Page 1


Redaktion:Anna Bruntt,Ulla Mather,HelleWiese Fotos:Lars Lindskovm.fl Layout:Anne Hansen Tryk:PR Offset,Fredericia OFredericiaBibliotek,2000

r


I 1OOAR HARVI NU KUNNETGLEDE OS OVERAT HAVEHAFTBIBLIOTEK HERI FREDERICIA Lige fra den spede start har biblioteket varet det sted,hvor menneskermed vidt forskellige baggrundehar kunnet komme for at s@gedekning for tilsvarendeforskellige behov. Biblioteket har stiet til ridighed med det hele - uansetom behovet var fagligt, videnskabeligt, uddannelses-eller erhvervsmressigt,hobbybetoneteller "blot" drevet af lysten til god fiktion. Behovenehar rendretsig meget i lpbet af de 100 ar, og udviklingen i bibliotekets tilbud er fulgt med. I dag stir vi pi gransen mellem informationssamfundetog dr@mmesamfundet,og kravene til et modernebibliotek er st@rreend nogensinde- og de stiger stadig.Et modernebibliotek er ikke lrengerekun et sted,hvor man l6ner b4ger. Et modernebibliotek skal i dag - udover bgger - ogsflrumme alle de "ny" medier Internet, CD-Rom, video, musik og si videre. Nasten dagligt kommer nye medier til, og alle g@rde krav pi plads og formidling. Et modernebibliotek kan i dag serviceremed oplysninger og materiale om alt fra kogekunst til kvantemekanik- fra aktuelle erhvervsstatistikkertil AQUA. Men et modernebibliotek er ogsfl et sted,der giver menneskeri alle aldre og fra forskellige kulturbaggrundemulighed for at mgdesi smukke og behageligerammer, til foredrag, teater,fortrellerarrangementer, udstillinger - eller miske til avislesning over en kop kaffe i caf6en. FredericiaBiblioteks 100-irs jubilreum falder smukt og passendesammenmed byens 350-6rsjubilreum, hvor man under mottoet "En hyldest til Friheden" har fokuseretpi de vrrdier, som g@rFredericiatil noget srerligt.


Og FredericiaBibliotek og detshistorie er i sandheden hyldesttil friheden. Den frihed, som kommer af fri adgangtil kommunikation,oplysning,underholdning,lardom og viden til alle. Den frihed er vrerd at varne om. Inger Davidsen,formand for Kulturudvalget


FOLKEBIBLIOTEKERNE - ETHISTORISK TILBAGEBLIK ,Opgaaen for fo tfu1i1fiotefusagerc forfrenrpue6fiaer[a [en: at sfrabe 6i6tiatefruetterfii.1ftotefuorganisationer, somforn a[gangti[ at nnreogufaifr[esine giilefutefiefot{gt@en interuser, [et aeresig,frnle[ige efferrentpraft,isfu:/materiz[[e" IfiomasDossitrg, 1918

Folkebibliotekernei Danmark har deresudspring i de sognebogsamlinger,som i stort tal var spredtud over landet i 1800-tallet. De var vokset frem i forbindelse med bgndernes Okonomiskefriggrelse og indelige vakkelse. Disse samlingervar ofte etableretaf idealistiskemennesker,pr&sten eller lrreren, og deresbestien var afhengig af stifterne. Okonomien i disse sognebogsamlingervar genereltdirlig, og fprst i 1816blev det muligt at s@geet tilskud til samlingernefra en privat fond, et tilskud som senereblev aflost af et statstilskud. I 1814havdeDanmark fAet en skolelovgivning, der indfprte undervisningspligt,men i 1870'erne var der fortsat en almue, som gennemgenerationerkun havde kendt Bibelen, salmebogenog enkeltekristelige lmebgger, og hvis kendskirbtil andenlitteratur stort set indskrankede sig til skillingsviser. Selvom der gennemhele firhundredethavdeveret gjort mangeforsgg ph at ,drage almuen op" til lasning, blev det ansetfor n@dvendigt med undervisningog personligpivirkning. H@jskolerne,hvis virke begyndte i 1840'erne,tog denneopgavepi sig. Den megen hBjtlasning pi hpjskolernehavdebl.a. til formfll at fi elevernetil at forsti og opleve gladen ved lasning. De fleste hgjskoler havdeikke sarlige biblioteker, men forstanderen havde nrestenaltid selv en stor bogsamling,som han linte ud af til eleverne.Omkring 6r 1900var ferdighederne i og interessenfor lesning udbredte,iser gennemhpjskolens


virksomhed, og gamle hpjskoleelevervar nogle af de flittigste linere i mange sognebogsamlinger. Mens antallet af ,,folkebiblioteker" (sognebiblioteker)pfl landet var stort, var der nesten ingen i kobstederne. Sflledesvar der i 1876kun 9 kobstadsbibliotekermod ca. 800 sognebiblioteker.I byerne fandtesbiblioteker for embedsstandenog biblioteker ved de larde skoler.Faellesvar, at de var forbeholdt bestemtesamfundsklasseri modsetning til sognebibliotekernesbogsamlinger,som var beregnetfor menigmand.I hovedstadenvar der gjort enkelte forsgg pi at oprettebiblioteker for arbejderbefolkningen,men noget af betydning blev ikke skabt,og behovet var tilsyneladendeikke stort. ,!{aa[ u[a[ tabtu, ska[ infa[ uinles"

Efter krigsnederlageti 1864,hvor Danmark havde lidt store og smerteligetab, begyndte ,,Udvalgettil Folkeoplysningensfremme" sin virksomhed.Dets motto var: ,,Hvad udad tabtes,skal indad vindes", og mfllet var athpjne den almindelige oplysning og dannelse ved at st4tteudgivelse af b4ger og skrifter i populrerform, ved at aftroldeforedrag og med folkebiblioteker. ved at erstattesognebogsamlingerne Manglen pi pengevanskeliggiordeimidlertid arbejdet.Der var en mrrkelig modsatning mellem de mangeforsikringer om folkebibliotekernesstorebetydning for befolkningen og de fi pengemidler,der ofredesp6 dem. Grunden var nok, at man inderst inde, trods smukke ord, opfattedefolkebibliotekerne som en almissetil almuen,en almissesom det ikke var rimeligt at bruge ret mangepengep6. Bogsamlingernei folkebibliotekerne var da ogsflprregedeaf den st0rstetilfaldighed. De bestodmest af gaver og af indkgb, hvor det altafg4rendevar, hvor billige bpgernevar. Der var ikke mangel pi faglitteratur. Den domineredeofte i en helt urimelig grad. Og der var en mengde foraldede og uegnedematerialer,som gamle flrgangeaf ugebladeog tidsskrifter plus alle former for religigs litteratur.


En milrettet indsatsfor at forvandle bibliotekerne til hele befolkningensbiblioteker var derfor n@dvendig. Det blev isrer 6n mand, professorAndreas SchackSteenberg(1854-1929)fra Horsens, der fra 1892 ogfremefter kom til at prege det folkelige biblioteksvcsen i Danmark. Han var inspireret af de engelskeog amerikanskefolkebiblioteker, som var rodfastede i lokalsamfundene og som havde et alment oplysendeformil. ProfessorSteenbergarbejdedeutratteligt pi at have biblioteksarbejdetover det underholdningspragedeog pfl at ggrebibliotekerne til en folkeoplysendefaktor. Gennem kredseover hele landet, og foredrag og artikler blev han kendt i oplysningsinteresserede man begyndteat henvendesig til ham om rid og hjrelp ved oprettelseaf folkebiblioteker. I6rene l8g4 -99 oprettedesikke mindre end 14, og fra 1900- 1904endnu 19. Men oprettelsenog organiseringenaf folkebibliotekerne stgdtepi sammevanskeligheder,som havde m4dt, nemlig dflrlig Okonomisom fplge af manglendefaste sognebogsamlingerne indtrestertil drift. Med den fprste bibliotekslov i 1920kom der faste regler for statstilskudtil bibliotekerne.


FREDERIGIABIBLIOTEK 19OO.1920,,- finn sd i Aanlen rejst enEgnitg i Byerc Centrun me[ ^Lesutuzr,tnfrater titAftercfotefor Arbejdereosa.1rfuar fette aar rwoct,oar,Dagentraadt i 1t@ttersSu['. Liaet fiaa[e sejretoaerDlden" tab ti[ Anlrens Stunbergae[ Ira Ato{. Carstensens intraiekenaf fretericia 6i6{iotefr11-. raaemler1900

fre[ericiaEi6tiote&Em

Ud over hele landet blev der oprettet afdelinger af ,,Foreningenfor Folkeoplysningens fremme", siledes ogsei Fredericia.F@r1900 eksisterededer i Fredericia ,,Det lrerde Instituts Bibliotek" eller,,FredericiaLatin- og RealskolesBibliotek" og ,,Garnisonsbiblioteket", grundlagt i 1828.Desudenfandtes,,Biblioteket for GarnisonensUnderklasser", stiftet i 1855.Disse biblioteker var imidlertid kun til brug for mindre grupper af befolkningen.Et laseselskabfandtesdog ogs6,ligesom der var sognebogsamlingeri beggebyens sogne- Michaelis og Trinitatis. Men sognebibliotekernefgrte en hensygnendetilvarelse, si noget mitte g@resfor at forbedre lesevilkirerne for almindelise mennesker.


I april 1900 stiftedeset lokalt,,Udvalg til Folkeoplysningenfremme blandt Arbejdere". Dgvstummelerer A. M. Carstensenblev valgt til formand. FredericiaBibliotek blev stiftet ved et mgde i udvalget, og i slutningenaf maj preciserede det i et oprib sine m6l siledes: L.oprettefse afetfotfufii1ftotefr i'llinanniru[eme. 2.Affiotldseaf fore{ragafpopu{er-ai[erckgbe[$t innfiotn Oggaaendeudfra at dettenan ansufor at oereenSag,fer franfaa oaeror[ent[igEetyAing for Samfunfzt, ti[[n[c ztioshentet at retteen inttrengade Opfn[nng ti[ rtoreen[z Me[1orgere omat stltte osfiet: L.Eilrag i?enge aartigt ef[erengangfor a[[e. 2. Eoggaaer, saaae[sfun{itterme sompopubt-aiterc fofiefrge'I/erfur. freferida Ei6[iotefrL9tu L950

Byridet bevilligede et tilskud pfl 300 kr., og skoleudvalgetstillede et lokale til ridighed i den gamle pigeskole i Vendersgade. Et enkelt byridsmedlem havde dog sine betrenkelighederog advaredemod de ,,gemene" oqger. Mand fra forskellige samfundsklasserblev indbudt til at trade ind i ,,Udvalgettil Folkeoplysningensfremme". Tre af medlemmernetilbgd at fungere gratis som en slags bibliotekarer, og en ung hindverker pitog sig opgavensom udvalgetsbud. Fra indenrigsministerietmodtog man 300 kr til aftoldelse af foredrag. Det lyder ikke af meget,men en dygtig foredragsholderfik dengangmellem 25 og 30 kr. pr. foredrag, si pengenestrakte ganskegodt. Tilskuddet var irligt frem til 1911,hvor det ophone. fandt Den 11.November 1900blev FredericiaBibliotek indviet. AUningshOjtideligheden stedmed sangog musik af Den borgerlige Sangforeningog Regimentsmusikken:Ouver-


turen til Elverhgj og en stor kantate,forfattet til lejligheden af dr. med. Chr. Langgaard. Indvielsestalenblev holdt af A. M. Carstensen,Andreas Steenbergtalte om oplysningsog bibliotekssagen,og kordegn JensHansenlrste et stykke fra SteenSteensenBlichers

