Page 1

FOTOFESTIVALMAGASINET · 9.-11. JUNI 2017

10 ÅR MED FOTOFESTIVAL FORE D R AG · U D S T ILL I NG · WOR KS HOPS · KONKU R R E NC ER


INDHOLDET s. 4

Foredragsholdere Program

s. 12

Sponsoroversigt

s. 12

10 år med fotofestival

s. 14

16 Årets fedeste fotokonkurrence s. s. 18 Udstillere Workshops

s. 22

Indtryk fra en fototur FACE - naturfotoudstilling

s. 24

Cewe-foredrag

s. 30

s. 28

KOLOFON

© fotofestival.dk og fotograferne Redaktion: CARSTEN KROG PEDERSEN Fotofestivalstifter / formand / fotograf +45 2363 6223 carsten@fotofestival.dk JON DETLEFSEN Journalist / fotograf +45 2276 8734 jon@fotofestival.dk JOHNNY MØLLER Grafisk designer / fotograf +45 5328 7578 Layout og udformning: Karin Fredsøe, Tilde Grafisk

Der tages forbehold for trykfejl og evt. ændringer i programmet.

LEDER Kære naturven, fotonørd, kunstelsker og alle I andre – velkommen til vores 10 års fødselsdagsfest For godt et år siden, da fotofestival 2016 var vel overstået i Viborg, sad vi i fotofestival-teamet og reflekterede. En omgang refleksion over tingenes tilstand er sundt ind i mellem, har vi hørt, så det dyrker vi naturligvis også. Vi reflekterede over den netop vel overståede fotofestival, og vi reflekterede over fremtidens fotofestival. For den er noget helt særligt. Det er jubilæumsår. Ti år med fotofestival skal fejres med manér, så vi kiggede hinanden i øjnene og aftalte, at fotofestival 2017 bliver noget ud over det sædvanlige. Og det er lige, hvad det gør. Hårdt arbejde, masser af frivillig og velvillig hjælp, uvurderlige samarbejdspartnere, erfaring, og måske lidt held, har tilsammen dannet grundlaget for en festival i fotografiets og naturens tegn, der ikke er set magen til nogensinde i Danmark. Fotofestival 2017 er en international naturfotofestival - intet mindre. Vi får besøg fra Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland, Finland og naturligvis fra vores eget land også. Vi tilbyder fotoworkshops, en række foredrag i verdensklasse med verdensklasse-fotografer fra ind- og udland, en stor uden- og indendørs fotoudstilling om naturens ansigter FACE, endnu flere fascinerende udstillinger af amatører og professionelle, vores superhit af en fotokonkurrence Fotosprint og masser af hygge, netværk og inspiration i lange baner. Det alt sammen presset sammen i de tre dage fra den 9. til den 11. juni. Og alt sammen til den alt for rimelige pris af 495 kroner. Lige med undtagelse af fredagens fotoworkshop med spanske José B. Ruiz, der koster 495 kr. Og som om det ikke er nok. Vi fejrer vores runde fødselsdag i tæt samarbejde med AQUA Akvarium & Dyrepark i AQUAs naturskønne omgivelser i Silkeborg - søernes og skovenes by. Gennem et stærkt partnerskab med AQUA har fotofestival dannet et solidt grundlag for naturfotoet og naturformidlingen. Og med Olympus Danmarks som hovedsponsor for andet år i træk har fotofestival stadfæstet sig som en af landets toneangivende fotoevents og er derudover også den ældste kontinuerlige af sin slags i landet Vi glæder os til at fejre vores 10-års jubilæum sammen med dig. Så kom og vær med til at fejre fotografiet og naturen sammen med os.

BILLET

Fotofestival-teamet

til årets fotofestival kan købes på www.fotofestival.dk – og koster kun 495,00 kr. Billetten giver adgang til AQUA, udstillinger og foredrag samt forsyninger af kaffe. Der kan også købes del-billetter. Forsidefoto: José B. Ruiz

Følg os på Fotofestival-teamet fra venstre: Eric Sloan, Johnny Møller, Carsten Krog Pedersen, Louise Madsen, Suna Schleiss Thomsen og Jon Detlefsen, Ikke på billedet: Brian Rasmussen.

2

HOVEDSPONSOR:

OLYMPUS


Fra

79,00*

www.cewefotobog.dk Ekskl. ordregebyr/forsendelse.

