Page 1

Fortidende Marts 2013 Nr. 9

Fortidende

- Alle tiders avis

De tre musketerer genvalgt Fredagsbaren fortsætter succes Generalforsamlingen bød på øl i spandevis og frække fyre - læs alt om den hæsblæsende aften med kampvalg og økonomi på fem fingre - side 12-13 UDDANNELSESLEDEREN: Claus Møller fortæller om de foregående eksaminer og løfter sågar sløret for de kommende bachelorhold - læs mere på side 4-5

CRIBS: Afgående cheftutor og popikon på Historie får endelig lov til at vise sit hjem “Tordenstuen” frem - læs med og se billeder på side 10-11

REPORTAGE: Stakladen blev en kold vinterdag i februar stedet, hvor de studerende troppede op til en heftig SU-debat - følg historien på side 21


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

2 Foreninger: Leder - side 3 Uddannelseslederen - side 4-5 Studievejledningen - side 5 Nyt fra FRED - side 6 Nyt fra fagudvalget - side 6 Historia: “Sovjet, Jesus og bryggeriet” - side 7 Historisk Bogformidling:

Kulørt: Cribs: “Kommunistplakater og rosévin” - side 10-11 Generalforsamling i FRED - side 12-13 Generalforsamling i fagudvalget - side 14-15 “Ansatser til en Analyse af politisk Korrekthed i Nobel-parkens Udtryk” - side 16-17

Fagligt: “Så gå dog til eksamen!” - side 18-19 “Tomme pladser til instruktor” - side 20 SU-debat: “Den dag stakladen kogte” - side 21 Historiker fra det virkelige liv: “Fra grillen til arkivet” - side 22-23

Kultur: Kulturklummen: “Mødet med de tre mystikere” - side 24-25 Den brede vinkel: “Spillemanden fra Hjortshøj” - side 26 Madanmeldelse: “Statens mad imponerer” - side 27 Tidsrejsen: “Freud i FRED” - side 28-29 Øl-anmeldelse: “Bajer galore på SU-budget” - side 30

SKRIBENTER: Sille Bejder Jensen Emilie Højlund Mikkel Ballegaard Jeppe Jensen Anne Mette Bak Troels Engelbrecht Ole Krogsgaard Anna Lund Marie-Louise Persson Maria Breddam Slæggerup Jesper Knud Fonvig Fie Quist Benjamin Schultz David Nielsen Mattias Agger Sidsel Witt Friborg Trine Møller Kristoffer Skovgaard Mike Stoltenborg

Redaktionen: Chefredaktør: Eva Iversen Redaktør: Nanna Holm Hansen Kalenderansvarlig: Nicholas Klink PR-ansvarlig: Sille Bejder Jensen Korrektur: Louise Bøgh Layout: Eva Iversen, Nanna Holm Hansen

Kalender findes bagerst i bladet Avisen modtager meget gerne nye skribenter, artikler og læserbreve. Send en besked til en af redaktørerne på firstclass!

TAK TIL: Claus Møller, Louise Bøgh, Malene Rindom, Emilie Højlund, Anja Vestergaard, Frederik Vognsen, Nicolai Falberg


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

3 Leder

Eva Iversen Chefredaktør En hel måned er gået på dette semester og det kræver derfor en tunge lige i munden for at holde styr på alle de ting, der er foregået – og kommer til at foregå fremover. Fortidende har selvfølgelig været med! Der sker mange ting på Historie i øjeblikket. FRED og fagudvalget har udskiftet hhv. halvårsmedlemmerne og de menige medlemmer, mange møder ikke op til deres eksaminer og vi bliver løbet over ende af

lufthavnslignende møbler i vores kancelli. Begivenhederne, på godt og ondt, er værd at læse om, så bladr endelig videre og nyd artiklerne. Af særlig interessante informationer for de studerende på 4. semester, kan jeg løfte sløret for, at Claus Møller, i sin uddannelsesleder, afslører de fire emner for bachelorprojekterne! Han sætter ligeledes fokus på verdenshistorieeksamens forløb, som også Fortidende har gravet nærmere i. Et nyt tiltag for de studerende på 1. semester og tilvalg har været instruktorundervisning til metode samt et hel semesters instruktor til verdenshistorie. Rygtebørsen melder om blandede oplevelser, men vi har selv været ude og grave lidt, for at finde frem til, hvordan virkeligheden ser ud. Har disse tiltag fungeret? Læs mere når Fortidende har taget en snak med både russere, tilvalgs-

studerende og undervisere! Men plads til reklame skal der også være. Det skulle gerne være kommet alle for øre, at der, den 5. april, bliver afholdt Fælles Faglig Dag, hvor temaet i år er ’Øl, Fisse og Hornmusik’. Der vil være spændende historiske oplæg om bl.a. øllets historie, den sexede atombombe og mange andre emner, som falder indenfor denne kategori. Der er blevet givet undervisningsfri, så mød op til denne temadag og bliv forkælet med mad, drikke og en dag i fornøjelsernes tegn! På vanlig vis har de nysgerrige skribenter haft næsen i alt fra SUdebatter til, hvad der rører sig på vores egne gange, og vi håber fra redaktionens side, at du vil nyde denne omgang af Fortidende. God læselyst!


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

4 Foreninger

Uddannelseslederen begyndelsen, mens reeksamen hænger en over hovedet.

Claus Møller Reeksamen. Hvordan griber man nu lige det spørgsmål an her i Fortidende. For gribes an, det skal det. Verdens-historiereeksamen har jo haft et helt ude af proportioner omfang, som slet ikke står mål med eksamens omfang eller sværhedsgrad. Især antallet af udeblivelser må give anledning til eftertanke. Eksamen har været understøttet af instruktorundervisning. Underviserne lægger powerpointslides og handouts ud (som kan printes og bruges til at skrive forelæsningsnoter på), som lægger linjer i stoffet, og som kan, og skal, bruges til at understøtte eksamenslæsningen. Udgiveren af McKay har en hjemmeside med alt muligt bonusmateriale, som man kan benytte. Alligevel ses verdenshistorieeksamen af en del som et, nærmest uoverstigeligt, bjerg, hvor man ikke har en chance, hvis man ikke kan trække tråde på kryds og tværs, i længden og i bredden. Men trådetrækning er skum på toppen, det er ikke kagen. Eller for nu at sige det på et mere almindeligt dansk: så svær er den eksamen altså heller ikke. Omkostningerne ved reeksamen er større end de mulige gevinster, for man kommer jo bagud med næste semesters læsning fra

Hvorvidt reeksamen i andre discipliner, for en ret stor del, er blevet den almindelige vej igennem studiet, som verdenshistoriereeksamen synes at være, har jeg ikke helt tjek på, selvom der kunne være noget, der tyder på det. Hvis det er tilfældet er det ikke holdbart, slet ikke for de studerende, som vælger denne vej. Reeksamen forstyrrer det kommende semester, øger presset og uden tvivl også muligheden for stress. Såladavær! Fra og med i år bliver det jo sådan, at der skal afleveres bachelorprojekt inden jul. Vi har kæmpet bravt og alene for at beholde afleveringen midt i januar - og tabt. Vi vil derfor gerne, i det små, begynde undervisningen i forbindelse med bachelorprojekt inden sommerferien. Dvs. at du snart skal vælge, hvilket emne, du gerne vil skrive inden for, så vi kan få dannet hold hurtigst muligt, og få sat gang processen. Vi pønser på at holde et heldags kick-offseminar med keynote-speaker, kage og spandevis af kaffe – eller hvad vi nu kan finde på. Emner og undervisere er som følger: Søren Hein Rasmussen: ”Populærkulturens århundrede. Populærkultur som samfundsfaktor i det 20. Århundrede”, Jeppe Netterström: ”Aspekter af Danmarks historie i 1500- og 1600-tallet”, Niels Wium Olesen: ”Europa 19001950” og Karen Gram-Skjoldager: ”Europæisk diplomati 1914-1989”. Præsentationsmødet afholdes i Kancelliet (bygning 1463, 4. sal) onsdag den 20. marts 13.30.-

14.15. Vi har evalueret lidt på de rammesatte aktiviteter fra efteråret. Helt sikkert er det, at mentorordningen fortsætter. Mentorerne har gjort en god indsats som problemknusere og for at give de nye russere en guided tur ind i universitetsverdenen og historiefaget. Tak hjælpen til mentorerne. Også instruktorordningen i verdenshistorie, som synes at have fungeret godt for dem, der brugte den, fortsættes, da vi må sætte alle sejl ind for at få den eksamen til at fungere. Feedbackspillet, som var knyttet til metode 1 og kildenært emne, var en mere blandet succes, mens skrivekurset i forbindelse med kildenært emne ikke fungerede. Det, vi fik udefra var ikke godt nok og udløste en hel del irritation hos både studerende og undervisere. Vi ser efter en anden løsning. Sidst, men ikke mindst, arbejder vi på at få lavet et historiedidaktikmodul til underviserprofilen på profilfagssemesteret. Det blev efterspurgt af alle, der tog eksamen i undervisningspraktik i januar, og det synes jeg, vi er forpligtede til at gøre noget ved. Jeg håber også, at en ny analyseog konsulentprofil, som jeg har været med til at lave, vil tiltrække mange historiestuderende. Den er tænkt som en slags anvendt humaniora, med vægt på undersøgelsesmetoder og problemstyret empirisk undersøgelse. Den bygger videre på det, historikere gør, og det vi forsøger at lære jer at gøre: at undersøge problemstillinger


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

5 Foreninger

ved at udvælge de bedste informationer og dermed skabe viden. I profilforløbet indgår kildekritik og arkivbaseret rekonstruktion, som i allerede kan og dertil lægges indsigter i andre undersøgelsesmetoder: spørgeskema og survey, interview, deltagerobservation, kvantitative metoder. Metoder, som også kan bruges til specialet. Information og vejledning afholder informationsmøde om profilfag onsdag den 10. april kl. 16-18.

Der er kommet nye medlemmer i UFU’en. Piger alle sammen, så vidt jeg lige husker. Nice. 5. april er der fællesfaglig dag. Temaet er ’Øl, Fisse og Hornmusik’. Jeg har tænkt en del over, hvorfor jeg skal sige noget om musik, men man har vel vurderet min kompetenceprofil. På undervisergangene snakkes der mest om APV’en (Arbejdspladsvurderingen, red.), som gav ledelsen og strukturerne

nogle drøje hug. Der er en hel del stress og frustration blandt underviserne over de vilkår, tingene foregår under lige nu. Jeg håber og tror ikke, I mærker det så meget, for de fleste underviseres plaster på såret er det, det hele handler om: undervisning og forskning. Og nu er det jo forår. Claus

Studievejledning


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

6

medlemmer.

