Page 17

minutter, fra vi siger godnat, til hun sover. Det har vi ikke oplevet, siden hun var 2½ år, og nu er hun 5 år. Jeg tror hverken hende eller vi har været klar over, at det var det, der skulle til. Vi prøvede så at lade en lille lampe være tændt ved hendes vandrende pinde, 1½ time før hun sov. Vores datter var følsom overfor stimuli, da hun var lille - jeg kommer nu i tvivl, om hun er vokset helt fra det, som vi troede. Det er også gået op for hende selv, at det er hendes behov. Total ro og mørke. Får hun lov at falde i søvn hos os, går der også 1½ time, selv om lyset er slukket. Vores blotte tilstedeværelse er nok. LN

LYS KAN HAVE DEN MODSATTE EFFEKT Jeg har ikke personlig erfaring, men læste et sted, at lys i mørket, altså vågelampe, faktisk har den modsatte virkning mod mørkeræd. Det var en eller anden undersøgelse, og jeg kan huske, at jeg tænkte, den gav mening for mig. Det var noget med, at man overførte sin voksne holdning om, at børn er bange for mørke. Så min lille søn har aldrig haft lys på værelset, men han sover også bare dårligt, hvis lyset er tændt udenfor og skinner ind ad vinduerne. ZHARINA

SLUK LYSET HVIS DIT BARN ER MØRKERÆD De fleste forældre kender til børn, der er bange for mørket, og mange lader lyset brænde for at give barnet tryghed, når det skal falde i søvn. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning, påpeger en række børnepsykologer og terapeuter. Lyset kan nemlig forstyrre barnets døgnrytme og er med til at fastholde dets frygt for mørke. Psykologerne anbefaler i stedet forældre at arbejde på at gøre børnene trygge ved mørket og at undlade at overføre deres egen frygt til børnene. Ifølge den engelske børnepsykolog Emma Citron, som er specialist i børns angst og fobier, er der som bekendt ingen grund til at være bange for mørket i sig selv, hvis man ellers befinder sig i trygge omgivelser - og det gør børn jo som regel, når de skal puttes. “Børn bliver via bøger og TV tidligt introduceret til, at skræmmende ting som monstre og spøgelser kan lure i nattens mørke, og vi voksne overfører ofte vores egen tillærte frygt til børnene om, at noget farligt kan vente i mørket. Når børnene så er mørkeræd, klarer vi problemet ved at tænde for lyset”, fortæller Emma Citron.

JAGER UHYRERNE UD AF SKABET Min søn er bange for mørke rum. Der skal være lys overalt, og ved sengetid finder han på rigtig mange undskyldninger for, at vi skal komme ind hele tiden. Vi gør det, at vi husker ham på, at trolde, uhyrer, hekse m.m. ikke kommer ind i huset, fordi vores hund ellers spiser dem, og at de kun findes i historier. Er det helt over gevind, så jager vi dem ud af skabene - til stor morskab for knægten. Vi har desuden fundet en lille natlampe til at falde i søvn ved. CAW

Forskerne diskuterer, hvorvidt kunstigt lys om natten ligefrem kan påvirke barnets sundhed. Nogle mener, at lyset forøger risikoen for at udvikle en række sygdomme senere i livet, mens andre afviser, at kunstigt lys kan have den effekt. Men ifølge neurologi-professor Russell Foster fra Oxford University kan selv små mængder lys øge børnenes årvågenhed og gøre det sværere for dem at falde i søvn.

Profile for LIFEMAGS

DIT BARN #18  

18. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

DIT BARN #18  

18. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Profile for freemags
Advertisement