Page 1

Fortidende April 2013 Nr. 10

Fortidende

- Alle tiders avis

danmarkshistorien.dk vinder Fagudvalgets hæderspris “Den gyldne plov” blev overrakt til de heldige vindere en fredag i baren - læs mere om prisen på side 8

APV på AU: De ansatte på Arts har det dårligere end alle andre ansatte på AU. Hvordan kan det stå så slemt til? Læs mere på side 20-22

BORDFODBOLDTURNERING Den prestigefyldte turnering blev i år vundet af et hold bestående af 2 x Fors.Mes. Læs med og se billeder på side 19

KAPSEJLADSEN: Skribenterne lader op til årets event ved at følge træningen på den tilfrosne sø og ved ølsmagning - følg historierne på side 12 , 16-17


Fortidende April 2013 Nr. 10

2 Foreninger: Leder - side 3 Uddannelseslederen - side 4 Studievejledningen - side 4 Nyt fra FRED - side 5 Nyt fra fagudvalget - side 5 Historia: “Åbent hus og ekskursion” - side 6

Kulørt: Reportage: “Vinderen er... danmarkshistorien.dk!” - side 8

SKRIBENTER: Sille Bejder Jensen Jeppe Jensen Anne Mette Bak Marie-Louise Persson Maria Breddam Slæggerup Jesper Knud Fonvig Fie Quist Benjamin Schultz David Nielsen Mattias Agger Sidsel Witt Friborg Trine Møller Kristoffer Skovgaard Mike Stoltenborg Andreas Joen

Historiker fra det virkelige liv: “Historikeren der blev direktør” - side Redaktionen: 10-11 “HUMBUG i kamp mod tiden” - side 12 Chefredaktør: Cribs: “Drengerøven og feministen - side 13 Eva Iversen

Kultur:

Redaktør: Nanna Holm Hansen

Kantineanmeldelse: “Matematisk kantine - en vinder?“ side 14 Øl-anmeldelse: “Øl i kapsejladsens ånd” - side 16-17 “Spanden er landet’’ - side 18

Kalenderansvarlig: Nicholas Klink

APV på AU:

Korrektur: Louise Bøgh

”Arts skraber bunden som arbejdsplads” - side 20-21 “Findes den gode APV?” - side 22

PR-ansvarlig: Sille Bejder Jensen

Layout: Eva Iversen, Nanna Holm Hansen

Avisen modtager meget gerne nye skribenter, artikler og læserbreve. Send en besked til en af redaktørerne

TAK TIL: Claus Møller, Louise Bøgh, Malene Rindom, Emilie Højlund, Revyen


Fortidende April 2013 Nr. 10

3 Leder

Eva Iversen Chefredaktør Jeg går op i mit studiemiljø. Det er afgørende for de fem år, jeg går på universitetet, om jeg har det godt socialt og indgår i nogle gode faglige relationer, som bidrager til min fremtid. Og netop de studerendes studiemiljø er ofte på dagsordenen hos diverse fagudvalg. Men hvad med undervisernes miljø? Er det ikke ligeså vigtigt? At de har det godt, ikke føler sig for stressede og selv indgår i nogle gode relationer smitter jo af på os. Hvis du lige tænker dig om, har du og dit hold sikkert oplevet en gang eller to, at jeres underviser var stresset, og det smitter af på undervisningen.

Og lige præcis derfor er det ærgerligt, at den psykiske APV (arbejdsplads vurdering) på Arts er væsentlig ringere end dem fra de andre fakulteter. Som du nok har regnet ud, har en skribent i denne måned sat fokus på APV’en for 2012. Og det, synes jeg, er sindssygt vigtigt, da universitetet også er en arbejdsplads, og det ikke kun handler om de studerendes velfærd. Jeg håber derfor, at der fra højere instanser bliver arbejdet på højtryk for at forbedre De seriøse ting er dog ikke det eneste på programmet i denne omgang. Resten af april byder, som der nok ikke hersker tvivl om, på en his torisk revy og en kapsejlads. Optakt til disse storslåede be-

skal sidde i vinterjakker, mens drengene fra Monte Carlo forkæler vores øregange ved søens bred.

På falderebet vil jeg kraftigt opfordre alle russerne til at deltage i årgangsmødet, som fagudvalget har arrangeret for jer. I samme vending som APV’en, vil vi faktisk rigtig gerne vide, hvordan I har det. Dette gælder både for jeres undervisning, men også for jeres studiemiljø og foreningsliv. Det er også jeres mulighed for at fortælle, hvad I føler, hvad enten


Fortidende April 2013 Nr. 10

4 Foreninger

Uddannelseslederen Claus Møller

Marts måned er gået med at få to moduler til at falde på plads. Det ene hedder ”Analyse og i et grundmodul, som hedder ’”Analyse og Konsulentprojekt”. Det er et ganske ambitiøst forsøg på at bygge videre på deltagerens – nogen af jer, håber jeg – analytiske og metodiske kompetencer til at undersøge problemstillinger, oparbejde og udvælge data og omsætte disse data til viden. Problemstillingerne vil blive fastsat i samarbejde med en rekvirent, der har et problem som vedkommende gerne vil

have undersøgt. Det kunne være kommunen, et museum eller en privat virksomhed. Det er så op til deltagerne at udvælge metoder, fx spørgeskema og interviews, til at undersøge problemet, planlægge undersøgelsen og komme op med nogle resultater.

herunder e-læringsressourcer. Det sidste har folkene på danmarkshistorien.dk helt tjek på, og den ressource skal vi selvfølgelig trække på. Det andet element, i den praktiske del, er planlægning af undervisning i historie med inddragelse af et metodeelement, som kan bruges i undervisningen under praktikken.

hedder ”Historiedidaktik” og Det blev efterspurgt af de historiestuderende, som tog år, og det vil vi selvfølgelig imødekomme. Modulet har en teoretisk del, som omfatter aktuelle historiedidaktiske positioner og diskussioner. Hvorfor skal der undervises i historie? Og hvad skal der undervises i? Dertil er der en praktisk del, der peger frem mod selve undervisningspraktikken, som man skal på, når man

Hvad sker der ellers? En række studieordningsændringer, hvor den vigtigste er, at man kun kan gå til eksamen i metode 1 og 2 i de semestre, hvor der undervises i fagene. Dertil en række småjusteringer, fx klarer formuleringer om praktikrapporters indhold, opblødning af krav til portefolio speciale og sådan noget som uddannelsesledere bruger deres tid på. Og så er der faglig dag og måske oven i købet forår.

praktiske del omfatter analyse og diskussion af læremidler,

Studievejledning Dag Mandag

Træffetid 15-18

Telefontid 15-16

Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

9-12 10-13 10-13 10-13

9-10 10-11 10-11 10-11

Vejleder

Område

Annemarie Majlund Kirstine Pedersen Mads Kristiansen Nedim Dzeko Laura Munk

Europastudier Klassiske studier Asienstudier Historie Østeuropastudier

Vi kan træffes i bygning 1463 på 4. sal for enden af gangen. Hvis der skulle ske ændringer i træffetiderne, kan det ses på vores side på www.studerende.au/studier/fagportaler under kontakt. Kom endelig forbi til en snak om dit studie og din fremtid!


