{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

MEDDELELSER Nr. 184

Juli- august

www.fouat.dk

2012


INDHOLD 

 

Landsledelse og andre kontaktpersoner m.m. (Kolofon)

Side 2

Meddelelser fra kredsene  Danmarks første modstandsmand  Sprængning af FORUM – Året var 1943  Augustoprøret  Bombardementet af SHELLHUSET den 21. marts 1945  Tyskernes stærke fæstning – et besøg værd  Københavns kommunes reaktion -19. september 1944 

Side Side Side Side Side Side Side

Mindelunden i Ryvangen På vej imod et selvstændigt flyvevåben

 

Husker du….? Så kom og fortæl os om det Oplæg til besparelser – Debat om forsvarets fremtid

 

Praktiske oplysninger om foreningen og bladet Kalender

3 16 17 18 20 22 23

Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 27 Side 28

Forsidebilledet: Stunde Nul - Brandenburger Tor 1945 Med den betingelsesløse kapitulation ophørte Tyskland faktisk med at eksistere. Landets suverænitet overgik til de allierede besættelsesmagter. Kapitulationen havde i realiteten to sider: På den ene side det bitre nederlag og på den anden side den kærkomne befrielse fra nazismens terror. På samme måde er svaret på spørgsmålet om ”Stunde Nul” om det er det fuldstændige brud med fortiden eller om kontinuiteten ville vinde.

Formandskabet: Landsformand: Generalmajor Jørgen Sverker Nilsson Opnæsgård 83, 2970 Hørsholm  4586 6119  sverker@privat.dk

Skydeudvalgsformand/FOUAT Translatør, major Gregers Djørup  4879 2033  gdjoerup@hotmail.com

Næstformand: Fmd. for Københavns Kreds Forskningsbibliotekar D.B., major Jørgen Larsen Digterparken 76, 2750 Ballerup  4466 2548  jalars@larsen.mail.dk Forretningsfører: Oberstløjtnant af reserven Erik Petersen, Skovbrynet 4, Nødebo, 3480 Fredensborg  Privat: 4848 2467, Mobil: 4032 9109  vibekeerik@yahoo.dk eller hjv.erik@yahoo.dk

Redaktion: Major Mogens Pedersen Torvegade 30, 4200 Slagelse  5852 6315 – Mobil:4032 4312  mp.slagelse@stofanet.dk Webmaster: Kaptajn Peter Thomsen  pbt@sfam.dk Ekspedition og fordeling: Se forretningsføreren – modsatte spalte Kommende numre: Bidrag til kommende numre af Meddelelser: Se sidst i bladet. Meddelelser udgives ultimo februar, april, juni, august, oktober og december.

-2-


Københavns Kreds Formand: Forskningsbibliotekar D.B., Major Jørgen Larsen, Digterparken 76, 2750 Ballerup.  4466 2548 - : jalars@larsen.mail.dk Forretningsfører: Premierløjtnant Per Brix-Knudsen, Eskemosegårds Allé 42, 3460 Birkerød  4976 1217 - : brix.knudsen@mail.dk Kasserer: Oberstløjtnant Keld Meier Olsen, Valhøjs Allé 47 I, 2610 Rødovre.  3641 1021 - : keld.olsen@youmail.dk - Giro nr. 6 403 182. Skydeudvalgsformand: Premierløjtnant Ole Raae Andersen, Abildgaardsvej 17, 3000 Helsingør,  4921 0119 -  raae1@mail.tele.dk

Hr. Møller - in memoriam 13. juli 2003 Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste sender Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, R.E. de hjerteligste lykønskninger på Deres runde fødselsdag, - 90 år. Deres nationale grundholdning med bl.a. interesse og virke for bevarelse af minder fra vor fortid har aftvunget respekt og beundring i vor forening, hvor vi nyder godt af at have Kastellet som domicil for Københavns Kredsen. Også en hilsen på dagen til Deres frue. JØRGEN LARSEN

OVE HØEGH-GULDBERG HOFF

Esplanaden, København

31. juli 2003

Kære Major Jørgen Larsen. Tak for betænksomme linier og lykønskninger – også til min hustru – som meget værdsættes. Også tak for de positive ord om min person. Med venlige hilsener MÆRSK Mc-KINNEY MØLLER

Dødsfald Bestyrelsen har modtaget underretning om, at Major, civilingeniør, æresmedlem Ib Bering-Jensen (1.maj 1921 – 23. april 2012) er afgået ved døden. Især i årene primo 2000 færdedes han blandt skytterne, hvor han selv var en habil udøver af denne militære idræt. Men vi erindrer også Ib for hans lyst til at drøfte international politik, hvor han ofte forsynede os med litteratur. Tjeneste i Congooperationen 1961-62, oprydning på Thulebasen 1968, projektrådgiver for Verdensbanken i Egypten, hardship post i den Centralafrikanske Republik og Burma, - han var en spændende beretter. Æret være Ib Bering-Jensens minde. (Udnævnelse af æresmedlemmer bortfaldt ved vedtagelse af nuværende Vedtægter vedtaget på Årsmødet 2008)


Fra bestyrelsen Opmærksomheden henledes på, at bestyrelsen afholder møde 28. aug. 2012. Evt. bemærkninger m.m. modtages gerne fra kredsens medlemmer forinden og senest 10. aug. ved henvendelse til formanden. Forårsekskursion 22. maj 2012 Hver by har sin heks og ………. sin historie. Kalundborg er ingen undtagelse, hvilket byens vartegn i form af Vor Frue Kirke med sine fem tårne er et vidnesbyrd om. Kirken blev opført ca. 1200-1230. Årets ekskursion med 37 deltagere gik til fjordbyen, hvor samlingsstedet var hos værtsparret Janet og Knud Rasmussen i deres have. Her gav Knud, dagens guide, introduktion over et glas rhinskvin om turens forløb. Det var kirken med omgivelser, der var i fokus. Kirkens grundplan er et ligearmet græsk kors med det 44 m høje firesidet tårn opført i midten omgivet af fire ti m lavere ottesidede tårne placeret på korsarmenes afslutning. Det midterste tårn benævnes Mariatårnet efter jomfru Maria og de fire mindre tårne er opkaldt efter hver sin helgeninde. Kirken virker enormt stor, men overrasker ved sin indre lidenhed. Den meget farvestrålende altertavle fra 1650 fanger straks den besøgendes blik. Bynavnet vidner om fordums tid med levninger her af Esbern Snares Borg fra 1100tallet og århundreder igennem af stenhuse fra senmiddelalderen. Vi hørte om og så kirkeladen, Bispegården, museet og lighuset (ikke åbnet). Kirken regnes for et vigtigt bidrag til den europæiske middelalder arkitektur. I den smukke udsigt over fjorden lagde man mærke til radiofonistationen med sine master på Gisseløre Tange og mindedes ’Danmarks Radio, København og Kalundborg’. Dagen sluttede med godt samvær over en velsmagende frokost i Marineforeningen. Tak til Janet og Knud for denne oplevelse. Jørgen Larsen Foredragssæson 2012-I

Torsdag den 26. januar holdt arkivar, seniorforsker, cand.phil. Nils G. Bartholdy foredrag om sit fagområde som Rigsarkivets heraldiske sagsbehandler for bl.a. Forsvarets våbenskjolde og mærker. Nils Bartholdy har været ansat ved Rigsarkivet i over 40 år og har siden 1985 været sagsbehandler på det omtalte område. Foredragsholderen indledte med at vise et gammelt billede af slaget ved Bornhøved, hvor han takket være de viste skjolde kunne påvise, at hovedpersonerne var Valdemar Sejr og Grev Henrik af Schwerin. Således identificerede konger og adelige sig altså i middelalderen, men det var først langt senere, at militære myndigheder, enheder og soldater bar synlige mærker, som viste deres organisatoriske tilhørsforhold. Så sprang vi frem til vor tid. Vi så tre sæt mærker for Forsvarets øverste ledelse. Først det fælles meget flotte og heraldisk korrekte mærke for Forsvarskommandoen og Forsvarsstaben. Dernæst Forsvarschefens personlige mærke med de korslagte kommandostave og endelig det moderne mærke for hele Forsvaret med et kvadratisk dannebrog omgivet af tre grå ”volde”, vistnok symboliserende Trælleborg, kronet med en moderne, stiliseret udgave af kongekronen. Mærket er fra 2001, og illustrerede de helt forskellige stilarter, Forsvaret har benyttet. Den officielle kongekrone kan ses på Rosenborg, men man må gerne stilisere den; men den er samtidig beskyttet af straffeloven, så firmaer ikke må benytte en krone, som kan forveksles med kongekronen. Så fulgte en gennemgang af udviklingen af hærens regimentsfaner med eksempler fra Fr. III’s og Chr. V’s tid, hvor heraldikken var knyttet til de enkelte enheder. Dernæst fulgte en lang række af Livgardens faner gennem tiden afvekslende med Gardehusarregimentets.

