Issuu on Google+

PORTFOLIO Frederik Wozniak Laursen kontakt

Frederik Wozniak Laursen Tlf: 51946492 Mail: yo_frede@hotmail.com


En dialog mellem prototypens egenskaber, sitets karakter og programmets indplacering Afgangsprojekt F13

Projektet modtog Vola legatet

Selve projektforslaget har mere konkret karekter i form af et offentligt akvarium under Harald Jensens Plads i Århus og en ny bearbejdning af byrummet over. På bydels niveau søger projektet at skabe en stærkere indentitet og større sammenhængskraft i bydelen Frederiksbjerg.

”Projektets formål er at integrere et bygningsvolumen i en urban kontekst i randzonen. Med en simpel funktion som et lille underjordisk offentligt akvarium viser projektet, hvordan man på elegant vis kan sammenkoble to pladser, adskilt af en trafikeret vej. Bygningen vil på en sympatisk måde tilføre ny offentligt liv til et ellers affolket område og renovere en misvedligeholdt plads.

Afgangsprojektets formål er, med afsæt i eksisterende arkitektur, at undersøge og udvikle arkitektoniske egenskaber for derefter at lade dem møde en kontekst og et funktionsprogram. Projektets sidste fase søger at kvalificere de blotlagte egenskaber fra den indledende fase.

I denne artikel fra arkitektforeningens hjemmeside gives et fint indblik i projektet og nogle af de tanker jeg gjorde mig i forbindelse med mit afgangsprojekt. Link: http://arkitektforeningen.dk/artikel/nyheder/plads-til-overraskende-arkitektur-i-byrummet

snit B-B 1:100

Frederik Wozniak Laursens materiale vidner om en grundig og logisk processuel udvikling, som han formår at udvikle og bruge igennem hele projektets forløb, hvilket skaber en stor troværdighed og kvalitet. Desuden viser han i sit projekt en stor evne til at formidle bygningens atmosfæriske potentialer igennem et veldokumenteret og indlevende tegningsmateriale.”


Situationsplan 1-500_Harald Jensens Plads Diagrammer_ vision for Frederiksbjerg KL IK

IN

7 /11

K

OS

NE DG AN G

KI

BU S

ST OP

ØR IS FR MÆGLER

EGENDOMS

SS

TO P

SA

UD

ES

ND W

ER

IC

H

VE R

IN

G

Frederiksbjergs puls ligger idag tæt op af Aarhus centrum

BU

BU

FE

SS

CA

IN

IK

FR

IS

ØR

TO P

KL

K

BU

CY

SS

G

AN

DG

N

OG

EV

LS

NE

TO P

d

t

ns

ku

KL

IN

IK

n va

K

TI

BU

Der ligger et uforløst potentiale i at aktivere en større del af kvarteret KLINIK

Ved at opkvalificere Harald Jensens Plads til et veldefineret byrum bliver Ingerslev Boulevard en forbindelse frem for en attraktion i sig selv. Den nye forbindelse vil binde bydelen sammen og give den en stærke identitet og defination.

NG

NI

ET

OR

F EL


a

b

offentlig passage

asien indgang

afrika info

butik

amazonas leg

B

B

garderobe

bio

afrika

biograf

føle

depot

personale

videnscenter

køkken

afrika

bio 1:100

læring

cafe

biograf

pause niche

aquascaping galleri lysgård

A

A

plan-1 1:100

sidde niche

b

brandtrappe

a

amazonas teknik elevator

depot

elevator

depot asien

depot

indgang til regnskoven

asien amazonas

indskudt niveau 1:100 toiletter

asien

plan-2 1:100

amazonas

indgang til regnskoven


Visualisering niveau -2


Modelundersøgelse Chichu

Gallo-Romain

Principmodel_rum_ bevĂŚgelse

PROTOTYPEN

_Sammenskrivning af de to principmodeller


fase1_E.A.A.M

fase2_kontekst fase2_kontekst

Valg af projekter og modelanalyse Det har i arbejdet med at udvikle arkitektonisk materiale hele tiden været vigtigt for mig, at tage ejerskab over modellerne. Modellerne er mit direkte input til at skabe en bygning. De er fritaget for deres ophav og står på den måde alene. Modellerne læses konkret og fortolkes over i mit projekt,

fase3_funktionsprogram

Aarhus er Danmarks anden største by. Den har et rigt handels- og kulturliv, der trækker folk til fra store dele af Jylland. Der er mange kulturinstitutioner, men ikke ret mange attraktioner som har en direkte, ligefrem underholdningsværdi. Tivoli Friheden er den eneste rigtige forlystelse. Den gamle By og Botanisk Have rummer også en let tilgængelig oplevelse.

Gallo Romain består af en overjordisk ankomst og administrationsbygning samt et stort underjordisk udstillingsrum. Jeg fokuserer på udstillingsrummet, der modsat Chichu museet skaber et stort rum i massen. Der indskrives herefter dæk og konstruktion i hulrummet. Projektet har et meget klart, nærmest nutidigt koncept. Et stort rumdannende trappeforløb leder hele vejen fra toppen til bunden af det store rum. Som tilskud til trappen løber der en rampe, der fungerer som en direkte forbindelse mellem bygningens forskellige dele.