Fortidende April 2013 Nr. 10

5 Foreninger

Nyt fra FRED Emilie Højlund Halløj alle Så er vi midtvejs på dette forårssemester, og vi, i FRED, er glade for den dejlige opbakning, vi har fået. Den nye styrergruppe arrangementer er løbet over Med henblik på diskussionen på generalforsamlingen, har vi købt, og fået sat gang i, de hvide højtalere i lokalet,

hvilket har fungeret rigtig godt. I april sker der en masse aktiviteter, både på Historie og på AU generelt. Derfor træder FRED lidt i baggrunden og holder ikke bar den 19. april, som er dagen hvor der er revy-fest, og den 26. april - dagen efter kapsejlads. Der vil dog allerede den 3. maj være et større arrangement igen, så I kommer ikke til at kede jer længe. Fra den mere administrative side, er der sket nogle få ændringer, der kommer til at få en lille

Vi har, dette semester, også nydt godt af at kunne holde en time længere åben. De lange åbningstider er administrationen umiddelbart ikke glade for, men vi arbejder på et kompromis til gavn for alle. Til slut vil jeg bare, endnu engang, sige tak for jeres opbakning, og jeg håber, det fortsætter resten af semesteret.

desværre ikke spille musik før kl. 16, da der sidder folk og arbejder i tiden op til. Dette betyder dog ikke, at I ikke kan komme forbi og få en tår og hygge jer før det.

Nyt fra Fagudvalget

Louise Bøgh Først og fremmest vil vi gerne takke de mange fremmødte, der var tilstede ved både Fælles Faglig Dag og Beverly Hills 90210 fredagsbar, som fagudvalget afholdt sammen med FRED. I fagudvalget synes vi, at begge arrangementer gik forrygende. Fælles Faglig Dag bød på mange spændende foredrag om blandt andet sexede atombomber, ”voldfede Randers” og sågar en

indføring i hiphoppens sprogbrug. Alt i alt en spændende og sjov dag, hvor de dygtige folk bag arrangementet også havde sørget for fuld forplejning til de fremmødte. Til den efterfølgende 90210-bar uddelte fagudvalget, for første gang i otte år, ”Den Gyldne Plov”. I år er den blevet tildelt danmarkshistorien.dk, og både Anne Sørensen og Peter Brunbech var mødt op for at modtage prisen. Du kan læse meget mere om prisen, og hvad det hele går ud på, i denne avis. Den 17. april tager vi hul på et nyt koncept, når vi afholder årgangsmøde for alle 2. semesterstuderende.

. Vi vil meget gerne have en masse inputs fra jer studerende og få større indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer – både fagligt, men også socialt, når man er ny studerende på Historie. Vi vil på det kraftigste opfordre jer til at dukke op til mødet. Vi sørger for selvfølgelig for kaffe og lidt info på facebook. Husk, at I altid er velkomne til at henvende jer, hvis I har noget på hjertet.


Fortidende April 2013 Nr. 10

6 Foreninger

Torsdag den 11. april klokken 14-15 vil Historias bestyrelse Malene Rindom I april byder Historia spændende arrangementer. Vi lagde ud den 9. april med Lasse Bruun Jonassen fra Roskilde Universitet, der, meget passende, ville fortælle om den danske, nazistiske terrorgruppe, Schiølergruppen, der samarbejdede med det berygtede Hipokorps i besættelsens sidste år. Han fortalte historien om gruppen, fra dens etablering i 1944 til retsopgøret efter besættelsen.

vi holder åbent hus og fortæller om, hvad vi laver, og hvordan lige præcis du kan være med til at præge det sociale og faglige miljø på historiestudiet. Der vil være øl, sodavand og kage til alle fremmødte. Den 23. april vil Rikke Andreassen fortælle om sit arbejde med det arkiv, der blev fundet i en kælder under Zoologisk Have i København. Arkivet er fyldt med information om udstillinger af ”eksotiske” mennesker, der fandt sted i perioden 1887-1911. Blandt arkivalierne har Rikke Andreassen fundet oplysninger om både importen af mennesker, og de besøgendes reaktioner på disse ”eksotiske” mennesker samt

Vi slutter sæsonen af med en ekskursion til Aarhus Bryghus i Viby den 30. april, hvor brygmester Niels Buchwald vil fortælle om øllets historie. Efterfølgende vil der være ølsmagning. Der er fælles transport for egen regning fra Nobelparken klokken 18. Det koster 40 kroner at deltage i arrangementet, og der er et begrænset antal pladser, så tag din medstuderende under armen og kom og køb din billet til et af vores foredrag eller den 18. og 19. april klokken 12.00-13.30 i Nobelparkens kantine.