-4-


Efter 2. Verdenskrig blev man opmærksom på, hvorledes de britiske soldater på deres uniformer havde regimentsmærker af messing, som afspejlede regimenternes funktioner. Dette ledte til en tilsvarende udvikling i Danmark, hvor alle regimentsmærker var af messing undtagen Livgardens, der var en blanding af messing og hvidt metal. Disse mærker fik en kolossal udbredelse lige fra brevpapir til sportstøj. Så ønskede også andre myndigheder at få egne mærker, herunder Forsvarets Regnskabstjeneste i 2006, Forsvarsakademiet i 1969 og DANILOG I 2000. Hærens Logistikskole fremsendte i 1996 et forslag til et mærke, som sammenbrokkede alt, hvad logistikverdenen beskæftiger sig med, og da måtte den heraldiske konsulent gribe ind og foreslå et mere enkelt mærke. Så fik vi en gennemgang af ”balladen” om Gardehusarregimentets nye mærke. Det var vigtigt, at det havde relation til hestene og endte som bekendt med en hestemaske til en stridshest, skønt gardehusarerne var opklaringsenheder og aldrig havde haft pansrede heste. Når man alligevel valgte den, var det fordi de tre sammenlagte regimenter havde hver deres historie, og den passede med, at det nye regiment i sit mærke også havde Chr. IVs monogram. Samtidig bestemte man, at hvis alle tre regimenter havde fanebånd fra det samme slag, skulle kun et fælles fanebånd repræsentere alle tre. Kongelige faner overrækkes af regenten, og i fanespyddet vises monogram for den konge, som har oprettet regimentet. Regimentsmærkerne er grundlæggende af messing; men i de senere år er de i mange tilfælde i forstørret udgave blevet farvelagte for at blive anvendt som gaveplaketter o. lign. Farverne er fremkommet ved, at man på Tøjhusmuseet har studeret de farver, som tidlige indgik i de enkelte regimenters uniformer. Desværre bryder disse plaketter fuldstændigt med de heraldiske regler for anvendelsen af farver. Foredragsholderen anbefalede derfor, at man i stedet placerer et evt. forstørret messingmærke og regimentets navn på en træplade formet som et skjold. De heraldiske farveregler omfatter guld (gul), sølv (hvid), rød, blå, sort og grøn. Metal skal støde op mod farver. Mærket skal være tydeligt, ligesom man i gammel tid på afstand skulle kunne se hvem, der kom ridende. Dernæst fremvistes et antal meget moderne grafiske mærker. Det drejede sig om Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets koncernfælles Informatiktjeneste, Forsvarets bygnings- og Etablissementsforvaltning og Forsvarets Mediecenter. Disse myndigheder har ønsket at brande sig på meget moderne vis og har tilsyneladende for store summer ladet sig forføre af moderne designere. Det var ikke umiddelbart muligt at udlede nogen forbindelse mellem disse logoer og myndighedernes funktioner, og om heraldik var der mildest talt ikke tale. Så vendte vi os mod søværnet. Vi indledte med symboler på agterspejlet af et linieskib og en fregat fra 1692. Linieskibet ”Dannebrog” var opkaldt efter Dannebrogordenen, og dets agterspejl havde reference til denne. Fregatten ”Jylland” bar på agterspejlet en løve og de ni hjerter. Herefter fulgte søværnet traditionerne. Efter 2. verdenskrig gennemfører man konsekvent ensartede våbenskjolde med et skjold, der hviler på et anker. Skjoldet relaterer sig så til enhedens navn eller funktion. Farvereglerne overholdes, ligesom figurerne fylder hele feltet. Større antal skibe af samme klasse, som f.eks. Holm-klassen, kan alle have samme tegning men forskellig sammensætning af farver. På alt dette så vi en lang række eksempler. Flyvevåbnets mærker er alle opbyggede med et skjold placeret på et kronet vingefang. Her forekommer også ens figurer for enkelte skjolde, som så anvender forskellig farvesammensætning. Alle skjolde er heraldisk korrekte.


Statens heraldiske konsulent har også haft at gøre med udformningen af Forsvarets Medalje fra 1991 og Forsvarets Medalje for Tapperhed fra 1996. For begge gælder, at de i modsætning til andre medaljer ikke bærer majestætens portræt. Hærhjemmeværnet begyndte allerede i 1949 at have metalmærker til uniformerne. Man skabte et fællesmærke med en fakkel, en maskinpistol og en økse. De meget individuelle våbenskjolde udviklede sig herfra. Fælles for dem er, at hærhjemmeværnet er meget glad for den grønne farve. Hjemmeværnsdistrikterne har også i tidens løb fået 27 faner, men da der ikke er tale om kongelige faner, fører de ikke majestætens navnetræk hverken på fanen eller på fanespyddet, som i stedet viser de tre løver fra rigsvåbnet. Formentlig inspireret af, at amerikanske generaler ofte ses med en fane bag skrivebordet, er der i de senere år fremkommet et antal embedsfaner til skoler m.v. Disse er først og fremmest til pynt og er ikke kongelige faner. Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet følger samme skabeloner som deres moderværn under streng iagttagelse af de heraldiske regler. Til slut så vi eksempler på våbenskjolde fra Norge og Sverige. I Norge fører alle statslige myndigheder et ensartet kronet løveskjold. Også Sverige har en fast skabelon for alle militære myndigheder. Til allersidst gjorde foredragsholderen opmærksom på, at Rigsarkivet ønsker at skabe en database over alle aktuelle våben og mærker i Forsvaret. Både Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen har sagt ja til at medvirke, men foreløbig er der ikke sket andet, end at han som Rigsarkivets sagsbehandler på området har fået forlænget sin ansættelse til han om to år bliver 72 år. Hans A. Schrøder.

Torsdag den 9. februar berettede arkivar i Rigsarkivet, seniorforsker, ph.d. Peter Birkelund om Modstandsgruppen Holger Danske. Ifølge sin kontrakt, kan Peter Birkelund benytte ¼ af sin arbejdstid til forskning, og dette har resulteret i et tobindsværk om Modstandsgruppen Holger Danske. Indledningsvis havde han været betænkelig ved at tage dette emne op, idet han som historiker følte, at han måske stadig var for tæt på denne modstandsgruppe, idet hans far, Hakon Birkelund (senere officer i flyvevåbnet), på et tidspunkt havde været afdelingsleder i Holger Danske. Det viste sig imidlertid, at mange af de gamle modstandsfolk var mere villige til at betro sig til ham især vedrørende følsomme emner som likvidering af stikkere, end de ellers havde været. En af opgaverne har været at identificere så mange medlemmer som muligt. Alle fik ved befrielsen et id-kort og mange kopier af disse findes stadigvæk. Også veteranforeningers medlemslister har været til stor hjælp. Foreløbig er det lykkedes at identificere cirka 700 mennesker med tilknytning til Holger Danske. Ud over medlemmer var der nemlig også et betydeligt antal logiværter, kurerer og andre hjælpere. Det hele begyndte i forretningen Stjerne Radio i Istedgade 31 i København. Det var modne mænd, som var antikommunister, mange var gamle gardere, og mange havde deltaget i Vinterkrigen. De var dybt frustrerede over den tyske besættelse, men også over at de ikke var blevet givet en parade i deres finske uniformer, da de vendte hjem i 1940. Forretningen provokerede tyskerne ved at sætte højtalere ud på fortovet og spille engelske soldatersange, når tyskerne marcherede forbi. Desuden spillede de også udsendelser fra BBC. I Sommeren 1943 blev det for meget for politiet, og forretningen fik strenge påbud om at standse provokationerne. Den første modstandsgruppe af det, som siden blev til Holger Danske, blev dannet i april 1943. Lederen var Josef Søndergaard med dæknavnet Tom. Gruppen var på kun ca. 20 mand med omkring 35 hjælpere. Gruppen blev dog opløst i september samme år og måtte flygte til Sverige. Fra september 1943 til juni 1944 genopstod gruppen nu

-6-


med Jens Lillelund som leder. De var ca. 135 mand og ca. 200 støtter. Man kontaktede BOPA, som var kommunistisk og var grundlagt af spaniensfrivillige. Man ville samarbejde med alle, som ville samarbejde imod tyskerne. Man allierede sig med kaptajn i Hærens Flyvertropper Poul Sæby, som var sprængningsekspert og om det plastiske sprængstof, som BOPA havde modtaget fra England. Mellem Holger Danske og BOPA udviklede der sig en arbejdsdeling. BOPA tog sig af de større sabotager i flere tilfælde med Holger Danskes folk som bevogtningspersonel. Holger Danske tog sig af de mindre opgaver i København og på Frederiksberg. Holger Danske måtte selv skaffe sig våben. Det skete i forbindelse med ”hold-up”, ved likvideringer, afvæbning af sabotagevagter, overfald på depoter og fremstilling af stenguns. Allierede våben fik man først efter krigen. Den 24. august 1943 gennemførte Holger Danske deres største sabotage. Tyskerne havde netop rekvireret Forum på Frederiksberg til indkvartering af 2.000 soldater. En 30 kg bombe skjult i en ølkasse blev bragt til eksplosion. (Se artiklen nedenfor) Tom og inspektøren blev såret, og Tom blev arresteret og sigtet for sabotagen. Alle øvrige blev eftersøgt og måtte til Sverige. Citronen skulle også have været med ved denne lejlighed, men han kunne ikke få fri fra arbejde. Med falske politiskilte fik to modstandsfolk udleveret Tom fra fængslet med den forklaring, at han skulle til afhøring på Politigården, hvorefter han kom til Sverige. Dermed fik gruppen navnet Holger Danske. Da der endnu ikke var etableret egentlige flugtruter til Sverige, måtte man klare sig ved at bestikke fiskerne. Nu var kun Lillelund tilbage. Arbejdet blev nu organiseret i fem grupper. Lillelund og hans venner m.v., kadetter og studenter, Smallegadegruppen, kornetter, hvoraf 10 senere blev henrettet, mens Bob Ramsing overlevede og endelig Dansk Samling ved Jørgen Barfoed. I løbet af 1944 blev der erklæret sabotagestop for at opbygge Hjemmehæren som støtte for en mulig allieret invasion. Samtidig begyndte man at organisere sig mere militært med afdelinger, kompagnier, delinger og grupper, som ikke skulle kende hinanden. Man var blevet sikkerhedsminded. Den 29. april 1944 lød en række eksplosioner i Ørstedsparken. Det var Holger Danskes måde at markere prinsesse Benediktes fødsel, eftersom batteriet Sixtus jo ikke længere var bemandet. Den sidste sabotage, den 13. marts 1945, var rettet mod Det Danske Petroleums Aktieselskabs depot på Tuborg Havn. Den blev initieret af SOE, og der gennemførtes samtidig sabotage mod tilsvarende anlæg i det øvrige Danmark. I øvrigt kunne det konstateres, at ingen danske sabotagevagter på noget tidspunkt forsøgte med våben at forhindre en sabotage. Ud over sabotageaktioner stod Holger Danske også for et betydeligt antal likvideringer. Det var et problemfyldt emne at forske i, fordi det i høj grad var et tabu, og det var derfor vanskeligt at gennemføre interviews, da mange ønskede at sikre sig anonymitet. Mange fik denne opgave tildelt, idet der ikke blev udpeget bestemte ”specialister” til det. Ikke desto mindre foretog Flammen og Citronen tilsammen 11 likvideringer. Officielt foretog Holger Danske 118 likvideringer og 52 drabsforsøg, men foredragsholderen mente, at der nok snarere var tale om ca. 140 likvideringer. På landsplan drejede det sig formentlig om ca. 400. Spørgsmålet er, hvem der besluttede drabene. Denne beslutning kunne træffes på alle niveauer, helt oppe fra eller på gruppens initiativ. Officielt var alle blevet ”dømt”, men det var en forklaring, som i maj 1945 var opfundet til lejligheden. Drab begået i Modstandsbevægelsens navn skulle henlægges. Frode Jakobsen stod som eksponent for ikke at undersøge drabene. 125 mere tvivlsomme drab blev undersøgt, men rapporterne blev skrevet om og givet til Frode Jakobsen. Det kan dokumenteres, at ni drab var rene fejltagelser. Andre blev dræbt,


