 retters menu. Under middagen synger Dorthe Tagmose Søndag: Morgenmad Pris pr. person Normalpris kr. 1.610,SFF-pris kr. 1.138,-

Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling. Klik ind på www.hennemoelleaa.dk Kontakt os på

tlf. 7652 4000

Miniferie Trænger du til en miniferie, tilbyder Henne Mølle Å Badehotel et 4 dages ophold (3 overnatninger) med ½ pension. Tilbudet gælder kun ved ankomst søndag, mandag eller tirsdag. Pris pr. person (uge 10-24 og 33-49) Normalpris kr. 1.450,SFF-pris kr. 1.015,Pris pr. person (uge 25-32) Normalpris kr. 2.235,SFF-pris kr. 1.565,-

Ugeophold Du vælger selv ankomstdagen og får 7 dage (6 overnatninger) inkl. ½ pension. Se de nye priser på www.hennemoelleaa.dk

Aktivitetskalender Besøg vores aktivitetskalender på hjemmesiden. Her kan du se, hvad der sker i løbet af 2011.


år nd r n la le t eg de 28 er n e ill t a id sp e s e fra på dr er re An en me ef s ch Læ

TEMA:

Globalisering INDHOLD Rektor på SDU, Jens Oddershede Den tid er ovre, hvor den nærmeste konkurrent til en stilling sidder i Nordjylland eller på Fyn.

>> Læs mere på side 20

Lige nu Bruxelles, næste gang ... Torsten Laksaforss Holbek arbejder i Europaparlamentet og regner ikke med at vende hjem til Danmark lige med det samme.

>> Læs mere på side 25

Niels B. Christiansen om vidensarbejdspladser i Danmark:

Vidensarbejdspladserne i Danmark vil i højere og højere grad være knyttet til innovation og højkompetent og fleksibel produktion


18

Tema: Globalisering

I en global verden kræves

et

globalt mindset Danske virksomheder skal samle kræfterne om det, de i forvejen er dygtige til – og danske medarbejdere skal indstille tankegangen på global, siger koncernchef Niels B. Christiansen fra Danfoss. Af Mette Mørk • Foto: Danfoss

1. Hvad har danske virksomheder, som er særligt og værdifuldt på et globalt marked? Det, der er værdifuldt på det globale marked, er de kompetencer og erfaringer, der kan være med til at løse fælles globale udfordringer. Nogle af de områder, hvor danske virksomheder rigtig står stærkt på den front, er vand-, energi-, fødevare- og klimaområderne.

Danske medarbejdere er omstillingsparate og fleksible, men det er utrolig vigtigt for vores konkurrencedygtighed, at vi har fokus på at sænke eller fastholde vores omkostningsniveau, samtidig med at vi får styrket uddannelsesniveauet for at stå rustet i et globalt marked.


Tema: Globalisering

19

Det er vigtigt, at vi får stoppet stigningen af det danske omkostningsniveau og styrket konkurrenceevnen. Hvis vi ikke gør det, vil den mere kompetenceintensive produktion også flytte til udlandet, og videnarbejdspladser vil flytte med. Niels B. Christiansen

Her er energieffektiv teknologi et godt eksempel. Eksporten af klima- og energivenlige produkter udgør en stadigt større del af den samlede, danske eksport, og alene i 2008 voksede den danske eksport af klima- og energivenlige produkter med 19 procent i forhold til året før. Samtidig har Danmark altid været en handelsnation – og traditionelt set har vi været dygtige til at begå os ude omkring i andre lande. Vi skal sørge for at holde fast i og fortsat udvikle kompetencer som sprog, kulturel forståelse og evnen til at føle sig på hjemmebane udenfor landets grænser. I en global verden kræves nemlig et globalt mindset.

2. Flere danske virksomheder flytter produktion til udlandet – også jer. Kan og vil I beholde vidensarbejdspladserne på danske hænder, eller flytter de også? Vi vil fortsat både have vidensarbejdspladser i Danmark og i udlandet. Vidensarbejdspladserne i Danmark vil i højere og højere grad være knyttet til innovation og højkompetent og fleksibel produktion, hvor der er en stor grad af teknologi og viden i såvel selve produktionsprocessen som i produkterne. Den slags produktion kan nemlig stadig klare sig i konkurrencen med landene med lave totalomkostninger. Derfor vil de vidensarbejdspladser, der er forbundet med den slags produktion, fortsat blive i landet. Men der vil også opstå flere vidensarbejdspladser i udlandet, efterhånden som masseproduktionen helt naturligt bliver lagt derhen, hvor den kan foregå på de mest konkurrencedygtige

vilkår. Det betyder, at nogle af vidensarbejdspladserne, der er tilknyttet den enkelte produktion, også flytter med. Det er også derfor, at det er så vigtigt, at vi får stoppet stigningen af det danske omkostningsniveau og styrket konkurrenceevnen. Hvis vi ikke gør det, vil den mere kompetenceintensive produktion også flytte til udlandet. Og i kølvandet på det vil vidensarbejdspladserne flytte med. Det handler om, at vi ikke på sigt kan oppebære et bæredygtigt vidensamfund uden produktion.

dring, og nye behov og muligheder opstår løbende, så vær klar til at sætte dig ind i nye ting og prøve kræfter med ting, du ikke har prøvet før. n

Læs mere på www.f-f.dk om, hvad danske virksomheder skal blive bedre til, og hvad globalisering indebærer for Danfoss set fra Niels B. Christiansens stol.

3. Hvordan er danske medarbejdere rustet til et globalt arbejdsmarked? Danske medarbejdere står relativt stærkt. Vi er et lille land, og har historisk haft et højt kompetenceniveau, hvilket har dannet basis for et relativt højt lønniveau. Oveni er danske medarbejdere generelt omstillingsparate og har en høj grad af fleksibilitet. Men det er meget vigtigt for vores konkurrencedygtighed, at vi har fokus på at fastholde eller sænke vores omkostningsniveau samtidig med, at vi styrker uddannelsesniveauet. Landene med lave totalomkostninger er nemlig også ved at styrke kompetencerne, og de vil opnå et højt kompetenceniveau, før de bliver dyre at producere i.

4. Og kan du give et råd til de mange medarbejdere, der gerne vil have et job i fremtiden? Fokuser på, hvilke kompetencer der er behov for, samt hvad du brænder for, og sørg så for at dygtiggøre dig i det. Og vær omstillingsparat. Verden er i konstant foran-

i Om Niels B. Christiansen

Født: 1966

Adm. direktør, Danfoss.

Uddannet ingeniør i 1991, og han har en MBA fra INSEAD i 1993.

Han blev Vice CEO i 2006.

Han blev CEO i 2008.

Medlem af bestyrelserne for : TrygVesta A/S, B&O A/S, William Demant Holding A/S, Næstformand for bestyrelsen for Sauer-Danfoss Inc, DI Hovedbestyrelse og Provins­industriens Arbejdsgiverforening, PA og regeringens Vækstforum.


20 Tema: Globalisering

g

Vi kan ikke være

lobale

og selvtilstrækkelige på én gang

De videregående uddannelser gør meget for at klæde de studerende på til et globalt arbejdsmarked. Men det hjælper ikke noget, hvis holdningen i samfundet er, at Danmark kan klare sig selv, siger Jens Oddershede, rektor på SDU. Af Mette Mørk, journalist • Foto: Presse og formidling, Syddansk Universitet.