* Vejl. udsalgspris. Det viste produkt har en højere pris.

Europas mest populĂŚre fotobog

3


FOREDRAG

Bruno D’Amicis [I] Kom tæt på de vilde ulve i Apenninerbjergene i selskab med italienske Bruno D’Amicis Bruno D’Amicis er biolog og professionel naturfotograf og arbejder med naturbevarende fotoprojekter og kampagner. Når Bruno arbejder med vilde dyr på sine fotoprojekter, er det kun den ægte vare, han viser. Det vil sige, at han ikke fotograferer fra etablerede skjul, hvor dyrene lokkes til med madding, og at han ikke fotograferer dyr i fangeskab. De vilde dyr på Bruno D’Amicis’ billeder er fotograferet i deres naturlige omgivelser, hvor deres naturlige, vilde adfærd kan studeres. Det er et krævende arbejde og kræver enorm viden, kundskab og tålmodighed. I mere end seks år har Bruno D’Amicis fulgt de sky ulve i Apenninerbjergene i Italien. Det er bla. blevet til den største fotografiske samling af billeder af italienske ulve og bogen ’Time for wolves’. Nogle af billederne skal vi nyde på fotofestival, når Bruno fortæller om sit imponerende dokumentarprojekt. Desuden fortæller han og viser billeder fra et af sine seneste projekter med den nordafrikanske ørkenræv, fenneken, der er det mindste medlem af rævefamilien.

4


FOREDRAG

Cindy Jeannon [F] “Immersion” – en poetisk rejse gennem smukke og vilde landskaber i søgen efter vores glemte rødder til naturen Franske Cindy Jeannon vendte I 2005 ryggen til det konforme liv med kontorjob, karriere og materialisme og drog ud på en eksistentiel og poetisk rejse, hvor hun søgte efter menneskets forsvundne forbindelse til naturen. Hun har siden levet et immaterielt nomadisk liv i tæt kontakt med naturen, dens skønhed, vildskab og mange udfordringer, og hun dokumenterer sit liv visuelt med sine drømmende og spirituelle billeder af natur og landskaber. I adskillige måneder ad gangen trækker hun stikket, slukker mobilen og internettet og drager alene ind i den vilde natur, hvor både den mentale og den fysiske afstand til vores moderne, travle karriere- og forbrugssamfund synes enorm. Her, hvor hun har ladet sig absorbere af naturen og har fundet de rødder, vi mennesker har glemt, vi er fæstet til, smager hun friheden. Friheden fra stress, travlhed, bekymringer. Fra det moderne samfunds overfladiske tempo i overhalingsbanen. Med sit foredrag ”Immersion” – nedsænkning – tager Cindy Jeannon os med til sin forunderlige verden, hvor vi sammen søger den store mening med det hele, hvor vi sænker tempoet og stressniveauet og lader os synke ned i naturen. Foredraget med Cindy Jeannon foregår med tolk.

5


FOREDRAG

Jan Tandrup Petersen [DK] Mellem fantasi og virkelighed Jan er nok mest kendt fra DR TV, hvor han igennem de seneste 25 år, har produceret mere end 90 natur- og adventurefilm. En stor del af disse er ligeledes sendt på TV i Sverige, Norge, Japan, Tyskland, USA, Frankrig og mange andre lande. Jan Tandrup Petersen slog sit navn fast med filmene fra Tipperne og Vadehavet i slutnigen af 80’erne og starten af 90’erne. Film som var af international klasse og en type dansk naturfilm som hverken før eller siden er set på TV. Dansk TV’s nedprioritering af dansk natur har betydet at Jan nu arbejder mere målrettet i forbindelse med diverse organisationer og virksomheder, som har brug for naturfilm især til brug for nettet, men også undervisning og skolebrug. Jan’s foredrag vil med basis i hans store erfaring komme omkring mange elementer i fotografiet, men vil fokusere på der hvor Jan’s fotografi har bevæget sig hen de seneste år. En vandring som er gået fra de smukke storslåede natur dokumentarer over rejseskildringer fra gæssenes verden samt adventure og til nu, hvor en stor del af hans fotografi er dedikeret til kunsten i billedet. Det er med store forventninger vi byder velkommen til en af Dansk naturfoto og film’s helt store navne gennem de sidste 30 år.

