Issuu on Google+

En dialog mellem prototypens egenskaber, sitets karakter og

A

programmets indplacering

Frederik Wozniak Laursen Afgangsprojekt F13 - Redegørelse Arkitektskolen Aarhus - Studio Spatial Transformation Vejleder: Peter Dahl

1


2


Sammenfattende redegørelse Frederik Wozniak Laursen Afgangsprojekt F13 Arkitektskolen Aarhus - Studio Spatial Transformation Vejleder: Peter Dahl Intern censor: Hans Feldthusen Eksterne censore: Lars Bendrup og Steven Willacy


Indhold Indledning

4

Opgavens opbygning

6

Fase1 _Etablering af arkitektonisk materiale

8

Chichu Museet

Gallo Romain

10 14 18

Prototypen

22

Fase2 _konteksten

Aarhus

24 26

Frederiksbjerg Harald Jensens Plads

28

Indplaceringen af prototypen, bygningen

38

Fase3 _Funktionsprogrammet Akvariet som atraktion Studietur

Fase4 _Syntesen

OmsĂŚttelse af prototypen

36

40 43 44 46

Status

54

Refeksion

56


INDLEDNING Hvorfor, opgavens relevans

Jacques Herzog, interview fra El Croquis JH: We first set out with an attitude that was extremely straightforward, almost naïve. Architecture, like art, is an affirmation. But we were looking for a way to get closer, cautiously, without blinding perception with the work or the built. Architecture can be likened to art in the way that it affirms while at the same time remaining neutral, leaving room for the possibility of seeing things another way, form another perspective. That is what has always fascinated us in nature. Architecture can be open to diversity of ways of seeing, can provide the option of seeing it from different angles, if it responds to the complexity of nature.

(opgaveformuleringen)

Mit afgangsprojekt udspringer direkte af min interesse for at studere og undersøge rummeligheder og rumlige forløb på bygningsniveau. Under mit kandidatforløb har jeg på 7. semester studeret på Open script. En procesorienteret tilgang til at skabe arkitektur. Udgangspunktet var en række abstrakte fysiske modeller, scripts. De enkelte scripts var resultatet af en oversættelse af eksempelvis en sekvens fra Charlie Chaplins film Modern Times til en fysisk model. Omdrejningspunktet for skitseringen af et konkret projekt, var en tolkning af disse scripts. Mit 9. semester på Redesign ved Karen Olesen har introduceret mig til en måde at udvikle arkitektur med afsæt i eksisterende arkitektur. Ved tidligt i projektarbejdet at udvikle og arbejde med arkitektoniske potentialer skabes der rum til, at undersøge arkitektoniske fænomener og egenskaber uden indblanding af ydre parametre, som konteksten og funktionsprogrammet. Konteksten og programmet introduceres efterfølgende og er med til at berige og kvalificere det arkitektoniske materiale. Mit afgangsprojekt tager afsæt i denne tilgang. Det arkitektoniske materiale betragtes som en transformerbar masse, der møder frugtbar modstand fra mere pragmatiske forhold i form af konteksten og programmet. Afgangsprojektets andet afsæt har et mere alment tilsnit, som reflekterer over måden vi udvider og bygger vores byer og projekter på. Der er en tendens til at oplevelsen af forskellige byer i stigende grad kommer til at minde om hinanden. Det ses i den lille skala, som en homogenisering af det udvalg af eksempelvis kaffe, som internationale kæder byder på. Men det ses også i den store skala, hvor måden at udvikle og bebygge eksempelvis nye havneområder har mange fælles træk. Når der opføres nye projekter i byen ligger der et potentiale for at skabe nye steder og byrum, som dermed beriger byen. Nye projekter har altså muligheden for, at give kvaliteter til byen som ikke kun er i kraft af projektets funktion og facade. Dette udnyttes ofte kun i en lille grad. Tillige mener jeg, at mange attraktioner minder om hinanden. De kappes ofte om, at være den største i stedet for at skabe deres egen identitet. Her mener jeg, at arkitekturen kan spille en vigtig rolle, som rækker udover den ydre form.