Foreninger

Nyt fra FRED Emilie Højlund

Hej alle sammen! Så er vi for alvor i gang med forårssemestret og det er igen blevet hverdag. Som altid står FRED hver fredag klar til at give Jer en pause fra undervisning, bøger og opgaver. Det er der heldigvis mange af Jer, der allerede har udnyttet til fulde og det har medført en håndfuld af gode fredagsbarer. Et nyt semester betyder også en ny generalforsamling og nye

Denne generalforsamling afholdte vi den 19. februar, hvor der var rigtig god opbakning fra Jer på Historie, unge som gamle. I den forbindelse måtte vi desværre sige farvel til tre af vore medlemmer. Til dem vil jeg gerne sige tak for jeres fantastiske indsats i og uden for baren. Med det sagt, vil jeg gerne sige velkommen til vores tre nye medlemmer og selvfølgelig også de tre, der blev genvalgt. Jeg håber, at dette semester vil blive ligeså fedt som det forgående.

FRED og meget andet, der skal være med til at gøre dette semester til et af de bedste i FREDs historie. Til slut vil jeg gerne reklamere for FREDs eksterne påskefrokost. Grundet kapsejllads, studieturer, fællesfaglig dag, revy osv. kommer påskefrokosten til at ligge tidligt i år, nemlig allerede onsdag d. 10. april. For tilmelding og anden information, så tjek first class, eller facebook.

Marts måned og april måned kommer til at byde på en masse dejlige barer og arrangementer fra FREDs side. Der vil være raffle time, Pajung quiz, den årlige bordfodboldturnering, Tour de

Så er der vist ikke andet at sige end, at vi ses i FRED. FRED være med jer!

Nyt fra Fagudvalget Louise Bøgh Fagudvalget startede det nye semester med at afholde generalforsamling, hvor vi fik skiftet en smule ud i styregruppens sammensætning. Både næstformanden, Jens Pontus, kassereren, Søren Kjelst og undertegnede fortsætter på deres respektive poster, mens vi fik valgt to nye menige

medlemmer ind: Eva Iversen og Kristian Hulmose. Jeg ser personligt meget frem til vort kommende samarbejde og ønsker dem begge tillykke med valget, men jeg vil også gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til de afgående medlemmer, Liv og Maxim, for det arbejde, de har lagt i Fagudvalget. Siden sidst har vi talt meget om det store antal udeblivende fra verdenshistorieeksamen og det er blevet taget med videre i UFUen (som man også kan læse om i Claus Møllers ’uddannelseslederen’). Vi taler også meget om den kommende Fælles Faglig Dag, som vi, i FU, ser meget frem til.

Metodeinstruktorundervisningen er også blevet diskuteret hos os, ligesom APVen er blevet vendt. Til de, der endnu ikke har hørt nyheden, kan vi fortælle, at der er blevet ansat ny rektor her på uni. Det blev Brian Bech, der har været dekan hos naturvidenskaberne. Tillykke til ham! Fagudvalget har store forventninger til ham og glæder sig til at se, hvad der kommer ud af rektorskiftet. Husk, at vi har møde hver anden onsdag kl. 14.15 i fagudvalgslokalet – næste gang er den 20. marts.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

7 Foreninger

Sovjet, Jesus og bryggeriet Malene Rindom

Vinterens eksamensperiode er overstået og forude lurer forårssemestret 2013. Historia er klar med forårets spændende program, som vil byde på spanske tegneserier, eksotiske mennesker og ekskursion til Aarhus Bryghus. Så er semestret skudt i gang, og vi har allerede haft to spændende foredrag. I febrauar kom Anne Magnussons forbi med sit foredrag om tegneserier, diktatur og historiebrug og i starten af Marts fik vi besøg af Rosa Magnusdottir, som talte om ”mission impossible” - om Sovjetunionens indtryk på amerikanerne. Den 19. marts vil Anders Klostergaard Petersen fortælle om den historiske Jesus og den tidlige kristendom. I april holder vi to foredrag og

et særarrangement. Den 9. april holder Lasse Bruun Jonassen foredrag om Schiølergruppen – danskere, der udførte terrorisme for tyskerne under besættelsen. Rikke Andreasen vil holde foredrag den 23. april om menneskeudstillinger, der fandt sted i zoologiske haver i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Sidst, men ikke mindst, har vi et særarrangement med ekskursion til Aarhus Bryghus den 30. april. Til arrangementet vil der være rundvisning på bryggeriet og efterfølgende øl smagning. Hvis man er medlem af Historia er der fri adgang til de ordinære foredrag samt mulighed for at vinde en boggave. Derudover er der stadig plads til nye medlemmer i bestyrelsen, så hvis du har lyst til at være med til at arrangere Historias program, få en flot tilføjelse til cv’et samt at lære nogle flinke nye mennesker at kende på tværs af årgangene, kan du kontakte os til foredragene eller på historia.au@gmail.com

Historias foredrag i foråret 2013: • Tirsdag d. 19. februar 2013, kl. 17.30 i Preben Hornung Stuen Anne Magnusson – “Spanske tegneserier” • Tirsdag d. 5. marts 2013, kl.19.00 i Preben Hornung Stuen Rósa Magnusdottir – “Mission Impossible” • Tirsdag d. 19. marts 2013, kl.19.00 i mødelokale 2 Anders Klostergaard Petersen – “Intet nyt under solen: Jesus nu med hustru.” • Tirsdag d. 9. april 2013, kl. 19.00 i Preben Hornung Stuen Lasse Bruun Jonassen – “Schiølergruppen: Danske terrorister i tysk tjeneste.” • Tirsdag d. 23. april 2013, kl. 19.00 i Preben Hornung Stuen Rikke Andreasen – “Menneskeudstillinger ‘eksotiske’ mennesker I zoo” • Tirsdag d. 30. april 2013, kl. 19.00, Gunnar Clausens Vej 26, 8260 Viby Fælles transport fra nobelkantinen kl. 18 Niels Buchwald – Særarrangement: “Besøg på Aarhus Bryghus”


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

8 Foreninger

Historisk Bogformidling Anja Vestergaard Olesen

Da den ”gamle” bestyrelse efterhånden har været med i et år, skal der nu vælges en ny bestyrelse til Bog-formidlingen. Derfor holder vi generalforsamling tirsdag den 9. april, hvor alle er velkomne. Vi håber selvfølgelig, at en masse vil dukke op for at støtte op om Bogformidlingen, og at nogen har lyst til at blive en del af bestyrelsen og derved sørge for, at

de studerende på Historie forsat kan få deres bøger til den bedst mulige pris.

social, så er du selvfølgelig også velkommen! Vi ses - Fordi vi elsker bøger!

For at Bogformidlingen kan eksistere, er det nødvendigt med frivillige til at køre den videre. Og da vi synes Bogformidlingen er et rigtig godt tiltag, håber vi på en masse nye medlemmer. Desuden er Bogformidlingen en god måde at møde andre historiestuderende på og et godt sted at have det sjovt, samtidig med, at man hjælper sine medstuderende. Lyder det som noget for dig? Ja da! Så mød op den 9. april kl. 19. Har du bare lyst til at komme og høre om Bogformidlingen, spise kage, drikke en øl eller bare være

Ps. Der vil være kage, øl og sodavand og desuden trækker vi lod om bøger blandt de fremmødte.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

9

ØL FISSE HORNMUSIK Fælles Faglig Dag 05.04.2013 Morten Thing, Dr. Phil. SDU Pornoens historie i Danmark fra forbud til frigørelse

Søren Hein Rasmussen, Lektor AU Seksualiseringen af bl.a. atombomber under den kolde krig

Lynge Agger Gemzøe, Ekstern Lektor AU Skildringen af den flabede fyr og den frække babe i drengerøvsmagasinet M!

Stefan Pajung, Ekstern Lektor AU Øllets historie - fra munke til snuskede beværtninger

Flere oplægsholdere, filmklips og artikler vil snart blive offentliggjort via Facebook...


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

10 Cribs

Kommunistplakater og Rosévin Fie Quist & Stefan Rode Schrøder

Mentor, cheftutor, musiske, beskæggede, langhårede, højkulturelle, nostalgiske, karismatiske Benjamin Graneberg aka. Jim/Jimbo bor alternativt, ingen skarpe Ikea-linjer, har en habil bogsamling og instrumenter på væggene – troede vi! Virkeligheden viser sig som en anden, da vi ankommer til hans bopæl og kommer ind med et hurtigt tryk på kaldeknappen ude foran døren til opgangen. Vi bliver budt indenfor af en lettere fortumlet Benjamin, der hurtigt byder os på en kop the og ligeså hurtigt slår fast, at han lige havde nået at smide et par trøjer i skabet, inden vi kom. Det vælger vi selvfølgelig at tro på. Egentligt var besøget en hav af indtryk, der ikke umiddelbart var, hvad vi forventede. Entreen er ikke noget at råbe hurra for og virkede mest af alt som en formalitet. 1 kvadratmeter, 1 knagerække, 1 skab – hverken mere eller mindre. Denne stod i skarp kontrast til det næste syn – TORDENSTUEN! Nostalgiker eller fattigrøv? Det første møbel, der springer i øjnene er en rød sofa fra ca. 1600-tallet. Og dog. Men den er gammel og foret med halmstrå.