Den tid er ovre, hvor den nærmeste konkurrent til en stilling sidder i Nordjylland eller på Fyn. Nu kan konkurrenten sidde i Kina eller Indien. Jens Oddershede

Flere undervisere fra andre lande. Danske undervisere, der forelæser på engelsk. Konstant opdateret undervisning med høj faglighed. Rigt studiemiljø med mange internationale studerende. Mange muligheder for at tage et semester i udlandet. Det tager ikke rektor Jens Oddershede fra SDU (Syddansk Universitet) særlig lang tid at remse op, hvad universiteterne gør for at sikre de studerende i Danmark en uddannelse, der også kan bruges uden for landets grænser. - Jeg vil vurdere, at vores studerende er noget bedre rustet end bare for få år siden, men de skal også forstå, at konkurrencesituationen er meget anderledes. - For den tid er ovre, hvor den nærmeste konkurrent til en stilling sidder i Nordjylland eller på Fyn. Nu kan konkurrenten sidde i Kina eller Indien, siger Jens Oddershede, der mener, at udviklingen i det

internationale arbejde er gået i retning af en mere kontant dagsorden: - Danmark er en del af et verdenssamfund, og det er i høj grad nødvendigt, at de studerende indser det. Særligt siden regeringen nedsatte Globaliseringsrådet, har vi haft et stærkt fokus på globalisering på de videregående uddannelser. Vi har i mange år haft blik for internationalt samarbejde og kulturmødet, men globalisering handler jo lidt brutalt sagt om, at hvis ikke vi tager os sammen, så ryger arbejdspladserne til udlandet. Derfor ser Jens Oddershede også gerne, at langt flere studerende fx benytter sig af muligheden for at tage udenlands undervejs i studiet. Men lige nu siger tallene, at der er flere udenlandske studerende i Danmark, end der er danske studerende, der rejser ud.


Tema: Globalisering

21

Vi taler meget om globalisering, men det er alligevel som om, at vi ikke helt har fattet betydningen af det. Jens Oddershede

Jens Oddershede ser meget gerne, at endnu flere studerende tager udenlands undervejs i studiet.

- Og det er lidt bekymrende. Når vi spørger de studerende, er der flere forklaringer. Dels at det passer dårligt med privatlivet og studiet, dels at virksomhederne ikke lægger nok vægt på det, når de studerende efter endt uddannelse søger job. Så virksomhederne skal vise tydeligere, at det betyder noget, at den studerende har prioriteret at samle international erfaring. - Og så skal de unge uddannelsessøgende overbevises om, at de kan rejse under studiet og ikke behøver bruge 1-2 år på at gøre det først, siger Jens Oddershede. Men den væsentligste hindring for, at Danmark for alvor bliver en del af en globaliseret virkelighed, ligger ikke i uddannelserne. Den ligger i danskernes holdning til nødvendigheden af at vende sig ud mod verden, mener Jens Oddershede. - Holdningen i Danmark er stadig meget

selvtilstrækkelig. Vi taler meget om globalisering, men det er alligevel som om, at vi ikke helt har fattet betydningen af det. Vi tror stadig, at vi er bedre – har bedre regler, systemer, uddannelser og så videre, siger Jens Oddershede. Tidligere var vi blandt de højst uddannede i verden. I dag er vi sakket bagud, og andelen af unge danskere med en videregående uddannelse er lavere end i de lande, vi sammenligner os med. Jens Oddershede har blandt andet været ude med kritik af, at universiteterne ikke må indføre engelsk som gennemgående sprog og har peget på, at indviklede regler gør det svært, når udenlandske studerende skal læse her i landet. - Men vi skal forstå, at når vi godt fem millioner danskere vil lave regler for de andre syv milliarder mennesker på kloden, så rammer det i sidste ende mere os selv. n

i Om Jens Oddershede • Født: 1945 • Rektor, Syddansk Universitet • Professor dr. Scient. i kemi


22

Tema: Globalisering

I 00’erne har man i for høj grad taget til takke med, at de produktionstunge virksomheder bliver i landet. Men det holder ikke. Dan Jørgensen

i Om Dan Jørgensen • Født: 1975 • Cand. Scient. pol. Og medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne siden 2004 Læs mere på www.danj.dk


Tema: Globalisering

23

Danske virksomheder skal rykke længere i værdikæden Europa har brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked

og skal satse langt

mere på forskning, hvis vi skal tage kampen op på det

globale arbejdsmarked,

mener EU-parlamentariker Dan Jørgensen. Af Mette Mørk, journalist • Foto: Pressebilleder

Fra hans stol – midt i Europa – handler globalisering om, at menneskers liv i dag hænger sammen på kryds og tværs af grænser. Det gælder både økonomisk, politisk, kulturelt, teknologisk og ... - Man kan roligt sige, at der er tale om en gensidig afhængighed, siger Dan Jørgensen, der er valgt til Europaparlamentet for Socialdemokraterne. Og den afhængighed byder både på fordele og udfordringer. Fordelene først: - Set helt overordnet er der fordele ved, at vi på verdensplan får en mere rationel arbejdsdeling og får produceret varerne, der hvor det er bedst og billigst. Det giver på langt sigt flere job og mere vækst over hele verden. Men det er på langt sigt. På kort sigt giver det klart virksomhederne – også i Danmark – store udfordringer, siger Dan Jørgensen. - Man skal i høj grad være omstillingsparat, og det kan være svært på kort sigt, når produktionen flytter ud af landet. Men hvis produktionen flytter, må man satse på noget andet, der kan bringe os højere op i værdikæden, siger han. Og fremhæver Herning-Ikast-Brandeom­­­rådet som det gode eksempel: - For år tilbage havde man mange systuer og en blomstrende tekstilproduktion. Da produktionen så flyttede til udlandet,

sadlede man om og satsede i højere grad på design og godt købmandskab. Det tjener man mere på, og man har også skabt flere arbejdspladser. Set ud fra et globaliseringsperspektiv synes han faktisk, at Danmark gjorde det godt i 1990’erne. - I den periode skabte vi langt flere job, end vi mistede. Mens vi i 00’erne – og det hænger selvfølgelig også sammen med min holdning til at den siddende regerings indsats – slet ikke har gjort nok for at satse på forskning, innovation og grøn vækst. Man har i for høj grad taget til takke med, at de produktionstunge virksomheder bliver i landet. Men det holder ikke, siger han. På europæisk plan spænder især to ting ben for, at virksomheder og medarbejdere klarer sig på et globaliseret arbejdsmarked, mener Dan Jørgensen. Den ene er et alt for ufleksibelt arbejdsmarked, der slet ikke er i stand til at omstille sig hurtigt nok. - Se fx i Frankrig, hvor man har de sociale sikkerhedsnet, men det er svært at fyre folk, og i England er det lettere at fyre, til gengæld har man ikke et ordentligt socialt sikkerhedsnet. Der er en grund til, at man skeler til Danmarks flexicurity-model, hvor

I 90’erne skabte vi langt flere job, end vi mistede.

man skaber fleksibiliteten ved, at det er forholdsvist let at fyre medarbejdere, til gengæld er de sikret økonomisk ved en fyring. Men jeg kan da have mine tvivl, om modellen bliver udbredt – og bliver det hurtigt nok, siger han. Den anden udfordring handler om, at landene i Europa skal kaste mange flere penge i forskning og udvikling: - Vi skal bruge mange flere ressourcer på forskning og udvikling, man behøver bare kigge til USA for at se forskningsbudgetter, der er langt mere offensive. Samtidig bliver vi nødt til at satse stærkt på at forske i især energieffektivitet og grøn teknologi. Vi bliver ni milliarder mennesker i 2050. Så vi er nødt til at gøre noget. n


*

7 ÅRS GARANTI ER BESTEMT LÆNGERE END 3 Næh, man behøver ikke være matematikprofessor for at regne ud, at 7 er mere end 3. Mere overbevisende nyt er det nok, at man får 7 års fabriksgaranti med på vejen, uanset hvilken KIA, der vælges! Samtidig dækker vores 7 års fabriksgaranti fra kofanger til kofanger, så du sikrer reparationskontoen mod uventede mellemregninger. Prøv fx en KIA cee’d med dynamiske køreegenskaber, masser af udstyr og komfort samt høj sikkerhed.