6


Hvad

Afgangsprojektets formål er, med afsæt i eksisterende arkitektur, at undersøge og udvikle arkitektoniske egenskaber for derefter at lade dem møde en kontekst og et funktionsprogram. Denne proces vil udmunde i et mere konkret projektforslag, der søger at kvalificere de blotlagte egenskaber. Resultatet af denne proces bliver, ud over processen selv, et offentligt akvarium på Harald Jensens Plads. Valget af site er faldet på Harald Jensens Plads i Aarhus. Sitet gennemskæres af ringgaden, hvilket tydeliggør placeringen på grænsen mellem bymidten og det mere forstadsprægede område, der fører ud til Viby. Pladsen har siden sin etablering i 1929 undergået en del omlægning. Den største i 1952, hvor der etableredes to underjordiske parkeringsanlæg samt en mængde parkeringspladser. Pladsen har en fascinerende uafklarethed over sig. Den er på en gang storslået og uforløst. Den er et spor fra en tid, hvor måden at tænke by var en anden. Pladsen opleves som et stort void, der optager energien og flowet fra det store trafikerede kryds mellem Sønder Ringgade og De Mezas vej/Skanderborgvej. Det er min umiddelbare fascination af dette tomrum, der har vakt min interesse for stedet. Det er min hensigt at bibeholde oplevelsen af stedet. Derfor træffer jeg et valg om, at placere en større del af mit projekt under terræn. At arbejde under terræn bliver forudsætningen, der ligger til grund for valget af, hvilke 2 projekter jeg vil tage afsæt i og det får betydning for hvilke egenskaber den prototype der udvikles på baggrund heraf, overordnet set vil indeholder. I opgaven ligger der en udfordring i at arbejde under terræn. Hvordan skabes bevægelse fra fladen og ned i terrænet? Hvordan sikres dagslys og hvordan er forholdet mellem by og bygning? I forhold til funktionsprogrammet ligger der en afklaring af, hvad akvariet skal rumme og hvordan forholdet mellem de forskellige funktioner er. Endeligt vil etableringen af et akvarium på Harald Jensens Plads skabe en ny situation, der kræver en bearbejdning af stedet. Det er klart at placeringen af et akvarium i en tæt urban kontekst vil give nogle komplikationer. Disse kunne undgås ved at vælge en mere traditionel placering. Jeg ser resultatet af opgaven som en undersøgelse af, hvordan der kan skabe nye kvaliteter et givent sted i byen og for byen som helhed.

7


opg. opbygning Tidsplan

Opg. formulering

Marts

Fase 2. Sitet, konteksts analyse

Fase 1. Etablering af arkitektonisk materiale

Februar

Fase 1. Etablering af arkitektonisk materiale Denne indledende fase tager udgangspunkt i eksisterende arkitektur. To værker vil blive udvalgt og undersøgt gennem model og tegning. Undersøgelsen danner afsættet for etableringen af en eller flere modeller, som udgør opgavens transformerbare materiale. En form for prototype eller DNA. Outputtet fra denne fase bliver en række fysiske modeller.

Fase 4. Syntesen

April

Fase 3. Funktionsprogrammet

1. mellem kritik 2. mellem kritik

Redegørelse

Maj

Plancher

Juni Afslutende kritik

8

Processen Processen deles op i 4 overlappende faser. De har hvert deres fokus, men søger at fastholde og skærpe arkitektoniske potentialer fra de foregående faser. Formålet med den klare faseopdeling er, at skabe rum og tid til fordybelse og undersøgelser. Hver fase indeholder en transformation. Den første transformation er en oversættelse af eksisterende arkitektur til mit arkitektoniske materiale. Den anden sker i mødet mellem mit arkitektoniske materiale og konteksten. Den tredje i mødet med programmet. Den fjerde er en konkretisering af materialet i et skitseforslag.

Fase 2. Sitet, konteksts analyse Ved at lade det etablerede arkitektoniske materiale møde konteksten i en direkte dialog/konfrontation åbnes et mulighedsfelt af læsninger. Det er dette mulighedsfelt der sammen med en kontekstanalyse og en evt. mapping driver den anden transformation. Fase 3. Funktionsprogrammet Indplaceringen af bygningens funktionsprogram søger at udnytte og underbygge de egenskaber og kvaliteter, der er opstået i dialogen mellem prototypen og sitet. Denne tilgang vil være med til at skubbe til den gængse opfattelse af hvordan et offentligt akvarium ser ud. Som en del af programfasen vil en studietur til Den blå planet, det nye Danmarks akvarium, give indblik i hvordan et moderne akvarium fungerer og hvilke funktioner det rummer. Fase 4. Syntesen I denne sidste fase gennemføres en afprøvning af de arkitektoniske egenskaber som er blevet blotlagt i de tidligere faser. Målet er at få disse egenskaber til at fungere i et sammenhængende skitseforslag til et akvarium på Harald Jensens Plads. Mod slutningen af fasen færdiggøres redegørelsen og planchematerialet udvælges, redigeres og sættes op. Afgrænsning Opgaven har ikke til hensigt at løse hele Harald Jensens Plads og de infrastrukturelle udfordringer der er på stedet. Arbejdet med funktionsprogrammet vægtes ikke så højt, som udviklingen og transformationen af det arkitektoniske materiale. Hvilket også fremgår af tidsplanen.