Chichu_Tadao Ando

a

Frederiksbjerg ligger syd for midtbyen, afskåret af det store banelegeme, der deler byen. Bydelen hænger i med alle kræfter ved de to vejbroer, Frederik Allé og M. P, Bruuns Gade. Her er der rigt handels- og byliv, der strækker sig godt halvvejs ind i bydelen. Centralt i bydelen ligger Ingerslev Boulevard. Skalaen i byrummet gør den helt enestående i Aarhus. Den aktiveres 2-3 gange om ugen af torvedag og loppemarked. I sommerhalvåret bruges græsarealet rekreativt af områdets beboere.

Harald Jensens Plads har undergået en del omlægning siden sin etablering i 1929. Det dengang veldefinerede byrum er i tidens løb blevet gradvis udvisket. Det fremstår i dag som resultatet af trafikingeniørernes forsøg på, at afvikle den stadig stigende mængde trafik.

Akvariet fokusere på det tropiske ferskvand af tre årsager. Ved at fokusere på tropisk ferskvand undgår man at konkurrere direkte med de andre akvarier i Danmark. De nærmeste er Aqua i Silkeborg som fokuserer på den natur der omgiver akvariet nemlig de danske søer og åer. Og Kattegatcenteret i Grenå har havet som interessefelt.

Den anden grund til at vælge det tropiske ferskvand er at dyrene i ferskvand generelt er mindre end i saltvand. Det kræver store tanke og meget teknik at holde hajer og andre store havdyr, hvorimod dyrene i ferskvand kan holdes i mindre akvarier.

offentlig passage

Den tredje grund er, at det er vigtig at sætte fokus på ferskvand som i dag er en presset resurse. Desuden har ferskvand, i forhold til sin beskedne procentdel af klodens vand, en meget stor berøringsflade rent geografisk. Indplaceringsprocessen Under indplaceringsprocessen har sitet i første omgang skubbet til bygningens dimensioner og placering. Herefter har det været bygningen der har haft første prioritet. Beslutningen om placering af ovenlys er først taget i bygningen og derefter forhandlet med pladsen som helhed. Forholdet mellem bygning og plads er derfor jævnbyrdigt, men bygningen tager sig sine friheder til at arbejde med sin egen logik. Denne måde at skitsere på har været med til at bibeholde charmen ved den fragmenterede oplevelse af stedet.

Udstillingen_

Aarhus

b

fase4_syntesen

Et tropisk ferskvandsakvarium

Kontekst og siteanalyse

Chichu museet har en meget karakteristisk plan. Den er en sammenstilling af rene geometriske former. Det trekantede gård-rum i midten styrer retningerne i kompositionen og giver dynamik til rummene. Flere steder bryder et rum ind i andre og skaber dermed nye overlappende rummeligheder. Museumsfunktionen rummer også kvaliteter, der kan berige måden at skabe et offentligt akvarium på.

busstop

aquascaping galleri

offentlig passage

asien indgang

projektet

De første overvejelser om indplaceringen på sitet gik på at bygge under hele sitet. Det stod hurtigt klart at prototypens logik ikke var forenelig med en sådan udnyttelse af sitet. Programmets indhold kaldte også på et mindre og mere kompakt design. Derfor placeres bygningen under den halvdel af HJP der støder op til Ingerslevs Boulevard. En offentlig passage binder projektet sammen med den anden del af pladsen.

_sampelmodel_Lys 1:100

afrika

indgangen

info

Ideen om at tænke pladsen som sammenhængende under terræn blev fastholdt i en ny fodgængerpassage. Akvariets indgang kobles på passagen hvilket giver en lidt underspillet og fremmedartet entre. Der er indkig til akvariet fra passagen. Motivet kendes fra bla. OMAs Kunsthalle og Aros. Passagen placeres langs Skanderborgvej/De Mezas vej for at skabe en fortætning i af de urbane funktioner. At samle det primære busstoppested med passagen og indgangen giver en urban oplevelse, hvor byen opleves i flere lag. Samlingen giver større frihed til at skabe rum af en mere rekreativ karakter.

aquascapinggalleriet fokuserer på den Japansk kunstart aquascaping, der har sine rødder i den japanske havetradition og trækker på principperne fra bonsaikulturen. I aquascaping arbejder man med skala, kompositionen, bladformer, farver og bevægelse.

Den uprogrammerede side af pladsen ville på sigt kunne bruges til en udvidelse af akvariet eller der kunne laves en pakeringskælder. Alternativ kunne en omdannelse af den eksisterende p-kælder bruges til skatepark i flere niveauer.

Vand som element på pladsen. Afledningen af overfladevand bruges til at skaber små kanaler i randen af pladsen. Den store flade skaber via små forsænkninger i belægningen store regnvandsspejle.

rekreativ zone

På den uprogrammerede del af pladsen etableres en stor vandkunst. Reference, krystallen i København.

nes in futurum. Udlægning af pladsen

butik

amazonas leg

B direkte lys

stærk kontrast, himmel lys og direkte sollys

sollys

indirekte lys

B

garderobe

himmellys

bio

afrika

_principmodel_rum_bevægelse Samplemodellen i 1:100 er en afprøvning af lyset og rummeligheden af et konkret rum i Chichu museet. I dette rum arbejder Tadao Ando med det indirekte lys. Ved at trække loftskiven fri af væggene og nedsænke den, skabes der et lysrum som giver et blødt ensartet lys i hele rummet. Der er ikke kunstlys i dette rum hvor fem af Monets Water Lily malerier er udstillet. Sample modellen giver et fint indtryk af hvordan resten af bygningen opleves, kan jeg forstille mig.