"Abindstouw"'

^s,anfctg o''

llD $nboic$cncf Sidfonlclcr tlt Sotlclltltringclf frrclnc i $tcDctlcla €,!bog bm lllr *cunbct lfo.

frrg;r's. lrlr **rt ,$, n Of * cr uorl 8lo lfotist banrrDc, tlccr ci lorDom6lri los letlD.$ ff Sotfliu 6uDG - Docr 3d og 6ti. Sll 0n0uct, fom mllDt lon [DrcDc .fi|tuDFobs800 Dcd! :,: 6i[ DcnBob6, fom fnilDt lon lcDc €lcccnc forbl! :,: $aligt, Xonbcn6896 at fcngc, Ioc mcn faltig Fcct! $fthlt - fog noo! SutD i Eongc $ongcr €o[ | 8cct, 6om_ncor inb til Sgttcr lmngc Drlcr oD mon fiocr $or bc €tScob., Dc Ulongc, 6om f fllrrht goot. f,unDfhbe nilbc ft.m lcn tulngc Songt ct frggtfomt 6hrD, $obc 9iclcnd filor o11bringc Dct tll Sirnnctnbrub, !ilolnc Sonkntf fpcDc$ln$r !8cDil flcr& 8u!, Srltr Dcn,ho lcn loa frhsc Fs i Qf.f rD.

L900 frefericia Dogbk[, L2. rcaem"her


grebcricio $oltcllillor$ct. bliuer $rebog D. f]orfte UD[<t<tnsDcg 30. 05. SI. 7 e 2lften,og uil Ei6lio, llclct. for $rerrrliDenuere nabcnt$ueu llrrbng !it. [oturrreEib. .Sololctcr i Dengoude lpigcftolci nrub$nDgong 0ennetn EcnbetSgaDc GtnOcDdre||. lllbr3on11 ti1 llblrron $ct cnlluet ([Jlarrtt ellcr $uinhe), iorn bot poc tlgenr: (iltrrnb.orr cr fylbt f8 lllor. llrrgc !)lenncfir:runberl8 ![or lunrre trc<rrbe iro en |ronlibr, frro 2tD11ong, 1i11lDlorrDffnf1cJtrrutlonfor, nt Eo' tlturr' [[irrc rcltctig oflcucrebr. 'llcngtlcl[rr of Eitrtiottlclct6c' $'ot trrlcf l() Dtc rrroorleDlil;forrr eulc11' f otrrDoU porrbenforftcllblacrrs, 11cr,'i htrl i $r'ntrtrtDcn. llilcn(rcrr rrroDtallerrreb$rrr\tc11nin, gcrr ut ?lDgarrgSlort for[9nct urtD rrcD?ourrnrrrDt'€ !laurr o0 tilIi0r' lrtcD t'l !lurrrtr. Or:tlt rttrhlrrinllc:; ucD lyuill IlitIoorr. ttitrtiotllrlrt cr belt i 3 !lfbclirrgcr: A, iorrr irrhr:!rrlDcr€fonlifcralrrr, It, f orrr inDrll,|otDcr lopulour'uiDcrtlfilbc, lirlt tlrtrlcr, C, forrr irritcl;olDrtlrlurrbcbc€triitcr. ,f.rrcr tiu11 cr forfgurt urr:b r:t !lu, Ill('f.

lllcDllrrrrtllDlaon lun [na9 I ellcr '.1l.logrr: i fir)lir tilfatbc ilol bcn rllc rrr*rcu[ ?lfDclingB. Dnftci crr 8011,bcDc6opgiuclillr DcnriIitcl cllcr f]otfottcr, rrrcrrbun6 !tfDrlilg og Yhnncr. Jlatnloll llcrrliggtri llolulct. tlorotrrigt lcnuifcl til Det Ubbroll nf rcglcurcrrlcrriflc Ec[tenrurclfer, forrr linbcs iororr i lrret Eog.

Udvalget holdt sin fprste generalforsamlingden29. novemberi bibliotekslokalet. Af regnskabetfremgik det, at private virksomhederog personerhavde skenket 300-400 kr., kommunen havde bevilliget 300 kr., indenrigsministeriet300 kr. og kulturministeriet 100 kr. - det var det beskednegrundlag for udvalgetsvirksomhed.Man havde oprindelig regnet med et l6n pl 1000 kr., men bogbinderenleverede bpgernetil en rimelig pris, si man kunne n@jesmed 600 kr. I anledningaf bibliotekets fibning udsendtesfplgende vejledning i byensblade: [s.K[. 7-9Aften,ogztitBihtiotefretfor 6[ioerden30. forsteuilaarudag fiaerfre[og tif samme ti[. Loftgfeteri [engam{e fremtilenvereaabent Atrgangti[ mettnfganggennem ?igafotei'I/endersgade Qa[eforen. 'Uilaarutfiarenhaer (Man[ e[crI(itinle),som6orpaaEyercQrunfog naarfz L8dr franfaaAfgarg, erfufft u nnr.'UtgeMennufrerunler fra enpaaftte[igMantrsfraffe\autbn fo1 at Elgerne6[iaerretufrg a{baerete. somer[egga af Ei1ftotfrefret letahs10 4re maarud[ig, for Eenytteken forud ogpd [enforsteu[kats[ag i Iv{aaru[en moftagerve[ IntrtqnirgenetA[gangs Laanzren fort forsynetmef Dettemef|inga aeffuiert ruwLoBtiffigeet fi{umrner. oedfonnentrw Udkan. Eih[iotefuter[ett ts nffetirger: A, sominlertaffer Sfu n[itteraar, E, sominf&o[[erpopufer-titercfrabetige'llerfrer, 6knle[e Sfuifter. C,somindeh,offer


l{oertsogforsytres nef et 9rfumner. ile[ froertUdkankg.n faas1 el[er2 Eoger;i sitstetitfelte sfu[ fen eneztmeaf AfdztingB. Arafru ntug, 6etu opgiaetiftfu [erc litef effzrforfattn, nat terc Afdctitrgogftmn"er. KataIoBfrenlfueri Lofolzt. fiewisa ti{ tet Utoafuaf rqtanentarbfoButownetser, Forortrigt somfinfus foran i fraertsog.

Laanerneanmodesom: . ikke at tage Bogerne med vaade eller snudsige H*nder, ilke at blode Fingreue i Mundea, naar der bla, des i Bogcrne, lkke at skrivc elter tegne i dem., ikte at tage dem ud i fugligt Vejr uden at have dem indpa!,kede, ikke at omboje Blade som Markq ikko at lade Barn bruge dcm som Legetoj, ikke at spise og lase samtidig.

\q bmentfra 6i6fiotefu6o9


I 1900 havde Fredericia ca.13.000indbyggere,si der var tale om et beskedentbibliotek i forhold til byens stgrrelse og ved sammenligning med andre byer. Pengenevar sm6, og indtagterne blev gennem mange tr ved med at vere sparsomme.I adskillige 6r var de ikke engang pi 1000 kr. - heraf skulle de 300 kr. bruges til foredrag. Meget blev der ikke tilovers til forggelseog vedligeholdelseaf bogsamlingen,og der mitte sparesi hverdagen. Nogle udvalgsmedlemmer arbejdede,som tidligere n&vnt, gratis som bibliotekarer, og af regnskabernekan ses,at der ikke blev udbetalt nogen egentlig bibliotekarlgnf4r i 1907, og da var den pil200 kr. flrligt. Bogbestandenbestodfra begyndelsenaf indsamledeboggaversamt indkgb hos antikvarer i Kpbenhavn(436 kr.) og hos byens boghandlere(Karps Boghandel 104 kr. og Jessens4 kr.) - mere var der ikke rid til. Desudenoptog man rester fra de gamle sognebogsamlinger.

frdcricin'Il$ais u 1913-1914


Bogbestandenvar altsfl noget tilfaldigt sammensat,og den blev kun langsomt forgget. y'r. Serlig sorr si det ud i l9l4-I5, hvor man kun indkgbte 6 bind til en pris af i alt 24,25 Det var under disseforhold svart at holde kredsenaf lasere fast. Kun I44linere bes@gte biblioteket i den bedstemflned. Bibliotekets opstilling af bggemepi ,,lukkedehylder" (det vil sige ingen direkte adgang for linerne til bggerne)var meget upraktisk. Bogryggenevar forsynet med bogstav- og talkode, som lflneren skulle kende, hvis han pnskedeen bestemtbog. Man var derfor helt aftrrengigaf de fremlagte, h6ndskrevnekataloger. Det var et stort fremskridt, og en stor lettelsefor bflde linere og bibliotekarer, da man i 1911fik udgivet et samletkatalog over hele bogsamlingen. Trods den beskednestart blev en udvidelse af biblioteket ngdvendig i 1916.Nye lokaler blev lejet i Vendersgadenr. 31 - 3 vrerelsertil gadenog et lille rum mod girden plus lidt kelderplads - til en irlig husleje ph 435 kr. Lokalerne blev maledeog fik nye m@blerog reoler. Desudenoprettedeslrsestuer. Den 4. decemberblev lokaleme indviet, og den 5. decemberslog man dgreneop for publikum. Biblioteket havde nu 6bent for udlfln tre aftener om ugen, lasestuernefem aftener. Af Okonomiskegrunde var man ikke i standtil at holde 6bentlPrdag.Pi lasestuernevar der adgang til at lresedagblade,tidsskrifter og andenoplysende litteratur.Udl6nssamlingen bestodhovedsageligaf 'ilenlersga[ejl skdnlitteratur.