Opgaveformuleringen har for mig vÌret en vigtig del af afgangsprojektet. Jeg betragter dette semester som mit 10. semester pü skolen mere end et egentligt svendestykke. Jeg har derfor vÌgtet, at arbejde med en eksperimenterende tilgang, hvor resultatet ikke er vigtigere end selve undersøgelserne der leder frem til projektet.

9


fase1 _etablering af arkitektonisk materiale

A

nalyse


Det har i arbejdet med at udvikle arkitektonisk materiale hele tiden været vigtigt for mig, at tage ejerskab over modellerne. Modellerne er mit direkte input til at skabe en bygning. De er fritaget for deres ophav og står på den måde alene. Modellerne læses konkret og fortolkes over i mit projekt, Når det er sagt er det klart, at det indgående arbejde med to store værker, vil sætte sig i bevidstheden og trække spor helt frem til den endelige skitse.

11


CHICHU Chichu Art Museum, 2004, Tadao Ando Chichu museet ligger i massen men bryder overfladen med store udstansninger og lysindtag. Museet bliver på den måde målestok for solens vandring på himlen. Et opskaleret solur, der registrerer døgnets- og årets gang. Gentagelse af døgnet og året vidner på en gang om nuet og evigheden. Museet rummer samtidskunst bl.a. værket “time, space, no time” der i et rum fortæller historien om denne oplevelse. Bygningen og udstillingen er smeltet helt sammen. Selve arkitekturen opfattes som en del af det udstillede.


Valg af projekt

Chichu museet har en meget karakteristisk plan. Den er en sammenstilling af rene geometriske former. Det trekantede g책rd-rum i midten styrer retningerne i kompositionen og giver dynamik til rummene. Flere steder bryder et rum ind i andre og skaber dermed nye overlappende rummeligheder. Museumsfunktionen rummer ogs책 kvaliteter, der kan berige m책den at skabe et offentligt akvarium p책.

Plan -1

Plan -2

Plan -3

13


Samplemodellen i 1:100 er en afprøvning af lyset og rummeligheden af et konkret rum i Chichu museet. I dette rum arbejder Tadao Ando med det indirekte lys. Ved at trække loftskiven fri af væggene og nedsænke den, skabes der et lysrum som giver et blødt ensartet lys i hele rummet. Der er ikke kunstlys i dette rum hvor fem af Monets Water Lily malerier er udstillet. Sample modellen giver et fint indtryk af hvordan resten af bygningen opleves, kan jeg forstille mig.

GALLO-ROMAIN _principmodel_bevægelse_rum

CHICHU

_principmodel_bevægelse_rum

Principmodellen er en skalaløs abstraktion over projektet. Den viser hvordan bevægelsen i bygningen kan opdeles i to. Det klare styrede forløb overfor den mere labyrintiske del af huset. Modellen giver også forståelse for, hvordan rummene dannes. Der er hierarki imellem rummene. De rene “hele” rum påvirker de andre rum.

Modelundersøgelse Sample_lys

Det direkte lys

Rummet fyldes med himmel lys og det direkte sollys skaber en stærk kontrast

Det indirekte lys

Direkte sollys

Himmellys

Principmodel_rum_bevægelse

Forholdet mellem masse og bygning 14

Størstedelen af projektet ligger nær overfladen

Overfladen brydes og lys fylder rummene


Skitser fra analysen

15


Gallo-Romain Musée Gallo-Romain, 1975, Bernard Zherfuss Museet Gallo Romain ligger som en skattekiste gemt dybt nede i massen. Museet rummer kunsthistoriske genstande. Det store rum dybt inde i jorden ligger som en tidskapsel urørt hen. Bygningen fortæller på den måde om en kronologis forståelse af tiden. Oplevelsen af at være inde i massen forstærkes af de dybe lysnichernes udformning. Museets rum er flere steder i direkte dialog med udstillingen. F.eks. er der i etagen over en stor mosaik, et hul i dækket der svarer til mosaikkens størrelse.