selvom de ikke bevisligt var stikkere, men blev skønnet til fare for Modstandsbevægelsens sikkerhed. Pårørende fik brev om, at vedkommende havde påkaldt sig Modstandsbevægelsens opmærksomhed. Man overvågede mulige stikkere, men ofte måtte man forlange at se legitimationskort for at sikre sig, at det var det rigtige offer. Man retfærdiggjorde disse drab over for sig selv ved at erindre, at netop på grund af stikkerne var mange modstandsfolk døde. For mange af dem, der blev udpeget til at foretage likvideringerne, gav dette anledning til livslange traumer, men de selvmord, der siden forekom, kan ikke med sikkerhed føres tilbage til begivenhederne under besættelsestiden. Blandt mange modstandsfolk gav det også anledning til stor bitterhed, da Hartvig Frisch efter befrielsen udtalte, at likvideringerne var det rene mord. Selv efter den 4. maj 1945 forekom 12 måske 25 drab, fordi ofrene var udpeget inden befrielsen. Statsadvokaten undersøgte sagerne, men kom til den konklusion, at man måtte acceptere det, og at det således ikke var ansvarspådragende. Holger Danske mistede 64 faldne, hvoraf de 14 blev henrettet. Medlemmerne af Holger Danske var gennemgående veluddannede, og ikke mindre end 9 % af dem kom siden i Blå Bog. De var en elite, som opnåede høje stillinger i samfundet, og mindst halvdelen kom til at bo attraktivt ved Strandvejen, Hellerup, Gentofte og i det øvrige Nordsjælland. Hans A. Schrøder

Særudstillingen ’Krig og Kunst’ på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot Frem til 31. aug. 2012 udstiller kunstmaleren Mathilde Fenger sine billeder fra et besøg hos vore soldater på ISAF-hold 10 i Afghanistan i 2010. Formålet har været at vise situationer, altså en art bataljemalerier, en historisk dokumentation og ikke så meget at skildre personer. Det blev til en billedserie på 26 oliemalerier i størrelsen 145x185 cm. (Museets åbningstid daglig kl. 10-17, - bør dog bekræftes på tlf. 4826 0439) Bestyrelsen ønsker kredsens medlemmer en god sommer med på gensyn til første foredragsaften 11. okt.!

 Storstrøms Kreds

 Kredsen er nedlagt,

da det desværre ikke har været muligt at vælge eller udpege en bestyrelse. Flere hidtidige medlemmer har heldigvis tilsluttet sig enten Midt- og Vestsjællands eller Københavns kreds. Vi håber, at flere vil følge deres eksempel. Landsledelsen.

  Midt- og Vestsjællandske Kreds Formand: Oberstløjtnant Hans Jürgen Jürgensen, Felixvej 3, Slots Bjergby, 4200 Slagelse  5853 2793 - : hjjurgensen@hotmail.com Forretningsfører: Premierløjtnant Holger Janns, Gammelgårdsvej 7, 4242 Boeslunde  5814 0624 - : h.janns@gmail.com

-8-


Siden sidst

Kredsen var med til Repræsentantskabsmøde 2012 i Odense. Som det er fremgået af Formandsskabets beretning i sidste nummer, var der tunge emner på programmet: 1. Hvad er fremtiden for FOUAT Sydsjælland og Lolland-Falster? 2. Hvad er fremtiden for vores blad, ”Meddelelser”? Angående det første emne var det sådan, at trods en meget aktiv indsats fra formandsskabets side, så var der ingen mulighed for at opretholde kredsen. Den er derfor også – jf. sidste nummer - ”opløst”. Det er rigtig trist, for der var og er mange gode medlemmer i den kreds. Jeg ved det, fordi jeg en gang i fordums dage selv var tjenstgørende ved Falsterske Fodregiment (sammen med redaktøren af dette blad (Mogens Pedersen) og FOUAT´s forretningsfører (Erik Petersen). Regimentet var et af de gode og levende regimenter med en masse ildsprudende officerer af alle slags. Hjemmeværnet på ”sydhavsøerne” var også noget særligt. Nok især fordi det – lige som bornholmerne – følte, at de var i forreste linie og måtte yde noget ekstra. Det gjorde de så sandelig også. Men det var den gang. Der synes ikke at være vilje til at tage slæbet med at holde liv i kredsen, og det er jo nu en gang medlemmerne, der bestemmer. I vores kreds kan vi så glæde os over, at tre medlemmer fra ”syden” har valgt at melde sig ind i vores kredsforening. Vi byder dem hjertelig velkommen og håber at se dem (og gerne høre dem) til vore arrangementer. Vi håber også, at flere vil følge det gode eksempel – vel vidende, at der er en times kørsel fra Storstrømmen til Vestsjælland. Men hvis emnet er interessant nok, så kan det måske alligevel lokke. Vi vil lægge os i selen, i håb om at gense gamle ”krigskammerater”. Vi overvejer, om vi evt. kunne lægge nogle af vore arrangementer i dagtimerne (foredrag). Det andet emne er meget nemmere – for os – for vi har faktisk afklaret det internt inden repræsentantskabsmødet. Løsningen bliver som beskrevet i sidste nummer af vores blad: Det vil snart udkomme digitalt – men folk med særlig hang til papir – kan, mod betaling – også få det på tryk. Men det koster. Det er den enkelte kreds, der står for distribution og opkrævning af penge. Så vi er ”off the hook” som de siger på den anden side af Nordsøen. Vi har valgt ”den digitale model” fordi næsten alle vore medlemmer er på internettet. 12. april havde vi en rigtig god aften,

hvor temaet var 9. april 1940. Det er sikkert ikke første gang det tema er på dagsordenen. Men det er garanteret første gang, at det havde det indhold; - Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik frem mod 1940. Det var ikke lige det, de havde bildt os ind i skolen og i forsvaret (OL H.J. Jürgensen) - Verdenshistoriens første operative luftlandsætning på Masnedø og sikring af broerne mellem Falster og Sjælland (OL-R Knud Bruun Rasmussen) - Kampene i Sønderjylland (østlige del) i en beretning fra en ung slagelseaner, som var i 4. bataljon/6. Regiment (senere Fynske Livregiment) (OL H.J. Jürgensen på baggrund af en beretning fra Anders Peder Jensen, hvis søn er medlem af foreningen) Et lille kig fremad

Skydning 2012 Vi har noget terræn, som vi skal have taget tilbage. Tænk på, hvor gode vi var for få år siden. Så nu må vi tage os sammen (eller er det modviljen mod at skulle pudse trofæerne, der får os til at ramme ved siden af?).


Sådan ligger skydeprogrammet i år: Alle skydninger gennemføres på banen ved Bredetved. Torsdag 24. maj kl. 1900 Torsdag 14. juni kl. 1900 Torsdag 16. august kl. 1900 Torsdag 23. august kl. 1900 Lørdag 25. august: Præmieskydning kl. 1000 og derefter den Jannske skydefrokost Sommerudflugt 2012

Vi har aftalt en gentagelse af udflugten til ”Andelslandsbyen Nyvang” i nærheden af vores skydebane på Bredetved. Det har Søren Nør og Mogens Røgind nu fået skruet sammen, så det skal nok blive godt. Vi mødes ved Andelslandsbyen lørdag den 18. august kl. 1000 og får en guided tur rundt i og omkring byen. Bagefter er der så mulighed for ”picnic” (det er jer selv). Foreningen giver de fornødne drikkevarer. Tilmelding til Holger senest onsdag den 15. august.

