Issuu on Google+

Nyhedsbladet

FREMTID OG HÅB December 2016

NATTENS BØRN Mød de børn, der kæmper for livet på gaden. Og dem, der kæmper for at give børnene et liv væk fra gaden ... Den bedste dag i mit liv

Skyggelivet som gadebørn Norske børn skal også kende Bethania Homes Fremtidens visioner for Bethania Homes

2 4 6 8


Det lille billede til venstre af Ibrahim Joseph er fra dengang, han levede et forhutlet liv på gaden. Det andet er efter, han flyttede ind på Bethania Homes. Det store foto er taget i 2016. Fotos: Arkiv, Ibrahim Joseph

DET VAR DEN

bedste dag i mit liv

DA JEG FLYTTEDE PÅ BETHANIA 2


Ibrahim Joseph fik en hård start på livet. Som gadebarn turde han næsten ikke drømme om at lære at læse. I dag er han i gang med en diplomuddannelse i informationsteknologi. Af Anette Solgaard og Lea Christensen Nielsen 23-årige Ibrahim Jospeh er i fuld gang med en videregående uddannelse i regionen Morogoro i det østlige Tanzania. Han er vild med alle former for teknologi og elsker at pille i telefoner, computere, radiosendere og lignende. Når han engang er færdig på skolebænken og er blevet klog på informationsteknologi, drømmer han om at starte op som selvstændig. Det lå dog ikke i kortene, at Ibrahim Joseph nogensinde skulle få en uddannelse. Han kommer fra fattig familie i mindre landsby, og da han var ni år gammel, døde hans mor. Det betød, at de eneste voksne, der var tilbage, var hans bedsteforældre. De havde ikke råd til at sende ham i skole, og det kneb med at skaffe mad nok på bordet. Derfor endte Ibrahim Joseph på gaden, kun ni år gammel. Et barsk

Ibrahim hjælper af og til, når teknikken driller på børnehjemmet. Der er det computeren på kontoret, der skal have et kærligt eftersyn. Foto: Ibrahim Joseph

liv, hvor han levede af småjobs, fandt mad på lossepladsen og stjal på markedet. “Mit liv før Bethania var meget hårdt. Jeg ville gerne gå i skole, men kunne ikke. Jeg var nødt til at bo på gaden og prøve at skaffe mad og penge der,” siger Ibrahim Joseph. Efter et møde med Joseph Kassaila, lederen af Bethania Homes, fik Ibrahim Joseph en plads på drengehjemmet. En skelsættende

dag, som han tydeligt husker den dag i dag: “Den bedste dag i mit liv var den dag, jeg flyttede ind på Bethania. Jeg var så glad. Jeg kan huske, at jeg sov i en god seng og fik en blå t-shirt med hvid skrift på. Der stod ‘Fremtid og Håb’ på den, men dengang kunne jeg ikke læse. Nu ved jeg, hvad ordene betyder. Det er præcis det, jeg har fået - en fremtid,” siger han. Ibrahim Joseph vil gerne fortsætte med en bacheloruddannelse og regner med at være færdiguddannet i 2020. |

Ibrahim er fascineret af teknologi og elsker at lege med computere, når han kan få lov til at låne sådan en. Foto: Ibrahim Joseph

BESTIL ET INFORMATIONSMØDE

Sæt fokus på gadebørnene! Bestil et spændende informationsmøde om Fremtid og Håbs arbejde ved at henvende dig til sekretariatet (se bagsiden). Ibrahim har fået flere gode venner på Mzumbe University i Morogoro. Foto: Ibrahim Joseph/facebook

Se nærmere om, hvad vi tilbyder på www.sogneaften.dk/fremtidog-haab.htm eller scan koden.