En statistikfra 1916-17viser,hvor beskedenvirksomhedenvar : 806ind Arckgffetnye6oger i 6i6tbtefot ca.%N 6in[ Anta[6oger flnta[ fiircre '{Lffidnti a[t

244 49276ind

{craf 4471sfutnfrtteraar og 456fag[itteraur( 398&6ogerog58C-6oger) I lasestuernefandtes200 bind foruden blade og tidsskrifter. Udgifterne til disseabonnementer var irligt tilbagevendende,og behovet for flere bgger var stort. Desudensteg p.g.a.de lengere flbningstider.I forbindelsemed udvidelseni bibliotekarl@nningerne 1916fik biblioteket dog forbedret de gkonomiske vilkar, idet man fik et tilskud fra Det ClassenskeFideikommis pfl 500 kr., og kommunen forhgjede sit tilskud fra 600 kr. til 1000 kr. irligt. I 1918 fandt et revolutionerendesystemskiftei bibliotekernesarbejdsmide sted,idet det amerikanskeDewey-systemblev indfgrt. Det bet@d,at alle fagbggerblev forsynet med gruppenummerog forfattermaerker(- dannesv.hj.a. forfatternavnetsto fprste bogstaver plus et tal) samt bogkort til brug ved den nye form for udlinsnotering. Bpgerne blev sendttil bogtrykkeren for at ffl signaturernepitrykt. Det var nu muligt at opstille b0gerneefter et logisk system,si man kunne gfl direkte til hylderne og finde, hvad man havde brug for. Men stadig mente man ikke, det var klogt at lade lfrnerneffl direkte adgangtil hylderne. Fra l. maj 1918 holdt biblioteket og lresestuernelukket, si bogbestandenkunne omordnesefter det nye systemog et nyt katalog udarbejdes. Den 1. decembergenibnede lresestuerne,mens udlinet fprst var klart efter nytir 1919. Udlfinethavdenu 6bentmandagog fredagkl. 19.30- 20.30 og onsdagkl. 17-18. Lresestueme var Sbnemandag-fredagkl. 19.30- 22, sfrndagkl. 14 - 16. Juni - august var der ferielukket. Og lflnerne mitte til at betale 25 @reminedlig mod tidligere l0 Are. Trods den meget korte udlinstid var der i den fplgende tid en fremgang i udl8nstallet: 1916-17var det pi knapt 5000, l9l9-20 passerededet 10.000.


BIBLIOTEKSLOVEN 1920 Lov om statsunderstdttede Biblioteker erat udbre[e ,Qrundtibfru[ytu titEi1tiotefur,haisOpgaae I(untrsfraberogatnin"[etig Opfysnirg' Laaomstatsunlerstlttete Eififrotekr,54.En

Den l. april1920 begyndteen ny epokei de danskefolkebibliotekers historie med den f0rste bibliotekslovs ikrafttreden. Lovforslaget var fremsataf undervisningsministeren og tog primrert sigte mod varetagelseaf en oplysningsopgave. Rammernefor statensforhold til biblioteksvesenetblev lovfrestede,og loven gav pi vesentlige punkter nye bestemmelseraf afgflrendebetydning for de enkeltebiblioteker og for bibliotekssageni sin helhed. Det nermeste, man kom en formilsparagraf, var i $4 om statstilskuddet,der skulle ydes til ,,biblioteker,hvis opgaveer at udbredekundskaberog almindelig oplysning". Det statsligetilskud udgjorde nesten halvdelen af det samledetilskud til driften af bibliotekerne. Bibliotekslovens storebetydning var for det forste, at bibliotekssagen,fra et vere en sag blandt andre sager,som statenst@ttede, nu havde opniet den anerkendelseat ffl en srerlig lovgivning. Demast, at de enkeltebiblioteker blev i standtil at skabesig en forsvarlig @konomiskbasisog anskaffede ngdvendigebggerog den npdvendigebibliotekarhjrelp. Endelig gav loven faste regler for det arbejde,der udfgrtes for at yde de enkeltebiblioteker rid og vejledning. Med dennelov var de gamle almuebibliotekerstid endegyldigt forbi. Danmark var det forste land i Skandinavien.der fik en bibliotekslov.


1920 - 30 udldra{ofrafet, at de ,,fo[frertifti[er stuoetsdtet sammeni fiage*efdrsve{cttojetpd [engbentreftgftfrdoztn ognur me[sagsan{eg.' fre[erbiaEi6tiateKlge E 50

FredericiaBibliotek var en succes.Flere og flere benyttededet - udlinstallet steg de fgrste fem ir fra 10.000bind til 50.000 bind. Lokalerne var blevet alt for trange - ,,Folk er til tider stuvet se tet sammeni udlanslokalet,at de bagestefflr svedettgjet p6 den gloendekakkelovn og truer med sagsanlag". At flbningstidenvar sfl kort, bidrog naturligvis ogsi til at Qgetrangslen, og bogbestandenvar efterhinden helt utilstrakkelig sivel kvalitativt som kvantitativt. Biblioteket var nipr ved at have landsrekordi antal udlan pr. bind (10,3 udlfln pr. bind i 1925),eller den mindste bogmassei forhold til antal udl6n. En lille hjrelp var det, at den afd4deborgmesterCarl Scharlingsarvinger skankede hans bogsamlingpi 800 bind til biblioteket. I 1922 udvidedeman med yderligere 2 varelser. Her blev udlinsafdelingens ca. 3000 bind anbragt,medensde hidtidige lokaler blev til kontorer og lresestuer.Men lgsningen var kortsigtet, og alleredeflret efter lpd der atter klager over de alt for smi lokaler, der medfgrte ulemper bflde for publikum og personale.Samme6r fik biblioteket sin fgrste forhandlingsprotokolog sin fprste vedtregtgodkendt af biblioteksdirektgren.Heri stod bl.a., at byrfldet skulle vrelge2 af bestyrelsens5 medlemmer,biblioteket ledes af en bibliotekar og to assistenter,og bibliotekets virksomhedsomrider skulle, foruden byen, vere de tilstgdendelanddistrikter og Nordvestfyn. Abningstidernefastsattesi vedtregten for lesestuernetil ,,Hver s@gnedag kl. 6-10 em;" - for udlinet ,,mandag-fredagkl. 6-8, en dag dog kl 4-6 em". Den stadig stigendevirksomhed krevede ogsi mere personale.I1920 bestod personalet


af 2lnrere, som fungeredesom bibliotekarer i deresfritid, og en fastansatkontorassistent.Men arbejdetvar fritidsarbejde,og Bibliotekstilsynet mente, at biblioteksvirksomhedeni Fredericia efterhflndenhavde et s8dantomfang, at det kravede personalets fulde arbejdskraft.StatensBibliotekssyn aflagdeflere bes@gi Fredericia.I efteriret l924henstillede tilsynet, atf4lgende tre forhold skulle endres: 1. Bibliotekets pladsforhold 2. Bogbestandenskvalitet og omfang 3. Bibliotekarsp0rgsmfllet Den22. maj 1925fremsattebiblioteksinspektgren,pi et mgde med bestyrelsen,tilsynets krav til bogbestandenog lokalerne samtkravet om ansrettelseaf en faguddannetbiblioteat kar, en assistentog en elev. Da den davrerendebibliotekar og skolelarer ikke @nskede opgive sit arbejdesom lerer, blev en faguddannetbibliotekar samt en biblioteksassistent ansat.Endvidere blev det besluttet at afsatte 2000 kr. til indk@baf nye bgger, og at udlinslokalerne, som 16til venstrefor entreen,skulle istandspttesog laves om til lesestuer, mens de tre lokaler til hgjre for enffeen skulle indrettes til udlanslokaler. Med denneombytning ville det vare muligt at git over til ,,ibne hylder," si publikum selv kunne gi til reolerne.Man vedtog desuden,at udenbyslinere skulle yde et kontingent pi 4 kr. irligt eller 4Ogre pr. m8ned,og at udlinet skulle holdes ibent fra kl. 15 - 20 alle hverdage,lesestuernefra kl. 16 - 21. Den 15. September1925 begyndte de to f@rste faguddannedebibliotekarer ved Fredericiabibliotek. Ledendebibliotekar blev Otto Esben-Petersen.

Oaerbi6fiateftgr 1925-33 OttoTsben-Qeursen


[-esuaf 'len[usgafc28.

Den 10. februar 1926 fremlagdeden ledendebibliotekar en statistiskunderbyggetberetning om den forlgbne tids virksomhed. Beretningenviste, at med de midler, der var til rfidighed, ville det vere umuligt atforflge bogbestanden.Da kommunen, som nu ydede et stort tilskud til biblioteket, pnskedeen bedre kontrol med dets virksomhed, foreslog formanden, at man forhandlede med byrfldet om overdragelseaf biblioteket til kommunen. Marts 1926 nedsattebyridet et udvalg, der skulle se pfl sagen.Udvalget kom til det resultat,at biblioteket burde drives af kommunen.Endvidere foreslog man, at der blev indrettet bibliotekslokaler pi l. sal i den gamle Sct. Michaelis Prastegird, Vendersgade

28. Den27. September1927 kunne FredericiaBibliotek tage de nye lokaler i prestegirden i brug. Her havde man nu fflet bflde mere plads og en tidssvarendelresesal.Men for at og fi biblioteket kunne fungere tilfredsstillende,og publikum kunne finde b@gerne udbytte af dem, m6tte katalogsystemetbringes i orden. Igennem flere ir havde man ikke haft red til at trykke kataloger, som linerne kunne kpbe. Men i efterflret 1927 lykkedes det endelig at fa trykt et katalog over bibliotekets skgnlitterere beholdning. Senere udkom et tilsvarendeover faglitteraturen. Fra 1929 blev der udgivet trykte irsberetninger.


1930 - {950 ,- or)era[tsto[ 6ogeroaenpdte i fontejen atnrnetigfioje renfer; gu[oet tgngetu sd ao[dsomtwtrer [en fut[ossafe. aegt, at [et oar ae[ at aere6etenfg[igt." fredericia6i6tiotek19N- 1959

I 1931blev biblioteksloven revideret.Med loven af marts 1931blev bornebiblioteksarbejdetfor f@rstegang officielt anerkendt.Det hed i loven, at adgangtil hjemlfln skulle gives alle beboereindenfor et biblioteks virkeomride - altsi ogsebprn. Alle folkebiblioteker mitte nu s@rgefor at anskaffe bgnebgger, med mindre der fandtes et offentligt tilgangeligt bgrnebibliotek. Siden 1909havde der veret bgrnebibliotek pfr byens kommunale skole, Kgbmagergades skole (- i 1920deltesdet, sfl Dalegadesog K@bmagergades skole fik hver sin afdeling, den ene for piger, den andenfor drenge,og hver afdeling fik sin bibliotekar). Men der var i 30'erne 5-600 bgrn, som ikke gik i kommuneskolen.Pi FredericiaBibliotek fandtes intet bOrnebibliotekog ifplge bibliotekets reglement,havdekun voksne adgangtil hjemlfln fra biblioteket. Ofte mitte man i udlanet afvise b6rn, der Onskedenoget at lase, til underholdning eller til brug ved skolearbejdet.Sp@rgsmiletvar, om der burde opretteset offentligt bprnebibliotek, som alle byensb6rn kunne benytte,eller etablereset samarbejde mellem folkebiblioteket og alle byens skoler,ligegyldigt om det var kommunaleeller private skoler - en ordning man for Ovrigt havdeindfgrt i flere byer.

OaerbiSfiotefrar 1933-63 EinarQade

Efter flytningen til den gamle prestegird regnedeman med, at det var en lgsning, der kunne holde i mange8r. Men alleredei begyndelsenaf 3O'ernevar der igen pladsmangeli udlinslokalet. Efterhflndenblev det sfl galt - ,,at der overalt stod bgger ovenpi de i forvejen temmelig hBje


reoler; gulvet tyngedessfl voldsomt under den kolossalevregt, at det var ved at vere betenkeligt". Biblioteksinspektgreninspiceredei november 1939FredericiaBibliotek og fandt bl. a. at: med bibliotekslo,,bprnebiblioteksforholdenei Fredericia ..... ikke er i overensstemmelse ven". Da man i 1939vedtog at udvide biblioteket - en ny fl6j skulle bygges,ved siden af den gamle bygning, med udlflnslokalerog lesesal og indgang gennemden lille bibliotekshave pi siden af bygningen - blev det samtidig besluttetat overflytte kommuneskolensb4rnebiblioteks samlingertil de gamle lokaler pi fgrste sal, og der indrette et bgrnebibliotek, som skulle vare tilgrengeligt for skolesggendeb4rnfra alle skoler indenfor kommunens omrflde.