Principmodellen er en skalaløs abstraktion over projektet. Den viser hvordan bevægelsen i bygningen kan opdeles i to. Det klare styrede forløb overfor den mere labyrintiske del af huset. Modellen giver også forståelse for, hvordan rummene dannes.

Sitets placering på tværs af ringgaden

Hovedstrøget og butiksgader

Attraktioner i Aarhus, kulturaksen træder tydeligt frem

intentioner for Aarhus

Der er hierarki imellem rummene. De rene “hele” rum påvirker de andre rum.

Aarhus er midt i en rivende byudvikling, der udover at fokusere på havnefronten fokuserer på kulturaksen. Aksen vil inden for kort tid optage Steno museet og Naturhistorisk museum som i dag ligger som en del af universitetet. Dette vil styrke aksen på godt og ondt. Jeg mener, der kan stilles spørgsmålstegn ved stradigien om at samle så mange af en “lille” bys attraktioner på et så lille område. Samlingen af attraktioner skaber et stærkt museumskvarter, men det betyder samtidigt, at en stor del af de besøgende vil færdes i de samme gader. Også anden og tredje gang de besøger byen. Dette er med til at gøre byen, der i forvejen har samlet alt inden for ringgaden og i særdeleshed midtbyen, mindre i tilflyttere og besøgenes bevidsthed. En turist eller besøgende, der kommer til Aarhus via banegården, oplever ofte kun det, der ligger foran vedkommende når de træder ud i byen.

afrika

biograf

føle

A

B

depot

C personale I Afrika ligger tre af verdens største søer der rummer et væld af fiskearter. Især cichliderne har en spændende adfærd som kan studeres i akvariet. De er omsorgsfulde forældre, der har udviklet mange måder at beskytte deres afkom på.

videnscenter

køkken

D

Jeg mener byen kunne gøres rigere ved, at placere nye kulturinstitutioner ude i de bydele der omkredser midtbyen.

afrika biograf

læring

cafe

A Hoved infrastruktur, sitet flakeres af Skanderborvej/Demezasvej der er en af de store indfaldsveje

Eksisterende og kommende kvarterer i Aarhus

D

bio 1:100

aquascaping galleri

Arbejdet med volumenerne

7 /11

A

A

plan-1 1:100

I Asien er der en stor spændvidde i de forskellige biotoper. Bjergsøer, bække, vandfald, floder og oversvømmede rismarker.

b

brandtrappe

Det flydende rum har helt fra prototypen været et sammenhængende forløb med indsnævringer og udposninger. Åbningen og lukningen af rummet danner sammen med niveauspringene rum i rummet. Indplacering af funktionsprogrammet udnytter disse rum til at skabe en flydende overgang mellem de forskellige funktioner og udstillings zoner.

G NE

DG

AN

a

ISØ

FR R SST OP

G RIN VE ER

CH

ES

WI

UD

SA ND R

AN

DG

NE

indgang til regnskoven

billet/info

nd

I myldretiden er der virkelig tryk på trafikken. Køerne af biler virker uoverskuelige og de gule busser drøner igennem og suger folk op. Der er ofte 4-5 busser på pladsen på samme tid.

Ankomsten Nichen markere nedgangen. Åbninger bag glas væggen giver indkig til bygningen.

K INI

Overgang mellem det flydende rum og volumen 1:100

Detalje 1:20

amazonas

TIK

indskudt niveau 1:100

BU

Volumenen tegnes som selvstændigt element ved at skabe en lille skygge kandt ved gulv og loft . Volumen stå som statisk tungt element. Adskillelsen mellem de to rum understreges af materialeskiftet i gulvet.

detaljer og fortællinger

indgang til regnskoven

KLINIK toiletter

asien

Pladsen opleves i dag fragmenteret og rodet med mange små lokale situationer.

De fleste folk bruger kun pladsen i få minutter mens de venter på bussen. Ti bybusser og tre rutebiler har stoppested her.

Passagens en væg er beklædt med glas frithold fra betonen. Der er indkig til bygningen flere steder. Vægen bruges til at oplyse passagen.

asien

va

KL

?

t

ns

ku

Bevægelsen forgår i selve krydset og langs kanten af pladsen. De to store græsarealer bliver ikke brugt til andet end at skyde genvej.

Volumenerne Rammen

Gulv fladen flyder frit mellem de to niveauer. Trappemøblet er en tømreflåde i det flydende rum.

ISØ INI KL

Pladsen er omgivet af store veldefinerede 5 etagers karréer i røde tegl. De er bygget i løbet af få år, hvilket giver dem en homogenitet trods den brede vifte af vindues- opgangs- og karnapmotiver. Området besidder hermed en robusthed mit projekt kan spille op mod.

Det flydende rum

Rammen er den tykke mur, der holder jorden tilbage og skaber voidet i massen. Den genererer lysindtag og siddenicher, der skaber pauserum i bygningen.

