Page 1

6

Mandagmorgen

Finanskrisen er ikke en isoleret og tidsafgrænset krise. Den er en af syv gensidigt forbundne globale megakriser, der på dramatisk vis kan ændre vilkårene for politik og økonomi overalt i verden. Hvad er disse krisers dynamik? Hvordan griber de ind i hinanden? Og hvordan bærer politiske og økonomiske beslutningstagere sig ad med at tackle den ene krise uden at forværre de andre? Mandag Morgen har gennemtrawlet hundredvis af rapporter, undersøgelser og bøger for at kortlægge krisernes grundlæggende drivere og samspillet mellem dem. Resultatet er et komplekst billede af et nyt globalt risikomønster, der stiller helt nye krav til beslutningstagernes omverdensforståelse og handlingsparathed. Forskellen mellem succes og fiasko afgøres først og fremmest af evnen til at analysere krisernes gensidige afhængighed og udnytte den viden rigtigt. Frem til årsskiftet vil Mandag Morgen i ni kapitler analysere de globale kriser og deres indbyrdes sammenhænge. Den samlede analyse, som læseren her får første kapitel af, vil blive præsenteret i rapportform på en international konference i januar 2009.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009

Kapitel 1: Syv forbundne kriser

MM36 20. oktober 2008


7

Mandagmorgen

FINANSKRISEN

• De vestlige økonomier vil i værste fald opleve laveller minusvækst helt frem til 2010.

• Det har foreløbig kostet regeringer verden over mere end 3.000 milliarder dollar at redde bankerne ud af finanskrisen. Dertil kommer værdien af mere eller mindre ubegrænsede lånegarantier.

• USA har en national gæld på 11.000 milliarder dollar og et budgetunderskud på snart 12 pct. af BNP. Den private gæld er rekordhøj.

• Aktiebørserne har under krisen oplevet kursfald for billioner af dollar.

• Derivater til en nominel værdi af knap 700.000 milliarder dollar nedskrives kraftigt på grund af krisen. Flere banker trues af insolvens.

KAPITEL 1: SYV FORBUNDNE KRISER

jældent har verdens beslutningstagere stået over for en så dyb, kompleks og faretruende global krise som den finansielle nedsmeltning, der har ramt verdens banker og børser her i efteråret 2008. Store og hæderkronede finansinstitutioner, der havde overlevet verdenskrige og depressioner, sank i grus som skrøbelige glashuse. Det globale pengemarked brød sammen. Og på få dramatiske uger rykkede den globale finanskapitalisme nervepirrende tæt på afgrundens rand. Den tillid, der er en afgørende forudsætning for et velfungerende marked, blev afløst af frygt, panik, fremtidsangst og massive kursfald. Regeringer i USA, Europa og Asien kastede flere billioner af dollar ind i finanssystemet, købte bankaktier op og udstedte i flere tilfælde næsten ubegrænsede statslige lånegarantier. Mange håbede, at politisk viljestyrke og økonomisk generøsitet kunne genrejse tilliden til det finansielle system. Det var den første alvorlige økonomiske krise i det 21. århundrede. Men det bliver hverken den sidste eller den største. Årsagerne er nemlig langtfra borte. Der er udsigt til en dyb og langvarig recession, som kan bringe verdensøkonomien og verdenssamfundet ind i ny alvorlig risikozone. Og mens det finansielle system slikker sine sår, vil en række andre globale kriser accelerere og sætte det globale lederskab på nye afgørende prøver. Det viser Mandag Morgens globale risikoanalyse, der baserer sig på systematisk gennemtrawling af hundredvis af rapporter, analyser og bøger. Den afslører, at finanskrisen er ét symptom på et nyt globalt risikomønster, hvor verdensomspændende, tæt sammenvævede megakriser tilsammen udgør en voldsom “systemisk krise”. Mandag Morgens analyse viser, at:

S

• En række gensidigt forbundne globale kriser og ubalancer er eskaleret i de første år af det 21. århundrede. Fælles for dem er, at de truer med at vokse yderligere og forstærke hinanden voldsomt inden for de kommende fem år. • Verdens videre udvikling afgøres i dag af syv “risikokontinenter”, hvis sammenstød og indbyrdes forskydninger udløser nye politiske og økonomiske jordskælv. Det risikerer at udløse en ondartet kædereaktion af globale megakriser. • Alle beslutningstagere er under et stærkt tidspres for at handle. Jo længere man venter, jo større risiko er der for, at