På anlægget spiller der et lækkert klassisk stykke musik, der sam men med den gamle B&O radio på mahogniskænken skaber et helhedsindtryk af allerhøjeste karat. Her føler man sig hjemme. B&O radioen er da også en af de ting som Benjamin holder mest af. Det er et arvestykke, som han har haft siden han var lille, hvor han fik det som legetøj. Et hurtigt kig til venstre afslører en dobbeltseng, der godt kunne minde om et fartøj af en art. Den er selvfølgelig i mørkt træ, så den matcher resten af hytten. Over sengen hænger to af Benjamins hjertebørn – kommunistiske propaganda plakater fra Sovjetunionen og Kina. Theen er vel lavet og Benjamins snaksalige sjæl gør stemningen rar og naturlig og betød, at der bestemt ikke var plads til pinlig tavshed. På væggene er kunst kreeret af hans mor og bror. Det er altså ikke tilfældigt, at manden er en smule kunstnerisk. Vin for snobber! Ligesom entreen var i stor kontrast til stuen, var køkkenet på sin vis ligeså kedeligt. Eller det troede vi i hvert fald. Vi kunne ikke lade være med at trække på smilebåndende, da køleskabet afslørede ikke mindre end én paprosé vin, en flaske rosé og en flaske rosé i rejseformat – der skal jo være lidt til rejsen til Japan! Derudover lignede køleskabet enhver anden ”ungkarls-studerende-jeg-boralene” køleskab. Verdensmand Rundturen slutter i køkkenet og vi

vender ind i stuen igen. Det slår os begge, at vi ikke kan finde hans private bibliotek. Det eneste, vi kan se, er en lidt sørgelig samling af rejsebøger/skønlitteratur som ikke rigtig lever op til vores forventninger - det skal også siges, at den eneste historie fagbog, vi kan se i miles omkreds er McKay fra dinosaurernes tid. Selvom han læser meget, tror han på bibliotekslån og det er også grunden til hans manglende bogsamling. Rejsebøgerne, som i høj grad er dominerende, bevidner de steder han har besøgt, da det er hans mål at have en bog fra alle de steder, han besøger. Som en ægte verdensmand er det hans faste overbevisning, at en rejse ikke nødvendigvis behøver at være behagelig, men det, der er vigtigt er at få noget ud af rejsen. Til slut spørger Benjamin, om vi kan gætte det éne ord som alle piger, han har haft på besøg bruger til at beskrive hans sans for indretning. Efter et par vildskud som ”nostalgisk” ”alternativt” eller ”hyggeligt”, afslører han, noget mobset, at det er ordet ”feminint”, der flyver ud som det første. Om Benja… undskyld Jim bor feminint må læseren bedømme.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

11 Fortsat


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

12 Kulørt

Generalforsamling i FRED Mike Stoltenborg

Tirsdag den 19. februar havde Historisk Fredagsbar inviteret til generalforsamling, hvis hovedformål var at vælge seks halvårlige medlemmer, der sammen med de helårlige repræsentanter skulle tegne baren forårssemesteret ud. Da historiestuderende på tværs af årgangene begyndte at melde deres ankomst fra kl. 18.30, sad de eksisterende barmedlemmer velfornøjede ved de nyanskaffede caféborde og slog maver ovenpå deres Anettes-sandwich. Baren var således også anbragt i en stilling, der indikerede, at folk kunne skænke deres egne øl fra fadølsanlægget, så der var i den forbindelse heller ingen stress at spore hos de vellidte medlemmer. Rapport fra en formand Emilie, der med status af formand, åbnede generalforsamlingen og redegjorde for, hvordan det første halvår med hende ved roret var forløbet. Hun udtrykte bl.a. tilfredshed med det nye lokale, der dannede rammerne for mange gode barer i efteråret. Emilie kunne ved samme lejlighed præsentere barens nyerhvervelser: nye møbler udgjort af en sofagruppe med tilhørende stole, men også

to caféborde, som allerede benyttes flittigt. Tilmed har baren fået et nyt og flot køleskab, som kan rumme urimeligt mange Ceres TOP, Tempts og øvrige herligheder til de tørstige studerende. Som en sidebemærkning skal det nævnes, at det nye køleskab samtidig er et vidnesbyrd om, at det kan være problematisk at afrime et køleskab med en køkkenkniv, hvis man gerne vil have, at det fortsat skal virke som før afrimningen. Management i fredagsbaren Efter Emilies redegørelse for barens overordnede tilstand, var det kassereren Rasmus’ tur til en gennemgang af økonomien. Han fremhævede, at økonomien har været tynget af en række faktorer, der har ligget udenfor styregruppens hænder, idet den har tilgodehavender hos flere andre studiers barer, men at økonomien, i takt med indbetalingerne, så positiv ud. Rasmus fortsatte meget energisk med at præsentere et management-koncept forklaret ud fra en hånds fysik. Grundlæggende fortalte han, at ledelse hænger sammen med ansvar og med det in mente gik han i gang med at indplacere hver rolle i styregruppen på hver sin finger. Det kunne fx udledes, at pegefingeren var produktionsafdelingen, med Jakob i spidsen, med baggrund i, at det er ham, der bestiller de våde varer. Koryfæer takker af, nye fødes? Efter en række formaliteter, som foreningens vedtægter foreskrev, blev det endelig tid til et valg om

de seks halvårlige pladser, der var i spil. To halvårlige medlemmer havde på forhånd meldt ud, at de ikke ville genopstille. Der var tale om Nicki og Rune som hhv. skal på et praktikophold i Vestjylland og prioritere sin tid i HUMBUG. Nicki udtrykte før generalforsamlingens start et vist vemod ved at skulle tage sin afsked med en forening, han havde været medlem af i to år. Han betegnede det som en epoke, der tog sin afslutning. Rune var frem for alt optaget af, hvem arvetageren til sit ”slutty-nurse”-kostume skulle være og virkede ganske afklaret omkring situationen, da Fortidende fangede ham efter generalforsamlingen. Traditionen tro tager et kampvalg i historisk fredagsbar sin start ved at salen får lejlighed til at stille kandidater op. Der var stor aktivitet i disciplinen og hænderne fløj utrætteligt op for at opstille kandidater, nogle med mere seriøse formål end andre. En række kandidater blev fundet og det blev tid til valgtaler, nervøsitet og valgflæsk. De tre musketerer, Schriver, Rolf og Rasmus genopstillede og kom på ny ind i barens styregruppe. Den i forvejen mandsdominerede styregruppe blev i øvrigt tilføjet ’manden med spanden’, som også går under det borgerlige navn Emil Tunø. Desuden kom denne artikels forfatter ind i folden og pludselig manglede kun én kandidat at få status af fredagsbarsmedlem. Med baggrund i en stemmelighed mellem Nanna, som også er redaktør på denne avis og det


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

13 Fortsat

halvĂĽrlige medlem, Stine, skulle salen afgive en stemme pĂĽ en af de to piger for at finde frem til det sidste medlem af fredagsbaren. Vinderen blev Nanna og hermed var en ny styregruppe en realitet. Fra Fortidende skal det lyde et stort tillykke til de nye medlemmer og god vind fremover til de aftrĂŚdende.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

14 Kulørt

Generalforsamling i Fagudvalget Kristoffer Skovgaard Jakobsen

Den 22/2 2013 var der generalforsamling i Historisk Fagudvalg på Aarhus Universitet med ca. 19 fremmødte, to kasser Ceres Top og æblekage takket være formand Louise Bøgh og chefredaktøren af Fortidende, Eva Iversen. Denne generalforsamling blev holdt efter blot et halvt år grundet en nylig vedtægtsændring. Dog er det meningen, at fagudvalget fremover kun skal have generalforsamling, og det dertilhørende styregruppevalg, en gang om året. Dagsordenen lød 1) Hej 2) (Halv)årsberetning 3) Regnskab 4) Valg <3. Dagsordenen var lavet af formanden Louise Bøgh, der gav udtryk for, at dagsordenen reflekterede det faktum, at der ikke rigtigt var noget at sætte på dagsordenen. 6.344,5 kroner og 1€ Mødet startede med, at regnskabet for det foregående halvår på forhånd var blevet delt ud ved siddepladserne så alle kunne være med på, hvad styregruppen 2012/2013 havde af indtægter og udgifter. Ved styregruppen 2012/2013s overtagelse d. 5/10 2012 havde kassebeholdningen været på 6.132,5 kroner, og ved mødet d. 22/2 var den aktuelle beholdning 6.344,5 kroner og 1€. Fagudvalgets udgifter i perioden

5/10-22/2 var på 4.015 kroner med afviklingen af amerikansk præsidentvalg som den største post på 3.528 kroner. Samme post, indtjeningerne fra amerikansk præsidentvalg, var den største indtægtskilde med 4.227 kroner indtjent. (Halv)årsberetning Efter mødets økonomiske aspekt kom halvårsberetningen. Her gav Fagudvalget en beretning af, hvad de havde lavet i deres halvår som styregruppe. Efter at styregruppen blev valgt ind i oktober 2012, har den fået en del for hånden, til trods for sin korte levetid, brystede formanden Louise Bøgh sig af. For det første holdt Fagudvalget en mundtlig evaluering af rusugen ved siden af den skriftlige. Herefter blev der afviklet amerikansk præsidentvalg, der til trods for visse vanskeligheder, stadig var en hyggelig affære i Fagudvalgets øjne. Disse vanskeligheder indebar bl.a. manglende streaming af valget grundet brand i bygning 1445, manglende projektor og andet, og det blev forslået, at man strammer mere op på processen til næste arrangement. Herefter gik halvårsberetningen over på universitetsvalget, hvor Fagudvalget støttede Studenterrådet, hvilket satte gang i en livlig diskussion om, i hvilket omfang, Fagudvalget kunne ytre sig som politisk organ. Samtidigt fortalte formand Louise Bøgh, at stemmeprocenten var lavere end før. Dette er et problem i og med, at Studenterrådet næppe kan virke som et politisk organ for de studerende i bestyrelsen, hvis de studerende ikke viser deres støtte. Studenterrådet mister altså ”

vægt”, hvis de studerende ikke støtter op om den politiske valgproces. Herefter fortalte Fagudvalget om den fælles FagudvalgFortidende julefrokost, der blev afholdt i starten af december. Her blev der, traditionen tro, afholdt en quiz, og – selvfølgelig – vandt Fortidende denne quiz mod Fagudvalget, hvilket ingen, uden for Fagudvalget, havde betvivlet. UFU’er og etpartisystemer Efter halvårsberetningen fortalte formand Louise Bøgh om afviklingen af verdenshistorie/ danmarkshistorieeksamen 1 i slutningen af januar måned. Her har der været stort fravær, både fra studerende, der slet ikke mødte op, og fra studerende der forlod eksaminationen efter at have trukket et emne. Dette er siden hen blevet bragt til bl.a. UFUen, der vil forsøge at finde ud af de forskellige årsager bag dette og se om noget kan gøres for at stoppe dette til næste eksamensperiode. Prodekanen havde dog en forklaring på dette, ifølge Artsrådsmedlem Mathias Møller – folk tager simpelthen på ferie. Dette kan dog diskuteres. Da den korte gennemgang af eksamensproblemerne var overstået, gik valgrunden i gang. Den oprindelige styregruppe bestod af formanden Louise Bøgh, næstformand Jens Pontus Thage, kasserer Søren Kjelst Klausen samt de to menige medlemmer Liv Luna og Maxim Kislyj Thomasen. Til posterne formand, kasserer og næstformand stillede ingen nye op.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