KIA cee’d SW fra kr. 194.999*

www.kiamotors.dk * Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Prisen er ekskl. levering (kr. 3.680) og evt. farvetillæg. Forbrug: Eu-norm er 14,7 - 22,7 km/l ved blandet kørsel. CO 2: 114 -162 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIA’s garantikontrakt.


Tema: Globalisering

25

Lige nu Bruxelles, næste gang ...

Torsten Laksafoss Holbek arbejder i Europaparlamentet i Bruxelles – og nok savner han København, men han er ikke sikker på, at han vender hjem lige med det samme. For arbejdet og mødet med andre kulturer trækker mere. Af Mette Mørk • Foto: Erik Luntang

>>

Dagligdagen i Europaparlamentet giver lange arbejdsdage – men også masser af spændende udfordringer.


26 Tema: Globalisering

Torsten briefer Morten Løkkegård om dagens udvalgsarbejde.

Egentlig er det nok ikke så underligt, at Torsten Laksafoss Holbek er endt med at arbejde uden for landets grænser. I al fald ligger det internationale perspektiv som en rød tråd i både hans private og faglige liv: Han har prøvet at bo i udlandet med sine forældre, han har boet ti måneder i Norditalien uden at kunne et ord italiensk, da han kom, han har læst et år i Rom, og han skrev speciale på Dansk Institut for Internationale Studier. Og nu bor og arbejder han i Bruxelles, hvor han er politisk assistent for Morten Løkkegaard (V) i Europaparlamentet.

- Min far er læge, så vi er flyttet en del i min barndom. Jeg har boet flere steder i Danmark, nogle år i Sverige og halvandet år i Mellemøsten. Så det er ikke fremmed for mig at se ud over landets grænser, siger Torsten Laksafoss Holbek. Forældrene har også sparket til ham for at udvide horisonten ud mod verden. Fx var det hans mor, der satte gang i, at han tog et år som voluntør i en lille by i Norditalien efter endt studentereksamen. - Jeg kom derned uden at kunne ét kvæk på italiensk, men til gengæld var det me-

Jeg har boet flere steder i Danmark, nogle år i Sverige og halvandet år i Mellemøsten – så det er ikke fremmed for mig at se ud over landets grænser. Torsten Laksafoss Holbek

Torsten lytter intenst og tager noter under møderne.

get hjertevarme mennesker, der bar over med mig. Efter et år kunne jeg sproget, og jeg havde lært en del om at falde på plads i en fremmed kultur. Senere vendte han tilbage og tog et år på Roma Tre Universitet i forbindelse med sit Film- og medievidenskabsstudie. - Det var en alle tiders lejlighed til at bruge mit italienske, og man får helt anden indsigt i andre folkeslag, når man kommer ud. Fx er der mange albanere i Italien, og jeg lærte da en del af at få kendskab til deres historie og kultur. Undervejs i studiet var han praktikant for en anden europaparlamentariker og valgte bagefter at skriver speciale om danske mediers EU-dækning. Og interessen for det europæiske og politiske kommunikation var vakt, så i forbindelse med valget til parlamentet i 2009 besluttede han sig for at rykke – og søgte og fik job hos venstremanden, den tidligere DR-studievært Morten Løkkegaard. Dagligdagen i Europaparlamentet er jo ikke en almindelig arbejdsdag fra 8-16. Der er lange arbejdsdage – men også masser af udfordringer. Sammen med en anden medarbejder og en praktikant hjælper han Morten Løkkegaard med at følge det politiske – og omfattende – udvalgsarbejde i parlamentet.


Tema: Globalisering

Det bliver sjovt at være tæt på, når Danmark overtager formandskabet i 2012.

- Og så briefer jeg Morten og diskuterer det med ham, arbejder med pressen og kontakter journalister. Morten har et stærkt fokus på at kommunikere hjem til Danmark om, hvad der sker hernede. Så vi laver fx også en ugentlig video til hjemmesiden og Facebook, hvor han fortæller om arbejdet hernede. Og så giver det et kick at være rigtig tæt på de politiske beslutningsprocesser. - Forleden var jeg med til et møde med Viviane Reding (EUKommissionens næstformand, kom­­missær for bl.a. EU-borgerskab og kommunikation, red.) i forbindelse med et pilotprojekt om undersøgende journalistik. Jeg er med til at lave research inden mødet, forberede dagsordenen – og under mødet lytter jeg og tager noter. Mange af topfigurerne er jo spændende personligheder, så det er da utrolig spændende at være så tæt på, siger Torsten Laksafoss Holbek, som glæder sig til, at Danmark overtager formandskabet af EU i første halvår af 2012. - Det bliver sjovt at være så tæt på, når Danmark sidder i førersædet. Han bor alene i en lejlighed bare 10 minutters gang fra parlamentet, og i den til tider sparsomme fritid spiller han fodbold, går i biografen og i weekenderne ud med venner og kollegaer. Foreløbig er basen altså Bruxelles, men hvad der skal ske senere, har han ikke besluttet sig for. - Jeg holder meget af København, så jeg skal da helt sikkert hjem på et tidspunkt. Men jeg er også nysgerrig efter at prøve at bo i en helt anden kultur, så nu må vi se … n

27


28 Tema: Globalisering

Når chefen er fra et andet land Med den øgede globalisering følger chefer og kolleger fra mange forskellige kulturer. Det kan betyde andre spilleregler og større magtdistance på arbejdspladsen.

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

Det kræver kulturforståelse og tilvænning, når vi som danskere oplever andre arbejdskulturer, hvor man ikke modsiger chefen, eller hvor kommunikationsformen er meget mere lukket og underforstået, end vi er vant til. Det kan være en stor udfordring at samarbejde med en udenlandsk chef. Derfor har vi samlet nogle helt generelle karakteristika, som beskriver, hvad du kan forvente af kulturforskelle, hvis din chef er fra et andet land.

Kina

Den kinesiske leder giver aldrig negativ feedback eller kritiserer direkte, men pakker sit budskab grundigt ind. Hos kineserne er det vigtigt ikke at tabe ansigt. Møder betragtes som informationskanaler og ikke steder, hvor der træffes beslutninger. Forhandlingsforløb med kinesere er ofte langvarige. Formalia skal holdes, og synlige symboler og signaler er vigtige. Det kan fx være, hvem der hilser først, hvem der sidder hvor, og i hvilken rækkefølge man taler. Ofte vil man opleve, at den kineser, der lytter og ikke siger ret meget, er ham, der har magten og autoriteten og træffer beslutningerne. Kineserne har svært ved at forstå og acceptere danskernes ligefremme og ærlige kommunikationsform. De opfatter ofte den danske stil som uforskammet. Omvendt har danskerne meget svært ved at forstå det usagte i den kinesiske kommunikationsform.


Tema: Globalisering

29

England Den engelske ledelsesstil er langt mere formel end den danske. Hierarkiet er tydeligt og konkurrencementaliteten er større i England. Der hersker en række uskrevne regler for, hvordan man opfører sig. Følelser holdes under kontrol, og man undgår at træde nogen over tæerne. Man skal bevise sit individuelle værd over for sin leder, og man modsiger ikke sin chef direkte, men ofte i forblommede vendinger. Den engelske chef holder på formalia, taler høfligt og politisk korrekt og bruger ofte en indirekte form for kommunikation. Det vigtige vil også ofte blive udtrykt i en bisætning. Danskerne opfatter englændere som meget stive og selvhøjtidelige. Den opfattelse skyldes ofte deres indirekte sprogbrug, som danskere nemt misforstår. Omvendt synes englænderne, at danskerne holder mange pauser. De forstår ikke, at mange beslutninger i Danmark lige så godt kan klares uformelt ved kaffemaskinen som ved mødebordet.