  Fyns Kreds Formand: Major Kjeld Frimuth, Åbakkevej 24, Korup, 5210 Odense NV  6594 2530 - : kfrim@hotmail.com Forretningsfører: Kaptajn Erik Lykke Pedersen, Ildfuglevænget 64, Hjallese, 5260 Odense S.  4050 0793 - : e-t.lykke@cdnet.dk giro 903-4730

Kommende aktiviteter August

Skydning på pistol i SKALLEBØLLE følgende tirsdage 07., 14., 21. og 28. - alle dage kl.16-18. Den 28. spiser vi den medbragte mad og drikker formandens pils efter landspræmieskydningen og uddeling af præmier - så der slutter vi lidt senere. Den 5. september

Markering af Danmarks Udsendte ved Stenen ved Dannevirke i samarbejde med Garnisonskommandanten i Odense, De blå Baretter, Fyn, og Soldaternes Fællesrepræsentation. Den 8. september

Fugleskydning kl. 9.00 på Dannevirke. Morgenkaffe kr. 30, og frokost kr. 100, alt med tilmelding senest den 15. august på tlf.3032 1408. Mød op til et hyggeligt samvær. FOUAT FYN på vikingetogt til Ribe og Sylt

Af kaptajn Palle Christiansen Solen skinnede med rettidig omhu, da formand Kjeld Frimuth bød velkommen til 35 udflugtslystne fynboer, som var mødt op i Højstrup. Første tema var ”Ribes Vikinger”, og derfor føler vi trang til at riste et par runer over den meget vellykkede tur. Der skulle rastes inden vi forlod det fynske kontinent, og valget faldt på rasteplads ”Lillebælt Nord”. Her blev der båret friskbagte rundstykker og fynsk brunsviger frem. Den med det høje sukkertal! Det varmede om hjertet at møde gamle venner fra foreningen, f.eks.: Helge Lohmann og Kirsten, Torben og Annemette Justesen, Leif Petersen og Kurt Holmegaard-Nielsen, Sanne Høgsland Leif Mosegaard og Peter Mogensen, Jørgen Christiansen, og Lars Falkenberg og alle de andre! Det var kun et lille udsnit af det glade selskab.

- 10 -


Gennem det nygrønne landskab kørte vi til Danmarks ældste by, Ribe. Byen, som med sine 1300 år på bagen, allerede var en stor handelsplads, da vikingetiden startede i år 800. Vikingetiden varede i 300 hidsige år. En periode hvor skandinaviske vikinger erobrede store dele af Vesteuropa og Rusland. Besøg på en vikingeboplads...

Ved Odins Plads i Ribe gik vi på opdagelse i museet ”Ribes Vikinger” Her var opstillet nogle spændende museumstableauer hvor vi kunne opleve hvordan nordens oldtids bonde- og fiskersønner havde indrettet sig på den tids vikingebopladser. De var ikke blot sanseløse bersærkere, de var også almindelige mennesker som boede i veludviklede landsbyer. Samtidig var de i besiddelse af meget organiserede kampfærdigheder. At det så ikke var lige stuerent det hele, som de foretog sig på togterne - det skal ikke forhindre os i at være stolte af dem som vore forfædre. I Ribe museet var der en model af et vikingeskib. I det lille fartøj må det have været et meget langt og anstrengende togt over Nordsøen og til England! Formand Kjeld Frimuth's hirdmænd og hirdmændinder var nu selv klar til togtet mod den nordfrisiske ø, Sylt.

Vadehavstogtet...

Fra Ribe gik turen over Rømødæmningen, hvor vi havde god udsigt til vadehavet og marsken, hvor små bovnede digelam gik og åd sig mætte i det saftige marskgræs på digerne. Fremme ved Havneby på Rømø entrede vi det gode skib "Sylt-Fähre" som sågar er hjemskrevet i Limassol på Cypern. Mændene og kvinderne fra nord skulle nu på togt til den nordfrisiske ø Sylt. De fynske vikinger huggede bravt ind i bjergene af sild, rejer og laks. Alle sammen var vi én stor familie. Ikke ret mange fik tid til at betragte vadehavet og sælbankerne udenfor færgevinduerne. Et par enkelte holdt dog øje med de store hvide klitter hvor det siges at mange turister ynder at holde "Adam og Eva" ferie. Samtidig skulle der jo skåles med Egon Åskov, Gurli Ikjær, Mogens Johannsen, Tommy Christensen med sin flotte hat, med Gert Riber Schultz og den glade mand, Erik Lykke Petersen. Formanden Kjeld Frimuth skulle der også hilses på. Og så lige resten, som ikke blev nævnt.


På opdagelse i List.

Så fik vi et par timer i havnebyen List. I bragende sommersol. Det er en meget mondæn kurby med shopping og kurvestole, sildebrød og hyggelige restauranter, og overophedede priser. Øen Sylt har tilhørt Danmark indtil det militære nederlag i 1864, og har siden været tysk. Enten på trods heraf, eller på grund heraf, tog de ikke mod danske kroner i List! Under 1. Verdenskrig blev List stærkt udbygget med tyske militære installationer: ubådsbaser, torpedostationer og vandfly. Der er stadig rester af de gamle kasernebygninger i byens nordlige del. Kl. 15.30 sejlede vi tilbage til Danmark, mætte af mad og sol og oplevelser. Med et strejf af vikingetiden i tankerne.

 Sydjysk kreds Formand: Oberstløjtnant J.E.E. Bro, Skovkrogen 36, Mølholm, 7100 Vejle.  7583 3548 - : ilbro@mail.dk Forretningsfører: Major Ole E. von Holck, Granbakken 15, Taulov, 7000 Fredericia.  7556 2992 - : oevonholck@gmail.com Siden sidst

18. – 20. april gennemførte kredsen en spændende tur det nørrejyske. 13 blev vi i alt, og det er vel ikke noget at prale med; men bestyrelsen trøster sig med, at begejstringen blandt de der kom, var stor. Vi fik en spændende rundvisning på Børglum Kloster, værtinden - Anne Rottbøl – var guide. Om aftenen på hotellet førte J. Reiner Petersen os vidt omkring og langt ind i krogene med sit spændende foredrag, ”Menneskenes spor i Hanherreds natur”. Sanden Bjerggård Hotel spandt det hele ind i et net af kulinariske nydelser. Specielt viste det sig, at programmets ambitioner passede til deltagernes alder. Ingen stress, ingen der kedede sig, men masser af hyggeligt samvær. Bustur til Sydslesvigs vestkyst og Frederiksstad den 22.-23. september 2012.

I erkendelse af, at vi næppe kan skaffe tilmeldinger nok til – økonomisk – selv at kunne bære en bustur, har bestyrelsen besluttet at droppe planerne om den tidligere omtalte tre-dages-tur til Holsten. I stedet har vi besluttet, at slå pjalterne sammen med en anden forening, der har vanskeligheder med at fylde busser. Det drejer sig om ”Historisk Samfund for Sydøstjylland”, der velvilligt er gået med til et samarbejde. Bussen udgår fra Vejle (med opsamling ned gennem Jylland) via Süderlügum til Frederiksstad (byvandring og sejltur). Derefter besøg først ved Ejder-dæmningen, så til herresædet Hoyerswort (rundvisning og kaffe), og endelig til hotel i Tönningen. Anden dag besøger vi Hallig Hooge, hvor vi i hestedrevet prærievogn kører rundt til øens mange seværdigheder. På hjemvejen spiser vi aftensmad i Süderlügum, og vi forventer at være hjemme ca. kl. 21. Prisen pr. person bliver kr. 1.995-, og den dækker bus, dansk guide, overnatning i dobbeltværlse, fuld forplejning fra formiddags-rundstykke 1. dag til aftensmad 2. dag, entreer, sejltur, hestevogn og færge. Detailplan for turen vil tilgå alle medlemmerne pr. post eller e-mail. Regn med at tilmelding skal ske primo August med betaling senest 15. august. P.S. Bestyrelsen har mødt stor velvilje fra Historisk Samfund for Sydøstjylland, og vi mener med dette arrangement at have fundet både en løsning på vores problem med

- 12 -


at fylde busser, og nogle spændende mennesker at være sammen med. Meld derfor til i rigelig mængde! Pistolskydning i Varde 12. september.

Nærmere tilgår i august-nummeret. Datoen kan blive ændret.

 Midtjyske Kreds Formand: Oberst Michael Svejgaard, Poppelvej 5, 7470 Karup  2096 9560 - : SES@PC.DK Forretningsfører: Kaptajn Jan Fagerlund, Damager 9, 8362 Hørning  8692 2851 - : fagerlund@surfmail.dk

 

Nordjyske Kreds Formand: Franz Strehle, Hasserisgade 36, 9000 Aalborg  9812 6328 - : franzstrehle@yahoo.dk Forretningsfører: Major Mogens Danielsen, Blåkildevej 97 1, 9220 Aalborg Øst  9815 6510 - : mogens.danielsen@adr.dk Indbydelse til skydning i København

Københavns Kreds har tilbudt Nordjyske Kreds at gennemføre en skydning med pistol for interesserede medlemmer Torsdag 13. september 2012 kl. 0900.

Banekommandør m.v. stilles til rådighed af Københavns Kreds. Tilmelding snarest muligt til formanden Franz Strehle. Nærmere om programmet vil tilgå de tilmeldte medlemmer. Bowling

Pokalmester (Bowlingpokalen) 2011 Kaptajn Jes Reiner Pedersen med 328 points Pokalmester (FOUAT-pokal) 2012 Major Gunnar Albrechtsen med 302 Points Samlet resultat fra den 15. AUG 2011 til 14 MAJ 2012 Navn Antal kampe point gennemsnit Gunnar Albrechtsen 31 9011 291,7 Ella Nielsen 15 3956 263,7 Jes Reiner Pedersen 29 7612 262,5 Tove Søndergaard 30 7753 258,4 Mogens Gundersen 32 8199 256,2 Leif Nygaard 33 8071 244,6 Inge Pedersen 15 3223 214,9 Villy Egebo 36 7709 214,1 Villy Nielsen 21 4342 206,8 Kjeld Kjeldsen 27 5156 190,8 Erik Christensen 25 4313 172,5 Sæson 2012 - 2013

Start: Første omgang: Mandag den 13. AUG til mandag den 17. DEC Anden omgang: Mandag den 7. JAN 2013 til mandag den 20. MAJ 2013 Pokalkampe Bowlingpokal Mandag den 26. NOV 2012 FOUAT pokal mandag den 22. APR 2013 Hvis interesse haves: Julefrokost i CAF i Løvvangcenter Mandag den 17. DEC 2012 Afslutningsfrokost i Løvvangens CAF Mandag den 20. MAJ 2013