Trappemøbel 1:50

Passagen 1:100 depot

beton

Volumenerne ligger statisk og tungt i voidet. De holdes på plads af gulv og loft i det flydende rum. De huser specifikke programmer og har en minimalistisk æstetik.

depot

træ gulv

Det flydende rum er et dynamisk rum, der rummer flere funktioner. Rummet er en forlængelse af byen, den urbane logik trækkes med ned gennem projektet. Der er niveaufri forbindelse hele vejen ned og trapperne gøres flade så de underbygger den flydende fornemmelse.

TEKNIK

toiletter

slebet beton

Volumenerne står frit i det store void rammen skaber. Rammen er en konsekvens af modelteknikken men indgår på lige fod med de andre elementer, Rammen definerer voidet.

TEKNIK

toiletter

CY

SST OP

N

Det flydende rum spænder mellem rammen og de geometriske volumener. Det flyder i mellemrummet og giver en kontinuerlig bevægelse hele vejen ned gennem modellen.

modsætning til de mere langsgående i Principmodellerne.

ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASI EN amazonas ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIEASIEN N ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN

asien

LF

KE

BU

EVOG

En rekonfigurering af volumenerne i CC-principmodellen danner udgangspunktet for prototypen. Forløbet fra GR-modellen indskrives i voidet omkring volumenerne. Dækkets niveauspring dikteres af volumenernes placering. Det trappeserede dæk flyder hele vejen ned gennem modellen til bunden. Fra dækket er der adgang til rummene i de enkelte volumener, som også rummer interne forbindelser. Det ses på fotoet, hvordan dækkets udformning gentages i snittet. Prototypens “ramme” har fået andre proportioner end principmodellerne. Den er gjort større og væsentligt dybere i snittet. Dette giver et mere cirkulerende bevægelsesforløb i

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

elevator

G

Det er linjerne i pladsen samt gentagelse af den karekteristiske lygtepæl der binder pladsen sammen. Byrummet fremstår åbet og i dialog med de omkinglæggende bygninger, der definerer rummet.

Sitet

Omsættelse_

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika videncenter

FR

G

NIN

ET

OR

videns center

PØLS

Den oprindelige udlægning af pladsen er en spejling over ringgaden. De store bede med græs og linjerne i belægningne skaber en sammenhæng på tværs af ringgaden.

Læsningen af prototypen_

CA

K

Derudover åbnes byen op og besøgende og turister kommer i højere grad i berøring med den egentlige by.

bio

Prototypen_

depot

FE

SST OP

I videncenter kan komme helt tæt på dyrene og selv søge information om akvariets plante- og dyreliv. Skoleklasser og andre interesserede kan komme og få viden om ferskvandes biologi og geografi.

_Sammenskrivning

amazonas

ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASI EN amazonas ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIEASIEN N ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN ASIEN ASIENASIEN

elevator

BU

BU

intentioner for bydelen Frederiksbjerg

Et offentligt akvarium på Harald Jensens plads vil være med til aktivere Ingerslev Boulevard. Ved at placere akvariet for enden af boulevarden bliver den en forbindelse frem for en selvstændig destination. Den øgede mængde af folk vil være med til at trække bylivet længere ud i bydelen og vil på sigt være med til at give bydelen større sammenhængskraft.

Harald Jensens Plads

teknik

Ved at opkvalificere Harald Jensens plads til et veldefineret byrum bliver ingerslev boulevard en forbindelse frem for en atraktion i sig selv.Den nye forbindelse vil binde bydelen sammen og give den en stærke indentitet og defination. SST OP

Hovedstrøget og butiksgader

garderobe

BU

EGENDOMSM

Amazonas er uden sammenligning verdes største flod. Området rummer en artsrigdom der er den højeste i verden. En stor del af flodsystemet løber gennem den dybe jungle som i regntiden oversvømmes og danner verdens største vådområde.

Sitets placering på tværs af ringgaden

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika ASIEN ASIEN ASIAfrika EN Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

indgang

BUTIK

amazonas ÆGLER

Principmodellen holder samme proportioner som den foregående. Den formidler den klare bevægelse i bygningen. De enkelte niveauer på trappeforløbet fungerer som udstillingens rum. Rummene dannes i et samspil mellem fagene i den bærende konstruktion, brystningsmurene og de enkelte niveauer.

Volumenerne går fra at være tynde papvægge til at give et indtryk af tyngde. Æstetikken er minimalistisk, der arbejdes med at skære rene åbninger i massen. De enkelte volumener huser forskellige programmer, formidlingen af akvariets indhold forgår uforstyrret. Der arbejdes med træ og andre bløde materialer der står i kontrast til oplevelsen i det flydende rum.