USA

Lederen fra USA er uformel og interesseret i et godt forhold til sine medarbejdere. Men det forventes, at man knokler igennem for at nå sine personlige mål og den interne konkurrence dyrkes i effektivitetens navn. Tid er penge. Amerikanerne tænker ekstremt kommercielt. Alt kan købes, måles og vejes. Kulturen er, at “enhver er sin egen lykkes smed”. Risikovilligheden er stor, og intet er umuligt. De amerikanske ledere er hurtige på aftrækkeren og benytter en ærlig og direkte kommunikationsform. Danskerne betragter typisk amerikanerne som overfladiske og pengefikserede, mens amerikanerne omvendt synes, at danskerne går vel meget op i work-life-balance.

Indien

Inderne accepterer det hierarkiske system med alle dets krav og forpligtigelser. Den indiske leder er familieorienteret og vil gerne som den, der tager an-at Detfremstå behøver ikke nødvendigvis svar og viser handlekraft, men han betyde flere dage med flyttekaos og vil også gerne i dialog. Til gengæld store, dyre malerregninger, hvis du vil opforventer hangode også,indvirkning, at medarbejderleve Feng Shui’s fastslår viser ham Den personlige LitaneFridolin, derrespekt. er uddannet Feng Shui relation er vigtig, for man arbejder spe­­ cialist med speciale i erhvervslivets kungiver sammen man for­­helst hold. Her hun 5med gode folk, råd til, hvorDenaf indiske tænkerkan danhar dutillid ved til. hjælp enkle leder ændringer ikke såglæde hierarkisk som både japanske få mere og overskud til din arbejdsog kinesiske ledere. De er mere indidag. vidualistiske og klar til at rykke selv. Inderne har svært ved at forstå, at danskere skelner mellem arbejde og fritid, mens danskerne ikke forstår, at i Indien gives forfremmelse ikke nødvendigvis til den dygtigste medarbejder, men til den, der har de rette forbindelser.

+ Verden kalder Kilde og inspiration: Bogen “Verden kalder – inspiration til en global hverdag” af Line Mørbak og Lena Lauridsen. Læs mere på www.verdenkalder.dk, hvor du også kan finde nyttige links for danskere, der vil flytte til et andet land, eller allerede opholder sig i udlandet.


Professionel karriereudvikling med målrettet videreuddannelse Tag en ministeriegodkendt videreuddannelse på bachelorniveau. Du kan vælge at tage en hel diplomuddannelse eller følge enkelte moduler. Alle vores engagerede undervisere har ledelses­ erfaring, og leverer høj kvalitet i undervisningen, hvor teori relateres til praktiske problemstil­ linger fra de studerendes hverdag.

Diplomuddannelsen i Projektledelse • Redskaber til at planlægge, styre og følge op på projekter • Fra for-analyser og risikostyring til implementering og projektafslutning Diplomuddannelsen i Ledelse • Procesorienteret med fokus på organisatorisk ledelse og organisationsudvikling. • Redskaber til at motivere og inspirere medarbejdere Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse ­ EBA • Managementuddannelse • Fokus på økonomi, strategi og ledelse med profitmaksimering for øje samt indsigt i forskellige styringsredskaber og ledelsesdiscipliner IT­Diplomuddannelsen • Den nyeste viden inden for informationsteknologiens grundlæggende discipliner • Færdigheder til at deltage i it-udviklingsprocesser Læs mere på www.cv.ihk.dk Undervisning om aftenen i Ballerup – gode parkeringsforhold.

Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København • University College


S

11 20 k ik -f.d 6 st .f 3 ti ww ide ta å w på s ns n p re Lø e de s me

FLEX Lønsikring – en økonomisk livline

Farvel til lønsedler til a-kassen

Lotte – fyret mens hun var på barsel

Det er ikke blot en sikring af det økonomiske fundament i tilfælde af ledighed, men også en ordning, der sikrer alle lønforsikrede et aktivt genplaceringsforløb.

Fra 1. maj er det slut med at fremsende lønsedler til a-kassen. eIndkomst gør det lettere for både medlemmerne og deres arbejdsgivere.

Da Lotte havde 3 måneder tilbage af sin barsel, blev hun fyret. Ligebehandlingsnævnet dømte hendes arbejdsgiver til at betale hende 250.000 kr.

>> Læs mere på side 38

>> Læs mere på side 40

>> Læs mere på side 42

Fagligt talt ”

For at forstå rækkevidden af globaliseringen vil jeg anbefale at gå en tur på Nationalmuseet eller Arbejdermuseet eller en tilsvarende udstilling og få et indblik i, hvor meget vores verden er blevet globaliseret i forrige århundrede! Det giver stof til eftertanke, og gør det lidt lettere at leve i den globaliserede verden, som er vores. John Hansen, direktør Læs mere side 35


32

Faglige noter

i

NYT fra A-kassen

invitation til GÅ-HJEM

Møder om

efterløn

Forårets efterlønsmøder Regionsbestyrelserne inviterer til gå-hjem-møder om efterløn i april og maj. Forårets møder holdes i april og maj i København – Odense – Kolding.

Tid og sted annonceres på hjemmesiden og i a-kassens nyhedsbrev. Tilmelding via hjemmesiden.

Er du omkring 55 år eller derover? Overvejer du, om du skal gå på efterløn, eller ønsker du at fortsætte med at arbejde – eller måske kunne du tænke dig at kombinere mulighederne? Så er møderne helt sikkert noget for dig – men alle medlemmer er naturligvis velkomne.

Der vil senere blive annonceret tilsvarende møder i august og september i andre byer.

Har vi din korrekte e-mail-adresse? Tjek det på “Mine sider” på www.f-f.dk, så du er sikker på at modtage a-kassens nyhedsbrev.

På møderne vil en ekspert fra a-kassen fortælle om:

Efterlønsbevis

2-års reglen

Efterløn

Skattefri præmie

Modregning af pensioner

Arbejde og efterløn

>

Læs mere om efterlønsmøderne i nyhedsbrevet

Her finder du os

Hovedkontor

København

Århus

Paghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B

Snorresgade 15 • 2300 København S

Dalgas Avenue 50 B • 8000 Århus C

5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555

Tlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555

Tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555

fifu@f-f.dk

fifu@f-f.dk

fifu@f-f.dk

Åbningstider

Åbningstider

Åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15

Mandag-fredag kl. 9-15

Mandag-fredag kl. 9-15


Faglige noter

Meld dig ind i FRIE Funktionærers Facebook-gruppe og bliv dagligt opdateret om arbejdsmarkedet Fortæl også dine venner om FRIE Funktionærers facebookside: www.facebook.com/FRIE.Funktionaerer. Når vi runder 500 tilmeldte, fejrer vi det med at trække lod om et SuperGavekort på 500 kr. Man behøver ikke at være medlem af FRIE Funktionærer. Hvis du vil følge med i FRIE Funktionærers brede udvalg af aktiviteter og holde dig orienteret om, hvad der sker på arbejdsmarkedet eller deltage i debatten om et frit arbejdsmarked, er det et univers for moderne lønmodtagere.