Eorne6i6[ioufrar hgilMa[sen 194G84

Den 7. september1940, efter kun 3 ugerslukning, kunne biblioteket endnu engangindvies i en ny skikkelse,og da lokaleforholdenevar bragt i orden, blev den forste bornebibliotekar,Ingrid Madsen. ansat.Dette skete i 1940.

Da den tyske besattelseaf landet fandt sted den 9. apil1940, frygtede alle, der arbejdedeindenfor folkeoplysningen,at deresvirksomhed ville blive ber@vetdensgrundleggendeprincipper, og dermed de konsekvenserdette igen ville fi for det folkelige nationale liv. Men den tyske interessefor omrfidet viste sig atvnre forbavsendelille. Pi FredericiaBibliotek, som pi landets 6vige biblioteker, var krigsflrenekarakteriseretved megethgje udlinstal: 145.000udlin i 1943i forhold til 108.000i 1939og 95.000i 1946.


Et problem var imidlertid tyskemes beslaglreggelseaf skoler og andre offentlige bygninger.Bibliotekets studiekredslokalerblev inddragettil skoleundervisning,og luftvarnets kommandocentralinstalleredesig i kelderetagen. Derudover mitte man stille lokaler til rfldighed til kurser af forskellig art lige fra samariterkursertil sykurserog kurseri mundaflesning. Der blev endog aftroldt vaccinationeri bibliotekets studievrerelser.

Insua[1940

Bogbestandenvar i krigsflrenepreget af slitage.Det skyldtes dels den starke stigning i udlinet i de f@rstekrigsflr, dels at indbindingen af bggeme var et problem. De gode materialervar efterhinden sluppetop, og erstatningernevar i mangetilfrelde meget dirlige. En del indbindinger mitte udskydestil bedre tider pi grund af materialeknapheden.3 uger i marts 1945 mitttebiblioteketlukket p.g.a.brpndselsmangel. Mangel pi arbejdskraftvar en andenfaktor, der vanskeliggjordebibliotekets arbejdei 40'erne. En nyoprettetbibliotekarstilling var der ingen egnedeans@gere til, og et senere opslagom to stillinger fik slet ingen ansggere.Dette skyldtesdelvis den almindelige mangel pi bibliotekarer, men ogsi det forhold, at man andre stederkunne fi en h@jere 10nend i Fredericia. Den 1. apil1946 blev kontingentbetalingenfor udl6n af skgnlitteratur afskaffet. Lanerne havde hidtil betalt21rr. pr. flr eller 25 4re pr. mined. I fremtiden skulle der kun betales50 gre for et linerkort. Det var en lettelsefor personaletat slippe for den stadige opkravning af kontingent, men det betpd samtidig en nedgangi bibliotekets indtregter, som nrestenhalveredesffra 6355 kr. til 3793 kr.).


1950 - 1960 ery[erfran 6o9, ,,'/iIdusdifrfofuseenstimuferentre ogsnr 6ingetrostog[inintg ti[ en6jorni fr[emme trangfu[?' ?etergfas A.A.Mihe:

1950'ernevar bprnebiblioteketsflrti. Med Biblioteksloven af 1950 defineredesbegrebet bgrnebibliotek: ,,..sivel offentligt fritidsbibliotek for b@rnsom skolebibliotek med den saerligeopgave at dene skolensarbejde,men i forbindelse med det ogsi at varetage elevernesfritidslresning". Statenydedetilskud til oprettelseog drift af b@rnebibliotekerne, efter sammeregler som til den gvrige folkebiblioteksvirksomhed,og de skulle, i henhold til loven, altid vrerekommunale.Det pahvilede defor den enkeltekommune at skabedet forngdne Okonomiskegrundlag for indretning og drift af et b@rnebibliotek. Selvom loven ikke stillede krav om obligatoriskebgrnebogssamlinger,pilagde den dog ethvert folkebibliotek at varetageudlan til alle b0rn inden for dets omride. Bgrnebiblioteket udvidedesi 5O'ernemed et lokale pi 2. sal til oplresning:Det blev startenpi den meget populrereeventyrtime for mindre b@rn,hvor en af bibliotekarerne blev indbudt til at lresteeventyr og historier. Biblioteksorientering,hvor skoleb@rnene tog sin begyndelsei tilbud som et andet lrere at bruge biblioteket systematisk,var 50'erne. Man var flere stederbegyndt at ffl @jneneop for den gode bgrnebogsbetydning for bgrns udvikling samt at diskutere, hvilke krav man kunne stille til litteratur, specieltfor b6rn og unge, og hvad man burde afvise som uegneteller miske endog skadeligt. I 1956 aflroldtesden fOrstebgrnebogsuge,som et led i arbejdetfor at febgrn til at lresebedre b4ger. Skolefolk, bibliotekarer, fritids- og ungdomslrerere,forfattere, forleggere og boghandlereforenedesfor fgrste gang i arbejdetfor at skabeinteressefor den gode bgrnebog.Resultatetudeblev heller ikke. Utallige tilkendegivelser,fra vidt forskellige kredse,fortalte om den storebetydning, bgrnebogsugenhavde haft. I Fredericiablev


bprnebogsugenmarkeretbl.a. ved en udstilling pfl Egumvejensskole, arangeret af biblioteket i samarbejdemed byens boghandlereog larere, og godt bespgtaf b6de skoleklasser,forrldre og andre interesserede. Det var naturligt for biblioteket at pitage sig et socialt ansvarog prove at ni dem, som havde vanskeligt ved selv at komme pi biblioteket. I biblioteksloven af 1950nevntes i en parentesdissesreropgaver- betjeningaf syge,svage,eldre, militert personelo.s.v. Allerede i 1930var der pfl alderdomstrjemmeti Fredericiablevet deponereten samling litteratur, som med mellemrum blev skiftet, og i 1938kunne man tilbyde patienternepfl sygehusetat lflne bgger.l 1952var der pfl landsbasis27 kasernebiblioteker,og flere var under forberedelse.Driften af dem var af filiallignende art. Oprindelig havdekasernebibliotekerne narmest karakter af en velfrerdsforanstaltning- den uendeligeventetid skulle gi med noget fornuftigt. Senereblev der lagt et mere pedagogisk perspektiv ind i arbejdet.Hovedpartenaf de kasernebiblioteker,som fandtesefter krigen, var oprettet med velvilje af kommuner og biblioteker. Men en ny forsvarsordningfra begyndelsenaf 1950'erne,med bl.a. 18 mineders tjenestetid,forpgede antallet af kasernersi meget, at landkommunerneog smibykommunerne ikke kunne klare de npdvendigefor@gede boganskaffelser.Det fik i 1953Folketinget til at afsretteen srerligbevilling. I Fredericia oprettedes,,filialer" pi byens to kaserner:Ostervoldgadeskasernei 1950 og Frelledkaserneni 1956 ( - andrede senerenavn til Ryes kaserneog Biilows kaserne). Disse fungeredefrem til I974,hvor de, i lighed med en rekke andre af forsvarets tjenestestedsbiblioteker, blev afviklet. I 1953 fors@gteman sig ogsi med udlin af billederlkunst, men denneaktivitet ophgrte igen i 1954p.g.a.manglendeinteresse. De fleste af landetsbiblioteker kunne i slutningenaf 5O'ernenotereen lille tilbagegangi bogudlinet, vel f6rst og fremmest p.g.a.fjernsynetsfremmarch, men dette var ikke tilfeldet for FredericiaBibliotek.


Et lille kuriosum fra dagens avis (Frit Folk 13.3.53) giver et billede af en Fredericiafamilies biblioteksbrug : ldrurqnmn{igdefuinnc[igooau[a[er\ftnlt tit fiih[iotefrmen at huternne{eru [esnhrg. *A,[tformange Deter i rqfenirtfrefetat sepdfotft fnad dein{efrotter- teressmag,interuserogfie[estfizd. Et fiIft jo er ferfor ofte sfo[man fine atgd eften Det aar en [antz pdfueaet, ogsd oaer,som fuget frkr forfror sentrte 6u[ tit hi1fioteforenne[fofuenle recept: for[eten 1,.6o9titm$ (enfiyggeroman, ftvora[t enlergoft) 2. 6ogtilmanlcn(ntqetsten6og) 3. 6ogti[ [rengen(franer16dr)- ta(

BIBLIOTEKET I 50'ERNES FREDERICIA af journalist Poul Thiesen I 50'ernesFredericia li biblioteket pi hjOrnetaf Jyllandsgadeog Vendersgade.De voksne gik ind fra Jyllandsgade.Her resideredestadsbibliotekarGade. Og fru Holt ude fra Fasanvej.Samt bibliotekar Refsing-Petersen.Sidstnevnte - huskerjeg nogle af de voksne damer sige - lignede den amerikanskeskuespillerJamesMason. Men det VAR ikke ham - Refsing boedeude pi Hyrdevej. Det gjorde JamesMason ikke. B@rnenegik ind fra Vendersgade.Pi andensal stod nogle flinke damer - der dog kunne tyssenoget pi bgrnene- og det var blandt andetfru Iversen, og fru Madsen.Det kunne


tage meget, meget lang tid for de voksne at finde lige prrecis debgger, de ville have. Bgrnene havde andetat kigge pi. Nir vi dengangi 50'erne var kommet ind pi voksenbiblioteket fra Jyllandsgade,si kunne vi godt sli et hurtigt,,slaw" til hpjre. Her stod nemlig et ganskeflot akvarium. Det var stort. Mange fisk, og der var masseraf flotte bundplanter.Det var virkelig en oplevelse,at sidde og kigge pi de eksotiskefisk, sverdragere,gubbier, schalarerog hvad de hed alle sammen.B@rneneglemte tid og sted, medensde voksne kiggede efter Morten Korchs populare romaner,Nevil Shute,Theodor Dreiser og Vilhelm Mobergs Udvandrerne. Men trods alt var det bgrnebiblioteket som vi rollinger kom pi. Ergerligt nok havde de ikke alle b4gerpi Bgrnebiblioteket i Fredericia.Vi elskededengangi 50'erne de ber@mte Jan-bgger.Det var Jan, som var spn af politikommisser Helmer, der sammenmed kammeraternetykke Erling og alle de andre,opklaredealle forbrydelserne- lige for nreseaf politiet. En af de mest populrerebgger var Rasmusfra Rodskov. Grunden til populariteten var ikke alene spendingen. Grunden var ogsfl, at i de tre f@rsteb4ger indgik Fredericia i handlingen. Livet pfi bgrnebiblioteket var herligt. Af og til var vi nogle stykker, der kom op at slfls. De flinke damer i udleveringenviste sig derpi at kunne spille pi hele klaviaturet. De kunne nemlig ogsi skrlde ud. Si kom der en dag, hvor vi fik at vide, at vi snartikke mere mfltte komme pi Bgrnebiblioteket. Vi skulle snartpi Voksenbiblioteket. Jungletrommerneblandt drengene- og isar blandt de mest fremmelige -10d.En af mine kammeratersagde,at si kunne vi 16nebogen Den r@deRubin. I grunden sagdedet os ikke si meget. Men senerefandt vi ud af, at det var en meget, meget vovet bog - efter datidensmilestok. Grundideeni den bog var - kort - at der var forskel pi mand og kvinder. Plus hvad dertil h6rer. En af mine kammeraterbad i voksenbiblioteketom at line Den rode Rubin. Damen r@dmede.Vistnok. Eragt i fre[ericia Dagbkn [. 4. mnj2000


