Fotofestival 2019

Page 1

FOREDRAG

4-6 OKTOBER 2019

NATUR - SPÆNDENDE FOREDRAG - FOTOUDSTILLINGER & MASSER AF HYGGE


VELKOMMEN TIL EN FOTOFESTIVAL PÅ KANTEN Af Jon Detlefsen

Hvad er natur? Hvad er vi mennesker? En overlegen livsform hævet over alt andet biologisk liv? Eller hører vi sammen, fordi vi er et? Fordi vi er uadskillelige?

Vi finder ikke nødvendigvis alle svar, men vi stiller en masse spørgsmål. Vi undersøger vores verden. Naturens og menneskenes. Vi lægger op til debat og ­dialog.

I politisk ustabile tider med en voldsom ”os og dem”­ - retorik, må det være på sin plads at slå fast, at det ikke er et sidespor, en livsopfattelse, vi, som mennesker, der sætter pris på naturen, på hinanden, på verden, kører med på.

På fotofestival dyrker vi samhørigheden mellem den mangfoldige masse af medmennesker, hvis hjerter banker for fotografiet, for naturen, for kunsten. Og for hinanden.

Vi hører sammen. Os alle. Mennesker, dyr, planter. Alt biologisk liv. På fotofestival favner vi bredt, når vi udforsker, hvem vi er som mennesker, hvad naturen er, hvordan vi lever med den, på trods af den, på grund af den. Som fotografer går vi til kanten og undersøger vores r­ elation til den natur, som er under pres fra vores levevis med uendelige vækst- og forbrugsparadigmer. Som i en ond spiral stiger vores ressourceforbrug i takt med, at vi bliver mere og mere stressede og udhulede som medmennesker i et samfund, der forlanger af os, at vi er i konstant bevægelse, at vi konstant udvikler os, at vi konstant er ­fleksible og omstillingsparate.

På fotofestival 2019 kan vi nok engang byde på en ­farverig og mangfoldig palette af foredragsholdere og udstillere, der tilsammen, med garanti, gør dit liv rigere, smukkere, mere spændende og, nok så vigtigt, mere ­udfordrende. Derfor beder vi dig; åben dit sind, dyrk din nysgerrighed, læn dig tilbage, og frem, sug til dig, bliv inspireret og ­inspirér. Mød os på fotofestival 2019 i Musikhuset i Thisted, og på udstillinger rundt om i byen, og lad dig rive med, når vi skubber til grænserne og konventionerne. Når vi endnu engang åbner dørene til fotofestival. Vel mødt.

INDHOLD 4 Fotofestival gennem årene 6 Warm-up tur i Nationalpark Thy 8 Foredrag 19 Program 20 Udstillinger

Redation Carsten Krog Pedersen Fotofestivalstifter/fotograf +45 23 63 62 23 carsten@fotofestival.dk

Jon Detlefsen Journalist/fotograf +45 53 77 34 09 jon@fotofestival.dk

Johnny Møller Grafisk designer/fotograf +45 53 28 75 78 johnny@fotofestival.dk

Layout Johnny Møller, Criate www.criate.dk +45 53 28 75 78 kontakt@criate.dk

Forsidefoto Helle og Uri Løvevild Golman(DK), Foredragsholdere Der tages forbehold for trykfejl og evt. ændringer i programmet.


MOMENTSØJEBLIKKE

FOTOBOG MED NATURSTEMNINGER FRA DET NÆRE Køb bogen på Fotofestival 2019 eller på www.criate.dk

Med forord af VICKY KNUDSEN kendt fra TV2 programmerne ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr” og ”Vores Vilde Vej”

MOMENTSØJEBLIKKE www.criate.dk FOTOFESTIVAL MAGASIN - 3


FOTOFESTIVAL GENNEM ÅRENE Af Carsten Krog Pedersen

2007 Den spæde start. Fotokonkurrencen “En forårsdag i Vejlerne”. En stor succes, hvor mange fotografer deltog i det dejlige aprilvejr og konkurrencens vinder blev Ejnar Dahl Jensen med et foto af et frøorgie. Konkurrencen blev så stor en succes, at der straks var blod på tanden til at fortsætte året efter.

2008 Første år under navnet fotofestival. Her var fokus på årets konkurrence “En sommerdag i Vejlerne”. Kristian Meinz og Morten Hilmer holdt årets foredrag. Og helt ekseptionelt udstilledes Kirsten Klein’s billeder på Den Gamle Kro i Frøstrup. Workshops i forskellige programmer, som Lightroom,­­Elements og PhotoFiltre.