Valg af projekt

Museet består af en overjordisk ankomst og administrationsbygning samt et stort underjordisk udstillingsrum. Jeg fokuserer på udstillingsrummet, der modsat Chichu museet skaber et stort rum i massen. Der indskrives herefter dæk og konstruktion i hulrummet. Projektet har et meget klart, nærmest nutidigt koncept. Et stort rumdannende trappeforløb leder hele vejen fra toppen til bunden af det store rum. Som tilskud til trappen løber der en rampe, der fungerer som en direkte forbindelse mellem bygningens forskellige dele.

17


Samplemodellen i 1:100 er en afprøvning af lyset og rummeligheden i en konkret lysniche. Nichen som motiv forstærker oplevelsen af at være i massen. En niche kan overdrives ved at lade den forsætte længere end det egentlige er nødvendigt for at trække dagslyset ind i bygningen. Nichens funktion i Gallo-Romain er ikke at oplyse huset, men dels at give udkig, skabe stemingslys og agere pauserum. Sample modellen formidler fint oplevelsen af, at være i det store rum. Jeg har været så heldig at besøge museet i 2012.

GALLO-ROMAIN _principmodel_bevægelse_rum

Principmodellen holder samme proportioner som den foregående. Den formidler den klare bevægelse i bygningen. De enkelte niveauer på trappeforløbet fungerer som udstillingens rum. Rummene dannes i et samspil mellem fagene i den bærende konstruktion, brystningsmurene og de enkelte niveauer.

Model-undersøgelse Sample_lys

Himmellys

Direkte sollys

Principmodel_rum_bevægelse

18


Skitser fra analysen

19


PROTOTYPEN _Sammenskrivning af de to principmodeller


Udvikling og læsning af prototypen _Sammenskrivning

Principmodellen frilægger rummene fra massen og skaber på den måde en ny og uudforsket rumlighed. Det ledende- og det labyrintiske forløb står tydeligt frem i modellen

Essensen af modellen er læsningen af den klare ide om bevægelse ned til bunden af det store volumen. I forhold til den anden model står det klart at antallet af rummeter er langt større

En rekonfigurering af volumenerne i CC-principmodellen danner udgangspunktet for prototypen. Forløbet fra GR-modellen indskrives i voidet omkring volumenerne. Dækkets niveauspring dikteres af volumenernes placering. Det trappeserede dæk flyder hele vejen ned gennem modellen til bunden. Fra dækket er der adgang til rummene i de enkelte volumener, som også rummer interne forbindelser. Det ses på fotoet, hvordan dækkets udformning gentages i snittet. Prototypens “ramme” har fået andre proportioner end principmodellerne. Den er gjort større og væsentligt dybere i snittet. Dette giver et mere cirkulerende bevægelsesforløb i modsætning til de mere langsgående i Principmodellerne. 22


Læsningen af prototypen_ Det flydende rum spænder mellem rammen og de geometriske volumener. Det flyder i mellemrummet og giver en kontinuerlig bevægelse hele vejen ned gennem modellen.

Det flydende rum

Volumenerne står frit i det store void rammen skaber. Volumenerne

Rammen er en konsekvens af modelteknikken men indgår på lige fod med de andre elementer, Rammen definerer voidet. Rammen

Omsættelse_ Det flydende rum er et dynamisk rum, der rummer flere funktioner. Rummet er en forlængelse af byen, den urbane logik trækkes med ned gennem projektet. Der er niveaufri forbindelse hele vejen ned og trapperne gøres flade så de underbygger den flydende fornemmelse. Volumenerne ligger statisk og tungt i voidet. De holdes på plads af gulv og loft i det flydende rum. De huser specifikke programmer og har en minimalistisk æstetik. Rammen er den tykke mur, der holder jorden tilbage og skaber voidet i massen. Den genererer lysindtag og siddenicher, der skaber pauserum i bygningen.

23


fase2 _kontekst

A

nalyse


Kontekstanalysen er udarbejdet som et katalog der afsøger forskellige potentialer i tre skalaer. Byen, bydelen og sitet. Det følgende er et redigeret udpluk fra analysen.