15 Kulørt

Louise Bøgh beholdte sin post som formand, Søren som kasserer og Jens Pontus Thage blev næstformand, hvilket lugter meget af det etpartisystem, som bl.a. kineserne er så glade for, og man kan da undre sig. Til de to menigposter stillede der dog flere op, nemlig seks. Chefredaktøren fra Fortidende Eva Iversen samt Kristian Hulmose Nørgaard blev valgt ind. Øl, Fisse og Artsråd Slutteligt var der nyt fra Artsrådet, der rapporterede om en undersøgelse af det fysiske studiemiljø på Arts samt det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte. Specielt det psykiske arbejdsmiljø har vist sig at være stærkt kritisabelt, og dekanatet har nu nedsat en gruppe, der skal udarbejde en handlingsplan, som kan forbedre forholdene. Slutteligt fortalte gruppen bag Fælles Faglig Dag om deres arrangement med temaet ’Øl, Fisse og Hornmusik’ og søgte her at hverve folk til at hjælpe med afviklingen af dette. Her blev det også diskuteret, om Fagudvalget skulle støtte Fælles Faglig Dag med et beløb. Da Fagudvalget ingen faste indtægter har, blev der diskuteret frem og tilbage, men muligheden for en kontant støtte fra Fagudvalgets side blev ikke fuldkommen skudt i sænk. Herefter sluttede generalforsamlingen. De sidste par Ceres Top blev drukket, lokalt ryddet op og de fremmødte bevægede sig derefter hvorhen, det var passende – og for mange var dette Fredagsbaren for at få sig en velfortjent øl oven på en velafviklet generalforsamling.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

16 Kulørt

Ansatser til en Analyse af politisk Korrekthed i Nobel-parkens Udtryk

Frederik Vognsen & Nicolai Falberg I. Nødtørftsforrettelse i Bygning 1481 og Bygning 1483; Diskussion og Overvejelser udledt af ToiletOptællinger. Mange af Historiens store Opdagelser erindres gennem Anekdoter; ihukom t.Ex. Sir Isaac Newton og Æblet. Ligeledes er denne Betragtning befordret af noget, der hine Semestre blev anskuet, endog i de mest optimistiske Kredse, som tragiko-misk, men som hos fremtidige Generationer nok vil kunne opæske Smil; nemlig den paradoxale Fortælling om, hvorledes Tvangsforflytningen af det kritiske (og smaakonservative) Historiefag placerede Universitetsledelsen i den rædderligste Pine, netop paa Grund af bemeldte Fags kritiske Evner. Lad det AB INITIO være hinsides enhver Tvivl at Formaalet med denne Artikel ingenlunde er, aldrig har været og aldrig vil være, at skabe Splid, Splittelse eller – Gud forbyde det – revolutionære Optøjer indenfor denne Sfære, der udgør dette vor stolte og traditionsrige Universitet. Samtidig må det dog anses for vor akademiske Pligt at udpensle og un-dersøge enhver Tvivl og umiddelbar Uhensigtsmæssighed, hvor den end maat-te eksistere. ”Det vigtigste Spørgsmaal er HVORFOR.” Det var ”hvorfor”, der drev Herodot udi Udarbejdelsen

af sin Etno-grafi HISTORIA (ca. 440 f.Kr.); ”Hvorfor” tvang Kristian Erslev til Grundlæggelsen af moderne Kildekritik; og uden ”hvorfor” levede Menneskeheden stadig i under-tvungen Langmod og krybende Endræg-tighed. Nærværende Artikels ”hvorfor” knytter sig til NØDTØRFT og synes for-ventelig ej at besidde ovenmeldte Exemplers Extravagance, men ikke desto mindre er det et ”hvorfor”, der er for Universitetets Integritet og Videnskabelige Renommé, som Haaret var for Samson; som Luther for Reformationen, og som den hornede Hjelm er for den moderne Miskonception af Vikingeskikkelsen.

Bygning 1481. Disse ud-gør Artik lens fysiske Empiri. Nu spørger De venteligt, hvorfor netop disse Bygnin-ger er bleven Genstand for Undersøgel-sen? Aarsagen hertil er Kantinen, som med sit Udbud af fortræffelig Spise (Her er det magtpaalæggende for Undertegnede at fremhæve RejeSandwichen) saa-vel som Faciliteter udi Muligheder for venskabeligt Samkvem og studierelateret Fordybelse, udgør Universitets daglige Hjertefunktion. Disse tvende Mastodon-ter, Bygning 1483 og Bygning 1481. flan-kerer derfor Nobelparkens Aorta og maa desformedelst staa centralt i Dagligdagen.

Misinformation var, hvis man benytter en monokausal Optik, Aarsag til, at Jules de Polignac (1780-1847) og ikke Kong Karl X af Frankrig blev stemplet Syndebuk af de Revolutionære i Paris’ 1830-Opstand (populært erindret som Julirevolutionen). Misinformation er derfor ifølge Ovenstaaende ej ønskeligt, og derfor opstilles allerede nu de fysiske Rammer for nærværende Artikel. Med Reference til ovenmeldte potentielle Trussel mod Universitets Integritet og Videnskabelige Renommé bemærkes det, at Truslen ej er møntet paa hele Universitetet, men derimod paa to specifikke Bygninger. Dog er en Kæde aldrig stærkere end dens svageste Led – om disse Bygninger udgør dette Led, henstaaer i Artiklen ubehandlet, men at mere ekstreme Tilfælde skulle forefindes, synes hverken tilforladeligt endsige sandsynligt. Baade højre og venstre Side af Nobelparkens (i øvrigt udmærkede) Kantine (Bygning 1482), rejser sig to stolte 6-Etagers BygningsMastodonter: Bygning 1483 og

Det ”hvorfor”, der er Kilden til denne Artikel burde efterhaanden være klart for enhver, hvorfor det nu kan præsenteres ganske ublu: ”Hvorfor udgør Handicap-toiletterne 43 Procent af den samlede Mængde Toiletter i Bygning 1483?” og ”Hvorfor udgør de 44 procent i Bygning 1481?”. Aarsagerne hertil kan forsaavidt være mange; politiske, religiøse (?), økonomiske, fra-oven paalagte In-struktioner eller af Nødvendighed. Paastanden i Artiklen er dog, at bemeldte Fordeling er et Udtryk for en mærkværdig Form for POLITISK KORREKTHED. Argumenterne herfor synes efter bemeldte Fordeling indlysende, thi udgør Antallet af Handicappede i netop disse Bygninger virkelig henholdsvis 43 ud af 100 og 44 ud af 100? Såfremt Universitetet er i Besiddelse af en statistisk Optælling af handicappede Studerende, nyder vi ej Kendskab herom. Denne Ulyksalighed efterlod os paa Randen af den Afgrund, over hvilken der


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

17 Kulørt

kun kunne bygges Bro gennem et simpelt, men grundigt Observationsstudium ved Aortaens (Kantinens) Indgang. Optællingen foretoges en tilfældig Tirsdag Formiddag til Eftermiddag og Resultatet kan lidet siges at afspejle den Tendents, som Fordelingen af Nødtørftsfaciliteter antyder. Faktisk var Resultatet saa afvigende, at der af de 376 Observerede ikke var een eneste Person med aabenlyse, d.e. genkendelige, Handicaps! Dette er dog ikke nok til definitivt at kunne konkludere, at Toiletterne ere at anse for et politisk Værktøj; der skal også tages Højde for eventuelle mentalt Handicappede. Præmisset herfor er, at mentalt Handicappede til enhver Tid kan have Behov for

umiddelbar Nød-tørftsforrettelse – en Omstændighed som adskiller disse fra normalt-/velfungerende fysisk Handicappede, der burde have Kapaciteten til at holde sig tre til fem Etager i en elevator – men hvor mange mentalt Handicappede betræder dagligt Nobelparkens Korridorer? – INGEN, vil vi hævde, hvorved det er aaben-lyst, at den politisk-korrekte Tæge, som har sat saa grundigt fast i vor postmoder-ne Offentlighed, nu også ernærer sig ved Nobelparkens Indretning. Netop her er det os tvingende nødvendigt at fremhæve, at vor Kritik – Fjendebillede – af den postmoderne Tæge på ingen Maade har det Fjerneste at gøre med Handicappede. Om en Person er en-ten mentalt og/eller fysisk

handicappet, er for os i Særdeleshed – og forsaavidt ogsaa denne Artikel i Almindelighed – underordnet, idet vi som gudsfrygtige Danskere forstaaer, at det Indre og ej det Ydre tæller. Bevares, her skal selvfølgelig være Plads til alle. Spørgsmaalene staaer imid-lertid stadig vore Bestræbelser og Overve-jelser tiltrods ubesvarede: ”Hvorfor er der så mange Handicaptoiletter i Nobelpar-kens Bygning 1481 og 1483? – og er denne Tendents mon tilsvarende i resten af Nobelparkens Udtryk? ...fortsættes (Denne artikel har Fortidende oversat fra gotisk - så de få, der endnu ikke mestrer dette kan læse med)

ARTS Rejsestipendium

Arts Rejsestipendium er resultatet af en harmonisering af de forskellige støttemuligheder, der hidtil har været til rådighed for studerende ved det tidligere HUM, TEO og DPU. Med det nye stipendium og de nye regler er det hensigten at sikre ensartet behandling af og vilkår for alle studerende uanset studieretning på hovedområde Arts. Et Arts Rejsestipendium er et tilskud til dine rejseudgifter ifm. udlandsophold. For mere information – tjek hjemmesiden:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/udlandsophold/rejsestoette


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

18 Verdenshistorie

Så gå dog til eksamen! Eva Iversen

Sidste år var det metode 1, der stod øverst på de studerendes hadeliste. I år er det verdenshistorie. Udeblivelser og udvandringer tyder på et kommende kollaps. Er McKay for svær? Er der frygt for at få bidt hovedet af hos eksaminatoren? Er der for meget pres på de nye studerende? Er instruktorordningen for slap? Spørgsmålene er mange, men tendensen er den samme. I bliver væk. Eller møder op, trækker Danmarkshistorie og går. Tilvalg lurer den For det første skal det selvfølgelig slås fast, at der er forskel på tilvalg og russere. Fortidendes pålidelige kilde fra tilvalg, Gizmo, fortæller, at det største problem har været, at en del har haft bachelorforsvar i samme uge som verdenshistories eksamen – ”det handlede om at prioritere et tilvalgs fag på fem point ift. bachelorens vigtighed af 15 ECTS som afsluttende opgave på grunduddannelse – det blev altså en nedprioritering.” Det forlyder sig ligeledes, at tilvalg har luret den; hvorfor sløse sig igennem et fag og knap bestå, når man kan vente til en måned efter og forhøje sine chancer for en bedre karakter? Ja, det er jo smart. Systemet er endda så smart, at hele 30 fra tilvalg enten er udeblevet eller udvandret efter at have