3


SKYGGELIVET som Mange gadebørn lever et barskt liv på gaden i Sumbawanga. Da Fremtid og Håbs formand Peter Sjursen besøgte børnehjemmet i sommer, kom han med ud for at møde nattens børn. Af Peter Sjursen, formand for Fremtid og Håb Det er ved at blive tusmørke i Sumbawanga. Klokken er 20. Vi skal på night visit med Joseph - ud at se til gadebørnene. Selvom det er Afrika, kan det på denne årstid være koldt i Sumbawanga om morgen og om natten. Midt på dagen kan det være rimelig varmt, men nætterne og formiddagene kræver overtøj. Gadedrengene ruster sig til natten ved at finde papkasser og træ, der kan brændes – og plastikposer, de kan vikle om sig og isolere mod nattekulden. Jospeh Kassaila, der er leder af børnehjemmet i Sumbawanga, bruger de fleste af sine weekender på det, han kalder ‘night visit’. Fredag eller lørdag nat lidt før midnat tager han en tur rundt i byen for at se til gadebørnene. Ofte starter han runden på små, lokale barer, hvor en del prostituerede og deres børn holder til. Derefter går han rundt og finder gadebørnene og får en snak med dem. Og når der er besøg fra Danmark, tager Joseph Kassaila gerne gæster med for at vise dem den knap så pæne side af byens natteliv. I juli var formanden for Fremtid og Håb, Peter Sjursen, med på night visit. Joseph køber 30 juice i en lokal kiosk. De er til at dele ud til børnene. Så har han samtidig tal på, hvor mange han har været i kontakt med i løbet af aftenen. Vi begynder i en af de små ‘øl-huler’, hvor han ofte kommer på besøg. ”Kromutter”, som selv er til salg sammen med hendes hjemmebryg, har besøg af sin datter og hendes dreng. Drengen er vel omkring seks-syv år. Hans øjne er vidt åbne. Han ser lidt forskræmt ud. Måske pga. udsigten til hvad, han skal være vidne til denne aften i

Gadebørnene sover i gamle melsække eller på papstykker for at holde varmen. Foto: Lea Christensen Nielsen

dette skumle kvarter af Sumbawanga, som er præget af ølstuer, lugten af stærk hjemmebryg og af unge og ældre berusede mænd, der stikker hovedet ind og ud af rummene for at besigtige varerne. Kromutter fortæller Joseph, at drengen har været løbet væk hjemmefra i ca. 10 dage, inden han igen dukkede op. Efter at Joseph har forsikret sig, at drengen er okay nu, takker vi for snakken. Med besøgene i ølstuerne får Joseph indblik i, hvordan børnene har det. Han opmuntrer de enlige mødre til at sende børnene i skole eller på Drop In Centeret. Der er ikke mange i ølstuerne i aften. Joseph mener, det er på grund af kulden. Udenfor møder vi

ÅRSMØDE Sæt kryds ved søndag d. 23. april 2017, hvor Fremtid og Håb afholder årsmøde i Gårslev ved Børkop. Vi håber meget at have repræsentanter med fra Future and Hope Tanzania denne gang, som vil fortælle om gadebørnsarbejdet. Årsmødet samtidig er Fremtid og Håbs generalforsamling. Kom og vær med i fællesskabet om arbejdet i Fremtid og Håb. 4


gadebørn snart gadedrengene. Det er tydeligt, at Joseph er kendt i miljøet. ”Teacher, teacher” (lærer, lærer) kalder de på ham. Joseph stopper op, snakker og lytter til dem. Han kender deres historie. Flere af dem har været forbi Drop In Centeret. Nogle gange er det lykkedes for dem at få skabt en tilværelse med småjobs. Andre lever livet, som det nu falder for. Ind imellem møder vi også nogle, som selv er blevet forældre til små børn.