Antal spilleuger 38 uger Økonomi 3 baner x 75,oo x 38= 8550 - Antal deltagere: 10 - Pr. deltager kr. 855 Bedes indbetalt på konto 7458 1054843 ultimo AUG 2012. En yderligere tilmelding vil udløse en bane ekstra og så ser regnskabet således ud: 4 baner x 75 x 38 = 11.400 kr. divideret med x antal deltager. Mindelund indviet

På Aalborg Kaserner er der indviet en mindelund for omkomne soldater i international tjeneste fra de to regimenter, Dronningens Livregiment og Jyske Trænregiment. Chefen for Aalborg Kaserner oberst Flemming Larsen indviede mindelunden torsdag den 10. maj på Jyske Trænregiments fødselsdag. Obersten sagde i sin tale bl.a.: Det er selvfølgelig med blandende følelser, at vi i dag kan indvie et mindesmærke, hvor vi kan ære og mindes vore omkomne soldater. Det er positivt, fordi vi nu har et sted, der respektfuld tjener sit formål, men det er smerteligt, at vore kolleger og kammerater under løsning af deres opgaver i internationale operationer har måttet give deres liv. Et tab af liv, som smerter pårørende, venner og kammerater samt os her ved regimentet. Vi skal aldrig glemme dem vi mistede. Derfor er det vigtigt, at vi nu har et mindesmærke og en mindelund, hvor vi kan ære deres minde på en værdig og ordentlig måde. Ved paraden var, udover Prinsens Musikkorps, deltagende faner, soldaterforeninger, repræsentanter fra enhederne og sidst men ikke mindst pårørende til nogle af de omkomne soldater, der blev foreviget på mindesmærket. De seks soldater, der hver har fået en mindeplade på monumentet er: Konstabel Kurt Tage Jørgensen JTRR 1944 – 1966 – Cypern Unficyp , hold 4 Konstabel Niels Over Pedersen, DRLR 1952 – 1974 – Cypern Unficyp, hold 21 Sergent Bent Viggo Søndergaard, JTRR 1954- 1975 – Cypern, hold 24 Kaptajn Frank Donskov Pedersen, DRLR 1954 – 1994, Kroatien, hold 6 Overkonstabel Susanne Lauritzen, TRR 1971 – 2003, Kosovo, hold 8 Seniorsergent Arne Ziegler, TRR 1957 – 2005, Irak hold 6. Mindehøjtidelighed for engelsk krigsflyver

Hærhjemmeværnsdistrikt Aalborg holder hvert år om aftenen den 6. maj en mindehøjtidelighed i Lundbykrat for den engelske krigsflyver Eric Lionel Germain, som 6. maj 1944 blev skudt ned i sin Mustang III FX955 efter et angreb på de tyske flyvestationer i Aalborg. Nordjysk kreds deltog som vanlig med fane i højtideligheden. Vi blev budt velkommen af Chefen for Hjemmeværnsdistrikt Aalborg, Oberstløjtnant Thomas Bjørnbak Herefter afsang de ca. 50 fremmødte frihedssangen: ”En lærke letted’”. OL Bjørnbak gav en beskrivelse af, hvordan flyverofficer Germain mødte sin skæbne under et angreb på de tyske flyvestationer ved Aalborg. Germain blev kun 22 år, men havde ikke desto mindre fire års tjeneste bag sig i RAF.

Eric Lionel Germain ligger begravet på Frederikshavn kirkegård.

- 14 -


OL Bjørnbak udtrykte sin tak for det offer, Germain havde bragt og sammenlignede hans dåd med vore soldaters indsats i Afghanistan. Vi må fortsat være parate til at kæmpe frihed. Feltpræst Kim Legarth Horne og Asdal sogne v. Hirtshals holdt andagt og fremholdt mælkebøtten som eksempel på den ukuelighed, der må præge os i kampen for vor frihed, en ukuelighed, som også havde præget Flyveofficer Eric Lionel Germain. Feltpræsten sagde bl.a.: ”Jesus har et afsnit om liljerne i sin bjergprædiken: ”Se på markens liljer”, siger han. Den gang var liljen ikke en så skattet blomst som det er i dag… ja, jeg tror, hvis han havde holdt sin prædiken i dag her i Danmark, så havde han sagt: ”Se på markens mælkebøtter”. Mælkebøtter – løvetand – eller som man kalder mælkebøtten oppe hos os i Vendsyssel: Troldhekse. Kært barn har mange navne. Der er også nogle, der kalder den for fandens mælkebøtter, men det synes jeg faktisk er lidt synd. For jeg kan godt lide mælkebøtten. Ikke langt fra hvor jeg bor, er der en mark, hvor der går heste på… og lige nu er den simpelthen fyldt med de her mælkebøtter. Det er simpelthen et flot syn med sådant et gult tæppe af gule blomster. Men i sig selv er sådan en blomst jo også flot. Jo, jeg elsker mælkebøtten fordi den er en lille sejlivet oprører, et billede på kærligheden og livet selv, der finder vej og sætter blomst og spreder nye frø midt i alt det planlagte og kultiverede. Det var ligesom Jesus - ham havde man heller ikke styr på. Han levede sit liv i kærlighedens tjeneste - og den kærlighed fandt (ligesom mælkebøtten) vej de umuligste steder hen, på alle mennesker uden undtagelse. Den faldt på fattige og foragtede, syge og udstødte. Til sidst blev det for meget for magthaverne; de kunne slet ikke have med det at gøre; Jesus skulle bringes til tavshed, så han blev slået ihjel og begravet, og der blev rullet en tung sten for graven. Færdig med ham. Men som mælkebøtten sprænger asfalten til side, sådan sprængte Jesus også stenen væk; Jesus opstod fra de døde. For Guds kærlighed kan man ikke slå ihjel og holde nede. Med al respekt vil jeg tillade mig at kalde Flying Officer Eric Lionel Germain for en mælkebøtte-kriger. Ikke fordi det er nedsættende, tværtimod, det er fordi det er stort. Meget stort. Lad mig forklare hvad jeg mener. Som den sidste salme skal vi i dag synge ”Altid frejdig når du går”. Den salme, der slutter med det korte, heroiske og sande: Kæmp for alt hvad du har kært dø om så det gælder Det er ikke svært at kæmpe for noget, som man ved, er en vunden sag – hvis man ved, at man kæmper på det sejrende holds side. Noget andet er at kæmpe for frihed og fred – uden at vide om man rent faktisk vil vinde. At kaste sig over det store sejrs-


sikre nazi-imperium har ikke været en stensikker vindersag – ja herhjemme i Danmark var der endda nogle, der først i krigens sidste måneder sprang frem som frihedskæmpere. Det er dem historikerne med et glimt i øjet kalder for ”De sidste dages hellige”. Men at kæmpe for en sag, der allerede er vundet er ikke en ærefuld kamp – noget andet er at kæmpe for det man tror på, også selv om man har udsigt til at tabe. Germain var en af dem – og han var en af dem, der også tabte, styrtede ned med sit fly i kampen for det, han troede på. Men han pressede på – måske var det bare et lille skub overfor det store Nazi-Tyskland, det var et skub mod overmagten… og overmagten måtte lige så langsomt give efter og falde. Germain pressede en smule på her nordpå – men døde i sin indsats. Germain var en af dem, der lagde sine kræfter og sit liv til for at presse i mod den tunge ”asfalt” – han nåede ikke selv at være med, da blomsten brød igennem i frihed, men til sidst skete det… og blomsten, livet, friheden kunne triumfere over den døde asfalt. Så at kalde Germain en mælkebøttekriger er et hædersnavn – for det er at kæmpe mod en magt, der er større end sig selv – alene fordi man ser, at det man kæmper for er det værd. Ikke fordi man ser en sikker sejr for enden af en enkelt flyvning. Jeg forstår ikke, at der er nogle, der kalder det for fandens mælkebøtte, men vi kunne godt omdøbe den til Guds mælkebøtte, for der er mere Gud end Fanden i den. Fanden står jo netop for det onde, modløshed, smålig, misundelse og livslede. Gud derimod er opstandelsens Gud, livsmodets og kærlighedens Gud. Så derfor kunne man kalde den sejlivede gule blomst for Guds mælkebøtte. Så lad os presse imod det onde i enhver skikkelse – og være lige glad med om det nytter, når bare det vi kæmper for er sandt – så vil sejren komme før eller siden. ”Kæmp for alt hvad du har kært, dø om så det gælder, Da er livet ej så svært døden ikke heller.” Derefter var der kransenedlægning, og efter et minuts stilhed spillede Paul Cook ”The last Post” på trompet. Aftenen sluttede med at forsamlingen sang: ”Altid frejdig når du går”.

 De følgende artikler er en fortsættelse af serien om besættelsen og befrielsen

 Danmarks første modstandsmand Danmarks første modstandsmand hed Hans Krarup Andreasen. Han blev født ved byen Sejs ved Silkeborg i Jylland. Hans Krarup Andreasen blev født i 1913. Han lavede sin første aktion d. 9.april 1940. Efter mørkets frembrud bortførte han en projektør fra et tysk luftværnsbatteri nær Silkeborg, hvorefter han gravede den ned. Da tyskerne begyndte at bygge en radarstation i Hørnulunde Bakker på den anden side af Silkeborg, besluttede han sig for at stoppe det. Hver aften hældte han syre i stålkablerne der forankrede stationens tårn til jorden. Til sidst bristede et af kablerne, og tårnet styrtede sammen. Krarup Andreasen døde 21. februar 1945, men oplysningerne om årsagen til hans død er modstridende; det er blevet nævnt, at han blev skudt under en Gestapo aktion i

- 16 -


Aalborg, men også at han begik selvmord i forbindelse med tysk forsøg på at arrestere ham under aktionen.