33

Lene Wiingreen Ny HR partner/lønsikringskonsulent i Flex Lønsikring Lene Wiingreen skal arbejde med videreudvikling af den genplaceringspakke, som FLEX Lønsikring i dag tilbyder de ledige medlemmer i forsikringsordningen. Det betyder, at flere og nye aktiviteter bliver introduceret og afprøvet. Alle med det klare formål at styrke indsatsen for den enkelte jobsøgende og sikre en hurtig tilbagevenden til job. Sammen med Allan Brønnum, konsulent FLEX Lønsikring, og konsulent i Sønderjylland, Torben Beyer, vil Lene indgå i det team, der servicerer de ledige medlemmer i FLEX Lønsikring. Lene kommer fra et job hos Sam Headhunting Group A/S, hvor hun har arbejdet med international og national rekruttering, ligesom hun var en af frontfigurerne i SAM´s outplacement koncept, som hun var med til at implementere for tre år siden, da finanskrisen startede.

Bestyrelser Sammenslutningen af FRIE Funktionærers bestyrelse Randi Laursen (formand) Annie Træholt (næstformand) Eva Rehr Karin Fredskild Finn D. Aalestrup

Frie Funktionærers A-kasses hovedbestyrelse Randi Laursen (formand) Karin Fredskild (næstformand) Annie Træholt Birgitte Samuelsen Inge Wolffbrandt Junker

> Se også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

Hjælp til at vælge job – brug JobSpor.dk Skal du skifte spor på arbejdsmarkedet? Gennem dit medlemskab af FRIE Funktionærer har du adgang til at bruge portalen JobSpor. Med fokus på job og karriere stiller JobSpor relevante spørgsmål om dine interesser og kompetencer. Du får også information om muligheder på arbejdsmarkedet, link til ledige job og meget mere.

> Læs mere på www.f-f.dk under “Karriererådgivning”, hvor du også får information om, hvordan du logger dig på www.jobspor.dk.


34

Faglige noter

Grundig forberedelse giver den bedste lønforhandling På mange arbejdspladser er det blevet tidspunktet for den årlige lønforhandling. Er du ikke blevet inviteret til lønforhandling, så tag selv initiativet og aftal stille og roligt et tidspunkt for en lønforhandling. Husk, du har selv ansvaret for at tage initiativ. Til lønforhandlingen skal du være rolig og på den måde signalere overskud. Den bedste måde at opnå den ro, er ved at være godt forberedt til samtalen. Du kan derfor ikke forberede dig for meget til din lønforhandling.

Her får du 5 gode og vigtige tjekpoints til din forberedelse:

✓ ✓ ✓ ✓

Tjek din løn i forhold til relevante lønstatistikker, så du kan sammenligne dig med andre på dit niveau og inden for dit arbejdsområde. (Brug FRIE Funktionærers lønstatistik og se gode links på www.f-f.dk under karriererådgivning, hvor du også finder gode råd til jobsamtalen). Sæt mål for, hvad du gerne vil opnå – hvad du vil være tilfreds med, hvad der er realistisk, og hvor din smertegrænse er.

Noter dine sejre i løbet af året, så du kan påpege, hvilke opgaver du har løst med succes.

Fokuser på de tre vigtigste mål, du og chefen har aftalt, der giver værdi for virksomheden. Vis ham, at du har levet op til dem.

Forbered afslutningen: Når du forbereder dig, bør du overveje, hvordan forhandlingen skal afsluttes. Det er en god ide at forudse mulige udfald af forhandlingen og have nogle afsluttende replikker klar. Det er vigtigt at komme ud af døren på en god måde, så det er muligt at vende tilbage.

Trods en samlet tilbagegang i medlemstallet for alle de statsanerkendte a-kasser i Danmark på 15.579, har FRIE Funktionærers A-kasse igen oplevet en flot medlemsfremgang. Med en vækst på 6,4 % (godt 1.800 nye medlemmer) er FRIE Funktionærer den a-kasse, der i procent har oplevet den største vækst. Udover væksten i a-kassen har over 800 medlemmer nu tegnet en Fuld FLEX Lønsikring, altså en privat arbejdsløshedsforsikring gennem FRIE Funktionærer, men udenom det offentlige a-kassesystem.


Johns klumme

35

John Hansen

Direktør, FRIE Funktionærer

Globalisering

En stor styg ulv – eller en gave til menneskeheden? Jeg tror, at globaliseringen er en af de største udfordringer, vi mennesker står over for her ved starten af et nyt århundrede.

Alle større problemer er transnationale, de breder sig og rammer os hurtigt, uanset om vi har større eller mindre ansvar for, at de er opstået. John Hansen

Jeg er født i 1948. Dengang var der selvfølgelig også en form for globalisering, men alligevel var det meste i mine forældres verden dansk. Der var internationale begivenheder, der havde indflydelse på det danske, men det meste af det, de købte, var produceret her i landet. Sådan er det ikke nu, godt 60 år senere. Det meste af det, vi gør, begrænses ikke på nogen måde af de nationale grænser. Ja – stort set alle grænser er endda fjernet i Europa. I det meste af Europa har man fået fælles valuta. Vi rejser uden tøven på tværs af Europa og hele verden.

Klimaet er et fælles ansvar. Vi har alle ansvar for at spare på energien og udlede mindre CO2.

Også kulturen og medierne er blevet globale. I 1948 var temaerne på de bærende nyheds- og underholdningsmedier fortrinsvis danske. I dag ser vi udenlandske tv-serier og følger løbende med i nyheder over hele verden. Indespærrede minearbejdere i Chile følger vi, som om det skete på Midtsjælland. En fødevareskandale i Tyskland får måske også straks indflydelse på det danske marked.

Alt dette kan være svært at forstå rækkevidden af. Min anbefaling er: Gå en tur på Nationalmuseet eller Arbejdermuseet eller en tilsvarende udstilling og få et indblik i, hvor meget vores verden egentlig er blevet globaliseret i forrige århundrede! Det giver stof til eftertanke, og gør det lidt lettere at leve i den globaliserede verden, som er vores lige nu – for den ændrer sig jo hele tiden. n

Alt, hvad vi køber, er stort set produceret udenfor landets grænser. Danske håndværkere protesterer naturligt nok mod, at udenlandske arbejdere “snupper” deres ar­­bejdspladser, men de selv samme arbejdere protesterer iført tøj, der er produceret i Kina, hvor deres mobiltelefon også kommer fra. Deres biler er produceret og samlet i Korea. Ja, det meste af det, de bruger deres danske lønninger til, er noget, der er produceret udenfor landets grænser.


36 Lønstatistik 2011

FRIE Funktionæres

lønstatistik

2011

81 stillingsbetegnelser i både offentlige og private virksomheder indgår i lønstatistikken for 2011.

Af Karsten Rydal, konsulent, Job og Karriere

Sådan bruger du lønstatistikken på www.f-f.dk Når du indtaster din stillingsbetegnelse og dit postnummer, får du vist de lønninger, som statistikken viser for dit geografiske område, og de lønninger den landsdækkende statistik viser for den jobtitel, som du har indtastet. Kan du ikke finde din stillingsbetegnelse i statistikken, er det fordi mindre end 5 medlemmer med samme stillingsbetegnelse har indsendt oplysninger til statistikken.

De mål, der er brugt i lønstatistikken, er:

Udover almindelige gennemsnit anvender vi de statistiske mål kvartiler. De giver et godt indtryk af, hvordan lønnen er spredt inden for en gruppe. Halvdelen af gruppen er nemlig placeret mellem nedre og øvre kvartil. Nedre kvartil er den løn, 25 % af stillingsgruppens medlemmer vil ligge under eller på. Øvre kvartil er den løn, som 25 % af gruppens medlemmer ligger på eller over. Median er den midterste løn i stillingsgruppen. Medianen er, som det fremgår af statistikken, ikke den samme som gennemsnitslønnen. Løntallene i statistikken er den samlede månedsløn inklusiv firmabetalt pension.