MM36 20. oktober 2008

kriserne udløser en kaotisk, uafvendelig og ondartet spiral, der unddrager sig forsøg på styring. Og jo højere bliver de samfundsmæssige og økonomiske omkostninger. • Alle kriserne rummer store muligheder for innovation. Tidlig krisebevidsthed giver en konkurrencefordel i kapløbet om at finde nye store globale forretningsmuligheder og løsningsmodeller. Nogle af fremtidens største vækstmarkeder vil vokse ud af kriserne. Hver af disse kriser har sin egen dynamik, men det er kun gennem forståelse af de komplekse indbyrdes relationer mellem dem, at beslutningstagere kan navigere igennem dem – og udvikle holdbare modsvar.

MM | Risk & Opportunity Report 2009 De traditionelle økonomiske modeller har haft svært ved at opfange de globale risici, der i de sidste år har ført til ekstreme svingninger og til tider kaotiske forløb. Modellerne bygger på simplificerede fremskrivninger af fortidens empiriske data – på det, vi tror, vi ved. Modellerne giver os en falsk tryghed. De hjælper os ikke med at håndtere uventede begivenheder, der pludselig ændrer markedsdeltagernes psykologi og forventningsdannelse dramatisk. Den historiske erfaring viser, at risikoen for ekstreme kriser og fejlskøn forstærkes, når markedsdeltagere og eksperter tænker i snævre lokale og sektorielle siloer. Finanskrisen giver et fingerpeg om omkostningerne. Mandag Morgens “Risk & Opportunity Report” giver ikke en nøjagtig forudsigelse af fremtiden. Den forsøger at kortlægge de indbyrdes samspil mellem forskellige risikosystemer for at give et forvarsel om kommende kriser. Et tidligt beredskab kan spare virksomheder og nationer for kolossale omkostninger. I det 21. århundrede er der ingen store kriser, der kan forblive nationale eller inddæmmes til én sektor. Kriser er dynamiske, grænseoverskridende og tæt sammenvævede med andre globale krisesystemer. I de kommende år kan finanskrisen f.eks. blive markant forstærket af klimaforandringerne, af fødevarekrisen og af ressourcekrisen – der på sin side øger risikoen for nye ekstreme kurssvingninger på finansmarkedet, hvilket kan udløse nye sikkerheds- og fordelingskriser. Der er brug for en ny opdateret risikotænkning og early warning om de globale krisers udvikling. Mandag Morgens Risk & Opportunity Report tilbyder en samlet analyse af de globale krisers indbyrdes sammenhænge og deres konsekvenser, men også af de nye muligheder for innovation og kreativ tænkning, der kan bringe os nærmere en løsning af kriserne.


8

Mandagmorgen

KLIMAKRISEN • De globale udledninger af CO2 i 2007 steg i rekordtempo til 36,6 milliarder ton. Udledningerne er siden 2000 vokset fire gange så hurtigt som i 90’erne.

• Sommerisen i det arktiske hav er skrumpet til mindre end 20 pct. af, hvad den var for 30 år siden. Der er risiko for isfrit hav allerede i sommeren 2010. • På Antarktis er istabet accelereret i de sidste ti år. Det kan i værste fald føre til stigninger i havstanden på flere meter frem mod 2050.

• Den gennemsnitlige lufttemperatur på Grønlands indlandsis er steget med 4 grader celcius siden 1991.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009