6


FOREDRAG

Jari Peltomaki [FIN] Foredrag på fotofestival 2017 med den ultimative fuglefotograf Finske Jari Peltomaki er Olympus Visionaryfotograf og en af Nordens førende fuglefotografer. Hans favoritmotiv er ugler, men han laver billeder af alle vilde dyr både hjemme i Finland og rundt omkring i verden. Jari Peltomaki har stiftet Finnature Ltd., som er Finlands førende bureau for naturturisme. Her sidder han i dag som bestyrelsesformand.

7


FOREDRAG

Jens H. Petersen [DK] Det Usete - foredrag og fotoudstilling med fotograf og biolog Jens H. Petersen Glæd dig til en eventyrlig færd med Jens H. Petersen ind i en magisk drømmeverden, hvor det mystiske, det mytiske og det usete venter. Jens H. Petersen bevæger sig elegant i grænselandet mellem det klassiske, naturdokumentariske foto og kunstfotografiet, hvor ingen regler gælder. Foredraget ”Det usete” handler om at bruge fotografiet til at afbilde, hvad der umiddelbart er usynligt eller overset – både objekter, der f.eks. er så små, at de ikke ses, kræ, der færdes i nattemørket eller fænomener, som måske slet ikke er der eller kun er der som anelser. Det kommer dermed også til at handle om at overskride naturfotografiets dokumenterende rammer og at bevæge sig ind i et mere magisk rum. Lektørudtalelsen til Jens H. Petersens seneste bog ”Sommersyner” beskrev stilen som “magisk fotorealisme”. Jens H. Petersen er oprindeligt uddannet som biolog ved Aarhus Universitet. Allerede inden studierne fotograferede han, og igennem årene har han beskæftiget sig med lige dele biologi, fotografi og pædagogik.

8


FOREDRAG

José B. Ruiz [E] Hvordan kompositionen forbedrede mit fotografi På fotofestival 2017 fortæller José ´B. Ruiz bla. om komposition, og hvordan den gør dig til en bedre fotograf. I følge José kan vi med fordel tage ved lære af mestrene i klassisk kunstmaleri og af de fotografiske pionerer, og han giver os fif til visuel kommunikation og til at bevæge publikum med vores billeder ved at trække på følelserne. Spanske José B. Ruiz er fotograf og forfatter. Han har vundet priser i de største, internationale naturfotokonkurrencer, og han har siddet i de internationale juryer i konkurrencer som BBC Wildlife Photographer of the Year, GDT og Asferico. José underviser desuden for en række fotoassociationer i Finland, Sverige, Tyskland, Italien, Chile og Costa Rica, og han har undervist på online-workshops med fem millioner følgere.

9


FOREDRAG

Lars Hestbæk [DK] Kun én mand har fået lov til at dykke i Damhussøen i Vanløse i udkanten af København. Det er undervandsfotograf Lars Hestbæk, og han har dykket over 200 gange i den lave, algegrønne bysø. Her har han ligget, igen og igen, fuldstændig stille for at fotografere et eller andet sødyr. Så stille, at flere forbipasserende ringede til 112 og fortalte, at de havde fundet et lig. Derfor er Lars tre gange blevet anråbt af politiet fra bredden af Damhussøen. Siden da har han hoppet i dusinvis af jyske søer, fynske bælter, københavnske kanaler, sjællandske dambrug og færgelejer, glemte branddamme og langs landets kyster for at fotografere livet i vores vande, som det ikke er fotograferet før. Har du eksempelvis nogensinde set et nærbillede af en 3-pigget hundestejle i fuld fart? Nej? Det er ikke din skyld. Ingen har nogensinde set et nærbillede af en 3-pigget hundestejle i fuld fart før. Det kan du i bogen ”Vande”, som viser dig den finurlige skønhed under vandet og fortæller dig alt det, du ikke kan google om de danske vande. Under foredraget fortæller Lars Hestbæk om bogen “Vande” og om livet som undervandsfotograf.

