Page 1

nyhedsbrev marts 2014

Bethania – et rigtigt hjem! Af Mette Lysholm Da jeg hørte fortællingen om, hvorledes navnet ”Bethania” var blevet til, gjorde fortællingen indtryk på mig. Det var fascinerende at høre om, at de første drenge på hjemmene, var blevet spurgt om, hvad de synes deres nye hjem skulle hedde. ”Bethania”, var drengenes svar, ” for vi læser i bibelen, at når Jesus gik hjem, gik han altid til Bethania”.

V

i kender alle til betydningen af at have et hjem. Et hjem er en base, hvor man kan være sig selv og forhåbentlig opleve sig accepteret og elsket, som den man er. Et godt hjem er et trygt hjem. Her kan jeg hvile ud. Her kan jeg le og græde. Her kan jeg dele tanker og oplevelser med min familie. Her kan jeg fordybe mig og forberede mig til det, der møder mig, når jeg igen er uden for min base. Da min mand og jeg var med på turen til Sumbawanga i oktober 2013, håbede vi, at det, der ville møde os, måtte blive denne oplevelse af, at her ER et godt og trygt hjem for de tidligere gadebørn - og vi blev ikke skuffede.

Michael der i dag læser jura

Gøremål som tøjvask er også en del af børnenes dagligdag Børnene på drop-in-centret var de første vi mødte. De virkede nysgerrige på, hvem vi var, men det var først, da vi tog billeder af deres opvask af egen tallerken, at de livede lidt op og grinede med. På drop-in-centret bor 12 børn, der alle går i skole. Ud over de 12 kommer der hver dag en gruppe børn udefra, der bliver undervist af centrets ansatte lærer. Børnene får basisundervisning, så de kan starte i skolen på niveau med alle andre. Her sørger børnene ikke kun for den daglige opvask, men også for at sengen er redt, samt at eget tæppe og tøj bliver holdt rent. Det allerførste møde med de unge i Bethania Childrens Village gav os nogle gode indtryk. De første drenge der kom til hjemmene er i dag unge mænd. De mødte os med et stort smil og med samme nysgerrighed for, hvem vi var. Alle så sunde og velnærede ud og mange ville gerne give håndtryk. Vi fik os nogle gode samtaler med Michael, der i dag studerer jura, med Frank Antony, der

studerer på en af byens High Schools og med nogle af de unge mænd, der stadig går i grundskolen. De ville meget gerne fortælle om deres liv og deres tanker for fremtiden. Michael gav udtryk for, at hvis han en dag fik en familie, ville han gerne kunne huse gadebørn. Frank Antony fortalte, at han var glad for at gå på sin High School, der ligger nogle kilometer udenfor Sumbawanga, hvilket betyder, at han bor på skolen og kun er hjemme i weekender og ferier, hvor skolen lukker ned. Sidstnævnte besøgte vi på hans skole, hvor han flere gange udtrykte sin taknemmelighed over vores besøg. ”It is the happiest day of my life”, sagde han. Pigerne, Joyce, Anastacia og Helena viste os deres værelser på Bethania Childrens Village. Det første, der fangede vores blik, var smukt pyntede teenageværelser med tæpper på sengene, bamser og puder. På bordet midt i rummet havde de lavet en lille udstilling af >>>

Frank Antony der går på High School


>>> deres ting, af alt lige fra bøger og fødselsdagskort til en selvhæklet dug. Da pigerne er omkring de 14 - 16 år var de lidt mere generte, og som alle andre teenagere i den alder betragter de deres værelse som deres fristed og det sted, hvor de kan gå hen og lukke deres dør efter sig uden at skulle lade sig forstyrre af det sociale liv udenfor. Tydeligt var det også, at de havde stor omsorg for hinanden. For os igen et tegn på den tryghed, som er godt at finde i et hjem.

Tilbage står de indtryk, at vi mødte unge mennesker, der er i en positiv udvikling, og som indeni er som enhver anden dansk teenager og ungt menneske. Alle de unge vi talte med udtrykte om Bethania Childrens Village, at her er deres hjem. Og de kunne ikke ønske sig et bedre sted end her. Hvilken velsignelse det er at støtte op om børnene, teenagerne og de unge i deres trygge Bethania hjem såvel som i deres skolegang og uddannelse. Det er der en stor glæde i. •

Pigerne Joyce, Anastacia, Helena

De nye volo

Af Maria Stougaard

F

ntører

remtid & Håb har ansat de to søskende Olivia (21) og Petur (18) Bjarnaskor Poulsen, der kommer fra Færøerne, som volontører. Olivia og Petur har valgt at blive volontører, fordi de gerne vil ud og opleve verden, samtidig med de gerne vil gøre en forskel. Olivia og Petur håber, at de kan give en hjælpende hånd i dagligdagen i Sumbawanga. De glæder sig til at møde og lære både børnene og de voksne at kende og opleve deres hverdag på godt og ondt samt opleve den tanzaniske kultur. Fremtid & Håb er meget taknemmelige for at Olivia og Petur har valgt at bruge deres tid og kræfter på at arbejde for Fremtid & Håb, og vi ønsker dem en fantastisk tid i Sumbawanga. •

