Issuu on Google+

Er det danske demokrati i krise? Hvad er demokrati? Et demokrati er et magtsystem, hvor folket bestemmer i fællesskab. Der findes dog forskellige former for demokrati. I Danmark har vi et repræsentativt demokrati hvor partiers indflydelse afhænger af deres antal stemmer ved folketingsvalg. Hvis der ikke er nok der

stemmer, vil det ikke være et korrekt billede af folkets ønsker der vil fremstå af valgresultaterne.

Folketingsvalg Folketinget består af 179 mandater med forskellige politiske holdning, der vha. folketingsvalg får ansvaret for at repræsentere den del af folket der har stemt på ham/hende. Vi mener Danmark har et velfungerende demokrati på nationalt plan. Cirka 85 procent af befolkningen stemmer til valgene, hvilket betyder, at de forskellige indvalgte folketingspolitikere afspejler befolkningen ret godt. Det er dog et hængeparti i forhold til Færøerne og Grønland. Det er kun halvdelen af vælgerne der stemmer, og dermed er det måske de 2 forkerte mandater vi får i folketinget. Man kan godt påstå at det er et ubetydeligt problem, men der må jo være et eller andet galt på øerne. Kommunalvalg Udover at stemme til folketingsvalg, har vælgere også mulighed for at stemme til kommunalvalg. En kommune skal holde styr på bl. a. folkeskolerne og ældreplejen. De har ansvaret for at få ledige i arbejde og skabe vækst lokalt. Derfor er det vigtigt for borgeren at stemme til kommunalvalget. Her er det ikke generelle områder der udarbejdes love om, det er lokale beslutninger om hvordan man vil få en by til at blomstre. Desværre er der kun ca. 65 % der stemmer til kommunalvalg. Spørgsmålet er om folk er ligeglade, eller om kommunalvalgene får for lidt medietid. Hvis vi skal have et velfungerende demokrati er det nødvendigt at vi alle sammen er villige til at bidrage med vores stemme.


Diskussion Hvilke kanaler bliver der mest set? Nyhedskanaler/underholdning og hvad kan det skyldes? 2011 http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/statistik/Nyhedsbre ve/Nyhedsbrev_2_oktober_2012.pdf I 2011 var der stor interesse for udenlandsk fiktion. De almene nyheder ligger nr. to eller tre hvis vi kigger på nyhedskanalerne . 2012 http://www.mediacom.dk/da/nyheder-artikler/artikler/2012/hvad-ser-danskerne-i-tv2012.aspx I 2012 kan vi se at førsteprioriteten ikke er Nyhederne, men underholdning som x factor eller sport som herre håndbold eller Champions League. Fra 2011 til 2012 har seertallene for de individuelle kanaler været forholdsvis stabile. Nyhederne er ikke populære, men interessen for debatter og nyhedsudsendelser var lidt bedre i 2011. Det kan måske skyldes at folk er trætte af alle de problemer der dominerer medierne. Det kan også skyldes at folk er ligeglade. Yrtingsfriheden i DK i forhold til andre lande? Ytringsfriheden omfatter det, som man tidligere kaldte åndsfrihed, nemlig tanke-, tale-, trykkeog religionsfrihed. I Danmark har man lov til at ytre sig, men f.eks. i et autokratisk land, som Libyen, da de var under Gaddafi, der måtte man ikke ytre sig, folk måtte ikke sige deres mening, og hvis man gjorde noget dybt forkert kunne man risikerer at blive fængslet eller værre endnufå skåret en hånd af. Jeg synes at vi danskere skal være rigtig glade for at vi kan få lov til at ytre os, og sige vores mening om den politik der foregår, herunder valg. Vi har flere muligheder og vi kan stemme på flere forskellige partier og ingen tvinger os til at stemme på et specifikt parti. Diskussioner der typisk opstår til valg? Kan være hvis f.eks. partiet ikke så gode som de var for 4 år siden. Det kan få borgerne til at ændre mening, og stemme på et andet parti. Mange har oplevet at de ikke har den samme holdning/mening, om det forslag som partiet fremviser. Det kunne være, hvis man for 4 år siden ikke var på arbejdsmarkedet og havde studerende børn, så ville man nok stemme på et parti som vil tage hånd om uddannelsen osv. Men hvis man derimod 4 år efter er begyndt at arbejde og børnene er blevet uddannet og kommet på arbejdsmarkedet, så ville man nok stemme på et parti som tager hånd om arbejdsvilkårene osv. Det sætter et krav til partierne, at de altid skal tænke på, hvilken målgruppe har de med at gøre, og hvilket forslag gavner dem bedst (stemmemæssigt)

Meningsdannelse og afspejling af befolkningen


En af de vigtigste ting ved et demokrati er at det afspejler befolkningen og den bedste måde at gøre det er til valg eller ved folkeafstemninger Her ses danmarks seneste folkeafstemning til Europa-parlamentsvalget i 2009. Desværre kan vi se, at næsten 50% af vælgerne ikke har stemt. Det tyder på at danskerne ikke ved hvad de skal stemme. Det er et problem.

I et land med et demokrati vil folket altid have en mening og der vil altid opstå nye. Med tiden ville meningerne måske ændres. Hvis man havde enevælde i landet, ville delte meninger ikke være eksisterende. En mening er noget hver enkelt der bor inde for landets grænser er med til at påvirke. Meningerne er noget vi alle har. De kan variere på baggrund af fx det miljø man færdes i eller hvilken profession man har.

Valgdeltagelse Generelt kan man sige om valgdeltagelsen, at det primært er folk i alderen 30-70 år der stemmer.


Som man kan se på ovenstående diagram har valgdeltagelsen ikke svinget særlig meget. Der er

faktisk færre der stemmer til valg i dag, end der var for 50 år siden. Der er ikke meget forskel på hvem der stemmer når vi kigger på køn. Alderen spiller dog en stor rolle. Der er ikke særlig mange af de ældre, der stemmer, og det er et reelt problem for demokratiet.


Er det danske demokrati i krise