1960 - 197fJ uffianuke og ,Bihfioafretsfra[,fe,mmeoptysning, afuiaitet ae[ at sti[e 6oger og an[etqrwt frufaref mnteriafe aefertagsftittit rdligfu[! Ei1[iotefubaen af 1965

I 196l var voksenbibliotekets udlinstal faldende,men fra midten af 60'erne stegdet igen voldsomt. Stadig flere benyttedebiblioteket. Mens man tidligere havdehaft stille dagemidt i ugen, var der nu stor travlhed hver dag. En af flrsagernetil det stigende udlan varoat det nu var tilladt at line sfl mangebgger, man onskede. 'l/ofuerruildrct 1960

Pi bgrnebiblioteketkunne man i begyndelsenaf 60'erne i nogen grad merke fjemsynets udbredelsei form af lidt ferre udlfln og et mindre besggpi lasesalen.Men alleredei 1962 noteredesigen en stigning i udl6net. Som noget nyt holdt bgrnebiblioteketfor fBrstegang ibent i sommerferien,to formiddageom ugen, ud fra den betragtning,at mangebgrn ikke kunne finde pfl noget at lave, nflr det ikke netop var strandvejr.Interessenfor at benytte sig af tilbudet var stor. BOr-


nenehavde opdaget,at biblioteket var et godt sted at komme - ogsi i ferien. Selvom fjemsynet havde indflydelse pfl bBmeneslasevaner,da det kom frem, blev leselysten og trangentil selv at ,,lavebilleder" hurtigt stor igen, og i 1964 satteman rekord var stigende. med ikke mindre end 105.100udl6n.Ogsi antalletaf lresesalsbes@g I lg6zbegyndte etableringenaf skolebibliotekeri Fredericia,hvor der nu var 5 kommuneskoler:Egumvejensskole, KBbmagergadesskole, Skansevejensskole, Skjoldborgvejens skole og Treldevejensskole. I september1962 aftroldtesdet f@rstematerialevalgsmgde for de 5 skoler i et samarbejdemellem folkebiblioteket og skoleme. Det var fOrst og fremmestmaterialeanskaffelser,der fokuseredesph.I 1969var materialesamlingenaf at der nu kunne tilbydes udlan til elever og larere. Den kommunale en sidan st@rrelse, frellessamlingblev starteti begyndelsenaf 70'erne, og pi det tidspunkt begyndteogsfl skolebiblioteksindretningenpi skolerne attage fart. Man arbejdedemed at f6 frigjort og indrettet lokaler pi de enkelte skoler til basissamlinger,klassesat og pedagogiske verksteder.I1974/75 blev skolebibliotekerneadministrativt og Okonomiskudskilt fra folkebiblioteket. Biblioteksdirektgren udtalte i 1961: ,,Bibliotekernei Danmark drives i dag, som de blev dreveti 1870'ernei Amerika". af biblioteStatensBiblioteksvesen gik i gang med at foretageen grundig unders@gelse kernes arbejdsmetoderog vilkir rundt i landet, med en kommendeforbedring for $je- det sikaldte DAU-projekt. 15 danskefolkebiblioteker blev udtagettil en 4 ugersunders@i rationaliseringsudm@ntedes gelsederiblandt FredericiaBibliotek. Unders@gelsen betankningen, som fik stor indflydelse pfl biblioteksvirksomhedende kommende6r. Arbejdet i bibliotekerne blev mere specialiseret.Bibliotekarernekom til at koncentrere sig om formidling, kontorpersonaletom klargOrings-og udlansarbejdet.Som noget nyt for kontorassistenter. blev der oprettet en biblioteksassistentuddannelse Der blev ogsfl en bedre udnyttelseaf centralkatalogiseringen,og som et led i rationaliseringsbestrebelserneindfprte man de fleste stederfotonotering af udl&n. Dette skete dog ikke i Fredericia.


Musikken var efterhflndenblevet en mere og mere vasentlig del af danskernesliv og hverdag.,,Kravet om musikpladeri bibliotekerne er uafviseligt", I6d det fra biblioteksi 1961. Og alleredei 1962blev det direktpren pi DanmarksBiblioteksforenings 6rsm@de muligt for folkebibliotekerne at udline grammofonpladerfra Nationaldiskoteket.I Fredericia ville man meget gernehave egenpladesamling.Dette tillod pladsforholdeneimidlertid ikke, si man benyttedeNationaldiskotekettil at imgdekommebrugernesmusik@nsker. En andennyhed var en udvidet telefonservice.Var man i tvivl om et eller andet,havde man behov for en oplysning, kunne man ringe til biblioteket og fi svar. En vigtig begivenhedi 1963var inddragelsenaf den hidtidige lasesal til udvidelse af udlinslokalet. En ny lesesal blev indrettet i et lokale i nabohusetVendersgade30, med adgangad en indvendig trappe fra udl6net.Med denneudvidelse rfldedeman nu over 1000m2'Men trods udvidelsenvar der stadig langt til de 2500 m2 , som, if4lge Bibliotekstilsynetsbehovsplanfra196l, ville vare passendetil en by af Fredericias (30.000indbyggere). st@rrelse I 1963gik overbibliotekar Einar Gade, som i 1933 havde aflost ledendebibliotekar Otto Esben-Petersen,pi pension.Hans efterfglger blev overbibliotekar Sigurd Bjeld. 11966 blev biblioteksudvalgetudvidet med to medlemmerog fungeredenu bide som biblioteksudvalg og kulturudvalg. Sammeir blev Vejby sogn (Treldeomridet) indlemmet i Fredericiakommune og sognebiblioteketovertagetaf FredericiaBibliotek. Den lokale deltidsbibliotekar fortsatte efter sammenlagningensom leder af filialen. Vejlby filial blev dog nedlagti 1972pi grund af usedvanlig lavt benyttelsesantal.

Oaer6i6[btefrar1963-76 Sigur[EjeH


1. april 1965 tridte en ny bibliotekslov i kraft. Den gav bibliotekerne en sterkere position end hidtil, idet det herefter var obligatorisk for alle kommuner at oprettebiblioteker, og disse skulle have afdelinger for bflde bgrn og voksne. For Fredericiabet4dloven, at FredericiaBibliotek og FredericiaBprnebibliotek blev til dn institution: Fredericia Bibliotek. Biblioteket omfattedenu afdelinger for voksne og b6rn samt udlinsafdelinger pi to kaserner,sygehuset,alderdomstrjemmetog i arresten. Ifglge den nye lov skulle bibliotekerne: ,,fremmeoplysning, uddannelseog kulturel aktivitet ved at stille bpger og andetegnetmaterialevederlagsfrit til ridighed." Loven tilskyndedebibliotekerne til anskaffelseaf grammofonplader,lydbflnd, film m.m. og pilagde desudenbibliotekeme at tilstrrebeen udadrettetvirksomhed med bergringsflader, ,,delsmed befolkningen i almindelighed,dels med institutioner og aktiviteter af folkevar oplysendeeller andenkulturel karakter." Med hensyntil materialesammensretningen der krav om aktualitet, alsidighed og kvalitet. I Fredericiahavdeman imidlertid hverken Okonomieller pladsforhold til sidanne tiltag. En ny behovsplanblev udarbejdetaf Bibliotekstilsynet, og man mitte erkende,at man stadig var langt fra de pladskrav,der blev stillet. Overbibliotekarenkonstateredei en irsberetning fra perioden: ,,Fredericiami desvrerrese i gjnene, at byen er n&r ved at hore til u-landsomrfldernei Danmark i biblioteksmassig henseende". I 6renefra 1963til 1969 holdt Kulturudvalget utallige moder om pladsforholdene.Endelig i 1969 besluttedebyridet at godkendeen bevilling pe 20.000 kr. til udarbejdelseaf et skitseprojekttil et nyt bibliotek pfl hjOrnetaf Vendersgadeog Jyllandsgade.Men Bibliotekstilsynet fandt grundenfor lille og forlangte, at den grund, hvor Michaelis prrstegflrd var beliggende,skulle med i projektet.


197fc- 1980 ,,fdrmaniKfu[en,manekfor,rufrmanekfre [enmanfdr.' r4on fuqaard, fonnantrfor Kir[arulaaQet

I forbindelsemed kommunesammenlegningernei 1910blev de selvstandigebiblioteker Bredstrup/Pjedsted,Erritsg, Herslev, Taulov og Skarbak lagt ind under Fredericia Bibliotek med statusaf filialer. Deltidsbibliotekarernefortsatte som filialledere efter sammenlegningen.De administrativeopgaverog den overordnedeplanlegning blev herefter varetagetpi hovedbiblioteket i Fredericia. Lokaleforholdenep6 FredericiaBibliotek blev stadig mere problematiske.Foruden at virke som lokalt bibliotek skulle FredericiaBibliotek nu ogsfrfungere som hovedbibliotek for filialerne. Det medfgrte yderligere pladskrav.til en del af debgger, som blev udskilt fra filialerne. Rammernevar bristefardige og trods regelmressigbogpleje og omfattende kassationaf foraldede, udslidte og snavsedebgger,mfltte man impdeseden dag, da pladsmanglenville sette en stopperfor yderligere tilgang af ny litteratur. Biblioteket var heller ikke mere i standtil at tilbyde sine linere tidssvarendelrse- og opholdsforhold. Tankerneom en udvidelse af det eksisterendebibliotek var opgivet til fordel for ideen om et helt nyt bibliotek udenfor voldene. Da loven jo pfllagdebibliotekerne at interesseresig for andetend bpger, drgftedeman mulighedernefor at skabeet veludbyggetkulturhus. Men planerneblev imidlertid hurtigt lagt p6 hylden. Trods kulturudvalgetsmangedr@ftelser af bibliotekets ffange pladsforhold og Bibliotekstilsynets nye arealkravefter justering af behovsplanenfra1965, var der stadig ingen konkrete planer om udvidelse eller nybygnrng. Der kom imidlertid nye aspekterind i billedet, da Fredericia Kommune k@bteteateri 1972,og tanken om at flytte biblioteket til dele af teaterbygningen i Prinsessegade