Joseph Kassaila hilser på gadedrengene, der har tændt bål for at holde varmen. Foto: Peter Sjursen

JOSEPH BRÆNDER FOR GADEBØRNENE Det er lige præcis det her arbejde, Joseph brænder for: Mødet med børnene. At tale med dem, opmuntre dem. Og udfordre dem til at begynde på ny med deres liv. Finder Joseph en papkasse på vejen, tager han den med til børnene, så de kan få lidt mere varme. Vi møder en dreng på cirka 15 år udenfor en butik. Han ligner en, der har haft det samme tøj på i tre måneder nat og dag. Total støvet og beskidt. Hans øjne er stenet af en slags euforiserende tobak. Han fryser tydeligvis. Joseph får ham ind i en butik. Butikken udbyder tøjvask og har et lille madsalg. Joseph beder hende om at lave noget mad til gadedrengen og køber noget varmt mælk til ham. Der kommes godt med sukker i, og langsomt begynder drengen at tø op. Hans rus foretager sig, og Joseph spørger ind til ham, mens drengen stikker gaflen i en stor portion ris med bønnesovs. Han hedder Fadhili og er 16 år og kommer fra et landligt område ved søen Lake Rukwa. Ifølge ham selv lever hans forældre stadig, men han ved det ikke med sikkerhed, for han ikke har haft kontakt med dem i syv år. Joseph kender godt drengen, for han har tidligere boet på Drop In Centeret. Dengang fandt man hans mor i landsbyen, men fordi han ikke ville gå i skole og ikke ville kontrolleres af andre, endte han på gaden igen.

En anden ung mand stikker hovedet ind i butikken og hilser på Joseph, som genkender ham. Han griner lidt af gadedrengen – selvom de er nogenlunde jævnaldrende. Joseph får den nyankomne dreng til at fortælle Fadhili, hvordan han selv klarer sig. Det viser sig, at han har et par småjobs rundt omkring. Det gør, at han har penge nok til at købe lidt tøj og se lidt smart ud. ”Det kunne du også gøre – Fadhili”, siger Joseph. Joseph og den nyankomne dreng prøver at opmuntre gadedrengen til at få gjort noget ved sit liv. Joseph fortæller Fadhili, at han kan få hjælp henne ved Knud (Der, hvor Knud Knudsen fra BDM, Brødremenighedens Mission, har et hus). Mandag og torsdag kan de store teenage-gadedrenge få deres tøj vasket få mad. Joseph selv kommer der en mandag i måneden og hjælper BDM’s volontører med at ‘håndtere’ de store drenge og lære volontørerne at opstille regler for, hvordan måltiderne og tøjvasken kan foregå i god ro og orden.

JUICE I STEDET FOR CIGARET Vi tager afsked med Fadhili, og turen går videre ned i centrum af byen i nærheden af busstationen, hvor der hurtigt samles omkring 10-12 drenge omkring Joseph. Vi deler juice ud. De er der alle mellem 6 og 18 år. Jeg genkender nogle af dem fra tidligere besøg eller fra Drop in Centeret. En lille gut på fem-seks år buler ud på maven, fordi han har gemt æbler og smøger under trøjen. Han taber smøgen. Efter et par overvejelser bliver den lille fyr enig med Joseph om, at han skal smuldre smøgen og i stedet få sig en juice. Længere nede af gaden møder vi 10 mere, som har gang i et bål for at holde varmen. Denne aften bliver alle 30 juice delt ud. Joseph mener selv, at der er omkring 200 børn, der lever på gaden i Sumbawanga, og ved hjælp af disse night visit prøver han at bringe værdighed ind i deres liv ved at lytte, ved at udfordre og ved at tilbyde dem hjælp til et liv væk fra gaden. |

Joseph Kassaila køber mad og varm mælk til drengen Fadhili, han mødte på gaden sammen med Peter Sjursen. Foto: Peter Sjursen

5


NORSKE BØRN skal også kende Bethania Homes Irena Nyholm og Niels Kristian Kristensen fra Fremtid og Håb har været på efterårsferie i Norge. Her udnyttede ægteparret lejligheden til at holde informationsmøder om arbejdet i Sumbawanga på Torp Skole i Frederikstad syd for Oslo.