25


Aarhus Aarhus er Danmarks anden største by. Den har et rigt handels- og kulturliv, der trækker folk til fra store dele af Jylland. Der er mange kulturinstitutioner, men ikke ret mange attraktioner som har en direkte, ligefrem underholdningsværdi. Tivoli Friheden er den eneste rigtige forlystelse. Den gamle By rummer også en let tilgængelig oplevelse og så er der Botanisk Have med sit nye væksthus.

26

Sitets placering på tværs af ringgaden

Hoved infrastruktur, sitet flakeres af Skanderborvej/Demezasvej der er en af de store indfaldsveje

Hovedstrøget og butiksgader

Attraktioner i Aarhus, kulturaksen træder tydeligt frem


intentioner for Aarhus Aarhus er midt i en rivende byudvikling, der udover at fokusere på havnefronten fokuserer på kulturaksen. Aksen vil inden for kort tid optage Steno museet og Naturhistorisk museum som i dag ligger som en del af universitetet. Dette vil styrke aksen på godt og ondt. Jeg mener, der kan stilles spørgsmålstegn ved stradigien om at samle så mange af en “lille” bys attraktioner på et så lille område. Samlingen af attraktioner skaber et stærkt museumskvarter, men det betyder samtidigt, at en stor del af de besøgende vil færdes i de samme gader. Også anden og tredje gang de besøger byen. Dette er med til at gøre byen, der i forvejen har samlet alt inden for ringgaden og i særdeleshed midtbyen, mindre i tilflyttere og besøgenes bevidsthed. En turist eller besøgende, der kommer til Aarhus via banegården, oplever ofte kun det, der ligger foran vedkommende når de træder ud i byen. Jeg mener byen kunne gøres rigere ved, at placere nye kulturinstitutioner ude i de bydele der omkredser midtbyen. Trøjborg

Uni.

vesterbro

ø-gaderne

havnen

midtbyen ceras byen

frederiksbjerg

Eksisterende og kommende kvarterer i Aarhus

27


Frederiksbjerg Frederiksbjerg ligger syd for midtbyen, afskåret af det store banelegeme, der deler byen. Bydelen hænger i med alle kræfter ved de to vejbroer, Frederik Allé og M. P, Bruuns Gade. Her er der rigt handelsog byliv, der strækker sig godt halvvejs ind i bydelen. Centralt i bydelen ligger Ingerslev Boulevard. Skalaen i byrummet gør den helt enestående i Aarhus. Den aktiveres 2-3 gange om ugen af torvedag og loppemarked. I sommerhalvåret bruges græsarealet rekreativt af områdets beboere.

28

Sitets placering i yderkanten af Frederiksbjerg

Hoved infrastruktur i bydelen. Sitet gennemskæres af Skanderborvej/De Mezas vaj og Ringgaden

Butiksgader

Bydelens blandede funktioner


intentioner for bydelen Frederiksbjerg Et offentligt akvarium på Harald Jensens plads vil være med til aktivere Ingerslev Boulevard. Ved at placere akvariet for enden af boulevarden bliver den en forbindelse frem for en selvstændig destination. Den øgede mængde af folk vil være med til at trække bylivet længere ud i bydelen og vil på sigt være med til at give bydelen større sammenhængskraft. Derudover åbnes byen op og besøgende og turister kommer i højere grad i berøring med den egentlige by.

Frederiksbjergs puls ligger idag tæt op af Aarhus centrum

Der ligger et uforløst potentiale i at aktivere en større del af kvarteret

Ved at opkvalificere Harald Jensens plads til et veldefineret byrum bliver ingerslev boulevard en forbindelse frem for en atraktion i sig selv.Den nye forbindelse vil binde bydelen sammen og give den en stærke indentitet og defination.

29


Harald Jensens Plads Harald Jensens Plads har undergået en del omlægning siden sin etablering i 1929. Det dengang veldefinerede byrum er i tidens løb blevet gradvis udvisket. Det fremstår i dag som resultatet af trafikingeniørernes forsøg på, at afvikle den stadig stigende mængde trafik.

30


Pladsen er omgivet af store veldefinerede 5 etagers karréer i røde tegl. De er bygget i løbet af få år, hvilket giver dem en homogenitet trods den brede vifte af vindues- opgangs- og karnapmotiver. Området besidder hermed en robusthed mit projekt kan spille op mod.