I bygningen opstod.Bibliotekstilsynets inspektBrmente,efter en besigtigelseaf teaterbygningen, at der under visse forudsatninger og som en midlertidig l6sning, kunne skabesbedre pladsforhold til bibliotekets brugere og personaletved at flytte til teaterbygningen.Han understregedeimidlertid, at i betragtningaf kommunenssterke vrekst, mitte man i en langtidsplanlregningkalkulere med et egentligt biblioteksbyggeri, der kunne bringe pladsforholdenepi hgjde med de krav, der var anfgrti behovsplanen. Samtidig gjorde han opmarksom p6, at betingelsenfor at Bibliotekstilsynet kunne godkende planernevar, at teatretsannekssalblev inddraget som en del af biblioteket. Dette skabteen del uro blandt folk, der benyttedeteater-og annekssalen.Iser var misforngjelsen stor blandt bankospillerne,som fejlagtig troede,at biblioteket ville flytte til teatret, og at teatersalenville blive inddraget. I marts 1973besluttedebyridet, efter indstilling fra et enigt kulturudvalg, at flytte biblioteket til teaterbygningen.Der skulle ivrrksettes en stgrre ombygning, og den 1. april 1975 skulle bygningen sti klar som kulturhus. StatensBibliotekstilsyn skulle vere rfldgivere ved ombygning og indretning. B@rnebiblioteketOnskedeat forblive i de gamle lokaler, men Bibliotekstilsynet mente,man skulle flytte bide bgrne- og voksenbiblioteket for at bevareinstitutionen samlet. I efteriret I9T4begyndte ombygningen.Man startedemed 5. sal mod Danmarksgade, der skulle dannerammenom skolebibliotekemestekniske afdeling og fellessamling. Derefter arbejdedeman sig ned gennemetagerne.4. og3. sal kom til at rumme teknisk afdeling og administrationen,mensb6rnebiblioteketog voksenudlanetplaceredespi henholdsvis2. og 1. sal.Avislesesalenblev lagt i stueetagen mod Danmarksgade. Endelig, den 22. oktober 1975,kunne man sli dgreneop til det nye bibliotek. Efter mere end 10 irs overvejelserog diskussionersi det ud til, at FredericiaBibliotek endelig havde fflet pladsforhold, der var tilstrrekkelige til de opgaver,som skulle udf@res.Ulempen ved en placering over gadeplanblev til dels opvejet af lokalernesst@rrelse og centraleplacering i byen. ,,Fir man ikke den, man elsker,mfl man elske den man fir". Med disseord lykonskede


kulturudvalgsformandEgon Nyegaardbyen med det nye bibliotek. Han tilf@jede,at sjaldent var et projekt blevet mgdt med sfl megen skepsis,men han var glad for, at alle skeptikernenu i stedetvar positive og glade for, at biblioteket havde f6et plads i teaterbygningen. Stadsbibliotekarentalte om den pladsngd, der altid havde hersket,og om de sidsteirs frustrationer indtil kommunen kpbte teatret,og der endelig kom gang i udvidelsesplanerne.Han fortsatte: ,,Det skal indr@mmes,at vi alle var meget skeptiskeover at flytte til teatret,men vi er omvendt nu og skulle vare nogle skarn,hvis vi ikke var glade for det nye. Endelig har vi fiet et par sko pi, som ikke klemmer." Der var da ogsi tale om en radikal forbedring af pladsforholdene,idet man nu ridede over 2500 m2mod fOr 1000 m2.Arbejdsforholdenefor personaleti administrationog den Endelig tekniske afdeling blev ogsi betydelig bedre.Biblioteket fik desudenm@delokaler. pnsker kunne stille om, at og andre fra foreninger imgdekomme var man i standtil at lokaler til rfldighed. Ikke mindst var der nu plads til, at brugernekunne frerdesmellem reolerneog mflske s16sig ned pi de behageligestole. Selvom det nok var en tilfeldighed, at ibningen af et nyt bibliotek sketei 15-hret for Fredericia Biblioteks oprettelse,var der tale om en verdig jubileumsgave. S de fire fprste uger i teater{tbygningenfik biblioteketnestenen fordobling af udl8net i forhold til safllme periode 6ret f@r.Den centraleplacering i byen fik mange, som ikke tidligere havdebenyttet biblioteket, til at anskaffelinerkort. Fra Sbninseni teater-


bygningenog frem til slutningen af flrtiet var der en veldig udvikling i bibliotekets aktiviteter. Udl6net til b6rn stegmed64 Vo og udlflnet til voksne 42 7o. Arrangementsvirksomheden blomstrede.Bibliotekets modelokaler blev i treirsperioden 197678 udlint tilsammen588 gange. Antallet af ansattestegfra 15 personeri 1969 (fgr kommunegningen) til ialt 42 sammenlre

personer i1979. I sammeperiodestegudlinstallettil det dobbelte.

'l/okseruildrut L975

I1972 havde man startetet beskedentmusikudlan. Biblioteket havde pi det tidspunkt ikke plads til grammofonplader,derfor indkgbtesmusikkassettertil udlfln. Linernes eftersp@rgsel af musik kunne ikke tilfredsstilles via Nationaldiskoteket,og man si i kassettebindeneen mulighed for at imgdekommelinernes behov. Allerede fra startenvar eftersp0rgslenstor. Den beskednesamling pi 800 bind kunne ph2l/2mined notere et udlin pi godt 1000.Men succesenblev kortvarig. Allerede i 1976besluttedeKulturudvalget at stoppeudlinet og magasinerebindene, da der skulle sparespfl biblioteksdriften. I1919 gjorde en bevilling det muligt at ansatte det npdvendigepersonaleog igen indkpbe bind, sfl udlflnet kunne genoptages. I1971 begyndteudlinet af lydbgger til blinde og svagtseende.Sammeir indfgrtes en ny service ,,Biblioteket kommer". Det bet@d,at der hver fierde uge blev bragtbgger ud til l6nere,der p.g.a. svaghedeller sygdom ikke selv kunne komme pfl biblioteket. Ved ordningensbegyndelsevar 35 linere tilmeldt - ved udgangenaf l9l8 44l6nere.


1972 BIBLIOTEK ERINDRINGERFRAFREDERICIA af Karen BassePedersen Den fgrste august lgT2parkeredejeg min knallert i girden ved indgangentil Fredericia Bibliotek i Jyllandsgade8 - ikke somjeg plejedei lflnersiden,men pi den del af flisearealet,der var personalets.Jeg gik ind ad dgrentil mit fprste rigtige job ,,Biblioteksmedhjaelper". Jeg gladede mig meget,for jeg havde gennemhele min barndom vrcret en konstantlflner og mea god hjelp af fru Madsen pi bOrnebiblioteketslugt si at sige alt, hvad biblioteket rummede.Da jeg i en alder af 13 ir fik adgangtil det allerhelligste voksenafdelingen tog lasningen rigtig fart. Jeg var overbevistom, at jeg ville vrerebibliotekar og tilbringe mine arbejdsdagemellem der4de, grgnneog brune bgger i den stille og alvorlige atmosfere, der herskedepi stedet.Det var nu mig, der skulle anbefaleb4ger, n4jagtigt og omhyggeligt stemplehver enestebog og prrecistnoterelinerens nurnmer,samt hgjtideligt udleverede gode leseoplevelsertil lflnerne. En arbejdsdag pilbiblioteket si dog helt anderledesud, end jeg pi noget tidspunkt havde forestillet mig. Jeg var nedersti hierarkiet, og det gik hurtigt op for mig, at jeg var ansat til at betjene- ikke lflnerne - men restenaf personalet.Der skulle laves kaffe, hentesdit og bringes dat, ordnesaviser p6lesesalen, s&ttesbgger pfl plads og ikke mindst skulle samtlige bggerpi biblioteket sâ&#x201A;Źttes i alfabetisk eller numerisk orden. Alle dissesmi og store daglige arbejdsopgavervar organiseretefter bibliotekets meget faste dpgnrytme styret afibnings og lukke tiderne. Indholdet i bggernevar overhovedetikke medhjelperens gebet. Efterhanden fandt man dog smuthullerne i systemet og skabte sin egen mide at omgi reglerne pi. Mange af bibliotekarerne foretrak bestemtekager til eftermiddagskaffen. N6r man samledepengeind hos personalettil kagerne,var det bare om at navne forskellige bageresfortrinlige udgaver af netop den kage, vedkommendeholdt af. Pi den m6de


kunne man skaffe sig en dejlig rundtur i byen efter kaffebrpd. Et rigtig godt job var, at komme til at pakke bgger i depoteti kelderen. Her kunne man ved hjrelp af en god lommelygte sidde i en krog og lresenogen af alle de bgger,man ellers var ansattil at udleveretil linerne eller pakke ned til forsendelse.Risikoen for opdagelsevar minimal, da trappenned til kalderen knagedebravt fra forste trin. Alligevel blev der holdt godt opsyn med os unge medhjrelpere.Jeg havdeunder personalekaffenhgrt omtale af en bog med titlen: ,,Lady Chatterly's elsker". Det havde vakt min nysgerrighedsi meget, at jeg lflnte bogen.Dagen efter blev jeg kaldt ind pfl kontoret og fik at vide, at man havde bemerket mit linernummer pfl kartotekskortet.Jeg skulle straksreturnerebogen, da den absolut ikke var egnetlesning for unge piger. Det verste jeg vidste var at ordne rykkere. Assistenterneskrev hver dag kort til synderne,og der skulle klistres frimrerker pi. NAr man har slikket pfl op til 70 frimrerker er ens mund lukket restenaf dagen,og jeg har siden Onsket,at Post Danmark ville tilsaette lidt citron eller pebermyntetil limen pi frimerkerne. Linerne var det elementi dagligdagen,der kunne byde pi spendendeoplevelserog dermed variation. Et bibliotek er ibent for alle og tiltrakker menneskeraf alle typer. Mange havde deresdaglige gang pfl stedetog brugte personaletog biblioteket til at dekke en del af dereskontaktbehov,og efterhinden lrrte man mangerigtig godt at kende.Den lille snak over skrankenmensbggerneblev stempletgav mangegode og positiveoplevelser. Isrerhuskerjeg Anton, der boedepi Sct. Josef Stiftelsen.Han kom hver dag, nir han var ude og omdele FredericiaDagblad. Han var dpvstum og det besvrerliggjordekommunikationen en del. Men som regel forstod vi hinandenvia en kombination af fagter og skriverier. Han havde altid noget han gerneville vise frem - souvenirhan havdekpbt eller en ny skjorte. En dag kunnejeg overhovedetikke aflese hansfagter og mimik. Til sidst hev han sit gebis ud af munden og viftede ivrigt med det hen over skranken.Jeg forstod


stadig ikke hanshensigt. Si blev han lidt sur og forlangte papir og pen og printede m@jsommeligt:,,Jeghar fiet nyt gebis.Vil du pr@vedet?" Visse linere kravede en srrlig service.Nir vi kunne skimte en bestemtlaner i indkprslen, havde vi medhjalpere en stiende ordre til at styrte ind pi avis lresesalenfor at fjerne Kristeligt Dagblad. Hvorfor ved jeg ikke - men lesning af omtalte blad kunne betyde, at lflneren fik et st@rreraseri anfald og forstyrrede den ro, der ellers herskedepfl stedet. I den periodejeg var ansatkom de fgrste forlydender om, at byen skulle have et stort, nyt og helt anderledesbibliotek. Det vakte en del uro blandt det faste personale,og det var med spending man im@desiudviklingen. Det kom jeg dog kun til at opleve som liner, da mit ansrettelsesforhold ophorte efter et ir. Bibliotekar blev jeg aldrig, men jeg har veret en fuldt tilfreds lflner gennemalle 6reneog har med glede fulgt den udvikling biblioteket har vreretisennem.