trukket sit spørgsmål. Med lidt hurtig hovedregning tæller det halvdelen af de ca. 60 tilvalgsstuderende, vi huserer her på Historie. Af de 30 foreligger der et skøn på, at 11 af dem har været til re-eksamen. Dvs., at 19 af vores kære studerende på tilvalg ikke har været til, hverken den ordinære eksamen eller re-eksamen. Er de på vej ud af Historie eller har de udskudt til sommer? Guderne må vide det. Men hvad så med russerne? Et skøn fra Carsten Porskrog peger i retningen af, at russerne – trods alt – har været en anelse bedre til at dukke op til eksamen. ”Det indtryk jeg fik ved at tale med kolleger er, at der samlet var udeblivelser på 25-30 %, men det er et skøn. Vi er dog ret sikre på, at der var flest udeblivelser fra tilvalg”, udtaler han. Ydermere påpeger han, at af de omkring 29-30 studerende, han eksaminerede, var der kun omkring to, der dumpede, mens resten af skalaen – også den høje ende – bestemt blev brugt. Igen er det kun et skud fra hoften, men tallene taler sit tydelige sprog; præstationerne har ikke været ringere end vi generelt ser. Og dog. Blandt de 101 russere, der har været oppe, forlyder snittet på 5,4 – mod sidste års snit på 6,8 fordelt på 107 studerende. Det tal er dog ikke faretruende i denne kontekst – det er antallet af re-eksaminer, der sætter alarmklokkerne i gang! Hvad siger underviserne? ”Vi var både overraskede og kede af det. Vi har haft udeblivelser før, men aldrig i dette omfang. Jeg ved ikke, hvad det kommer af, og det vil vi meget gerne blive klogere på.” Carsten Porskrog

taler på lærerstabens vegne og stiller også spørgsmålstegn ved årsagen til de mange udeblivelser. Men hvad vigtigere er; der må diskuteres løsningsforslag. Første skridt på vejen er instruktorordningen. Det var første gang, ordningen kørte i semesterets fulde længde. Udtalelser fra russere peger på, at ordningen faktisk har været ganske tilfredsstillende. Specielt instruktorerne høster meget ros. Det er til gengæld strukturen, der bliver fremhævet som noget af det, der hælder til den negative side. ”Det virkede nogle gange som om, der ikke var meget sammenhæng mellem forelæsningerne og instruktortimerne. Her manglede jeg noget mere begrebspraksis. Men jeg ville ikke have undværet instruktor”, lyder det fra en rus, for hvem eksamen er forløbet smertefrit. ”Når først man havde været oppe, fandt man ligesom også ud af, at det ikke var så slemt, som man gik og forestillede sig.” David, som nu går på 2. semester, fortæller efterfølgende, at der ikke var så meget fokus på danmarkshistorie som der var på verdenshistorie – hvilket han kom til at mærke, da han trak danmarkshistorie til eksamen og valgte at udvandre af mangel på forberedelse. ”Jeg ville hellere vente til re-eksamen og så håbe på at trække verdenshistorie.” En finger i jorden tyder på, at en del skælver ved tanken om at komme op i danmarkshistorie. Men for lige at slå det fast; underviserne er faktisk skide søde. Tag det roligt. Hvad så til næste VH-eksamen? Vi har haft det for godt, har sløset


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

19 Fortsat

og det kommer til at bide os i røven. Carsten melder op: ”En konsekvens af de mange udeblivelser bliver dog nok også, at vi fremover ikke oplyser præcis eksaminationstid til Jer, men kun rækkefølge inden for en formiddag og eftermiddag, og så tager vi den næste ind, når der er udeblivelser osv. Det er naturligvis træls for Jer, men vi investerede 30 lærerdage i eksamen og censur, og deraf har vi altså samlet spildt en fjerdedel. Det kan vi ikke rigtigt leve med.” Så sådan bliver det! Og som jeg har forstået det, var det denne praksis, der blev gennemført til re-eksamen. Der skal dog lyde et godt råd herfra: sørg lige for, at de studerende er helt med på ideen, ikk’? Det var vist svipset lidt. Oplysningen var ikke blevet kommunikeret godt nok ud til de studerende.

Nå, men moralen i alt dette er vist klar. Mød nu op til jeres eksaminer! Hvis ikke den ordinære, så i hvert fald re-eksamen. Der skal ikke herske tvivl om, at det er hårdt for vores tilvalgsstuderende at manøvrere både sin bacheloropgave, nogle med et efter følgende forsvar, men så må der tages hånd om struktureringen af tilvalg og hovedfag, som kører på samme tid. Start en revolution eller gå op i systemet og klag. Bum.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

20 Rygerberetning Instruktor

Tomme pladser til instruktortimerne Sille Bejder

Metodeeksamen har skabt forvirring i sidste semesters vintereksamen. Forskellige udlægninger af eksamensformen og usammenhængende undervisning, vidnes der om. Fortidende har talt med en fra tilvalg, der udover eksamen også havde bachelorprojekt oveni det hele: ”… Jeg synes det store problem er, at vores underviser står og praler med, at de på metode dømmer meget hårdere end andre fag, og det ikke er meningen, at vi skal få gode karakterer. Hvordan kan de vælge det?”, udtaler kilden til Fortidende. I år kom der, som et nyt tiltag, både instruktorundervisning i metode og verdenshistorie. Dette skulle være en hjælp til eksamen, men har den fungeret? Eller er undervisningen i forhold til eksamen ikke tydelig nok? Eller er det i virkeligheden eksamen, som er kernen i problemet? Er det sjusk fra universitets side, eller er det dovenskab fra elevernes side? Hvordan fungerede det med instruktorundervisningen? ”Helt ærligt, så havde jeg fuldstændig glemt, at der var instruk tor i metode, indtil du skrev det. De gange jeg deltog i det, fik jeg faktisk ingenting ud af det. Der var ikke mange, der mødte op til instruktorundervisningen, og

de, der kom havde ofte ikke læst det, vi skulle arbejde med. Det materiale, vi skulle arbejde med, var ofte ikke særlig givende. For at give et eksempel på noget, som ikke fungerede, så kan jeg nævne Feedbackspillet. Jeg var i en læsegruppe på fem personer, der alle havde skrevet ca. 15 sider, og for at få noget ud af spillet, skulle vi jo læse hinandens opgaver. Dvs. vi skulle læse ca. 60 sider ekstra. Det havde vi simpelthen ikke tid til. Derudover går vi jo på tilvalg og skulle helst have lært, hvordan man skriver opgave nu, så det var simpelthen ikke relevant for os. Jeg vil dog nævne, at vores instruktor gjorde, hvad hun kunne med det, hun havde at arbejde med. Jeg synes ikke instruktor i metode er relevant. Vi fik simpelthen ingenting ud af det og folk sorterede det mere og mere fra. Mht. instruktor i Verdenshistorie, synes jeg, det var virkelig godt. Forberedelsen til det var meget passende. Vi var en flok, som kom hver gang. At resten ikke dukkede op, tror jeg udelukkende handlede om, at vi havde virkelig travlt med vores bachelor og den egentlige undervisning.” Hang metodeundervisningen sammen med eksamen? ”Jeg synes, det var irriterende, at vores underviser aldrig kunne strukturere sin undervisning. Vi nåede aldrig at komme til en egentlig konklusion på opgaverne, hvilket gjorde det lidt sværere at skrive en konklusion i eksamensopgaven. Derudover havde vi utrolig meget om datering/ fejldatering og private/offentlige kilder i undervisningen, samt i de to skriveøvelser, men da det kom til eksamensopgaven, var der intet om dette. Det synes jeg ikke er okay, da det er noget af det,

vi har brugt mest tid på at lære i undervisningen. Da vi fik eksamensopgaven udleveret, virkede undervisningen bare spildt. Jeg følte faktisk, at det næsten ville have været en fordel ikke at have deltaget i undervisningen, da jeg så ikke ville have spildt tid på at sidde og lede efter dateringsfejl og opstille et skema for at finde ud af tid og sted i opgaven, hvilket var det, vi brugte de tre sidste undervisningsgange på. Hvordan var orienteringen om metodeeksamen? ”Vores underviser nævnte ofte eksamen og sagde flere gange, at vi gerne måtte skrive mere end 12 sider, og at begrænsningen på 12 sider kun var for de hovedfagstuderende. At der så står på eksamensopgavens forside, at vi kun må skrive 12 sider, og at der ikke står noget om tilvalg, synes jeg var for dårligt. De mange, som ikke havde deltaget i undervisningen blev forvirrede og endte med at forvirre alle os andre. Derudover virker det bare utrolig sjusket ikke at skrive en enkel linje om reglerne for tilvalg.” Hvordan oplevede du eksamenstidens 48 timer? ”Jeg forstår overhovedet ikke valget af eksamenstid. Jeg synes, eksamenstiden var helt åndssvag. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi kun havde 48 timer til at behandle de forskellige kildesæt og skrive 12-15 sider. Det blev for presset og det eneste, der kommer ud af det, er, at folk bare skriver for at bestå og ikke for at gøre det godt. Jeg har hørt mange udtale, at de var ligeglade med karakteren, de ville bare ikke lave opgaven om igen, fordi det er så hårdt. Jeg tror ikke, underviserne er klar over, hvor pressede vi er!


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

21 SU-debat

Den dag stakladen kogte Nanna Holm

Regeringens bebudelse om en ny SU-reform, der skulle hente ca. 2 mia. kr. væk fra SU- og uddannelsessystemet og tilbage i statskassen, ophedede den i forvejen varme debat om emnet. Derfor var der også lagt op til den helt store iscenesættelse med udrykning fra diverse mediestationer, for ikke at tale om det enorme fremmøde af aarhusianske studerende, da uddannelsesminister Morten Østergaard besøgte Stakladen. Morten Østergaard blev modtaget med støjende fløjt og tilråb ved sin noget forsinkede ankomst, før han besad sin tronplads i midten af sine meddebattører. Efter ordstyrer Jakob Fuglsang (uddannelsesredaktør på Politiken red.) kaldte til sober debat, forklarede Østergaard sig for de mange fremmødte. De 2 mia. kr. skulle efter Østergaards eget udsagn hentes hjem ved at forkorte skellet mellem de gymnasiale og de videregående uddannelser. “Vil man vente længere end to år, må man undvære SU’en det sjette år”, som han formulerede det. Grunden til denne ændring skyldtes, at ministeren ikke kan forstå, hvorfor de danske studerende

bliver så sent færdige i forhold til deres udenlandske medstuderende, når det kommer til at få færdiggjort deres uddannelse. ’’ Det er da mærkeligt, at al sygdom regner ned over de kandidatstuderende?’’ sagde Østergaard Det provokerede salen tilstrækkeligt nok til at rejse til genmæle og spørge om problemet med de langstrakte uddannelser kunne bunde i, at der ikke er nok undervisningstimer og, at de studerende simpelthen ikke føler sig godt nok rustet til at gennemføre en eksamen og derfor udebliver. Andre tilhørere mente slet og ret, at Østergaard skulle til at slappe lidt af, for som der blev udtrykt: ’’Synes du ikke at vores generation er presset nok?’’ Ifølge Østergaard er der ikke tale om et pres, men at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt vi er ’’for generøse’’ inden for SU-systemet, som han selv formulerede det. Tilstede var ydermere repræsentanter fra Frit Forum, Konservative Studerende, Studenterrådet og Rektor ved Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen.