Den allesteds nærværende røde tegl


transport


transit

pause

33


Pladsen opleves i dag fragmenteret og rodet med mange små lokale situationer. Bevægelsen forgår i selve krydset og langs kanten af pladsen. De to store græsarealer bliver ikke brugt til andet end at skyde genvej. De fleste folk bruger kun pladsen i få minutter mens de venter på bussen. Ti bybusser og tre rutebiler har stoppested her. I myldretiden er der virkelig tryk på trafikken. Køerne af biler virker uoverskuelige og de gule busser drøner igennem og suger folk op. Der er ofte 4-5 busser på pladsen på samme tid.

Pladsen fastholdes af de ensartede, statiske røde tegl

34


Et sted p책 vejen

35


Den oprindelige udlægning af pladsen er en spejling over ringgaden. De store bede med græs og linjerne i belægningne skaber en sammenhæng på tværs af ringgaden.

Det er linjerne i pladsen samt gentagelse af den karekteristiske lygtepæl der binder pladsen sammen. Byrummet fremstår åbet og i dialog med de omkinglæggende bygninger, der definerer rummet.

De lange lige rækker af træer gør det svært, at opleve pladsen Ved at fjerne træerne åbnes pladsen op. Det bliver randbebygsom et sammenhængende byrum. Kigget ned af Ingerselv Boule- gelserne der definerer byrummet vard er afskærmet

I dag er der enkelte spredte butikker, klinikker, egendomsmæglere og en sandwichbar

36

Ved at styrke pladsen skabes der mulighed for nye foretninger og restaurationer kan få fodslag i området


intentionen for Harald Jensens Plads I mit rids til selve Harald Jensens Plads trækker jeg på det oprindelige design. Konkret tækkes der linjer på tværs af ringgaden. Byrummet åbnes så fladen fremstår tydeligt og sammenbindende. Det bliver igen bygningerne der definerer byrummet.

Harald Jensens Plads er brudt op i to flader. I hver flade er der et lille ophøjet græsareal, som ikke har nogle rekrativ kvalitet

Der ligger et potentiale for at binde pladsen sammen

Harald Jensens Plads gives en klar defination som et byrum

37


Indplaceringen af prototypen, bygningen

Under indplaceringsprocessen har sitet i første omgang skubbet til bygningens dimensioner og placering. Herefter har det været bygningen der har haft første prioritet. Beslutningen om placering af ovenlys er først taget i bygningen og derefter forhandlet med pladsen som helhed. Forholdet mellem bygning og plads er derfor jævnbyrdigt, men bygningen tager sig sine friheder til at arbejde med sin egen logik. Denne måde at skitsere på har været med til at bibeholde charmen ved den fragmenterede oplevelse af stedet. De første overvejelser om indplaceringen på sitet gik på at bygge under hele sitet. Det stod hurtigt klart at prototypens logik ikke var forenelig med en sådan udnyttelse af sitet. Programmets indhold kaldte også på et mindre og mere kompakt design. Derfor placeres bygningen under den halvdel af HJP der støder op til Ingerslevs Boulevard. En offentlig passage binder projektet sammen med den anden del af pladsen. Ideen om at tænke pladsen som sammenhængende under terræn blev fastholdt i en ny fodgængerpassage. Akvariets indgang kobles på passagen hvilket giver en lidt underspillet og fremmedartet entre. Der er indkig til akvariet fra passagen. Motivet kendes fra bla. OMAs Kunsthalle og Aros. Passagen placeres langs Skanderborgvej/De Mezas vej for at skabe en fortætning i af de urbane funktioner. At samle det primære busstoppested med passagen og indgangen giver en urban oplevelse, hvor byen opleves i flere lag. Samlingen giver større frihed til at skabe rum af en mere rekreativ karakter. Den uprogrammerede side af pladsen ville på sigt kunne bruges til en udvidelse af akvariet eller der kunne laves en pakeringskælder. Alternativ kunne en omdannelse af den eksisterende p-kælder bruges til skatepark i flere niveauer.

38


busstop

offentlig passage

projektet indgangen

rekreativ zone

39


fase3 _Funktionsprogram

A

kvarium


41


Hvorfor Det offentlige akvarium er et tropisk ferskvandsakvarium. Det er det af tre årsager. Ved at fokusere på tropisk ferskvand undgår man at konkurrere direkte med de andre akvarier i Danmark. De nærmeste er Aqua i Silkeborg som fokuserer på den natur der omgiver akvariet nemlig de danske søer og åer. Og Kattegatcenteret i Grenå har havet som interessefelt. Den anden grund til at vælge det tropiske ferskvand er at dyrene i ferskvand generelt er mindre end i saltvand. Det kræver store tanke og meget teknik at holde hajer og andre store havdyr, hvorimod dyrene i ferskvand kan holdes i mindre akvarier. Den tredje grund er, at det er vigtig at sætte fokus på ferskvand som i dag er en presset resurse. Desuden har ferskvand, i forhold til sin beskedne procentdel af klodens vand, en meget stor berøringsflade rent geografisk.