10


FOREDRAG

Sandra Bartocha [D] LYS - en intim rejse til Norden Et omfattende fotoprojekt af de tyske, prisbelønnede naturfotografer Sandra Bartocha og Werner Bollmann. I en periode over fire år har de to fotografer rejst i det europæiske nord fra de lyse, danske skove og åbne græslande i syd til Svalbards blå gletsjere i nord. Fra Norges stormomsuste kyster i vest til den tyste, finske tajga i øst. på rejsen søgte Sandra Bartocha og Werner Bollmann efter den særlige karakter og sjæl i det store, nordiske landskab og dets beborere i midnatssolens glød, under nordlysets dans, i snestormen på tundraen og på skærgårdenes stille vande. I første del af foredraget beretter Sandra Bartocha om projektet og dets baggrund efterfulgt af en henførende audiovisuel rejse i det magiske nord akkompagneret af musik af komponist Torsten Harder. Sandra Bartocha og Werner Bollmann er professionelle naturfotografer og har begge udgivet adskillige bøger. De har begge vundet prestigefyldte priser i verdens største naturfotokonkurrencer som BBC’s Wildlife Photographer of the Year, GDT European Wildlife Photographer of the Year og International Photography Awards. De deler det æstetiske syn på naturfotografiet og kærligheden til det magiske nord.

11


PROGRAM FREDAG 10.00-15.00 Workshop José B. Ruiz (E) - pris 495,15.30-17.30 Fernisering 18.00-19.00 Lars Hestbæk (DK) 19.00-20.00 José B. Ruiz (E) 20.00-21.00 Sandra Bartocha (D)

14.00-15.00 Cindy Jeannon (F) 15.00-16.00 Pause 16.00-17.00 Jens H. Petersen (DK) 17.00-18.00 Bruno D’Amicis (I) 19.00-23.00 Middag

LØRDAG

SØNDAG

10.00-11.00 Brian Rasmussen og Ard Jongsma (DK) 11.00-12.00 Jan Tandrup Petersen (DK) 12.00-13.00 Pause 13.00-14.00 Jari Peltomaki (FIN)

10.00-14.00 Konkurrence 14.00-15.00 Foredrag CEWE 15.00-16.00 Præmieuddeling

STØT VORE SPONSORER – DE STØTTER OS!

12


Networking i Thy

13


ARTIKEL

Tekst: Carsten Krog Pedersen

10 år med fotofestival Fotofestivals grundlægger og formand Carsten Krog Pedersen, tænker tilbage på 10 år med landets mest omfattende festival dedikeret naturen og fotografiet.

Ejnar Dahl Jensen - konkurrencebillede 2007

I november 2005 lancerede Nikon deres nye kamera D200. I løbet af 2006 gik jeg ombord i det, mit første digitale SLR-kamera. Det betød store omvæltninger i måden at tænke fotografi på. Det gav et væld af nye muligheder, frem for det analoge, som jeg hidtil havde bedrevet. Men det betød også, at jeg følte, at meget af det, der fulgte med, var en helt ny verden for mig. Jeg tænkte, at der lå en lang læringsvej foran mig. Men jeg tænkte også, at jeg nok ikke var den eneste, der havde det sådan. Derfor talte jeg med venner og bekendte om deres tilgang til fotografi og den del af arbejdet, som lå hjemme på skrivebordet i form af skærmarbejde. Fotofestival fødes Det resulterede i, at vi lavede en et lille event i foråret 2007, som var forløberen til fotofestival.

14

Året efter var det blevet til fotofestival, som var bygget op omkring fotokonkurrencen, som vi kaldte “En sommerdag i Vejlerne,” hvor festivalen foregik. Det blev suppleret med en lille workshop om billedbehandling, en udstilling “Motions”, hvor bevægelse var temaet, og den nyudnævnte direktør for Nationalpark Thy - Else Østergaard Andersen - holdt åbningstalen på den lokale skole i Frøstrup. Aftenen blev afsluttet med en koncert, hvor selveste Ibrahim Electric improviserede til billeder af Per Valentin og efterfølgende afholdt en forrygende koncert. Allerede året efter indgik vi samarbejder med forskellige virksomheder om konkurrencer og afholdelse af festivalen. Vi samarbejde bl.a. med Kunstforeningen i Thisted “Det ny kastet” og brugte de nyrenoverede og aldeles smukke lokaler på det gamle rådhus i Thisted som base for flotte fotoudstillinger. Inspiration ude fra Det lykkedes os at få prominent besøg fra Norge, hvor Øyvind Antonsen inspirerede os med sit tilgang ti fotografi, og det gik hurtigt op for mig, at vi havde en masse at lære i Danmark. Der fandtes mange dygtige og kreative fotografer “derude” i Europa, som vi kunne lære noget af. I løbet af årene har vi rykket rundt forskellige steder i Thy, og i 2015 forlod vi Thy og rykkede til


