Page 52

Hans 6 måneder gamle lillesøster viser interesse for at smage på det, I voksne spiser. Det er netop måden, hun lærer at gå fra spædbarnskost til jeres mad lidt efter lidt. Det kan blive motiverende for hendes storebror. Når han ser, hun får lov at smage, kan han få lyst til det samme. I skal spørge jer selv, om han altid har været uvillig over for aftenmåltidet, eller om det er blevet forværret, efter han er blevet storebror. Han søger måske jeres opmærksomhed? Hvis han er med ude at købe ind, kan I gå og snakke om, hvad I køber, og hvad det skal blive til. Det kan være, hans nysgerrighed får ham til at pege på noget, som du senere anvender i madlavningen. Vil han så ikke spise det, så ignorer det og sig i stedet: “Du har selv valgt det, så må du også spise det”. Vi andre får tit lyst, fordi noget ser indbydende ud, men smagen svarede ikke til forventningerne. Det har han også lov til.

MIN SØN HAR SVÆRT VED AT KONCENTRERE SIG OM AT SPISE

SVAR Hvorfor gik I væk fra, at han spiste morgenmad, mens han så morgen-TV? Syntes I pludselig, at det var for upædagogisk? Nu skulle I i stedet alle sidde sammen hyggeligt samtalende, mens I spiste, inden I gik hver til sit. Det kan en 4-årig ikke forstå ræsonnementet i. Han vil have det, som han plejer. Specielt da det fungerede fint i hans verdensbillede. Hvad har I opnået ved den nye morgenrutine, selv om I har sat god tid af? For mig at se har I i stedet fået en kamp. Selv med den gode tid virker det ikke som om, det er blevet den gode morgenstund, I gerne ville give ham. Tværtimod.

Indtil han bliver ældre og kan indgå aftaler, tror jeg bordet fanger. I har engang vist ham, det kan lade sig gøre at se TV, mens man spiser. Det gik ovenikøbet let for ham med at få en god sund morgenmad ned.

Engang imellem må man slække på, hvad der er politisk korrekt, og erkende, at resultatet blev dårligere end det, det afløste.

Min dreng på 4 år har utroligt svært ved at koncentre sig om spisning både herhjemme og i børnehaven. Vi vil helst undgå en morgen, hvor vi enten skal skælde vildt ud eller made ham.

Vi ved, han er sulten og sagtens kan spise en hel portion, men han sidder bare og kigger på maden. Vi prøvede at lade ham se TV, og så gled maden ligesom selv ned, men til sidst endte vi med at true med at slukke for det og så slukke, hvilket bare gav en træls stemning. Nu sidder vi så i køkkenet, og der er afsat god tid, og vi skal ikke andet end at spise, men alligevel sker der intet. Da det også er et problem i børnehaven, vil jeg nu gerne have et råd. Skal vi afsætte en tid til at spise og så fjerne den mad, han ikke når at spise? Det er det samme til aften, men der er han bare ikke så sulten, så der fjerner vi maden, og så spiser han bare ikke mere end det. Har I nogle gode råd?

Engang imellem må man slække på, hvad der er politisk korrekt, og erkende, at resultatet blev dårligere end det, det afløste.

Jeg ville vende tilbage til den gamle ordning om morgenen. Det gælder først og fremmest om at have en god start på dagen uden konflikter og med et solidt måltid morgenmad at klare dagen på. Aftensmaden kan fint fortsat indtages samlet i køkkenet, mens I snakker om dagens gøremål og oplevelser. Her skal I øse maden op i en passende portion til jeres søn og ellers lade ham spise, hvad han kan. Undgå mest muligt at rette og kommentere, hvor meget han spiser og hans måde at spise på. Som du selv skriver, kommer han ikke og tigger om andet mad en time efter, I har forladt spisebordet. Altså må han have fået, hvad han har brug for ved aftensmaden. Se i øvrigt på hans trivsel. Hvis han vokser og udvikles,

Profile for LIFEMAGS

DIT BARN #18  

18. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

DIT BARN #18  

18. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Profile for freemags
Advertisement