Page 1

Samplende unge

Ulige vilkår og ressourcer

fremtidsforsEn af skolens udfordringer, som mellem unge kerne peger på, er polariseringen Det betyder, at med forskellig social baggrund. for endnu større der i fremtiden vil være risiko har ressourcer, forskel på de børn og unge, der og de, der ikke har.

på de ’samFremtidsforskere peger også for skolen. De plende’ unge som en udfordring tter deres nsæ me sam er samplende, fordi de dstykker bru og der bid liv af mange forskellige tiden bevæger i en dagligdag, hvor de hele le, SFO, bedsko og m hje sig hele tiden mellem unge har ofte steforældre og kammerater. De , der er i, og øer milj de i r mange forskellige rolle . Udfordringøer milj ige de tilpasser sig de forskell inistrere egen en for de unge kan være at adm

gens mål om, at Et godt eksempel er, at regerin ungdomsuddan95 % af de unge skal have en t 84 %, og de nelse, ikke er nået. I 2007 var talle forkerte vej. senere år er det endda gået den gennemføre en Eleverne skal være rustet til at l være uddanungdomsuddannelse; de ska e faglig viden og nelsesparate. Det kræver båd re sig selv og evnen til at samarbejde, motive arbejde målrettet. det og et godt For at sikre velfærden i samfun have alle med. liv til den enkelte er vi nødt til at e mødt anerkenAlle elever har krav på at bliv len skal udnytte dende og blive udfordret. Sko entiale, eleven og tage udgangspunkt i det pot har.

Spørgsmål:

til at mindske po- Hvordan kan skolen bidrage lariseringen? le, hvis alle ele- Hvad er vigtigt i fremtidens sko ? ver skal være uddannelsesparate kan inkludere de - Hvordan sikrer vi, at skolen es forældre? udsatte børn og unge – og der

Udgivet af Skoleafdelingen i Odense Kommune

tid. ne sig viden vil Evnen til selv at søge og tileg kunne forholat til e evn være vigtig. Elevernes for elevernes igt vigt er de sig kritisk til ny viden faglige udvikling.

Spørgsmål:

selv attraktive - Hvordan kan skolerne gøre sig for de unge, der skifter kurs? unge at admini- Hvordan lærer vi i skolen de fuldføre projekstrere deres egen tid, så de kan for? ter og opgaver, de har ansvar eder - hvordan ligh mu og d - Der er mange tilbu uddannelse? motiverer vi unge til at tage en

Fremtidens skole – skolen for fremtidens børn

us på nogle Vi har i Skoleafdelingen sat fok for fremtidens af de problemstillinger vi ser inde med anskole. Sidder du og brænder rgsmål, eller dre problemstillinger, andre spø af de stillede har du måske svaret på nogle skal sammen spørgsmål, så kontakt os. Vi til et fremtigøre vores børn og unge parate digt voksenliv.

debatoplæg


Hvordan ruster skolen vores børn til fremtiden?

- et debatoplæg til forældre, elever, lærere, pædagoger og andre med interesse for skolen om fremtidens skole i Odense 2020

ske velfærd og Skolen er grundstenen i den dan ner og uddandet danske demokrati. Her dan er de sprog, kulner vi børn og unge. Her lær forholder sig til tur, de tilegner sig viden, og de skab. hinanden og andre i et fælles re det samfund, Skolen skal til alle tider reflekte det forandrer sig der omgiver den. Men samfun Og spørgsmålet hurtigere end nogensinde før. at skolen til alle er der for, hvad der skal til for, d samfundet? tider kan være i samklang me r dag og flytter til Arbejdspladser forsvinder hve r krav om, at vi f.eks. Indien og Kina. Det stille tænke og skabe skal blive endnu bedre til at ive og kreative. nyt. Vi skal være mere innovat og ny teknologi Samtidig giver digitaliseringen handle, arbejde nye måder at kommunikere, og yde services på.

enterer sig i netværk og skifter hurtigt retning, når det gælde r uddannelse, job, bosted og bekendtsk aber. Familielivet er præget af mere fly dende grænser me llem privatlivet og ar bejdslivet. Fleksibilite t er et nøgleord for ar bejdsgiverne. Skolen skal kunne rumme og understøtte de n moderne livsstil og de t nye børne- og ungdomsliv. Skolen er allerede i rivende udvikling. De t store spørgsmål er de rfor, hvad skal vores børn kunne i fremtide n, og hvordan hjælper skolen dem beds t på vej?

er og uddanForældre, politikere, virksomhed e grad krav til nelsesinstitutioner stiller i stigend å krav. De oriskolen. Men de unge stiller ogs

Hvad mener du?