Lars Dahl - Vinderbillede 2008

Viborg for at samarbejde med det nystartede projekt “Fotodage” i Viborg. Igennem årene har vi haft besøg af dygtige, prisvindende fotografer fra hele Europa, og vi har haft besøg af Rewilding Europe. Vi har indgået i samarbejder med andre festivaler i Norden. Vi har udgivet en bog og fået opstillet fotoskjul rundt omkring i Thy og samarbejdet med et væld af spændende mennesker, virksomheder og organisationer. Alt i alt har det været 10 særdeles spændende og begivenhedsrige år. For naturen og fotografiet Målet med fotofestival har alle årene været at gøre danskere til bedre fotografer og at skabe et hyggeligt arrangement, hvor fotografer kunne mødes og networke. Det har dog også været vigtigt for os, at vi var der, hvor der var ”rigtige” mennesker, så vi ikke kun blev et arrangement for nørder som os selv. Vi måtte ind i byerne for at møde folk. Tanken var at bringe naturen til folket og give dem lyst til selv at komme ud i den. Det hele er jo i bund og grund for naturens skyld.

Derfor er det endt med, at fotofestival nu er bygget op som et arrangement for alle, hvor man kan få viden og inspiration i foredragene, hvor man kan nyde smukke og tankevækkende udstillinger, som kommer væsentlig bredere ud for at inspirere så mange som muligt, hyggemiddag, hvor der kan snakkes natur, fotografi, kunst osv. og så den sidste etape, hvor vi inviterer folk ud i naturen til en lille konkurrence - vores egen opfindelse “Fotosprinten”. Vi glæder os meget til, at byde jer alle velkomne til vores 10 års fødselsdag, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for den megen hjælp, vi har fået rundt omkring til at gøre dette år helt specielt. Tak til alle virksomheder og organisationer, der har støttet os. Men en helt speciel og varm tak skal lyde til alle de frivillige, som er en del af så stort et arrangement, som fotofestival er. Derfor vil jeg gerne opfordre alle til at give et klap på skulderen, hvis du kommer forbi en fotofestival-frivillig. Med ønsket om en god fotofestival. Carsten Krog Pedersen Stifter og formand

15


ÅRETS FEDESTE FOTOKONKURRENCE

Vi afholder Fotofestivals tra ditionsrige fotokonkurrence søndag den 11. juni, sponsoreret af CEWE. Området omkring AQUA akv arium og dyrepark lægger de storslåede rammer til denne NATURfotokonkurrence, og vinderne får tra ditionen tro flotte præmier for deres fantastiske billeder. Billederne skal være afleve ret senest kl. 14, hvorefter dommerne voterer. Under voteringen afholder vores sponsor CEWE foredrag. TID OG STED: Mødested: Indgangen ved AQUA akvari um og dyrepark Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg Tilmelding på stedet fra kl. 10-11 Konkurrence kl. 11-14 Votering og foredrag kl. 14 -15 Præmieoverrækkelse kl. 15 Læs meget mere om arran gementet på Fotofestivals hjemmeside – www.fotofestival.dk – hvor du også finder info om tid, sted og regler. Vel mødt. Vi håber at se jer til dette enestående arrangement! 16


AQUA

Akvarium & Dyrepark Vejlsøvej 55 • 8600 Silkeborg Tlf.: +45 8921 2189 • www.visitaqua.dk 17


UDSTILLERE

Allan Guido Nielsen

Ansat som naturvejleder i Fugleværnsfonden siden 1999. Begyndte som knægt at fotografere i naturen, men det fik først for alvor fart, da digitalkameraet blev hvermands eje. Først med Nikon Coolpix - den med vippeskærm, som var genial til macrobilleder, siden med Canon spejlrefleks. Den meget sparsomme tid jeg har til at fotografere, bliver mest brugt til fugle og macrobilleder af især insekter. Det sidste fylder i virkeligheden mest, især til dokumentation af fund til hjemmesiden www.fugleognatur.dk

Eric Sloan 55 årig naturelsker opvokset i de billedskønne skove og bjerge i NV Pennsylvania. Jeg bor i Thisted, kun et stenkast fra Nationalpark Thy, noget af Danmarks mest unikke natur. Jeg er en del af Fotofestival teamet, og har fotograferet det meste af mit liv, og for ca. 7 år siden begyndte jeg at tage det mere seriøst.