Finanskrisen kan udskyde løsningen på den globale klimakrise og få klimaforandringerne til at accelerere. Det vil også forværre fødevarekrisen og sundhedskrisen. Finanskrisen vil også uddybe fattigdomskrisen og presse flere ulande ud i en kritisk situation. På den korte bane vil ressourcekrisen blive afbødet lidt i en overgangsperiode på grund af faldende økonomisk aktivitet, som bringer olie- og råvarepriserne ned fra det rekordhøje niveau fra sommeren 2008. Problemet er bare, at faldende energipriser mindsker de økonomiske incitamenter til at investere i clean tech og energibesparelser. Det kan forværre klimaproblemerne i stedet for at løse dem. Nok så alarmerende er sikkerhedskrisen. En ny generation af konflikter er ved at vokse frem, hvor krisekontinenternes sammenstød skaber nye globale og regionale ubalancer. Både energi- og fødevarekriser har de senere år været omdrejningspunkt i adskillige regionale konflikter og krige. Det slår tilbage i det økonomiske system og øger risikoen for nye finanskriser. Nobelpris-økonomen Joseph Stiglitz har f.eks. vurderet, at USAs omkostninger til Irak-krigen – mere end 3.000 milliarder dollar – var den egentlig tændsats til finanskrisen. Det måske allermest kritiske ved de syv forbundne globale kriser er, at afgrænsede nationale redningspakker eller andre forsøg på at løse én af dem i værste fald kan lægge gift for indsatsen mod de øvrige. Den største udfordring for det 21. århundredes beslutningstagere er at identificere de mønstre og sammenhænge i de globale kriser, der gør det muligt at udvikle holdbare og fælles løsninger på dem. Klimakrisen nær et tipping point En af de alvorligste konsekvenser af finanskrisen er, at den risikerer at forværre mulighederne for at håndtere de globale klimaproblemer. • Den fjerner politikernes opmærksomhed fra klimatruslen og kan mindske den politiske vilje til at indgå en ambitiøs klimaaftale på COP15-topmødet i København i 2009. • Den har skabt usikkerhed på pengemarkederne og mindsket den risikovilje, der er brug for, hvis der skal investeres massivt i clean tech og energibesparelser for at sænke CO2udledningerne.

MM | Høj risiko for CO2 -vækst To scenarier for udledningerne 30 Intensiv afhængighed af fossile brændstoffer

20 Balanceret energiforsyning mellem fossile og alternative brændstoffer

10

0 1850

1900

1950

2000

2050

2100

Figur 1: Uden en radikal nedbringelse af CO -emissionerne med op til 80 pct. inden 2020 vil klimaforandringerne nå et tipping point. Men 2 selv ved en balanceret energiforsyning med både fossile brændstoffer og flere vedvarende energikilder bliver det svært at nå de globale mål. Kilde: Global Carbon Project 2008.

Om fem år kan det være for sent at handle. Mangel på politiske og økonomiske initiativer kan få de globale klimaforandringer til at accelerere i en ondartet spiral. Ifølge den ledende klimaforsker på NASA, James Hansen, er klimakrisen allerede nu så fremskreden, at den snart er irreversibel. Hvis udledningen af drivhusgasser vokser med den nuværende hast, kan CO2-koncentrationen i atmosfæren vokse fra de nuværende 385 ppm til det uafvendelige tipping point på 450 ppm, der fører til globale temperaturstigninger på 2-3 grader celcius. Se figur 1. Den britiske klimaøkonom Nicholas Stern har advaret om, at business as usual kan give en så kraftig vækst i CO2-emissionerne, at vi ender med 6-8 graders varmespring i løbet af det 21. århundrede. De økonomiske omkostninger mangedobles, jo længere man udskyder løsningen af problemerne. I 2006 skønnede Nicholas Stern, at man ved tidlig indgriben kunne nøjes med at bruge 1 pct. af BNP på at afværge de værste klimaforandringer. I dag advarer han om, at det kan komme til at koste helt op imod 20 pct. af BNP, hvis man ikke griber ind i tide. Dermed kan den globale klimakrise blive mange gange dyrere end finanskrisen. Skal de nye forværrede klimaprognoser tages alvorligt, er det ikke længere nok at sikre 80 procents reduktion af CO2-emissionerne inden 2050. Målet skal nås allerede i 2020. De værste følger af klimakrisen kan kun afbødes gennem mas sive investeringer i forskning og udvikling af clean tech, energi-

MM36 20. oktober 2008


9

Mandagmorgen

FØDEVAREKRISEN • I ulandene er 900 millioner borgere underernærede. Yderligere en milliard mennesker lider under dårlig ernæring. • Verdens kornlagre er på det laveste niveau i tredive år. Mange steder slås bønderne med jorderosion og

mangel på vand. Det kniber med at hæve produktiviteten yderligere. • Verdens befolkning vokser årligt med 78 millioner mennesker. Den fortsat stigende efterspørgsel efter kød og proteinrig kost sætter de globale fødevareproducenter under et voldsomt pres.