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika AfrikaAfrika Afrika Afrika Afrika Afrika

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

AQUASCAPING GALLERI Volumenerne styrkes som selvstændigt element

AQUASCAPING GALLERI

sollys

himmellys

Samplemodellen i 1:100 er en afprøvning af lyset og rummeligheden i en konkret lysniche. Nichen som motiv forstærker oplevelsen af at være i massen. En niche kan overdrives ved at lade den forsætte længere end det egentlige er nødvendigt for at trække dagslyset ind i bygningen. Nichens funktion i Gallo-Romain er ikke at oplyse huset, men dels at give udkig, skabe stemingslys og agere pauserum. Sample modellen formidler fint oplevelsen af, at være i det store rum. Jeg har været så heldig at besøge museet i 2012.

amazonas

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika videncenter

personale

personale

amazonas kontrast

garderobe

Arbejdet med det flydende rum

SK

KIO

himmellys

BUTIK

Simpel plan fra prototypen

sidde niche

_sampelmodel_Lys 1:100

_principmodel_rum_bevægelse

Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika ASIEN ASIEN ASIAfrika EN Afrika Afrika Afrika Afrika Afrika

indgang

Den første transformation af prototypen søgte at få volumenerne til at fremstå som et selvstændigt element i bygningen. Ved at trække volumenerne fri af væggene fremstår de selvstændigt og bliver et stærkt element. Dette giver også en bedre definition af fladen i det flydende rum og tillader oplevelsen af rummets fulde udstrækning. De smalle rum langs vægen giver en oplevelse af massen og skaber rum til ramper, der lader bevægelsen fra top til bund forgå niveaufrit.

lysgård

K

Frederiksbjerg

pause niche

C B

D

INI

Gallo-Romain_Bernard Zehrfuss`

A

KL

asien

C B

amazonas

butik

PROTOTYPEN

billet: 2 voksne 1 barn

Cafe nichen

_sammenskrivning af de to principmodeller

De lange lige rækker af træer gør det svært, at opleve pladsen som et sammenhængende byrum. Kigget ned af Ingerselv Boulevard er afskærmet

Ved at fjerne træerne åbnes pladsen op. Det bliver randbebyggelserne der definerer byrummet

intentionen for Harald Jensens Plads

kaffebar

siteplan 1:500

plan-2 1:100

snit a-a 1:100

snit A-A 1:100

Massen bliver påtrængende i den overste del af nichen. Åbningen til nichen er trukket fri af gulvet. Der er kig til byen og himlen.

Lys niche Nichen er målestok for dybden i bygningen.

Snit 1:100

Byrummet åbnes så fladen fremstår tydeligt og sammenbindende. Det bliver igen bygningerne der definerer byrummet.

EnEn dialog dialog mellem mellem prototypens prototypens egenskaber, egenskaber, sitets sitets karakter karakter ogog programmets programmets indplacering indplacering

Afgangsplancher

I dag er der enkelte spredte butikker, klinikker, egendomsmæglere og en sandwichbar

Ved at styrke pladsen skabes der mulighed for nye foretninger og restaurationer kan få fodslag i området

Harald Jensens Plads er brudt op i to flader. I hver flade er der et lille ophøjet græsareal, som ikke har nogle rekrativ kvalitet

Der ligger et potentiale for at binde pladsen sammen

personale afsnit teknikrum og karentæneakvarier

Harald Jensens Plads gives en klar defination som et byrum

snit b-b 1:100

Lys niche 1:100 Nichen er målestok for dybden i bygningen.

I mit rids til selve Harald Jensens Plads trækker jeg på det oprindelige design. Konkret tækkes der linjer på tværs af ringgaden.

snit B-B 1:100


9. semester, Redesign_ mindre erhvervslejemål i indre København Tema for opgaven_ åbenplan bygning

Den åbne plan er en typologi der i sin natur kan optage mange forskellige programmer. Den har et veldefineret bibliotek af elementer, som kan sammenstilles til en bygning. Det er sammestillingens rubusthed, der undersøges i denne opgave. Projektet tager sit udgangspunkt i et af disse elementer, kernen. En række undersøgelser af de rumligheder som sammenstillingen af kerner giver leder frem til den egentlig prototype, der danner afsæt for udviklingen af en åbenplan bygning.

ReDesign F12

F r e d e r i k

W o z n i a k

L a u r s e n


Plan 1-100


Opstalt 1-100

PrĂŚsentationsmodel 1-100


N

KORT 1:2000

SITUATIONS PLAN 1:500

P A R A M E T R E

F R A

K O N T E K S T E N

Butik2Butik2

ReDesign F12 TEMA Den åbne plan er en typologi der i sin natur kan optages et mange forskellige programmer. Den har et veldefineret bibliotek af elementer som kan sammenstilles til en bygning. Det er denne sammenstillings rubusthed der bliver undersøgt i denne opgave.

Gaden Butik1 Butik1 F r e d e r i k

W o z n i a k

L a u r s e n

Projektet tager sit udgangspunkt i et af disse ellementer, kernen. En række undersøgelser af de rumligheder sammen stillingen af kerner giver leder frem til den egentlig prototype, der danner afsæt for udviklingen af en åbenplan bygning. Prototypen lader grunden og kernerne smælte sammen og danner dermed et sammenhængende landskab. Etagedæk bliver skudt 3-dimentionelt ind i landskabet og gør det muligt at opleve de forskellige situationer som landskabet danner op gennem bygningen.

Kernerne bliver det urokkelige mens dæk, søjler og klimaskærm bliver mere fraktile. Disse elementer bære præ af gentagelse og bliver dermed lavere i herakiet. Det sammen gælder deres materialitet. Vindus rammer og gulvflader er af træ. Træet er organiske og dermed forgængeligt modsat kernerne som er beton. Lofter og søjler er hvidmalede og fremstår dermed meget minimalistiske.