2009 År nummer to som fotofestival. Her var der fokus på konkurrencer, og der fandt fire konkurrencer sted under fotofestival. TangleRoots spillede live til et billedshow af Jens Kristian Kjærgaard. Steen Brølling fortalte om makrofotografi, og norske Øyvind Antonsen var vores først internationale helt på programmet. Fotofestival lavede specialudstillingen “Movements”, hvor vi havde efterlyst naturbilleder med bevægelse.

2010 Frøstrup er stadig rammen om fotofestival, hvor der

også var foredrag med store fotografer, som syntes, at tanken om en fotofestival var en god idé og derfor bakkede beredvilligt op om projektet. Fotofestival skylder meget for deres hjælp. Carsten Egevang, Jan Magnus Reneflot, Rasmus Degnbol, Per Valentin, og så sluttede vi af med et brag af en koncert med Ibrahim Electric, som senere er gået hen og blevet meget store og internationalt kendte.

2011 Udgangspunktet blev Hanstholm fyr, og vi bevægede os lidt væk fra de mindre rammer i Frøstrup. Fredag havde Uri Goldmann et ganske fantastisk og medrivende foredrag, hvor vi bl.a. kom tæt på hvidvaler. Wild Wonders of Europe havde lavet et kæmpe projekt, hvor alle europæiske landes vilde natur var portrætteret. Her havde vi Florian Möllers og for første gang Sandra Bartocha fra Tyskland på programmet. Vi var alle så fyldt op af inspiration, da vi forlod Hanstholm fyr, at det var lige før, vi revnede.

2012 Var året, hvor vi lancerede fotobogen “Mellemrum fra Bulbjerg mod vest”, samt muligheden for at bruge ­fotoskjul, ganske kvit og frit, på udvalgte steder i Thy. På Selve fotofestival, var det året, hvor nordmændende rykkede ind, og vi havde flotte udstillinger på

4 - FOTOFESTIVAL MAGASIN


Hanstholm fyr og for første gang i samarbejde med Kunstforeningen “Det ny kastet” på “Det Gamle Rådhus” i Thisted. På foredragssiden havde vi den verdenskendte svenske Brutus Östling på programmet samt bl.a. norske Roy Mangersnes, Magnus Reneflot (som nu er leder af Norsk Naturfotofestival) og Øyvind Antonsen.

2013 Samarbejde med Verdens Skove, og årets tema var derfor Rewilding. Et ord, som på det tidspunkt var ganske ukendt som naturbevaringsredskab. Det er senere blevet et meget brugt ord, når talen falder på naturbevarelse. Vi havde i den forbindelse biolog og stifter af Verdens Skove Karsten Thomsen på programmet, som holdt foredrag om rewilding og om regnskove mv. Ingebjörk Fyrileiv Guldvik var en stor og inspirerende oplevelse, det samme var svenske Erik Malm, som med en meget kreativ tilgang til naturfotografiet skaber helt unikke billeder. Danske Carsten Egevang trak i øvrigt en del gæster på et tidspunkt, hvor han var gået sort/hvid. Hvilket var nyt i forhold til hans optræden i 2010. Vi prøvede nye tiltag som; “Prøv din nabos grej” og flere stillede beredvilligt objektiver og kameraer til ­rådigheder for nysgerrige mennesker.

2014 Vi indtog Hanstholm Fyr og Plantagehuset og brugte de rustikke rammer som udgangspunkt for en fantastisk festival med fotografer fra Danmark og Europa. Fra Danmark havde vi et spændende foredrag med ­ Mogens Trolle, og fra Sverige havde vi en af nordisk naturfotografis store ikoner, nemlig Anders Geidemark, som havde et medrivende og personligt foredrag. Men også Mads Black Ifversens film “Hejremanden” gjorde glæde. Mats Anderson fra Sverige viste sine ikoniske og dybe sort/hvide fotografier, et smukt og dragende foredrag. Belgiske Jonathan Lhoir viste en billedeserie og går over i vores historie som en af de mest kreative fotografer vi har haft på programmet.

2015 Fotofestival indgik et samarbejde med Fotodage i ­Viborg. Det betød, at vi rykkede væk fra Thy, og at vi ændrede tidspunktet for fotofestival, så det passede med Fotodage Viborgs program. Polske Magda Wasiczek lagde publikum ned i forundring over, hvor smukt blomsterfotografi kunne udføres. Rasmus Degnbol vendte tilbage til festivalen med sin fortælling om rensdyrfolket. En normadestamme i Mongoliet, som er under pres fra den moderne verden. Det var også året, hvor vi forsøgte os med fire korte foredrag inspireret af Pecha Kucha.