KAPITEL 1: SYV FORBUNDNE KRISER

besparelser, Green Lean, nye materialeteknologier og øget karbonproduktivitet. Konsulenthuset McKinsey vurderer, at det er muligt at femtendoble karbonproduktiviteten på 50 år, og 70 pct. af teknologierne er allerede tilgængelige. Men det kræver nye økonomiske incitamenter. De globale investeringer i clean tech skal firedobles og bringes op på mindst 80 milliarder dollar om året i 2050. Det er småpenge i forhold til den regning, regeringerne og finanssektoren selv har betalt for at afbøde finanskrisen. Fødevarekrisen forværres af klimaet Klimaforandringerne kan inden for en overskuelig fremtid forværre den globale fødevarekrise som følge af mere ekstreme vejrlig med tørke, storme og oversvømmelser. I 2007 var tørke i Australien og andre steder med til at sende fødevarepriserne på himmelflugt. Det førte til social uro i mere end 30 lande, og i flere ulande havde regeringerne svært ved at føde befolkningen. De næste fem år risikerer vi at se flere af den slags ekstreme kriser. Accelerationen af klimaforandringerne øger risikoen for dårlig høst. Det vil udløse voldsomme prisstigninger på verdensmarkedet, social uro og øget fattigdom. Selvom verdens produktion af korn, hvede og andre afgrøder er tredoblet siden 1950, er den globale fødevareforsyning meget sårbar. Frem til 2050 øges verdens befolkning med tre milliarder ekstra munde, og den globale efterspørgsel på animalske proteiner er kraftigt stigende. Klimaforandringerne kan gøre det vanskeligt at sikre det nødvendige ekstra udbytte til at ernære den voksende befolkning. Samtidig trækker f.eks. fremstilling af bioethanol stadig større veksler på jorden og vandressourcerne. Mere intensiv fødevareproduktion og mere vejrresistente afgrøder kan blive en del af svaret. Men det risikerer at forværre klimaproblemet. Landbruget står allerede i dag for 17-18 pct. af de globale CO2-udledninger. Med en intensiv industrialisering af fødevareerhvervet og en satsning på genmodificerede sorter kan man muligvis hæve produktiviteten markant. Men man må tage højde for risikoen for epidemier, udvikling af resistens og udpining af jorden. De politiske og økonomiske dilemmaer er reelle. Der er brug for større investeringer i ny teknologi og udvikling af nye højtydende sorter for at mætte de mange nye munde i verden. Men finanskrisen kan gøre det sværere at rejse investeringerne. En løsning af finanskrisen er en af forudsætningerne for at løse fødevarekrisen. Sker det ikke, er det en sikker opskrift på social uro, konflikter og ny

MM36 20. oktober 2008

landbrugsprotektionisme, som også vil skade den globale økonomiske udvikling. Sundhedskrisen er global Risikoen for, at sygdomme på få timer spreder sig fra den ene side af jordkloden til den anden, har aldrig været større end i dag. Vi lever i en verden med global samhandel og et stadig mere intenst rejsemønster over landegrænserne. Det har skabt voksende risiko for hurtig spredning af nye vira, resistente bakterier og fremvækst af potentielle pandemier som f.eks. SARS. Globaliseringen af sygdomsmønstre og smitterisici er kommet for at blive. Nye infektionssygdomme spreder sig hurtigere. I 1998 blev 1,2 millioner mennesker i 56 lande ramt af denguefeber. Alene inden for de sidste fem år har WHO registreret 1.100 epidemiske begivenheder verden over. 40 nye infektionssygdomme var ukendte for en generation siden. Verden står potentielt over for en global sundhedskrise, der kan få høje menneskelige og økonomiske omkostninger i de næste få år og accelerere som følge af de andre globale krisers dynamikker. Klimakrisen kan f.eks. sætte ekstra fart i antallet af epidemiske sygdomme. Konsekvenserne rammer både rige og fattige lande. I det fattige syd mangler regeringerne økonomiske ressourcer til at bekæmpe selv de mest elementære sygdomme, og den globale finanskrise kan gøre det endnu sværere for dem at dæmme op for sundhedskrisen. I de vestlige lande slås regeringerne derimod med en økonomisk betinget sundhedskrise, der er præget af overflodsproblemer. Flere ældre borgere, flere livsstilssygdomme og et generelt forventningspres på behandlingsvæsnet kan sende sundhedsudgifterne endnu højere op i de kommende år. Fra 1990 til 2005 er sundhedsudgifterne i OECD vokset dobbelt så hurtigt som resten af økonomien og ligger nu i snit på 8-9 pct. af BNP. Fortsætter væksten, kan det ende som en bombe under den finanspolitiske stabilitet. Behovet for ekstra anlægsinvesteringer i nye sygehuse, udviklingen af nye behandlingsformer og sundhedsstrategier er påtrængende. Finanskrisen efterfulgt af en økonomisk recession kan i de næste fem år skærpe de politiske og økonomiske sundhedsdilemmaer. En helt nødvendig del af løsningen er en mere aktiv forebyggelsespolitik, der bidrager til at sænke det strukturelle pres på sundhedsudgifterne. Men det forudsætter samtidig en løsning af fødevarekrisen, så der produceres sundere og mere ernæringsrigtig mad. Der er med andre ord brug for en ny systemtænk-