18


UDSTILLERE

Mads Peter Iversen

Passioneret foto- og videograf bosiddende i Aarhus. Efter en tur til Island i efteråret 2015 blev jeg bekræftet i, at landskabsgenren var min foretrukne genre. Den storslåede natur med alle dens facetter, storm, regn, skyer, nat, drama osv. er dog kun begyndelsen på den kreative proces. Jeg er ikke bleg for at bruge en del tid i redigeringsfasen for at opnå den vision, jeg har med et givent billede, men det er ikke noget jeg finder nødvendigt. Et billede tager den tid et billede tager og hvordan man når til det færdige produkt er underordnet for mig. Realisme har aldrig været et mål for mig, men jeg ser gerne at mine billeder kunne være realistiske i en anden verden eller på en anden planet. Jeg kræver af mig selv at have en så høj teknisk kvalitet som muligt, så man som beskuer ikke bliver ”hevet” ud af den givne verden pga. tekniske bagateller.

Mikkel Noe-Nygaard

Mikkel Noe-Nygaard har fotograferet under vandet siden 2006, har vundet danmarksmesterskabet i undervandsfoto flere gange. Mikkel brænder for at vise, at man også kan tage billeder med WOW i under vandet i Danmark! Mange tror dansk dykning er kedeligt, grønt, grumset og koldt. Mikkel har sat sig for at modbevise tre ud af de fire udsagn!

19


UDSTILLERE

Susanne Worm

Svend Bunk Man kan ofte finde Svend en tidlig morgen, hor lyset netop byder frem, på en klittop med udsigt over de vidstrakter landskaber i Nationalpark Thy. Svend er efterhånden blevet en brugt fotograf, når det gælder naturbilleder fra Thy, og har samarbejdet med flere lokale virksomheder. Nu har du chancen, for at opleve Svend Bunks stemningsfulde billeder. På fotofestivals udstilling vil man helt sikkert støde på det stemningsfulde lys fra Thy - en af Svends spidskompetencer.

20

Siden jeg var barn, har jeg færdes meget i naturen. Specielt ved Limfjorden. Min familie fiskede på fjorden og jeg var tit med. Siden tog jeg lystfiskeriet til mig og det har givet endnu flere unikke oplevelser, som er de få forundt. Synet af odderfamilier så tæt på, at jeg kunne røre dem og rådyr der svømmede i fjorden er noget man aldrig glemmer. Heldigvis blev disse foreviget med det lille vandtætte lommekamera, der også dokumenterende fangsterne på bedste vis. Fotograferingen steg i omfang, da jeg erhvervede mig et FF spejlrefleks kamera for tre år siden. Med dette tog jeg efter nogen tid til Thy. Her blev jeg betaget af den vilde og til tider barske natur. De store åbne klitheder i Nationalparken, de små planter som Solduggen, krondyrene og ikke mindste det oprørte Vesterhav. Det fantastiske lys. En ren lise for sjælen. I mine billeder forsøger jeg at gengive den stemning, jeg oplever. Det er meget landskabsbilleder, men jeg fotograferer i princippet det meste i naturen. Billederne til denne udstilling er fortrinsvis med en smag af saltvand. Vesterhavet når det rejser sig.


UDSTILLERE

Naturen har altid fascineret mig, og da jeg bor midt i den, får jeg mange daglige oplevelser derude. Siden jeg startede med at fotografere er mine natur oplevelser blevet mere intense, og jeg oplever mere end jeg gjorde før. Jeg elsker spændingen ved at sidde helt stille og vente på, at noget skal vise sig. Jeg fascineres, når Ræven, Haren eller Rådyrene og jeg tilfældigt mødes. Jeg bliver i godt humør, når en af Musvågerne jager over marken, og jeg taber pusten, når den Røde Glente elegant svæver hen over mig.