Irena Nyholm og Niels Kristian Kristensen sammen med den norske lærer Susann Halstensen. Interesserede elever får lov til at stille spørgsmål om livet som børnehjemsbarn i Sumbawanga. Foto: Irena Nyholm

Af Irena Nyholm, bestyrelsesmedlem i Fremtid og Håb Vi ankom til Torp Skole klokken 8 fredag morgen med en del spænding i kroppen. Vi havde i forvejen udvalgt en del billeder fra vores tur til Sumbawanga i efteråret 2015 og gjort os nogle tanker om, hvad vi ville fortælle, men det var første gang, vi skulle informere om Fremtid og Håbs arbejde - og så endda i Norge. Ville vi kunne gøre os forståelige? Havde vi valgt noget, som kunne fange børnenes interesse? Ville vi kunne svare på de spørgsmål, der kom? Ville teknikken virke, og havde vi et passende omfang af billeder? Ja, tankerne var mange. Klokken 9 kom den første klasse. De kom nærmest listende ned ad trappen til gymnastiksalen, som vi havde fået lov til at bruge. Stille satte de sig ned og ventede spændt. En lærer med rødder i Danmark oversat6


te det, vi sagde, for det viste sig hurtigt, at børnene i 1. klasse ikke forstod os. Herefter gik det rigtig godt, og børnene lyttede til vores fortælling. I slutningen af denne session, fik vi overrakt en kuvert med tegninger, som denne klasse havde lavet til børnene i Sumbawanga. Disse tegninger vil blive overrakt i forbindelse med næste monitoreringstur til Sumbawanga.

På lignende måde fik vi fortalt til de øvrige klasser. Det er vores indtryk, at børnene tog godt imod vores budskab, og nogle elever var meget spørgelystne. Efter at vi havde fortalt for alle klasserne, kom 5. klasse igen sammen med deres klasselærer Susann Halstensen, som brænder rigtig meget for Fremtid og Håbs arbejde. De ville gerne spørge om

mere og prøve forskellige ting, vi havde med. Selvom vi var spændte før møderne, erfarede vi, at det var let at fortælle. Sikkert også fordi vi fortalte om noget, vi selv har oplevet. Vi kan kun opfordre til at besøge Sumbawanga og opleve arbejdet tæt på. |

Fra Norge til Sumbawanga Siden 2005 har norske elever på Torp Skole i Frederikstad syd for Oslo støttet børnehjemsbørnene på Bethania Homes. Samarbejdet kom i stand, fordi Karin Weber, der sammen med sin mand Ole Weber, stiftede Fremtid og Håb, er nordmand og gode venner med en af lærerne på den norske skole, Susann Halstensen. Af Lea Christensen Nielsen og Anette Solgaard Læreren Susann Halstensen brænder for arbejdet i Sumbawanga og vil gerne være med til at hjælpe gadebørnene og samtidig gøre de norske elever klogere på, hvordan børn i andre dele af verden har det. Siden 2005 har skolen derfor månedligt støttet børnehjemmet økonomisk. Pengene bliver samlet ind ved loppemarkeder, konkurrencer eller lignende. Derudover har skolen også sendt legetøj og tøj, blandt andet over 100 hvide t-shirts, til børnehjemmet. Da Irena Nyholm og Niels Kristian Kristensen var på besøg på skolen for at fortælle om, hvordan det går på børnehjemmet, var den lokale avis Frederikstad Blad også inviteret med indenfor for at skrive en artikel om skolens besøg fra Danmark. “Selvom norske børn befinder sig i en globaliseret tid, hvor verden bare befin-

Den lokale avis Frederikstad Blad var med på en lytter, da Irena Nyholm og Niels Kristian Kristensen besøgte Torp Skole i Norge for at fortælle om arbejdet i Sumbawanga. Foto: Frederikstad Blad

der sig et tastetryk væk, giver Fremtid og Håb-engagementet vores elever et unikt indblik i andres levevilkår og kulturer,” siger Susann Halstensen til Frederikstad Blad. |