 Sprængning af FORUM – Året var 1943 Af Klaus Brink-Larsen, Københavns Kreds

I foråret og sommeren var sabotagen og uroen rundt om i landet taget voldsomt til, og nazisterne forberedte modtræk imod denne uro. Derfor trak de forskellige troppeenheder til København fra den øvrige del af landet, og da den 25. panserdivision, der var opstillet i Norge skulle overføres til Tyskland i samme periode, blev skibene med en panser-bataljon med kampvogne omdirigeret til København. Jeg gik i Johannesskolen på Vodroffsvej på Frederiksberg, og dagen for hændelsen var d. 24. august, og vi var jo altså netop begyndt på et nyt skoleår. Vi var lige kommet op fra det store spisefrikvarter ca. kl. 12.30, da der lød et kæmpemæssig brag. Det var skolens ’nabo’ FORUM, der blev sprængt. Og hvorfor skulle bygningen, hvis vægge var bygget af lette koksfliser og tag af glas, sprænges i luften? Tyskerne havde beslaglagt den store sportsbygning til indkvartering af et større antal soldater - ca. 1500 med deres kampvogne m.m. Det var selvfølgelig kommet sabotagegruppen HOLGER DANSKE for øren, hvorfor man ville sprænge hallen i luften.

I korte træk planlagde man, at der skulle komme et par mænd med ølkasser, hvis indhold var ’bestilt’ til de arbejdere og tyske soldater, der var i færd med at indrette hallen til bl.a. sovesal m.m. til soldaterne og al deres materiel. Tyskerne havde af én eller anden grund afslået, at hallen skulle være bevogtet, så det var ikke så vanskelig at få adgang, idet der kun var et par hal-funktionærer til stede.


Bunden i ølkasserne var fyldt op med sprængstof, og ovenpå var der 2 lag ølflasker. 2 sabotører kom ind i hallen og med pistoler, de truede inspektøren og hans medhjælper til omgående at forlade hallen, da den ville blive sprængt i luften i løbet af et øjeblik Som nævnt var Forum bygget op over et jernskelet fyldt ud med koksplader og glas – altså af lette materialer, som ved sprængningen regnede nede over de, der endnu ikke var kommet ud trods advarsler. Desværre blev én af sabotørerne alvorlig såret, men ved venners hjælp blev han kørt væk i den bil, der havde bragt sprængstoffer og våben til brug ved aktionen. Denne aktion var én af mange, der førte til, at der bl.a. den 29. august blev indført undtagelsestilstand i hele landet.

 Augustoprøret Augustoprøret betegner de uroligheder, der fandt sted i Danmark under 2. verdenskrig i august 1943 som protest mod regeringens samarbejdspolitik med den tyske besættelsesmagt. Oprøret begyndte i Odense i form af strejker, demonstrationer og uro i gaderne og spredte sig herfra til en række andre byer på Fyn samt til bl.a. København, Esbjerg, Aalborg og Århus. Som følge af oprøret og den uenighed, der var mellem partier om samarbejdspolitikken, trådte samlingsregeringen tilbage 29. august 1943. Det tyske modsvar var iværksættelsen af Operation Safari, der fandt sted tidligt om morgenen samme dag. Operation Safari

29. august 1943 forsøgte de tyske tropper, der okkuperede Danmark, at tage kontrol med det danske forsvar. Både den danske hær og flåde fungerede stadig i en slags skyggetilværelse trods den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940. Den danske flåde stod bl.a. for minestrygning mellem de danske øer (øst-vest), mens tyske enheder stod for nord-sydgående minestrygning. I februar 1941 "bad" tyskerne om at få udleveret tolv danske torpedobåde. Den danske regering gav efter for tyskernes krav, men det endte med at tyskerne kun tog de seks forholdsvis nye torpedobåde af Glenten-klassen. Disse blev i april 1941 overgivet til tyskerne - dog ubevæbnede. Som betaling for disse fartøjer gik tyskerne med til at forsyne Orlogsværftet på Holmen med materiale til bygning af seks nye torpedobåde. Dele af de lovede materialer ankom, men da det danske Søværn frygtede at tyskerne ville tage disse både når de var færdigbyggede, skred konstruktionen kun langsomt frem, og gik helt i stå efter 29. august 1943. De danske søofficerer vidste, der var en risiko for at tyskerne ville forsøge at tage kontrollen med de danske flådeenheder, og havde derfor besluttet at skulle dette ske, skulle flådens enheder søge neutralt svensk territorium, eller, hvis dette viste sig umuligt, sænke skibene så de ikke faldt i tyske hænder. Klokken 0400 om morgenen den 29. august 1943 angreb tyske enheder alle større danske militærinstallationer. Da tyskerne havde anbragt kanoner langs bl.a. Langelinie viste det sig umuligt for de danske skibe at undslippe. Ordren til sænkning blev derfor sendt til alle enheder.

- 18 -


Krydseren Peder Skram ligger sænket ved Mastekranen på Holmen. Billedet blev et symbol på ophøret af samarbejdspolitikken Som følge af dårlig tysk planlægning og til held for danskerne lykkedes det at sænke hovedparten af fartøjerne på Holmen, mens få af de enheder, der befandt sig til søs nåede svensk territorium. Af flådens 52 fartøjer, befandt to sig på Grønland mens 32 blev sænket af egen besætning. 4 nåede svensk territorium og 14 blev erobret uskadte af tyskerne. Tyskerne hævede efterfølgende hovedparten af de sænkede enheder, og femten af disse kom i en eller anden form for aktiv tjeneste i den tyske flåde. Om eftermiddagen lørdag den 28. august havde forsvarsminister Søren Brorsen og viceadmiral A.H. Vedel et samråd. Resultatet af samrådet blev, at søværnskommandoen udsendte ministerens nye ordre til enhederne på Holmen. Den lød: "Besættelse af Skibene paa Holmen maa efter Regeringens Bestemmelser ikke imødegaas med Magt." Søværnskommandoen valgte dog på egen hånd at tilføje følgende: "Skibene kan efter Omstændighederne sænkes." Brorsen gav en lignende besked til Hæren under ledelse af generalløjtnant Ebbe Gørtz, som svarede, at han ikke kunne forhindre kampe i at opstå på kasernerne. Klokken 0400 om morgenen den 29. august 1943 angreb tyske enheder alle større danske militærinstallationer på Sjælland og Fyn. Jylland var mere eller mindre rømmet af dansk militær under tvang, fordi tyskerne frygtede en engelsk invasion. Operation Safari førte til sporadiske og uorganiserede kampe mellem de tyske og danske soldater, men nogen samlet modstand fra dansk side var der ikke tale om. Kampene mellem de tyske og danske soldater under operationen kostede dog i alt 23 dræbte og omkring 40 sårede danske soldater. De hårdeste kampe, der resulterede i dødsfald, fandt sted på Flådestation Holmen, i Korsør, i Nyborg, på artilleriskibet Niels Iuel i Isefjorden, på Gernersgades Kaserne, i Ballonparken, på Livgardens Kaserne, på Jægersborg Kaserne, på Middelgrundsfortet, på Gardehusarkasernen i Næstved og på Odense Kaserne.


Bombardementet af SHELLHUSET den 21. marts 1945 Af Klaus Brink-Larsen, Københavns Kreds Før 2. verdenskrig byggede Benzinselskabet SHELL en meget stor og moderne bygning i det indre København - nærmere betegnet på hjørnet af Kampmannsgade og Danasvej ved Søerne. På et eller andet tidspunkt – under besættelsen – voksede nazisternes behov for at etablere et hovedkvarter for Gestapo – det hemmelige politi - hvis vigtigste opgave det var at holde ro og orden i landet og forsøge at trævle den danske modstandsbevægelse op. Bygningen blev beslaglagt og indrettet med kontorer for Höherer SS-und Polizeiführer Günther Pancke, samt alle hans hjælpere. Blandt dem var der et utal af danske håndlangere, såvel kvindelige som mandlige. I bygningens kælder var der indrettet flere forhørslokaler, og for at sikre sig mod, at bygningen blev angrebet fra luften, var der indrettet celler til de danske fanger i tagetagen – sådan mente man, at man kunne sikre sig mod f. eks. befrielsesaktioner. Ydermere var området afspærret af pigtrådhegn, og små bunkers med skydeskår var bygget ved bygningens hjørner. Herfra kunne der skydes langs med bygningens sider. Samtidig var alle de nærmeste bygninger revet ned, for at man havde udsyn over området På min skole, som lå på den anden side af søerne, var der, som på alle andre skoler, oprettet en beredskabstjeneste, der bl.a. bestod af ældre elever, der var uddannet til brandslukning, samaritertjeneste m.m. Jeg var uddannet i brandslukning, og udrustet med hjelm, gasmaske og økse, samt forsynet med rødt armbind m/gul firkant og et legitimationskort udstedt af Frederiksberg Politi. Det gav ret til at være ude under luftalarm – dvs. tur fra hjem til skole eller omvendt. Lederen var rektors søn, som viste sig – d. 4. maj – at være leder af en gruppe i modstandsbevægelsen, sammen med flere af eleverne. Ved skoleårets afslutning fik vi et kongemærke m/ inskription: NAVN og DATO Jeg gik i klasse med Johan, som var medlem af SCHALLBURG-korpset. Han var en meget fredelig og god kammerat! Den 21. marts 1945 kl. lød sirenernes alarmsignal, og ikke mange minutter senere hørtes lyden af RAF- flyvemaskiner, der nærmede sig søerne. Derefter hørtes utallige enorme brag. Da det igen blev stille, gik vi, der måtte bevæge os frit, op i skolegården for at se, hvad der var på færde. Det syn, der mødte os, var en kæmpe røgsøjle ovre i retning af SHELLHUSET, så vi var ikke i tvivl om, hvad der var sket. Medens jeg stod på trappen og betragtede ild og røg, kom Johan op – af nysgerrighed. Jeg kunne ikke undlade at spørge ham, hvad han mente om det, og hans lakoniske svar var til min store overraskelse: MAN SKAL IKKE GRÆDE OVER SPILDT MÆLK…. Det var jo også en måde at reagere på, men det var ikke til at sige, hvad han inderst inde tænkte. Han kunne jo have ligesindede i bygningen, som nu var dræbt. Hvad der var sket med fangerne, som sad i cellerne på øverste etage, var umiddelbart ikke nemt at vide. Men i dag ved vi, at flere blev dræbt, men til stor forundring, var der mange, der reddede livet ved at springe ud ad bygningen og flygte. Modstandsbe-

- 20 -


vægelsen var forberedt på angrebet, og havde grupper i nærheden, som kunne assistere de overlevende.