Fortidende April 2013 Nr. 10

7


Fortidende April 2013 Nr. 10

8 Den Gyldne Plov

Helle Nissen & Fie Quist Historisk Fagudvalg har i år overrakt Den Gyldne Plov til danmarkshistorien.dk. Men hvad er Den Gyldne Plov, og hvorfor skal danmarkshistorien.dk have den? Plovens oprindelse Den Gyldne Plov har sin oprindelse i det herrens år 2001 - muligvis er den ældre, men ikke på den indgraverende plade, som vi er i besiddelse af. Historisk Fagudvalg besluttede dengang, at der hvert år, på vegne af de historiestuderende, skulle gives et skulderklap til en ansat fra Historisk Afdeling, nu sfære, der havde gjort noget godt for de studerende. Skulderklappet blev Den Gyldne Plov. Den Gyldne Plov anno 2013 I år har Historisk Fagudvalg valgt at give prisen til danmarkshistorien.dk. Den blev overrakt i Fredagsbaren efter Fælles Faglig Dag, hvor fagudvalget stod for baren sammen med FRED. Midt i 90210-temaet kom Anne Sørensen og Peter Brunbech overrakt den velfortjente plov. Fagudvalgets formand Louise Bøgh holdt en lille skåltale, hvorefter Anne sagde tak for prisen på vegne af

danmarkshistorien.dk. Forud for overrækkelsen havde fagudvalget, på et møde, diskuteret sig frem til, hvem der i år skulle modtage ploven. Vi kan her afsløre, at danmarkshistorien. dk ikke vandt uden skarp konkurrence. Blandt de andre kandidater var Lise Hansen

Alt i alt er det lækkert at kunne bidrage, selvom vi ikke er helt færdigbagte historikere endnu. Så tak til danmarkshistorien.dk – Et, på forhånd, tak skal også lyde fra de kommende gymnasielærer og andre, der kommer til at bruge danmarkshistorien.dk på den anden side af endt uddannelse.

Niels Brimnes var med i opløbet for hans altid fremragende forelæsninger. Alle de øvrige kandidater måtte dog – for nu – se sig slået af danmarkshistorien. dk. Og hvorfor så det? Studenterinddragelse Danmarkshistorien.dk får Den Gyldne Plov for deres evne og vilje til at inddrage de studerende på en meningsfuld måde. Åh, hvor er det rart, at der her er et sted, hvor vi fagligt kan bidrage – endda allerede som Mange historiestuderende har allerede været involverede i projektet med at få danmarkshistorien.dk fyldt op med spændende materiale. kørt et formidlingsforløb, hvor 4. semesterstuderende har haft mulighed for at lave temaer og andet stof til sitet. Herudover at omskrive opgaver til artikler, som danmarkshistorien.dk har taget varmt i mod. Så vidt vi ved, gemmer danmarkshistorien.dk vist også på specialeprodukter. Fagligt relevante studiejobs hænger ikke på træerne, men også på dette område kan de historiestuderende være glade for danmarkshistorien.dk. Her kan studerendemedhjælperne bruge deres faglige viden i arbejdet med sitet.

Vink: Brug os! Den Gyldne Plov er en anerkendelse fra de studerendes side, men den kan heldigvis også bruges til at slå resten af de potentielle modtagere oveni hovedet med, så derfor: jeres projekter – vi vil så gerne. Jovist danmarkshistorien.dk er et projekt, hvor det er oplagt at bruge de studerende, men derfra og til rent faktisk at gøre det, det virker knap så åbenlyst, når man ser på, hvor lidt vi ellers får lov til at blande os. Lad os sammen være lidt humboldtske og få vekselvirkningen mellem uddannelse og forskning til ikke blot at bestå af forskningsbaseret undervisning, men måske også af forskning baseret på virkelystige studerendes engagement. Fagudvalget står gerne til rådighed til eventuel idéudveksling og – formidling.


Fortidende April 2013 Nr. 10

9

Kulørt


Fortidende April 2013 Nr. 10

10 Historiker fra det virkelige liv

Andreas Joen Til denne udgave af Fortidende lykkedes det undertegnede at opdrive en historiker, der gik alt andet end den lige vej til et tæt og mangesidet arbejde med vores egen historie. Denne gang befandt den pågældende historiker sig desværre ikke i gåafstand fra noget som helst i Smilets By, så undertegnede måtte, helt undtagelsesvis, blive hjemme og lave sin kaffe selv, og denne gang bakse lidt med teknikken for at rigge op til et telefoninterview med Peter Henningsen, overdirektør og administrativ leder for Frilandsmuseet Sorgenfri, Bredeværk og Kommandørgården på Rømø - alle hjemmehørende under Nationalmuseet. Overraskende, for undertegnede i hvert fald, viste det sig, at den hislidt plads til at skinne igennem i overdirektørens daglige arbejde. Det var med et smil på læben – sådan lød det i hvert fald i røret, at det, umiddelbart, småparadoksale i, at historie og den historiske baggrund ikke var det mest fremtrædende, faktisk tværtimod, blev udredet: ”Man har en forventning om, at lederen har et kendskab til historie og allerhelst ved mest.” Handlede det ene og alene om det ocean af praktiske opgaver, indenfor det

administrative og logistiske, som Peter Henningsen sidder med i sit arbejde, kunne han, med sit eget eksempel: ”ligeså godt være økonom” – men fordi, det ér historien, der formidles og arbejdes med på museerne, både kræves og forventes det, at han kan sin danmarkshistorie og ”helst bedre end de andre.” Det er en afvigelse fra en ’trend’ i 90’erne, som Peter Henningsen husker, hvor man, som leder af en tilsvarende institution, så med helt andre øjne på, hvad man administrerede. Den ballast, som historien kunne forventes at være i arbejdet, blev i dén grad mast ud af lyset – ”det er heldigvis vendt igen”, klukkes der i den anden ende. Øjnene er altså atter blevet åbnet for både vigtigheden og fordelen ved at have skarpe og dedikerede historikere til at varetage de administrative poster i de institutioner, som holder netop historien i live. Det er jo

blev nej, og Peter Hengrad en klang af at være bestemt af en lang række tilfældigheder, snarere end et stålsat fokus og målrettet iver fra dag et - nærmest tværtimod: ”Der var næsten ingen undervisning dengang, det var virkelig ’scruffy,’ og jeg overvejede faktisk at spring fra næsten hvert år, men jeg havde ikke noget at springe fra til - og lige pludselig skulle jeg skrive speciale”.. og derfra blev der sat et mål om at nå en forskerstilling - men at få en sådan dengang, og så med fokus på dansk historie, får, i overdirektørens fortælling, en klang af at have været et håbløst, næsten urealistisk projekt på linje med fred i verden og gode sequels.

selve den historie, som Peter Henningsen og hans kollegaer ønsker at fortælle, foregår imidlertid på

Et bogprojekt med otte andre historikere på et projekt i Grindsted blev så billetten til at ’komme ind i miljøet’. Peter Henningsen understreger kraftigt, at sådanne opgaver kan være en vital faktor for de, der ønsker at gå samme vej med deres uddannelse, da det giver erfaring og en helt anden

havde forventet på et museum. Her fremhæver overdirektøren især den nye eksperimenterende

dem, man kan opnå igennem feltarbejde eller studierelevante jobs under selve uddannelsen.

som største afviger fra den traditionelle formidling.