Lønstatistikken for 2011 viser, at forskellen mellem lønningerne i Storkøbenhavn og resten af landet ikke har ændret sig væsentligt i forhold til 2010. Forskellen er faldet med 0,5 %, så den i 2011 er 11 %. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er i statistikken for 2011 på 10,7 %. I forhold til 2010 viser det, at lønforskelle mellem mænd og kvinder er blevet mindre. Sidste år var den 12,5 % – en forskel, der for en stor del kan forklares i forskellige arbejdsopgaver, ansvarsområder og uddannelse m.m. Ser vi på en umiddelbar sammenlignelig gruppe som bogholdere, ligger lønningerne for mændene kun 4,3 % over lønningerne for kvinderne. Udover de rent statistiske beregninger på lønninger viser de oplysninger, som medlemmerne har indberettet, også andre interessante oplysninger.

Tjek om du får nok i løn på www.f-f.dk


Lønstatistik 2011

37

TOP 10

Arbejdsgiverbetalte goder

Lønstatistik kan ikke stå alene, og du skal være forsigtig med at overtolke en lønstatistik. Den tager nemlig ikke hensyn til det faktiske jobindhold, ansvar og kompetence. Derfor bør du kun bruge den som et udgangspunkt for din lønforhandling.

Det viser statistikken også

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Sundhedsforsikringer Mobiltelefon Bredbånd Bærbar pc Massage Telefon Fitness Hjemme pc Firmabil

Vi skifter oftere job nu, og vi bliver kortere tid i det samme job. Den gennemsnitlige anciennitet i nuværende job er 6 år og 7 måneder, og 46 % af deltagerne i statistikken for 2011 har en anciennitet på mindre end 5 år, og 77 % har en anciennitet på mindre end 10 år. Kun 5 % af deltagerne har kunnet fejre 25 års jubilæum.

Andelen af de medlemmer, som er omfattet af en konkurrenceklausul eller en kundeklausul, er gennem flere år faldet støt og tæller i 2011 kun 12 %.

Hver fjerde har en aftale om 6 ugers ferie, og 2 % har aftalt 7 eller flere ugers ferie med deres arbejdsgiver.

Kontakt din job- og karrierekonsulent, hvis:

84 % har aftalt 5 feriefridage. 8 % har dog mindre end 5 aftalte feriefridage, og 8 % har aftalt mere end 5 feriefridage om året.

Dit job ikke er nævnt i statistikken.

17 % af medlemmerne, der har fuldtidsarbejde, arbejder mere end 37 timer om ugen. De arbejder i gennemsnit 40,5 time pr. uge.

Avis

+

Du ønsker en individuel lønvurdering.


38

FLEX Lønsikring

FLEX Lønsikring - en livline til økonomisk For lønmodtagere, der ikke vil nøjes med a-kassens dagpengesats, er FLEX Lønsikring en oplagt billig og individuel sikring af familiens økonomiske fundament. Af Allan Brønnum, flexlønsikringskonsulent og Per Rasmussen, Job- og karrierechef

Selv om mange lønmodtagere har valgt at sikre sig ret til dagpenge gennem en a-kasse, er det de færreste, der økonomisk kan klare de normale leveomkostninger med en dagpengesats, som maximalt udgør 16.596 kroner om måneden. Endnu værre er det for de personer, der har valgt ikke at melde sig ind i en a-kasse. De har slet ikke noget økonomisk sikkerhedsnet ved arbejdsløshed.

I begge tilfælde kræver det kun 6 måneders tegningsperiode, før man er sikret, og man kan forsikre op til 80 % af sin nuværende løn, dog max. 32.000 kr.

1

Man kan tegne en lønsikring som et supplement til sin allerede sikrede ret til dagpenge gennem a-kassen.

For begge grupper er lønsikring en oplagt, billig og individuel mulighed at tegne en forsikring, der sikrer indkomsten, når familiens økonomiske fundament forsvinder.

2

Man kan tegne fuld lønsikring. Det betyder, at man fravælger medlemskab af a-kassen og alene forsikrer sig igennem lønsikring.

Der er to forskellige muligheder for at sikre sin indkomst gennem lønsikring. For begge produkter er priserne særdeles attraktive, og især den fulde lønsikring kan købes til en meget konkurrencemæssig pris.

Lønsikring er ikke blot en sikring af det økonomiske fundament i tilfælde af ledighed. Det er også en ordning, hvor alle lønsikrede er garanteret et aktivt genplaceringsforløb. Nedenfor vises, hvordan et genplaceringsforløb foregår.

Sådan foregår et genplaceringsforløb: FASE

1

I samarbejde med en flexlønsikringskonsulent udarbejdes en kompetence- og karriereafklaring. Karriereafklaringsværk­ tøjet “Jobspor”, som ligger på www.f-f.dk, anvendes til afklaringen, og resultatet anvendes i dialogen om de fremtidige job- og karrieremål.

FASE

2

Medlemmets ansøgningsma­ terialer, ansøgning og kompetence-CV gennemgås for at sikre, at det lever op til ar­­­bejdsmarkedets krav om “salgsværdi”, herunder at oplysninger om kvalifikationer og personlige egenskaber er let tilgængelige.

FASE

3

Indeholder rådgivning om, hvordan virksomhederne kontaktes, hvor de er placeret geo­ grafisk og branchemæssigt, og hvor mange ansatte, der er i virksomheden. Den jobsøgende kan på den måde blive meget præcis i sin kontakt til interessante virksomheder.


FLEX Lønsikring

tryghed LÆS MERE PÅ WWW.FLEXLONSIKRING.DK

Genplaceringsforløbet er et meget individuelt forløb, hvor FRIE Funktionærer er samarbejdspartner fra det tidspunkt, hvor medlemmet får kendskab til at skulle søge nyt job, og til “ansættelsesaftalen” for det nye job er underskrevet. Derfor er det vigtigt for at opnå størst mulig succes, at den enkelte er proaktiv og efterspørger hjælp, lige så snart behovet opstår. Konceptet bag FRIE Funktionærers genplaceringsforløb bliver løbende styrket og forbedret, og nye aktiviteter afprøves med det klare formål at styrke indsatsen for den enkelte jobsøgende og sikre en hurtig tilbagevenden til job. Her i foråret 2011 sporer vi heldigvis en bedring i jobmulighederne. De fleste lykkes med at få job på det uformelle jobmarked, hvor ca. 75 % af alle jobmuligheder findes. Det sker ved uopfordrede ansøgninger, brug af netværk og ved at tilmelde sig vikar- og rekrutteringsbranchen. n

FASE

4

I denne sidste fase sikrer vi, at den aftalte handlingsplan for jobsøgningen følges, og vi analyserer nye muligheder for aktiviteter. Igennem hele genplaceringsforløbet er der mu­lighed for dialog og sparring med en flexlønsikringskonsulent.

39


40 A-kasse

eIndkomst

er et farvel til lønsedler til a-kassen

Fra 1. maj bruger a-kassen elektroniske oplysninger om løn og timer. Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen • Illustration: Lillian Brøgger

Lønsedlernes dage er talte, og nu bliver sagsbehandling af ledighed, efterløn, skattefri præmie eller andre ydelser fra a-kassen nemmere for både a-kasse og medlemmer. Det er virkningen af det elektroniske register, hvor alle oplysninger fra arbejdsgivere om lønindtægter, timetal mv. er samlet, og som alle a-kasser fra 1. maj skal bruge i sagsbehandlingen. Det er næsten 5 år siden, Folketinget besluttede at oprette et fælles eIndkomstregister, og siden

i Gevinster ved indkomstregisteret Forenkling og effektivisering af akassens administration. Der skal ikke længere indhentes oplysninger om løn og arbejdsomfang mv. hos medlemmer eller arbejdsgiver. Medlemmer og arbejdsgivere skånes for bøvl med fysisk fremsendelse af lønsedler.

