Page 10

MIN DATTER TISSER I SENGEN

Hvad pokker kan man gøre for at få det til at gå bedre, eller kan man ikke forvente det anderledes nu?

Min datter på knap 4 år har været renlig om dagen i 8-9 måneder. Natbleen blev så smidt for ca. 4 måneder siden. Den var stadig meget våd om morgenen til det sidste, men hun insisterede på, at hun gerne ville sove uden ble. Det gik også rigtig godt de første 14 dage, men siden da har vi haft mange perioder, hvor hun kan tisse op til 2 gange i sengen pr. nat. Hun vågner selv af, at hun har tisset i sengen. Efterfølgende snakker vi lidt om det, og så går det godt i et par dage for derefter at blive til uheld igen.

SVAR Jeg synes, at I skal fortsætte med at lade hende sove uden ble. Hun glemmer ikke bevidst, at hun ikke må tisse i sengen, eller er “ligeglad”. Det er ikke i hendes tankegang.

Hun glemmer ikke bevidst, at hun ikke må tisse i sengen, eller er “ligeglad”. Det er ikke i hendes tankegang.

Vi har hende oppe at tisse, inden vi selv går i seng mellem kl. 22 og 23, og vi tænker meget over, at hun ikke får en masse at drikke, lige inden hun skal sove. Vi har indimellem meget lyst til at give hende bleen på igen, da hun i perioder virker meget ligeglad med at “huske” på det, men vi ved jo godt, at det vil være et tilbageskridt og nedværdigende.

Derimod sover hun for dybt til, at hun vågner af vandladningstrangen, og samtidig er hendes styring af urincenteret ikke færdigmodnet. Det er det senest omkring 5-6 års alderen.

Derfor behandles børn med nykturi (ubevidst nattevandladning) først med medicin, der hæmmer urindannelsen, fra 6 års alderen. Det gøres med et urinbesparende hormon, der fåes på recept via egen læge.

I kan lægge mærke til, hvilket tidspunkt om natten hun tisser på, og tage hende op på potte omkring dette klokkeslet. Det kan være med til, at hendes underbevidsthed får indarbejdet, at hun skal vågne på dette tidspunkt.

DIT BARN #14  
DIT BARN #14  

14. udgave af DIT BARN - magasinet om de skønne unger.

Advertisement