Jeg har en officerskammerat, hvis ældre broder blev dræbt i bygningen! Det var jo en fantastisk bedrift, RAF-flyene udførte, idet bomberne blev kastet ind mod siden af bygningen, hvorved man undgik , at flertallet af fangerne øverst oppe ikke blev dræbt, men slap med overfladiske kvæstelser. Jeg har på en udstilling set en model af bygningen med omgivelser, som RAF havde lavet for at vise, hvordan piloterne skulle angribe. Mine erindringer, der faldt mig ind under ovennævnte skriverier………

Min kusine Inga var ansat i Københavns folkeregister, og havde der adgang til den afdeling, som udfærdigede legitimationskort, som alle danskere var udstyret med under besættelsen. Hun var gift med Jørgen, som var meget aktiv i Spejderbevægelsen. For de fleste, der var med, gjaldt det, at de også deltog i modstandsbevægelsen, og det gjaldt også for Jørgen. Hans arbejde resulterede i, at han blev anholdt, blev overført til Horserød -lejren og senere til Frøslev–lejren. Under denne internering erindrer jeg, at Far var med Inga i SHELLHUSET for at prøve at få Jørgen løsladt. Jeg husker ikke om Jørgen blev fri inden d. 4.-5. maj 1945! Da Lis og jeg for mange år siden var i Frøslev-lejrens museum, så vi flere tegninger af Jørgen. Han var en gudsbenådet tegner Jørgen talte ikke meget om, hvad han foretog sig, men når han fortalte om, hvordan han mødte INGA, så kom historien: Inga var med nogle veninder på ferie i Hornbæk og boede på et pensionat der. Jørgen var der også, men han var der for at udforske nogle tyske kanonstillinger, som var bygget deroppe. Sådan kan man altså møde hinanden fra dengang.




Tyskernes stærke fæstning – et besøg værd Af Thomas Pedersen, Museumsinspektør, Ph.D.

Den tyske værnemagt begyndte at bygge det store fæstningsanlæg i Hanstholm allerede i november 1940. Foruden fire store kanoner kom anlægget med tiden til at omfatte et antal andre kanonbatterier. Det omdannede det lille fiskerleje i Hanstholm til en veritabel fæstning, faktisk én af de stærkeste i Danmark. Da tyskerne havde overgivet sig i 1945, overvejede man, om det danske forsvar kunne bruge anlæggene. Man besluttede dog at afvikle dem, og fra 1952 var der kun de kæmpestore bunkere tilbage. En stor del af anlægget er i dag indrettet som museum og er tilgængeligt for offentligheden.

Den vigtigste bevæbning i Hanstholm Fæstningsanlæg bestod af fire 38 centimeter kanoner. De skulle sikre sejladsen gennem de tyske minefelter i Skagerak. Kanonerne

- 22 -


var magen til dem, der var monteret på de tyske slagskibe Bismarck og Tirpitz. Kanonerne kunne skyde 600 kilo tunge granater ud på en afstand af 55 kilometer. Kanonerne var monteret i enorme pansertårne, der vejede 650 tons. Tårnene var bygget ind i fire betonbunkere på hver 3000 kvadratmeter. Fæstningsanlægget var stort med kaserner, værksteder og mange andre bygninger, der skulle understøtte batteriet. Udover 38 centimeter kanonerne var der flere andre kanonstillinger og ammunitionsmagasiner i beton. De var alle forbundet af en jernbane. Der arbejdede 600 tyskere på kanonbatteriet. Museumsbunkeren er i dag omgivet af fredfyldt natur, hvor man kan nyde den medbragte madkurv. Man kan også tage en tur gennem en del af batteri-området med det gamle ammunitionstog, som kører gennem nogle af batteriets store bunkere. Kilde: Kulturarv.dk

 Københavns kommunes reaktion den 19. september 1944 Efter at Politiet den 19. september 1944 var sat ud af Funktion, udsendtes gennem Overborgmesterens Sekretariat paa alle Hverdage en af Redaktør Søren Hansen redigeret Oversigt over Begivenheder i Forbindelse med den tyske Besættelse. For at forebygge, at Tyskerne, hvis de fik Klarhed over denne Udsendelse, skulde betegne den som "illegal", og da Overborgmesteren ønskede at tage det fulde Ansvar i Tilfælde af en saadan eventuel Opdagelse, blev den daglige Beretning ledsaget af en saalydende Skrivelse: Overborgmesteren i København. O.B. 20/45. Absolut strengt fortroligt. Til Orientering for Medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Tirsdag den 19. September Kl. 16,30. Besættelsesmagten har i Løbet af Dagen opløst det danske Politi. Der blev blæst Luftalarm Kl. 11, og samtidig hermed gik tyske Politisoldater til Angreb paa Byens Politistationer. Paa Politigaarden gik det forholdsvis let med at trænge ind, men der maatte dog anvendes Haandgranater, og fra en Kanon, som var kørt op, affyredes 3 Skud. Man mener, 5. Kolonne har været i Virksomhed. De afvæbnede Betjente og overordnede Politifolk blev kørt bort i Lastbiler. Opsamlingsstedet var nogle store Vareskure i Frihavnen. Afvæbningn foregik dog ikke uden Episoder. Der ydedes Modstand paa Stationerne i Antonigade, Under Elmene (her anvendte Tyskerne Haandgranater og beskadigede Stationens Facade) og i St. Kongensgade. - Da de danske Luftværnsmyndigheder var klar over, at ingen fremmede Flyvemaskiner var inde over Byen, blæste de af, og Folkene gik hjem, da de var klar over Politiets Skæbne. Paa den nye Politiskole ved Artillerivej kom det til et kraftigt Sammenstød i Form af en livlig Skudveksling. Drevet tilbage fra Amalienborg Plads 3 Gange. Til Amalienborg Slotsplads indløb en Melding om, at man snart kunde vente tysk Militær paa Pladsen. I Hast blev der lavet Spærringer, Skudstillinger og lette Barrikader. Hele tre Gange blev Angriberne drevet tilbage med et Tab, som anslaas til at være hen ved en halv Snes Døde og 30-40 Saarede. Angrebet førtes fra Ny Toldbodgade og Havnekvarteret. I Forsvaret deltog ogsaa Civile, som Tyskerne mente at spore tilbage til Ejendommen Amaliegade 39. Der blev kastet Bomber ind i Ejendommen, som hur-


tigt stod i Brand. Branden bredte sig til Naboejendommene, Amaliegade 37 og 41. Det tyske Militær nægtede det danske Brandvæsen og Ambulancerne Adgang til Brandstedet. - Det synes, som om der er givet Ordre til det tyske Militær om at trække sig tilbage fra Amalienborg. Politiet holdt Stand og bevogter stadig Slottet. Der blev affyret ca. 15.000 Skud paa og omkring Slotspladsen. Under Sammenstødet saaredes Palæforvalter, Kaptajn Schlichtkrull svært. Blandt de kendte Politifolk, hvem det lykkedes at bringe sig i Sikkerhed under Razziaen er følgende: Formanden for Dansk PoIitiforbund (Ordenspolitiets Landsforbund), Hr. Schytt-Larsen, Formanden for Københavns Politiforening, Hr. Erik Lykkestrup, Politikommissær Groes-Petersen (Lederen af Stationen Under Elmene), den ledende Politiadvokat Henry Kudsk samt Politikommissær Bjerring. Man skønner, at der her i København er taget 1/3 af Ordenspolitiets Folk - nogenlunde svarende til Vagtholdets Størrelse - samt 1/2 af Kriminalpolitiets Folk. I Provinsen er Politiet nogle Steder sendt hjem efter at være afvæbnet (bl. a. i Sønderborg). Paa Bornholm er der endnu ikke sket noget for Politiets Vedkommende. Det meddeles, at Dr. jur. Popp-Madsen har tilbudt Justitsministeriet at lede et reorganiseret dansk Politi. Først paa Eftermiddagen udbrød Generalstrejke i København. Ved 12-Tiden blev en Sporvogn paa Kongens Nytorv beskudt med Maskingeværer, og 3 uniformerede Tjenestemænd arresteredes paa Raadhuspladsen. Personalet indstillede derfor Driften mellem Kl. 13 og 14. Sporvejsfunktionærernes Formand udtaler dog, at Funktionærerne er parat. Kilde: Københavns historie

   Mindelunden i Ryvangen Mindelunden i Ryvangen blev indviet den 5. maj 1950 som minde for de danske modstandsfolk, der faldt under under Besættelsen 1940-1945. Mindelunden ligger i Ryvangen, oprindelig en mark og siden et villakvarter på grænsen mellem Gentofte og Københavns kommuner. Tyskerne beslaglagde området, militært øvelsesterræn med Ryvangen Kaserne, hvor der efter befrielsen i 1945 blev fundet 202 lig begravet af tyskerne. Under besættelsen blev dødsdømte modstandsfolk bundet til træpæle og henrettet ved skydning. Blandt dem var medlemmerne af Hvidstengruppen og Holger Danske. Marius Fiil, hans søn og svigersøn og fem andre mænd blev dømt til døden. Dødsdommene fuldbyrdedes torsdag den 29. juni 1944, da de blev henrettet i Ryvangen.