GADE STRUKTUR

SMÅ RUM

HJØRNET

OPSTALT 1:100 a

D E L T

S T U D I E T U R

D N A

INDSKUDT PLAN

Området omkring Ny Østergade er brede palette af bygningstyper, meterialiteter og skalaer. Gaderne er smalle og korte hvilket giver beskårede kig mellem de steder vejene krydser.

E T A G E

D E L T

E T A G E

K Ø B E N H A V N

SEB Bank Landskabets beton flader trækkes med ind i stue etagen og skaber også her en række plateauerne af forskellig størrelse. De fungerer som nicher med små siddegrupper samt skaber forbindelsen mellem niveau0 og niveau1.

SERIAL VISION

Krystallen Der bliver spillet på forholdet mellem ude og inde er ved at lade belægningen fra pladsen løbe med ind i bunden af bygningen. Ligeledes er vinduernes over og under kant skjult, glasset får karakter af ikke materiale.

G E N O T Y P E R

S A M P L E S

PLANER 1:100 P R O C E S

P R O T O T Y P E N

Plancher

W O R K S H O P

a

B O D E R L A N D

PLAN 1:100

BYENS ANSIGT Gryden skaber et nyt sted i byen. Det lille by rum kan bruges som en lille scene for gade musikanter og jazz klubben ved siden af.

RELATION TIL KRYDSET De to gader krydser hinanden og knæker i forskellige vinkler. Dette bevirker at pladsen bliver skubbet helt ud i krydset. Derved låner og bidrager pladsen til krydset. Det er stedet hvor folk mødes.

FLOW Bevægelsen i bygningens nederste etager forgår på det sammenhængende landskab mellem og rundt om kernerne. Det 3-dimentionelle forløb invitere til at bevæge sig rundt og opleve bygningen.

KERNERNE Kernerne danner et stemningsskbende rum som kaster et blødt lys ind på etagedækkene. De giver beskårede kig til omgivelserne og dækkene over og under

SNIT a-a 1:100


Udsigtstårn på Aarhus havn, praktik ved Mette Wienberg Konkurrenceforslaget er resultatet af en levende og legende proces i tæt samarbejde med Mette Wienberg og Line Frier. I opstartsfasen søgte vi inspiration i malerier, fotos, skulpturer og arkitektur. Vi arbejdede med begrebspar som lethed og tyngde og det statiske og det dynamiske. Formsproget blev udviklet og undersøgt i model for gradvist at blive 3D modellering i rhino. Konkurrencematerialet gav nogle gode benspænd at spille op af. Det var en spændende og lærerig proces at være del af.

Som ringe i vandet rejser udsigtstårnet sig og udgør en skulpturel, komposition med markant arkitektonisk signalværdi. Det subtile møde mellem himmel og hav i horisonten går i dialog med det legende skift mellem matte og reflekterende overflader. Tårnet stiller sig på kanten af bassinet, som en krystalliseret billedeliggørelse af vand og himmel. (Tekst fra wienbergarkitekter.dk)


Klubøen Vejle, praktik ved Transform Jeg var med i opstartsfasen af projektet. Indledningsvis lavede jeg en serie volumenstudier og skitserede på forskellige principper for snittet. Denne proces ledte i retning af hovedgrebet med en bygning i hele øens længderetning. Efterfølgende arbejdede vi med formgivningen i model og tegning. Jeg slap projektet, da vi var nået frem til en model, der arbejder med at forbinde bevægelsen fra land mod vandet med bevægelsen over bygningen og på langs af øen. Link: http://www.lystbaadehavn.vejle.dk/lib/file.aspx?fileID=70791&target=blank

Området for Klubøen er i dag vand og den pælebårede ø, som bærer bygningen placeres, så den danner overgang mellem havnekajen og den nye lystbådehavn. Der er fantastisk udsigt mod de skovklædte dalskråninger, Vejle broen, vandet og ikke mindst den kommende havneby. Stedet har tæt kontakt til centrum, og vil derfor i høj grad blive en ny bydel i Vejle. Et område med sin egen karakter - et urbant område med tæt kontakt til vandet. Vest og syd for Klubøen vil det nye havnekvarter skyde op og øst for Klubøen foregår anlægningen af den nye lystbådehavn. Byen mod vest og vandet mod øst. Det er ambitionen, at Klubøen vil favne disse to verdener og blive et aktivt mødested for forskelligartede aktiviteter. (Tekst fra lystbaadehavn.vejle.dk)


Konkurrenceforslag til Infoportal Rebild, praktik ved Transform Jeg var med gennem hele processen og skitseringen af konkurrenceforslaget til Infoportal Rebild. Som en del af teamet bidrog jeg med at researche for at skabe en forståelse af den nære kontekst, naturområdet og de aktiviteter der finder sted. Efterfølgende afprøvede vi forskellig formgivning og materialer for til sidst at skitsere husets plan og snit på plads. Jeg var med til møderne med entreprenøren, landskabsarkitekten og de udstillingsarkitekter der stod for udstillings- og formidlingskonceptet. Forløbet gav mig en god forståelse for de forskellige aktøres rolle i udarbejdelsen af et konkurrenceforslag. Link: http://www.transform.dk/eng/#/projects/infoportal-rebild