{980 - {990 Eihtiotefrtigger i 9{grreSnede' ,Det Tgnge[ige

,,Det Kongelige Bibliotek ligger i NOne Snede"var et slogan,der blev brugt i en bibliotekskampagnei Vejle Amt i 8O'erne.Hensigtenvar at gOreopmerksom ph, at enhver borger gennemdet nermeste bibliotek kunne lflne al den litteratur, der fandtespi de danskebiblioteker. Da FredericiaBibliotek i 1985fik adgangtil Basis (folkebibliotekernes felles database),blev man ogsflher i standtil at leve op til sloganet, idet det nu var muligt at s4gei en base,som indeholdt bide alle danske titler og folkebibliotekernesindkObaf udenlandsketitler. Denne udvidede adgangtil materialerog det faktum, at FredericiaBibliotek i stadigt st/lne omfang blev ops@gtaf skole- og gymnasieelever,var medvirkendetil en stor fremgang i udlinstallene i begyndelsenog Stadsbi6froteKar midten af firserne. 197G84 Mariet{ottft

Ogsi filialerne havdemedvind. En nybygget filial, med lyse, moderne lokaler, flbnedei februar 1980 pi Erritso Butikstorv. I BredstruplPjedstedfik man nye lokaler pi Bretlstrup skole, og i 1983 flyttede Skrerbrek bibliotek fra den nedlagteforskole til en helt nyindrettet pavillon ved Skarbrek skole. Der blev opretteten lille filial i SparekassenSydjyllands filial i Egeskov i 1987. Den blev dog senereflyttet til Bggeskov Hallen og derfra til B0geskov skole. Endelig kunne man i 1988 indvie filialernes flagskib, en 400 m2 stor utraditionel, meget rost og meget funktionel bygning i eet plan, opf4rtpi HgjdedragetiTaulov. Langt ind i S0'erneblev filialerne betjent afdeltidsbibliotekarer, og fgrst efterhinden, som de fratrfldte,blev personaleti filialerne erstattetaf faguddannedebibliotekarer. Arrangementvirksomheden,der var starteti slutningenaf J0' eme med foredrag,


forfatteraftener,bgrneteaterm.v., fortsatte i 80'erne. Bgmebiblioteket begyndte at bruge den lille teatersalud mod Prinsessegade til legestue,som hver onsdagvar 6benfor foraldre med bdlrn til musik, leg, ,,klippe- klistre" og oplesning - en succesder uge efter uge tiltrak mellem 20 og 50 bgrn plus de voksne. Artiet var i det hele taget prregetaf et opg@rmed bibliotekets traditionelle image: ,,Gi stille, tal sagte". En ny form for socialt liv blomstredemed kulturuger, ,,Bibliotekets dag" med provokerendeteater,musik m.v. I voksenudlinet indrettedeman en minicafd, og bOgernefik ny opstilling, hvor det populrerekom i front . Biblioteksbenyttelsensteg fortsat, og trods udbygning af filialerne begyndterammernei FredericiaBibliotek igen at sn&re,pladsenmellem reolerneblev trang, siddepladserinddragettil reoler. Men i slutningenaf 8O'erneramtesbiblioteket igen af nedskaringer,og igen valgte man at fokuserepfl musikomrfrdetf@rst:Musikafdelingen blev nedlagt,en bibliotekarstilling blev nedlagt og bogkontoenblev reduceret.Da bogprisernesamtidig var begyndt at stige kraftigt, blev besparelsendobbeltfOlelig. Som kompensationfor de manglendebevillinger, blev b@detaksterne for for sent afleveredebgger sat op, si det kunne mrrkes - op til 50 kr. for at glemme at aflevere en bog - og der indfprtes en afgift for at fi reserveret b4ger. Biblioteket fik en ekstraindtjeningsmulighedi 1989,da det blev gjort lovligt for biblioteker at srelge slidte, foreldede eller ubenyttedebpger, som ellers ville vare endt i papirm@llen.Interessenfor at kgbebgger viste sig at vaereenonn, og det fprste bogsalg indbragte 10.000kr. | 1984fratridte stadsbibliotekarMarie Holth, som havde efterfulgt Sigurd Bjeld i 1916.Ny stadsbibliotekarblev Ellen fieldgaard Pedersen. I periodenfra 1985til 1995var Fredericia Bibliotek rammen om kultur- og fritidsforvaltningen, og stadsbibliotekarenvar leder af bfldeforvaltning og biblioteksv&sen. j_985-95 Sta[s1i1fiatefrar (P Etbnfj et[ganrf eders en


1990 - 2000 somfoQer me[tifen.Et op[ysnhg* ,.....et fut[turfti]s/ cerxe, sotflerensnrstyrfuforfrefericia." Eenny Lauri[seu fornand for l(utar- ogfriti[sulaaQet I januar 1991indledtesendnu en moderniseringaf biblioteket. Der blev installeret en ny elevator,og der kom ny gulvbelegning i voksenafdelingen.Mfllet var atforbedre adgangsforholdenefor bgrn, deresforaldre, gangbesveredeog handicappede. Efter renoveringenvar det ikke langere kun litteraturoplevelser,linerne kunne hentepi biblioteket. En sandsymfoni af farver var med til at give biblioteksbes@get en ekstra dimension.Men grundleggende forbedrededette ikke bibliotekets pladsforhold og lgste ikke problemet med de mange etager. I begyndelsenaf 90'erne var de fleste biblioteker i landet giet fra registrering af udl6n via fotonotering til registrering via edb. Pi FredericiaBibliotek benyttedeman stadig det gammeldagsmanuelle systemmed blyant og hindstempling af bogkort, en bide pladsog tidkrevende fremgangsmide. Men i 1993effektiviseredeFredericiaBibliotek ved at reducereantallet af medarbejdereog kunne dermedfinansiereanskaffelsenaf edbsystemetAleph til registreringaf materialebeholdningog udlin/aflevering. Alle materialerblev forsynet med stregkoder,hvorefter informationerneblev lagt ind i edb-systemetog dermed tilgangelige for bide personaleog brugere.Slut var det med kortsortering, hindnotering og isatning af bogkort. Ogsfl de pladskrevende kartoteker forsvandt. Resultatetblev bedre muligheder for at s@gede rigtige materialer og bedre udnyttelseaf bogbestandeni filialeme og p6 hovedbiblioteket,hvilket igen bet@den bedre og hurtigere service overfor brugerne. I foriret L995 fuatrildtestadsbibliotekarEllen FjeldgaardPedersenog ny bibliotekschef blev pr. 1. septemberHelle Wiese.


I lgbet af 1990'erneer der sket st@rreomvaltninger for Fredericia Bibliotek end gennemde fprste 90 flr. Den informationsteknologiskeudvikling har betydet at grenserne for, hvorfra der kan hentesmaterialerog oplysninger,er fjernet. FredericiaBibliotek er i stadig hgjere grad blevet en del af bide det formaliseredeog det uformelle uddannelsessystem. Dette har bl.a. medfprt en markant rendringi materialeanskaffelsen, idet man tidligere havde hovedvegten pi skpnlitteratur,men i l4bet af halvfemserneblev faglitteraturenden st@rste del af indkobene.

Ei1tiotefucfief t995l{et[eWiese

Hen mod slutningenaf irhundredet blev FredericiaBibliotek i hBj grad de uddannelsess@gendes bibliotek. I Fredericiavar der pAdet tidspunktgymnasium,VUC, handelsskole, teknisk skole,social-og sundhedsskole, og maskinmesterskole. De uddannelsessggende hesfra,de som pendler til videregiende uddannelseri andrebyer, og de reldste folkeskoleeleverops@gte biblioteket med deresbehov for supplerendematerialertil opgaver. Denne situation blev efterhflndenuholdbar bide plads- og personalemressigt- det blev stadig mere vanskeligt for bibliotekets andrebrugereat blive betjent. Derfor gik biblioteket i forhandling med de lokale uddannelsesinstitutionerom betjening ude pi uddannelsesstederne med bibliotekarer fra FredericiaBibliotek. Resultatetblev. at der i 1994blev ansaten bibliotekar pi FredericiaAmtsgymnasium,i 1997pi FredericiaMiddelfart Handelsskoleog 1998pi Social-og sundhedsskolen. Ogsfllokalemessigtsketeder en betydeligandring for FredericiaBibliotek. I 1995 FredericiaTeaterat inddrage annekssalentil teatersal.Da det samtidig blev @nskede muligt at overtageforretningslokalernei stueetagen,greb man chancenfor at nyindrette FredericiaBibliotek. Hensigtenvar at kompenserefor den stadigepladsmangelved en bedreudnyttelseaf de gvrige lokaler samt g@rebiblioteket synligt pi gadeplan.


Da der var tale om en gennemgribendeombygning af lrengerevarighed,blev det nyindkgbte Tgjhus i Gothersgadeindrettet som midlertidigt bibliotek. Stprstedelenaf materialernemfltte opbevaresi lagerlokaleri vestbyen.De godt 20 7oaf mateialerne, der kom med til Tgjhuset, var udvalgt til primrert at dakke linernes fritidslasning - en blanrejsebpger,hobbyb6gerog nyere skgnlitteraturtil de ding af krimi- og sprendingsbgger, voksne og isar billed- og hgjtlresningsbggertil de mindste.En lille musik- og nodesamling kom ogsflmed. Den 15.januar 1996 slog ,,n6dbiblioteket" dgreneop for linerne. Sorn kompensationfor den strerkt reduceredematerialesamlingfik borgernetil gengald adgangtil Internet og til pc'ere med cd-rom. Bibliotekets linere tog pâ&#x201A;Źnt imod det beskednebibliotekstilbud, som fyldte ca. 600 m2.Udlinet faldt lidt mindre end forventet, og med tilmodighed og godt hum6r fra begge sider af skranken,endtedennegastevisit i T@jhusetmed at blive en god oplevelse. Endelig, den 11. oktober 1996 genitbnedeFredericiaBibliotek i Fredericia Teater. Ombygningsperiodenhavde varet ti mineder, og alle lokaler til publikumsbrug havde gennemgiet en omfattenderenovering.Udvendig var bygningen blevet forsynet med et markant trappetirn i glas. Abningsfestenblev et stort tillgbsstykke. Dannebrogvajedeved hovedindgangen,hvor FredericiaJernbaneorkester bod velkommen med FredericiaReveillen. Indenfor bod formand for Kultur- og fritidsudvalget Benny Lauridsen velkommen, og borgmesterJ.B. Nielsen klippede den r@desilkesnortil biblioteket over. ,,Vi er glade for at indvie et kulturhus, som fglger med tiden. Et oplysningscenter,som er en stor styrke for Fredericia", sagdekulturudvalgsformandeni sin flbningstale.