En række jobs og en Ph.d. senere, satte Peter Henningsen sig så i stolen på Frilandsmuseet i 2010 og binder her sløjfen på sin fortælling med, at ”det slet ikke var det, jeg regnede med, jeg havde gættet på gymnasielærer…”.

Det var her nærliggende at spørge, om der var noget, der kunne minde om en rød tråd i Peter Henningsens forløb; det begyndte med, at han selv stod som grøn studerende på Københavns og nu har han nået et punkt, hvor stitutioner, som formår at rumme alt fra drama til botanik i deres arbejde med vores historie. Svaret

Som en sløjfe på sløjfen og en konkluderende morale, betoner han slutteligt vigtigheden af at skabe, og ikke mindst bruge, de netværker, man opbygger sig på sin vej igennem studiet og arbejdet – både under og efter.


Fortidende April 2013 Nr. 10

11 Fortsat

Det er alfa og omega at kunne bruge de muligheder, man får og bruge sit netværk, når de ønskede muligheder enten lukker eller slet ikke viser sig. Ydermere, faktisk nok i allerhøjest grad, er det, ifølge overdirektøren, vigtigt at gøre sig positivt bemærket i historikermiljøet – selvsagt for ens faglige kunnen, og her skal fordelene ved at tilegne sig bevidste spidskompetencer og decideret ’specialisering’ ikke underkendes, men i mindst lige så høj grad, hvis ikke højere, for evnen til at arbejde stabilt, at levere og at være rar at arbejde med – ”man bør ikke underkende den vinding, der er at hente i, hvor meget folk snakker, og hvor hurtigt ordet går i historikermiljøet.” Med disse inspirerende ord som de sidste, takkes der af og ønskes god påske. Røret lægges på, og skriveriet går i gang - med stærk forhåbning om, at den samme entusiasme, inspiration og fornyede læse- og læreglæde, der har overgået undertegnede i arbejdet med denne artikel, vil smitte tifoldigt af på de, der om et øjeblik har læst den færdig.


Fortidende April 2013 Nr. 10

12 Kulørt

Mattias Agger Med under en måned tilbage til kapsejladsens start, begynder træningen at intensiveres. Men vejret er imod de kæmpende hold. Isbryder nødvendigt Der er i skrivende stund tre uger og to dage til den 25. april. Til, at Universitetsparken fyldes med mennesker. Til, at slaget om det gyldne bækken skal slås. Til kapsejladsen 2013. At vi er så tæt på, har dog ikke været til at se. Søen, der på nuværende tidspunkt burde være i konstant brug i dagtimerne, har det meste af tiden ligget stille hen grundet store mængder is på Det har simpelthen været nødvendigt at bryde isen hver dag for at tage søen i brug - en tjans, ingeniørerne oftest har taget ansvaret for. Action efter ventetid Men den 2. april blev det langt om længe tid til, at HUMBUG igen skulle i båden, hvilket, blandt medlemmerne, havde været længe ventet. Efter at have ladet Umbilicus klare arbejdet med at skabe plads, kom HUMBUGbåden endelig i vandet - tre kvarter efter planen. De to erfarne mænd, Thomas og Rune, stod klar til en tur i båden. For begge skulle det dog ganske hurtigt stå klart, at formen ikke ligefrem var i

top. Derfor er det godt, at isen ser ud til at smelte, så træningen for alvor kan gå i gang. Temperaturen skulle, ifølge DMI, ligeledes være stødt stigende frem mod begivenheden. Gode muligheder På trods af, at en del af træningssæsonen er foregået i kamp mod vejret, kan HUMBUG

hold, hvor alle, med undtagelse af én, har erfaring med kapsejladsen fra tidligere år. haft gang i en større udskiftning, der sandsynligvis betyder, at til, hvordan turen over søen skal klares. Dette bekræftes også af nærer en stærk tro på, at det er i år, at HUMBUG for alvor skal være med i kampen om, eller i

25. april. HUMBUG sejler i 3. heat mod Psykologi, Idræt og Tågekammeret.

komme styrket ud af den lange vinter. Således er der mindre tid til at træne folk op fra bunden af, mens de erfarne folk, mere eller mindre, kan nøjes med at fokusere på at få formen på plads. Dette kan meget vel blive en fordel for HUMBUG, der potentielt set kan stille med et


Fortidende April 2013 Nr. 10

13 Cribs

Drengerøven og feministen Sille Bejder Hvis man ikke vidste bedre, kunne man fristes til at tro, at man var trådt ind hos ægteparret Sune Espelund og Stine Fisker, da de står yndigt med tandpastasmil og tager imod undertegnede i døren. Det er dog bare et proformaægteskab, hvor forskellene kommer til udtryk ved deres indretning. sammen i en lille og hyggelig lejlighed på Vestergade. At lejligheden var SÅ pæn og ryddelig, da jeg ankom, var ikke forventeligt, men der kunne måske anes en lille sveddråbe eller to efter noget panikrengøring. Hvad der derimod var forventeligt, var Sune i drengerøvsrollen og Stine som den klassiske pige. Og så selvfølgelig Pepsi Max i køleskabet. Klassisk kønsindretning Der går ikke mange sekunder før forskellen på Stine og Sune springer i øjnene. Sunes værelse er et klassisk drengerøvsværelse med seng, tøjskab, reol og skrivebord med computer og alt dets udstyr. Dog er der mistænkeligt rent og pænt – helt vasketøj på gulvet – fordi, han