42


Udstillingen Udstillingen består er fem dele. Et videncenter hvor man kan komme helt tæt på dyrene og selv søge information om akvariets plante- og dyreliv. Skoleklasser og andre interesserede kan komme og få viden om ferskvandes biologi og geografi. Et aquascapinggalleri som fokuserer på den Japansk kunstart aquascaping, der har sine rødder i den japanske havetradition og trækker på principperne fra bonsaikulturen. I aquascaping arbejder man med skala, kompositionen, bladformer, farver og bevægelse. I Afrika ligger tre af verdens største søer der rummer et væld af fiskearter. Især cichliderne har en spændende adfærd som kan studeres i akvariet. De er omsorgsfulde forældre, der har udviklet mange måder at beskytte deres afkom på. I Asien er der en stor spændvidde i de forskellige biotoper. Bjergsøer, bække, vandfald, floder og oversvømmede rismarker. Amazonas er uden sammenligning verdes største flod. Området rummer en artsrigdom der er den højeste i verden. En stor del af flodsystemet løber gennem den dybe jungle som i regntiden oversvømmes og danner verdens største vådområde.

info cafe

videnscenter aquascapinggalleri

afrika

asien

armazonas

43


44


Studietur Som en del af programfasen tog jeg en tur til Den blå planet det nye Danmarks akvarium. Den blå planet ligger placeret ved vandet i Kastrup 6 km fra Københavns centrum. Det er en helt særlig oplevelse at ankomme til Den blå planet. Bygningens flotte former og store vandspejle vidner om de store oplevelser der er i vente. Kun på udvalgte steder svarer rummelighederne indvendigt til bygningens ydre. Det er til gengæld også i disse rum akvariet efter min mening fungerer bedst. De to største oplevelser i akvariet er det store ocean og regnskovsdelen hvor man kommer i nærkontakt med det fugtige klima.

45


fase4 _syntesen

K

onkretisering


Skitseringen er forgüet løbende under hele semesteret. I dette afsluttende afsnit dykker jeg ned i nogle af de overvejelser jeg har haft under processen samt giver en status pü projektet.

47


Arbejdet med syntesefasen I mit arbejde har jeg hele tiden søgt at skærpe og artikulere de logikker og rummeligheder prototypen har givet. Det har været min intention at skabe et rummeligt, oplevelsesrigt forløb med flere små fortællinger. Konkretiseringen af prototypen har været en åben dialog med de forgående fasers output. Processen har i høj grad drejet sig om at gøre de tynde papvæge fra modellerne til bærende funktions holdende vægge. Jeg har skitseret primært i hånden, AutoCAD og 3d. Den til tider lidt for blændende 3d-modelering er undervejs blevet undersøgt i 2d plan og snit. Derudover har jeg gentagende gange skridtet- og opmålt forskellige rum for at få ordentligt fat i skalaen og rummenes dimensionering. Jeg har også besøgt Godsbanen og Aarhus kunstbygning som har en stor underjordisk del med store ovenlys.

48


Tegnesalen

49


Konkretisering og artikulering af prototypen Arbejdet med volumenerne Den første transformation af prototypen søgte at få volumenerne til at fremstå som et selvstændigt element i bygningen. Ved at trække volumenerne fri af væggene fremstår de selvstændigt og bliver et stærkt element. Dette giver også en bedre definition af fladen i det flydende rum og tillader oplevelsen af rummets fulde udstrækning. De smalle rum langs vægen giver en oplevelse af massen og skaber rum til ramper, der lader bevægelsen fra top til bund forgå niveaufrit.

Simpel plan fra prototypen

Volumenerne styrkes som selvstændigt element

Volumenerne går fra at være tynde papvægge til at give et indtryk af tyngde. Æstetikken er minimalistisk, der arbejdes med at skære rene åbninger i massen. De enkelte volumener huser forskellige programmer, formidlingen af akvariets indhold forgår uforstyrret. Der arbejdes med træ og andre bløde materialer der står i kontrast til oplevelsen i det flydende rum.