Foto fra filmen ”Hvidstensgruppen”

- 24 -


Da ligene blev identificeret efter befrielsen, kunne de pårørende vælge at få dem flyttet til deres lokale kirkegård eller lade dem begrave i Mindelunden, som blev anlagt på området. Tre henrettelsespæle (bronze afstøbninger) og en mindetavle med et vers af Kaj Munk markerer i dag henrettelsespladsen. Inskriptionen lyder: Drenge I drenge som døde I tændte for Danmark i dybeste mulm en lysende morgenrøde Billedhuggeren Axel Poulsen skabte monumentet For Danmark / Moderen med den dræbte søn, som står centralt i anlægget, der er tegnet af Kaj Gottlob. Haven er designet af Aksel Andersen. 31 danskere, som døde i tyske koncentrationslejre, er begravet her. Under et halvtag er 151 gravstene muret ind i væggen. De bærer navnene på 151 frihedskæmpere, hvis jordiske rester aldrig er fundet. Midt i rækken findes en stor fællestavle. Mindelunden i Ryvangen har status af statskirkegård og hører under Kirkeministeriet. Mindestenene er efter 60 år medtagne af vejr og vind og svære at læse. Kammeraternes Hjælpefond arrangerede i 60 år hver 4. maj en højtidelighed på stedet.

 

Kilde: Wikipedia

På vej imod et selvstændigt flyvevåben

 I 1947 blev Hærens og Søværnets Flyveledelse oprettet til at genindføre dansk militær flyvning efter Besættelsen. Luftwaffe havde efterladt adskillige topmoderne kampfly og andet udstyr samt anlagt nogle flybaser - f.eks Fliegerhorst Grove, Fliegerhorst Vejle, Fliegerhorst Hadersleben og Fliegerhorst Tirstrup. De efterladte tyske fly blev ødelagt af den britiske hær allerede i 1945 ved bl.a. at køre over dem med kampvogne. Allierede rustningsfabrikker havde produceret for mange kampfly, især til den aflyste invasion af Japan i 1946. Frem for at lade Danmark bruge de tyske fly modtog Danmark Spitfire, Oxford og lign. Da de tyske fabrikker blev ændret til at producere fredstidsprodukter ville der ikke være nogen teknisk støtte til de tyske fly alligevel.


Efter anden verdenskrig modtog Danmark 38 stk. Mk.IXe (foto) (2 stk. 12,7 mm og 2 stk. 20 mm maskinkanoner) og 3 stk. Mk.XI (ubevæbnet fotofly) i perioden fra 26. oktober 1947 og et års tid frem. Flyene blev brugt til uddannelse af jagerpiloter i både Marinens Flyvevæsen og Hærens Flyvertropper. Da Flyvevåbnet blev oprettet i 1950 blev alle militærfly overført til det nye værn, inklusive Spitfire. De fleste fly blev ophugget i 1951 og 1952, men enkelte fløj i eskadrille 722 til 1. juni 1955.

   Husker du….? Så kom og fortæl os om det

I hele 2012 samler Koldkrigsmuseum Stevnsfort beretninger, soldaterhistorier, billeder og genstande fra alle, der har været soldater under Den Kolde Krig. I løbet af 2012 er der mulighed for at fortælle Koldkrigsmuseum Stevnsfort om dine oplevelser som soldat under Den Kolde Krig. Hver tirsdag eftermiddag og på et antal lørdage hen over foråret og sommeren sidder museets personale klar til at høre om dine oplevelser og til at modtage dine billeder og genstande. Pak bagagerummet og kør en tur til Stevns, hvis du har gjort tjeneste på Stevnsfort eller et helt andet sted i Forsvaret eller Civilforsvaret i perioden 1949-91. Og tag hele familien med. Hvad er I interesserede i? Museets beretningsprogram har flere dele, som du måske kan bidrage til: ”Frit-lejde-dage”. Lige nu er der mange tidligere tjenestegørende, der går på pension eller flytter til en anden bolig. Mange har i løbet at tjenesten eller i forbindelse med lukningen af tjenestesteder ”befriet” forskellige genstande fra Statens tjeneste. På samme måde er der mange, som skiller sig af med uniformer eller andre personlige ejendele med tilknytningen til en tid i Forsvaret. Ofte er den type genstande udelukkende blevet bevaret for eftertiden, fordi de har stået hjemme i folks kældre og stuer. For museet kan det være sande guldklumper, der kan være med til at fortælle Den Kolde Krigs historie til alle for eftertiden. Museet vil derfor gerne have overdraget sådanne genstande. Vi vil passe godt på dem. ”Husker du?”. Fortæl museet dine soldaterhistorier fra belægningsstuen eller fra episode, som du oplevede som en del af tjenesten. Fortællingerne er guld værd for museet, da de tit kan viderebringe historier, som ikke kan ses i de skriftlige kilder fra perioden. ”Ét billede siger mere….”. Billeder fra Forsvaret og Civilforsvaret under Den Kolde Krig er faktisk sjældne, da fotografering var forbudt mange steder. Kom med dine billeder, som vi kan affotografere og bevare for eftertiden. Hvor og hvornår? Hver tirsdag i maj-oktober kl. 14-16 sidder museets personale klar på Koldkrigsmuseum Stevnsfort og kan tale med dig eller tage imod dine billeder og genstande. På flere lørdage i løbet af foråret og sommeren holder vi ”Frit-lejde-dage”, kl. 11-15, hvor museet sidder klar sammen med tidligere tjenestegørende fra Søværnet og Flyvevåbnet. Her kan du aflevere genstande, billeder mv. og naturligvis få en snak om gamle dage.

- 26 -


Museet respekterer naturligvis ønsker om anonymitet i forbindelse med afleveringen af genstande. Af forvaltningsmæssige årsager er museet imidlertid nødt til at registrere navnet på giver. Vi glæder os til at se dig og høre meget mere…. Kilde: Østsjællands Museum

  Tilbage til nutiden: Oplæg til besparelser – Debat om forsvarets fremtid

 En ny hjemmeside fra Det Krigsvidenskabelige Selskab giver alle mulighed for at deltage i debatten om forsvarets fremtid. I en tid, hvor forsvaret igen står overfor store ændringer i både økonomi og struktur, vil spørgsmålene om forsvarets fremtid sandsynligvis komme til at fylde en del i medierne. Nu har du muligheden for at deltage i debatten om, hvordan din arbejdsplads skal se ud i fremtiden. Det Krigsvidenskabelige Selskab har oprettet en hjemmeside kaldet fremtidensforsvar.dk, hvor forsvarets medarbejdere, eksperter, politikere og borgere uformelt kan læse om og debattere forsvarets fremtid. Fremtidensforsvar.dk er stadig ikke særligt kendt blandt forsvarets medarbejdere. Men i Det Krigsvidenskabelige Selskab tror man på, at siden tilbyder en rigtig god mulighed for at tale direkte til nogle af de politikere og eksperter, der ofte udtaler sig til medierne, samt at føre mere faglige diskussioner med kolleger fra eget og andre værn eller myndigheder. Man behøver ikke være medlem af Det Krigsvidenskabelige Selskab for at deltage. Du kan tage del i debatten og blive klogere på, hvad andre mener om forsvaret på www.fremtidensforsvar.dk.

     

  

"Det er menneskeligt at fejle, men hvis man virkelig ønsker at lave kage i det, så skal man tage en computer til hjælp." Oprindelse: Ukendt


Om Meddelelser Formål: At formidle oplysninger til medlemmerne om kredsenes aktiviteter. Endvidere, når pladsen tillader det, at optage indlæg fra enkeltpersoner. Bladet indeholder primært interne foreningsmeddelelser. Bidrag optages på bidragsyderens ansvar. Eftertryk er kun tilladt med Fællesstyrelsens, henholdsvis pågældende kredsformands tilladelse. Efter redaktørens skøn og valg optages tekster fra andre medier med relevans for foreningens medlemmer. Input til bladet modtages kun pr. e-mail – i Word format.

Overblik - FOUAT’s Kalender Detaljerede oplysninger om arrangementerne kan evt. tilgå direkte.

Hvad

Hvem

Skydning Bowling start Skydning Skydning Skydning Skydning Præmieskydning Præmieskydning Danmarks udsendte Fugleskydning Pistolskydning Sydslesvigtur Foredrag Virksomhedsbesøg Nationens tilstand Foredrag Foredrag Foredrag Foredrag Stiftelsesfest

Fyn Nordjysk Fyn Midt- og Vestsjælland Fyn Midt- og Vestsjælland Midt- og Vestsjælland Fyn Fyn Fyn Sydjysk Sydjysk Midt- og Vestsjælland Midt- og Vestsjælland Midt- og Vestsjælland København København København København København



Hvor Skallebølle Løvvangen Skallebølle Bredetved Skallebølle Bredetved Bredetved Skallebølle Dannevirke Dannevirke

070812 - 1600 130812 - xxxx 140812 - 1600 160812 - 1900 210812 - 1600 230812 - 1900 230812 - 1000 280812 - 1600 050912 - e.n.a. 080912 -0900 120912 – e.n.a. 22.-23. september

Skovsøgård Arla Foods Skovsøgård Kastellet Kastellet Kastellet Kastellet Kastellet

250912 - 1930 231012 – e.n.a 201112 – e.n.a 111012 - 1930 251012 - 1930 081112 - 1930 221112 - 1930 061212- 1300

Indlevering af artikler til og udsendelse af Meddelelser Deadline

Deadline Deadline Deadline Deadline

Meddelelser Meddelelser Meddelelser Meddelelser

nr. nr. nr. nr.

185 186 187 188

(September – oktober 2012) (November– december 2012) (Januar - februar 2013) (Marts – april 2013)

010812 011012 011212 010213

Tryk Forsvarets Trykkeri Korsør Redaktionen afsluttet den 1. juni 2012

- 28 -

Tilstræbes udsendt:

250812 251012 201212 250213

Profile for Jørgen Houlberg Nielsen

M184  

M184  

Profile for fouat
Advertisement