Dagen efter debatten bebudede regeringen så konkret, hvad den nye SU-reform kommer til at ændre på. Specifikt for universitetsstuderende betyder dette at universitetet som sådan, er forpligtet til at forsøge at nedbringe studietiden på et generelt plan. Ydermere betyder det som ventet, efter Østergaards udmelding, at SU’en kun vil vare i fem år for fremtiden. Altså hvis du har haft flere sabbathår end dette, må du klare dit kandidatur på nomeret tid, eller finde finansieringen an detsteds fra. Ligeledes gælder det for fremtiden om at være hurtig som en mis, for du må nu kun være 6 måneder forsinket og ikke 12 måneder som hidtil – dette gælder både for bachelor – og kandidatstuderende. Debatten har endnu høje bølger og så sent som d. 28. februar var der endnu engang demonstration på Rådhuspladsen i København med utilfredse studerende og krav om at alt måtte blive som før, og gerne i det samme tempo.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

22 Historiker fra det virkelige liv

Fra grillen til arkivet

Andreas Joen Ved, hvad der på en halv linje bedst kan beskrives som et skægt sammentræf, kom jeg for nyligt i kontakt med Søren Bitsch Christensen, som er stadsarkivar og historiker på Stadsarkivet i Aarhus, der blev oprettet i sin nuværende form i 2011. Søren Bitsch havde denne flotte torsdag formiddag indvilget i at indvie undertegnede og Fortidendes læsere i sit arbejde som arkivar og lidt historie om sin vej dertil - alt sammen over en heftig kop kaffe og en ivrig rundvisning i den imponerende labyrint, der udgør stadsarkivets ’egentlige’ arkiv - modsat læsesalen, som alene rummer optegnelser og materiale langt over undertegnedes hovedhøjde og fatteevne, men som ifølge arkivaren selv ’mest er til hjælp’. Søren Bitsch fortæller, at han allerede i sin studietid på Aarhus Universitet engagerede sig meget i det historiske i Aarhus udenfor selve universitets mure, for både at stille sin interesse for dansk byhistorie, men også for at svinge fanen og gøde jorden bedst muligt for et fremtidigt tæt samarbejde med historien omkring ham. Ét, og det måske mest afgørende, eksempel på dette var jobbet som studiemedhjælper i Erhvervsarkivet, som, selvsagt, gav ham en bedre indsigt i det virkelig histo

-riske arbejde end ’diverse grillbarer og rengøringsfirmaer’ gjorde i løbet af studietiden. Sammenspillet mellem en allerede eksisterende stærk interesse for dansk byhistorie, Smilets By omkring ham dag og nat samt en baggrund som hjælper i arkivet og den mængde ’ved-hvordan’, som han fik tilegnet sig i det arbejde, alt kombineret med en uforfalsket dedikation og nysgerrighed overfor faget, var med til, at Søren skrev speciale i dansk historie. Sidenhed skrev han en ph.d. med titlen ”Monopol. Marked og Magasiner – dansk kornhandel og kornpolitik 1730-1850” og efterfølgende nød han en tid som lektor på universitetet med hovedfokus på dansk byhistorie. I 2011 ’endte’ han her på det store(!) stadsarkiv. Han har dog, med sit arbejde i stadsarkivet, kun sagt farvel til undervisning og formidling i den mest skolede forstand, idet han stadig, blandt mange andre ting, er aktiv foredragsholder. Til spørgsmålet om, hvad man som arkivar-aspirant eller ung, ambitiøs, nysgerrig, men rystende rådvild historiestuderende bør gøre, hvis man, som Bitsch, ønsker at gøre sig og tjene under historie-banneret, kigger arkivaren først gådefuldt og eftertænksomt ud i luften. Det er tydeligvis mest nærliggende at trække den go’e ”træn hårdt, spis godt og tro på dig selv” op af hatten, men efter arkivarens tavse, men synligt intense, bestræbelser efter at finde en lige så velklingende, tidløs, men helst dugfrisk, læresætning kommer det; ”.. studér ordentligt”. Den kontante udmelding følges op og udglattes en smule, da Sø

ren Bitsch indskyder, at han i sin tid har set en ærgerlig tendens til at man enten ikke interesserer sig nok for sit studie eller interesserer sig, men simpelthen ikke arbejder nok for det. Et resultat af denne tilgang er ofte, ifølge arkivaren selv, at man let kommer ud af sit studie uden at have tilegnet sig en brugbar mængde kendskab, forståelse og ekspertise indenfor et område til, at det for alvor kan anvendes på et akademisk niveau. Dette resultat kan typisk skyldes, at man, af den ene eller den anden årsag, i sit studie har søgt at favne så bredt, at man desværre ender med at vide lidt om meget, fremfor meget om ’lidt’. Som et helt konkret forslag til en måde, hvorpå man kan tilegne sig de nødvendige kundskaber, er feltarbejde både ideelt og, som arkivaren fremhæver, helt centralt for at opnå den forståelse og kendskab til sit område, som man ønsker sig som studerende. Man bør gøre det både for at blive klogere såvel som for at vise, hvad man ønsker at vide mere om i sin studietid, og hvad man efterfølgende ønsker at være ekspert i. Sidst, men bestemt ikke mindst, vægter stadsarkivaren evnen til at formidle som en egenskab, man for alt i verden bør stræbe efter at tilegne sig og holde sig knivskarp på i ens arbejde med historien. ’Folk skriver simpelthen så dårligt’, og det er en kæmpe hjælp for videreformidlingen, forskningen og arbejdet i det hele taget, at man har lært at reflektere og formidle ordentligt.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

23 Fortsat

Som kaffekoppen efterhånden bliver både tom og kold, og vi runder det sidste spørgsmål, viser arkivaren, med stor entusiasme, undertegnede rundt i den førnævnte labyrint af køreplaner, prislister, domsoptegnelser og guderne vide, hvad ellers, og nikker smilende og genkendende til undertegnedes forudindtagede antagelse af, at det er med arkivarer som med alle andre ’samlere’ - der er en evig drivkraft i søgen efter materiale, man måske ikke anede fandtes eller man måske har søgt målrettet efter i årevis til et punkt, hvor én snoldet køreplan måske har fået status af en anden hellig gral blandt arkivarerne. ’Det er fedt, når man endelig får lukket et hul i samlingen! Det er lidt nørdet”, indrømmer arkivaren smilende, inden der takkes for kaffe og rundvisning og arbejdet genoptages i stadsarkivet, som rummer tæt på alt mellem himmel og jord fra Aarhus’ lange historie.

Historikeren der ikke kunne holde sig indenfor de dengamg gule mure


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

24 Kulturklummen

Mødet med tre mystikere Trine Møller & Sidsel Friborg

Vi begav os endnu engang ind i Aros’s omfavnende kunst univers på denne torsdag aften. Anledning var den første Aros Lounge i 2013 med særligt fokus på udstillingen: Klein – Bayers – Kapoor. Aros havde gjort sig den ulejlighed at fyre op for en lille fest inden præsentationen af værkerne. Da vi havde smidt jakkerne, kom vi ind i et vældigt lokale, hvor der ellers var banket op for en fest med lounge musik, dj, drinks og hele pivtøjet. Vi fik en drink i hånden og gik med store øjne og observerede kunstfanatikerne, som vi var omringet af. Disse mennesker var ellers klædt godt på til en hvilken som helst diskoteksfest, hvor vi stod i vores meget afdæmpede, afslappede tøj. Vi kunne ikke undgå at kigge ned af os selv og føle os en smule malplacerede i disse ellers fine, overdådige rammer. Rammerne var, som sagt, ganske imponerende, men hvad med indholdet i arrangementet, tænkte vi? Det var vi personligt rigtig spændte på at udforske! Ingen af os vidste rigtig, hvad aftenen ville byde på, hvilket bare gjorde det mere spændende og excentrisk. Vi stod lidt med drinken i hånden og trippede lidt til det bas-armsfremkaldende musik og ventede på, at alt kunne ske! Så skete der noget! En sød kvinde

kom og præsenterede, på et lærred, de tre eksperimenterede, mystiske kunstnere, som vi lidt efter skulle ind og se værker af. Fælles for de tre mystikere er, at de via simple og minimalistiske værker eller installationer, søger at give os en ren, intens og kompleks oplevelse af forskellige former, farver og materialer på tværs af tid, sted og kultur. Via hver deres rene farve forsøger de tre mystiske kunstnere at udforske det, som lægger udenfor vores fysiske, virkelige verden og tillægge farven en spirituel og metafysisk dimension. Fin, bombastisk beskrivelse, men lad os nu se, tænkte vi… Den søde kvinde kunne knapt få ørenlyd, da de kunstbegejstrede mennesker åbenbart var mere interesserede i drinks og snak end i selve kunsten, som arrangementet var bygget op om. Det undrede os. Efter præsentationen gik vi i samlet trop ned til værket af den indisk fødte Anish Kapoor (f. 1954): ”Shooting in the Corner”. Dette værk består af en kæmpe specialfremstillet kanon, som hver halve time skyder rødt voks hen i et hvidt hjørne i udstillingsrummet. Kanonen bliver manuelt affyret af en mand, som er en del af udstillingen, siden man ikke må samtale med ham før, under og efter affyringen, som Sidsel bittert erfarede da hun råbte ud til ham ”Affyr den ikke”! Det gav et ryk i samtlige tilskuere, da kanonen gik af og den hvide væg blev prydet med endnu et rødt stykke voks. I løbet af udstillingsperioden vil den affyrede voks danne en skulptur, som til sidst vil veje 10 tons. Derved er kunstværket hele tiden i en forander-

lig proces og således i bevægelse. Værket leder umiddelbart vores tanker hen på blod, massakre og et slagtehus, men det afholdte os ikke fra at skulle hen og have grabberne ned i den røde voks, hvorved vi kunne mærke den blødhed, som voksen også har. Vi måtte efterfølgende bittert erfare, at det var strengt forbudt at røre ved voksen, da den kunne give skade på tøj, hud og sjæl. Efterfølgende hypokondrihistorie sparer vi jer for. Den røde voks er karakteristisk for den indisk fødte kunster Anish Kapoor og repræsenterer flere aspekter. På den ene side repræsenterer den en stor del af den kvindelige kultur i Indien, eftersom gifte kvinder får malet en lille klat rødt voks i panden, når de skal giftes. Og på den anden side repræsenterer den et mørkt, indre univers af kød og blod. Kapoor skulle selv have sagt, at voksen og dens røde farve skulle fremkalde menneskelige urfølelser såsom rædsel eller glæde hos sin beskuer. Basale, almindelige følelser, som enhver kan relatere til. Næste kunstner, som vi møder, er franskmanden Yves Klein (19281962), der har en svaghed for den rene azurblå farve. Faktisk har han fået en helt speciel nuance opkaldt efter sig – ”International Klein Blue”. Det, der møder os, er en stor rektangulær plade med blåt pigment sand over. Sidsel er meget begejstret og føler sig draget imod den helt rene, klare blå farve, hvorimod Trine er knapt så betaget. Vi er dog begge enige om, at værket ikke får os til at føle, at vi kommer tættere på at se virkeligheden og vi står heller ikke ved indgangen til sjælen,