10

Mandagmorgen

SUNDHEDSKRISEN • 126 millioner børn er syge på grund af kronisk sult. • Kolera, gul feber og andre epidemiske sygdomme har gjort comeback. Hver dag dør en million personer af malaria.

• Livsstilssygdomme vokser i både nord og syd. OECD skønner, at 41 millioner vil dø af kroniske sygdomme i 2015.

• En global fugleinfluenzapandemi vil ifølge Oxford Economic Forecasting Group koste 1-5 pct. af BNP.

• De vestlige sundhedssystemer slås med et voldsomt udgiftspres, bl.a. på grund af flere ældre.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009

ning. I stedet for at tænke sundhedskrisen som en isoleret krise, må løsningerne tænke den sammen med flere af de andre kriser.

MM | Ressourcernes prisspiral Et historisk prishop

Fattigdomskrisen rammer skævt Verdensbanken har advaret om, at flere udviklingslande på grund af finanskrisen og det hårde økonomiske tilbageslag vil opleve et hastigt voksende antal fattige. Disse lande risikerer at ende som de store tabere, når regnebrættet efter finanskrisen skal gøres op. Det kan ikke bare forværre de globale uligheder. Det kan også udløse en ny bølge af massemigrationer på tværs af landegrænserne og skabe nye politiske og økonomiske spændinger. Bag fattigdomskrisen lurer også vældige demografiske ubalancer. Den globale befolkningstilvækst er stærkest i de fattige lande i Afrika og Asien, mens der i Europa allerede fra 2015 vil dø flere mennesker, end der vil blive født. Befolkningsvæksten kan føre til flere “mislykkede stater” og mere social uro i ulandene. I de vestlige lande kan de store demografiske forskydninger skabe kolossale finansieringsproblemer for velfærdsstater og sundhedssystemer i de næste år. Den arbejdsdygtige befolkning vil falde i Europa, så der frem mod 2050 kun er to i den arbejdsdygtige alder til at forsørge hver pensionist. Skarpere prioritering af statens serviceydelser, besparelser, højere pensionsalder og længere arbejdstid vil komme på dagsordenen i Europa. I de vestlige OECD-lande udgør de offentlige udgifter til sociale ydelser i gennemsnit 21 procent af bruttonationalproduktet, og den store udfordring er at udvikle markedstrukturer, der bidrager til at mindske arbejdsløsheden, den sociale udstødning, marginaliseringen og et bekosteligt sygefravær. Set fra ulandenes synsvinkel kan det virke som luksusproblemer, men løser rige lande ikke deres interne finansieringsproblemer, kan det også svække den fælles indsats til at løse den globale fattigdomskrise. Der er brug for en bredere nytænkning, der på en og samme tid løser fattigdomskrisen og adresserer de bagvedliggende demografiske udfordringer. De rige lande kan ikke i længden opretholde en demografisk forsvarsmur. Derfor bør regeringerne tackle den globale fattigdomskrise offensivt. F.eks. ved at åbne op for øget indvandring af kvalificeret arbejdskraft. Investeringer i verdens fattigste lande kan også bidrage til at mindske de sociale ubalancer. Et af de mest lovende instrumenter er mikrolån til en ny generation af entrepenører. I stedet for at betragte verdens fattigste som potentielle ofre kan de, som business-tænkeren C.K. Prahalad har slået til lyd for, gøres til akti-