2008 har alle arbejdsgivere været forpligtet til en gang om måneden at indberette oplysninger om ansattes indkomst og arbejdsomfang til registret. De nye regler for a-kassernes brug af indkomstregistret træder i kraft den 1. maj 2011. A-kassen kan så hente de nødvendige oplysninger i registret i stedet for at ulejlige medlemmer eller arbejdsgivere med fremsendelse af lønsedler og oplysninger om arbejdstidsnormen.

Med eIndkomst er lønog timeoplysningerne samlet på ét sted. Udover at indkomstregistret giver lettelser på mange fronter, betyder det også en løbende kontrol, som ved lov er indført for at sikre, at ingen får dagpenge, efterløn eller anden ydelse, som de ikke er berettiget til. Kontrollen sker ved, at a-kassen laver en samkørsel af de oplysninger, som ledige og efterlønnere giver på ydelseskort og erklæringer om arbejde, pension og andre indtægter, med de oplysninger, der ligger i eIndkomstregisteret. Det vil betyde, at vi får en hurtigere reaktion i de tilfælde, hvor der er forskel på oplysningerne. n


A-kasse

Vi kan jo ikke låne

os til

velfærd

Med regeringens udspil til at bevare velfærden

Regeringens

i Danmark er der lagt op til afskaffelse af efterlønsordningen.

udspil i hovedtræk •

Efterlønnen afskaffes helt for alle, som ved udgangen af 2010 var under 45 år.

For alle mellem 45-56 år bliver efterlønsperioden kortere. Ændringerne er størst for de yngste og mindst for de ældste.

For alle på 57 år eller derover og alle, der allerede er på efterløn, sker der intet.

Betaling af efterlønsbidrag tilpasses et princip om betaling i 6 år for hvert år, man kan modtage efterløn. Overskydende bidrag tilbagebetales.

Folkepensionsalderen hæves. Fra 2019 til 2022 hæves den med 1/2 år om året. Det betyder, at folkepensionsalderen i 2022 vil være 67 år.

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

Siden statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale fremkom med regeringens planer om en efterlønsreform, har medlemmerne bestormet a-kasserne for at få mere at vide om betydningen af en reform for netop deres situation. - Telefonerne har glødet, og indbakkerne har bugnet med henvendelser fra medlemmerne om både efterløn og efterlønsbidraget, siger Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen, idet hun fastslår: - Det er vigtig at understrege, at der alene er tale om et udspil. - Intet er vedtaget! Opnås der politisk opbakning til ændringer i efterlønsordningen, er vi parate til hurtigst muligt at give vores medlemmer besked om, hvad ændringerne i lovgivningen betyder for dem. - Kommer der til at ske ændringer i efterlønnen, vil der under ingen omstændigheder blive tale om, at nogen kommer til at tabe det indbetalte efterlønsbidrag. Pengene vil stå til disposition enten som kontant udbetaling eller overførsel til den enkeltes pensionsopsparing, pointerer Vivi B. Arnoldus. Det er som nævnt blot et udspil, og det kniber meget med den politiske opbakning til det. Statsministeren har nu udtalt, at han som chef for en mindretalsregering ikke regner med, at alt bliver, ligesom regeringen foreslår. n

Læs mere om udspillet under “Nyheder” på www.f-f.dk – her kan du også i et skema se efterlønsudspillets konsekvenser for de enkelte aldersgrupper.

• Der indføres en seniorførtidspension. Den skal hjælpe nedslidte og syge danskere, der er tæt på pensionsalderen, til at undgå alt for meget administrativt bøvl, når de forlader arbejdsmarkedet. Sagsbehandlingen til en seniorførtidspension må højst vare 6 måneder. Ordningen er for alle danskere, og bliver ikke betinget af, at man har betalt efterlønsbidrag.

41


Fyret 42 Juridisk

mens hun var på barsel Af Maria Skovbjerg Henriksen, Kommunikationskonsulent • Foto: Bo Nymann

250.000 kr. Så meget kostede det Lotte Nielsens arbejdsgiver at fyre hende, mens hun var på barsel. Virksomheden kunne nemlig ikke bevise, hvorfor lige præcis Lotte skulle fyres, når hun var mindst lige så kvalificeret som de af hendes kolleger, der gik fri.

Lotte Nielsen havde ca. tre måneder tilbage af sin barsel, da hun en dag i august 2009 bliver ringet op af chefen fra pakkeriet Paranova Pack A/S, hvor hun havde været ansat i ni år. Du er fyret pga. nedskæringer, lød beskeden. Lotte var godt klar over, at virksomheden var i økonomiske vanskeligheder, og der ville komme en fyringsrunde, men hun havde ikke ventet at blive fyret under sin barsel. Et par dage senere modtager hun et brev med sin opsigelse, og chefen ringer igen, nu for at bede Lotte om at skrive under på brevet. - Jeg skulle skrive under på, at jeg havde modtaget det, sagde han, men i virkeligheden ville han jo have mig til at skrive under på vilkårene for opsigelsen, fortæller Lotte, som vælger at kontakte FRIE Funktionærer for at få rådgivning om, hvordan hun skal forholde sig.

Fra at være en betroet og dygtig medarbejder, følte Lotte sig efter opsigelsen som en paria – så hun var glad for den juridiske støtte, hun fik i FRIE Funktionærer.


Juridisk

41

Lotte fik aldrig en ordentlig forklaring på, hvorfor det lige præcis var hende, der skulle fyres. Derfor vandt hun sagen i Ligebehandlingsnævnet.

- I opsigelsesbrevet stod bl.a. også, at hvis man arbejdede under hele opsigelsespe­ rioden, så kunne man få udbetalt en ekstra månedsløn. Men min chef havde selv bedt mig om at afholde min sidste restferie og insisterede på at fritstille mig, selv om jeg sagde, at jeg gerne ville arbejde, så derfor mente ledelsen ikke, at jeg skulle have del i fratrædelsesgodtgørelsen. Det var helt tydeligt, at de bestemt ikke ønskede at se mig igen. Jeg måtte ikke engang selv hente mine egendele, som jeg havde i et aflåst skab. I stedet valgte de at bryde skabet op og tømme indholdet i en plasticsæk, som de gav til min mand, der også var ansat i Paranova Pack på daværende tidspunkt. - Jeg synes ikke, det var en fair behandling, så jeg gik til fællestillidsmanden. En 3F’er, som tydeligvis heller ikke var på Lottes side. “Hvis du ville have haft godtgørelse, kunne du bare have droppet din barsel”, var svaret. - Fra at have været en særdeles betroet og dygtig medarbejder, var jeg pludselig en paria – det laveste af det laveste, husker Lotte tilbage. Det var psykisk nogle hårde måneder, og derfor var det en god tryghed, at jeg kunne søge støtte hos FRIE Funktionærer. - Da jeg kontaktede FRIE Funktionærer, var det slet ikke for at lægge sag an, men

bare for at forhøre mig om min situation, fortæller Lotte, der alligevel er glad for, at Paranova Pack kom til at stå til regnskab for den uvenlige opførsel, som hun blev udsat for efter fyringen. I marts 2010 klager FRIE Funktionærer på vegne af Lotte Nielsen over afskedigelsen til Ligebehandlingsnævnet, fordi arbejdsgiveren ikke på noget tidspunkt kunne give en ordentlig forklaring på, hvorfor det lige præcis var Lotte, der skulle fyres, og i november 2010 slutter sagen endelig. Lotte vinder. Ligebehandlingsnævnet beslutter, at Paranova Pack skal betale en godtgørelse til Lotte Nielsen på 250.000 kr. for uberettiget fyring, og fordi hun var blevet udelukket fra muligheden for at få del i fratrædelsesgodtgørelsen. Lotte er selvfølgelig glad for sin erstatning, men for hende var det vigtigste at få bevist over for sin tidligere chef, at man ikke kan slippe godt fra at forskelsbehandle sine ansatte på den måde. - Uanset om vi havde tabt eller ej, så er jeg glad for forløbet. Jeg har fået god rådgivning hele vejen, fra jeg fik min fyreseddel, og det har været dejligt at have en at snakke med, der var 100 % på min side og bakkede mig op, siger Lotte.