2016 Endnu et år i Viborg med Pecha Kucha, og en efterhånden fast tradition var det blevet med en ryste sammen-workshop lørdag formiddag. Nikon ambassadør Roy Mangersnes vendte tilbage til fotofestival og tog os med til en fantastisk nordisk verden på Svalbard, hvor lyset altid ser ud til at være perfekt, i hvert fald når fotografen hedder Roy Mangersnes. Vi gik for første gang under vandet og oplevet svenske Tobias Dahlins farvestrålende verden i skandinaviske søer og farvande i øvrigt. Fotosprint nåede nye højder i samarbejde med Olympus, der dukkede op med en vogn fyldt med kameraer og objektiver, som frit kunne lånes.

2017 10 år med navnet fotofestival. Vi er selv meget stolte af, at det er lykkedes at holde gang i ilden så længe. Jubilæet holdt vi i samarbejde med Aqua i Silkeborg. Det blev et overflødighedshorn af europæiske stjerner. Italienske Bruno D’Amicis tog os med ud i en verden, hvor han havde levet i ulvenes land. Franske Cindy Jeannon tog os på en eftertænksom rejse i det blå lys. Finske Jari Peltomaki viste os på overbevisende vis, hvordan mange års erfaring med fuglefotografi har gjort ham til en af europas mest eftertragtede fuglefotografer. Fra Spanien havde vi besøg af en meget veloplagt José Benito Ruiz, som også afholdt workshop. Sandra Bartocha fra Tyskland var endnu en gang på programmet, og som altid var der velkomponerede og stemningsfulde billeder fra hendes hånd. På udstillingssiden havde vi selv arrangeret udstillingen “Faces”, som viste danskernes syn på naturens mange ansigter. Aftenen blev brugt til bålhygge i Aqua´s dyrepark med gryntende vildsvin i baggrunden og Thy-bryg ved hånden.

2018 Vi vender hjem til Thy. Et år, som understregede fotofestivals ideologi, nemlig at gøre naturfotografiet så mangfoldigt som muligt. Adam Schmedes film ”Edderkoppernes Hus”, var et godt eksempel på det. Men igen var det nordmændene, der stjal opmærksomheden. Ivar Bjørdalsbakke og Wenche Dahle bidrog med meget personlige og kreative foredrag, meget i øjnefaldende. Engelske Vanda Ravlevska tilføjede festivalen kvindelighed og pastel. En opvisning i, hvordan man bruger den blå time. Svenske Roine Magnussen tog os med en tur tilbage til sin barndom med billeder taget med analogt fotogrej, og med projektet Nära Fugla viste han os fugle på en helt ny måde. Fra Danmark havde vi Henrik Haaning Nielsen, fotojournalist Jacob Dall og Andreas Houmann, som havde hver deres bud på, hvad naturfotografi kan være.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 5


FOREDRAG

WARM-UP TUR I NATIONALPARK THY Af Thea Mathilde Heltboe

I den sidste weekend i august løb årets Warm-up-tur til Fotofestival igen af stablen i Nationalpark Thy. Dagene stod på bålhygge, kameratips og ture ud i området, hvor de unge fotografer fik mulighed for at opleve det specielle ved Thy. Bål, latter og krondyrerens brunstkald Shelterpladsen i Tvorup Plantage blev i weekenden d. 30. august til d. 1. september overtaget af 13 unge fotografer, som skulle bruge deres weekend i Nationalpark Thy. De unge fotografer deltog i Warm-up-turen, som er resultatet af et samarbejde mellem Nationalpark Thy og Fotofestival.

Ifølge Carsten Krog Pedersen, som er med til at arrangere Fotofestival, er det vigtigt at inkludere unge, spirende fotografer. Han håber på, at de unge deltagere kan give et nyt, kreativt perspektiv på naturfotografering i Danmark, og at de får mulighed for at skabe et fællesskab omkring en aktivitet, som ellers ofte foregår alene i naturen.

Fotofestival afholdes d. 4. oktober til d. 6. oktober 2019, og deltagerne på turen for mulighed for at udstille ét eller to billeder på festivalen, som de har taget i løbet af weekenden. Turen gik bl.a. forbi Agger, Lodbjerg Fyr og Nr. Vorupør, hvor de fik mulighed for at tage billeder af klitheden, fiskebåde og parkens dyreliv.