600 Indeks 1967=100

400

200

0 56 60 64 58 72 76 80 84 88 92 96 00 04 08 Figur 2: Råvarerne har oplevet voldsomme prisstigninger siden årtusindskiftet på børserne i USA. Siden i sommer er råvarepriserne igen begyndt at falde, men på lang sigt går trenden op. Note1: Et sammensat indeks på 28 forskellige råvarer, der indeholder bl.a. korn, soja, kaffe, bomuld, sølv, kobber, gummi, zink, sukker, træ osv. Kilde: Reuters CCI.

ve medspillere i udviklingen af et nyt globalt marked i bunden af pyramiden. De mest fremsynede vestlige virksomheder er allerede begyndt at satse målbevidst på billige nano-produkter til dette marked, og det bliver afgørende at fastholde fokus på denne strategi også i krisetider. Ny ressourcekrise venter De globale ressourceproblemer er tilsyneladende mindsket som følge af finanskrisen. Alene fra juni til oktober 2008 faldt olieprisen fra 145 dollar til under 70 dollar tønden, fordi markedet forventede, at finanskrisen ville slå om i en længerevarende økonomisk recession. Prisfaldet på energi blev akkompagneret af en pludselig tilbagegang i investeringerne i clean tech-virksomheder henover sommeren og efteråret 2008. Meget taler dog for, at de fundamentale kræfter bag de sidste fem års prisstigninger på energi og andre råvarer, stadig findes. Se figur 2. Fra 2003 til 2005 blev priserne på energi og metaller mere end tredoblet, og nikkelpriserne blev seksdoblet. Den finansielle krise og den økonomiske recession har blot stoppet denne prisspiral for en periode. Den hastigt voksende befolkning, den økomiske vækst i Asiens folkerigeste lande og det stigende materielle forbrug i disse landes kolossale middelklasser

MM36 20. oktober 2008


11

Mandagmorgen

FATTIGDOMSSKRISEN • 2,6 milliarder mennesker lever for mindre end 10 kr. om dagen.

• Den rigeste hundrededel af verdens befolkning tjener lige så meget som de fattigste 57 pct. til sammen. En global recession vil betyde, at dette gab uddybes i de kommende år.

• Mere end 100 millioner af verdens børn får ingen skolegang.

• Risiko for flere massemigrationer over landegrænserne.

KAPITEL 1: SYV FORBUNDNE KRISER

taler for markant stigende priser på energi og råvarer, når den økonomiske konjunktur igen peger op. Det sætter før eller siden regeringerne og virksomhederne på en afgørende prøve. Der er behov for at udvikle nye skatte- og incitamentsystemer, der præmierer virksomheder og institutioner, som sparer på ressourcerne, mindsker materialeforbruget og øger karboneffektiviteten drastisk. Nye og mindre energikrævende transportsystemer, en ny generation af elbiler og vedvarende energikilder kan blive nye globale vækstmarkeder i knaphedens epoke. Digitale netværk og øget internetkommunikation kan spare mange ton CO2 alene på rejsebudgetterne. En af de mest alarmerende elementer i den globale ressourcekrise er manglen på vand. Ifølge en rapport fra International Water Management Institute vil en tredjedel af verdens befolkning blive ramt af vandmangel i 2025. Regioner som Mellemøsten, Afrika, Sydøstasien og Kina vil komme til at slås med hastigt faldende vandrressourcer i undergrunden. Noget af problemet kan løses gennem ressourcebevidst vandadministration, mindre spild og smartere vandingssystemer i landbruget, men det kan også vanskeliggøre løsningen af fødevarekrisen. Der er risiko for, at kampen om vandet udløser regulære vandkrige. Denne del af ressourcekrisen forværres af den globale opvarmning og af det stigende behov for mere intensiv fødevareproduktion. Kriserne kan forstærke hinanden gensidigt og skærpe den sidste af de syv forbundne globale kriser: sikkerhedskrisen. Sikkerhedskrisen Alle de globale kriser har en sikkerhedspolitisk dimension. Økonomiske ubalancer, ressourceknaphed, naturkatastrofer og humanitær nød er hovedkilder til krige og regionale konflikter. Men den globale sikkerhedskrise har også sin egen dynamik. Terrorangrebet på USA 11. september 2001 var en uforudset begivenhed, der igangsatte en kædereaktion, som vi endnu betaler prisen for syv år senere. • USA og dets allierede står med to uafsluttede, kolossalt bekostelige og stadig mere udsigtsløse krige i Irak og Afghanistan. • Terrortruslerne fra al-Qaeda er blevet færre, men er stadig reelle. I atommagten Pakistan og flere andre muslimske lande står de fundamentalistiske bevægelser stærkt. Nye civilisationskonflikter kan blive antændt.

