Issuu on Google+

Monument og kunstrum Rüdhuspladsen København


Forord Om R책dhuspladsen og metropolzonen


RÅDHUSPLADSEN

er en del af det der i løbet af de seneste år er blevet benævnt Metropolzonen. Metropolzonen er et slags paradoks fordi den ønsker at markedsføre København som storby mens de kvaliteter som i øjeblikket giver byen dets identitet ude i verden ikke er særligt fremherskende i netop denne del af byen. Når Tidsskriftet Monocle for andet år i træk giver København en sølvmedalje i konkurrence blandt verdens bedste byer er det med ordene “as charming and as green as ever”. Metropolzonen og Rådhuspladsen gennemskæres tilmed af byens mest trafikerede gade Åboulevarden der med tabet af betalingsringen udfordrer byens selvforståelse som cykelbyen og den bæredygtige metropol ? Nedrivningen af Skalabygningen sætter streg under de udfordringer som man er oppe imod når man skal udvikle denne del af byen. Den seneste større ombygning af Skalabygningen levede mindre end 25 år og blev dermed et af de mindst bæredygtige byggerier i Københavns nyere histore. Bygherren for det nye hus der sættes i stedet ejendomsselvskabet Norden udtaler : “»Så vi bad i stedet Lundgaard og Tranberg om at komme med et hus, der fungerer som et mere traditionelt byhus med butikker, restauranter og lignende mod gaden i de nederste etager og kontorer ovenpå, men det skulle være i en helt ekstraordinær kvalitet«. Udtalelsen tyder på at lektien er lært: Arkitektur i metropolzonen skal være god bybygning og så robust at den kan modstå tidens tand og den ulidelige lethed der uværgeligt præger metropolzonen som transitrum for turister og hastigt rejsende ind og ud af København. Rådhuspladsen er og bliver måske heller aldrig Københavnernes foretrukne byrum. Her kommer byens borgere når de har et ærinde eller ved særlige begivenheder som demonstrationer eller festligholdelse af statsmænd eller sportsstjerner. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i men det peger på at man må gøre sig de største anstrengelser for at kvalificere stedets særlige karakter: Københavns møde med “verden og det øvrige Danmark”


Metropolzonen ?


Forslag Monument og Kunstrum


Vores forslag til Politikkens åbne konkurrence om Rådhuspladsens fremtid ønsker at svare på udfordringen med en robust løsning der samler modstande og interessekonflikter i en vision der i 2018 kan formidle Københavns møde med Verden og det øvrige Danmark. Forslaget bygger på borgere og fagfolks kollektive bevidsthed om hvordan der skabes en smuk og brugbar plads og hertil tilføjer vi et MONUMENT der kan samle de iboende energier og modstande. Forslagets kant ligger i at afstå fra at designe. I stedet har vores forslag form som et konkurrenceprogram for udformning af Rådhuspladsen og et nyt monument på pladsen. Konkurrenceprogrammet er opdelt i følgende 7 afsnit : Vision Kunstrum Forudsætninger for pladsens udformning Monumentets placering og omfang Bedømmelseskriterier Økonomi og drift Deltagere


Vision


Her midt i Danmarks hovedstad skal opføres et monument. Til opgaven skal udpeges en internationalt anerkendt kunstner som gennem værket skal kunne formidle en oplevelse til alle der lægger deres vej forbi Rådhuspladsen i København. Værket skal appelere eller tale til alle på tværs af køn, hudfarve, nationalitet eller trosretning. Der er frie rammer for besvarelsen. Værket kan vælge at tale til os om præserende emner som fredelig sameksistens, globalisering eller klodens overlevelse, blot være en befriende pause eller skabe et kollektivt frirum i dets nærhed ?


Anish Kapoor

M. Sailstorfer

Elmgreen&Dragset

Ron Mueck

? Mary Miss

Ai Weiwei

Giacometti

T. Heatherwick


Kunstrum


Hvordan forløser man et steds fulde potentiale. Findes der noget særligt iboende karrakteristisk som i den nuværende udformning blot ikke til fulde kommer til sin ret ? Lurblæserne, dragespringvandet, H.C Andersen statuen, “den lille hornblæser”, nulpunktstenen cykelpigen og et nyt monument i pladsens indre ? Samlet skal Monumentet og den eksisterende kunst- og detaljerigdom udgøre et nyt kunstrum hvor monumentet føjer sig til rækken af eksisterende skulpturer og rummets detaljerigdom. Monumentet skal ikke stå alene men hele pladsen skal iscenesættes som et kunstrum hvor man bevidst eller ubevidst støder på en kunstnerisk og designmæssig bearbejdning der forøger pladsens detaljerigdom som belysning, inventar, taktile overflader, ornamentik, skrift og tegn. Det samlede forslag til et nyt monument og den arkitektoniske, kunstneriske og designmæssige bearbejdning af pladsen skal fremstå som en samlende fortælling og udgøre en robust helhed som også kan klare at være bagtæppe for de større begivenheder, events og demonstrationer på pladsen.