Carsten håber også, at Warm-up-turen kommer igen næste år. Men det afhænger også af, hvorvidt nogle af deltagerne på turen har lyst til at stå for planlægningen. Det er nemlig én af sidste års deltagere, der har planlagt turen i samarbejde med en frivillig fra Fotofestival, Eric Sloan.

Kundskab og fællesskab ”Det er fedt, hvordan man sammen har fokus på at lære noget fra og til hinanden.” – sådan lyder det fra én af deltagerne, som også var med sidste år.

Nationalpark Thy samarbejder med Fotofestival om Warm-up-turen, for at øge de unges forhold til og viden om nationalparken. Deres billeder bliver potentielt set af rigtig mange mennesker, som dermed kan få et større kendskab til naturen i nationalparken.

Det er nemlig også muligheden for at skabe fællesskab og for lære mere om dét at tage billeder, som gør Warmup turen til et fedt tiltag.

Hvis du gerne vil vide mere om Fotofestival, kan du finde program og informationer på www.fotofestival.dk

6 - FOTOFESTIVAL MAGASIN


FOTOFESTIVAL MAGASIN - 7


FOREDRAG

DAVID BUCHMANN

DK - Fredag d. 04.10 - kl. 18.30 David Buchmann er en fotograf, der med afsæt i natur og miljø, altid søger nye veje og måder at udtrykke sig og formidle sit blik på naturen. Fra fotojournalistiske billedserier til stemningsbilleder og naturfilm vil David vise sin vej igennem det at formidle i billeder. David Buchmann har fotograferet siden 1999, primært med afsæt i natur. I dag formidler han natur som naturfilmfotograf og skolelærer.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 8


FOREDRAG

ARNFINN JOHANSEN

NO - Fredag d. 04.10 - kl. 19.30 Maasai Mara – Med og uden vidvinkel Arnfinn vil præsentere sit vidvinkelprojekt knyttet til fotografering af løver i Maasai Mara i Kenya. Fotograferingen er lavet med fjernstyret kamera og radiostyret bil og med specialtilladelse fra nationalparkmyndighederne. De tekniske løsninger har Arnfinn selv udviklet, så der er lavet mange tests og fejl for at få det til at fungere. Fotograferingen har fundet sted over flere år, og han har også etableret en separat fotosafarilejr i Maasai Mara for at få bedre kontrol over alle variabler. Arnfinn præsenterer også andre billeder fra Maasai Mara med mest fokus på katte. Disse billeder er taget fra hans egen skræddersyede safaribil, en modificeret Toyota Landcruiser, der tillader fotografering fra lav højde. Dette giver nye typer af billeder, da man ikke kan ligge på jorden og fotografere store rovdyr på de afrikanske savanner.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 9


FOREDRAG

henrik egede-lassen

DK - Fredag d. 04.10 - kl. 20.30 ”Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie” Med udgangspunkt i sin ­anmelderroste bog ”Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie” vil naturfotograf Hans Egede-lassen fortælle den mærkværdige og eventyrlige historie om, hvordan og hvorfor han blev naturfotograf. Det bliver et foredrag med vilde h ­ istorier om de sidste nomader på Borneo, en dødelig fejldiagnose, komodo­ varaner, vovemod, tilfældigheder og humor. Foredraget ledsages af filmklip, fraklip, fotos og eventyrlige fortællinger. Henrik Egede-Lassen er naturfotograf, foredragsholder, tv-vært og grundlægger af både Albatros Adventure og naturformidlingsbureauet Zoomedia, som blandt andet har løst opgaver for BBC, Discovery, National Geographic og DR1 og DR2.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 10


SAGAevent arrangerer: foto - events - foredrag - workshops

www.sagaevent.dk book pĂĽ: info@sagaevent

FOREDRAG


FOREDRAG

KENNETH TINNESEN

DK - Lørdag d. 04.10 - kl. 10.00 Kenneth Tinnesen har en brændende interesse for de små dyr, der lever omkring os. Han har altid haft en speciel interesse for de små dyr med 4, 6 eller flere ben. I løbet af foredraget vil han derfor både vise en masse fede billeder af insekter og edderkopper, som lever herhjemme i Danmark, og komme med masser af tips, tricks og egne erfaringer omkring macrofotografiet – Der vil ikke være så meget teknik snak, men mere praktiske tips og historier fra felten Kenneth Tinnesen er 39 år gammel, og har, siden han var knægt, interesseret sig for insekter og smådyr. Han har altid været nørden, som de andre ikke kunne forstå, og hans interesse har altid været baseret omkring dyrenes verden. Kenneth har i al sin tid som teenager og voksen holdt masser af forskellige hvirvelløse dyr som hobby, og hans interesse for fotografering udspringer dels herfra, og dels fra hans interesse i naturen generelt.