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

25 fortsat som der ellers står i beskrivelsen af hans værk, at man skulle opleve. Kleins inspiration kommer fra den blå himmel over den sydfranske by Nice og det azurblå hav. Klein vil, i hans forsøg på at fremstille den blå farve så ren som overhovedet muligt, befri den for materialitet og rense billedet. Hans interesse for det immaterielle kommer af hans rejser til Japan, hvor han stiftede bekendtskab med østasiatiske religioner og esoterisk tænkning. Klein er også kendt for antropometriske billeder, hvor kvindelige modeller, indsmurt i blå farve, sætter spor på lærredet. Vi fortsatte længere ind i den kunstneriske labyrint og når ind til James Lee Byars (1932-1997). Hans værker er præget af minimalisme og enkelthed. Hvide figurer, lavede af marmor og sat i forskellige formationer, er karakteristisk for ham. Fallos symbolet er meget anvendt i et af hans værker – Concave Figure. Også Bayers er inspireret af Østen med brug af sanselige, abstrakte

og symbolske metoder, som bl.a. er kendetegnede for Shintoritualer. Han kombinerer dem med Vestens videnskab, filosofi og kunst. Bayers synes netop, at det er kunstens opgave at stille filosofiske spørgsmål - det kunne være spørgsmål angående det materielle og det immaterielle, hvilket han forsøgte at undersøge via hans installationer i hvid. Den rene hvide farve og brugen af marmor skulle symbolisere jagten efter det perfekte, det fuldkomne – den filosofiske søgen efter det. Propfyldte af kunstneriske in dtryk må vi lige sunde os med en ny drink og tage stilling til selve arrangementet og de kunstinstallationer, vi har været vidne til. Generelt kunne vi ikke undgå at være fyldt med en lille smule skuffelse. Værkerne lovede mere end de holdte. Vi stod ikke ved indgangen til vore sjæle eller virkeligheden, som den virkelig tager sig ud, eller for den sags skyld tættere på det fuldkomne. Vi blev ikke opfyldt af alle disse følelser, som kunsterne, i deres ekspressionistiske beskrivelse, ønskede at forplante i os. Værkerne rørte os

mildest talt ikke. Vi stod nærmere lidt uforstående overfor denne type kunst og kunne ikke mærke det kunstneriske vingesus. Der var, efter vores mening, for lidt at arbejde med. Af selve arrangementet kunne man godt have forventet lidt mere orientering om kunsten og mindre diskoteks stemning – eller også forstod vi ikke konceptet korrekt. Konceptet ’kunst og sprut’ virker umiddelbart meget tiltalende og selv om der måske var mere ramme end indhold, er vi friske på at tage til lounge på Aros næste gang, gerne med en lille skid på hjemmefra og i finere klæder – så kan det være, vi bliver ramt! Til slut vil lyde en opfordring til alle jer entusiastiske læsere om gerne at komme med forslag til kulturelle arrangementer, som vi skal kigge nærmere på. Smid dem inde på Fortidendes væg på Facebook og LIKE gerne samtidig Så skal vi gerne gå ud på antropologiske feltstudier i marken og lægge krop til hvad som helst!


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

26 Den brede vinkel

Spillemanden fra Hjortshøj Maria Breddam

Bjarne Bendtsen har kun lige afsluttet sin ph.d., men er allerede en travl mand med undervisning på både Aarhus universitet og HF i Grenå. At undervise to så relativt forskellige steder giver ham en diversitet, som han sætter pris på. Til daglig bor Bjarne i Hjortshøj og har to børn. Når der skal lidt mere gang i tilværelsen samler han guitaren og banjoen op, og mødes med gamle venner til en ”jam-session”. Det er snart ved at være halvandet år siden, at Bjarne Bendtsen færdiggjorde sin ph.d. i Odense og for alvor vendte hjem til Aarhus. Han er uddannet i Engelsk og Nordisk på Aarhus Universitet, men tog sin ph.d. i Historie i Odense, på trods af, at han stadig havde bolig i Aarhus. Bjarnes ph.d. afhandling omhandler Danmark i 1. verdenskrig, som er hans altoverskyggende historieinteresse, og det han til dagligt underviser i her på universitetet. Mange af personerne og litteraturen fra den tid finder han særdeles interessant, men som han selv udtrykker det: ”Jeg tror ikke jeg kunne tænke mig at være nogen person under 1. Verdenskrig.” En nærmere uddybelse afslører dog, at Bjarne er meget fascineret af en gruppe af ”rabiat højreorienterede forfattere”, fx

den franske Celine og engelske Wyndham Lewis. Efter at have tænkt over det kommer Bjarne imidlertid frem til, at mødet sandsynligvis ville blive kort og stormfuldt – og ikke på den positive måde. ”Jeg er ret sikker på, at jeg ville være fuldstændig uenig med dem, hvis jeg mødte dem i dag.” Sit arbejde ved universitetet beskriver Bjarne som meget ideelt og bestemt noget han kan se i sin fremtid. Her bliver han hele tiden klogere – også på sine egne forskningsresultater: ”Man finder ud af ting undervejs og udvikler idéer i samspil med de studerende.” Arbejdet ved HF uddannelsen i Grenå indeholder dog også flere givende aspekter for Bjarne, fx en mere umiddelbar respons på undervisningen, som han nogle gange mangler på universitetet. ”Man kan nogle gange komme i tvivl om, om folk mentalt er koblet fra – så er der en mere kontant afregning på gymnasialt niveau.” Det var også på HF uddannelsen, at han en dag oplevede, at ”en værre rod” så en helt ny mening med en tekst: ”Orv, kan man få alt det ud af det??” I Hjortshøj finder Bjarne sit eget historiske rum. Placeret mellem land og by danner det en god ramme for ham og hans familie og han mener selv det indeholder historiske kvaliteter: ”Der er den gamle købmand nede ved jernbanen.” Det hele skal dog ikke kun gå op i marker og købmænd, så fra tid til anden mødes Bjarne med nogle gamle kammerater og spiller musik. Selv spiller han guitar og banjo, hvilket åbenbart er et

yndet instrument for undervisere på Historie. Fodbold interesserer også Bjarne, ”at se det, ikke at spille det”, og han har i flere år, gennem tykt og tyndt, fulgt yndlingsholdet Liverpool. Af årsager, der, selv for Bjarne, fremstår uransaglige, er han også lokalrådsformand i Hjortshøj og er blandt andet med til at arrangere en af de mindre udbredte festivaler, Hjortshøj festival, som ellers har et par år på bagen. Hermed en opfordring til det unge publikum om at slå teltet op i Hjortshøj i år...

Bjarne himself!

Hjortshøj station. Her står festivalsgæsterne af toget!


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

27 Madanmeldelse

Statens mad imponerer Mattias Agger

Efter et ganske skuffende besøg i den ”lokale” kantine i Nobelparken har Fortidendes kantineanmelder taget vandreskoene på til et første besøg udenfor Nobelparken. Besøget gik denne gang til den samfundsfaglige kantine, som er beliggende i bygning 1320 - ganske kort tids vandreafstand fra Nobelparken (godt 5 min). Det første, som jeg bemærkede, da jeg kom ind i kantinen, var at man havde formået at få presset betydeligt mere ind på, hvad der virkede som et mindre areal end i den velkendte Nobelkantine. Således nøjes man i samfundsfagenes kantine ikke med to køleskabe med de absolut mest nødvendige drikkevarer, man fordobler antallet og har således et betydeligt større udvalg end hvad anmelderen havde turdet drømme om. Her er det ikke nok med den lokale favoritdrik, Ceres top, man har også fået importeret forskellige velkendte og populære ølmærker som Heineken, Newcastle og Sol, så der er lidt til enhver smag. Derudover er der selvfølgelig diverse nød vendigheder som sodavand, vand og sågar også saftevand. Ligeså har de et imponerende udvalg af slik og også et fint udvalg af sand

wiches samt et kagesortiment, der både af kvalitet og kvantitet minder om, hvad man kender fra Nobel. Der er lidt til alle og til håndterbare priser. På dagen var der tre forskellige varme retter på menuen: to tacos med nachos, fisk og klassikeren: burger m/u fritter (her med ost). I håbet om, at man her kunne formå at skabe reel mexicansk mad, faldt valget på de to tacos. Der var her tale om to tacoskaller, noget hakket oksekød og fire andre muligheder til fyld, som dog ikke så videre interessant ud. Slutteligt var der, som nævnt, en portion nachos. For sådan en omgang skal man normalt af med 36 kr., men grundet fravalget af nachos, slap jeg med 25 kr. efter lidt overvejelser fra en usædvanligt flink kassedame. Da jeg så, siddende i den halvfyldte og summende spisesal, tog en bid af denne velkendte mexicanske ret, blev jeg positivt overrasket. Imod mine forventninger var kødet rent faktisk smagfuldt. Ikke decideret stærkt, som nogle vil mene, at mexiansk

mad skal være, men det var stærkt nok til, at man kunne smage krydderierne et par minutter efter og til, at man rent faktisk kunne tillade sig at kalde det for en mexicansk ret, hvilket kunne diskuteres om lasagnen jeg fik serveret i Nobel (læs anmeldelsen heraf i decemberudgaven af avisen). Deri mod var tacoskallerne ganske ordinære, hvilket dog absolut var forventeligt og ganske betydningsløst eftersom, at det trods alt er fyldet, der skal gøre maden interessant. Altså alt i alt en meget positiv oplevelse, men to minusser skal det dog også blive til. For det første var salatbaren mildest talt uinteressant, så det er nok ikke det ideelle valg for vegetarer. For det andet bliver det hurtigt meget trangt i det ganske kompakte område, hvor maden og drikkevarerne skal findes, hvorimod der dog er rigeligt med plads i spiseområdet. Samlet set gives der 4½ McKaybøger grundet et imponerende udvalg og en fornuftig kvalitet.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