Vinni Bruhn

Jeg fascineres af fotograferingen, og af at kunne fastfryse en oplevelse fra naturen, og videreformidle den til andre. Udstyret bliver jævnligt opgraderet, og jeg arbejder hele tiden på at blive en bedre fotograf. Favoritudstyret er Canon EOS 1DX og Canon 1DX II med Canon 300 mm f/2,8 L IS USM. Mine billeder er som oftest taget i mit nærområde, men jeg rejser også af og til nordpå for at finde de gode motiver.

Wenche Myhre Norske Wenche Myhre er en lidenskabelig fotoentusiast. Kameraet får hende ud i naturen, hvor hun møder andre med samme interesse og skaber netværk og nye venner verden over. Wenche fotograferer landskaber, blomster og dyr. Hun holder af de tidlige morgener, når dagen gryr, af morgentågen og disen, af dugdråberne, der glimter i morgensolen, af vinterens forunderlige iskrystaller og af morgen- og aftensolens lys og skygger. På fotofestival viser Wenche Myhre billeder fra Afrika, hvor hun har det, som Hemingway formulerede det: ”I never knew of a morning in Africa I woke up and was not happy.”

21


WORKSHOP Isbryder-miniworkshop med sma Brian Rasmussen og Ard Jong og Ard lørdagens Som sædvanlig starter Brian , der højner stemninprogram med en lille happening lerne. Ingen kommer gen og provokerer lattermusk t til skade, men der er (sandsynligvis) nævneværdig per. dog alvorlig risiko for latterkram r er ustyrlige, useriøse De to professionelle fotografe sker på eget ansvar. Vi og uhøjtidelige, så deltagelse ansvaret for, at du får garanterer og tager dog gerne det SJOVT!

WORKSHOP Kom med på eksklusiv workshop med en af Europas dygtigste og mest erfarne undervisere i fototeknik i forbindelse med fotofestival 2017 Det overordnede tema på workshoppen er billedkomposition. José tager dig med rundt i et bredt spektrum af vigtige kompositionselementer som billedets fysiske elementer, billedets proportioner, stemning og atmosfære, de visuelle virkningsmidler og billedets budskab og historie. Spanske José B. Ruiz er professionel fotograf og forfatter. Han har vundet priser i de største, internationale naturfotokonkurrencer, og han har siddet i de internationale juryer i konkurrencer som BBC Wildlife Photographer of the Year, GDT og Asferico. José underviser desuden for en række fotoassociationer i Finland, Sverige, Tyskland, Italien, Chile og Costa Rica, og han har undervist på online-workshops med fem millioner betalende følgere.

22

José B. Ruiz holder også foredrag på fotofestival 2017. Tid og sted: Workshoppen foregår på AQUA Akvarium & Dyrepark, Vejlsøvej 55, 8600 Silkeborg, fredag d. 9/6 fra kl. 10:00–15:00. Pris: Kun kr. 495,- inklusiv frokostsandwich (workshoppen er ikke inkluderet i fotofestivalbilletten). Tilmelding: Du kan tilmelde dig lige på fotofestival.dk Bemærk: der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter ”først til mølle”-princippet. Workshoppen foregår på engelsk.


10 ÅRS FOTONØRDERI SAMLET PÅ DANMARKS FEDESTE FOTOSIDE

©2017 - FOTOMALIA

Fotomalia_Marts_2017_210x148+5_v2.indd 1

4/19/17 2:12 PM

ÅRETS SMUKKESTE DANSKE FOTOBOG

“Bogen står for mig som et af højdepunkterne i danske fotobøger” - Palle Buch Carlsen www.forlaget-vingesus.dk

23


ARTIKEL

Tekst og foto: Henrik Haaning Nielsen

Indtryk fra en fototur til

Varangerhalvøen i Nordnorge

24


Nøgne birketræer dannede zebrastriber på hver eneste klippeskråning i de totalt snedækkede landskaber. Vandfaldene var frosne, og på højfjeldet føg sneen og tegnede særegne konturer på de store flader. En rød ræv brød den hvide uendelighed, og en flok snehvide dalryper opdagedes tilfældigt, fordi et sort næb og et par sorte øjne afveg fra den hvide ensartethed. Hvor der var læ, var der stille. Helt stille. I fjordene var der åbent vand. Her lå de. Kongeederfuglene og stellersænderne. Arktis’ spektakulære og særlige andefugle. Næsten umulige at få at se på grund af deres utilgængelige yngleområder. Langs Varangerhalvøens kyster samles en del af dem imidlertid om vinteren og giver os mulighe-