gemmer det inde i tøjskabet, og ingen nøgne damer hængende på væggen. Kun en enkelt kasse dukker op i et hjørne. Den bliver kaldt ’Emne 2’- kassen, da Sune ikke er heeeeelt færdig med sin eksamen endnu. Når man træder ind i Stines værelse, er det noget helt andet, man møder. Det er lyst og romantisk – antikke reoler, dug på bordet og en kæmpe lænestol, der ses som det første. ”Totalt IKEA”, udbryder Sune, mens Stine forsikrer, at ikke alt er derfra. Til gengæld har hun et fornemt stel, som kun bliver brugt pænt og ryddeligt – det er næsten for godt til at være sandt. (S)lumrehygge Undertegnede er nødt til at presse lidt på for at få nogle hemmeligheder ud af det pæne par. Men der bliver dog lukket op for den lumre og erotiske side af de to. Sune har fx hyggebelysning til den helt rigtige stemning samt en bog om en lesbisk og hendes meget insisterende på, at der skal tages et single-påske-billede af ham, så pigerne kan se, at han er ledig på markedet. Stine har en ’A-å om kvindens underliv’ samt et skilt med husstandens slogan, som hun ikke tør hænge op på døren, da hendes forældre ikke må se det – men Fortidende må gerne: ”Man skal ikke være fedtet med morgensex” .Om der bliver delt andre erotiske slogans ud på Stines seng, ’hyggesprederen’, melder historien ikke noget om. Ost og grov remoulade I køleskabet har Stine og Sune næsten altid ost, grov remoulade

og løg. Stine har i øvrigt Pepsi Max, som hun ikke kan leve uden. Sune har en Tassimo kaffemaskine, som fører ham gennem dagen. De køber oftest ind i Netto, da det er ”godt og billigt.” Det har været en hyggelig lille rundtur i lejligheden på Vestergade og trods det pæne ydre, er jeg sikker på, at der gemmer sig nogle hemmeligheder bag facaden.


Fortidende April 2013 Nr. 10

14 Kantineanmeldelse

det vigtigste og en del mere.

Mattias Agger I sin søgen efter AU’s bedste kantine er turen nu kommet, for Fortidendes madanmelder, til et besøg i Matematisk Kantine. der for en oplagt vinder. Matematisk Kantine er beliggende i bygning 1530, hvilket er godt 10 minutters frisk gang fra Nobelparken, hvis man går gennem uniparken. Matematisk Kantine er berømt, over det meste af universitetet, for at stå for mad af høj kvalitet. Derfor virkede det helt naturligt, at det skulle være den næste destination efter de to nærtliggende kantiner. Idet jeg gik ind i kantinen kunne jeg ikke lade være med at blive imponeret. Der var fyldt med spændende mad og drikke, men alligevel virkede det som, at der var masser af plads. Ligesom i Samfundsfaglig Kantine, er der et imponerende udvalg af drikkevarer inklusiv øl til alle typer. Ligeså sodavand, juice og andre drikkevarer. Kagesortimentet er også ganske imponerende med stykker af en størrelse, der får andre kantiners kager til at virke som små gnallinger. Selv salatbaren så, for mig, indbydende ud med et

Oversigten over varme retter viste et imponerende udvalg med hele fem forskellige retter af forskellig slags. Valget faldt dog på det øverste, nemlig kyllingeschnitzel med Umiddelbart en ret, der virker som en halvforvirrende blanding af nationaliteter. Ikke desto mindre var det, hvad der på dagen, virkede mest indbydende for mig. For dette skulle jeg slippe 30 kr., altså en lavere pris end andetsteds for noget som, efter sigende, skulle være bedre end, hvad de andre kantiner byder på.

smag i dem, som man kunne have håbet på. Det betød, at de let blev overdøvet af saucen og dermed næsten lige så godt kunne have været alle mulige andre slags tilbehør. Det er dog, mere eller mindre, det eneste negative, der er at sige om måltidet. Kantinen blev besøgt i påskeferien, så den store spisesal var langt fra fyldt, men der herskede stadig en god stemning med snak på ganske pæne, spisesal.

Heldigvis endte jeg ikke med at blive skuffet. Allerede ved første mundfuld kunne jeg mærke, at det ville blive et, mildest talt, tilfredsstillende måltid. Den veltilberedte kylling med tet kokosmel stod rigtigt lækkert sammen med den småsøde, men også forholdsvist stærke karrysauce. Især kokossen komplimenterede smagen. Ligeså fungerede om end der ikke var helt så meget

Matematisk Kantine får samlet set 5½ ud af 6 MacKaybøger og den lille gåtur er absolut maden værd.


Fortidende April 2013 Nr. 10

15 Revy

Teaser til revyen Til studerende på Historie

Det er revy-tid igen igen på Historie. Det er mørkt, det er ud på de timer, hvor den mest stræbsomme kontormus er gået hjem, og man må gribe det hvide kort og bære over med skærende, skrappe tastetoner for at skaffe sig adgang til de mørklagte kroge af Nobelparken – det er hér, og i disse timer, at der øves sketches og sange, drikkes papvin og nedkradses bidende satire. Der både lægges i ovnen, og dækkes op, til befriende latter på lektorernes bekostning. Frugten af de seneste ugers sene møder vil endelig kunne nydes i Stakladen den 19. april, hvor Revyen omsider opføres, og de hungrende studerendes forventninger indfries! Den vil, med store armbevægelser og sjove hatte, udfordre den politiske korrekthed, lektorernes grænser og alles evne til at klappe i takt med musikken! De dristige udskejelser på scenen vil, umiddelbart efter, følges op af et skandaløst ekstravaganza af procentholdige drikke, kæderygning og endnu større armbevægelser til Underhusets store Revyfest! Det vil, på alle måder, blive en aften, du vil være ked af at være gået glip af!

VI SES I STAKLADEN DEN 19. APRIL TIL HISTORISK REVY DER ER MØDEPLIGT


Fortidende April 2013 Nr. 10

16 Ølanmeldelse

Kristoffer skovgaard & Andreas Joen Det er atter blevet tid til gudernes sport, den gloværdige efterfølger til Colosseums’ legender: kapsejladsen. Først kom de Olympiske Lege, så kom Circus Maximus, de Olympiske Lege kom igen – og så kapsejladsen, i Odysseus’ ånd. Til sådan et ærværdigt foretagende sømmer det sig at indtage ambrosia i fuldstændigt uhensigtsmæssige mængder. Dermed er der blevet tid til, at det servicemindede Fortidende har bedt dets to skaldede smagsdiktatorer, Andreas Joen og Kristoffer S. Jakobsen, om at risikere liv og lever i ’journalistikkens’ navn. Thi det skal ikke lyde, at Fortidende lader dets læsere sætte livet på spil med dårlig øl til kapsejladsen – medmindre, at det er sidst på randen. Derfor udsætter vi os selv, for jeres ve og vel, og har til formålet opstøvet tre obskure og mosevand fra det nordgermanske kræmmermarked, Aldi, som vi føler kan ”nydes” i stort antal til kapsejladsen, uden at man behøve frygte visit fra fogeden. For at forebygge en for stor mængde skadelige humoraler, og for at hæve usmageligheden til et