VISION Infoportal Rebild Bakker og Rold Skov tilbyder noget af det mest dramatiske og ’ægte’ landskab i Danmark. En tilbygning i form af en infoportal bør afspejle dette faktum. Vi ønsker at gribe fat i det store landskabelige træk i området- og strække fornemmelsen af landskab- fra vest og ind over parkerings fladen og helt op på vores grund. En landskabelige bearbejdningen af fladen og beplantningen styrker sammenhængen med bakkerne - og danner grundlag for placering og udformning af selve infoportalen. En rund bygning markerer sig stærkt i mellem Rebild Hus og Spillemandmuseet, den markante facadeskærm virker dragende og afslører med lys og liv brudstykker af de indre fortællinger. Facadematerialet er en levende CORTEN-stål plade, der med en smuk rød patinering og et overraskende hulmønster, der mimer stammerne og løvet fra den store skov. AXONOMETRI OPBYGNING Bag skærmen findes et overdækket udeareal - et gårdrum. Her har man indkig til udstillingen og tilgang til de vigtigste informationer omkring bakkerne. Rummet er således både en introduktion til infoportalen og til Rebild Bakker. ? (Tekst fra plancherne)

midten af den store rotunde - og de fortsætter også uden for bygningen, kan vi se gennem vinduerne. Formidling både ude og inde - en udstilling i aktiv dialog med sine omgivelser og landskabet. Vi tager lige en slapper på et par af de sorte, læderbetrukne puffer, der er placeret lidt random i rummet, mens ungerne kravler op på den store trappe, der er placeret bag turistinformationens rotunde - Her er en naturvejleder i fuld gang med at fortælle om alle de dyr, vi kan være heldige at møde ude i bakkerne og skoven. Han har på et lille bord lagt skeletter og andre underlige ting frem - ungerne er helt opslugte af hans fortælling. Udstillingsrummet er behageligt renset for alt for omfattende information - det hele virker indbydende og lettilgængeligt - og de mange touchskærme sørger for, at rummet hele tiden præges af skiftende motiver - et rum i stadig forandring. Farver, billeder og lyde skifter konstant. Men pludselig bryder solen frem udenfor, kan vi se, og vi beslutter hurtigt at tage en tur ud i landskabet. Ungerne har jo allerede downloaded app’en, så vi er snart i gang med at finde stier og udvalgte lokaliteter på vejen ud i bakkerne. Godt hjulpet på vej af de store kugler, der er trillet ud i landskabet Ud over at have skulpturel værdi, er de nemlig også wayfinding-elementer, som indeholder et tal, et stednavn og et sæt gps-koordinater. Kuglerne giver ledetråde til at blive opmærksom på særlige oplevelser i landskabet, og med app’en udvides fortællingen på de enkelte steder. En smart løsning, som gør, at det ikke bliver en skilteskov, man færdes i. Efter et par timer i skoven er ungerne godt trætte - og vi hopper igen i bilen og kører sydpå mod færgen i Århus - og undervejs checker ungerne på bagsædet lidt ekstra informationer og spiller de små memoryspil og løser gåder om naturen i Rebild og Rold, der ligger som et par ekstra goodies på app’en. Snart falder de i søvn - og turen kan gå hjemad efter en god dag i den nye Infoportal.

OPBYGNING

MATERIALER

Infoportalen er enkelt organiseret med de faste rum samlet i en indre box, der sikrer en effektiv afvikling af disse funktioner og skaber et frit rum langs den krumme facade. Trods husets beskedne størrelse skabes markante og afvekslende rum i husets yderkant, og de 2 gårdrum glider over i de klimatiserede zoner, og de 4 store rum ’låner’ således skala og karakter af hinanden. De krumme rum og det filtrerede lys fra skærmen sætter en særlig stemning med enkle referencer til skoven og landskabet.

Den ydre skærm er cortenstål, perforeret og valset. Omkring vinduerne ind til arbejdspladserne kan facadepartier skydes til side, som store skodder.

Yderfacaden er beton støbt på stedet og den krumme facade skabes af lodret bræddeforskalling, der giver retning og liv til betonfladerne. Ligeledes er den indre box beton støbt på stedet med tilsvarende med bræddeforskalling. De kvadratiske vinduer i yderfacaden er af træ og aluminium. De høje glaspartier ud mod de 2 gårdrum er rene glas-alu partier, med høje flotte døre der kan stå åbne om sommeren. Husets gulve er alle af stålglittet beton. I de høje rum langs facaden faste gipslofter. I den indre boks systemloft med mineraluldsplader. Ydervæggens indre flader og udstillingens runde bokse er malerbehandlet gips. Vådrum har fliser på gulve og vægge.

Mod syd og vest placeres udstillingsrummet og turistinfo, og mod nordøst de 3 arbejdspladser.