den for at opleve dem. På nært hold endda hvis man køber sig plads i fotoskjulene i Båtsfjord. Faktisk på afstande ned til 20 centimeter indimellem og med øjenkontakt. Rigtigt sjovt blev det, da solen brød igennem, og havnens lys og bygninger spejlede sig i vandoverfladen, hvor ænderne lå. Rolige såvel som rodede baggrunde, komplementærfarver og en vanvittig farvepalet gav spændende og kreative motiver. Solen skinnede efterhånden fra en skyfri himmel, og da dag blev til nat, forstyrrede nordlys aftensmaden. Det var så flot, at man næsten glemte kulden i tæerne, men også kun næsten. Til gengæld dækkede grønne nordlysgardiner hele nattehimlen og nogle endda med røde kanter.

25


På fuglefjeldet Hornøya sydede det af liv. Riderne var rykket ind. Det samme var topskarverne i deres allerflotteste fjerdragt. Med kække toppe på hovedet og grøntglinsende fjer på maven samt bronzefarvede drageskæl på ryggen. De så fantastiske ud i sneen. Hormonerne kørte med sjove lyde, indbyrdes kampe og redebygning. Mågeskrig og klukken fra ravne afslørede besøg af først havørn og siden jagtfalk. Storslåede syn. Man følte sig heldig. Igen.

”Et af Europas mest fantastiske steder” Varangerhalvøen i Nordnorge er absolut et af Europas mest fantastiske steder at opleve storslået natur og specielle fuglearter. Motiverne er uendelige, og nye ideer opstår hele tiden. Faktisk så mange ideer at de 3,5 dage jeg tilbragte deroppe, i virkeligheden slet ikke var nok. Men det var utroligt så meget, man kunne opleve på så kort tid.

26


FOTOBØGER + alt andet grafisk

Interesseret? Ring og hør nærmere!

Allestræde 3 · 7700 Thisted · T: 2138 4070 · E: karin@tildegrafisk.dk · W: tildegrafisk.dk

27


FACE - fotoudstilling om naturens ansigter I samarbejde med fotofestival inviterer AQUA Akvarium & Dyrepark til den store naturfotoudstilling FACE om naturens mange ansigter Med udstillingen ønsker vi at bidrage til den vigtige debat om naturen, om vores natursyn, om vores brug af naturen, om vores påvirkning af den både på godt og på ondt. FACE er en fotoudstilling med billeder både på AQUAs uden- og indendørsarealer. Mange af os tager naturen for givet. Som er den en uudtømmelig kilde, vi kan byde hvad som helst. Men er naturen en selvfølgelighed? Og hvad er natur egentlig? Vi stiller spørgsmålene, og du kan gå på opdagelse blandt udstillingens billeder, hvor du forhåbentlig bliver ramt både af forundring og eftertænksomhed. Åbning Udstillingen åbner sammen med fotofestivals 10 års jubilæum i weekenden d. 9. - 11. juni 2017 på AQUA i Silkeborg. AArhus 2017 FACE er en del af Silkeborgs kulturelle bidrag til Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad.

28


29


FOREDRAG

Lær at lave en CEWE FOTOBOG med dine egne fotos

Leder du efter inspiration til dit design, vejledning omkring vores software eller bare hjælp til at komme i gang med din første CEWE FOTOBOG? Vi får besøg af en underviser fra CEWE, som giver dig en grundlæggende introduktion til CEWE FOTOBOG-programmet og bl.a. gennemgår følgende punkter: Download og installation Præsentation af programmet Start med at lave en CEWE FOTOBOG Indsæt billeder Indsæt tekst Baggrunde Rammer og skygger Bestilling Spørgerunde Udlevering af voucher

30


www.criate.dk

SAGAevent

foto - | events | foredrag | workshops www.sagaevent.dk | book pĂĽ: info@sagaevent.dk

31


Kom helt tæt på med Olympus. Lydløst, hurtigere og skarpere...

Fotofestival magasin 2017  

Progran for årets 10 års jubilæums udgave af fotofestival. Krydret med artikler.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you