FOREDRAG

PETER GERDEHAG

SE - Lørdag d. 05.10 - kl. 13.00 Landet som inte längre är – foredrag med den prisbelønnede fotograf og filmmager Peter Gerdehag Svenske Peter Gerdehag har i snart en menneskealder fotograferet det gamle og uddøende Sverige. De små landbrugssamfund, husmandsstederne, hvor livet går sin rolige, vante gang, hvor værdien er livet i og med naturen, dyrene og hinanden, hvor målet er livet selv og ikke jagten på profit og materielle goder. Peter fortæller med en uendelig ­indlevelse og hjertevarme, empati og humor. Vi har oplevet ham ved flere lejligheder både i Sverige og i Norge, og han er en af de mest fantastiske historiefortællere, vi hidtil har mødt. Vores rødder Landet som inte längre är er fortællingen om vores kulturelle ophav, om vores rødder, om livet med de gamle værdier i en tid med voldsom forandring. Det er fortællingen om sammenhold, hengivenhed og det simple liv. Det er fortællingen om os. Billedsproget er poetisk dokumentarisk, historierne er smukke, livsbekræftende og rørende, og Peter Gerdehag selv er en lige så stor del af helheden, som historiernes umiddelbare hovedpersoner. Fotograf, filmskaber, forfatter og foredragsholder Peter Gerdehag har bl.a. også lavet de prisvindende dokumentarer Kokvinnorna og Hästmannen. FOTOFESTIVAL MAGASIN - 13


FOREDRAG

ARD JONGSMA

DK - Lørdag d. 06.10 - kl. 14.15 Ard Jongsma er en hollandsk freelancefotograf, som er bosat på Fyn med næsten hele verden som legeplads. I Danmark har han både vundet årets musikfoto og årets naturfoto. Ard er kunstnerisk uddannet og har aldrig helt formået at slippe sin fascinationen af kompositionsgåden:­ “Alle de regler - og ingen ved rigtigt, hvorfor?” I sit arbejde har han både prøvet at gå så meget imod reglerne, som han kunne og fulgt dem til punkt og prikke. I sin søgen på svar er han de seneste år begyndt at udforske hjerneudvikling for at se, om der i hjernecellernes ­kortslutninger kunne ligge et svar på, hvorfor vi så gerne vil have ordnet vores motiver på bestemte måder. Han er der ikke helt endnu, men i sit foredrag vil han dele lidt ud af det, han er blevet klogere på: ”Jeg er doven, altså er jeg.”


FOREDRAG

MATHIAS SVOLD

DK - Lørdag d. 05.10 - kl. 16.45 KYSTLAND er en fotografisk rejse langs Danmarks kyster, som skildrer livet der, hvor land møder vand, og mennesker møder naturen. De sidste to år har Mathias Svold og Ulrik Hasemann rejst landet rundt langs Danmark kant for at udforske værdien af vores evigt foranderlige kyster, og nu er de aktuelle med en fotobog og udstillinger. Årets pressefotograf Mathias Svold Mathias Svold har trods sin unge ­alder opnået stor anerkendelse i både ind- og udland for sine dybdegående ­fotoprojekter, som ligger på grænsen mellem kunst og dokumentarisme. I år blev han kåret som Årets Pressefotograf i Danmark, og i 2017 vandt han den prestigefulde hovedpris i ­College Photographer of the Year. Han er blandt andet blevet publiceret i ­National Geographic, New York Times og The Washington Post, og i år er han bogaktuel med udgivelsen af værket KYSTLAND i samarbejde med Ulrik Hasemann.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 15


FOREDRAG

ØYVIND ANTONSEN

NO - Lørdag d. 05.10 - kl. 18.00 Som naturfotograf arbejder Øyvind hovedsageligt med projekter, og han er specielt optaget af at udforske interaktionen mellem naturen og det menneskeskabte. Han fascineres særligt af landdistrikter, og gerne under barske, vinterlige forhold. Øyvind arbejder for det meste i Norge, men har også lavet fotodokumentariske projekter i Tjernobyl og i Sibirien. Foredraget Øyvind tager publikum med på en rejse til Nordnorge. Det handler om ­ hans forhold til kystområderne i nord, om vejr og vind, og om, hvor vi på forskellige årstider vil møde landskabet, dyreliv og kultur.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 16