Og til slut har hun lige et godt råd, som hun meget gerne vil give videre til andre i samme situation: - Husk at lade være med at skrive under på noget, før du har talt med din fagforening – det betaler sig i den sidste ende, konstaterer Lotte. n

Uanset om vi havde tabt eller ej, så er jeg glad for forløbet. Jeg har fået god rådgivning hele vejen, fra jeg fik min fyreseddel, og det har været dejligt at have en at snakke med, der var 100 % på min side og bakkede mig op. Lotte Nielsen


44 Hjernebrud

Send og vind

Dyrk hjernegymnastik og vind SuperGavekort

Sådan løser du sudoku’en: Alle rækker og kolonner skal indeholde tallene 0-9 og bodstaverne A-F (og kun én gang), og de 16 bokse skal også hver indeholde alle 16 karakterer.

Send ind og VIND Vær med i vores nye konkurrencer og vind SuperGavekort Vær med i lodtrækningen om: 1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kroner 2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kroner 3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kroner Brug kuponen, når du deltager – hvad enten du løser sudoku, krydsord eller begge dele. Vinderne offentliggøres på www.f-f.dk. Medlemsnr. Navn: Adresse: Postnr. og by: Indsendes til:

FRIE Funktionærer Postboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2B • 5100 Odense C Mrk. “Hjernebrud”

Indsendes inden den 1. april 2011


Ferie & Fritid 2011

45

book

din ferie onli n

Bestil din ferie for 2011 Online

på www.f-f.d k

Sæson 2011 er nu i fuld gang, og det er glædeligt, at så mange medlemmer igen i år har fundet vej frem til FRIE Funktionærers ferieboliger.

Hvis du endnu ikke har booket din ferie, kan du stadig nå det. Der er fortsat ledige ferieboliger hen over sommeren. Klik ind på www.f-f.dk under medlemstilbud og kig i bookingoversigten under ferieboliger for at danne dig et overblik over, hvor og hvornår der er ledigt. Finder du et ferieophold, der lige passer dig, kan du sidde hjemme og booke det online med det samme.

Hold dig opdateret på

www.f-f.dk hvor der løbende annonceres med aktuelle ferietilbud

e


46 Kursuskalender

Kursuskalender 1. halvår 2011: 2011-0252

Løn- og gageadministration

01-04-2011 – 06-04-2011

2011-0220

Alm. førstehjælp

05-04-2011 – 06-04-2011

2011-0341-S1

Excel – Kom i gang med regneark

11-04-2011 – 13-04-2011

2011-0291-S1

SharePoint Designer – Opbygning af hjemmeside

11-04-2011 – 13-04-2011

2011-0281-S1

Publisher – Publikationer med dtp

11-04-2011 – 13-04-2011

2011-0020

Styrk dine stærkeste sider med Enneagrammet

14-04-2011 – 15-04-2011

2011-0140

Sociale medier

27-04-2011 – 27-04-2011

2011-0011

Balance i livet – Stressforebyggelse

28-04-2011 – 28-04-2011

2011-0230

Konference – Trivsel og Arbejdsglæde

2011-0261-S2

PowerPoint

09-05-2011 – 10-05-2011

2011-0310-S2

Word – Tekstopstillinger og billeder

09-05-2011 – 10-05-2011

2011-0351-S2

Excel – Design og automatisering af regneark

09-05-2011 – 10-05-2011

2011-0121

Coaching 1

10-05-2011 – 11-05-2011

2011-0240

Regnskabsafstemning og årsafslutning

16-05-2011 – 19-05-2011

2011-0111

Kommunikation på jobbet

17-05-2011 – 17-05-2011

2011-0271-S3

Photoshop – Billedredigering

06-06-2011 – 07-06-2011

2011-0361-S3

Excel – Store datamængder og pivottabeller

06-06-2011 – 07-06-2011

+

Book dit kursus eller tilmeld dig vores konference online på www.f-f.dk

Du tilmelder dig og betaler over nettet via vores kursus-hjemmeside. Som noget nyt skal alle IT- og økonomikurser tilmeldes og betales direkte til TietgenSkolen. Men husk, du skal bruge dit login for at kunne tilmelde dig kurserne enten med NemID/Digital Signatur, Den Fælles Pinkode eller din netbank. Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursuskoordinator Lis Raun Johansen på tlf.nr. 6313 8587.

04-05-2011 – 04-05-2011


Executive MBA Aalborg Universitet

MMT - en lederuddannelse der klæder dig på til at stå i spidsen for Tag springet og bliv e-MBA innovative forandringer fra Aalborg Universitet

MMT på Aalborg Universitet er en toårig deltidsuddannelse for ledere i såvel danske virksomheder som offentlige institutioner. På MMT uddannes fremtidens kompetente ledere, der ser forretningsskabelse, teknologisk udvikling og organisatoriske forandringer i en dynamisk helhed. Der lægges vægt på at udvikle innovative og helhedsbetonede løsninger på komplekse problemstillinger. Der arbejdes med projektopgaver i egen virksomhed på hvert af de 4. semestre, som en krumtap for at omsætte teori og metoder til praktisk virkelighed. MMT-uddannelsen afholdes som 17 internatseminarer med møde én gang månedligt fra torsdag kl. 16 til lørdag kl. 14, fordelt over to år.

Tag springet og bliv e-MBA fra Aalborg Universitet

Eksempler på uddannelsens temaseminarer: • Teknologi, forandring og strategi • Udvikling af produkter og processer • Operations Management • Supply Chain Management • Organisatoriske strukturer, systemer og processer, • Læring og Knowledge Management • Innovations- og teknologiledelse • Kultur, magt og konflikter • Initiering og planlægning af forandringsprocesser • Lederen som forandringsagent • etc.

Besøg os på http://www.mmt.aau.dk Informationsmøder: 23.3.; 13.4.2011 - kontakt os for tilmelding

Aalborg Universitet · Fibigerstræde 16 · 9220 Aalborg · Tlf. 99408953 · mmt@production.aau.dk · www.mmt.aau.dk


Magasinpost PMP ID nummer 42478

i m u e l r d . å r. d å e f m re pr m e r. k So L e d 0 or i l 1 8 f t GF lp jæ h o t au

GF for Ledere ønsker vores gode bilister tillykke med den lave bilpræmie Hovedstads-området

Byområder, provinsen

Øvrige Danmark

Præmie:

5.445,-

Præmie:

5.128,-

Præmie:

Tilbagebetaling 12,2%:

- 464,-

Tilbagebetaling 12,2%:

- 626,-

Tilbagebetaling 12,2%:

Reel betalt præmie i 2010: 4.781,-

Reel betalt præmie i 2010: 4.502,-

4.433,- 541,-

Reel betalt præmie i 2010: 3.892,-

Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os eller tjek billigere-bilforsikring.dk, og se hvordan. Eksemplerne gælder ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister og helkunder i ovenstående områder. Prisen varierer efter antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. De viste eksempler er baseret på 2010-præmier og gælder kun for biler fra 1.000-1.399 kg. For 2010 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling.

GF for Ledere ⋅ Mariagervej 70 ⋅ 8920 Randers N V ⋅ Tlf. 86 43 57 05 ⋅ w w w.gfforledere.dk


FRIE nr. 1/2011  

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you