I forhallen. som biblioteket har felles med teatret.var der nu god plads. De mange smi borde og stole indbgd til at slfl sig ned med en kop kaffe og benytte de fremlagte aviser. Her var ogsfl bibliotekets reception placeret,og her begyndte linernes vej ind i biblioteket. Forud for nyindretningen af biblioteket var giet mange drgftelser af, hvordan et bibliotek i fire etager med meget bedst indrettessi det giver mening for forskellig st@rrelse, brugerne,er rationelt for personaletog med den bedst mulige prasentation af bibliotekstilbuddene.

Da biblioteker traditionelt forbindes med bgger, blev det besluttet,at den nye stueetage,som fungerersom biblioteketsudstillingsvindue,skulle brugestil at presentere alt det, som biblioteket ogsfler. Her fik de nye medier deresplads, musikken, videofilm, internet-maskinerne. Der blev afsat et arealtil skiftende udstillinger, og der blev plads til prasentation af de nyestebgger for bflde voksne ogbgm. Afdelingen fik navnet ,,Musik&Medier".


Pfl l. sal blev b@rnebiblioteketplaceret.Derved blev der nem adgangtil teateretslille sal, som bl. a. anvendestil bgrneteaterforestillinger. Voksenbiblioteketfik plads pil2. sal, som arealmessigter det stgrstesamledeomride. Derved kunne allebgger til voksne holdesi sammeplan. @verstoppe pfl 3. sal, hvor der tidligere havde varet musikudlfln og kontorer, blev etablereten ny afdeling ,,Viden & Info"- en fysisk og virtuel lresesalmed hindbgger, tidsskrifter, internetmaskiner,pc' ere med cd-rom og mikroleseapparat. Her blev ogsi indrettet et IT-vrerksted med pc'ere til publikumsbrug og til kursusvirksomhed.En afdeling med ro til fordybelse og koncentration,men ogs6 en afdeling indrettet med den kommendeITudvikling for gje. Den gennemgflendeide med dennerrekkefplgevar: Jo hojere op man kommer,jo mere ro og plads til fordybelse.


,, FredericiaBibliotek er et af de fgrste biblioteker, der er blevet bygget med ITsamfundetsom en realitet og ikke som noget, der venter om det naste hj@rne" skrev JensLauridsen,fagtidsskriftet ,,Bibliotekspressen"sanmelder. Han havde mangerosendeord til det nvindrettedebibliotek:

"Fgrst og fremmest forekommer bibliotekets syntaksat vare logisk og letforst6elig...... Musik og medier...enkvalificeret velindrettet, indbydendeindgangtil det samlede bibliotekstilbud...Gennemvinduernefra gulv til loft i hele lokalets langde er der en glimrende kontakt til det pulserendestr@gliv; biblioteket hrengersarnmenmed samfundet! Indhold og formidling pe hpjesteniveau...". Om bgrnebiblioteketpfl 1. sal skriver anmelderenbl.a.: ,,Bprnog voksnebliver formeligt trukket ind. Her er bide plads tilliv og glade dage allerforrest og til ro og fordybelse lrngere inde i biblioteket." Voksenbiblioteketph 2. sal forekommer anmelderentradionelt: ,,..enlille smulekedeligt og tat pakket med reoler... afdelingen er god at bevage sig rundt i...en fin og forstielis struktur...".


Beslutningenom at fastholdebibliotekets beliggenhedi bymidten havde og har stadig b6defordele og ulemper. Ulemper i form af for lidt plads og en uhensigtsmessig bygningsindretning,dflrlige adgangs-og parkeringsforhold, mangel pfl mBdelokalerbide til personale-og publikumsbrug,og endeligkrever publikumsafdelinger i mange etagermeget personale. Fordeleneved denneplacering er imidlertid ogsfl mangeog store:Et bibliotek i tat tilknytning til teateret - i Fredericiasabsoluttecentrum, hvor mange menneskerferdes, med vinduer til verdenudenfor, vinduer som samtidig viser ind til bibliotekets mansfoldighed. Udviklingen af FredericiaBibliotek er fortsat, trods de alvorlige nedskeringer,som i 1998ramte bibliotekerne. Endnu engangmfltte musikken og dennegang ogsi de 6vige nye medier som video og cd-rom, holde for. Indkgbet blev sat pfl vigeblus. Forventningerneom en ny bibliotekslo%som sandsynligvisville ggre de nye medier obligatoriske for alle biblioteker, gjorde at man bevaredehibet om, at dennetilstand ville blive kortvarie.

Brugerne,isrer de yngre, og personalet havde svart ved at forestille sig et modernebibliotek, pi vej ind i et nyt flrtusinde,uden et tilbud i de medietyper,som af stadig flere betragtessom sidestillet med de trykte medier. Tankerne om opret-


telse af et musicalakademi,som en hgjere uddannelsesinstitutioni Fredericia,underst@ttedeforventningemetil genoptagelseaf musikindkgb. Pi Internetomrfldetudviklede FredericiaBibliotek en professionelkursusvirksomhed, som tilbpd serlige brugertilpassedekurser i s@gningaf relevanteinformationer pi Internettet.Kurserneblev frekventeretaf bide kommunalt og privat ansatte,og indtagm.v. for terne gjorde det muligt at fortsette udviklingen af tilbud om databaseadgange personale gav bibliotekets smi med egentlige betalingskurserne brugerne.Sidelpbende introduktioner til Internettet larte brugerneat s@geinformation og sendee-mails.


- NYE BRUGEREAF BIBLIOTEKET INDVANDRERE Shamila Sriramanathan. 17 Frforteller: Jeg kom til Danmark fra Sri Lanka, da jeg var to flr. Indtil jeg var I 3 flr boedej eg med min familie i Aabenraa. I 1996 flyttede vi til Fredericia.I Aabenraaog ogsfl i Fredericial5ntejeg alle bgger i skolebiblioteket. Fgrst da jeg kom i gymnasietbegyndtejeg at lflne pi biblioteket. Jeg l6ner mest bpger til mine opgaver,og si finder jeg oplysninger pi Internettet. Jeg opdagede,at biblioteket brugesaf rigtig mangemennesker, og at det er svprt at ffl skaffet de bpger, man skal bruge, hvis maq ikke kommer i god tid. Der er travlt pi biblioteket i opgavetiden,og jeg kunne godt tanke mig, at skolernekunne fordele afleveringstidenfor opgaverne... Jeg tror bibliotekareme har et stressetarbejde,og de kommer ud for merkelige opgaver - en dag sl jeg en ung mor finde b4ger med et skrigendebarn pfl armen - hold lige barnet, sagdehun til bibliotekaren. Vi andengenerationsindvandrerebruger biblioteket meget,fordi uddannelseer si vigtig for os. Biblioteket er et godt sted at mgde sine venner - ogsi pfl Internettet.


2000 Med irtusindskiftet ansesinformationssamfundetfor realiseret,og der tales om flere ,,flye" samfundstyper:,,Kompetencesamfundet", ,,Dr@mmesamfundet", ,,Vidensamfundet",,,Netv&rkssamfundet". Alle disseteoretiskesamfundstyperintegreresi biblioteket. Her indhentesinformationer, dissebearbejdesaf den enkelte eller i et samarbejde,et netverk, og bliver til viden. Viden er med til at give kompetence,bide fagligt, socialt og personligt og dermedbliver det enkelte menneskei standtil ogsi at deltagei og udfolde sig i det nye samfund,som miske er drommesamfundet.Biblioteket vil altsfl stadig spille en vesentlig rolle for det enkeltemenneskesudnyttelseaf sit fulde potentiale,for bevarelse af en kulturel identitet og for vedligeholdelsenaf et ngdvendigt forandringsberedskab. FredericiaBibliotek gir en sprendendefremtid im@de.Det merkes at biblioteket er blevet mere synligt i kommunen.Bide som videns- og informationsformidler til alle de forskellige uddannelsestyper,til virksomhederm.v., som inspirationsstedfor det hastigt voksendemusikliv og som en del af det samledetilbud om kulturelle oplevelser. Pi FredericiaBibliotek vil udlinet af bgger stadig vere hovedattraktioneni mange flr endnu,men gradvis vil der ske en forskydning fra de trykte til de ikke-trykte medier. E-bogenvil vinde indpas og endre formidlingsformer - endnuukendtemedier og tilbud vil komme til. Selvom det virtuelle bibliotek er en realitet, med adgangtil at gi pi biblioteket hjemmefra, vil behovetfor at anvendedet fysiske bibliotek ikke aftage.Der vil stadig vrerebehov for den personligekontakt, for vejledning af enkeltpersoner,firmaer, uddannelsesinstitutioner m.v.. Der vil stadig vare behov for et mpdested,et sted, som kan vrererammen om den gode historie, hvor man i fred og ro kan bruge materialerne,og hvor der er sikkerhedfor, at dissereprasentereralsidighedog kvalitet.


FRA19OO KULTURUDVALGSFORMIEND

AndreasM. Carstensen

1900-21

Kristian Sar@e

1927-29

JensMathias Yde

1929-33

Louis Lomholdt

1933-43

Dorthea Thoning

t943-58

Carl Buch-Sorensen

1958-62

Erik Krautwald

1962-70

Bgrge Hansen

r9to-74

Egon Nyegaard

r974-78

Kjeld Pedersen

1978-90

BennyLauridsen

1990-98

Inger Davidsen

1998-


BIBLIOTEKSLEDERE

PoulWinding

t9r 7- 20

Margrethe Henriksen

1920-25

PoulWinding

1922-25

Otto Esben-Petersen

1925-33

Ejnar Gade

1933-63

SigurdBjeld

1963-16

Marie Holth

1976-84

Ellen FjeldgaardPedersen

1984-95

HelleWiese

1995-


UDLANSSTATISTIK

SamletudlAn

Materialebestand

1916

4927

2800

1936

16024

90356

1956

201562

51479

1976

457929

167291

1999

474674

239212

500000 400000 300000 200000 100000

Indb)â&#x201A;Źgertal 15206 21463 28256 451'14 47947

ts-a

/ -a

7

/ --"'-l'n"f

0

1916

1936

-n-

Samlet udlAn

-

Infl[yggertal

1956

1976

1999

- - - .Materialebestand


-

KILDER

Gade,Ejnar : L*

FredericiaBibliotek 1900- 30. november- 1950

Kirkegaard,Preben: Folkebibliotekerne i Danmark,Det danskeselskab, Kobenhavn.1948

'_

Lassen,H. Hvenegard :De danskefolkebibliotekers historie 1876-7940, K0benhavn.,l962

!

Thorsen,Leif :

De danskefolkebiblioteker 1940-83, Dansk B iblioteksc entraI. 1992

Arsberetningerfor 6reneIg2g - 85 !!

FredericiaMuseum Lokalhistorisk Arkiv for Fredericia og Omegn

:-


Fredericia Bibliotek 1900-2000  

Jubilæumsskrift