Page 27

<< Lorenzo Bini Smaghi, professor ved Harvard University i USA.

Mens Poul Krugman (ifølge Lorenzo Bini Smaghi) mener, at de europæiske politikere, der strammer op, er ”ignoranter eller dumme”, så siger Smaghi, at politikerne strammer op, fordi de har været dumme – tilbage før finanskrisen, hvor de burde have strammet op.

Konflikt om mål og midler Denne udlægning er der mange, der ikke er enige i. Blandt de mest berømte er tidligere medlem af styrings­ rådet i Den Europæiske Centralbank (ECB), Lorenzo Bini Smaghi, der i dag blandt andet er professor ved Harvard. Smaghi vender Krugmans argument på hovedet. Mens Krugman (ifølge Smaghi) mener, at de europæiske politi­ kere, der strammer op, er ”ignoranter eller dumme”, så siger Smaghi, at politikerne strammer op, fordi de har været dumme – tilbage før finanskrisen, hvor de burde have strammet op. At politikerne strammer op nu skyl­ des, at de ikke har andet valg, hvis de enkelte lande skal gøre sig håb om at undslippe den økonomiske krise, som mange af landene fortsat befinder sig i. Som bevis for sin påstand har Smaghi fremført, at lande, der betaler høj rente på deres gæld, også har lav vækst. Det vil derfor kunne betale sig for landene at nedbringe gælden, da det vil sænke rentebetalingerne og derved isoleret set øge væksten.

Formueplejes rolle Uanset, hvem der har ret, så er det en interessant debat, der kører om, hvad der er den rigtige kurs for Europa og for de enkelte kriseramte lande. Samtidig tjener det ovenstående også som et godt eksempel på de forskellige roller, tre forskellige typer af økonomer har: • Den akademiske økonom: Både Krugman og Smaghi er akademikere, hvis rolle det er at komme med indspark til lovgivere og beslutningstagere omkring den kurs, der skal udstikkes for samfundet generelt. Herhjemme varetages den rolle blandet andet af ”de økonomiske vismænd”. • TV-økonomen: Når der så er truffet en beslutning, blandt andet på baggrund af den akademiske økonom,

skal denne beslutning formidles videre ud til den brede offentlighed i et forståeligt sprog. I mangel på bedre ord for det modsatte af at forudsige, og hvad der kommer til at ske, kan udkommet af dette kaldes for ”bagudsigelser”.

• Investeringsøkonomen: Det er denne type, som Formuepleje hører til. Vores opgave er (blandt andet) at forudsige, hvad politikere og beslutningstagere vurderer, der er bedst. På den baggrund vurderer Formuepleje investeringsmuligheder, og når regne­ brættet er gjort op, vil man kunne se på afkastene, hvor dygtige vi har været til vores arbejde – hvilket står i modsætning til de øvrige økonomer, fordi vær­ dien af deres arbejde ikke kan måles på samme måde.

ECB holder renten lav Ovenstående diskussion mellem Krugman og Smaghi tjener som et godt eksempel på, hvad der styrer vores renteholdning i øjeblikket og har gjort det siden 2010 (se ”Spillet om euroen”, Magasinet FORMUE, april 2010). Vi forventer, at den kurs, Smaghi og ECB står som eksponent for, fortsat vil være den dominerende i Europa. Svagheden i Krugmans argument er, at det er tyskerne, der skal betale for de manglende opstram­ ninger, hvilket ikke er en politisk farbar vej for den tyske Kansler Merkel. Europa vil derfor fortsat befinde sig i lavkonjunktur i de kommende år, hvilket vil tvinge ECB til at holde sin styringsrente lav meget længe. Af samme årsag ekspo­ nerer vi obligationsporteføljerne mod de kortere renter, mens vi er meget påpasselige med de lange renter. For på et eller andet tidspunkt vil en (for) lempelig pengepolitik have konsekvenser for inflationsforventningerne og drive den lange rente op, og det ønsker vi, at porteføl­ jerne er beskyttede imod. Formue // 1. kvartal 2014

27

Profile for Formuepleje

Magasinet FORMUE 01 // 2014  

Magasinet FORMUE er investororientering fra Formueplejeforeningerne og udkommer fire gange årligt

Magasinet FORMUE 01 // 2014  

Magasinet FORMUE er investororientering fra Formueplejeforeningerne og udkommer fire gange årligt