FOREDRAG

SØREN RØNHOLT

DK - Søndag d. 06.10 - kl. 10.00 Søren Rønholt er kunstfotograf og er særligt optaget af landskabsfotografi og portrætter. Han har udstillet på en lang række censurerede udstillinger og afholder masterclass-forløb på Kunstfotoskolen Fatamorgana og senest på Klitgården i Skagen. Han er aktuelt vært på en podcastserie om danske kunstfotografer på Heartbeats. Søren Rønholt fortæller i foredraget ”Indre og ydre Nordiske Landskaber” om sine fotografiske studier af landskaber i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Grønland. Søren vil fortælle om sine tilgang til at fotografere landskaber, sin søgen efter geologisk resonans og om sammenhænge mellem det indre følelsesmæssige landskab og det ydre fysiske og stedsbundne landskab.

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 17


FOREDRAG

HELLE OG URI LØVEVILD GOLMAN

DK - Søndag d. 06.10 - kl. 11.20 Naturfotografer, National Geographic Explorers, Canon Ambassadører og forkæmpere for beskyttelse af verdens vilde natur og vilde dyr. Helle & Uri Løvevild Golman tager publikum med på en rejse over verdens mangfoldige kontinenter og ind i det fantastiske dyreliv, der stadig findes derude. I ord og umådeligt smukke billeder hører vi fortællingerne om, hvordan det er at leve blandt verdens vilde dyr, få de rigtige billeder, hvorfor det er hårdt og til tider farligt – og hvorfor man kan blive verdens lykkeligste menneske af at færdes netop der. Historien starter altid med kærligheden og den dag, Helle og Uri møder hinanden, og fortsætter med, hvorfor WILD opstod som en nødvendighed, og hvorfor de har viet deres liv til at redde verdens sidste vilde steder.

18 - FOTOFESTIVAL MAGASIN


PROGRAM

Fredag d. 4. oktober

Lørdag d. 5. oktober

15.30 – 17.30 Fernisering 09.00 – 09.30 FILM – Angelina Owino (Det Gamle Rådhus i Thisted) (GRATIS ADGANG)

Søndag d. 6. oktober 10.00 – 11.00 Søren Rønholt (DK)

17.30 – 18.30 Spisning (Med FF billet)

10.00 – 11.00 Kenneth Tinnesen (DK)

11.20 – 12.00 Helle og Uri Løvevild Golman (DK)

18.30 – 19.30 David Buchmann (DK)

11.00 – 13.00 Pause/Frokost

12.00 – 12.20 Pause

19.30 – 20.30 Arnfinn Johansen (NO)

13.00 – 14.00 Peter Gerdehag (SE)

20.30 – 21.30 Henrik Egede-Lassen (DK)

14.15 – 15.15 Ard Jongsma (DK)

12.20 – 13.00 Helle og Uri Løvevild Golman (DK)

15.15 – 16.45 Kaffepause 16.45 – 17.45 Mathias Svold (DK) 18.00 – 19.00 Øyvind Antonsen (NO) 20.00 – Verdens hyggeligste middag

Med forbehold for programændringer

Sponsorer

Samarbejdspartnere VÅRGÅRDA Naturfotofestival

THISTED

SAGAevent

FOTOFESTIVAL MAGASIN - 19


FOTOUDSTILLINGER FOR ALLE På årets fotoudstillinger åbnes en fascinerende verden af naturens rigdom og mangfoldighed tolket af en bred palette af spændende fotografer. Med 12 forskellige udstillere fra fem forskellige lande fordelt på fire forskellige udstillingssteder rundt omkring i Thisted, er der helt sikkert noget for enhver smag. De mange udstillere fra Danmark, Norge og Sverige sikrer en enorm ­variation, og det vil næsten være som at gå på skattejagt på udkig efter dine helt egne favoritter. Adgang til alle udstillinger er naturligvis gratis.

Det Ny Kastet Store Torv, 7700 Thisted Mathias Svold Øyvind Antonsen Jacob Arthur Andersen Rene Roalf Johnny Møller

Photocare Thisted Håndværker Torv 1, 7700 Thisted Kreativt naturfoto - Workshop deltagere

Plantagehuset

Plantagevej 18, 7700 Thisted Casper Krohn Gade Mogens Rokkedal Eik Ommedal Warm Up fototur for unge

Thy Teater

Frederiksgade 5, 7700 Thisted Jacob Berghoef