Vores første møde med Sumbawanga Af Olivia & Petur Bjarnaskor Poulsen Vi ankom til Sumbawanga søndag den 9. februar efter en meget lang tur med bus. Vi har besluttet, at vi ikke tager bussen hjem igen. Når den tid kommer vil vi tage flyet tilbage til Dar es Salaam. Vi har været i Sumbawanga i næsten to uger allerede, og vi er meget glade for at være her.

De små er allerede vilde med de nye volontører. Her er et par af dem sammen med Olivia.

D

en første uge fik vi undervisning i swahili, så vi er første startet med at arbejde i denne uge. I ugen med undervisning var vi dog indimellem sammen med børnene. Vi har mødt mange søde og kærlige børn. De

www.fremtidoghaab.dk

Petur hygger sig sammen med nogle af de større børn.

fleste af de små kommer løbende hen til os hver gang vi kommer til drop-in-centret eller Bethania Childrens Village, og man får en særlig følelse indeni. Det er lidt svært at kommunikere med børnene, for vi er ikke så gode til swahili endnu, men det kommer forhåbentlig med tiden. Vi prøver det bedste vi kan at lege og hygge os med dem, selvom vi ikke rigtig kan tale sammen, og det fungerer godt indtil videre. Vi bor på Moravian Conference Center, som er et hotel her i byen, da volontørboligen endnu ikke er helt klar til os. Vi kan godt lide at bo her, da det ligger meget centralt, og vi har også mødt flere andre unge volontører fra f.eks. Danmark og Finland. Vi glæder os til at opleve flere gode og spændende ting, og ser frem til de næste tre måneder vi har tilbage. •


Fremtid og Håb | marts 2014

! n e g i d e t afs

e n r e g r e g a Vi t

INTERVIEW MED ESTHER OG OLE JEPPESEN

Af Jens Kruse Sætningen ryger ud af munden på Esther Jeppesen, når man spørger hende, om det så er sidste gang, de har været i Afrika. Hun og hendes mand Ole er netop vendt hjem fra endnu en tur til Tanzania.

D

et kan godt være, at det er sidste gang, vi er af sted med Fremtid og Håb, men bliver vi spurgt igen, kan vi sagtens finde på at rejse ud igen. Vi får selv så meget ud af det hver gang – gode og store oplevelser og et unikt samvær med dem vi møder undervejs. Vi har selv fået så meget givet i gennem livet af gode gaver og velsignelse, at vi føler, at vi blot deler lidt ud af vores overflod, når vi er af sted, siger de. Det er fjerde gang Esther og Ole har været i Sumbawanga i forbindelse med opførelsen af Fremtid & Håbs børnelandsby – Bethania Childrens Village. Denne sidste gang for at få alle småtingene færdig, bl.a. at få justeret og slebet døre og vinduer, få hylder og inventar bygget og sat på plads osv. Første gang de var af sted, i august 2012, stod de på en bar mark, nu ligger der fem gode og solide bygninger. - Vi har glædet os til at tage af sted hver gang. Det har bare været så spændende at møde og arbejde med de lokale og

opløftende at få det hele til at fungere. Vi har følt en fantastisk opbakning hjemmefra, både hvad angår forbøn, tanker og penge. Vi har kunnet følge nogle gode gennemtænkte byggetegninger, men vi har også følt, at vi havde frihed til at ændre, hvis forholdene gjorde det nødvendigt. Bl.a. var vi nød til hurtigt at tage en beslutning om at grave og opbygge nogle dybe afløbsrender rundt om husene, fordi husene lå på en mere skrånende grund end man kun se på tegningerne hjemmefra, og derfor ville de blive oversvømmet i regntiden, hvis ikke vi greb ind, fortæller Esther og Ole. - Hver gang vi er mødt op efter en periode hjemme er rygtet om vores ankomst åbenbart fløjet i forvejen, for når jeg er mødt om morgenen den første dag, har pladsen været fuld af de samme håndværkere som sidst. De må åbenbart kunne lide at arbejde for os, griner Ole. - De lokale håndværkere har altid været arbejdsomme og ivrige for at lære nyt, men det er et problem for landet, at deres håndværkskundskaber og uddannelse er så dårlig. Kunne vi i Fremtid & Håb være med til at give dem uddannelse, ikke kun i boglige fag men også inden for håndværk, ville det være fantastisk. For det meste er det gået godt med byggeriet, og vi har ikke haft nogen alvorlige uheld, og selvom en dansk sikkerhedsrepræsentant nok ikke ville have accepteret det hele, har vi gjort meget for at holde sikkerheden høj. - Vi har da også været frustrerede af og til, for tit er indgåede aftaler ikke blevet respekteret, især fra leverandører af materialer, siger Ole. >>>


Esther og Ole Jeppesen på grunden, hvor Bethania Childrens Village er blevet bygget i Sumbawanga.