MM36 20. oktober 2008

• De sikkerhedspolitiske risici for nye terrorangreb og en farlig politisk destabilisering i Pakistan kan sætte den globale sikkerhedskrise i nye svingninger. • Situationen er stabiliseret i Irak, men udviklingen i Afghanistan viser betydelig risiko for tilbageslag. Udfaldet rammer nabostaterne og kan ændre spillet i det ustabile Mellemøsten. • Der er en alvorlig risiko for spredning af masseødelæggelsesvåben. De militære og økonomiske stormagter er bundet ind i et spindelvæv af gensidig afhængighed, hvor enhver krig – kold som varm – kan medføre alvorlige tab for alle parter. Vold såvel som terror er blevet globaliseret. Omkostningerne ved de to uafsluttede krige er så store, at de svækker de vestlige økonomier. Finanskrisen uddyber dette problem. USA befinder sig i en alvorlig risiko for militær og økonomisk overanstrengelse, og de store omkostninger til oprydning efter finanskrisen overstiger Pentagons årsbudget. Konsekvensen kan blive, at USA må justere sin sikkerhedspolitiske strategi, fordi det er blevet sværere at føre en unilateral magtpolitik. FN – der siden 9/11 er blevet marginaliseret og erklæret for “irrelevant” af USA – vil forsøge at genrejse multilaterale konfliktløsningsmodeller. Men FNs Sikkerhedsråd og styringsform afspejler ikke de nye magtforhold, der er under udvikling. Ressourcekrisen og de seneste års høje prisstigninger fremskynder de globale magtforskydninger. De fem store olieafhængige magter – USA, EU, Japan, Kina og Indien – har i 2008 overført omkring 2.700 milliarder dollar til de olieproducerende lande. Vestens økonomiske afhængighed af olie – og kapital – fra autoritære nationer er forstærket, og det rummer betydelige sikkerhedspolitiske risici. Det måtte bl.a. EU sande, da oliemagten Rusland i 2008 udnyttede den nye situation til at føre krig i Georgien, uden at Vesten kunne eller turde gribe ind. I de næste år kan flere af den slags sikkerhedskonflikter opstå. Hvis isen i det arktiske hav smelter allerede i sommeren 2010 som følge af klimaforandringerne, vil Rusland forsøge at udnytte sin økonomiske og militære position til at gøre krav på de naturressourcer, som gemmer sig under isen. Ressourcekrisen og klimakrisen kan bane vej for nye sikkerhedskonflikter i de første årtier af det 21. århundrede. Og nye krige kan skabe nye finanskriser i en ond selvforstærkende spi-


12

Mandagmorgen

RESSOURCEKRISEN

• Ifølge Shells scenario-gruppe vil det globale energiforbrug mindst fordobles frem til 2050.

• De nye middelklasser i Kina, Indien og andre højvækstlande vil i de kommende årtier mangedoble deres forbrug af energi, metaller og forbrugsgoder. • I 2020 vil over 130 millioner biler køre rundt på de kinesiske veje.

• Der er risiko for et “udbudskollaps” på oliemarkedet, hvor hastigt voksende efterspørgsel og dalende produktion får priserne til at eskalere. • Over en milliard mennesker mangler adgang til rent drikkevand.

RISK & OPPORTUNITY REPORT 2009

MM | Den femte industrielle revolution Teknologiske innovationer, muligheder og grøn kapitalisme

5. 4.

Innovation

3.

Bæredygtig kapitalisme, Green Lean, systemdesign, industriel økologi, vedvarende energi og grøn nanotech.

2. 1.