hidtil usmagt plan, erhvervede vi os også et sæt af Aldis ludkolde vakuumpakkede burgere til lejligheden. De tre øl, som sprang os i øjnene, var: Luksus Guld Krudtulge til 3,95, Uglens Classic til 2,95 og Danish Pride til 5,50 kr. Dulce et decorum est, pro navisludobrosia bibere Vi lagde ud med Danish Pride grundet vort nationalistiske islæt. Først efter, at de gyldne dråber

ned, som den nedfaldende Ikaros. Vores lovprisning af den er dog med det væsentlige forbehold, at dens levetid er uhyre kort - tangerende til ikke-eksisterende. Som punchlinen i en død baby joke, er Classicen dødfødt (Bamåder lig Res Gestae Divi Augusti – kedelig, umiddelbart intetsigende, men vital, hvis anvendelsen og formålet er det rigtige. Den er, i sandhed, en hamringens øl. Den ville gøre Thor stolt. Men smagsoplevelsen kan, og blev, opsummeret med beskrivelsen; ’som en træt Ceres Top’. Den får tre stjerner, og de skaldedes opadvendte tommeltotter.

svælg, går det op for os, at denne danske stolthed rummer 8%. Dette vakte selvsagt stor begejstring hos os, i særdeleshed da den høje procent ikke gør øllen mindre hamrebar. Øllen har en fyldig smag, hvilket både er godt og skidt. Den sprudler af liv og vitalitet, men spås i samme regi dorado og Luksus Guld Krudtulge at kunne frembringe for meget Guldøllens smag stemmer særdeanarki i les godt overens maveremed dens beskedne ”Giv øl til de døende og vin til de mismodige, gionen, pris, og er på ingen hvis måde den samme indtaget fortæringsoplevelse for uagtsom dens sprudsomt. Øllen smager godt igennem, lende femme fatale modpart men at basere en hel dags snøvDen Gyldne Dame. Den formår lede strabadser på dénne øl alene, imidlertid at samle det bedste fra ville kun en uprøvet og hovmodig to verdner; både ved dens mærkgrønskolling vove. bare greb om smagsløgene, men Vi giver øllen tre stjerner, men uden, at det det bliver et decideret nedgraderer den snart til to, efter overgreb på samme, hvis den at have smagt Uglens Classic konsumeres i for stor en hast som gør samme trick og gør det og ved dét, at den spræller af liv bedre. fra først til sidst og altså kan stå Samarbejde for det store hele Den næste øl, vi gav os i kast med, er Uglens Classic, den bil ligste, til halvanden rigsdaler, eller 2,95 kroner på borgerligt dansk. På baggrund af denne øl, reviderede vi Danish Pridens

overvældes af samme dovenskab som vi så alt, alt for tidligt i mødet

med Uglens Classic.


Fortidende April 2013 Nr. 10

17 Fortsat

Derfor har den også fået tre stjerner, lig Classicen, da den repræsenterer et andet paradigme af øldrikning. Hvor Classicen er en langsom Herkules, og alt efter, hvad man er ude på, kan den ene øl repræsentere paradis mod den andens skærsild. Dette afføder dog også en milepæl i historien; for første gang er de to skaldedes meninger splittede og stejle dom vigende.


Fortidende April 2013 Nr. 10

18 Reportage

Spanden er landet trods alt, være med på”, er Emils begrundelse for, at spanden ikke Jeppe Jensen Vin, mjød, øl og Tempt er blot nogle af mange alkoholiske drikke, som har eller har haft betydning for historiens gang. I forlængelse heraf trænger sig naturligvis visse spørgsmål på. Hvorfor er vand blevet så populært? Hvor mange øl går der på en gang mjød? Og vil fredagsbaren servere øl i fremtiden? Alle sammen spørgsmål, som kunne være interessante at undersøge. Denne artikel vil dog fokusere på ”klassens nye dreng”, som har følgende blandings-forhold: 3 liter vodka og masser af is i en 10-liters spand. Og vupti, spanden, som har vundet indpas blandt de århusianske historikeres hjerter, er lavet. Klassens nye dreng Den nye dreng havde sit indtog i sommeren 2012, hvor disciplen Emil Tunø, som den første, introducerede drikken i rusugen. Disciplen måtte underkaste sig sin herres kraft, og slutte en aften med et legendarisk ”mor-agerertaxa”-opkald. Emil har, på grund af sin rolle hvad angår spanden og dets potentiale. ”Den er enkel, den har procenter, den smager, hvis blandet perfekt, udelukkende af iste,

”Mængden på 5,2 liter gør det muligt at drikke mange mennesker fulde meget hurtigt, og så giver den en fantastisk brandert,” slutter Emil interviewet, hvorefter han, uden videre overvejelse, begynder at blande en spandfuld Spand for hyggens skyld. Tabte kampen til mjød Spandens løbebane er altså lagt, og med en vælgerskare på over 75 på det sociale medie Facebook, er en lys fremtid spået. En sådan fremtidshorisont var dog ikke tilfældet, da Spanden i middelalderen tabte slaget til en anden alkoholisk gigant, mjøden. Mjød fandt, ifølge sagnet ”Suttungs Mjød” vej til guden Odin, som ved hjælp af sin position, formåede at sprede begejstringen herfor blandt Nordens befolkning. Men denne historiske gang kunne nemt have udviklet sig anderledes. Dette skyldes den beslutning, Odin tog, da han i Jætternes land stod overfor to beholdere – den ene indeholdt mjød, den anden Spand. Han valgte her mjøden, hvorfor Spand måtte vente på sin udbredelse. Fremtiden tyder på folkebevægelse Fremtiden for den nye drik virker årsager – prisen er tiltalende for fejl. Og den gode chance for en fantastisk brandert er ej at forglemme. Og da Spanden

allerede har fundet vej til fredagsbarens lokale, må det endelige spand-gennembrud være nært forestående. Her på redaktionen håbes der på et snarligt gennem brud, så der bliver mulighed for nye klummer såsom ”Spanden kommer forbi” og ”Livet før Spand.” Alt i alt virker de alkoholiske fremtidsudsigter lyse, og vi glæder os til at følge Spandens fremtidige færd blandt de århusianske historiestudernede.