>>> - Så kan han godt blive lidt stram i betrækket, siger Esther smilende. - Og de får det jo også lavet bare ikke til aftalt tid. Men det er absolut ikke de oplevelser der fylder hos os, det er derimod de positive. Vi har bygget med lokal arbejdskraft, alle midler er samlet sammen via frivillige, og vi har på intet tidspunkt set nogen stikke penge til side eller betalt nogen ”under bordet” det er da en succes historie, siger hun. - Det har på mange måder været berigende at arbejde på husene, efter at børnene er flyttet ind. De unge drenge og piger er så høflige, muntre og behagelige. De er gode til at tage sig af hinanden og af de små. Det ser ud til, at de er faldet godt til i deres nye hjem. Når jeg kigger på dem og tænker, at de en gang har været gadebørn, og at de nu er på vej imod en voksentilværelse, og når jeg ser hvor velfungerende og fulde af positive tanker, de er, så ved jeg, at arbejdet nytter, siger Ole. - For det nytter virkelig - jeg ved godt vi ikke kan hjælpe

alle, men vi kan hjælpe nogle. Hver eneste vi hjælper er et skridt fremad – det kunne jo være dit barn eller din bror, der blev hjulpet, slår Esther fast. Når jeg spørger dem hvilke behov de ser i fremtiden i Bethania Childrens Village, så peger de begge på uddannelse. - At både de ansatte og børnene må få mere og bedre uddannelse. Både bogligt og håndværksmæssigt skal de uddannes mere. De er godt på vej i Bethania Childrens Village, men skal Afrika løfte sig i fremtiden, så skal der gøres endnu mere på dette område også for vores børn, siger de. De kunne begge ønske sig, at jorden omkring husene blev dyrket med grøntsager og majs, og selvom der allerede nu få måneder efter indflytning er både geder, kaniner og duer på stedet, er det ikke så organiseret. - Vi har været heldige med grunden. Jorden er god og der er heldigvis gode muligheder for at hente vand op på grunden. Også her har Gud velsignet projektet. Nu skal de så bare lære at udnytte disse muligheder, siger Ole. Lige før afrejsen til Danmark blev både Esther og Ole påkørt af en lastbil i Sumbawanga. Ole fik et voldsomt slag på sin arm, men værre gik det med Esther, der blev ramt i brystet og fløj tværs henover lastbilen og landede midt på kørebanen. Ved et Guds mirakel slap hun med livet i behold. Efter hjemkomsten har hun fået konstateret brud på en af nakkehvirvlerne. - Man kan jo også komme ud for uheld herhjemme, siger Esther, der ellers er ved godt mod og synes, at det går langsomt fremad. De er godt nok lavet af noget sejt stof de to, tænker jeg da jeg slutter samtalen af. •

t e d ø m s r amling s r Å o f l l a i r t e n e e s l og G e d l a k d n I

D

er indkaldes hermed til generalforsamling i Fremtid & Håb. Arrangementet holdes søndag den 6. april klokken 14.00 til 17.00 i Mølholm Kirkes Sognehus, Niels Skous Vej 13A, Vejle. Forslag eller spørgsmål skal være formanden eller næstformanden i hænde snarest muligt. Samtidig med generalforsamlingen vil det årlige årsmøde også blive afholdt. I de sidste par år har byggeriet af Bethania Childrens Village beslaglagt en meget stor del af vores tid, men nu er byggeriet færdigt, og nye opgaver og udfordringer venter. Uanset om man er medlem eller ej, er alle velkomne til at komme og høre om, hvad vi gerne vil fokusere på i arbejdet med at udvikle Fremtid & Håb. • Maria Stougaard

Skal din annonce være her? Send en mail til mstougaard@youmail.dk og hør om mulighederne...

Gadebørnsarbejdet FREMTID OG HÅB Weysesvej 3, 7400 Herning T: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dk W: fremtidoghaab.dk CVR nr. 31 90 87 01 Daglig leder Maria Stougaard T: +45 6076 5458 E: mstougaard@youmail.dk

Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga.

INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT

NYHEDSBREVET Redaktør:

Maria Stougaard

Danske Bank

Journalist:

Morten Mørch

Reg. nr. 1551

Layout:

freehand.dk

Konto nr. 10320739

Tryk:

lasertryk.dk

”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)

Husk at angive formålet.

Distribution: Jonna Kristensen

Stiftere og æresmedlemmer af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber

Nyhedsbrev marts 2014  
Nyhedsbrev marts 2014  

Fremtid og Håbs nyhedsbrev marts 2014

Advertisement