7


Fremtidens visioner for Bethania Homes Fremtid og Håb vil lave en partnerskabsaftale mellem den danske og tanzaniske bestyrelse for at styrke samarbejdet. Af Lea Christensen Nielsen og Anette Solgaard Fremtid og Håb Danmark søger midler til at afholde en såkaldt Partnerskabskonference med Future and Hope Tanzania. Det er møder, hvor repræsentanter fra de to bestyrelser mødes, drøfter og underskriver en aftale om visionerne for arbejdet både nu og fremover. Fremtid og Håb blev stiftet i 2003 af Karin og Ole Weber i samarbejde med Joseph Kassaila. Siden er arbejdet vokset til en stor Bethania-familie med ansvar for omkring 100 børn på Bethania Childrens Village, Dropin Centeret og på uddannelsessteder rundt om i landet. ”Det er blevet tid til, at vi får gennemarbejdet en partnerskabsaftale - en slags drejebog for vores to organisationers fremadrettede samarbejde. På den måde sikrer vi, at gadebørnsarbejdet fortsætter. At Bethania-børnene også i fremtiden har et trygt og omsorgsfuldt hjem og mulighed for at tage en passende uddannelse,” siger Peter Sjursen, formand for Fremtid og Håb. Aftalen skal derfor også omfatte det økonomiske aspekt af arbejdet. “Vi har et ønske og konkret forhåbning om, at Future and Hope Tanzania i fremtiden selv bidrager i mere udpræget grad end nu til den økonomiske drift. Dels via

mulighederne for at dyrke jorden på Bethanis Childrens Village og ved mere systematiseret support fra lokale folk og kirker i Sumbawanga,” siger Peter Sjursen. Hvis ansøgningen om midler til konferencen bliver godkendt af DMRU (Dansk Missions Råds Udviklings afdeling) er planen, at en delegation fra Future and Hope Tanzania fra kommer til Danmark sidst i april måned. De vil derfor også deltage i Fremtid og Håbs årsmøde i Gårslev den 23. april 2017. |

SKATTEFRADRAG

Du kan få fradrag for dine gaver til Fremtid og Håb, helt op til 15.200 kroner. Det kræver bare, at vi har dit cpr-nummer og din tilladelse til at indberette dem til SKAT. Ring til sekretariatet på 52 17 80 09 eller send et brev med navn, cpr.nr, adresse, dato og underskrift til Fremtid og Håb, Weysesvej 3, 7400 Herning. Alle oplysninger bliver behandlet fortroligt.

Tal med en bank, der forstår dig sparnord.dk/blivkunde 96 34 40 00

Ønsker du – eller nogen, du kender – at få en annonce med her på bagsiden, så kontakt sekretariatet for priser på tlf. 5217 8009.

Gadebørnsarbejdet FREMTID OG HÅB

Weysesvej 3, 7400 Herning T: +45 5217 8009 E: kontakt@fremtidoghaab.dk W: fremtidoghaab.dk CVR nr. 31 90 87 01 Formand Peter Sjursen T: +45 5046 9203 E: pcsjursen@gmail.com

Fremtid og Håb er en dansk organisation, der hjælper gadebørn i Sumbawanga i det sydvestlige Tanzania. Nøden blandt gadebørnene er stor, og resurserne er små. Derfor arbejder vi på at få etableret hjælpecentre og børnehjem i samarbejde med de lokale myndigheder i Sumbawanga. ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.” (Jer 29,11)

Stiftere og æresmedlemmer af Fremtid og Håb: Karin & Ole Weber.

INDBETALING AF GAVER OG KONTINGENT Danske Bank Reg. nr. 1551 Konto nr. 10320739 Husk at angive formål.

NYHEDSBLADET Redaktion:

Peter Sjursen (ansv.), Anette Solgaard, Lea Christensen Nielsen Journalist: Morten Mørch Layout: freehand.dk Tryk: lasertryk.dk Distribution: Jonna Kristensen, Dorte Elvang

FORSIDEFOTO Gadedrengene er altid glade for at få besøg. De ved, at Joseph Kassaila altid har juice, kiks og andet med. Foto: Lea Christensen Nielsen


Nyhedsbladet december 2016