-


Fortidende April 2013 Nr. 10

19 Bordfodboldturnering

Stefan Schrøder & Fie Quist Tyve hold, én vinder – kancelliet var pakket og øllene var kolde, da FRED’s årlige bordfodboldturnering blev skudt i gang torsdag den 21. marts på slaget 18. Fortidende var der selvfølgelig. Forventningerne var høje da vi troppede op i kancelliet på en dejlig, men ultra kold torsdag aften. På trods af vinterkulden udenfor var der grundet de mange mennesker mere end bare behageligt varmt, og det blev ikke bedre da spillet begyndte – og menneskemængden øgedes. Heldigvis gjorde temperaturen ikke stemningen mindre – alle var i godt humør og spillerne havde sommerfugle i maven. Under bordet og ikke på den fede måde Reglerne er: man spiller til otte, taber man to kampe er man ude – det burde være til at forstå. En til regel som udelukkende er til for ydmygelse, er hvis man ikke scorer et eneste point under en kamp, skal man kravle under der også kæmpet febrilsk for bare at få et point hvis det ser sort ud. Men jeg må da indrømme, at det er rimeligt underholdende – og selv arrangøren Kim Bredvig ryger under bordet en gang.

Overtro eller bare ”good sense”? Bordfodbold handler om træning træning og træning og det er først når begge håndled er stærke som Lucky Lukes. Dette har deltagerne fra Team Stoltz et andet syn på – de mener nemlig også at den side af bordet man står på er rimelig vigtig. For som Jeppe Fallesen siger: ”I bordfodbold skal man altid have undskyldningerne i orden” – og lige præcis undskyldningerne bliver der ikke sparet på. Rusty & Nutzy Favoritterne var helt klart holdet bestående af Rune Nutkins og Søren Riis Mikkelsen. De semiforsvarende mestre skabte frygt hos alle dem de skulle møde; hvor sætninger som ”øv nu skal vi op mod Rune og Søren næste gang” blev slynget ud et par gange i løbet af aftenen. Selv blev de også mere og mere selvsikre i løbet af aftenen. I de indledende runder, måske for ikke at begå hybris, sagde de: ”jeg tror ikke det er vores forventninger at vinde så meget som andres forventningerne til os”. Men de skiftede hurtigt attitude: ”jeg ved virkelig ikke hvem der skulle kunne udforsenere på aftenen. Det ender da også med en sejr for Rusty & Nutzy og selvom det engang imellem ser ud til at hårdt for favoritterne at hive de nødvendige point hjem vinder de i stor stil, og uden nogen tabte kampe må man da kalde det for en suc-


Fortidende April 2013 Nr. 10

20 Rygerberetning APV på AU

Jeppe Fallesen Den 1. november 2012 kunne alle Aarhus Universitets ansatte, både det videnskabelige personale (VIP’ere - underviserne) og det administrative personale (TAP’ere – sekretærer osv.), få lov til at svare på, hvad man må kalde, et gennemtænkt spørgeskema, også kendt som en psykisk arbejdspladsvurdering. Meget kortfattet, så har arbejdspladsvurderingen, eller APV’en, til formål at undersøge, hvordan medarbejderne på AU har det. Hertil svarer 80%, at de ’altid/ næsten altid’ eller ’ofte’ føler sig tilpas på deres arbejde. Til samme spørgsmål svarer 16% ’nogle gange’ og 4% ’sjældent’, ’næsten aldrig/aldrig’. Til spørgsmålet om, hvorvidt de er overordnet tilfredse med deres arbejde, svarer 85% ’helt/delvist enig’, 7% ’hverken enig/uenig’ og 8% ’helt/delvist uenig’. Tilfredse, eller? På baggrund af disse tal ser det ud til, at de ansatte, overordnet set, er glade for deres arbejde, men der er nu altså forskel på, om man er ’helt enig’ eller ’delvist enig’ samtidig med, at der er forskel på om man ’altid’, ’næsten altid’ eller, for dens sags skyld, ’ofte’ føler sig tilpas på sit arbejde. Medmindre personalet, som valgte at

udfylde skemaet, har tænkt på de sædvanlige trælse dage, som vi jo alle har, som gældende for dage, hvor man ikke føler sig tilpas eller tilfreds og dermed kun vælger det næst mest positive svar, så grænser det meget op ad talmanipulation. Vi kan nemlig ikke direkte ud af APV’en fastslå, hvor mange, der er ’helt enige’ mod, hvor mange, der er ’delvist enige’ med udsagnet eller hvor mange, der ’altid’, ’næsten altid’ eller ’ofte’ føler sig tilpasse etc. Dermed putter man folk i samme kategori, selvom de egentlig ikke har svaret det samme, for at få det til at se ud, som man gerne vil have det til. Men, at man, tøvende, svarer ’delvist enig’, betyder ikke det samme, som når man, uden tøven, svarer ’helt enig’. Tilfredse, men stressede Men det er blot en mindre bagatel, for APV’en afslører nemlig, at kun 64% af de ansatte vil anbefale deres arbejdsplads til andre, hvilket på Arts fakultet er helt nede på 44%. Samtidig er stressniveauet steget fra 10% til 17% fra 2009 til 2012, og her stikker Arts ud igen ved at nå helt op på 24%. Det er kun lige akkurat under en fjerdedel af alle ansatte på Arts, der er stressede. Hvis vi tager udgangspunkt i de 6.049 fuldtidsansatte, der svarede - det er i øvrigt det eneste præcise tal APV’en giver i forhold til besvarelser, er det 1028 ansatte i alt, der føler, at de har stærke stresssymptomer. På Arts er det 185 ud af 772 fuldtidsansatte. Her taler tallene for sig selv. Det er simpelthen for mange for, som det også fremgår, så føler 31% sig udkørte, 33% mener, at arbejdet tager så meget tid og energi, at det