skiltning

skulpturer

klima

fra Nyrup til politikken

kunstrummets forankringspunkter

oplevelser over året

taktilitet

i berøring med rummet

belysning

noget andet end resten af byen

tegn og mønstre

kantzone

belægning

inventar

et sted at komme efter

et nyt gulv

nye lag af fortællinger

plads til alle

1:1 © 1:1 landskab

© 1:1 landskab


ForudsĂŚtninger for pladsens udformning


Rådhuspladsen skal ikke reduceres til en holdeplads for det sammensurium af krav og restriktioner som truer med at forvanske stedets identitet og sande potentiale. Forslag til den arkitektfaglige og kunstneriske udformning af pladsen og det nye monument sker med udgangspunkt i 5 bærende søjler : GULV Vester Voldgade nedlægges som traditionel kørebane så et nyt samlende gulv kan spænde fra H.C Andersens Boulevard og helt frem til facaderækken mod nordøst. I dette gulv integreres en mulighed for begrænset gennemkørsel, varetransport mm. på de bløde trafikanters præmisser. KANTZONE Nedlæggelsen af Vester Voldgade som traditionel kørebane giver plads til en større kantzone i pladsens østlige hjørne ved Lurblæserne. Forslagsstillerne skal komme med forslag til dets særlige karrakter og stemning. Der ønskes forslag som kan gøre det attraktivt at tilbyde andet end kun fastfood på dette sted i byen. BOULEVARD Der ønskes en klar markering af overgangen mellem pladsens gulv og boulevarden der fortsat er domineret af tung trafik. En ny trærække langs H.C Andersens Boulevard ønskes indarbejdet i forslaget. INFRASTRUKTUR Metroens krav til ovenlys, ventilation og adgange skal integreres i det overordnede design og evt. delvis integreres i det nye monument som placeres i samme ende af pladsen. FESTPLADS Størstedelen af pladsen og det nye gulv skal fortsat være tilgængelig som en egentlig festplads til flygtige programmer som demonstrationer, koncerter, events og borgerlige handlinger af regional, national eller global karrakter.


us

M

tn

M

M

M

ov en ve lys, nt tra ila p tio pe n r,

kif

s Om

b ing

Kantzone

Festplads

Nyt Vartov

Zo n

et

il b

eg rĂŚ n

se

tg

en

ne

m

kø

rse

l


Monumentets placering og omfang


Monumentet placeres så ca. 2/3 af gulvet foran rådhusets indgangsfacade fortsat er tilgængelig som hovedstadens og nationens festplads. En cirkel på plantegningen på den følgende side markerer den omtrentlige afgrænsning som placeringen skal ske indenfor. Metroens krav til ovenlys og ventilation kan evt. delvis integreres i det nye monument som placeres i samme ende af pladsen. Thomas Heatherwicks design til Bishop’s Court,Paternoster Square i London er et eksempel på en vellykket strategi som forslagsstillerne bedes forholde sig til. Ved udformningen af monumentet skal der rettes særlig opmærksomhed på størrelsen og udformningen af monumentets fodaftryk og hvorledes det harmonerer med pladsens øvrige brugsmuligheder.


Den lille hornblĂŚser

Monument

LurblĂŚserne Nulpunktstenen Cykelpigen

Dragespringvandet

H.C Andersen


Bedømmelseskriterier


Forslagstillerne skal give bud på den samlede udformning af Rådhuspladsen som et “Gesamtkunstwerk” der i alle skalaer integrerer design, arkitektur og kunst i et nyt kunstrum der kan kvalificere stedets særlige karrakter: Københavns møde med “verden og det øvrige Danmark”. Bedømmelseskriterierne er som bekrevet i dette konkurrenceprogram men kan opsumeres i følgende 7 punkter : Monumentets idé og udførsel. Monumentets evne til at appelere eller tale til alle på tværs af køn, hudfarve, nationalitet eller trosretning. Pladsen som kunstrum Pladsen som Gesamtkunstwerk, dets kvaliteter og sammenhæng fra den lille til den store skala Forslagets evne til at integrere infrastruktur i form af adgange, trapper, ovenlys og ventilation. Festpladsen og kantzones brugskvaliteter Materialernes kvalitet og holdbarhed


Ă˜konomi og drift


Dette for nationen så emblematiske projekt skal vise vores kulturs formåen i design, kunst og håndværk. Et udstillingsvindue til verden hvor Danmarks hovedstad træder i karakter og gør andet end blot leve højt på efterkrigstidens præstationer inden for kunsthåndværk, design arkitektur, byplanlægning og kunst. Til pladsens udformning og det nye monument er afsat 125 millioner svarende til 5% af udgiften til operabygningen i havnerummet. Til besvarelsen af opgaven vil der blive lagt stor vægt på forslagets beskrivelse af materialer og detaljer. Alle løsninger skal udføres af højeste kvalitet , være robuste og kun blive smukkere med tiden. Herudover er der på forhånd sikret financiering af midler bundet til drift og vedligehold af pladsen de næste 100 år.


Deltagere


Til at give forslag til Rådhuspladsen inviteres efter forudgående ansøgningsrunde 7 tværfaglige hold bestående af arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører og toneangivende kunstnere. Flere fagligheder kan inddrages efter ønske fra ansøgerholdet. Forskellige opfattelser af kunstarternes syntese har været diskuteret siden renaissancen og bliver fortolket med forskellige bevæggrunde i senere bevægelser som “Arts and Crafts”, “Wiener werkstätte” og i Bauhaus. I ansøgningen ønskes beskrevet hvorledes man ønsker at organiserer samarbejdsformen og hvorledes man opfatter idéen om et “Gesamtkunstwerk” i 2012

MONUMENT OG KUNSTRUM KBH 4. MAJ 2012


Monument & Kunstrum