vi som politikere, Fremtidens udfordringer gør, at l tage stilling til ska forældre, elever og ansatte skole. ns tide og have en vision for frem get gerne inDer for vil Børn- og Ungeudval er og forslag, idé d vitere dig til at komme me vision, som er den be så vi i fællesskab kan ska det bedste år opn n grundlaget for, at vores bør d. Du kan fun sam ns udgangspunkt i fremtide dense. a@o kvm til er sende dine tanker og ide retarissek else Led , dk Karen Vinten Understrup . gen ltnin atet, Børn- og Ungeforva tage visionen for Børn- og Ungeudvalget vil ved råret 2010. efte i fremtidens skole i Odense lingen herunder Til din inspiration har Skoleafde industrisamfunfra g beskrevet skolens udviklin r vi kan se en hvo n, det til i dag og ind i fremtide række udfordringer.

Skolen i samfundet

ustrielle udvikling Skolen skal ses i lyset af den ind tidspunkt var op gennem 1900-tallet. På det der var effektive der behov for medarbejdere, em og forudsigeog specialiserede. Orden, syst lighed var væsentlige nøgleord. , hvor lærere I skolen fastlagde skoleskemaet r og samtidig, og elever skulle være, hvornå ét klasseværelse hvad de skulle lave. Én lærer i ken styrede ligemed én klasse i ét fag, og klok i pauser og arsom fabriksfløjten opdelingen v og normer til bejdstid. Industrisamfundets kra ede sprog og skolerne var, at eleverne behersk matematik. flere danske virkDe seneste 25 år har flere og og innovation somheder sat fokus på kreativitet et fra at være i takt med, at samfundet er skift amfund. et industrisamfund til et videns   ktive og prakVi skal stadigvæk være effe men det er ikke tiske som i industrisamfundet, t årrække må vi længere nok. Inden for en kor ndtægt vil være forvente, at Danmarks hovedi evelser, læring, forbundet med forskning, opl vation, design, undervisning, uddannelse, inno kultur. Alt samvidendeling, ledelse, sport og r vi handler og men i et globalt perspektiv, hvo . kommunikerer med hele verden

Spørgsmål:

i skolen oplever - Hvordan sikrer vi, at eleverne tanker og ude plads til og grobund for kreativ fordringer? ionelle i skolen - Hvordan sikrer vi de profess som rokker ved , plads til anderledes tænkning det vante?

Dannelse og fællesskab

Faglig udvikling er ikke nok i sig selv. Når eleverne efter skolen skal videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet gælder det også om at have gode personlige, kulturelle, demokratiske og sociale kompetencer. Det er en forudsætning, at eleverne er i stand til at lære nyt, og at de er klar til konstant at forandre sig. Eleverne skal være i stand til at kunne samarbejde, omgås andre på en positiv måde og klare en fiasko uden at blive slået ud. Eleverne skal kunne færdes i forskellige sammenhænge og kende reglerne for samværet med andre, både de nedskrevne og dem der ligger mellem linjerne. De unges netværk findes både i skolen, i fritidsklubben, i familier, i foreninger, sammen med vennerne og på nettet. De skal kunne give deres netværk kritisk med- og modspil.

Spørgsmål:

- Hvordan giver vi eleverne selvværd? - Hvilke krav stiller det til lærere, pædagoger og foreningsledere, når de skal kunne understøtte elevernes alsidige udvikling? - Hvordan skaber vi helhed og sammenspil mellem eksempelvis skole og fritid omkring eleverne?

Vidensamfundet og nye udfordringer

I dag er vi præget af det, nogle kalder vidensamfundet med fokus på kreativitet, viden og menneskers forskellige intelligenser og forudsætninger, og det har naturligvis også indflydelse på skolen. Loven siger nu, at skolen skal respektere og tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og måder at lære på. I loven kaldes det undervisningsdifferentiering. Pædagoger og lærere taler også om inklusion med fokus på fællesskaber og om anerkendelse som en måde at motivere og give børn

selvværd på. Kort sagt skal vi respektere det enkelte barn for alt det, som det kan og står for. Alle skal have mulighed for at udfolde sig.

Spørgsmål:

- Hvordan udvikler vi arbejdet med undervisningsdifferentiering? - Hvordan skaber vi de bedste læringsmiljøer for børnene? - Hvilke krav stiller det til lærere og pædagoger? - Hvilke udfordringer giver det for skolens strukturelle opbygning; skemaer, klasser, undervisningstid, fritid? - Hvor store eller små skal skolerne være for at kunne lave undervisningsdifferentering?

Hvordan skal folkeskolen i Odense se ud i år 2020?  

Hvordan skal folkeskolen i Odense se ud i år 2020?  Hvad er det for kompetencer, som vores børn skal tilegne sig for at give dem det bedste...

Advertisement