går ud over deres privatliv og 24% oplever, at de ikke er tilfredse med deres arbejde, fordi de har for travlt. For Arts fakultetet er det igen lidt højere end de andre fakulteter med hhv. 41%, 43% og 34%. Men hvorfor egentlig denne tendens, der betyder, at Arts liiige skal op og score lidt højere procenter på de knap så rare spørgsmål? Et ledelsesproblem Ud fra APV’en fremgår det tydeligt, at der, overordnet set, har været et ledelsesproblem. Om universitetsledelsen, mener kun 23%, at den informerer i god tid om kommende beslutninger, som skal træffes, kun 14% mener, at den er lydhør overfor medarbejdernes synspunkter og små 15% af de ansatte synes, at ledelsen kommunikerer sine begrundelser, for de trufne beslutninger, klart. Samtidigt er det kun 72%, der ved, hvad der forventes af dem, hvilket på Arts er helt nede på 57%. Ser man selvstændigt på VIP’ernes besvarelser, er tallet nede på 59% for hele AU. Det er en stressfaktor for de ansatte, at de ikke ved, klart og tydeligt, hvad ledelsen forventer. Det peger alt sammen i retning af dårlig kommunikation, og kommunikation er alfaomega for en ledelse - endnu vigtigere bliver det, når ledelsen omorganiserer hele arbejdspladsen. Men man kan vende den om og spørge om ledelsen havde fået gennemført disse enorme omvæltninger, hvis personalet måtte stemme om det? Så måske er der alligevel en mening i lade være med at lytte til sine medarbejdere. Selvfølgelig er dette ikke det eneste, der spiller ind, men det må siges at være en væsentlig faktor for mistrivsel,


Fortidende April 2013 Nr. 10

21 Fortsat

hvis de ansatte er meget utilfredsemed deres ledelse. Men hvorfor er det så, at det generelt bare går dårligere på Arts fakultetet? Er humanister bare mere skrøbelige eller stikker det dybere? I APV’en fremgår det, at 66% af Arts personalet har fået ny nærmeste leder, hvilket er over dobbelt så mange som hos to af de tre andre fakulteter. Dette giver også genlyd, når skemaet spørger ind til den daglige ledelse. Her mener kun 57%, at den daglige ledelse anerkender medarbejdernes arbejde, 46% mener, at den er synlig i dagligdagen, små 33% oplever, at den kan hjælpe dem med at prioritere arbejdsopgaver, og 43% synes, at den kan hjælpe med faglige problemstillinger. Her gælder det, at tallene er lidt lavere for VIP’erne og lidt højere for TAP’erne. Dog ser man,

at 70% mener, at de trygt kan henvende sig, hvilket stemmer lidt imod de ovenstående tal. Men at henvende sig til nogen, er ikke ensbetydende med, at henvendelsen er arbejdsrelateret. Det er også vigtigt at have for øje, at hos de andre fakulteter ligger procenten et godt stykke over halvdelen ved de ovenstående udsagn. Så det kunne tyde på, at de nye nærmeste ledere hos Arts ikke har klaret opgaven tilfredsstillende. Eller, at den ekstra ændring, det har været at få ny ledelse i omvæltningernes tid, har skabt endnu et pres på medarbejderne. Det skal selvfølgelig også tilføjes, at der ikke kun er én grund til, at skuden er ved at kæntre - mange faktorer spiller ind, især når hele arbejdspladsens struktur får en tur i effektiviseringens og professionaliseringens maskine.

Bonus info Lige til sidst vil jeg blot dele en kære, snart afgående, rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, der står bag dette helvedes inferno, som både undervisere og studerende samt resten af de ansatte har været igennem, i 1971 færdiggjorde sin uddannelse som botaniker her på Aarhus Universitet. Jeg har nu altid troet, at blomsterglade mennesker var rolige mennesker, men det tyder godt nok ikke på, at der rektors syvårige regeringsperiode. Men det kan måske skyldes, at han arbejdede 12 år i Verdensbanken, inden han i 2005 blev valgt til rektor. Medmindre han var leder af gruppen for Verdensbankens blomsterdekorationer, så var der nok ikke meget botanik i den lejr.


Fortidende April 2013 Nr. 10

22 APV på AU

Benjamin Schultz Hvordan får man en god APV? Er der et givent resultat, eller er det en proces over længere tid? Fortidende har sat sig for at undersøge, hvad der kræves for at få en god APV! En god arbejdspladsvurdering (APV), kræver at en virksomhed, eller anden offentlig institution, har et godt arbejdsmiljø, ifølge arbejdstilsynet, AT. I deres arbejdsmiljøvejviser nr. 35 deler de et godt arbejdsmiljø op i to dele: et fysisk og psykisk. Et godt fysisk arbejdsmiljø omhandler de fysiske rammer, såsom lokalernes temperatur, størrelse, støjniveau mm. Et psykisk arbejdsmiljø drejer sig om stressgraden, forekomst af mobning,

herunder sygefravær på arbejdspladsen. Fysiske og psykiske arbejdsmiljøer er forskellige i virksomhederne. Hertil understreger nerelle løsninger på, hvordan man formår at få et godt arbejdsmiljø. metode/proces, som vil være med til at skabe resultater for en god arbejdspladsvurdering. De fem faser Uanset hvilken metode/proces man, som virksomhed, vælger, nævner AT, at man altid skal igennem følgende fem faser: idenelse og vurdering, sygefravær, prioritering og handlingsplan samt en opfølgning på handlingsplanen. Som det første led til en god APV, skal man kortlægge arbejdsmiljøforholdene og betragte, hvilke spladsen.

Dernæst, anbefaler AT, vil det være en god idé at anskue eventuelle problemer med en efterfølgende beskrivelse af problemløsnstigende grad af sygefravær i virksomheden, skal dette ligeledes og vurdering”. Efter konkretisering af problemer og løsninger, vil det være hensigtsmæssigt at have en handlingsplan, og herunder en leder, som skal sørge for, at der sker fremskridt i de arbejdsmiljøproblemer, virksomheden er kommet frem til. Det er derfor også denne leders pligt at følge op på handlingsplanen, så man kan se, om de aftalte løsninger har afviklet problemerne, betoner AT.


Fortidende April 2013 Nr. 10

23 Kalender

Kalender:

Uge 15

FRED

Fagudvalget

Historia

Fredag den 12. april Raffel-time

Lørdag den 13. april Påskefrokost med Fortidende

Torsdag den 11. april Åbent hus i kancelliet fra kl. 14-15

Ingen fredagsbar pga. Uge 16 REVY I STAKLADEN

Onsdag den 17.april Årgangsmøde kl. 15.15 Tirsdag den 23. april Foredrag med Rikke Andreasssen

Uge 17

Uge 18

Onsdag den 24. april Fagudvalgsmøde

Tirsdag den 30. april Ekskursion til Aarhus Bryghus


Fortidende April 2013 Nr. 10

Fortidende  

Fortidende for april måned