Dampmaskinen, jernbaner og stål

1845

Elektricitet, kemikalier, og forbrændingsmotoren

1900

1950

Petrokemikalier, elektronik, luftfart og rumfart

Digitale netværker, biotek, software og it

1990

2020

Figur 3: Systematisk satsning på Green Lean i virksomhederne og større karbonproduktivitet kan sammen med nye, energieffektive teknologier, vedvarende energikilder og nye transportsystemer bane vej for den femte industrielle revolution. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.

ral. Militæret kan budgetmæssigt profitere af denne dynamik. Men det afmonterer ikke kilderne til de globale megakriser. Tværtimod øger det risikoen for nye spændinger og konflikter. Behov for ny global strategi Verden befinder sig i et kapløb med tiden. De risici, der udgår fra de syv forbundne kriser, kalder på hurtig global handling. De næste fem års beslutninger bliver afgørende for, om det lykkes at demontere de potentielle megakriser i tide. Ingen af kriserne kan løses isoleret. Lader man en af dem uløst, risikerer man, at de andre globale kriser vender tilbage i nye gevandter. Derfor er der brug for nye partnerskaber – nationalt, regionalt og globalt – for at udvikle innovative strategier, der angriber årsagerne. Den finansielle krise kan ikke overvindes uden udviklingen af et nyt økonomisk paradigme, som fremmer stabile og store investeringer i løsningen af de andre globale kriser. Samme politiske handlekraft og lederskab, som verdens regeringer har mobiliseret for at løse finanskrisen, må mobiliseres i løsningen de andre globale kriser.

Klimakrisen er den, der mest gennemgribende og fundamentalt vil påvirke de andre globale kriser i de næste årtier. Skal man undgå, at den bevæger sig helt ud af kontrol, haster det med effektive globale aftaler. COP15-mødet i København kan blive afgørende for, om det lykkes. Der er ikke mange år til at handle i, viser de hastigt accelererende klimaforandringer. Der er brug for en femte industriel revolution, der udvikler en helt ny bæredygtig markedsøkonomi og et nyt fremtidsorienteret mind-set i befolkningen. Se figur 3. Gennem teknologisk innovation og massive milliardinvesteringer må målet være at sikre 80 procents reduktion af CO2-emissionerne inden 2020. Det vil også mindske de afledte risici fra de andre globale kriser. Det er en af de største prøver, menneskeheden nogensinde har stået over for. Alternativet – ikke at handle – kan få dramatiske konsekvenser for de næste generationer. For fire årtier siden lykkedes det for amerikanerne at sende en mand på månen. Og under finanskrisen har de politiske ledere mobiliseret billioner af dollar til at stoppe den finansielle systemkrise. På samme måde skal der nu mobiliseres et globalt lederskab om at løse de syv forbundne kriser. Menneskeheden har ikke råd til at fejle. Udskydes løsningen for længe, kan de økonomiske og samfundsmæssige omkostninger blive meget større, end vi bryder os om at vide. MM

Referencer • David Spratt & Philip Sutton: Climate Code Red, 2008. • Internationale Politik: Die Sirenen schrillen, interview med Faith Birol, april 2008. • IMF: Food and Fuel Prices—Recent Developments, Macroeconomic Impact, and Policy Responses, september 2008 • Jack A. Goldstone: Europe´s Brave New World: Security Implications of Global Production Changes 2007-2050, 2008. • James Hansen: NASA's Goddard Institute for Space Studies, www.giss.nasa.gov/staff/jhansen.html • Joseph Stiglitz og Linda J. Bilmes: The Three Trillion Dollar War, 2008. • George Soros: The New Paradigm for Financial Markets, 2008. • Lester Brown: Plan B 3.0. Mobilizing to Save Civilization, 2008. • McKinsey: The Carbon Productivity Challenge, 2008. • Nassim Nicholas Taleb: The Black Swan, 2007. • Nicholas Stern: Stern Review on the Economics of Climate Change, 2006. • Prospect Magazine: Interview med Nicholas Stern, nr. 148, juli 2008. • Paul Roberts: The Coming Crisis in the World Food Industry, 2008. • Robert Schiller: The Subprime Solution: How Today´s Global Financial Crisis Happened, and What to Do about It, 2008. • Shell: Shell Energy Scenarios to 2050, 2008. • Thomas L. Friedman: Hot, Flat and Crowded, 2008. • Ulrich Beck: World Risk Society, 2000. • Ulrich Beck: Power in the Global Age, 2005.

MM36 20. oktober 2008

Seven interconnected crises  

Monday Morning Focus

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you