50


trĂŚgulv

kun en ĂĽbning i volumenen samme beton som vĂŚgen

51


Arbejdet med det flydende rum Det flydende rum har helt fra prototypen været et sammenhængende forløb med indsnævringer og udposninger. Åbningen og lukningen af rummet danner sammen med niveauspringene rum i rummet. Indplacering af funktionsprogrammet udnytter disse rum til at skabe en flydende overgang mellem de forskellige funktioner og udstillings zoner.

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

ASIEN ASIEN ASIEN ASIEN

indgang BUTIK

cafe

garderobe

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

AQUASCAPING GALLERI Spiralbevægelsen ned gennem bygningen

Tidlig modelstudie af det flydende rum 52

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika


Prototypens ramme skaber ét stort rum under jorden. Det giver et fravær af oplevelsen af at færdes under terræn. Tidlige snittegninger afslørede et meget konventionelt snit, hvor oplevelsen af at være under jorden ikke var særlig stærk. Jeg arbejdede derfor med at få genintroduceret massen i projektet. Dette kommer til udtryk ved at lade rammen/ydrevægen og loft smældte sammen i materialet og ved at knække den store loftsflade så den nærmer sig vægens lodrette flader. Foldningen af loftet forstærker det flydende rums karakter. Jeg bruger det aktivt til at forstærke planens ind- og udposninger og dermed skabe rum i rummet. Loftet skjuler også de ellers klart aflæselige niveauspring i den overliggende etage og udvisker dermed fornemmelsen af hvor man er i forhold til overfladen.

Selve loftsfladen ligger i tråd med logik fra prototypen. I overetagen folder loftet med længderetningen og i underetagen folder det på tværs af bygningen. Denne simple foldning får dynamik fra volumenerne og er med til at tegne dem som statiske.

53


Arbejdet med rammen Rammen/ydrevĂŚgen smeltes sammen med loftet og bidrager til den omsluttende fornemmelse. YdrevĂŚgen danner en rĂŚkke nicher der agerer lysindtag og pauserum. Det er sĂŚrligt her relationen mellem byen og bygningen opleves. Det klare koncept, det flydende rum og de statiske volumenener er robust nok til at optage dette tredje element.

54


diagramatisk snit

55


Status Projektet er ny i sin afsluttende fase. Arbejdet med at skabe sammenhæng mellem husets forskellige dele skærpes. Fokus er også på, hvordan et underjodisk projekt med fravær af egentlige opstalter formidles.

56


57


Refleksion Jeg føler mig privilegeret over at have fået et halvt år til at studerede de facetter af faget, som jeg har stor kærlighed for. Især arbejdet med planer og snit har været spændende og udfordrende. Jeg har gennem mit studie tilegnet mig en tilgang til at skabe arkitektur hvor jeg tidligt i processen får etableret et fysisk standpunkt i form af modeller. Denne måde at skitsere på kan også bruges i et mere traditionelt arbejde med for eksempel et koncept. Jeg tror de tidlige modeller vil være med til at skabe en stor sammenhængskræft i projektet. Det har altid været en af de ting ved faget som inspirerer og fascinerer mig mest. Især Herzog & De Meuron skaber denne type projekter, men også et værk som Århus Universitet givere denne særlig følelse af at være indenfor bygningernes sfære. Det har været en pointe for mig at arbejde med en metode, der skubber mig ud på ukendt grund hvad logik og æstetik angår. Ved hele tiden at udforske forskellige formsprog bliver det nemmere at tilegne sig nye. I projektet har jeg skulle lære to, Chichu og Gallo Romain, nye sprog for derefter at sammenskrive dem til et nyt. Mod slutningen af processen har projektet fået sin egen natur. Denne oplevelse har været den drivende kraft i projektet. Jeg er glad for projektets overraskende elementer og den rene klare fortælling om bevægelsen fra overfladen og ned i massen.

58


Literatur

59


kontakt Frederik Wozniak Laursen Tlf: 51946492 Mail: yo_frede@hotmail.com

61


Opg. formulering

Marts

April

Fase 4. Syntesen

Fase 3. Funktionsprogrammet

1. mellem kritik

Fase 2. Sitet, konteksts analyse

Fase 1. Etablering af arkitektonisk materiale

Februar

2. mellem kritik

Redegørelse

Maj

Plancher

Juni

Afslutende kritik

62


En dialog mellem prototypens egenskaber, sitets karakter og programmets indplacering_Redegørelse