28 Tidsrejsen

Freud i FRED Trine Møller

Som vordende historiker er det vist oplagt lige at få baggrund og fakta på bordet, for denne række nyskabende og spændende artikler, som Fortidende vil bringe i dette og de kommende numre. I en vanvittig og lettere afdanket (og drikfældig) historikers kælder, dukkede pludselig en tidsmaskine op. Pågældende historiker, som er kendt af redaktionen, men som ønsker sin anonymitet opretholdt af personlige årsager (noget med, at han frygtede, at hans enorme lagre af alkohol ville blive ranet af historiske russere, som frygtede metode eksamen og mente, at den eneste løsning var en kronisk sanseløs rus), har gennem mange år udviklet tidsmaskinen grundet uhyggelig langvarig arbejdsløshed. Denne tidsmaskine har gjort redaktionen i stand til at hente personer fra historien frem, til ærlige og kompromisløse interviews omkring deres holdning til vores samfund. I dette nummer bringer vi et interview med den østrigske 1800-tals psykoanalytiker Sigmund Freud. Husk i øvrigt, at fodnoterne er din ven, og derfor alle er ganske sandfærdige, ligesom alle Freuds udsagn er grundigt tjekket med alle tilgængelige kilder. Med andre ord, selv Stefan Pajung kan roligt læse denne ar

tikel og rent faktisk stole på, hvad der står! Når man skal interviewe en psykoanalytiker, vækkes en vis angst for at blive udspurgt om sin barndom og få denne gennemanalyseret. Mange neuroser og andet snask kan sikkert graves frem i mig. Derfor er jeg også beredt til tænderne med spørgsmål, da jeg møder Freud en regnvåd februareftermiddag. Han har tilbragt den sidste uge i Århus, hvor han er blevet vist rundt af vores allesammens Bubber og jeg glæder mig til at høre hans vurdering af den generelle mentale tilstand i vores samfund. Jeg møder ham på et hotelværelse, hvor han, slænget i en bordeaux chaiselong i kaminens skær, indtager en gylden cognac. Pænt goddag til østrigeren Sigmund Freud, den berømte og berygtede psykoanalyses fader. Dejligt at møde dig, hr. Freud! Dig og dine teorier er jo meget kendte i vores samfund, og de fleste unge mennesker har været igennem dine faser i skoletiden. Men hvad kan psykoanalysen sige om vores samfund? (Klør sig i skægget og rømmer sig et utal af gange……) Jamen, det er med stor bekymring, jeg har gransket jeres samfund. Min guide de sidste par dage har været en sær lille mandsling ved navn Bubber, vist lidt af et nationalt ikon. Ak neuroser må have stoppet mandens normale vækst. Og oveni var han fikseret i sin ødipale fase - manden var jo en ekshibitionistisk lille onanist! Ikke andet end SM klubber og andre seksuelle perversioner blev man forevist. Han hoppede jo i en latexdragt hver gang lejligheden bød sig!

Ikke stor begejstring for Bubber kan jeg høre, men hvad med resten af samfundet? Og her tænker jeg i særdeleshed på de unge mennesker på Århus Universitet? Jeg ville have mig en lille cognac fredag aften og endte i en fredagsbar, som vist blev frekventeret af historiestuderende. Nøgenhed var, hvad der mødte mig, i form af en ungersvend på gulvet dansende og svingende med det hele. Jeg mener nogle kaldte ham Bjørn.. Her var altså atter et eksempel på ekstrem ekshibitionisme og endog i en socialt upassende situation! Får det, du ser i vores nutid, dig til at føle et behov for at tilføre nye begreber til dine teorier? Af en eller anden årsag virker kvinder tilfredse med at være kvinder. Begrebet penismisundelse er nærmest blevet skiftet ud med penislettelse (med Freuds eget tyske ord ’willy willy facilitation’). Jeg forstår det ikke, jeg må gruble over det i mit studerekammer, når jeg atter kommer til Østrig. Og hertil må tilføjes, at hysteriske mænd er blevet et fremherskende fænomen. Bubber viste mig sit favoritprogram her den anden aften, ”For lækker til love”, og her var ikke andet end denne nye type hysteriske mænd. En mandsling ved navn Gustav skræmte mig til drømme, jeg ej tør tyde. Hvad er der dog sket med mit køn? Nu er dette interview jo til en avis for studerende, har du et godt råd til os unge mennesker? Id’et styrer jo fuldstændig ungdommen! Horder af dem huserer jo i gaderne, drevet af lyster og


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

29 Fortsat

en stor ynder af cigarer! Rygning kan forøge og fremme ens præstationer og samtidig øge selvdisciplinen og kontrollen af egne drifter. Jeg benytter mig selv af disse ting i allerhøjeste grad. Hvad ser du som det største problem i vores samfund? Folk hænger sig krampagtigt fast i deres orale faser! I putter jo uafbrudt ting i munden! Med konstant lystne og sultne blikke, render I rundt på udkig efter den næste tilfredsstillelse. Det resulterer i et uhyggeligt alkoholforbrug og fedme. En syg, syg verden! I har virkelig brug for mig og min psykoanalyse. Jeg ville have en meget givende praksis her i Århus! Har du nogle kommentarer til det politiske liv? Jeres politiske system er tydeligt præget af neuroser og forsvarsmekanismer! Særligt lagde jeg mærke til et parti ved navn Liberal Alliance. Deres politikere må have haft en meget dårlig barndom, siden de har behov for at forskyde al deres vrede over på de svage grupper i samfundet.

Vil du slutte af med et par kloge ord her på falderebet, hr. Freud? Gerne! Husk at de fleste skader sker med lemmet! Nu vil Freud gerne hjem til det Wien, han er tryg ved, hvor kvinder gerne vil have penisser, og hvor mænd ikke er hysteriske.

Tak til Sigmund for den fine ana lyse. Vi håber, I har nydt interviewet og måske indset, hvor dårlig en barndom I i virkeligheden har haft, nu, hvor vi er kommet helt ind i sindet. I næste nummer kommer vi endnu dybere ind.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

30 Øl-anmeldelse

Bajer galore på SU budget Andreas Joen & Kristoffer Skovgaard

”Give me a woman who truly loves beer, and I will conquer the world” – Wilhelm II af Tyskland. Vi sidder i Unibaren, Andreas Joen og jeg, Kristoffer Skovgaard Jakobsen, og funderer over hvilke øl, der med mindst muligt indhak i vores spartanske finanser, kan gøre studerende glade, snaksalige og dumme at høre på. Snakken går ivrigt i Unibaren, selvom solen netop har passeret zenith; det er her vor styrke og iver for at blive ved og blive klog, genopvækkes af drikken, der gør dum. Vi beslutter os for at se, hvad Unibaren har at byde på, og værten skænker tre øl op: Blå Thor, Hancock Høker og Stella Artois. Vore kriterier for at udvælge disse øl er at be- eller afkræfte vores forforståelse om disse øl - baseret på de brogede etiketter, de kom iklædt. Vi har valgt Blå Thor grundet vores nordiske islæt, Hancock Høker for at dulme de rumsterende kapitalistiske drifter i vores bryst, og slutteligt Stella Artois for at være høje i hatten. Øl er godt, Øl er sundt Efter at have instagrammet øllene tilpas meget, vurderer vi de tre ambrosiaer ud fra kriterier, som alle studerende kan slutte sig til: pris, hamreevne og hvor

rart et indtryk, øllen giver. Vi kaster os frådende og tørstige over den første Blå Thor til 26 kr. og konstaterer, at den villigt tilslutter sig mavens gyldne fængsel. Den forsvandt snart førend kapslen havde rørt bordet, og med veltilfredse smil kunne vi konstatere, at den kán kyles ned - ikke at den bør, både af respekt for drikken, men også af hensyn til ens drøbel. Nu, hvor vi har fået blod på tanden, kaster vi os over Høkeren til 22 kr. Høkeren er ej ulige den Blå Thor, idet den er både lys og kan drikkes hurtigt. Vi er imidlertid enige om, at det vil være overmodigt at anvende Høkeren til kampdruk, tylning og andre aktiviteter af lignende ungdomssvinede æt. Høkerens etikette er vi dog ikke meget for; der er en overflod af fine fornemmelser (meget finere end undertegnedes) over Høkerens etikette. Men denne skuffelse må vi tilskrive vore egne forforståelse, nostalgi og forventninger omkring Høkerens udseende. Forventningen ændres og kendskabet vokser forhåbentligt i fremtiden, og vi vil lære at bære over med denne overordentligt svansede etikette. Slutteligt kaster vi os over Stella Artoisen til 29 kr. i vores ølrus’ sidste drag, og lader den være vores svanesang i denne benhårde, om end lidt overrislede, bedømmelse. Hvorvidt oplevelsen af Stellaen er positiv eller negativ kommer, som med alt, an på hvad forventningerne er, inden man

knapper den op - selvsagt også i forhold til kvaliteten, men her, nok i endnu højere grad, i forhold til med hvilken hensigt man overhovedet kastede sig over dénne øl i første omgang. Stellaen har rigeligt med skum, hvilket normalt ikke indbyder til hurtig fortæring af drikken, men netop her fungerer skummet fortrinligt og gør Stellaen til den ideelle hamrings-øl. Ydemere bliver denne ”kvalitet” styrket af den (på normalt vis) uheldige kendsgerning, at øllens levetid er sørgelig kort; Ikke længe efter dens opknapning var dens brusende kvaliteter allerede gået ad heden - hvilket lige her med lethed kan tolkes som en styrke og gør den til en ”bongens øl”. I modsætning til de andre øls etiketter, gør Stellaen et bragt forsøg på i, højere grad end fx Høkeren, rent visuelt at appellere til publikummet med Rolex ure og krokodiller på tøjet. En Svanesang Summa summarum kan øllene hver gives x antal stjerne ud af 5, og det får de skam også. Blå Thor er den ubestridte mester med 3/5 stjerner, og får vores vidt eftertragtede og billigede anderkendelse. Hancock Høker ligger som en ærbar nummer to med 2,5/5 stjerner og er vores andet valg til en hyggelig aften i venners selskab. Slutteligt er der Stella Artois med 2/5 stjerner, men en tredje plads er stadig på podiet, og er ej en skam. Dog bør det nævnes i Stellaens forsvar, at vi blev enige om, at den trods alt besidder den prisværdige egenskab at kunne bælles som det blotte vand, nådesløst, uden omtanke og uden begrundet frygt for at ende aftenen med hovedet i Thomas Crappers magnum opus.


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

31 Kalender

Kalender: FRED

Fagudvalget

Uge 11

Fredag 15. marts Pajung-quiz

Uge 12

Torsdag 21. marts Bordfodbold turnering Fredag 22. marts Tour de FRED

Onsdag 20. marts Møde kl. 14.15

Fredag 5. april Lang bar – spring edition efter Fælles Faglig Dag

Onsdag 3. april Møde kl. 14.15

Uge 13

Uge 14

Historia

Tirsdag 19. marts Anders Klostergaard: ”Intet nyt under solen: Jesus nu med hustru


Fortidende Marts 2013 Nr. 9

Find 5 forskelle... Hvis du kan!

Det bosniske fodboldlandshold

Nedim Dzeko Studievejleder

LOL indsendt anonymt til redaktionen

Fortidende  

Avisen for marts måned!

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you