De 3 arbejdspladser har støttefuktioner i den indre box - depot, køkken, garderobe etc. Yderligere er møderummet placeret i den sydlige ende ud mod det mindste gårdrum. Formidlingsrum og turistinformation er samlet på 190 kvm og de 2 runde rum-i-rum indeholder Black Box-delen af udstillingen og den aflukkelige del af turistinformationen. Fra det vestvendte gårdrum kan man tilgå de offentlige toiletter, eller via vindfanget nå frem til selve udstillingsrummet. Yderligere er det muligt at åbne dele af den høje glasfacade og gå direkte ind i udstillingsrummet, for eksempel i højsæsonen hvor rigtig mange gæster vil besøge portalen hver dag.

er udført som en pladsstøbt betonskal påmonteret en perforeret stålkappe med ca. 20 cm luft imellem de 2. I de overdækkede udeområder bæres stålkappen direkte på specialdesignede søjler, der tilpasses bygningens arkitektur. Taget udføres overalt som let tag i trapezplader. Trapezpladerne isoleres ovenfra og udgør således en varm uorganisk tagflade, en sund konstruktion med minimering af kuldebroer, og eliminering af risiko for råd og svamp idet der udelukkende benyttes uorganiske materialer. I skellet mellem udeområder og bygning, udføres kuldebrosisolering, for at modvirke unødigt varmetab og kondens. Bygningens konstruktionselementer vælges og udføres, så de på én gang understøtter både bygningens arkitektoniske udtryk samt indgår i naturligt samspil med den omkringliggende natur. Desuden er der ved valg af konstruktionsmaterialer, lagt stor vægt på at opnå optimale forhold for energioptimering og indeklima. Således er bygningens indre kerne og gulve udført i beton, der har en høj varmeakkumuleringsevne, hvilket betyder mindre udsving på indetemperaturen over døgnet Det konstruktive system er udformet med fokus på robusthed, hvilket drager en direkte parallel til den omkringliggende stærke natur.

KONSTRUKTONSPRINCIPPER

Konstruktionselementerne udføres som en blanding af tunge og lette materialer, hvor de tunge dele udgør bygningens stabiliserende masse. En indvendig stabiliserende kerne udføres som pladsstøbte betonvægge. Væggene støbes i bræddeforskalling og der dannes således et naturligt åremønster på de rå vægge. Den indvendige kerne er omgivet af en konstruktivt let opbygget krans. Kransens bærende komponenter udgøres af stålsøjler, søjlerne indbygges i væggen, og bliver således ikke synlige i bygningen. Facadevæggen

RELATIONEN TIL REBILDHUS

Der isættes ny facadedør ind mod Cimbrerstuen, så der opstår stærkere flow mellem nyt og eksisterende. Imellem de 2 bygninger opgraderes udearealet, med sydvendt trappe og plads til udeservering.

TAGDÆK

12 3 11

0. INFOPORTALEN Byggegrunden er indplaceret mellem eksisterende huse.

1. ROTUNDE Den runde Infoportal forholder sig frit til naboerne og byens geometrier, og skal primært tilhøre landskabet. Samtidig vil den specielle geometri markere funktionen ud mod ankomstearealerne.

15 5

1

17

SKÆRM

4 10

14 16

2

13 9

6 7 2. KERNE Fælles- og sevicefunktioner samles i en centralt placeret kerne

3. GÅRDRUM Gårdrum til overdækket udendørs udstilling, det ene ved bygningens ankomstareal

6

PLAN 1:100 8

4

7

3 2 1 5

7 4. FUNKTIONER 1. udstilling, 2. kerne, 3. arbejdspladser, 4. gårdrum ankomst, 5. gårdrum - ophold

5. TAGFLADE Huller i tagfladen trækker lys ned i gårdrummene og fyrtræer vokser op gennem huller i taget

1. Overdækket formidling ude - ved ankomst 2. Ankomst areal/vindfang 3. Publikumstoiletter med adgang udefra 4. Publikumstoiletter med adgang fra garderobe 5. Garderobe 6. Rebild turistbureau 7. Indendørs formidlingsrum 8. Black box i formidlingsrum 9. Overdækket formidling ude 10. Mødelokale med afslapningshjørne 11. Frokoststue 12. kontorpladser 13. Depot 14. Personalegarderobe 15. Thekøkken 16. Personaletoilet 17. Kopirum

INFOPORTALEN


Modeller Konceptudvikling

Skitse

PrĂŚsentation


Analysemodeller

Nichen Det direkte lys

Rummet fyldes med himmel lys og det direkte sollys skaber en stĂŚrk kontrast

Det indirekte lys

Direkte sollys

Himmellys

Himmellys

Direkte sollys

Prototypemodel


Planskitse


Aquascaping Aquascaping er en japansk kunstart, der har sine rødder i den japanske havetradition og trækker på principperne fra bonsaikulturen. I aquascaping arbejdes der med skala, kompositionen, bladformer, farver og bevægelse.

ide_skitse

hardscape_kompositionen

Aquascaping_Arkitektur

Jeg har taget mit aqascape med, da aquascaping rummer nogle elementer, der læner sig op af arkitekturen. Overordnet set er der æstetikken i valg af hardscapematerialer, sand, jord, sten og rødder samt valget af planter og fisk. Derudover er der tiden, som er en medspiller, man skal have forståelse for. Hvordan udvikler planterne sig under de forhold de får?

dag_1

Forståelsen for det lille økosystem, balancen mellem lys, planter, fisk og bundlag er etientiel for at få et aquascape til at fungere.

dag_365

170 L._L:130cm H:38cm D:35cm


Portfolio_Frederik_Wozniak_Laursen